UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 5: Analyse af kvoteflygtninges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige situation og bosætning.

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 5
Offentligt

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark- 20101. IndledningIntegrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvo-teflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen beskrevbl.a. kvoteflygtningenes beskæftigelses- og uddannelsesmæssige situation i2002.Med lov nr. 403 af 1. juni 2005 om ændring af udlændingeloven blev kriterierne forudvælgelse af kvoteflygtninge ændret, således at kvoteflygtningene i højere gradudvælgespå baggrund af deres integrationspotentiale. Integrationspotentialet

vurderes bl.a. på baggrund af kvoteflygtningens alder, uddannelse, netværk ogmotivation. Samtidig blev modtagelsen af kvoteflygtninge styrket med afhol-delse af førafrejsekurser for flygtningene.Det er derfor interessant at undersøge, om der efter 2005 er sket en forbedringaf kvoteflygtningenes integration på arbejdsmarkedet.I denne analyse beskrives på denne baggrund de kvoteflygtninge, som kom tilDanmark i perioden 2003-2007, og deres uddannelses- og beskæftigelsesmæssi-ge situation samt bosætning i dag. Resultaterne herfra sammenlignes i analysenmed resultaterne fra den tidligere undersøgelse af kvoteflygtninge, som er an-kommet i perioden 1997-2001.Resultaterne vil desuden blive sammenlignet med resultater for indvandrere fraikke-vestlige lande, som fik opholdstilladelse i perioden 2003-2007. Indvandre-re fra ikke-vestlige lande inkluderer også kvoteflygtninge, da det ikke er muligtat skille denne gruppe ud. Kvoteflygtningene udgør dog en så lille andel af densamlede gruppe af indvandrere fra ikke-vestlige lande, at det vurderes relevantat sammenligne de to grupper.Alle analyserne er baseret på et registerudtræk fra Udlændingeservices Udlæn-dingeregister kombineret med oplysninger om bl.a. uddannelse og beskæftigel-se fra Danmarks Statistik.

Analysen indledes med en sammenfatning. Dernæst følger en kort karakteristikaf kvoteflygtningene, som har fået opholdstilladelse i perioden 2003-2007.Herefter beskrives disse kvoteflygtninges uddannelses- og beskæftigelsessitua-tion i 2008. I dette afsnit beskrives også, i hvilke kommuner kvoteflygtningenehar bopæl, og hvor stor en andel som flytter til en anden kommune inden forde første 4 år af deres opholdstid i Danmark. Endelig er der udarbejdet en for-løbsanalyse, som viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen i løbet af de før-ste 5 år, kvoteflygtningen opholder sig i Danmark.2. SammenfatningKarakteristik af kvoteflygtningeneDanmark har i perioden 2003-2007 givet opholdstilladelse til 2.492 kvoteflygt-ninge, hvoraf 2.315 i henhold til cpr-systemet kan ses indrejst til Danmark.Kvoteflygtningene er primært kommet fra Burma, Den Demokratiske RepublikCongo, Indonesien, Iran og Sudan, og 37 pct. af kvoteflygtningene var under 16år gamle, da de fik opholdstilladelse. Gruppen består af 59 pct. mænd og 41pct. kvinder.Uddannelse59 pct. af kvoteflygtningene i aldersgruppen 16-19 år var i skoleåret 2008/2009i gang med en uddannelse. Sammenligner man med 16-19-årige indvandrere fraikke-vestlige lande, som har fået opholdstilladelse i samme periode, er 64 pct.i denne gruppe i gang med en uddannelse. Blandt 16-19-årige indvandrere fraikke-vestlige lande, som har fået opholdstilladelse i perioden 2003-2007, er derogså en større andel, som er i gang med en ungdomsuddannelse end blandt de16-19-årige kvoteflygtninge, der har fået opholdstilladelse i samme periode.BeskæftigelseUndersøgelsen viser, at 40 procent af de 16-65-årige kvoteflygtninge, som fikopholdstilladelse i perioden 2003-2007, er i beskæftigelse i 2008. Der er dogstor forskel på mænd og kvinder, idet 50 pct. af mændene er i beskæftigelse i2008 mod 22 pct. af kvinderne.Dette er en markant forbedring ift. 2003-undersøgelsen, som viste, at 7 pct. afkvoteflygtningene, som fik opholdstilladelse i perioden 1997-2001, var i be-skæftigelse i 2002.

Hvis man sammenligner med indvandrere fra ikke-vestlige lande med opholds-tilladelse fra samme periode, er deres beskæftigelse lidt højere, idet 49 pct.af de 15-64-årige er i beskæftigelse i 2008.Sammenligner man udviklingen i beskæftigelsen fra 2002 til 2008 for kvote-flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande med opholdstilladelse frasamme periode, er der sket en væsentligt større fremgang i kvoteflygtningenesbeskæftigelse end blandt indvandrere. Stigningen i beskæftigelsesfrekvensenhar været 33 procentpoint for kvoteflygtninge mod 21 procentpoint blandt ind-vandrere generelt. Dette tyder på, at der har været en fremgang i beskæftigel-sen blandt kvoteflygtninge, som ikke alene kan tilskrives de ændrede konjunk-turer fra 2002 til 2008. Baggrunden for udviklingen kan bl.a. være regeringensændrede kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge. Beskæftigelsesfrekvensenblandt kvoteflygtninge er dog stadig lavere end blandt etniske danskere, hvor79 pct. i aldersgruppen 16-64 år er i beskæftigelse.Kvoteflygtninge fra Burma og Indonesien, som har fået opholdstilladelse fra2003-2007, har en beskæftigelsesfrekvens, som er væsentligt højere end kvote-flygtninge fra Den Demokratiske Republik Congo, Iran og Sudan, og som ermindst lige så høj som for alle indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har fåetopholdstilladelse i samme periode.BopælskommuneStørstedelen af kvoteflygtningene bliver i den kommune, de først flytter til, imere end tre år. Blandt de kvoteflygtninge, som første gang er registreret meden adresse i 2007, bor 86 pct. således i samme kommune tre år efter i 2010.Forløbsanalyse for beskæftigelseHvis man alene ser på kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse i 2003, er 58pct. af de 16-65-årige i beskæftigelse i 2008. 67 pct. af mændene og 42 pct. afkvinderne er i beskæftigelse i 2008.Sammenlignet med den tidligere undersøgelse er der sket en stor fremgang,idet beskæftigelsesfrekvensen i 2002 blandt kvoteflygtninge, som havde fåetopholdstilladelse i 1997, var 13 pct. Blandt 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er indvandret i 2003, var beskæftigelsesfrekvensen 56 pct.i 2008. Efter fem år har kvoteflygtningene således opnået en beskæftigelses-

frekvens, som er mindst lige så høj som indvandrere fra ikke-vestlige landemed opholdstilladelse fra samme periode.3. Karakteristik af kvoteflygtningeneDanmark har i perioden 2003-2007 givet 2.492 kvoteflygtningetilladelser fordeltpå 472-530 tilladelser årligt. Af disse var 59 pct. mænd og 41 pct. kvinder.Det har været muligt at få CPR-nummeroplysninger for 2.411 af de 2.492 kvote-flygtninge, som har fået opholdstilladelse i perioden 2003-2007, hvilket bl.a.kan skyldes fejl i registrene. Af de 2.411 er 2.315 indrejst i Danmark i perioden2003-2007. Ikke alle kvoteflygtninge indrejser samme år, som de får opholdstil-ladelse, og nogle kvoteflygtninge indrejser aldrig til Danmark1. De fleste ind-rejser dog samme år eller året efter, de opnår tilladelse, som det fremgår aftabel 1.

Tabel 1. Indrejsetidspunkt for kvoteflygtninge opdelt efter hvilket år personen fik opholdstilladelse. Antal ogprocent.Er ind-rejstsamme år340211226362308Er ikke indrejst iperioden 2003-2009153133170Ikke tilgænge-lige CPR-oplysninger22718331

Antal20032004200520062007

Er indrejståret efter142229206148133

Er indrejst2 år efter100000

I alt509498483530472

i altProcent20032004200520062007

144767 %42 %47 %68 %65 %

85828 %46 %43 %28 %28 %

102%0%0%0%0%

963%6%7%3%0%

810%5%4%1%7%

2492100100100100100%%%%%

Kilde: Udtræk fra Udlændingeservices Udlændingeregister.Note: Fem kvoteflygtninge er registreret med en indrejsedato i perioden 1969-1996. I analysen er disse inkluderet i ikke indrejst.Procenterne summer ikke til 100 alle steder pga. afrunding.

Manglende indrejsedato kan skyldes, at personen ikke er indrejst, men der kan også forekomme mangler i detteregister.

Kvoteflygtningenes alder, da de fik meddelt tilladelse, fremgår af tabel 2. 36pct. af kvoteflygtningene var 15 år eller yngre, mens 9 pct. var 16-19 år gamle,og 44 pct. var mellem 20 og 39 år, da de fik meddelt opholdstilladelse. Men derikke noget nyt i denne fordeling. Der var også en overvægt af unge blandt dekvoteflygtninge, der blev meddelt tilladelse i perioden 1997-2001.

Tabel 2. Fordeling af kvoteflygtninge på alder ved opholdstilladelse i Danmark. Antal og procent.2003-20070-15 år16-19 år20-39 år40-65 år66- årI altAntal8632091053260262411Procent36 %9%44 %11 %1%100 %Antal830164868336352.2331997-2001Procent37 %7%39 %15 %2%100 %

Kilde: Udtræk fra Udlændingeservices Udlændingeregister kombineret med registeroplysninger fra Danmarks Statistik.Note: Pga. manglende CPR-oplysninger er det samlede antal i tabellen reduceret til 2.411.Procenterne summer ikke til 100 alle steder pga. afrunding.

Hvis man ser på, hvilke lande kvoteflygtningene er kommet fra i perioden2003-2007, tegner der sig et billede af, at størstedelen kommer fra femlande – Burma, Den Demokratiske Republik Congo, Indonesien, Iran og Su-dan. Som det fremgår af tabel 3, har 30 pct. af kvoteflygtningene i perio-den 2003-2007 Burma som oprindelsesland, og 25 pct. har Congo som oprin-delsesland. I perioden 1997-2001 kom 77 pct. af kvoteflygtningene fra Irak,Iran eller Afghanistan, mens dette i perioden 2003-2007 kun var tilfældetfor 11 pct. af kvoteflygtningene. Der er således stor forskel på kvoteflygt-ningenes oprindelseslande i de to perioder.

Tabel 3. Fordeling af kvoteflygtninge på de oprindelseslande, som flest kvoteflygtninge, der fik tilladelsei perioden 2003-2007, er fra. Antal og procent.Antal7496212522001675032492Procent30 %25 %10 %8%7%20 %100 %

BurmaDen Demokratiske Republik CongoIndonesienIranSudanØvrige lande1I alt

Kilde: Udtræk fra Udlændingeservices Udlændingeregister.1Øvrige lande omfatter Afghanistan, Algeriet, Angola, Azerbajdzhan, Bhutan, Burundi, Cambodja, Cameroun, Colombia, CongoBrazzaville, Egypten, Elfenbenskysten, Eritrea, Etiopien, Indien, Irak, Kina, Liberia, Malaysia, Nepal, Pakistan, Rusland, Rwan-da, Sierra Leone, Somalia, Sri Lanka, Statsløse og palæstinensere, Tchad, Togo, Tunesien, Uganda, Uzbekistan og Vietnam. Derer maksimalt 2,5 pct. af kvoteflygtningene, som kommer fra hvert af disse lande.

4. Kvoteflygtningenes uddannelse, beskæftigelse og bopæl i 2008I dette afsnit beskrives beskæftigelsessituationen og uddannelsessituationen i2008 for kvoteflygtninge, som har fået opholdstilladelse i perioden 2003-2007.Resultaterne sammenlignes med tilsvarende resultater for kvoteflygtninge, somer kommet til Danmark i perioden 1997-2001. Det beskrives desuden, hvor storen del af kvoteflygtningene der i 2010 bor i den kommune, hvor de var bolig-placeret i 2007.Kvoteflygtninge under uddannelse i 2008I det følgende beskrives, hvor stor en andel af kvoteflygtningene som har fåetopholdstilladelse i perioden 2003-2007, der er under uddannelse i skoleåret2008/2009. Der fokuseres på kvoteflygtninge, som er ældre end den skoleplig-tige alder, dvs. ældre end 15 år. I Integrationsministeriets øvrige analyser be-skrives andelen i gang med hhv. en ungdomsuddannelse og en videregående ud-dannelse sædvanligvis for aldersgrupperne 16-19 år og 20-24 år. En tilsvarendetilgang vil blive anvendt i indeværende analyser, hvor der også vil blive sam-menlignet med indvandrere fra ikke-vestlige lande i samme aldersgrupper, somfik opholdstilladelse i perioden 2003-2007.Af tabel 4 fremgår det, at 49 pct. af de 16-19-årige kvoteflygtninge, som harfået opholdstilladelse i Danmark i perioden 2003-2007, i skoleåret 2008/2009 eri gang med grundskolen. Der er desuden 5 pct. i aldersgruppen, som er i gangmed hhv. en gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse, mens 41

pct. ikke er i gang med en formel uddannelse. Blandt restgruppen kan der imid-lertid være unge, som er i gang med udannelsesforberedende tilbud – f.eks. iregi af danskuddannelse, ungdomsskoletilbud eller særlige forløb, som kommu-nerne har tilrettelagt.Ved sammenligning med indvandrere fra ikke-vestlige lande, som fik opholdstil-ladelse i perioden 2003-2007, fremgår det, at der er flere kvoteflygtninge, somikke er under uddannelse (41 pct.) end indvandrere (36 pct.). Særligt bemær-kelsesværdigt er det, at de kvoteflygtninge, som er i gang med en uddannelse,i mindre grad er i gang med en ungdomsuddannelse end indvandrerne, mens dei højere grad er i gang med grundskolen. Dette tyder på, at kvoteflygtningeneer ældre, når de færdiggør grundskolen end indvandrerne fra ikke-vestlige lan-de generelt.Tabel 4. Andel i gang med en uddannelse i skoleåret 2008/2009 for kvoteflygtninge og indvandrere1fraikke-vestlige lande i aldersgruppen 16-19 år, som har fået opholdstilladelse i perioden 2003-2007. Antalog procent.KvoteflygtningeGrundskoleGymnasial uddannelse2Erhvervsfaglig uddannelseVideregående uddannelse3Ikke under uddannelseI altAntal1021011086209Procent49 %5%5%0%41 %100 %IndvandrereAntalProcent80739 %25112 %22311 %362%75436 %2.071100 %

Kilde: Udtræk fra Udlændingeservices Udlændingeregister kombineret med registeroplysninger fra Danmarks Statistik, samtIntegrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.123

Kvoteflygtninge er inkluderet i indvandrere fra ikke-vestlige lande.Gymnasial uddannelse inkluderer almen gymnasial uddannelse og erhvervsgymnasial uddannelse.Videregående uddannelse inkluderer kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.

I tabel 5 er andelen af de 20-24-årige kvoteflygtninge i gang med en uddannel-se beskrevet.

Tabel 5. Andel i gang med en uddannelse i skoleåret 2008/2009 for kvoteflygtninge og indvandrere1fraikke-vestlige lande i aldersgruppen 20-24 år, som har fået opholdstilladelse i perioden 2003-2007. Antalog procent.KvoteflygtningeGrundskoleGymnasial uddannelse2Erhvervsfaglig uddannelseVideregående uddannelse3Ikke under uddannelseI altAntal137256177227Procent6%3%11 %3%78 %100 %IndvandrereAntalProcent551%1142%2745%84715 %438877 %5678100 %

Gymnasial uddannelse inkluderer almen gymnasial uddannelse og erhvervsgymnasial uddannelse.

Videregående uddannelse inkluderer kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.Note: Procenterne summer ikke til 100 alle steder pga. afrunding.

Af tabellen fremgår det, at 6 pct. af de 20-24-årige kvoteflygtninge stadig er igang med grundskolen, mens 3 pct. er i gang med en gymnasial uddannelse, og11 pct. er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Kun 3 pct. er i gang meden videregående uddannelse i aldersgruppen. Resultaterne tyder på, at kvote-flygtningene er væsentligt ældre end danskere, når de tager en ungdomsud-dannelse og videregående uddannelse, og det kan derfor ikke afvises, at en delkvoteflygtninge afslutter en ungdomsuddannelse og går i gang med en videre-gående uddannelse, efter de er fyldt 24 år. Da denne undersøgelse kun følgerkvoteflygtningene i fem år, er det ikke muligt at undersøge dette i indeværen-de analyse.Hvis man sammenligner med alle indvandrere fra ikke-vestlige lande med op-holdstilladelse fra samme periode og i samme alder, viser det sig, at andelen,som ikke er under uddannelse er meget ens.Kvoteflygtningens beskæftigelsessituation i 2008I tabel 6 er beskæftigelsessituation i 2008 for kvoteflygtninge, som fik opholds-tilladelse i perioden 2003-2007, beskrevet. Det fremgår, at ca. 40 pct. er i be-skæftigelse, mens 6 pct. er arbejdsløse, og de resterende 54 pct. er uden forarbejdsstyrken.

Tabel 6. Beskæftigelsessituation i 2008 for 16-65-årige kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse i peri-oden 2003-2007, sammenlignet med beskæftigelsessituationen i 2002 for 16-65-årige kvoteflygtninge,som fik opholdstilladelse i perioden 1997-2001. Antal og procent.2003-2007BeskæftigelseArbejdsløsUden for ar-bejdsstyrken- Heraf underuddannelseI altAntal59293803621488Procent40 %6%54 %4%100 %Antal101451.222-1.3681997-2001Procent7%3%89 %-100 %

Kilde: Udtræk fra Udlændingeservices Udlændingeregister kombineret med registeroplysninger fra Danmarks Statistik.Note: For 168 personer i aldersgruppen er beskæftigelsessituationen uoplyst i 2008, hvilket skyldes, at personerne ikke erindvandret, er udvandret eller afgået ved døden.Procenterne summer ikke til 100 alle steder pga. afrunding.Beskæftigelse inkluderer lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefælle. Arbejdsløse inkluderer dagpengemodtage-re og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Uden for arbejdsstyrken inkluderer øvrige overførselsindkomster, her-under SU, efterløn og pensioner.

Sammenligner man med resultaterne i den tidligere undersøgelse af kvoteflygt-ninge, er der sket en meget stor fremgang i beskæftigelsen. Af de kvoteflygt-ninge, som fik opholdstilladelse i perioden 1997-2001, var kun 7 pct. i beskæf-tigelse i 2002. Der er således sket en fremgang i andelen i beskæftigelse på 33procentpoint fra 2002 til 2008. Konjunkturudviklingen kan sandsynligvis forkla-re noget af denne fremgang, men der er dog stadig tale om en betydelig frem-gang.I tabel 7 er beskæftigelsessituationen i 2008 og 2002 beskrevet for hele ind-vandrergruppen fra ikke-vestlige lande, som fik opholdstilladelse i hhv. 2003-2007 og 1997-2001. Af tabellen fremgår det, at der også blandt indvandrere fraikke-vestlige lande generelt er sket en betydelig stigning i beskæftigelsen fra2002 til 2008, idet beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 28 pct. i 2002 til 49pct. i 2008. Dvs. andelen i beskæftigelse er steget 21 procentpoint. Baggrun-den for denne stigning er bl.a. konjunkturudviklingen og ændringen i indvan-dringsmønstret, som betyder, at en relativt større andel af gruppen er arbejds-kraftindvandrere end tidligere.

Tabel 7. Beskæftigelsessituation i 2008 for 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande1, som fik opholds-tilladelse i perioden 2003-2007, sammenlignet med beskæftigelsessituationen i 2002 for 16-64-årige indvan-drere fra ikke-vestlige lande, som fik opholdstilladelse i perioden 1997-2001. Antal og procent.2003-2007AntalProcent17.12949 %6582%17.26249 %35.049100 %1997-2001AntalProcent12.18328 %1.2803%29.78669 %43.249100 %

BeskæftigelseArbejdsløsUden for arbejdsstyrkenI alt

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD061

Indvandrere fra ikke-vestlige lande inkluderer kvoteflygtninge

Beskæftigelse inkluderer lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefælle. Arbejdsløse inkluderer dagpengemodtagere ogarbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Uden for arbejdsstyrken inkluderer øvrige overførselsindkomster herunder SU,efterløn og pensioner.

Set i denne sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at kvoteflygtningenesbeskæftigelse er steget væsentligt mere end indvandreres beskæftigelse gene-relt. Beskæftigelsesfrekvensen for kvoteflygtninge er således steget med 33procentpoint mod 21 procentpoint blandt indvandrere generelt. Dette tyder på,at der har været en fremgang i beskæftigelsen blandt kvoteflygtninge, som ik-ke alene kan tilskrives de ændrede konjunkturer fra 2002 til 2008. En forklaringkan være, at kvoteflygtninge siden 2005 er blevet udvalgt på baggrund af deresintegrationspotentiale.I tabel 8 er beskæftigelsesoplysningerne opdelt på køn. Det fremgår, at mand-lige kvoteflygtninge, som har fået opholdstilladelse i perioden 2003-2007, i væ-sentligt højere grad end kvinder med opholdstilladelse fra samme periode er ibeskæftigelse. Det er således 50 pct. af de mandlige kvoteflygtninge, som fikopholdstilladelse i perioden 2003-2007, der er i beskæftigelse, mod kun 22 pct.af kvinderne. Kvinderne er i langt højere grad end mændene uden for arbejds-styrken, idet 73 pct. af kvinderne mod 43 pct. af mændene er uden for ar-bejdsstyrken.

Tabel 8. Beskæftigelsessituation i 2008 for 16-65-årige kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse i peri-oden 2003-2007, opdelt på køn. Antal og procent.AntalBeskæftigelseArbejdsløsUden for arbejdsstyrken- Heraf under uddannelseI altMænd4696439829931Kvinder1232940533557Mænd50 %7%43 %3%100 %ProcentKvinder22 %5%73 %6%100 %

Kilde: Udtræk fra Udlændingeservices Udlændingeregister kombineret med registeroplysninger fra Danmarks Statistik.Note: For 168 personer i aldersgruppen er beskæftigelsessituationen uoplyst i 2008, hvilket skyldes, at personerne ikke erindvandret, er udvandret eller afgået ved døden.Beskæftigelse inkluderer lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefælle. Arbejdsløse inkluderer dagpengemodtage-re og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Uden for arbejdsstyrken inkluderer øvrige overførselsindkomster herun-der SU, efterløn og pensioner.

Hvis man opdeler på oprindelsesland, er det tydeligt, at der er forskelle på be-skæftigelsesfrekvensen alt efter, hvilket land kvoteflygtningen kommer fra.Dette kan bl.a. skyldes forskelle i arbejdsmarkedsparathed blandt kvoteflygt-ningene fra forskellige lande bl.a. i forhold til uddannelsesniveau, alder samtfysisk og psykisk sundhedstilstand.Af figuren fremgår det, at de højeste beskæftigelsesfrekvenser for 16-65-årigei 2008 findes blandt kvoteflygtninge fra Burma og Indonesien med hhv. 49 og 53pct. i beskæftigelse. Disse beskæftigelsesfrekvenser er mindst lige så høje somfor alle indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har fået opholdstilladelse isamme periode. Også blandt de kvoteflygtninge, som ikke kommer fra de femlande, hvorfra flest kvoteflygtninge har fået opholdstilladelse i perioden 2003-2007, er andelen i beskæftigelse høj (42 pct.). Til sammenligning er det 23pct. af kvoteflygtningene fra Den Demokratiske Republik Congo og Iran, som eri beskæftigelse, og kun 16 pct. af kvoteflygtningene fra Sudan, der er i be-skæftigelse.

Figur 1. Beskæftigelsesfrekvensen i 2008 for 16-65-årige kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse iperioden 2003-2007, opdelt på oprindelsesland. Procent.80%70%60%50%40%30%20%10%0%BurmaDen DemokratiskeRepublik CongoIndonesienArbejdsløs

76%71%

76%

49%

53%47%42%31%23%16%4%6%1%IranSudan23%16%8%7%

51%

Øvrige

Beskæftigelse

Uden for arbejdsstyrken

Kilde: Udtræk fra Udlændingeservices Udlændingeregister kombineret med registeroplysninger fra Danmarks StatistikNote: Øvrige lande omfatter Afghanistan, Algeriet, Angola, Azerbajdzhan, Bhutan, Burundi, Cambodja, Cameroun, Colombia,Congo Brazzaville, Egypten, Elfenbenskysten, Eritrea, Etiopien, Indien, Irak, Kina, Liberia, Malaysia, Nepal, Pakistan, Rusland,Rwanda, Sierra Leone, Somalia, Sri Lanka, Statsløse og palæstinensere, Tchad, Togo, Tunesien, Uganda, Uzbekistan og Viet-nam. Der er maksimalt 2,5 pct. af kvoteflygtningene, som kommer fra hvert af disse lande.For 168 personer i aldersgruppen er beskæftigelsessituationen uoplyst i 2008, hvilket skyldes, at personerne ikke er indvandret,er udvandret eller afgået ved døden.Beskæftigelse inkluderer lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefælle. Arbejdsløse inkluderer dagpengemodtage-re og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Uden for arbejdsstyrken inkluderer øvrige overførselsindkomster herun-der SU, efterløn og pensioner.

I tabel 9 er beskæftigelsessituationen opdelt på både køn og oprindelsesland.Tabellen bekræfter de tendenser, som fremgår af tabel 8 og figur 1 med hen-syn til forskelle afhængigt af køn og oprindelsesland. Der er således ikke nogleklare indikationer på, at kønsforskellen er forskellig for kvoteflygtninge fraforskellige oprindelseslande. Det er dog bemærkelsesværdigt, at kun 4 pct. afde sudanske kvinder er i beskæftigelse.

Tabel 9. Beskæftigelsesfrekvensen i 2008 for 16-65-årige kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse i perio-den 2003-2007, opdelt på køn og oprindelsesland. Procent og antal.Uden forarbejdsstyrken37 %61 %24 %68 %63 %40 %

BeskæftigelseMændBurmaDen Demokrati-ske RepublikCongoIndonesienIranSudanØvrige lande1KvinderBurmaDen Demokrati-ske RepublikCongoIndonesienIranSudanØvrige lande159 %32 %59 %31 %26 %52 %

Arbejdsløs4%7%17 %1%11 %7%

I alt100 %100 %100100100100%%%%

I alt antal3971411197135168

27 %14 %34 %13 %4%28 %

4%5%14 %0%4%7%

69 %81 %51 %88 %93 %65 %

100 %100 %100100100100%%%%

179128355628131

Kilde: Udtræk fra Udlændingeservices Udlændingeregister kombineret med registeroplysninger fra Danmarks Statistik.1

Øvrige lande omfatter Afghanistan, Algeriet, Angola, Azerbajdzhan, Bhutan, Burundi, Cambodja, Cameroun, Colombia, Congo

Brazzaville, Egypten, Elfenbenskysten, Eritrea, Etiopien, Indien, Irak, Kina, Liberia, Malaysia, Nepal, Pakistan, Rusland, Rwanda,Sierra Leone, Somalia, Sri Lanka, Statsløse og palæstinensere, Tchad, Togo, Tunesien, Uganda, Uzbekistan og Vietnam. Der ermaksimalt 2,5 pct. af kvoteflygtningene, som kommer fra hvert af disse lande.Note: For 168 personer i aldersgruppen er beskæftigelsessituationen uoplyst i 2008, hvilket skyldes, at personerne ikke er indvan-dret, er udvandret eller afgået ved døden.Procenterne summer ikke til 100 alle steder pga. afrunding.Beskæftigelse inkluderer lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefælle. Arbejdsløse inkluderer dagpengemodtagere ogarbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Uden for arbejdsstyrken inkluderer øvrige overførselsindkomster herunder SU,efterløn og pensioner.

BopælskommuneUdlændingeservice boligplacerer kvoteflygtninge, der er ankommet til Dan-mark, i en kommune under hensyntagen til, at der skal ske en jævn fordeling afflygtninge og indvandrere mellem landets kommuner. Udlændingeservice tagerendvidere hensyn til flygtningens personlige forhold ved boligplaceringen.Kommunen, som flygtningen boligplaceres i, skal tilbyde et integrationspro-gram og udbetale introduktionsydelse til flygtningen i op til tre år. Hvis flygt-ningen ønsker at flytte til en anden kommune, skal den nye kommune godkende

dette, hvis flygtningen stadig ønsker at modtage introduktionsydelse i den nyekommune.I dette afsnit undersøges, i hvilke kommuner kvoteflygtningene bor i 2010,samt hvor stor en procentdel der efter tre år bor i den kommune, som de førstblev registreret i i 2007.Kvoteflygtninge, som har fået opholdstilladelse i perioden 2003-2007, bor me-get spredt i Danmark, idet de 2.304 kvoteflygtninge, som har en registreretadresse i 2010, bor i 85 forskellige kommuner. Dette skal ses i sammenhængmed reglerne om boligplacering, hvorefter flygtninge som udgangspunkt bolig-placeres i de kommuner, der har en relativt lille andel flygtninge og indvandre-re.Tabel 11 viser de 10 kommuner, hvor flest af de kvoteflygtninge, som fik op-holdstilladelse i perioden 2003-2007, bor i 2010. Som det fremgår af tabellen,bor flest kvoteflygtninge fra perioden 2003-2007 i Frederikshavn Kommune,som er bopæl for 156 kvoteflygtninge, efterfulgt af Jammerbugt Kommune med134 kvoteflygtninge og Esbjerg Kommune med 129 kvoteflygtninge. I de reste-rende kommune er der færre end 100 borgere, som er kvoteflygtninge fra peri-oden 2003-2007.

Tabel 11. Antal kvoteflygtninge i de 10 kommuner, hvor flest kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse iperioden 2003-2007, bor i 2010. Antal og procentAntal1561341298484706564626213942304Procent7%6%6%4%4%3%3%3%3%3%61 %100 %

FrederikshavnJammerbugtEsbjergÅrhusFaaborg-MidtfynBornholmVardeAalborgHjørringViborgØvrige KommunerI alt

Kilde: Udtræk fra Udlændingeservices Udlændingeregister kombineret med registeroplysninger fra Danmarks Statistik.Note: Procenterne summer ikke til 100 pga. afrunding.

Formålet med boligplaceringsreglerne er som tidligere nævnt bl.a. at sikre enjævn fordeling af flygtninge og indvandrere mellem landets kommuner.Det er derfor interessant at undersøge, hvor stor en del af kvoteflygtningenesom bliver i den kommune, de bliver boligplaceret i. Som det fremgår af figur2, har 86 pct. af de kvoteflygtninge, som fik registreret en bopælskommuneførste gang i 2007, boet i denne kommune i perioden 2007-20102. Det er såle-des størstedelen, som bliver boende i den kommune, de først er flyttet til.

Figur 2. Kvoteflygtninge, der har fået opholdstilladelse i perioden 2003-2007, som fik registreret enbopælskommune første gang 1. jan 2007, fordelt på, om de har boet i samme kommune i perioden2007-2010. Procent.

14%

Har boet i samme kommune iperioden 2007-2010Har ikke boet i samme kommune iperioden 2007-2010

86%

Kilde: Udtræk fra Udlændingeservices Udlændingeregister kombineret med registeroplysninger fra Danmarks Statistik.Note: 569 kvoteflygtninge er medtaget.Pga. tidsforskydninger i indrejse og registrering af bopælskommune har de inkluderede kvoteflygtninge fået opholdstilladelse iårene 2004-2006.Kvoteflygtninge, som ikke har en adresse registreret i 2010, f.eks. pga. udrejse eller død, er ikke inkluderet i denne analyse.

Kvoteflygtningenes flyttemønstre inden for de første 3-4 år tyder ikke på, at desamler sig i nogle få kommuner, idet de 81 kvoteflygtninge, som er registreretmed en adresse første gang i 2007 og er flyttet i perioden 2007-2010, er flyttettil 27 forskellige kommuner. Kun 10 kvoteflygtninge er flyttet til en af de 10

Første registrerede adresse er ikke nødvendigvis det samme som den kommune, som kvoteflygtningen er blevetboligplaceret i, da kvoteflygtningen teoretisk kan nå at flytte til en anden kommune, inden første adresseregi-strering er foretaget. Dette forventes dog kun at være tilfældet i ganske få tilfælde.

kommuner, som har den største andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande blandt kommunens borgere3.I tabel 12 er angivet de 10 kommuner, som flest af de kvoteflygtninge, der erflyttet i perioden 2007-2010, er flyttet til. Det fremgår, at der er tale om etforholdsvist lille antal kvoteflygtninge, som er flyttet til hver kommune. Der erdog en vis tendens til, at kvoteflygtningene flytter til kommuner, som i forve-jen har modtaget mange kvoteflygtninge i perioden 2003-2007. Således er 32pct. flyttet til én af de ti kommuner, hvor flest af kvoteflygtningene, som harfået opholdstilladelse perioden 2003-2007, bor i 20104. Dette kunne tyde på entendens til at søge mod områder, hvor der bor andre fra samme etniske gruppe.Det skal dog igen understreges, at det kun er en lille del af kvoteflygtningene,som er flyttet i perioden 2003-2007.

Tabel 12. Antal kvoteflygtninge i de 10 kommuner, hvor flest kvoteflygtninge, som flyttede i perioden2007-2010, bor i 2010. Antal og procent.Antal109776554442081Procent12 %11 %9%9%7%6%6%5%5%5%25 %100 %

ÅrhusSyddjursAabenraaEsbjergKøbenhavnFrederikshavnRandersAalborgHerningHøje-TåstrupØvrige kommunerI alt

Kilde: Udtræk fra Udlændingeservices Udlændingeregister kombineret med registeroplysninger fra Danmarks Statistik.Note: Kun kvoteflygtninge, som første gang har en registreret adresse i 2007 er inkluderet, og kvoteflygtninge, som ikke har enadresse registreret i 2010 f.eks. pga. udrejse eller død er ikke inkluderet i denne analyse.

Forløbsanalyse af beskæftigelseI dette afsnit undersøges det nærmere, hvordan kvoteflygtningenes beskæfti-gelse udvikler sig i løbet af deres tid i Danmark. Først beskrives udviklingen i3

De 10 kommuner med den største andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er Ishøj, Alberts-lund, Brøndby, Høje Taastrup, København, Vallensbæk, Rødovre, Herlev, Hvidovre, Glostrup i 2010. De 10 kvote-flygtninge er flyttet til Høje-Taastrup og København.4Disse kommuner er Frederikshavn, Esbjerg, Århus og Aalborg

beskæftigelsessituationen for kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse i Dan-mark i 2003, da disse kvoteflygtninge har haft 5 år til at få fodfæste på ar-bejdsmarkedet. Derefter undersøges, hvor stor en andel af kvoteflygtningene,som fik opholdstilladelse i perioden 2003-2007, der er i beskæftigelse 1-5 årefter, de har fået opholdstilladelse i Danmark. Resultaterne sammenlignes medresultaterne fra en tilsvarende undersøgelse blandt kvoteflygtninge, der fikopholdstilladelse i 1997, samt med resultater for indvandrere fra ikke-vestligelande, der har fået opholdstilladelse i perioden 2003-2007.Tabel 13 viser beskæftigelsessituationen i perioden 2004-2008 for 16-65-årigekvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse i 2003. Det fremgår, at kvoteflygt-ningens beskæftigelsessituation udvikler sig meget i løbet af de første fem årefter opholdstilladelsen. Således er så godt som alle kvoteflygtninge uden be-skæftigelse i 2004. Fem år senere i 2008 er det derimod 58 pct., som er i be-skæftigelse, og andelen uden for arbejdsstyrken er reduceret fra 99 pct. til 34pct.

Tabel13. Beskæftigelsessituation for 16-65-årige kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse i 2003, sam-let og opdelt på køn. Procent.2004AlleBeskæftigelseArbejdsløsUden for arbejdsstyrkenI alt procentI alt antalMændBeskæftigelseArbejdsløsUden for arbejdsstyrkenI alt procentI alt antalKvinderBeskæftigelseArbejdsløsUden for arbejdsstyrkenI alt procentI alt antal0%1%99 %100 %235200510 %9%81 %100 %359200629 %8%63 %100 %350200747 %9%44 %100 %366200858 %8%34 %100 %367

1%1%99 %100 %157

15 %9%76 %100 %240

37 %9%54 %100 %231

58 %9%33 %100 %238

67 %9%24 %100 %237

0%1%99 %100 %78

2%8%91 %100 %119

13 %7%81 %100 %119

27 %9%65 %100 %128

42 %7%52 %100 %130

Kilde: Udtræk fra Udlændingeservices Udlændingeregister kombineret med registeroplysninger fra Danmarks Statistik.Note: Ikke alle kvoteflygtninge er registreret i beskæftigelsesstatistikken året efter, de får opholdstilladelse, og procenterne itabellen er derfor udtryk for andelen i beskæftigelse af kvoteflygtninge, som i året er registreret med en ydelse eller sombeskæftiget eller selvforsørgende. Personerne i aldersgruppen 16-65 år forskyder sig desuden fra år til år.Procenterne summer ikke til 100 alle steder pga. afrunding.Beskæftigelse inkluderer lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefælle. Arbejdsløse inkluderer dagpengemodtage-re og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Uden for arbejdsstyrken inkluderer øvrige overførselsindkomster herun-der SU, efterløn og pensioner.

I tabellen er udviklingen i beskæftigelsessituationen også vist for mænd ogkvinder separat, og her et det tydeligt, at der er tale om store forskelle i be-skæftigelsessituationen. Udgangspunktet i 2004 er forholdsvis ens for de tokøn, men de følgende fem år er andelen i beskæftigelse steget væsentligt merefor mænd end for kvinder. I 2008 er det således 67 pct. af de mandlige kvote-flygtninge, som er i beskæftigelse, mod 42 pct. af de kvindelige kvoteflygtnin-ge. Tilsvarende er det ca. en fjerdel af de mandlige kvoteflygtninge, som eruden for arbejdsstyrken, mod halvdelen af de kvindelige kvoteflygtninge.Den tilsvarende analyse af beskæftigelsessituationen i 1998-2002 for kvote-flygtninge, som har fået opholdstilladelse i 1997, giver et noget andet billede.

Analysen viste, at blandt kvoteflygtninge, som havde fået opholdstilladelse i1997, var 1,6 pct. i beskæftigelse i 1998 og 13,1 pct. i beskæftigelse i 2002.Mens beskæftigelsesfrekvensen kun var 13 pct. for kvoteflygtninge, som fik op-holdstilladelse i 1997, er den således 58 pct. efter fem år for kvoteflygtninge,som fik opholdstilladelse i 2003.I tabel 14 er der foretaget en analyse af beskæftigelsesfrekvensen for alle kvo-teflygtninge, som ankom i perioden 2003-2007. Tabellen viser, at også blandtkvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse i 2004, er mere end halvdelen i be-skæftigelse i 2008.

Tabel 14. Beskæftigelsesfrekvens for 16-65-årige kvoteflygtninge opdelt på, hvilket år kvoteflygtningenfik opholdstilladelse. Procent.Beskæftigelsesfrekvens i året2005200610 %29 %1%6%0%

År for opholdstilladelse20032004200520062007

20040%

200747 %31 %17 %1%

200858 %53 %40 %28 %5%

Kilde: Udtræk fra Udlændingeservices Udlændingeregister kombineret med registeroplysninger fra Danmarks Statistik.Note: Ikke alle kvoteflygtninge indrejser det år, de får opholdstilladelse, og procenterne i tabellen er derfor udtryk for andeleni beskæftigelse af kvoteflygtninge, som i året er registreret med en ydelse eller som beskæftiget eller selvforsørgende. Be-skæftigelsessituationen er således registreret for 235 personer i 2004, 461 personer i 2005, 795 personer i 2006, 1.200 personeri 2007 og 1.488 personer i 2008.Beskæftigelsesfrekvensen inkluderer lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefælle.

For nærmere at undersøge udviklingen i kvoteflygtninges beskæftigelsessituati-on i Danmark er beskæftigelsessituationen i tabel 15 opgjort efter, hvor længekvoteflygtningen har opholdt sig i Danmark. Dette gør det også muligt at sam-menligne med udviklingen i beskæftigelsessituationen for indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 16-65 år. Der er en tydelig tendens til, at meget fåkvoteflygtninge kommer i arbejde inden for det første år, efter de har fået op-holdstilladelse. Beskæftigelsesfrekvensen stiger dog markant, jo længere tidkvoteflygtningen har opholdt sig i Danmark.Hvis man ser på beskæftigelsen 2-4 år efter, at kvoteflygtningen er indrejst iDanmark, er der en tendens til, at beskæftigelsesfrekvensen, set i forhold tilhvor lang tid kvoteflygtningen har været i Danmark, er steget år for år. F.eks.

var 29 pct. af kvoteflygtningene, som indrejste i 2003, i beskæftigelse eftertre år. Det tilsvarende tal for kvoteflygtninge indrejst i 2005 er 53 pct. Denneudvikling kan have baggrund konjunkturudviklingen såvel som ændrede kompe-tencer i flygtningegruppen og en øget beskæftigelsesrettet indsats fra kommu-nernes side.

Tabel 15. Beskæftigelsesfrekvens for16-65-årige kvoteflygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande1-5 år efter indrejse til Danmark opdelt på indrejseår. Procent.Beskæftigel-sesfrekvensefter 1 år08248%%%%%Beskæftigel-sesfrekvensefter 2 år9%20 %25 %30 %Beskæftigel-sesfrekvensefter 3 år29 %40 %53 %Beskæftigel-sesfrekvensefter 4 år47 %55 %Beskæftigel-sesfrekvensefter 5 år58 %

ÅrKvoteflygtninge20032004200520062007

Indvandrere fra ikke-vestlige lande200341 %200439 %200546 %200649 %200738 %

40 %45 %49 %50 %

44 %52 %56 %

52 %56 %

56 %

Kilde: Udtræk fra Udlændingeservices Udlændingeregister kombineret med registeroplysninger fra Danmarks Statistik, samtIntegrationsministeriets Udlændingedatabase ved Danmarks Statistik IMUDD06Beskæftigelsesfrekvensen inkluderer lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefælle.

Sammenligner man med udviklingen i beskæftigelse for alle indvandrere fraikke-vestlige lande, som indrejste i perioden 2003-2007, kan man se, at stig-ningen i beskæftigelsesfrekvensen har været mindre for denne gruppe end forkvoteflygtningene. Andelen i beskæftigelse efter 3 år er således 24 procentpo-int højere for kvoteflygtninge, som indrejste i 2005, ift. kvoteflygtninge, somindrejste i 2003, mens den tilsvarende forskel for indvandrere fra ikke-vestligelande har været 12 procentpoint. Dette indikerer, at det ikke blot er udviklin-gen i de økonomiske konjunkturer, der ligger til grund for stigningen i beskæf-tigelsen. En del af stigningen kan skyldes, at kvoteflygtningene nu i højeregrad udvælges på baggrund af deres integrationspotentiale.

Det fremgår også af tabellen, at indvandrere fra ikke-vestlige lande generelthar en meget højere beskæftigelsesfrekvens de første år efter indrejse endkvoteflygtninge. F.eks. er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande 39-49 pct. efter et år, mens den for kvoteflygtninge er 0-8 pct.Billedet ændrer sig markant, når kvoteflygtningene har opholdt sig i Danmark4-5 år, hvor beskæftigelsesfrekvensen for kvoteflygtninge og indvandrere fraikke-vestlige lande er på samme niveau. Baggrunden for dette er bl.a., at endel af indvandrerne fra ikke-vestlige lande er arbejdskraftindvandrere, somallerede har et job ved indrejse til Danmark, eller som har nogle kompetencer,der forøger chancerne for beskæftigelse markant. Set i det lys er det såledesikke overraskende, at kvoteflygtningene har en væsentligt lavere beskæftigelsei de første år efter indrejse. Det er derimod bemærkelsesværdigt, at de efter 5år er i beskæftigelse i samme grad som indvandrere fra ikke-vestlige lande ge-nerelt.