Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 48
Offentligt
924786_0001.png
924786_0002.png
924786_0003.png
924786_0004.png
924786_0005.png
924786_0006.png
924786_0007.png
924786_0008.png
924786_0009.png
TALEDato:Kontor:J.nr.:Sagsbeh.:17. november 2010Int.kt10/15158MDS
Talepunkt til brug for samråd i Folketingets Udvalg for Udlændinge- ogIntegrationspolitik den 23. november 2010 forud for rådsmødet (retligeog indre anliggender) den 2. – 3. december 2010.
- Udvalget har modtaget et samlenotat vedrørendeseks sager, men jeg vil alene nævne punkterne 22,24 og 25. For de øvrige punkter henvises tilsamlenotatet.- Om rådsmødet kan jeg generelt sige, at der for mitvedkommende er tale om meget få punkter.- Formandskabet vil navnlig igen give en status påforhandlingerne om asylretsakterne.- Endelig vil der under eventuelt være et punkt omopfølgningen på den græske asylhandlingsplan,hvor jeg forventer en status på arbejdet fraKommissionens og Grækenlands side. For mig erdet meget vigtigt, at vi får lejlighed til at drøfte detteemne på rådsmødet.
Dagsordenspunkt 22): Kommissionens forslag til omarbejdelse afflygtningedefinitionsdirektivet, samlenotatets s. 7
Kommissionens ændringsforslag tilflygtningedefinitionsdirektivet er ikke pådagsordenen for rådsmødet.Jeg har alligevel valgt at redegøre for sagen som entidlig forelæggelse, da der snart kan forventes enfælles holdning i Rådet.Herefter vil der skulle forhandles videre om sagenmed Europa-Parlamentet, da direktivet skalvedtages i den almindelige lovgivningsprocedure,som kræver enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet.Flygtningedefinitionsdirektivet er et af de fire forslagpå asylområdet, som det nuværende belgiskeformandskab har besluttet at prioritere.Formålet med ændringsforslaget, der blev fremsat ioktober sidste år, er at skabe højere grad afharmonisering samt at give stort set sammerettigheder for personer med konventionsstatus tilpersoner med subsidiær beskyttelsesstatus.Flygtningedefinitionsdirektivet er som bekendtomfattet af det danske forbehold. Danmark deltagerSide 2
ikke i vedtagelsen, og ændringerne bliver ikkebindende for Danmark.Med forslaget lægges der ikke op til væsentligeændringer i forhold til indholdet af beskyttelse, dvs. ihvilke tilfælde der skal meddeles konventionsstatus,og hvilke tilfælde der skal meddeles subsidiærbeskyttelse.Der lægges dog op til en fastlæggelse af spørgsmålom indholdet af beskyttelsen i ansøgernesoprindelseslande - dvs. når den pågældende kanvende tilbage – om denne beskyttelse skal værevarig, som foreslået af Kommissionen, eller af enikke-midlertidig karakter, som mange medlemslandeønsker.Fra dansk side finder vi, at beskyttelsen ioprindelseslande skal være faktisk og effektiv, ognaturligvis må den ikke være af forbigåendekarakter. Dette er spørgsmål, somasylmyndighederne skal vurdere i forbindelse medderes afgørelse i sagen.I det eksisterende direktiv kan der gives forskelligerettigheder til henholdsvis konventionsflygtninge ogpersoner med subsidiær beskyttelse.
Side 3
Kommissionen foreslår, at der bør gives sammerettigheder.Jeg forventer, at formandskabet vil søge at opnåenighed om en ligestilling mellem personer medflygtninge status og personer med subsidiærbeskyttelse på flere punkter end i dag. Der bliverdog næppe enighed i Rådet om fuld ligestilling.Fra dansk side har vi ikke problemer med, at dergives lige rettigheder på stort set alle områdermellem de to grupper af flygtninge.For de øvrige elementer i Kommissionens forslag viljeg henvise til samlenotatet, der indeholder enmeget detaljeret gennemgang af sagen.Om regeringens overordnede holdning kan jeg ogsåhenvise til samlenotatet.Jeg vil dog gerne her præcisere, at regeringen ikkefinder grundlag for at ændre påbeskyttelsesniveauet i forhold til det eksisterendedirektiv.De eksisterende regler dækkerFlygtningekonventionen og andre relevantekonventioner på området, herunder DenSide 4
Europæiske Menneskerettighedskonvention, ogDen Europæiske Menneskerettighedsdomstolsafgørelser på området.Derfor er regeringen også tilfreds med, atKommissionen ikke har lagt op til ændringer af derelevante bestemmelser i direktivet herom(artiklerne 13-17).Dagsordenspunkt 24): Direktiv om en samlet procedure for udstedelse af en opholds-og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for arbejdskraftsindvandrere(Single Permit), samlenotatets s. 26
- Kommissionen fremsatte tilbage i 2007 et forslag tilSingle Permit-direktivet, som skal fastsætte en enkeltprocedure for udstedelse af en samlet opholds- ogarbejdstilladelse - ligesom vi allerede gør her iDanmark.- Forlaget fastsætter desuden et fælles sæt rettighederfor tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt ien medlemsstat og har adgang til arbejdsmarkedet.- Da der er tale om en lidt ældre sag, har jeg tidligereorienteret udvalget om sagen.- Sagen er omfattet af det danske forbehold. Danmarkdeltager ikke i vedtagelsen, og direktivet bliver ikkebindende for Danmark.Side 5
- Forhandlingerne med Europa-Parlamentet, som blevpåbegyndt på baggrund af Lissabon-traktatensikrafttræden, har vist sig at være komplicerede, hvorforder endnu ikke er opnået enighed om forslaget.- De aktuelle stridspunkter drejer sig hovedsageligt omomfanget af de rettigheder, som opnås i medfør afforslagets artikel 12.- Europa-Parlamentet ønsker, at der skal væreligebehandling for personer, omfattet af direktivet, iforhold til en række rettigheder, herunderfamilieydelser og skattefordele, hvilket er problematiskfor en række medlemslande.- Det er udgangspunktet for udlændinge med lovligtophold i Danmark, at der skal være ligebehandling pålangt de fleste områder, som der lægges op til idirektivet. Men regeringen finder, at det vil væreproblematisk at skulle imødekomme Europa-Parlamentet på de nævnte punkter.- Der arbejdes forsat på at finde en række kompromiser,som vil være tilfredsstillende både formedlemslandene og for Europa-Parlamentet.- Sagen er ikke længere på Rådets dagsorden, men jeghar valgt at orientere om sagen, da der måske inden
Side 6
længe findes en løsning, hvorefter direktivet efter over3 års forhandling kan vedtages.Dagsordenspunkt 25) Oprettelse af et it-agentur på området frihed, sikkerhed ogretfærdighed, samlenotatets s. 32
- Sagen om IT-agenturet er som nævnt en af de sager,vi faktisk skal drøfte på rådsmødet.- Sagen vedrører oprettelse af et it-agentur, der skalforvalte driften af it-systemer på området for frihed,sikkerhed og retfærdighed. På nuværende tidspunktdrejer det sig om: Schengen-Informationssystemet(SIS), Visum-Informationssystemet (VIS) og Eurodac-finger-aftrykssystemet..
- Jeg orienterede senest udvalget om sagen forud forrådsmødet den 3. – 4. juni 2010.- Danmark deltager ikke i vedtagelsen af retsakten omoprettelsen af agenturet på grund af forbeholdet,men udgør en udbygning af Schengen-reglerne.- Det er regeringens opfattelse, at Danmark – efterretsaktens vedtagelse - bør implementere retsakten idansk ret på mellemstatsligt grundlag, jf. protokollenom Danmarks stilling. Der vil som anført isamlenotatet alene blive tale om nogle mindretekniske justeringer og konsekvensrettelser ilovgrundlaget.Side 7
- Regeringen kan støtte etablering af et agentur, dadette findes at kunne indebære en merværdi og enmere effektiv forvaltning af it-systemerne.- Det primære problem for Danmark har væretspørgsmålet om Danmarks muligheder for at opnåstemmeret i agenturets bestyrelse. Kommissionenhar lagt op til at Danmark på grund af forbeholdetikke skal have fuld stemmeret.- Da Danmark i dag trods forbeholdet anvender alletre IT-systemer, finder regeringen naturligvis, atDanmark bør få fuld stemmeret i bestyrelsen. Detteer i øvrigt i fuld overensstemmelse med forbeholdet,og vi har derfor arbejdet på at få Kommissionensforslag ændret på dette punkt.- Meget tyder på, at vi formentlig i det mindste vil opnåstemmeret i de IT-systemer, der udgør envidereudvikling af Schengen-reglerne.- Det forventes, at der på rådsmødet findes en fællesholdning til alle elementer i forslaget, hvorefterforhandlingerne med Europa-Parlamentet kanafsluttes, og forlaget vedtages.- Det kan i øvrigt ikke udelukkes, at der vil komme enkort drøftelse af agenturets mulige beliggenhed.Side 8
Både Estland og Frankrig har anmeldt deresværtskandidatur.- På dette punkt indtager regeringen som tidligerenævnt en neutral holdning.
Side 9