UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 45: Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. – 3. december 2010 for så vidt angår Integrationsministeriets område

Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. – 3. december2010Dagsordenspunkt 21): Det belgiske formandskabs status på det fælles europæiskeasylsystem (CEAS) og indvandringsområdet...........................................................................................2Dagsordenspunkt22):Kommissionensforslagtilomarbejdelseafflygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009)551) .......................................................................................7Dagsordenspunkt 23): Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv om status somfastboende udlænding for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personerunder international beskyttelse (KOM (2007) 298 endelig)....................................................................21Dagsordenspunkt 24): Direktiv om en samlet procedure for udstedelse af en opholds- ogarbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for arbejdskraftsindvandrere (SinglePermit) - KOM(2007)638) .......................................................................................................................26Dagsordenspunkt 25) Oprettelse af et it-agentur på området frihed, sikkerhed ogretfærdighed (KOM(2010)93) .................................................................................................................32Dagsordenspunkt 26): Kommissionens rapport om gennemførelsen af Rådetskonklusioner om 29 foranstaltninger til styrkelse af beskyttelsen af de ydre grænser ogbekæmpelse af ulovlig indvandring ........................................................................................................40

Dagsordenspunkt 21): Det belgiske formandskabs status på det fælles europæiskeasylsystem (CEAS) og indvandringsområdetNyt notat.Resumé:På rådsmødet den 2.-3. december 2010 forventes formandskabet at give en status på defremskridt, der er sket under belgisk formandskab vedrørende forhandlingerne om forslag tilasylretsakter og forslag vedrørende arbejdskraftindvandring, herunder de to direktivforslagom sæsonarbejdere og koncernansatte. Det kan ikke udelukkes, at der vil blive fremlagt ud-kast til rådskonklusioner herom med henblik på vedtagelse på rådsmødet. Formandskabethar på de seneste to rådsmøder for retlige og indre anliggender givet status på forhandlin-gerne vedrørende de foreslåede retsakter til gennemførelse af anden fase af det fælles eu-ropæiske asylsystem (CEAS). Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige og statsfinan-sielle konsekvenser, og nærhedsprincippet er overholdt. Eventuelle rådskonklusioner vilhverken få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslagene til asylretsak-ter samt indvandringsretsakter er alle omfattet af forbeholdet. Regeringen vil tage formand-skabets redegørelse om status til efterretning og ventes at kunne tilslutte sig eventuellerådskonklusioner herom.1. BaggrundPå asylområdet har det belgiske EU-formandskab prioriteret forhandlingerne om forslag tilændring af Dublin– og Eurodac-forordningerne, om udvidelse af direktivet om fastboendeudlændinge til også at omfatte flygtninge og flygtningedefinitionsdirektivet. Der er desudenafholdt en ministerkonference om asyl i Bruxelles den 13. - 14.september 2010.På området for arbejdskraftindvandring har formandskabet prioriteret forhandlingerne omKommissionens nye forslag om sæsonarbejdere og koncernansatte samt et tidligere fremsatforslag om et såkaldt ”single permit”, der vedrører en samlet procedure for udstedelse af op-holdstilladelse og ensartede rettigheder for personer med en opholdstilladelse med ret til ar-bejde.Alle forslag er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,tredje del, afsnit V.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Euro-pæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.På rådsmødet den 2.-3. december 2010 forventes formandskabet på ny at give en status påforhandlingerne om såvel forslag til asylretsakter som forslag til retsakter om arbejdskraftind-vandring. Det kan ikke udelukkes, at der vil blive vedtaget rådskonklusioner herom.2. Formål og indholdDer foreligger endnu ikke et udkast til rådskonklusioner.Dublin- og EURODAC-forordningerne (KOM(2008) 820, KOM(2008) 825, KOM(2009) 344og KOM(2010) 555)Kommissionen har den 3. december 2008 fremsat forslag både til ændring af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Forslagene ændrer de eksisterende retsakter på om-rådet, dvs. forordning 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af,hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, indgivet af entredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (Dublin-forordningen) og forordning2725/2000 om oprettelse af ”Eurodac” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på eneffektiv anvendelse af Dublin-konventionen (Eurodac-forordningen).Ændringsforslagene har navnlig fokus på at øge Dublin-systemets effektivitet samt at øgebeskyttelsesniveauet for ansøgere om international beskyttelse. Med ændringsforslagene erder foreslået indført en suspensionsmekanisme, som skal kunne suspendere Dublin-overførsler i forhold til lande, der er under særligt pres. Ændringsforslaget til Dublin-forordningen indeholder herudover forslag om at tillægge princippet om familiens enhed stør-re vægt samt at styrke retsgarantierne for ansøgerne ved at sikre information til alle ansøge-re om Dublin-proceduren, klageadgang og mulighed for at anmode om opsættende virkningved klage.Det oprindelige ændringsforslag til EURODAC-forordningen indeholder hovedsageligt tekni-ske ændringer, herunder af hensyn til regler om databeskyttelse og muligheden for at med-lemsstaterne ved én søgning kan få flere informationer end hidtil. Med ændringsforslag fra10. september 2009 har Kommissionen foreslået at give retshåndhævende myndighederadgang til oplysningerne i Eurodac. Den 11. oktober 2010 har Kommissionen fremsat æn-dret forslag til EURODAC-forordningen, hvorved den foreslåede adgang for retshåndhæven-de myndigheder foreslås fjernet.Sagerne har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009) 551Der kan henvises til særskilt notat om sagen forud for dette rådsmøde.

Status som fastboende udlændinge udvides til at omfatte flygtninge (KOM (2007) 298)Der kan henvises til særskilt notat om sagen forud for dette rådsmøde.Asylstøttekontoret (KOM(2009) 66)Forslaget blev vedtaget som Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) Nr. 439/2010 af19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor. Forslaget vedrører oprettelsenaf et europæisk asylstøttekontor til fremme af praktisk samarbejde mellem medlemsstaternepå asylområdet.Der forventes udpeget en direktør for EASO på bestyrelsens første møde den 25. november2010 i Malta, og at kontoret bliver operationelt i løbet af 2011.Koncernarbejderdirektivet (KOM(2010) 378)Kommissionen fremsatte den 13. juli 2010 forslag til direktiv om indrejse- og opholdsbetin-gelser for koncernarbejdere. Formålet med direktivet er specifikt rettet mod at reagere effek-tivt og hurtigt på efterspørgslen efter ledere og kvalificerede medarbejdere til filialer og dat-terselskaber af multinationale selskaber ved at etablere gennemsigtige og harmoniseredeprocedurer og rettigheder for virksomhedsinternt udstationerede. Derved ønskes der skabtmere attraktive vilkår for denne gruppe og deres familie med henblik på at styrke konkurren-ceevnen i EU. Forslaget indeholder bestemmelser vedrørende opholds- og arbejdsbetingel-ser for udstationerede koncernarbejdere fra et tredjeland til EU, samt bestemmelser om ret-tigheder og ligebehandling på en række områder, herunder i forhold til løn- og ansættelses-forhold og sociale rettigheder. Forslaget giver desuden en mulighed for mobilitet mellem fleremedlemsstater.Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Sæsonarbejderdirektivet (KOM(2010) 379)Kommissionen fremsatte den 13. juli 2010 forslag til direktiv om indrejse- og opholdsbetin-gelser med henblik på sæsonarbejde. Med forslaget ønsker Kommissionen at imødekommeEU’s strukturelle behov for sæsonarbejdere, da arbejdskraften inden for dette område internti EU forventes at blive mindre og mindre i de kommende år. Kommissionen ønsker desudenat imødegå problemer med udnyttelse af visse sæsonarbejdere og med ulovligt ophold ogulovlig beskæftigelse samt sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for denne persongruppe.Forslaget indeholder derfor bestemmelser vedrørende opholds- og arbejdsbetingelser, samtbestemmelser om rettigheder og ligebehandling på en række områder, herunder i forhold tilløn- og ansættelsesforhold og sociale rettigheder.Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Single permit (KOM (2007) 638).

Der kan henvises til særskilt notat om sagen forud for dette rådsmøde.3.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDa der er tale om en status på forhandlingerne vedrørende udvalgte retsakter og eventuellerådskonklusioner, er spørgsmålet om dansk ret i relevant.4.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tage formandskabets statusredegørelse til efterretning og ventes at kunnetilslutte sig eventuelle rådskonklusioner herom.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDet forventes, at de andre lande vil tage formandskabets status til efterretning.6. HøringDet fælles europæiske asylsystem vedrørende asylspørgsmålene har senest været drøftet iSpecialudvalget for Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 11. november 2010.Vedrørende asyldelen har Dansk Flygtningehjælp opfordret til, at Danmark arbejder aktivtfor en mere retfærdig Dublin-forordning, herunder at der indføres en suspensions-mekanisme. Det anføres, at Dublin-forordningen i sin nuværende form i gentagne tilfældehar ført til tilbagesendelse af asylansøgere til lande, hvor de reelt ikke har haft adgang til eneffektiv asylprocedure. Dansk Flygtningehjælp mener således, at Dublin-forordningen børændres, så adgangen til beskyttelse sikres i langt højere grad end det hidtil har værettilfældet.Forslagene vedrørende koncernarbejdere og sæsonarbejdere har været drøftet i Specialud-valget for Asyl- og Indvandringsarbejdet (SPAIS) den 16. september 2010.7. Europa-ParlamentetDa der er tale om en status fra formandskabet og eventuelle rådskonklusioner, skal Europa-Parlamentet ikke høres.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en status fra formandskabet og eventuelle rådskonklusioner, er spørgsmå-let om nærhedsprincippet ikke relevant.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserDa der er tale om en status fra formandskabet samt eventuelle rådskonklusioner, erspørgsmålet om statsfinansielle eller samfunds økonomiske konsekvenser ikke relevant.Side 5

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om status på arbejdet med det fælles europæiske asylsystem i notat forudfor rådsmødet den 30. november 2009, forud for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 og forudfor rådsmødet den 8.-9. november 2010.Med hensyn til forslagene til ændring af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modta-gelsesdirektivet og forslaget til ændring af beslutningen om den Europæiske Flygtningefondkan i øvrigt henvises til notaterne forud for rådsmødet den 4.-5. juni 2009.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik ersenest blevet orienteret om forslaget om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor forud forrådsmødet den 30. november 2009.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik ersenest blevet orienteret om flygtningedefinitionsdirektivet ved grundnotat oversendt til Folke-tinget den 24. marts 2010, og om asylproceduredirektivet ved grundnotat oversendt til Folke-tinget den 18. maj 2010.Den 22. og 23. september 2010 blev der oversendt grundnotat med en nærmere redegørel-se for forslagene vedrørende sæsonarbejdere og koncernarbejdere til henholdsvis Folketin-gets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Dagsordenspunkt 22): Kommissionens forslag til omarbejdelse af flygtningedefiniti-onsdirektivet (KOM(2009)551)Revideret notat. Ændringer i forhold til grundnotat oversendt til Folketinget den 24. marts2010 er markeret med kursiv.ResuméFormandskabet sigter mod at opnå politisk enighed om flygtningedefinitionsdirektivet på detkommende rådsmøde den 2.-3. december 2010 med henblik på videre forhandling med Eu-ropa-Parlamentet. Kommissionen fremsatte den 21. oktober 2009 forslag til omarbejdning afflygtningedefinitionsdirektivet 2004/83/EF. Ændringsforslaget, som siden fremsættelsen harværet drøftet på embedsmandsniveau, sigter mod at sikre en højere grad af harmoniseringog bedre materielle standarder hen imod indførelsen af en ensartet status på asylområdet.Forslaget ændrer overordnet set ikke på kriterierne for anerkendelse, men indeholder dogenkelte forslag om f.eks. internt flugtalternativ, der vil kunne medføre ændringer i beskyttel-sesniveauet. Samtidig indføres stort set samme materielle minimumsrettigheder på et nogethøjere niveau end i det eksisterende direktiv for alle anerkendte personer med internationalbeskyttelsesstatus, dvs. uanset om den pågældende får status som flygtning eller subsidiærbeskyttelsesstatus. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Regeringen finderdet rigtigst, at det fælles europæiske asylsystem medfører international beskyttelse i hen-hold til internationale konventionskrav, og støtter ensartede rettigheder til personer, der harkrav på beskyttelse efter flygtningekonventionen, og personer med subsidiær beskyttelses-status.1. BaggrundAf Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for retlige og indre anlig-gender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 fremgår,at formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fællesasylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttel-se. Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventionen og andrerelevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumen-ter, der er vedtaget i første fase. Kommissionen opfordres til at afslutte evalueringen af ret-sinstrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det Europæiske Rådden 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførslen af anden fase af det europæiskeasylsystem udskudt til senest 2012.

Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver ændringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, Modtagelsesdirektivet, Flygtningedefinitionsdirektivetog Asylproceduredirektivet. Herudover har Kommissionen fremsat forslag til en fælles gen-bosætningsordning, som medlemsstaterne kan deltage i på frivillig basis. Forslagene er alleunder behandling.Endelig blev en ny forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor vedtaget den19. maj 2010 sammen med et tilhørende ændringsforslag til Den Europæiske Flygtningefondmed henblik på finansiering af støttekontoret.Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte 1) forslag til direktivom fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere ellerstatsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet af en sådanbeskyttelse (omarbejdning) (flygtningedefinitionsdirektivet) (KOM(2009) 551) og 2) forslag tildirektiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelseaf international beskyttelse (omarbejdning) (asylproceduredirektivet) (KOM(2009) 554). Dade øvrige forslag var fremsat tidligere, fremsatte Kommissionen dermed de to sidste forslagtil gennemførsel af anden fase af det fælles europæiske asylsystem.Af Stockholm-programmet (det flerårige program på området for retlige anliggender 2010-2014) vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 10.-11. december 2009 fremgår blandtandet, 1) at indførelsen af et fælles europæisk asylsystem senest i 2012 fortsat er et vigtigtpolitisk mål for EU, 2) at det Europæiske Råd fortsat er forpligtet på målet om at oprette etfælles område for beskyttelse og solidaritet baseret på en fælles asylprocedure og en ensar-tet status for de personer, der er blevet indrømmet international beskyttelse, 3) at selvom detfælles europæiske asylsystem (CEAS) skal baseres på høje beskyttelsesstandarder, bør derogså tages behørigt hensyn til effektive procedurer, som kan forhindre misbrug, 4) at det eraltafgørende, at enkeltpersoner, uanset i hvilken medlemsstat deres asylansøgning er indgi-vet, tilbydes behandling på et tilsvarende niveau med hensyn til modtagelsesforhold og detsamme niveau med hensyn til proceduremæssige ordninger og fastlæggelse af status, og 5)at målet bør være, at sager, der svarer til hinanden, behandles ens og fører til samme resul-tat.Dette notat vedrører forslaget til omarbejdning af flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009)251). Kommissionens forslag tager afsæt i det eksisterende flygtningedefinitionsdirektiv2004/83/EF, men er teknisk fremsat som en omarbejdning i stedet for et ændringsforslag.Dette medfører, at der, hvis forslaget vedtages, vil være tale om en ny, selvstændig retsaktmed ny nummerering. Der er dog i Rådet og Europa-Parlamentet på grund af Kommissio-nens initiativret ved omarbejdninger alene mulighed for at drøfte de af Kommissionen fore-slåede ændringer til det eksisterende direktiv 2004/83/EF.Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i TEF artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra c), nr. 2),litra a), og nr. 3), litra a). Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, hvorforhjemmelsbestemmelserne nu er TEUF artikel 78, stk. 2, litra a) og b) og artikel 79, stk. 2, lit-ra a).Side 8

Forslaget skal vedtages i den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der ervedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. – 3. december 2010 ventes en drøftelseaf udestående spørgsmål, idet formandskabet ønsker at opnå politisk enighed i Rådet medhenblik på de videre forhandlinger med Europa-Parlamentet.2. Formål og indholdForslaget blev fremsat af Kommissionen samtidig med forslaget til omarbejdning af asylpro-ceduredirektivet (KOM(2009) 554, direktiv 2005/85/EF). Kommissionens to forslag har tilformål at sikre en højere grad af harmonisering og bedre materielle og processuelle beskyt-telsesstandarder hen imod indførelsen af en fælles asylprocedure og en ensartet status.Kommissionen forventer at ændringerne a) vil forenkle beslutningsprocedurerne og føre tilsikrere afgørelser i første instans, så misbrug forhindres, b) vil strømline procedurerne for atmeddele rettigheder og dermed forbedre effektiviteten i asylprocessen, og c) vil sikre sam-menhængen med EF-Domstolens (nu EU Domstolen) og Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstols retspraksis.Forslagets kapitel I indeholder direktivets almindelige bestemmelser om formål (artikel 1),definitioner (artikel 2) og muligheden for gunstigere standarder i medlemsstaterne (artikel 3).Det foreslås, at formålet med direktivet ændres til at vedrøre fastsættelse af minimumsstan-darder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som berettigede til interna-tional beskyttelse og indholdet af en sådan beskyttelse (artikel 1). I det nuværende direktivsondres i formålsbeskrivelsen mellem flygtninge og personer, der af anden grund behøverinternational beskyttelse.Med Kommissionens forslag indføjes en ny definition af ”personer med international beskyt-telsesstatus”, som defineres som personer, der er blevet tildelt flygtningestatus eller subsi-diær beskyttelsesstatus (artikel 2, litra b). Den nye definition har medført tekniske konse-kvensændringer i artiklerne 2 (j), 22-24 og 26-35, hvor begrebet ”flygtningestatus eller subsi-diær beskyttelsesstatus” er erstattet med det nye begreb ”international beskyttelsesstatus”.Konsekvensændringerne er af redaktionel karakter og er i sig selv uden materiel betydning,men der er fremsat andre forslag, der ændrer på det materielle indhold. Dette er beskrevet iforbindelse med de enkelte bestemmelser.Det præciseres, at en ansøger skal forstås som en tredjelandsstatsborger eller statsløs, derhar indgivet en ansøgning om international beskyttelse, hvorom der endnu ikke er truffet en-delig afgørelse (artikel 2, litra i)).

Kommissionens forslag indeholder flere ændringer til direktivets definition af familiemedlem-mer:Det er i Kommissionens forslag fortsat en betingelse for, at et medlem af familien kan ansesfor at være omfattet af definitionen af et familiemedlem i direktivets forstand, at familien be-stod allerede i hjemlandet, og at familiemedlemmerne befinder sig i samme medlemsstatsom personen med international beskyttelsesstatus i forbindelse med ansøgningen om in-ternational beskyttelse.I det eksisterende direktiv 2004/83/EF er en ægtefælle eller ugift samlever i et fast forholdomfattet af definitionen på familiemedlemmer, hvis ugifte par i den pågældende medlems-stats lovgivning eller praksis vedrørende udlændinge sidestilles med gifte par, og dette æn-dres ikke i Kommissionens forslag.I det eksisterende direktiv 2004/83/EF er mindreårige børn alene omfattet, såfremt børneneer ugifte og økonomisk afhængige. I forslaget til omarbejdet direktiv fjernes kravet om øko-nomisk afhængighed, ligesom også gifte mindreårige børn omfattes, hvis deres tarv vareta-ges bedst ved, at de bor i samme land som asylansøgeren. I både det eksisterende direktiv2004/83/EF og Kommissionens forslag betragtes adoptivbørn i denne sammenhæng på linjemed biologiske børn.Under forhandlingerne i Rådet foreslås definitionen indskrænket ioverensstemmelse med det gældende direktiv, således at gifte, mindreårige ikke omfattes.I Kommissionens forslag er også faderen eller moderen til personen med international be-skyttelsesstatus eller en anden voksen slægtning, som i henhold til lov eller sædvane er an-svarlig for personen med international beskyttelsesstatus, omfattet af definitionen af familie-medlemmer, hvis personen med international beskyttelsesstatus er mindreårig og ugift, ellerhvis vedkommende er mindreårig og gift, men vedkommendes tarv varetages bedst ved, athan eller hun bor sammen med faderen, moderen eller den voksne ansvarlige slægtning.Definitionen på en anden voksen slægtning er under forhandlingerne i Rådet foreslået erstat-tet af en ansvarlig person, som i henhold til lov eller praksis i medlemsstaten er ansvarlig forden uledsagede mindreårige.Endelig er også mindreårige ugifte søskende til personen med international beskyttelsessta-tus omfattet af definitionen, hvis sidstnævnte er mindreårig og ugift, eller hvis personen medinternational beskyttelsesstatus eller dennes søskende er mindreårige og gift, men det for éneller flere af dem forholder sig således, at deres tarv varetages bedst ved, at de bor i sammeland (artikel 2, litra j)).Det nuværende belgiske formandskab foreslår helt at slette denne be-stemmelse.Der gennemføres mindre redaktionelle ændringer af definitionen af en uledsaget mindreårig,der deles op i en definition af en mindreårig og af en uledsaget mindreårig (artikel 2, litra k)og l)).Medlemsstaterne vil fortsat kunne indføre eller opretholde gunstigere standarder for, hvemder opfylder kriterierne for at blive anerkendt som flygtning eller som en person med behovfor subsidiær beskyttelse og indholdet af beskyttelsen (artikel 3).Side 10

Forslagets kapitel II indeholder bestemmelser om vurderingen af ansøgninger om internatio-nal beskyttelse, herunder om vurdering af kendsgerninger og omstændigheder (artikel 4),behov for international beskyttelse, som opstår på stedet (artikel 5), forfølgelsesaktører (arti-kel 6), beskyttelsesaktører (artikel 7) og national beskyttelse (artikel 8).Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF kan beskyttelse ydes af staten eller parter ellerorganisationer, herunder internationale organisationer, der kontrollerer staten eller en væ-sentlig del af dens område. Beskyttelse ydes normalt, når de nævnte aktører tager rimeligeskridt til, at forhindre forfølgelse eller udsættelse for alvorlig overlast, bl. a. ved at anvende eteffektivt retssystem til afsløring, retsforfølgning og sanktionering af handlingerne, der udgørforfølgelse eller alvorlig overlast, og når ansøgeren har adgang til en sådan beskyttelse. MedKommissionens forslag præciseres, at den beskyttelse, der ydes af aktører mod forfølgelseog alvorlig overlast, skal være effektiv og varig, og at beskyttelsen alene kan ydes af stateneller parter eller organisationer, herunder internationale organisationer, der kontrollerer sta-ten eller en væsentlig del af dens område, og som er villige til og i stand til at håndhæve lo-ven. Kriterierne i Kommissionens forslag for, hvornår der normalt ydes effektiv og varig be-skyttelse er identisk med det eksisterende direktiv 2004/83/EFs kriterier for, hvornår dernormalt ydes beskyttelse, jf. ovenfor (artikel 7).For så vidt angår definitionen af beskyttel-sens varighed foreslås denne på baggrund af forhandlingene i Rådet ændret til, at dennebeskyttelse skal have en ikke-midlertidig karakter. At beskyttelsesaktørerne skal kunnehåndhæve loven foreslås nu ændret til, at de skal kunne yde beskyttelse, jf. artikel 2.Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF kan medlemsstaterne i vurderingen af en ansøg-ning beslutte, at en ansøger ikke har behov for international beskyttelse, hvis der i en del afhjemlandet ikke er nogen velbegrundet frygt for forfølgelse eller nogen reel risiko for at lidealvorlig overlast, og det med rimelighed kan forventes af ansøgeren, at han tager ophold iden del af landet. Bestemmelsen kan finde anvendelse til trods for tekniske hindringer for til-bagevenden til hjemlandet. Med Kommissionens forslag indføres krav om, at den pågæl-dende har adgang til beskyttelse mod forfølgelse eller alvorlig overlast hos en beskyttelses-aktør i en del af hjemlandet, hvor den pågældende sikkert og lovligt kan rejse til og sikkert oglovligt kan indrejse og tage ophold i.I løbet af forhandlingerne er dette foreslået ændret til, atden pågældende ikke skal have velbegrundet frygt for forfølgelse eller være i reel risiko for atlide alvorlig overlast, samt havde adgang til beskyttelse mod forfølgelse eller alvorlig skadesom defineret i artikel 7.Muligheden for at anvende bestemmelsen til trods for tekniske hin-dringer for tilbagevenden fjernes (artikel 8, stk. 1).Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF skal medlemsstaterne ved undersøgelsen af omen del af hjemlandet opfylder betingelserne nævnt ovenfor tage hensyn til de generelle for-hold, der hersker i den del af landet, samt til ansøgerens personlige forhold på det tidspunkt,hvor der træffes afgørelse om ansøgningen. Med Kommissionens forslag tilføjes, at med-lemsstaterne til brug for undersøgelsen skal sikre, at der indhentes præcise og aktuelle op-lysninger fra forskellige kilder, såsom UNHCR og Det Europæiske Asylstøttekontor (artikel 8,stk. 2).

Forslagets kapitel III indeholder bestemmelser om anerkendelse som flygtning, herunder ombegrebet forfølgelse (artikel 9), grundene til forfølgelse (artikel 10), ophør (artikel 11) og ude-lukkelse (artikel 12).Med Kommissionens forslag præciseres, at manglende beskyttelse mod forfølgelse kan an-ses for forfølgelse (artikel 9).Kommissionens forslag ændrer terminologien ”årsagerne til forfølgelse” til ”grundene til for-følgelse”. Herudover ændres vægtningen af kønsrelaterede aspekter som kriterium for for-følgelsesgrunden bestemt social gruppe. Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF kankønsrelaterede aspekter tages i betragtning, idet de imidlertid ikke i sig selv kan dannegrundlag for, at der foreligger en forfølgelsesårsag. Med Kommissionens forslag ændres det-te til, at der bør tages hensyn til kønsrelaterede aspekter ved afgørelsen af, om en persontilhører en bestemt social gruppe, og ved bestemmelsen af de karakteristiske træk ved engruppe (artikel 10, særligt litra d)).Med Kommissionens forslag tilføjes en undtagelse til ophør af flygtningestatus på grund afændrede omstændigheder i oprindelseslandet. Ophørsgrunden om ændrede omstændighe-der i hjemlandet finder efter den foreslåede bestemmelse ikke anvendelse på en flygtning,der kan påberåbe sig tvingende grunde angående tidligere forfølgelse til ikke at ville søgebeskyttelse i det land, hvor den pågældende er statsborger, eller, hvis den pågældende erstatsløs, i det land, hvor han tidligere havde sit sædvanlige opholdssted (artikel 11).Forslagets kapitel IV indeholder bestemmelser om flygtningestatus, herunder tildeling afflygtningestatus (artikel 13) og tilbagekaldelse og afslutning eller afslag på forlængelse afflygtningestatus (artikel 14). Kommissionen har alene foreslået redaktionelle ændringer til deallerede eksisterende bestemmelser i direktiv 2004/83/EF.Forslagets kapitel V indeholder bestemmelser om ret til subsidiær beskyttelse, herunder ombegrebet alvorlig overlast (artikel 15), ophør (artikel 16) og udelukkelse (artikel 17).Med Kommissionens forslag tilføjes en undtagelse til ophør af subsidiær beskyttelsesstatuspå grund af ændrede omstændigheder i oprindelseslandet (artikel 16), der svarer til den fo-reslåede bestemmelse vedrørende ophør af flygtningestatus, jf. ovenfor om artikel 11.Forslagets kapitel VI indeholder bestemmelser om subsidiær beskyttelsesstatus, herunderom tildeling af subsidiær beskyttelsesstatus (artikel 18) og tilbagekaldelse og afslutning ellerafslag på forlængelse af subsidiær beskyttelsesstatus (artikel 19). Kommissionen har i dettekapitel alene foreslået en enkel redaktionel ændring.Forslagets kapitel VII indeholder bestemmelser om indholdet af international beskyttelse,herunder generelle bestemmelser (artikel 20), beskyttelse mod refoulement (artikel 21), sik-ring af familiens enhed (artikel 23), rejsedokumenter (artikel 25) samt rettigheder (artikel 26-35).

Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF skal der med hensyn til indholdet af den internati-onale beskyttelse tages hensyn til situationen for sårbare personer, såsom mindreårige,uledsagede mindreårige, handicappede, ældre personer, gravide kvinder, enlige forældremed mindreårige børn og personer, der har været udsat for tortur, voldtægt eller anden formfor grov vold af psykisk, fysisk eller seksuel karakter. Med Kommissionens forslag tilføjes of-re for menneskehandel og sindslidende til listen.I løbet af forhandlingerne i Rådets arbejds-grupper er det foreslået at udskifte begrebet ”sårbare personer” med ”personer med særligebehov”.Herudover fjernes medlemsstaternes muligheder for at begrænse ydelser til perso-ner, der har opnået enten flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus på grundlag afaktiviteter, der udelukkende eller hovedsagelig havde til formål at skabe de nødvendige be-tingelser for tildeling af denne status (artikel 20).Med Kommissionens forslag ændres medlemsstaternes pligt til at informere om rettighederog forpligtelser i forbindelse med beskyttelsesstatus til at skulle ske på et sprog, som denpågældende rimeligvis må forventes at forstå (artikel 22).Kommissionen foreslår, at fjerne medlemsstaternes mulighed for at fastsætte betingelser forydelserne til familiemedlemmer til personer med subsidiær beskyttelsesstatus (artikel 23).Varigheden af en opholdstilladelse til en person med flygtningestatus skal efter det eksiste-rende direktiv 2004/83/EF være mindst tre år, mens varigheden af en opholdstilladelse tilpersoner med subsidiær beskyttelsesstatus skal være mindst et år. For begge kategoriersvedkommende skal der være mulighed for fornyelse. Varigheden af en opholdstilladelse tilfamiliemedlemmer til personer, som har fået tildelt flygtningestatus, kan være gyldig i mindreend tre år, dog med forbehold af medlemsstaternes pligt til at sikre, at familiens enhed kanopretholdes, og skal kunne fornyes. Med Kommissionens forslag skal alle ansøgere, der til-deles international beskyttelsesstatus (både flygtninge og personer med international beskyt-telse) have en opholdstilladelse af mindst tre års varighed med mulighed for fornyelse.I lø-bet af forhandlingerne er det foreslået, at personer med subsidiær beskyttelsesstatus skalkunne meddeles opholdstilladelse i mindst to år under samme betingelser som familiemed-lemmer til personer med flygtningestatus.Den nævnte bestemmelse om varighed af op-holdstilladelse til familiemedlemmer udstrækkes til at gælde for familiemedlemmer til perso-ner med international beskyttelse (artikel 24).Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF skal medlemsstaterne udstede rejsedokumentertil personer med flygtningestatus, medmindre tvingende hensyn til statens sikkerhed ellerden offentlige orden tilsiger andet. For personer med subsidiær beskyttelsesstatus er med-lemsstaterne forpligtet til at udstede dokumenter, hvis de ikke kan få et nationalt pas og i detmindste når tungtvejende humanitære årsager kræver deres tilstedeværelse i en anden stat,medmindre tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger andet.Kommissionens forslag lægger op til at slette henvisningen til tungtvejende humanitære år-sager, der kræver personen med subsidiær beskyttelsesstatus tilstedeværelse i en andenstat (artikel 25).Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF skal flygtninge have tilladelse til at søge lønnetbeskæftigelse eller udøve selvstændig virksomhed i overensstemmelse med de bestemmel-Side 13

ser, der generelt finder anvendelse for det pågældende erhverv eller for offentlig ansættelse,umiddelbart efter tildeling af en sådan status. Herudover skal medlemsstaterne sikre, atflygtninge tilbydes aktiviteter såsom beskæftigelsesrelaterede voksenuddannelsesmulighe-der, erhvervsuddannelse, praktikpladser på betingelser svarende til dem, der gælder for lan-dets egne borgere. Kommissionens foreslår det eksisterende direktiv 2004/83/EF’s bestem-melser om den mere betingede adgang til arbejdsmarkedet for personer med subsidiær be-skyttelse slettet. I stedet skal alle personer med international beskyttelsesstatus (dvs. ogsåpersoner med subsidiær beskyttelsesstatus) have adgang til de samme rettigheder, og listenover aktiviteter udvides med kurser til forbedring af kvalifikationer og rådgivning på arbejds-formidlingskontorer. Herudover skal medlemsstaterne bestræbe sig på at fremmefuld ad-gang til aktiviteterne nævnt oven for for personer med subsidiær beskyttelsesstatus(artikel26).Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF skal medlemsstaterne sikre ligestilling mellempersoner med flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus og landets egne borgereinden for rammerne af de gældende procedurer for anerkendelse af udenlandske eksa-mensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser. Dette opretholdes med Kommissio-nens forslag, men medlemsstaterne får samtidig pligt til at bestræbe sig på at sikre, at per-soner med international beskyttelsesstatus, der ikke kan fremlægge dokumenter som bevisfor deres kvalifikationer, har adgang til passende ordninger til vurdering, attestering og god-kendelse af deres tidligere uddannelse (artikel 27 og 28).Kommissionens foreslår, at muligheden for at begrænse social bistand til personer med sub-sidiær beskyttelse til grundydelser på samme niveau og efter samme kriterier som for egnestatsborgere ophæves. Med ændringen får alle personer med international beskyttelsessta-tus ret til nødvendig social bistand lige som statsborgerne i medlemsstaten (artikel 29).Detnuværende belgiske formandskab har foreslået at genindføre den oprindelige ordlyd, hvoref-ter der kan gøres forskel på personer med flygtningestatus og personer med subsidiær be-skyttelsesstatus på dette område.I Kommissionens forslag ophæves medlemsstaternes mulighed for at begrænse adgang tillægehjælp for personer med subsidiær beskyttelse til grundydelser, som ydes på samme ni-veau og efter samme kriterier som for egne statsborgere. Med ændringen skal alle personermed international beskyttelsesstatus have adgang til lægehjælp på samme betingelser somborgerne i den medlemsstater, der har tildelt dem beskyttelse (artikel 30, stk. 1).Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF har medlemsstaterne pligt til at yde korrekt læge-hjælp på samme betingelser som for borgerne i den medlemsstat, der har tildelt den pågæl-dende status, til personer med flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, som harsærlige behov, f.eks. gravide, handicappede, personer, der har været udsat for tortur, vold-tægt eller anden form for grov vold af psykisk, fysisk eller seksuel karakter, eller mindreårige,der har været udsat for misbrug, vanrøgt, udnyttelse, tortur eller grusom, umenneskelig ellervanærende behandling, eller som har lidt under følgerne af væbnet konflikt. Kommissionenforeslår, at der ud over lægehjælp også om nødvendigt skal tilbydes psykologisk eller psy-kiatrisk behandling (artikel 30, stk. 2).

Med Kommissionens forslag indføres pligt for medlemsstaterne til at fastsætte procedurer forat opspore en uledsaget mindreåriges familie hurtigst muligt, efter at barnet har fået tildeltinternational beskyttelse. Kravet om fastsættelse af procedurer er nyt, idet medlemsstaterneefter det eksisterende direktiv 2004/83/EF alene har pligt til at bestræbe sig på hurtigst mu-ligt at opspore den uledsagede mindreåriges familiemedlemmer (artikel 31, stk. 5).I løbet afforhandlingerne i rådsregi er dette foreslået ændret til en forpligtelse for medlemsstaterne tilat påbegynde eller videreføre eftersøgning af familiemedlemmer, også efter der er meddeltopholdstilladelse til den mindreårige.Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF skal de personer, der arbejder med uledsagedemindreårige have eller tage en relevant uddannelse tilpasset mindreåriges behov. MedKommissionens forslag skal personerne have relevant uddannelse og fortsat modtage ud-dannelse heri (artikel 31, stk. 6).Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF har medlemsstaterne pligt til at sikre, at flygtningeog personer med subsidiær beskyttelsesstatus har adgang til en bolig på betingelser sva-rende til dem, der gælder for andre tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold på deres om-råde. Med Kommissionens forslag indføres pligt for medlemsstaterne til at bestræbe sig påat gennemføre en politik med henblik på at forebygge forskelsbehandling af personer medinternational beskyttelsesstatus og sikre lige muligheder med hensyn til adgang til bolig (arti-kel 32).Kommissionens forslag udvider medlemsstaternes pligt til at give adgang til integrationspro-grammer eller til at skabe forudsætninger, som sikrer adgang til sådanne programmer til atomfatte alle personer med international beskyttelsesstatus. Efter det eksisterende direktiv2004/83/EF gælder pligten kun for flygtninge. Herudover skal integrationsprogrammerneifølge forslaget tage hensyn til de særlige behov hos personer med international beskyttel-sesstatus (artikel 34).Forslaget kapitel VIII indeholder bestemmelser om administrativt samarbejde, herundersamarbejde (mellem medlemsstaterne og Kommissionen) (artikel 36) og personale (krav omuddannet personale med tavshedspligt) (artikel 37).Kommissionens forslag fjerner medlemsstaternes pligt til at meddele et navn på det nationa-le kontaktpunkt, men opretholder pligten til at meddele dets adresse (artikel 36).Endelig indeholder forslaget i kapitel IX afsluttende bestemmelser om rapporteringsforplig-telser for medlemsstaterne og Kommissionen om gennemførelse og anvendelse samt be-stemmelser om ophævelse af det eksisterende direktiv 2004/83/EF og en ikrafttrædelsesbe-stemmelse. Der lægges op til, at det omarbejdede direktiv træder i kraft på tyvendedagenefter offentliggørelsen i EU-tidende, og at der kan indføres en overgangsbestemmelse medsenere anvendelse for en eller flere artikler (artikel 38-42).3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmarkefter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke vil blivebindende for eller finde anvendelse i Danmark.Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlæn-ding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (konventions-status).Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlæn-ding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at bliveunderkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.Opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2 kan nægtes, hvis udlændingen allerede har opnåetbeskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvorudlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3.En udlænding kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, hvis den pågæl-dende er omfattet af en udelukkelsesgrund. Reglerne herom findes i Udlændingelovens §10, som blandt andet henviser til flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde i artikel 1 F.Efter udlændingelovens § 31, stk. 1, må en udlænding ikke udsendes til et land, hvor denpågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller ned-værdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresen-delse til et sådant land.Efter udlændingelovens § 31, stk. 2, må en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke ud-sendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionenaf 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod vi-deresendelse til et sådant land. Dette gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig grund måanses for en fare for statens sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom for en sær-lig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet, jf. dog stk. 1.En udlænding, som har fået afslag på asyl i Danmark med henvisning til en eller flere ude-lukkelsesgrunde, men som ikke kan udsendes på grund af, at den pågældende falder indunder et udsendelsesværn, har i Danmark det, som karakteriseres som tålt ophold.Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 gives for fire år ad gangen ogefter otte år for højst fem år ad gangen. Opholdstilladelsen gives dog for to år, hvis det efteren generel vurdering af forholdene i ansøgerens hjemland må forventes, at betingelserne forasyl ikke vil være til stede i hele denne periode. I sådanne tilfælde kan opholdstilladelsen for-længes i to år og herefter forlænges i yderligere tre år ad gangen. Opholdstilladelsen givesmed mulighed for varigt ophold, medmindre udlændingen kun ansøger om opholdstilladelsemed henblik på midlertidigt ophold. En udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 7, kan tidligst efter mindst 4 års lovligt ophold her i landet gives tidsubegrænset op-holdstilladelse, hvis den pågældende i øvrigt opfylder en række nærmere betingelser.

En opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus), medfører medundtagelse af politiske rettigheder stort set de samme rettigheder som danske statsborgerehar, herunder med hensyn til hjælp fra det offentlige, uddannelse og adgang til arbejdsmar-kedet. Udlændinge med opholdstilladelse efter § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), har de sam-me rettigheder som konventionsflygtninge med undtagelse af spørgsmål om udstedelse afrejsedokument, udsendelsesværn, pensionsrettigheder og retten til at søge asyl i sammenmedlemsstat som et familiemedlem i medfør af Dublin-forordningen.Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2 (flygt-ninge), er omfattet af integrationsloven, der sigter mod at den enkelte udlænding selv gen-nem en aktiv indsats lærer dansk og kommer i beskæftigelse. Integrationsloven indeholderbl.a. regler om visitation af flygtninge til kommunerne, 2) boligplacering af flygtninge og 3)integration i det danske samfund af nyankomne udlændinge, herunder ved hjælp af et intro-duktionsprogram.En opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 kan under nærmere betingelser bortfaldeeller inddrages. Bortfald, jf. udlændingelovens §§ 17-18 a, sker f.eks., hvis en udlænding op-giver sin bopæl i Danmark eller tager ophold uden for landet i en længere periode. Inddra-gelse, jf. udlændingelovens §§ 19-21 a, kan ske ved svig i forbindelse med ansøgningen, ef-terfølgende konstatering af udelukkelsesbegrundende forhold eller når grundlaget for op-holdstilladelse ikke længere er til stede, herunder når forholdene i hjemlandet har ændret sigpå en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. § 7.Efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, kan en opholdstilladelse efter udlændingelovens §7 inddrages, når udlændingen, der har opholdstilladelsen, rejser på ferie eller andet kortere-varende ophold til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundetat udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af § 7, og forholdene, der har begrundet op-holdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerersådan forfølgelse. Opholdstilladelsen kan inddrages indtil 10 år efter det tidspunkt, hvor op-holdstilladelsen er meddelt første gang.Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder bestemmelsen i § 26, stk.1, an-vendelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt. Hvis inddragelsen sker på grund af svig iforbindelse med ansøgningen eller efterfølgende konstatering af udelukkelsesgrunde finderbestemmelsen i § 26, stk. 2, anvendelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 19,stk. 2. Opholdstilladelsen skal derfor i disse tilfælde inddrages, medmindre de i § 26 inde-holdte hensyn taler afgørende derimod.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter, at retsakterne til gennemførelse af anden fase af det fælles europæiskeasylsystem i overensstemmelse med den europæiske pagt om indvandring og asyl ogStockholm-programmet vedtages inden udgangen af 2012.Regeringen vil arbejde for, at EU’s asylpolitik ikke indeholder elementer, der vil medføre enpull faktor i forhold til asylsystemerne i EU’s medlemsstater. FlygtningedefinitionsdirektivetSide 17

bør derfor efter regeringens opfattelse ikke pålægge medlemsstaterne forpligtelser ud overdet, der følger af de internationale konventioner på området, som samtlige medlemsstaterhar tilsluttet sig. Regeringen kan derfor ikke støtte de dele af Kommissionens forslag, der fø-rer til udvidelse af beskyttelsesniveauet i forhold til niveauet i det eksisterende direktiv.Regeringen kan overordnet støtte Kommissionens forslag om, at der sker en større tilnær-melse mellem de rettigheder, som gives til udlændinge, der har krav på beskyttelse efterflygtningekonventionen, og de rettigheder, som gives til de udlændinge, der opnår subsidiærbeskyttelsesstatus. Der bør dog kunne opretholdes visse forskelle mellem flygtninge og ud-lændinge med subsidiær beskyttelse i lighed med den gældende ordning efter dansk ret.5. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er ikke kendskab til offentlige tilkendegivelser fra andre lande om deres holdninger tilKommissionens forslag.På baggrund af generelle drøftelser om det fælles europæiske asylsystem på rådsmødernefor retlige og indre anliggender forventes en række medlemsstater imidlertid at stille sigskeptisk over for Kommissionens nye forslag.6. HøringerÆndringsforslaget til flygtningedefinitionsdirektivet har senest været drøftet iSpecialudvalgetvedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)den 11. november 2010 forud forrådsmødet den 2.-3. december 2010.Københavns Kommune har i svar af 9. november 2009 bemærket, at det forudsættes, atkommunerne kompenseres for merudgifterne i forhold til for eksempel tilbud om opkvalifice-ring, adgang til integrationsfaciliteter, adgang til bolig m.v., i det omfang Danmark måtte til-slutte sig forslaget til omarbejdet flygtningedefinitionsdirektiv.Advokatrådet har i sit svar af 16. november 2009 bemærket, at Advokatrådet ikke har haftmulighed for at komme med bemærkninger til forslaget.Dansk Flygtningehjælp har i et skriftligt høringssvar af 12. november 2010 beklaget, at Dan-mark arbejder for regler, hvormed man kan afvise at give asyl til en person, der på den eneside nok har en teoretisk mulighed for i en bestemt del af hjemlandet at opnå beskyttelsemod forfølgelse, men på den anden side ikke i realiteten har adgang til denne beskyttelse.Det anføres videre, at der i overensstemmelse med UNHCR’s retningslinjer og praksis fraden Europæiske Menneskerettighedsdomstol, kan flygtningestatus kun afvises med henvis-ning til eksistensen af et internt beskyttelsesalternativ, hvis der reelt er adgang til denne be-skyttelse.Derudover finder Dansk Flygtningehjælp, at henvisningen til en beskyttelsesaktør generelt erbetænkelig. En beskyttelsesaktør kan ikke holdes ansvarlig i forhold til internationale men-neskerettighedsinstrumenter på samme vis som en myndighed, og den beskyttelse, en så-Side 18

dan aktør kan tilbyde, vil ofte være skrøbelig. Dansk Flygtningehjælp anmoder derfor om, atman i det mindste stiller krav om, at beskyttelsen der ydes er effektiv, således at kriteriet bli-ver at der foreligger 'faktisk og effektiv beskyttelse af ikke forbigående karakter' samt at kra-vet om, at beskyttelsesaktøren er villig og i stand til at opretholde en retsorden bibeholdes.Dansk Flygtningehjælp beklager afslutningsvis, at Danmark arbejder for et familiebegreb, derer snævrere end det foreslåede. Den foreslåede udvidelse af familiebegreb er af meget be-grænset karakter og dækker over nogle ganske særlige situationer, hvor barnets tarv er icentrum.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal inddrages i sagen i medfør af proceduren for den almindelige lov-givningsprocedure i henhold til TEUF artikel 294.Europa-Parlamentet har den 28. september 2010 fremsat udkast til betænkning. Den 27. ok-tober 2010 har Europa-Parlamentet fremsat udkast til tillægsbetænkning. Det første udkast,udarbejdet af Europa-Parlamentets rapporteur støttede i det væsentlige Kommissionens for-slag og indeholdt alene få ændringsforslag. Andet betænkningsudkast indeholder en langrække ændringsforslag fra forskellige medlemmer af LIBE-udvalget og afspejler, at Parla-mentet endnu ikke er færdige med at drøfte sagen. Generelt støtter Europa-Parlamentet enbegrænsning af definitionen af familiemedlemmer til kernefamilien, men herudover indehol-der det andet betænkningsudkast forskellige forslag om at præcisere princippet om solidari-tet, familiens enhed, hensynet til barnets tarv, samt forskellige forslag til at præcisere indhol-det af rettighederne for personer med flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus.Den 27. oktober 2010 har Europa-Parlamentet fremsat udkast til tillægsbetænkning.8. NærhedsprincippetKommissionen anfører blandt andet, at EU på grund af den grænseoverskridende karakteraf problemerne i forbindelse med asyl har gode forudsætninger for at foreslå løsninger, sær-ligt med hensyn til spørgsmål om anerkendelse af beskyttelsesberettigede og deres status.Selv om der blev nået en høj grad af harmonisering ved vedtagelsen af det nuværende di-rektiv, er det nødvendigt at træffe yderligere EU-foranstaltninger for at opnå højere og mereharmoniserede beskyttelsesstandarder og tage yderligere skridt til en ensartet status. Sær-ligt er der et akut behov for yderligere bestræbelser på at opnå ensartede vilkår, så Dublin-ordningen kan fungere retfærdigt og effektivt.Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt, da de asylretlige problemstillinger,som forslaget kommer med forslag til fælles EU-løsninger af, ikke kan løses af de enkeltemedlemsstater alene.

9.Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens forslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssigeeller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet afdet danske forbehold på området for retlige og indre anliggender.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om status på arbejdet med det fælles europæiske asylsystem i notat forudfor rådsmødet den 23. oktober 2009 og den 30. november 2009,forud for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 og forud for rådsmødet den 8.-9. november 2010. Grundnotat om flygtnin-gedefinitionsdirektivet blev oversendt til Folketinget den 24. marts 2010.

Dagsordenspunkt 23): Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv om statussom fastboende udlænding for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte per-soner under international beskyttelse (KOM (2007) 298 endelig)Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmøde den 27. – 28. november2008 er markeret med kursiv.Resumé:Der er tale om et forslag fra Kommissionen, der vedrører betingelserne for meddelelse afstatus som fastboende udlænding for personer med international beskyttelse, hvilke rettig-heder der er knyttet til denne status, fortabelse af status samt beskyttelse mod udvisning.Formålet med forslaget er at give personer under international beskyttelse samme rettighe-der som fastboende udlændinge, jf. direktivet 2003/109/EF, hvorefter der kan opnås statussom fastboende udlænding efter 5 års lovligt ophold og under visse betingelser ret til at tageophold i en anden medlemsstat. Nærhedsprincippet er overholdt. Eventuel vedtagelse af for-slaget vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da forslaget eromfattet af det danske forbehold. Regeringen er enig i, at EU’s regler om status som fastbo-ende udlænding også bør omfatte flygtninge og personer med subsidiær beskyttelse.1. BaggrundKommissionen fremsatte den 6. juni 2007 et forslag til direktiv om ændring af direktiv2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under internatio-nal beskyttelse.Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i den tidligere EF-traktats afsnit IV, artikel63, stk. 3, litra a), og stk. 4.Efter ikrafttræden afTraktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er forsla-gets hjemmel artikel 79, nr. 2, litra a og b.Forslaget skal nu vedtages med kvalificeret flertal i henhold til den almindelige lovgivnings-procedure. jf. TEUF artikel 294.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF,og ifølge protokollensartikel2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.Det belgiske formandskab har efter ikrafttræden af TEUF tilpasset forslaget, så tekstenstemmer overens med den nye lovgivningsmæssige ramme.

Forslaget er blevet drøftet af medlemsstaterne på rådsmøderne (retlige og indre anliggen-der) den 18. april 2008, den 5.-6. juni 2008, den 24.-25. juli 2008, den 25. september 2008og den 27.-28. november 2008.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2..-3. de-cember 2010 vil orientere Rådet om status på forhandlingerne med Europa-Parlamentetmed henblik på at opnå politisk enighed om forslaget i Rådet.2. Formål og indholdDet fremgår af Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union fraden 10. juni 2005, at der som led i anden fase af udformningen af et fælles europæisk asyl-system indføres ensartet status for personer, som bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse,og at der i den forbindelse skal fremsættes forslag om status som fastboende udlænding forpersoner, der har international beskyttelse.Kommissionens forslag fra 2007 indeholder en regulering af status som fastboende udlæn-dinge for personer med international beskyttelse, der er i overensstemmende med indholdetaf direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding.Direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (2003/109/EF), derblev vedtaget den 25. november 2003, indeholder bestemmelser om betingelserne for, at entredjelandsstatsborger med lovligt ophold i en medlemsstat kan opnå status som fastboendeudlænding, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, betingelser for fortabelse af sta-tus samt beskyttelse mod udvisning.Det fremgår imidlertid af direktivets artikel 3, stk. 2, litra c og d, at direktivet ikke finder an-vendelse på blandt andre tredjelandsstatsborgere, der har opholdstilladelse i en medlems-stat i medfør af subsidiære former for beskyttelse i henhold til medlemsstaternes internatio-nale forpligtelser, eller på flygtninge eller personer, der har ansøgt om at blive anerkendtsom flygtninge. Kommissionen har derfor til hensigt med sit nye forslag at sikre, at der etab-leres tilsvarende regler for denne persongruppe.Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger for at få meddelt status som fastboende ud-lænding have opholdt sig lovligt i fem år i den pågældende medlemsstat.Tidligere var der i direktivforslagets artikel 4, stk. 2 a, lagt op til, at medlemslandene i den pe-riode, der danner grundlag for meddelelse af permanent opholdstilladelse efter artikel 24 i”flygtningedefinitionsdirektivet” (2004/83/EF), skal medregne mindst halvdelen af tiden mel-lem indgivelse af ansøgning om international beskyttelse og meddelelsen af opholdstilladel-se i medlemsstaten.Herudover skal medlemsstaterne kræve bevis for, at tredjelandsstatsborgeren er i stand til atforsørge sig selv og de familiemedlemmer, som den pågældende har forsørgerpligt over for,

ligesom tredjelandsstatsborgeren skal bevise, at der rådes over en sygeforsikring, før denpågældende kan meddeles status som fastboende udlænding.Den medlemsstat, som meddeler en tredjelandsstatsborger, der har opnået international be-skyttelse, status som fastboende udlænding, eller en anden medlemsstat, som forlængerdenne status, skal ifølge direktivforslagets artikel 8, stk. 4 og 5, indsætte en passus i tredje-landsstatsborgerens opholdstilladelse under overskriften ’bemærkninger’, hvori det angives,hvornår og i hvilken medlemsstat indehaveren af opholdstilladelsen opnåede internationalbeskyttelse.Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger have samme rettigheder som medlemsstatensegne statsborgere med hensyn til blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, undervisning ogerhvervsuddannelse samt adgangen til social sikring og social bistand.Endvidere indeholder direktivet bestemmelser om retten for en tredjelandsstatsborger medstatus som fastboende udlænding til at tage ophold i en anden medlemsstat, herunder somarbejdstager eller studerende, hvis den pågældende kan forsørge sig selv. I direktivet fast-sættes endvidere, hvilke rettigheder en tredjelandsstatsborger, der udøver sin ret til at op-holde sig i en anden medlemsstat, skal have i denne medlemsstat.Det følger af den seneste version af direktivforslagets artikel 12, at medlemsstaterne, indende udviser en tredjelandsstatsborger, der har opnået international beskyttelse, og som ermeddelt status som fastboende udlænding, forpligter sig til at konsultere den medlemsstat,der har meddelt international beskyttelse. Hvis den pågældende tredjelandsstatsborger fort-sat er under international beskyttelse på tidspunktet for udvisningen, skal tredjelandsstats-borgeren udvises til den medlemsstat, som oprindeligt tildelte tredjelandsstatsborger statussom fastboende udlænding, og denne medlemsstat skal straks og uden krav om opfyldelseaf formaliteter modtage tredjelandsstatsborgeren. Det følger også af artikel 12, at en med-lemsstat kan udvise til et andet land end det, som tildelte den pågældende international be-skyttelse i overensstemmelse med artikel 21(2) i kvalifikationsdirektivet og under iagttagelseaf internationale forpligtelser. Formålet med ændringen af artikel 12 er først og fremmest atsikre overholdelse af princippet om non-refoulement.Af den senest ændrede udgave af direktivforslaget fremgår det,at medlemsstaterne kan be-slutte ikke at give status som fastboende, såfremt den beskyttelsesstatus som følger af flygt-ningedefinitionsdirektivet (2004/83/EF), artikel 14, stk. 3, eller og artikel19, stk. 3, bliver ind-draget eller ikke kan fornyes jf. artikel 4, 1 a.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforVedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efterProtokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindendefor eller finder anvendelse i Danmark.

4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er enig i, at EU’sallerede eksisterenderegler om status som fastboende udlæn-ding også bør omfatte flygtninge.5. Generelle forventninger til andre landes holdningMedlemsstaterne er generelt enige om, at status som fastboende udlænding også bør om-fatte flygtninge.6. HøringSagen har senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-vandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den 8. -9. november 2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet har blandt andet anbefalet indføjelsen af et afsnit om, at tildelingen afstatus som fastboende udlænding ikke må føre til fortabelse af rettigheder, som flygtninge ogderes familie har i medfør af flygtningedefinitionsdirektivet, og at perioden, der giver ret tilstatus som fastboende udlænding, skal regnes fra den første indgivelse af en ansøgning ominternational beskyttelse, herunder når denne første ansøgning er en ansøgning om midlerti-dig beskyttelse. Der foreslås også en tilføjelsen af et afsnit, der lemper kravene til personerunder international beskyttelse for så vidt angår efterlevelse af nationale integrationsbetin-gelser.I spørgsmålet om udvisning af familiemedlemmer har Europa-Parlamentet ønsket at udvis-ningen ikke skal ske automatisk. Europa-Parlamentet ønsker i artikel 12, stk. 3 en klargørel-se af, at det skal være op til det enkelte familiemedlem, om de ønsker at følge den person,som udvises, under henvisning til familiesammenføringsdirektivet (2003/86/EF).Formandskabet vil den 9. november 2010 genoptage uformelle trialogforhandlinger med EU-ropa-Parlamentet med henblik på at opnå enighed, således at forslaget kan vedtages under1. behandlingen.8. NærhedsprincippetPersoner under international beskyttelse – det være sig flygtninge og personer, der nydersubsidiær beskyttelse – falder uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF, hvilketbetyder, at medlemsstaterne på nationalt plan beslutter, hvorvidt og i givet fald på hvilke be-tingelser personer under international beskyttelse kan få en mere permanent status, og hvil-ket omfang en sådan status skal have. På nuværende tidspunkt kan de opnå denne status inogle medlemsstater, men ikke i alle. Rådet og Kommissionen er imidlertid enige om, at per-soner under international beskyttelse bør have ret til status som fastboende udlænding, jf.direktiv 2003/109/EF, i alle medlemsstater på sammenlignelige vilkår. Det kræver, at dervedtages fælles regler på fællesskabsplan.Side 24

Kommissionen har anført, at en ændring af direktiv 2003/109/EF derfor er den bedste mådeat sikre samme behandling af alle tredjelandsstatsborgere, der har haft lovligt ophold i enmedlemsstat i et vist tidsrum.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-cippet. Der lægges herved vægt på, at der allerede er vedtaget regler i EU om fastboendeudlændinge, og at dette forslag alene lægger op til, at der skal ske en ligebehandling afflygtninge og andre udlændinge.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbruger-beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da Danmark efter Protokollen om Dan-marks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder an-vendelse i Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007ogforud for både rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 17.-18.april 2008, den 5.-6. juni 2008, den 24.-25. juli 2008, den 25. september 2008 og forud forrådsmødetden 27.-28. november 2008.

Dagsordenspunkt 24): Direktiv om en samlet procedure for udstedelse af en opholds-og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for arbejdskraftsindvandrere(Single Permit) - KOM(2007)638)Revideret notat - ændringer er markeret med kursiv i forhold til notat forud for rådsmødet den21. september 2009.Resumé:Kommissionen vedtog den 23. oktober 2007 et forslag til et direktiv om en enkelt procedurefor udstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt forarbejdskraftindvandrere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat (single permit). Det forven-tes, at der på mødet vil blive fokuseret på at opnå politisk enighed i Rådet om sagen . Derpågår fortsat forhandlinger med Europa-Parlamentet, der blev påbegyndt efter ikrafttrædenaf Lissabon-traktaten. Forslaget er omfattet af det danske forbehold og har derfor hverkenlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Nærhedsprincippetvurderes at være overholdt. Regeringen er positiv over for tiltag, der forbedrer mulighedernefor at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU, men er skeptiske overfor den del af direktivfor-slaget, der vedrører rettigheder.1. BaggrundDet Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt flerårigtprogram på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af program-met, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensba-serede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennem-førelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte med-lemsstater selv fastlægger antallet af opholdstilladelser, der udstedes med henblik på arbej-de. DER opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om engrønbog om arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans forgennemførelsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplanfor lovlig migration.Den 11. januar 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles tilgang til en styretøkonomisk indvandring. På baggrund af grønbogen fandt der den 14. juni 2005 en offentlighøring sted blandt alle relevante aktører. På baggrund af resultaterne af drøftelserne vedtogKommissionen den 4. januar 2006 en meddelelse om en politikplan for lovlig indvandring,(KOM(2005) 669) hvoraf det fremgår, at Kommissionen i perioden fra 2007 og frem til 2009

vil fremlægge en lovgivningspakke bestående af et generelt dækkende rammedirektiv og firespecifikke direktiver. Kommissionen ønsker hermed dels at fastlægge, hvilke grundlæggen-de rettigheder tredjelandsstatsborgere skal have, når de pågældende har fået adgang til enmedlemsstats arbejdsmarked, og dels at regulere betingelserne og procedurerne for særligegrupper af tredjelandsstatsborgeres adgang til EU. De fire specifikke direktiver skal supplererammedirektivet ved at fastsætte regler for indrejse og ophold for visse særlige grupper.Kommissionen vedtog på den baggrund den 23. oktober 2007 et forslag til det generellerammedirektiv samt et forslag til et direktiv om indrejse og ophold for højtkvalificerede ind-vandrere.Den 13. juli 2010 fremsatte Kommissionen to nye direktivforslagom regulering af indrejse-og opholdsbetingelserne for henholdsvis sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstatione-rede medarbejdere (intra-corporate transferees). Derudover forventes et forslag, der regule-rer indrejse- og opholdsbetingelserne for lønnede praktikanter indarbejdet i en revision afstudenterdirektivet, direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004, som imidlertid først forven-tes fremsat af Kommissionen i løbet af2011.Kommissionens forslag til et generelt rammedirektiv om en enkelt procedure for udstedelseaf en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for tredjelands-statsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat og har adgang til arbejdsmarkedet,blev fremsatmed hjemmel i EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), og skulle efter dagæl-dende regler vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, hvorfor hjemmelsbestemmelserne nuer Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 79, nr. 2, litra a ogb.Forslaget skal herefter vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almin-delige lovgivingsprocedure med Europa-Parlamentet jf. TEUF artikel 294.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold tilafsnit V i TEUF,og ifølge protokollens artikel2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010 forventes det, at dervil blive fokuseret på at opnå politisk enighed i Rådet, med henblik på at afslutte forhandlin-gerne med Europa-Parlamentet og at opnå en formel vedtagelse af direktivet.2. Formål og indholdFormålet med Kommissionens direktivforslag er at skabe rammerne for en retfærdig og ret-tighedsbaseret tilgang til arbejdskraftindvandring.

Til dette formål foreslår Kommissionen vedtagelsen af et rammedirektiv, der for det førsteskal etablere en énstrenget procedure for tredjelandsborgeres indgivelse af ansøgning omog myndighedernes udstedelse af en tilladelse til at opholde sig i en medlemsstat med hen-blik på arbejde. For det andet skal direktivet regulere de overordnede rettigheder for tredje-landsstatsborgere, der allerede har en opholds- og arbejdstilladelse og som endnu ikke haropholdt sig i en medlemsstat i de fem år, der kræves for at opnå status som fastboende ud-lænding efter direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres sta-tus som fastboende udlænding (artikel 1) eller for de tredjelandsstatsborgere, der søger op-holdstilladelse i EU.Kommissionens forslag indeholder ingen regulering af betingelser for indrejse og ophold,men fokuserer i stedet på et fælles sæt af rettigheder til alle tredjelandsstatsborgere medlovligt ophold i en medlemsstat samt adgang til arbejdsmarkedet eller tredjelandsstats-borgere, som søger opholdstilladelse i en medlemsstat. Det er ikke hensigten, at indholdet afdisse rettigheder skal defineres på fællesskabsplan, men blot, at der på en række nærmerebestemte områder skal være tale om ligebehandling med egne borgere, som har rettighederi medfør af national lovgivning. Forslaget finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, derikke udtrykkeligt er undtaget fra anvendelsesområdet. Direktivet finder anvendelse på alletredjelandsstatsborgere, der er meddelt arbejdstilladelse i en medlemsstat, uagtet hvilketopholdsgrundlag de har, og uagtet om de er aktive på arbejdsmarkedet. Det afgørende ersåledes om tredjelandsstatsborgeren har ret til at arbejde, og ikke om opholdstilladelsen erbetinget af beskæftigelse, eller om denne ret udnyttes jf. definitionen på entredjelandsstats-borgeri artikel 2, litra b.Kommissionen har begrundet dette i, at visse rettigheder i kraft af deres natur stiller krav omaktuel beskæftigelse, jf. artikel 12, stk. 1, litra a, om arbejdsforholdene, hvorimod andre ret-tigheder såsom anerkendelse af eksamensbeviser eller retten til arbejdsløshedsstøtte alenerelaterer sig til de tredjelandsstatsborgere, der er arbejdssøgende eller dem, der efterfølgen-de er blevet arbejdsløse.Der er på baggrund af en justering af anvendelsesområdet enighed om, at direktivet aleneskal finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der søger om opholdstilladelse på bag-grund af beskæftigelse, og tredjelandsstatsborgere, der har fået en samlet opholds- og ar-bejdstilladelse udstedt i medfør af direktivet (Single Permit Holder), jf. definitionen i artikel 2,litra b, og artikel 3, stk. 1, litra a, b, og c.Kommissionen foreslår indførelsen af en proceduremæssig harmonisering, idet der ifølgedirektivforslaget kun skal indgives én samlet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse,der, hvis ansøgningen bliver imødekommet, skal udstedes i ét samlet dokument (artikel 4-6).Mange medlemsstater har på nuværende tidspunkt to procedurer for udstedelse af hen-holdsvis opholds- og arbejdstilladelser. Denne procedure skal som udgangspunkt omfattetredjelandsstatsborgere, der ansøger om opholdstilladelse under henvisning til beskæftigel-se, jf. artikel 3, stk. 1, litra a. Tredjelandsstatsborgere, der ikke har opnået opholds- og ar-bejdstilladelse under henvisning til beskæftigelse, eksempelvis studerende, kan blive omfat-tet af denne procedure, jf. artikel 7, stk. 1, som henviser til forordning (EF)1030/2002, som

regulerer ensartet udformning af alle opholdstilladelser undtaget visum og processuelt op-hold. Artikel 7 er i det nuværende udkast til forslaget udgået.Ifølge forslaget skal der være ligebehandling af arbejdstagere fra tredjelandstatsborgere jf.artikel 3, stk. 1, litra b og c, med egne borgere på følgende områder: Arbejdsforhold, herun-der løn, regler for opsigelse samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, organisationsfri-hed, uddannelse, anerkendelse af uddannelseskvalifikationer, nærmere bestemte socialeydelser, udbetaling af opsparet pension ved flytning til et tredjeland samt adgang til varer ogtjenesteydelser, der stilles til rådighed for offentligheden, herunder adgang til bolig og støttefra arbejdsformidlingskontorer (artikel 12).Adgangen til ligebehandling er ikke undtagelsesfri, idet medlemsstaterne under en rækkenærmere bestemte betingelser kan begrænse ligebehandlingen mellem egne statsborgereog tredjelandsstatsborgere. Eksempelvis kan ligebehandling for så vidt angår studiestøttesamt rettigheder i forhold til boligforhold begrænses (artikel 12). Derudover kan retten til li-gebehandling i forhold til uddannelse begrænses i forhold til den gruppe af tredjelandsstats-borgere, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af direktiv 2004/114/EF (studier, elevud-veksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste), jf. artikel 12, stk. 2, litra c, tiltrods for at denne gruppe har adgang til at være i lønnet beskæftigelse ved siden af den ak-tivitet, som ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse.Der er desuden blevet stillet forslag om, at direktivet ændres således, at medlemsstaternefår ret til at stille betingelser for tredjelandsstatsborgeres optagelse på uddannelses-institutioner i medfør af national lovgivning såsom betaling af deltagergebyr.I sin nuværendeform giver direktivet mulighed for at tage et nationalt forbehold i forhold til at give lige rettig-heder på uddannelsesområdet jf. art. 12 stk. 2, litra b. Dette element drøftes med Europa-Parlamentet.Medlemsstaterne kan også indføre begrænsninger i ligebehandlingen i forhold til egne stats-borgere i litra e (sociale sikringsgrene som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 1409/71,såsom barselsordning, arbejdsskadeforsikring og lignende, dog ikke arbejdsløshedsunder-støttelse) til alene at omfatte tredjelandsstatsborgere, der er i beskæftigelse, litra g (ændrettil litra f) (adgang til varer og tjenesteydelser, der stilles til rådighed for offentligheden) (der erstillet forslag om at begrænse denne ret i forhold til boligstøtte) og for så vidt angår ligebe-handling i medfør af litra h (ændret til litra g) (støtte fra arbejdsformidlingskontorer) til kun atomfatte tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse til at arbejde uden nogen begrænsninger,jf. artikel 12, stk. 2.Rådets Juridiske Tjeneste fremkom den 28. januar 2009 med en skriftlig udtalelse, hvor detanføres, at de generelle ligebehandlingsregler, der fremgår af artikel 12 i direktivforslaget,ikke vurderes at kunne finde hjemmel iden tidligereEF-traktats artikel 63, stk. 3, idet forsla-get også skal omfatte personer, der endnu ikke har opnået en single permit og ikke har op-nået et opholdsgrundlag i medfør af EU-retten.Rådets Juridiske Tjenestes udtalelse om anvendelse af hjemmelsgrundlaget i forhold til di-rektivets forslag til anvendelsesområde ermed vedtagelse af Lissabon-traktaten ikke længe-Side 29

re relevant, da der er sket en ændring i hjemmelsgrundlaget, således at der nu også erhjemmel til, at forslaget kan omfatte rettigheder for tredjelandsstatsborgere, der ikke har op-nået en opholdstilladelse efter EU-retten, men alene i medfør af nationale regler, jf. TEUFartikel 79, nr. 2, litra b.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforVedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmarkefter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke vil blivebindende for eller finde anvendelse i Danmark.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for vedtagelsen af direktiver, der forbedrer mulighedernefor at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU,men er skeptiske overfor den del af forslaget,der vedrører rettigheder. Dette er bl.a. begrundet i, at der nu lægges op til indrømmelse afen lang række rettigheder med en tilsvarende lang række mulige undtagelser til disse rettig-heder, hvilket gør regelsættet unødigt kompliceret og ikke kommer til at indebære lige rettig-heder i alle EU-lande.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de andres holdninger.6. HøringSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-samarbejdet (SPAIS) den 11. november 2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skulle høres i sagen i medfør af den tidligere EF-traktat og fremkommed deres udtalelse i sagen den 20. november 2008.Lissabon-trakaten trådte i kraft den 1. december 2009, hvorfor forslaget herefter skal ved-tages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsproceduremed Europa-Parlamentet jf. TEUF artikel 294.Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) og Udvalgetfor Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) er efterfølgende frem-kommet med en lang række ændringsforslag til direktivet, da det anføres, at undtagelsernefra anvendelsesområdet og de restriktioner, som gælder enkelte specifikke persongrupperskader direktivets grundlæggende formål. Dette har blandt andet resulteret i et ændringsfor-lag om, at flygtninge, sæsonarbejdere og udstationerede bør være omfattet af anvendelses-området. Der er endvidere stillet forslag om adgangen til at begrænse ligebehandling af tred-jelandsstatsborgere i forhold til uddannelse, således at muligheden for at fastholde brugerbe-taling fjernes jf. art. 3. Med et af ændringsforslagene ønskes der endvidere indført, at med-

lemsstaterne skal sikre, at en tilsidesættelse af direktivet skal underlægges sanktioner, somhar en afskrækkende virkning jf. art. 12, stk. 2 a.Ændringsforslagene blev debatteres i Europa-Parlamentet den 24. marts 2010, og den 5.oktober 2010 var de seneste ændringsforslag til afstemning i LIBE-Udvalget.8. NærhedsprincippetKommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre, at der på EU-planindføres et ensartet niveau for behandlingen af tredjelandsstatsborgere, der har opholds- ogarbejdstilladelse i en medlemsstat. Forskellige niveauer for rettigheder kan føre til en forvrid-ning af konkurrencen inden for fællesmarkedet og til, at der opstår sekundære bevægelser afarbejdskraftindvandring til medlemsstater, der giver flere rettigheder til tredjelandsstatsbor-gere.Ifølge Kommissionen vil et direktiv, der sikrer ligebehandling på en række arbejdsmarkeds-relaterede områder, medvirke til at beskytte EU-borgere imod billig arbejdskraft fra tred-jelande og indvandrere mod at blive udnyttet. Endvidere vil fælles regler på området sikreen bedre integration af arbejdstagere fra tredjelande.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprincip-pet.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens direktivforslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget eromfattet af det danske forbehold om retlige og indre anliggender.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. no-vember 2007, den 6.-7. december 2007, den 27.-28. november 2008, den 6. april 2009 ogden 21. september 2009.Grundnotat om Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig indvandring blevoversendt til udvalgene den 10. maj 2006.

Dagsordenspunkt 25) Oprettelse af et it-agentur på området frihed, sikkerhed og ret-færdighed (KOM(2010)93)Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmøde den 3. til 4. juni 2010 ermarkeret med kursiv.Resumé:Kommissionen har stillet forslag om oprettelse af et agentur, som skal stå for den operatio-nelle forvaltning af de store informationssystemer inden for området for retlige og indre an-liggender, dvs. anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), visuminforma-tionssystemet (VIS) og Eurodac-fingeraftrykssystemet samt eventuelt kommende it-systemerpå operationelt niveau. Danmark deltager i den operationelle anvendelse af de eksisterendesystemer. Forslaget er en del af en lovgivningspakke, der blev fremsat før Lissabon-traktatens ikrafttræden, hvor det ene forslag vedrører Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om oprettelse af agenturet (KOM(2009)293), og det andet forslag vedrører Rådetsafgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS II og VIS (KOM(2009)294), hvis indholdogså efter Lissabon-traktatens ikrafttræden vil blive omfattet af forbeholdet. Forslaget er efterLissabontraktatens ikrafttræden blevet genfremsat af Kommissionen den 19. marts 2010(KOM (2010) 93). På rådsmødet den 2. til 3. december 2010 forventes formandskabet at sø-ge at opnå enighed om en generel indstilling i Rådet med henblik på de videre forhandlingerom forslaget med Europa-Parlamentet. Det kan ikke udelukkes, at placeringen af agenturetuformelt vil blive drøftet. Estland og Frankrig har anmeldt værtskandidatur. Forslagene vur-deres hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærheds-princippet skønnes overholdt. Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, derkan sikre en mere effektiv forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac.1. BaggrundI forbindelse med vedtagelsen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SISII) og visuminformationssystemet (VIS) blev der tilknyttet fælles erklæringer fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om oprettelse af et agentur med ansvaret for driften afdisse systemer på lang sigt.Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 5.-6. juni 2008 et sæt konklusioner om for-valtningen af EU-medlemsstaternes ydre grænser og opfordrede heri Kommissionen til atforelægge de forslag til lovgivning, der er nødvendige for den langsigtede operationelle for-valtning af SIS II, VIS og Eurodac og eventuelt andre omfattende it-systemer på området forretlige og indre anliggender på grundlag af en konsekvensanalyse med en grundig analyseaf mulige alternative løsningsforslag set fra et finansielt, operationelt og organisatorisk syns-punkt.Kommissionenfremsattepå den baggrund fremsat et forslag til forordning om oprettelse afet reguleringsagentur, som skal fungere som forvaltningsmyndighed for SIS II, VIS og Euro-dac (KOM(2009)293).Side 32

Forslagetblevfremsat på baggrund af en konsekvensanalyse i forhold til forskellige løsnin-ger, der viste, at et nyt reguleringsagentur bedst vil kunne varetage en forvaltningsmyndig-heds opgaver i forbindelse med disse systemer på lang sigt.Kommissionensfremsatte desudenforslag til Rådets afgørelse om overdragelse af forvalt-ningen af SIS II og VIS inden for rammerne af afsnit VI i EU-traktaten til dette agentur(KOM(2009)294) er fremsat med hjemmel i artikel 30, stk. 1, litra a) og b) og artikel 34, stk.2, litra c) i EU-traktatens afsnit VI (om det mellemfolkelige EU-samarbejde om politi og straf-feret).De to forslag er efter Lissabontraktatens ikrafttræden blevet genfremsat af Kommissionenden 19. marts 2010 (KOM (2010) 93) (Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om oprettelse af et agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemerinden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed) med hjemmel i Traktaten om Den Eu-ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk. 2, litra a, og b, artikel 78, stk. 2, litrae, artikel 79, stk. 2, litra c, artikel 74, artikel 82, stk 1, litra d og artikel 87, stk. 2, litra a.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindelige be-slutningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF, træffer Danmark i henhold til ar-tikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vilgennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vilafgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.Danmark har gennemført forordningerne om SIS II og VIS i medfør af artikel 5 i Protokollenom Danmarks Stilling på mellemstatsligt grundlag (efterikrafttræden af Lissabon-traktatenartikel 4 i Protokollen),mens Danmark anvender den nuværende Eurodac-forordning i med-før af en såkaldt parallelaftale indgået med Fællesskabet på mellemstatsligt grundlag i 2006.På rådsmødet den 2. - 3. december 2010 forventes formandskabet at søge at opnå enighedom en generel indstilling i Rådet med henblik på de videre forhandlinger om forslaget medEuropa-Parlamentet. Det kan ikke udelukkes, at placeringen af agenturet uformelt vil blivedrøftet..2. Formål og indhold

Forslaget til forordning har til formål at etablere et agentur, som er ansvarligt for den operati-onelle forvaltning af SIS II, VIS og Eurodacog for udvikling og drift af andre store it-systemerpå området for retlige og indre anliggender.Forslaget sigter mod at skabe en fælles strukturog fastlægge rammen for agenturets udvikling og operationelle forvaltning. Der er efterføl-gende stillet forslag om, atformålsbestemmelsen (artikel 1)skal indeholde en definition afagenturets opgaver.Agenturet skal sørge for, at systemerne fungerer døgnet rundt alle ugens syv dage, så dersikres en kontinuerlig, uafbrudt udveksling af oplysninger. Agenturet vil bl.a. få pålagt ansvarfor vedtagelse af sikkerhedsforanstaltninger, rapporteringer, offentliggørelse, overvågning,informationsopgaver, afholdelse af kurser og overvågning af forskning. Ved at samle syste-merne i et fælles agentur, kan faciliteter og personale deles. Der lægges op til en ledelses-struktur med deltagelse af både EU-lande, som deltager i systemerne i forskelligt omfang ogpå forskellig vis, og associerede Schengen-lande.De eksisterende centrale systemer for SIS II og VIS er placeret i henholdsvis Strasbourg iFrankrig (CS-SIS og det centrale VIS) og i Sankt Johann im Pongau i Østrig (backup-systemer til CS-SIS og til det centrale VIS). Eurodac forvaltes i dag af Kommissionen i Bru-xelles.Det vil senere skulle besluttes, hvor det foreslåede nye agentur skal placeres.Forslagets kapitel 2 (artikel 2-6) indeholder en beskrivelse af agenturets opgaver, der i ho-vedtræk indeholder følgende:Agenturet har til opgave at udføre de opgaver, der er pålagt forvaltningsmyndigheden vedforordning (EF) nr. 1987/2006 om etablering af SIS II, afholde fælles kurser for medarbejde-re, uddanne eksperter i SIS II, udføre de opgaver, som er pålagt ved forordning (EF) nr.767/2008 om VIS, udføre opgaver vedrørende uddannelse i anvendelsen af VIS, udføre deopgaver, som er pålagt ved forordningen om Eurodac-fingeraftrykssystemet, overvåge udvik-lingen inden for forskning, som er relevant for operationel forvaltning af it-systemer, løbendeholde Kommissionen informeret om udviklingen inden for en sådan forskning og gennemførepilotordninger for udviklingen af operationel forvaltning af it-systemer.Forslagets kapitel 3 (artikel 7-16) indeholder en beskrivelse af agenturets struktur og organi-sation, der i hovedtræk indeholder følgende:Agenturet er etEU-organog har status af juridisk person og repræsenteres af sin admini-strerende direktør (artikel 7). Agenturets ledelse består af en bestyrelse, en administrerendedirektør og rådgivende grupper (artikel 8).Bestyrelsen har blandt andet beføjelse til at udnævne og afskedige den administrerende di-rektør, udøve disciplinærmyndighed over direktøren, fastlægge agenturets organisationsplanog forretningsorden efter høring af Kommissionen, vedtage en flerårig personalepolitik, ved-tage det årlige arbejdsprogram og aktivitetsrapport efter nærmere fastlagte procedurer, ud-Side 34

pege en regnskabsfører, vedtage en sikkerhedsplan, udpege en databeskyttelsesansvarligog offentliggøre statistikker (artikel 9).Bestyrelsen sammensættes af en repræsentant udpeget af hver medlemsstat og to repræ-sentanter udpeget af Kommissionen på baggrund af relevant erfaring og ekspertise inden forit-systemer. Medlemmerne har mandat i fire år. De associerede Schengen-lande deltager iagenturet og udpeger hver en repræsentant for bestyrelsen.Bestyrelsen vælger en formand blandt sine medlemmer, der får et fireårigt mandat og mulig-hed for to perioder (artikel 11). Formanden indkalder til minimum to årlige ordinære bestyrel-sesmøder, og agenturets direktør deltager i disse møder. Bestyrelsens medlemmer kan bi-stås af eksperter fra de rådgivende grupper ved møderne, og enhver person, hvis synspunkthar interesse, kan deltage i møderne som observatør (artikel 12).Af artikel 12 fremgår end-videre, at Europol og Eurojust tildeles observatørstatus på møder i agenturets bestyrelse,når et spørgsmål om SIS II er på dagsordenen i forbindelse med, at anvendelse af afgørelse2007/533/RIA er på dagsordnen. Europol tildeles observatørstatus på bestyrelsens møder,når et spørgsmål vedrørende VIS i forbindelse med anvendelsen af Rådets afgørelse2008/633/RIA er på dagsordenen.Bestyrelsens afgørelser træffes ved simpelt flertal. Hvert stemmeberettigede medlem harsom udgangspunkt én stemme, men dette er modificeret ved en særlig bestemmelse, hvor-efter ethvert medlem, der er udpeget af en medlemsstats, som deltager i vedtagelsen af enretsakt vedrørende et it-system, som forvaltes af agenturet, kan stemme om et spørgsmålvedrører det pågældende it-system (artikel 13).Den administrerende direktør er uafhængig, har til opgave at lede og repræsentere agentu-ret dagligt og har det fulde ansvar for agenturets opgaver i form af bl.a. at gennemføre pro-cedurer, beslutninger og strategier vedtaget af bestyrelsen, fastlægge et effektivt system,som gør regelmæssig overvågning og evaluering af it-systemerne mulig, og forvalte perso-nalemæssige spørgsmål. Direktøren skal bl.a. fremlægge udkast til årligt arbejdsprogram,årlig aktivitetsrapport, budget, en flerårig plan for personalepolitik, rammer for evalueringenaf agenturet og sikkerhedsforanstaltninger for bestyrelsen med henblik på vedtagelse (artikel14). Direktøren udnævnes af bestyrelsen for fem år med mulighed for én forlængelse påhøjst tre år iblandt kandidater foreslået af Kommissionen. Bestyrelsen kan afskedige denadministrerende direktør (artikel 15).Medlemsstaterne, de associerede Schengen-lande og Kommissionen udpeger hver et med-lem af rådgivende grupper for henholdsvis SIS II, VIS, Eurodac og andre it-systemer, somudvikles eller forvaltes af agenturet.De rådgivende grupper har til opgave at yde bestyrelsenekspertise vedrørende disse it-systemer. Både Europpol og Eurojust kan udpege en repræ-sentant for den relevante rådgivende gruppe om SIS II. Europol kan udpege en repræsen-tant til den relevante rådgivende gruppe under agenturet for VIS Proceduren for de rådgi-vende gruppers arbejde fastlægges i forretningsordenen (artikel 16).Forslagets kapitel 4 (artikel 17-27) indeholder forordningens regulering af agenturets drift,der i hovedtræk indeholder følgende:

Der henvises til de nærmereEU-retligeregler for ansættelsesvilkår og tavshedspligt foragenturets personale (artikel 17). Bestyrelsesmedlemmer, direktøren og medlemmerne af derådgivende grupper skal handle i offentlighedens interesse (artikel 18). Der fastlægges enhjemstedsaftale med det værtsland, som skal huse agenturet og regulere dispositioner i for-bindelse med tilvejebringelse af lokaler og faciliteter og regler for direktøren og personalet(artikel 19). Agenturets ansvar i kontraktforhold bestemmes af den lovgivning, som finderanvendelse på den pågældende kontrakt. EU-Domstolen har kompetence til at træffe afgø-relse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en af agenturet indgået kontrakt (artikel 21).Den sprogordning, som finder anvendelse for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab,gælder for agenturet. Det årlige arbejdsprogram og den årlige aktivitetsrapport skal udarbej-des på alleUnionensofficielle sprog (artikel 22). EU’s regler om aktindsigt finder anvendelsepå agenturets dokumenter (artikel 23). Agenturet tager selv stilling til kommunikation til of-fentligheden inden for ansvarsområdet (artikel 24). EU’s forordning vedrørende beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger finder anvendelse (ar-tikel 25). Agenturet skal evalueres efter tre års drift (artikel 27).Forslagets kapitel 5 (artikel 28-31) indeholder forordningens finansielle bestemmelser, der ihovedtræk indeholder følgende:Agenturet modtager midler fra EU’s almindelige budget og bidrag fra de lande, der er asso-cieret i gennemførelsen af Schengen-reglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodacsamt eventuellefrivilligefinansielle bidrag fra medlemsstaterne. Der fastlægges i øvrigtnærmere regler om bestyrelsens, Kommissionens og budgetmyndighedens inddragelse medtidsfrister og angivelse af, hvilke oplysninger der skal foreligge (artikel 28). Budgettet gen-nemføres af den administrerende direktør. Der fastlægges nærmere regler for afgivelse afårsregnskab mv. Det endelige årsregnskab skal offentliggøres (artikel 29).Forslagets kapitel 6 (artikel 32-34) indeholder forordningens afsluttende bestemmelser.Kommissionen har ansvaret for oprettelsen af agenturet og den indledende drift, indtil agen-turet har operativ kapacitet til at gennemføre sit eget budget. Kommissionen udpeger enfungerende administrativ direktør, indtil bestyrelsen er nedsat og har udnyttet sit mandat til atudnævne en direktør (artikel 32). Der træffes foranstaltninger for bl.a. at præcisere arten ogomfanget af og de detaljerede regler for associerede Schengen-landes deltagelse i agentu-rets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale (artikel 33)ogstemmerettigheder.Agenturet skal indlede sin virksomhed den 1. januar 2012 (artikel 34).Der er til forslaget vedlagt en finansieringsoversigt for finansieringen af agenturet.3. Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herforForslaget er omfattet af det danske forbehold. Eventuel senere vedtagelse af forslaget harikke lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks StillingSide 36

ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Dan-mark.Da der er tale om en retsakt, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Dan-mark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling inden 6 måneder efter forord-ningens vedtagelse tage stilling til, hvorvidt forordningen skal gennemføres i national lovgiv-ning.Hvis Danmark herefter beslutter sig for at deltage i agenturet på mellemstatsligt grundlag,vurderes en sådan tilknytning på mellemstatsligt grundlag aleneat nødvendiggøre mindrelovændringer af teknisk karakter4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan sikre en mere effektiv for-valtning af SIS II, VIS og Eurodac.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er ikke kendskab til officielle tilkendegivelser om forslagene fra andre lande.6. HøringSagen harden 12. november 2010 været sendt i skriftlig høringi drøftet i Specialudvalgetvedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet (retlige og indreanliggender)den 2. til 3. december 2010.7. Europa-ParlamentetForslaget ventes at skulle vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den al-mindelige beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.Europa-Parlamentet afholdt den 11. oktober 2010 vejledende afstemning i Europa-Parlamentets LIBE-Udvalg om udkastet til betænkning om det nævnte forslag til forordning,og ordføreren fik mandat til at indlede forhandlinger om forslaget med Rådet og Kommissio-nen.Fra udkastet til betænkning kan fremhæves, at der lægges op til en accept af, at Rådet kanbeslutte placeringen af agenturets hjemsted, men at placeringen bør centraliseres, bortsetfra back up enheder, at lokationen bør leve op til en række kvalitetsmæssige krav og i øvrigtvære omkostningseffektiv.I betænkningsudkastet anføres vedrørende stemmerettighederne i agenturets bestyrelse, athvert medlem har stemmerettigheder, for så vidt som den medlemsstat, det pågældendemedlem kommer fra, er bundet af en retsakt vedrørende dette it-systems etablering, udvik-

ling, og drift, men at hvis medlemsstater kun deltager i en del af it-systemet, kan medlemmetkun stemme for så vidt angår anliggender vedrørende denne del.8. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at målet med overdragelsen af den operationelle forvaltning af it-systemerne ikke kan opfyldes af medlemsstaterne selv.Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserAgenturet skal finansieres over fællesskabsbudgettet. Det er planlagt at oprette agenturet ibudgetåret 2011.Ifølge Kommissionen er de anslåede samlede finansielle omkostninger i forbindelse medforslaget 113 mio. euro (2009-prisniveau) i perioden fra 2010-2013. Kommissionen anfører,at de bevillinger, som er nødvendige for at dække agenturets aktiviteter, tages fra de bevil-linger, som i den finansielle programmering er afsat til SIS II, VIS og Eurodac.Kommissionens forslag om oprettelse af agenturet har som udgangspunkt hverken statsfi-nansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konse-kvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre an-liggender.På denne baggrund vil Danmark som udgangspunkt skulle modtage refusion fra EU svaren-de til to procent af de samlede finansielle omkostninger forbundet med forslaget, dvs. cirka2,26 mio. euro.Da der er tale om en retsakt, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Dan-mark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling tage stilling til, hvorvidt forord-ningen skal gennemføres i national lovgivning inden seks måneder efter forordningens ved-tagelse kan Danmark.Hvis Danmark træffer beslutning herom, vil Danmark ikke modtage den ovennævnte refusionpå ca. 2,26 mio. euro fra EU, idet det bemærkes, at Danmark allerede har truffet beslutningom at deltage i SIS II, VIS og Eurodac og dermed allerede bidrager til finansieringen heraf.Forslaget har ikke samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssigekonsekvenser for Danmark.

Dagsordenspunkt 26): Kommissionens rapport om gennemførelsen af Rådets konklu-sioner om 29 foranstaltninger til styrkelse af beskyttelsen af de ydre grænser og be-kæmpelse af ulovlig indvandringNyt notat.Resumé:Problematikken vedrørende ulovlig indvandring via Middelhavet drøftes løbende i rådsregi.Senest blev der på rådsmøde den 25.-26. februar 2010 (retlige og indre anliggender) vedta-get rådskonklusioner om 29 foranstaltninger til styrkelse af beskyttelsen af de ydre grænserog bekæmpelse af ulovlig indvandring. Det fremgik af rådskonklusionerne, at Kommissionenblev opfordret til at rapportere om implementeringen af rådskonklusionerne inden udgangenaf 2010. Efter rådsmødet den 25.-26. februar 2010 er der sket en række tiltag for at følge oppå konklusionerne. Sagen vurderes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen støtteren effektiv opfølgning på rådskonklusionerne af 25.-26. februar 2010.1. BaggrundSom følge af stort pres på de ydre grænser grundet mange ulovlige indrejser bl.a. ad søve-jen har Cypern, Grækenland, Malta og Italien siden starten af 2009 gentagne gange bragtproblematikken op i EU-regi og anmodet om yderligere solidaritetstiltag og byrdefordeling ibestræbelserne på at dæmme op for tilstrømningen.Sagen er således blevet drøftet i Rådet flere gange i løbet af 2009 og indgår endvidere i DetEuropæiske Råds konklusioner fra dets møder henholdsvis den 18.-19. juni 2009 og den29.-30. oktober 2009, ligesom der i Stockholm-programmet, der blev vedtaget af Det Euro-pæiske Råd i december 2009, er sat fokus på effektive politikker til bekæmpelse af ulovligindvandring.Forud for det uformelle rådsmøde den 21.-22. januar 2010 fremsendte Frankrig og Græken-land et fælles brev til det spanske formandskab med anmodning om, at sagen på ny blev satpå dagsordenen.På det efterfølgende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 25.-26. februar 2010 blevder vedtaget konklusioner om 29 foranstaltninger til styrkelse af beskyttelsen af de ydregrænser og bekæmpelse af ulovlig indvandring. Det fremgik af rådskonklusionerne, at Kom-missionen blev opfordret til at rapportere om implementeringen af rådskonklusionerne indenudgangen af 2010.Da der er tale om opfølgning på rådskonklusioner, er spørgsmålet om det danske forbeholdfor retlige og indre anliggender ikke relevant, men de enkelte elementer i rådskonklusionernevil ved udmøntningen kunne blive omfattet af forbeholdet, hvis der er tale om vedtagelse afretsakter med hjemmel i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

På rådsmødet den 2.- 3. december 2010 ventes Kommissionen at redegøre for status på op-følgningen på de 29 foranstaltninger.2. Formål og indholdI Det Europæiske Råds konklusioner af 18.-19. juni 2009 fremgik det, at den seneste tidshændelser i Middelhavet var en understregning af, at det hastede med at øge bestræbelser-ne på at forhindre og bekæmpe ulovlig indvandring på en effektiv måde ved EU’s søgrænsermod syd og dermed forhindre fremtidig menneskelige tragedier, samt at en beslutsom euro-pæisk reaktion baseret på fasthed, solidaritet og fælles ansvar og i overensstemmelse medden europæiske pagt om indvandring og asyl og den samlede migrationsstrategi måttefremmes.Det Europæiske Råd tilskyndede endvidere til en hurtig oprettelse af Det Europæiske Asyl-støttekontor, til forstærkede grænsekontroloperationer koordineret af Frontex og til en bety-delig styrkelse af samarbejdet med de vigtigste oprindelses- og transitlande.I Det Europæiske Råds konklusioner af 29.-30. oktober 2009 blev der opfordret til en styrkel-se af Frontex, hvilket skulle baseres på udarbejdelse af klare regler for deltagelse i fællesoperationer til søs, øget operativt samarbejde med oprindelses- og transitlande og undersø-gelse af muligheden for regelmæssige Frontex-finansierede tilbagesendelsesoperationer.I Stockholm-programmet fra december 2009 blev vigtigheden af en effektiv og bæredygtigudsendelsespolitik og i denne forbindelse vigtigheden af integreret grænseforvaltning ogsamarbejde med oprindelses- og transitlande, herunder i form af kapacitetsopbygning, frem-hævet.Af det fransk-græske brev forud for det uformelle rådsmøde den 21.-22. januar 2010 fremgikdet, at de to lande ønskede udarbejdelse af en præcis køreplan for implementering af oven-nævnte konklusioner fra Det Europæiske Råd. I den forbindelse blev der nævnt et øgetsamarbejde mellem Frontex og oprindelses- og transitlande, herunder særligt Libyen og Tyr-kiet, samt fokus på fælles Frontex-finansierede tilbagesendelsesoperationer. Ulovlige indrej-ser fra Tyrkiet til Grækenland blev fremhævet som værende særlig problematiske.

I rådskonklusionerne fra den 25.-26. februar 2010 blev det understreget, at det var vigtigthurtigt at få iværksat en række af de initiativer, der blev nævnt i Stockholm-programmet,herunder øgede ressourcer og effektiv anvendelse af ressourcer i form af personel og tek-nisk udstyr til Frontex til brug for fælles operationer, ændring af Frontex-forordningen, fællestiltag vedrørende træning af grænsemyndigheder, etablering af et regionalt Frontex-kontorsom et pilotprojekt, samt udvikling af grænseovervågningssystemet Eurosur ved syd- ogøstgrænserne. Der henvistes også til behovet for samarbejde mellem Europol, Eurojust ogFrontex i forhold til bekæmpelse af menneskesmugling, og at medlemslandene gør bedrebrug af grænsefonden. Endelig blev der i konklusionerne lagt op til at styrke samarbejdetmed udvalgte tredjelande med omdrejningspunkt i EU’s samlede migrationsstrategi, herun-der Libyen og Tyrkiet, som blev nævnt specifikt.Side 41

Som opfølgning på rådskonklusionerne fra den 25.-26. februar 2010 kan nævnes, at Kom-missionen den 24. februar 2010 fremsatte forslag til ændring af Frontex-forordningen. Pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2010 blev der orienteret omstatus på sagen. Forslaget behandles fortsat på embedsmandsniveau, og Europa-Parlamentet har endnu ikke gennemført en førstebehandling af forslaget.I februar 2010 besluttede Frontex at etablere sit første og hidtil eneste regionale kontor i Pi-ræus, Grækenland.I Rådets stående komité for operationelt samarbejde om den indre sikkerhed (COSI) er derblevet udvalgt en række af konklusionerne fra rådsmødet den 25.-26. februar 2010 med ensærlig sikkerhedsvinkel, som man arbejder videre med i komitéen. Der er opnået enighedom at arbejde videre med en række konklusioner om informationsudveksling, Frontex’ fællesoperationer og samarbejdet med tredjelande.Kommissionen har endvidere kontaktet myndighederne i Tyrkiet og Libyen med henblik på atindgå i en dialog om et samarbejde om migrationsspørgsmål, herunder vedrørende udsen-delsesspørgsmålet. Den 19. februar 2010 havde Kommissionens genereldirektør for retligeog indre anliggender et møde med Tyrkiet, hvor en indgåelse af en tilbagetagelsesaftale varpå dagsordenen, uden at det mundede ud i enighed om en tilbagetagelsesaftale. I oktober2010 besøgte kommissæren for retlige og indre anliggende Libyen for at indlede en dialogmed landet om blandt andet ulovlig indvandring, og der blev opnået enighed om at indlede etsamarbejde om migration.Ifølge de seneste oplysninger fra Frontex er der i første halvår af 2010 på europæisk plankonstateret en nedgang på omkring 20 % i antallet af påviste ulovlige grænseoverskridelser.I det græske ø-hav er situationen væsentligt forbedret, hvilket blandt andet skyldes en øgetovervågning til søs, herunder i forbindelse med Frontex-operationer i området. Ved lande-grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland er der imidlertid konstateret en stigning i påvisteulovlige grænseoverskridelser, hvilket ifølge Frontex forklares med, at kun få bliver registre-ret eller tilbageholdt ved denne landegrænse.Den 24. oktober 2010 anmodede den græske regering Kommissionen om, at Frontex aktive-rede og indsatte det hurtige grænseindsatshold (i henhold til RABIT-forordningen) som følgeaf det ekstraordinære store pres på den græsk-tyrkiske landegrænse. Ved henvendelse af25. oktober 2010 til medlemsstaterne anmodede Frontex’ administrerende direktør om, atmedlemsstaterne snarest stillede med mindst 200 personer til det hurtige grænseindsatsholdved den græsk-tyrkiske landegrænse frem til udgangen af december 2010. Rigspolitiet haroplyst at have sendt 4 personer af sted i 4 uger fra den 1. november 2010. Rigspolitiet arbej-der endvidere på, at de 4 personer kan afløses af 3 personer i 4 uger. Forsvarsministeriethar herudover den 4. november 2010 efter anmodning fra Frontex afsendt tre mobile kon-tormoduler til brug for operationen.

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforDa der alene er tale om en status, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter en effektiv opfølgning på rådskonklusionerne af 25.-26. februar 2010.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDet forventes, at de andre lande vil støtte en effektiv opfølgning på rådskonklusionerne af25.-26. februar 2010.6. HøringSagen har senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-vandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den. 2. -3.december 2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en status, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om status fra Kommissionen.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSpørgsmålet vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring via Middelhavet har senest væ-ret forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Inte-grationspolitik forud for Rådsmøde (retlige og indre anliggende) den 25.-26. februar 2010.