UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 40: Udkast til Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Gebyr for at indgive ansøgninger og klager på familiesammenførings-, stuide- og erhvervsområdet)

§1I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, med de ændringer,der følger af § 3, nr. 2, 3, 22 og 24-26, i lov nr. 1511 af 27. december 2009 om ændring afudlændingeloven, de ændringer, der følger af § 2, nr. 1-4 og 6, i lov nr. 400 af 21. april 2010om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven, og deændringer, der følger af § 1, nr. 6, i lov nr. 572 af 31. maj 2010 om ændring af udlændinge-loven, foretages følgende ændringer:1.Efter § 9 g indsættes:»§9 h.Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Dan-marks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr1) på 5.950 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1,2) på 6.100 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1,3) på 3.000 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, 3 og 4,4) på 3.900 for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 5,5) på 3.000 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 6, for såvidt angår sportsfolk, ambassadepersonale, trainees og forskere,6) på 3.900 for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 6, jf. dog nr.5,7) på 3.000 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 8,8) på 1.750 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblikpå at studere,

9) på 2.100 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblikpå au pair- og praktikantophold,10) på 1.950 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, for så vidtangår medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og forskere,11) på 5.950 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, jf. dog nr. 8-10,12) på 2.100 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 f,13) på 1.700 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der ernævnt i nr. 1 og 11,14) på 2.750 for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt inr. 2,15) på 2.550 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der ernævnt i nr. 3-6.16) på 1.750 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der ernævnt i nr. 8,17) på 1.650 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der ernævnt i nr. 9 og 12,18) på 1.950 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der ernævnt i nr. 10,19) på 4.100 kr. for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, hvisudlændingen har opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-12.Stk. 2.For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Udlændingeservice hartruffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 1, skal udlændingen senestsamtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 750 kr.,medmindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet afUdlændingeservice på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 1, skal klageren senestsamtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger afEU-reglerne. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af 2. pkt.skal klageren senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale etgebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.Stk. 3.Gebyr efter stk. 2, 1. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imøde-kommes. Gebyr efter stk. 2, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist med-hold i klagen. Gebyr efter stk. 2, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelseimødekommes.Stk. 4.Ansøgningen afvises, hvis betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt. Hvis en ansøgning, derer omfattet af stk. 1, afvises på andet grundlag, jf. §§ 9, stk. 18, 9 a, stk. 4, 9 c, stk. 5, 9 f,stk. 7, 9 g og 11, stk. 8, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.Stk. 5.Ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., ikke er op-fyldt. Klagen afvises, hvis betingelsen i stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om gen-optagelse afvises, hvis betingelsen i stk. 2, 3. pkt., ikke er opfyldt.Stk. 6.De beløb, der er angivet i stk. 1-2 og stk. 4, er fastsat i 2011-niveau og reguleres fraog med 2012 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en sats-reguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er dele-ligt med 5 kr.

1. Lovforslagets baggrund og indhold ...................................................................................... 52. Gebyrer på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet ........................................ 52.1. Gældende ret ..................................................................................................................... 52.1.1. Familiesammenføring ..................................................................................................... 52.1.2. Opholdstilladelse på studie- og erhvervsområdet .......................................................... 72.1.3. Nuværende gebyrer........................................................................................................ 92.2. Gebyrordninger i andre lande .......................................................................................... 102.3. Forslag om gebyr for at indgive ansøgninger på familiesammenførings-, studie- og er-hvervsområdet ........................................................................................................................ 112.4. Forslag om gebyr for klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet .... 112.5. Danmarks internationale forpligtelser .............................................................................. 122.6. Danmarks forpligtelser efter EU-retten ............................................................................ 142.7. Udformningen af gebyrordningen .................................................................................... 182.7.1. Gebyrstørrelser ............................................................................................................. 182.7.2. Indbetaling af gebyr ...................................................................................................... 193. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ......................................... 204. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ................................. 215. Miljømæssige konsekvenser .............................................................................................. 216. Administrative konsekvenser for borgerne ......................................................................... 217. Forholdet til EU-retten ........................................................................................................ 228. Hørte myndigheder m.v. ..................................................................................................... 229. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget ......................................................................... 23

1. Lovforslagets baggrund og indholdRegeringen og Dansk Folkeparti indgik den 25. maj 2010 en aftale om genopretning afdansk økonomi.Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af aftalen, der kræver ændringer af udlæn-dingeloven.I aftalen af 25. maj 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti indgår det bl.a., at der skalgennemføres en række budgetforbedringer for at fastholde den kommunale velfærd, herun-der skal der indføres gebyrer på udlændingeområdet.Det indgår således i aftalen, at der skal indføres omkostningsdækkende gebyrer for ansøg-ninger på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet.Det foreslås derfor i lovforslaget, at indgivelsen af ansøgninger om opholdstilladelser på fa-miliesammenførings-, studie- og erhvervsområdet, medmindre Danmarks internationale for-pligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betinges af, at udlændingen har betalt et gebyrfor behandling af ansøgningen, og at ansøgningen skal afvises, hvis gebyret ikke er indbe-talt.Der henvises til afsnit 2.3.Det indgår også i aftalen om genopretning af dansk økonomi, at der skal indføres et gebyrpå 750 kr. for indgivelse af klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet.Det foreslås derfor i lovforslaget, at behandlingen af klager over afslag på ansøgninger omopholdstilladelser på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet, medmindre andetfølger af EU-reglerne, betinges af, at udlændingen har betalt et gebyr, der ikke er omkost-ningsbestemt, på 750 kr., og at klagen skal afvises, hvis gebyret ikke er indbetalt.Der henvises til afsnit 2.4.2. Gebyrer på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet2.1. Gældende ret2.1.1. FamiliesammenføringFamiliesammenføringstilladelse gives normalt efter udlændingelovens § 9, stk. 1.Efter udlændingelovens i § 9, stk. 1, nr. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse tilen udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsfor-hold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har danskindfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse som

flygtning eller har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3år.Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstil-ladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller den-nes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fastsamlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person hardansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelsesom flygtning eller har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighedfor varigt ophold.Herudover kan der efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, efter ansøgning gives opholdstil-ladelse til en mindreårig udlænding med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastbo-ende person end forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med hen-blik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, op-hold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende person har dansk ind-fødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse som flygt-ning eller har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for va-rigt ophold.Endelig kan der efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, efter ansøgning gives opholdstilladelsetil en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, talerderfor.Efter udlændingelovens § 9, stk. 18, kan ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1,kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b el-ler 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvisingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fast-sat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kanansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, kun indgives her i landet,hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.Det følger af udlændingelovens § 9 g, stk. 1, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9,stk. 1, nr. 1-3, kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke inde-holder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan med-deles.Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 5, kan ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1,kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b eller5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis in-gen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsaten udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan an-søgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kun indgives, hvis Dan-marks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Reglerne om forlængelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser er indeholdt i § 25 i bekendt-gørelse nr. 270 af 22. marts 2010 om udlændinges adgang her til landet som ændret senestved bekendtgørelse nr. 1182 af 14. oktober 2010 (udlændingebekendtgørelsen). Meddelelseaf tidsubegrænset opholdstilladelse er reguleret i udlændingelovens § 11.Afgørelser om familiesammenføring efter udlændingelovens §§ 9, stk. 1, eller 9 c, stk. 1, ogom meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11 træffes af Udlændingeservice,jf. § 46, stk. 1. Udlændingeservices afgørelser kan påklages til Integrationsministeriet, jf. ud-lændingelovens § 46, stk. 2.2.1.2. Opholdstilladelse på studie- og erhvervsområdetEfter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til enudlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed.Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, vedrører opholdstilladelse på baggrund af den såkald-te greencardordning. For at kunne få opholdstilladelse efter greencardordningen skal udlæn-dingen i alt opnå minimum 100 point. Pointene tildeles efter fem kriterier: uddannelse, sprog-færdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne og alder. Når en udlændings uddannelsesni-veau skal gives point, vil det først blive vurderet, hvad niveauet svarer til efter danske for-hold, og Udlændingeservice kan i den forbindelse indhente en vurdering af ansøgerens ud-dannelsesniveau fra Styrelsen for International Uddannelse, som hører under Videnskabs-ministeriet.Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, omhandler opholdstilladelse til udlændinge, der harindgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel påkvalificeret arbejdskraft (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 3, vedrører opholdstilladelse til ud-lændinge, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvoransættelsen indebærer en årlig aflønning på 375.000 kr. (beløbsordningen), og § 9 a, stk. 2,nr. 4, omhandler opholdstilladelse til udlændinge, der er ansat i en international koncern medafdeling i Danmark (koncernopholdstilladelse).Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding,hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19,stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold aflængere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirk-somhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor (arbejdsmar-kedstilknytning).Det følger af § 9 a, stk. 2, nr. 6, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væ-sentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler for at imøde-komme ansøgningen. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, gives ef-ter praksis f.eks. til trainees og forskere samt til beskæftigelse med sædvanligt faglært arbej-de, hvor der generelt er mangel på arbejdskraft, som på kvalificeret vis vil kunne varetagedet pågældende arbejde, eller hvor det pågældende arbejde er af en særlig karakter, og an-søgeren har særlige kvalifikationer.

Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 31, stk. 3, at en ansøgning om opholdstilladel-se efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 6, kan afvises, hvis ansøgningen ikke ervedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedøm-melse af, om opholdstilladelse kan meddeles.Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, at ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a,stk. 2, nr. 1-4 og 6, kun kan indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i med-før af §§ 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelseefter §§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. En udlænding, som har fået tillagten anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen,kan også, medmindre særlige grunde taler herimod, indgive ansøgning om opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6. Hvis udlændingen ikke har lovligt opholdeller har fået fastsat en udrejsefrist, kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6, ikke indgives her i landet. Ansøgning om opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, kan kun indgives af en udlænding, der opholdersig her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5,der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af for-længelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e,afvises.Som anført i afsnit 2.1.1. kan der efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, gives opholdstilladel-se til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, talerderfor. Foruden familiesammenføringstilladelser gives opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 9 c, stk. 1, efter praksis med henblik på studier, praktikophold og au pair-ophold her ilandet.Det følger af udlændingelovens § 9 c, stk. 5, at ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c,stk. 1, kun kan indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f,og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, harfået fastsat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behand-ling, kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kun indgives,hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.Efter udlændingelovens § 9 f kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlæn-ding, der her i landet skal virke som religiøs forkynder, en udlænding, der her i landet skalvirke som missionær, eller en udlænding, der her i landet skal virke inden for et religiøst or-denssamfund. Efter udlændingelovens § 9 f, stk. 6, skal opholdstilladelse efter § 9 f, stk. 1,være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandleseller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde taler derfor.Reglerne om forlængelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser er indeholdt i udlændingebe-kendtgørelsens § 25, dog er reglerne om forlængelse af studieopholdstilladelser indeholdt ibekendtgørelse nr. 904 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til stu-derende (studiebekendtgørelsen). Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er regule-ret i udlændingelovens § 11.

Afgørelser efter udlændingelovens §§ 9 a, 9 c, stk. 1, 9 f og 11 træffes af Udlændingeser-vice, jf. § 46, stk. 1.Efter udlændingelovens § 47, stk. 2, kan der efter aftale mellem ministeren for flygtninge,indvandrere og integration og udenrigsministeren gives danske diplomatiske og konsulærerepræsentationer i udlandet bemyndigelse til at udstede visum og opholdstilladelser. Enrække danske repræsentationer har således stående bemyndigelse til at udstede studieop-holdstilladelser på baggrund af uddannelser på visse uddannelsesinstitutioner, hvis en nær-mere række betingelser er opfyldt.Udlændingeservices afgørelser i sager, hvor der træffes afgørelse i henhold til udlændinge-lovens §§ 9 a, 9 c, stk. 1, 9 f og 11, kan påklages til Integrationsministeriet, jf. § 46, stk. 2.2.1.3. Nuværende gebyrerEn udlænding, der indgiver en ansøgning om opholdstilladelse til en dansk repræsentation iudlandet, opkræves af repræsentationen et gebyr for repræsentationens bistand i forbindel-se med behandlingen af ansøgningen. Gebyret udgør pt. 1000 kr. Dette følger af § 3, stk. 6, ibekendtgørelse nr. 1228 af 10. december 2009 om betaling for tjenestehandlinger i uden-rigstjenesten.Der skal ikke i dag betales gebyr for Udlændingeservices behandling af ansøgninger om op-holdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, stk. 1, 9 a, 9 c, stk. 1, og 9 f – herunder forlæn-gelsesansøgninger – og heller ikke for Udlændingeservices behandling af ansøgninger omtidsubegrænset opholdstilladelse.Dog skal en udlænding, der ansøger om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9,stk. 1, nr. 1, og som, jf. § 9, stk. 2, er omfattet af kravet om bestået prøve i dansk og danskesamfundsforhold (indvandringsprøven), betale et gebyr på x kr. for at deltage i indvandrings-prøven, jf. x.Herudover skal en udlænding, der ønsker at ansøge om forlængelse af en opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, betale et gebyr på x kr. for at deltage i indvandringsprø-ven, jf. x.Der betales heller ikke i dag gebyr for Integrationsministeriets behandling af klager over af-gørelser truffet af Udlændingeservice.En repræsentation i udlandet vil henvise borgere, der ønsker at klage over en afgørelse påen ansøgning om opholdstilladelse, til at indsende denne direkte til ankeinstansen. Hvis bor-geren ønsker en repræsentations medvirken til indsendelse af klagen, vil borgeren blive op-krævet et gebyr, som pt. udgør 105 kr., jf. § 3, stk. 12, i bekendtgørelse nr. 1228 af 10. de-cember 2009 om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten. Gebyret tilbagebetalesi tilfælde af medhold i klagen.

2.2. Gebyrordninger i andre landeFor så vidt angår gebyrordninger i andre lande kan det oplyses, at man i Norge siden 2003har opkrævet gebyrer ved ansøgninger om arbejds-, opholds-, og tidsubegrænset opholdstil-ladelser. Ved førstegangssager er gebyret – afhængigt af det opholdsgrundlag, der ansøgesom – på mellem ca. 1.000 og ca. 2.800 kr. Ved ansøgning om tidsubegrænset opholdstilla-delse betales et gebyr på ca. 1.500 kr. Der kræves dog ikke gebyr for visse grupper af ansø-gere. Det gælder bl.a. mindreårige, ofre for menneskehandel, ved ansøgning om asyl og vedansøgning om fornyelse af asylopholdstilladelse. Desuden kan der dispenseres for gebyr-kravet ved ekstraordinære situationer.I Finland opkræves der ikke gebyr ved ansøgning om familiesammenføring af ægtefælle, re-gistreret partner eller børn under 18 år eller for personer, som er blevet meddelt internationalbeskyttelse, herunder flygtningestatus, subsidiær beskyttelse eller humanitær opholdtilladel-se. For alle andre ansøgninger om opholdstilladelser opkræves et gebyr, herunder på ar-bejds-, studie og familiesammenføringsområdet. Ved førstegangsansøgning om opholds- ogarbejdstilladelse er gebyret på ca. 1.860 kr., og ved førstegangsansøgning om studietilladel-se er gebyret på ca. 930 kr.I Sverige betales gebyr ved ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse. Gebyret svinger,afhængigt af, hvad der ansøges om, og afhængigt af om ansøgningen angives i Sverige ellerved en repræsentation i udlandet. For voksne svinger gebyret mellem ca. 400 kr. og ca.1.600 kr. Gebyrer for børn er lavere. Der er undtagelser, hvor der ved ansøgning ikke skalbetales gebyr. Ansøgning om asyl og familiesammenføring af ægtefæller, samlevende parog børn under 18 år, samt ansøgere med stor tilknytning til en udlænding, der har fået til-kendt opholdstilladelse pga. beskyttelse eller humanitære årsager, er alle undtaget fra ge-byr. Desuden opkræves der ikke gebyr ved ansøgninger til visse former for studieopholdstil-ladelse.Storbritannien har i en årrække opkrævet gebyrer for ansøgninger om opholds- og arbejdstil-ladelser. Gebyrerne veksler pt. mellem ca. 1.700 kr. og ca. 15.000 kr. Eksempelvis er geby-ret for en ansøgning om familiesammenføring med en ægtefælle ca. 6.800 kr., mens gebyreter ca. 1.800 kr. for en ansøgning om opholdstilladelse som studerende. Der opkræves ikkegebyr for en ansøgning fra en ægtefælle, registret partner, samlever eller et mindreårigtbarn, hvis referencen er anerkendt som flygtning eller har fået subsidiær beskyttelse i Stor-britannien, og hvis familielivet var etableret inden referencens udrejse fra oprindelseslandet.Nederlandene har siden 1994 opkrævet gebyrer for ansøgninger om opholds- og arbejdstil-ladelser. Gebyrerne ligger typisk på mellem ca. 1.400 kr. og ca. 6.200 kr. Gebyret for en an-søgning om opholdstilladelse med henblik på at bo hos en slægtning er f.eks. ca. 6.200 kr.,mens gebyret for en ansøgning om opholdstilladelse som au pair er ca. 3.200 kr. For perso-ner, der er berettiget til opholdstilladelse i henhold til associeringsaftalen mellem EU og Tyr-kiet, er gebyret for opholdstilladelser kun ca. 300 kr. Der er undtagelser, hvor der ved an-søgning ikke skal betales gebyr. Således opkræves der ikke gebyrer fra personer med util-strækkelige økonomiske midler, hvis det vurderes at være i strid med Den Europæiske Men-

neskerettighedskonventions artikel 8 at opkræve gebyret. Herudover er visse specifikke per-songrupper undtaget for gebyr, heriblandt ofre for æresrelaterede forbrydelser, ofre for men-neskehandel, personer der afgiver vidneforklaringer i retssager om menneskehandel samtbørn til ovennævnte persongrupper. Endelig er personer, der opfylder betingelserne for atblive meddelt opholdstilladelse, og som den nederlandske justitsminister har opfordret til atsøge en sådan opholdstilladelse, også undtaget for at betale gebyr.2.3. Forslag om gebyr for at indgive ansøgninger på familiesammenførings-, studie- og er-hvervsområdetDer forventes i 2011, jf. forslag til finansloven for 2011, at blive behandlet ca. 60.000 første-gangs- og forlængelsesansøgninger om opholdstilladelse på studie-, erhvervs- og familie-sammenføringsområdet, heraf ca. 23.000 ansøgninger på familiesammenføringsområdet ogca. 37.000 ansøgninger med henblik på beskæftigelse, studier, praktik- og au pair-opholdDet indgår i regeringen og Dansk Folkepartis aftale af 25. maj 2010 om genopretning afdansk økonomi, at der skal indføres omkostningsdækkende gebyrer for ansøgninger på fa-miliesammenførings-, studie- og erhvervsområdet.Regeringen foreslår på den baggrund, at der – i lighed med de andre skandinaviske landeog flere EU-lande – indføres gebyrer for indgivelse af ansøgninger om opholdstilladelse påfamiliesammenførings-, studie- og erhvervsområdet. Det foreslås således, at indgivelsen afansøgninger om opholdstilladelser på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet,medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betin-ges af, at udlændingen har betalt et gebyr, der dækker myndighedernes omkostninger vedbehandling af ansøgningen. Der vil på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdetskulle betales gebyrer for både førstegangsansøgninger, ansøgninger om forlængelse afopholdstilladelse og ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse.Det foreslås, at ansøgningen skal afvises, hvis gebyret ikke er indbetalt.Der vil fortsat tillige skulle opkræves eventuelt gebyr i henhold til bekendtgørelse nr. 1228 af10. december 2009 om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten og eventuelt ge-byr for deltagelse i indvandringsprøven, jf. x.2.4. Forslag om gebyr for klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdetIntegrationsministeriet modtog i 2009 ca. 2.100 klager over afgørelser truffet af Udlændinge-service på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet, heraf ca. 1.200 klager overafslag på ansøgninger om familiesammenføring, ca. 700 klager over afslag på ansøgningerom opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, studier, praktikophold og au pair-opholdog cirka 200 klager over afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse.Det indgår i regeringen og Dansk Folkepartis aftale af 25. maj 2010 om genopretning afdansk økonomi, at der skal indføres et gebyr på 750 kr. for indgivelse af klage på familie-sammenførings-, studie- og erhvervsområdet. Gebyret er ikke omkostningsbestemt.

Regeringen foreslår på den baggrund, at der indføres gebyrer for indgivelse af klager til Inte-grationsministeriet over Udlændingeservices afslag på ansøgninger om opholdstilladelse påfamiliesammenførings-, studie- og erhvervsområdet. Gebyret kan medvirke til at mindske an-tallet af åbenbart grundløse klager.Det foreslås således, at indgivelsen af klager over afslag på ansøgninger om opholdstilladel-ser på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet betinges af, at klager har betalt etgebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.Det foreslås også, at indgivelsen af ansøgninger om genoptagelse af sager – herunder kla-gesager – på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet betinges af, at der er be-talt et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.Det foreslås, at klager og ansøgninger om genoptagelse skal afvises, hvis gebyret ikke erindbetalt. Klagegebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen, oggenoptagelsesansøgningsgebyret tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imø-dekommes.Der vil fortsat tillige skulle opkræves eventuelt gebyr i henhold til bekendtgørelse nr. 1228 af10. december 2009 om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.2.5. Danmarks internationale forpligtelserEfter forslaget til § 9 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, fraviges kravet om gebyrbetaling forindgivelse af ansøgninger bl.a., hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 har enhver ret tilrespekt for sit privatliv og familieliv. Det indebærer først og fremmest en forpligtelse for med-lemsstaten til ikke at gøre indgreb i udøvelsen af retten til bl.a. familieliv, medmindre det skeri overensstemmelse med loven, varetager ét eller flere af de i artikel 8, stk. 2, opregnedehensyn og er nødvendigt i et demokratisk samfund. Hertil kommer, at staten efter omstæn-dighederne har en positiv forpligtelse til at sikre en effektiv opfyldelse af retten til familielivet.Efter forslaget til § 9 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, skal udlændinge, medmindre Dan-marks internationale forpligtelser kan tilsige andet, betale gebyr bl.a. for indgivelsen af an-søgninger om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1.Med vurderingen af, om Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at en ansøgningsom nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, skal tilla-des indgivet uden betaling af gebyr, sigtes navnlig til EMRK artikel 8.EMRK artikel 8 vil være til hinder for opkrævning af et gebyr, hvis gebyret er af en sådanstørrelse, at det reelt afskærer personer fra at kunne udøve et familie- og privatliv, som er

beskyttet af artikel 8. EMRK artikel 8 sammenholdt med hensynet til administrationen af ge-byrordningen indebærer, at en ansøgning skal tillades indgivet uden betaling af gebyr, hvisEMRK artikel 8 kan tilsige dette. Der vil således ikke skulle foretages en vurdering af denenkelte ansøgers og dennes families indkomst- og formueforhold set i forhold til gebyret.Udlændingeservice vil foretage en screening af sagen, som indebærer en vurdering af, omsagens oplysninger umiddelbart tyder på, at hensynet til familiens enhed skal bevirke, at an-søgningen skal tillades indgivet uden betaling af gebyr. Det kan f.eks. være oplysninger om,at den herboende ægtefælle har opholdstilladelse som flygtning, og der ikke ud fra de fore-liggende oplysninger er grundlag for at antage, at den herboende ægtefælle kan tage opholdi ægtefællens hjemland. Endvidere kan det være tilfældet, hvis den herboende ægtefælle haret særbarn i Danmark, som han eller hun har forældremyndighed over eller samværsret medi et vist og regelmæssigt omfang. Endelig kan det f.eks. være tilfældet, hvis ægtefællen iDanmark lider af alvorlig sygdom eller har et alvorligt handicap.Der vil ikke være tale om en realitetsbehandling af ansøgningen, men derimod om en scree-ning af sagen. Screeningen foretages på baggrund af de foreliggende oplysninger. Scree-ningen vil således være baseret på de oplysninger, der fremgår af udlændingemyndigheder-nes registre, og de oplysninger, der er afgivet i forbindelse med ansøgningen. Ansøger ogden herboende vil i ansøgningsskemaet blive vejledt om at afgive de til brug for screeningenfornødne oplysninger.I forbindelse med ansøgningen om familiesammenføring, vil den herboende ægtefælle – så-ledes som det allerede nu er tilfældet – blive anmodet om oplysninger om sine eventuelleophold uden for Danmark.Har den herboende ægtefælle forældremyndighed over børn i Danmark vedlægges doku-mentation herfor ved indgivelsen af ansøgning om familiesammenføring. Har den herboendeægtefælle samvær i et vist og regelmæssigt omfang med børn i Danmark afgiver den på-gældende oplysninger herom på tro og love.Oplyser den herboende ægtefælle at være alvorligt syg eller alvorligt handicappet skal denpågældendes helbredstilstand dokumenteres ved en lægeerklæring, der vedlægges ansøg-ningen om familiesammenføring.Screeningen svarer til den vurdering, som Udlændingeservice skal foretage efter udlændin-gelovens § 9, stk. 18, 2. pkt., i tilfælde, hvor en ansøgning om familiesammenføring efter § 9,stk. 1, ønskes indgivet her i landet af en udlænding, der ikke har lovligt ophold, har fået fast-sat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling. Isådanne tilfælde tillades ansøgningen indgivet, hvis Danmarks internationale forpligtelserkan tilsige det.Hvis udlændingen har indbetalt gebyr for indgivelsen af en ansøgning, skal gebyret tilbage-betales, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at ansøgningen skal tilladesindgivet uden betaling af gebyr.

Konstateres det under den indledende screening af ansøgningen om familiesammenføring atet indbetalt gebyr ikke i henhold til Danmarks internationale forpligtelser skulle have væretopkrævet, tilbagebetales gebyret i umiddelbart forlængelse heraf.Gebyret skal også tilbagebetales, hvis der i første omgang er opkrævet gebyr for indgivelsenaf ansøgningen, men hvor det under realitetsbehandlingen af sagen viser sig, at Danmarksinternationale forpligtelser tilsiger, at ansøgningen skulle have været tilladt indgivet uden be-taling af gebyr. Gebyret skal tilbagebetales i forlængelse af konstateringen af, at ansøgnin-gen skulle have været tilladt indgivet uden betaling af gebyr.Hvis ansøgningen tillades indgivet uden betaling af gebyr, skal Udlændingeservice tilkende-give over for udlændingen, at der ikke herved er taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt derkan gives opholdstilladelse, og om der i givet fald kan ske fravigelse af de almindelige betin-gelser for meddelelse af familiesammenføring.Gebyret for indgivelsen af ansøgningen vil også skulle tilbagebetales, hvis en afgørelse fraUdlændingeservice om afslag på familiesammenføring påklages til Integrationsministeriet,og ministeriet under henvisning til hensynet til familiens enhed træffer afgørelse om omgø-relse af Udlændingeservices afgørelse.Artikel 9 i EMRK indeholder bl.a. en forpligtelse for medlemsstaten til ikke at gøre indgreb iretten til at udøve og manifestere sin religion eller tro,medmindre det sker i overensstem-melse med lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryg-hed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytteandres rettigheder og friheder.Et krav om, at en udlænding skal betale et gebyr for at indgive en ansøgning om opholdstil-ladelse i Danmark som religiøs forkynder m.v., er ikke i strid med artikel 9 i EMRK, hvis her-boende personer har mulighed for at udøve og manifestere deres religion eller praksis uaf-hængigt af muligheden for at opnå opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere m.v.Det er regeringens opfattelse, at forslaget om gebyrer ikke begrænser religionsfriheden istrid med EMRK eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser.2.6. Danmarks forpligtelser efter EU-rettenEfter forslaget til § 9 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, fraviges kravet om gebyrbetaling forindgivelse af ansøgninger bl.a., hvis EU-reglerne kan tilsige det.Efter forslaget til § 9 h, stk. 2, 1.-3 pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, fraviges kravet om gebyr-betaling, hvis der efter EU-reglerne ikke kan kræves gebyr for indgivelse af klage eller foransøgning om genoptagelse.Udlændinge, som har ret til ophold i Danmark efter EU-reglerne om den fri bevægelighed,skal ikke have opholdstilladelse for at kunne opholde sig i Danmark. Sådanne udlændinge vilderfor ikke være omfattet af krav om gebyrbetaling.

I de følgende gennemgås de persongrupper, der er omfattet af EU-reglerne om den fri be-vægelighed.Udlændinge, som er EU-statsborgere eller EØS-statsborgere, samt statsborgere fra Schweizkan opholde sig i Danmark efter EU-reglerne om den fri bevægelighed. I det følgende beteg-nes denne gruppe som EU-statsborgere. For ophold i Danmark ud over 3 måneder (eller udover 6 måneder, hvis den pågældende er arbejdssøgende) skal EU-statsborgere opfylde enaf følgende betingelser:-------have lønnet arbejde,drive selvstændig erhvervsvirksomhed,levere en tjenesteydelse i Danmark,være pensioneret arbejdstager, pensioneret selvstændig erhvervsdrivende eller pensio-neret tjenesteyder,være udstationeret i Danmark,være studerende ved en institution, der er godkendt eller finansieret af det offentlige, ogkunne forsørge sig selv under sit ophold i Danmark, ellerråde over tilstrækkelige indtægter eller midler, så vedkommende ikke kan antages atville falde det offentlige til byrde (selvforsørgende).

Udlændinge, som er familiemedlemmer til EU-statsborgere, har under visse betingelser ret tilophold i Danmark som familiesammenført efter EU-retten. Dette gælder både familiemed-lemmer, der selv er EU-statsborgere og familiemedlemmer, der er tredjelandsstatsborgere.Familiemedlemmer, der selv er EU-statsborgere, vil dog også kunne have en selvstændig rettil ophold i Danmark, hvis de opfylder en af ovennævnte betingelser.Det er en betingelse for familiesammenføring efter EU-retten, at den herboende EU-statsbor-ger opfylder betingelserne for ret til ophold i Danmark efter EU-reglerne om den fri bevæge-lighed, og at den pågældende har etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark.EU-reglerne om den fri bevægelighed gælder ikke for rent interne forhold. Det betyder, atfamiliemedlemmer til danske statsborgere, som bor i Danmark, og som ikke har udnyttet ret-ten til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, ikke vil have opholdsret i Dan-mark efter EU-reglerne.EU-domstolens praksis viser, at en dansk statsborger i visse tilfælde vil være omfattet af EU-reglerne og blandt andet vil kunne få adgang til familiesammenføring på baggrund heraf.Dette kan være tilfældet, hvis den danske statsborger har udøvet sin ret til fri bevægelighed iet andet EU/EØS-land eller Schweiz som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, tje-nesteyder, pensioneret arbejdstager, pensioneret selvstændig erhvervsdrivende, pensione-ret tjenesteyder, udstationeret, studerende eller som selvforsørgende, og herefter vender til-bage til Danmark.

Herudover er det bl.a. en betingelse, at den danske statsborger skal have haft etableret etreelt og faktisk ophold i det andet EU/EØS-land eller Schweiz, og at familiemedlemmet sam-tidig hermed har haft et ophold i det pågældende EU/EØS-land eller Schweiz.Familiemedlemmer til danske statsborgere, der har udøvet retten til fri bevægelighed, vil så-ledes – uanset nationalitet – være undtaget fra kravet om gebyrbetaling.Danske statsborgeres familiemedlemmer, der selv er EU-statsborgere, vil desuden kunnehave en selvstændig ret til ophold i Danmark, hvis de opfylder betingelserne herfor.Der opkræves ikke i dag gebyr for sager vedrørende EU-borgere, og der vil heller ikke frem-over skulle opkræves et sådant gebyr.Visse grupper af tyrkiske statsborgere vil i medfør af associeringsaftalen mellem EF og Tyr-kiet af 12. september 1963 tillige være undtaget fra kravet om gebyrbetaling. Associeringsaf-talen blev senere suppleret med en tillægsprotokol (vedtaget i 1972) samt Associeringsrå-dets afgørelse nr. 1/80, som i 1980 blev vedtaget inden for rammerne af denne aftale.Tillægsprotokollen og afgørelse nr. 1/80 indeholder standstill-klausuler, der indebærer et for-bud mod at vedtage nye begrænsninger inden for visse områder.Det følger således af tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, at de kontraherende parter afhol-der sig fra indbyrdes at indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frieudveksling af tjenesteydelser.Af artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 følger det, at Fællesskabets medlemsstater og Tyrkiet ikkemå indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for ar-bejdstagere og deres familiemedlemmer, der på nævnte landes områder har opnået op-holds- og arbejdstilladelse i henhold til gældende lovgivning.Der er vurderingen, at et krav om gebyrbetaling for tyrkiske statsborgere, der indgiver an-søgning eller klage på erhvervsområdet, vil være i strid med stand still-klausulerne i tillægs-protokollens artikel 41, stk. 1, og afgørelse nr. 1/80 artikel 13, hvis gebyret er uforholdsmæs-sigt højere i forhold til det gebyr, som under lignende omstændigheder kræves af EU-borgere. Der henvises til EU-domstolens praksis i sagerne T. Sahin (dom af 17. september2009, C-242/06) og Kommissionen mod Nederlandene (dom af 29. april 2010, C-92/07).Da der i Danmark ikke opkræves gebyr for behandlingen af sager vedrørende EU-borgere,vurderes det, at der ikke kan opkræves gebyr for tyrkiske statsborgere i sådanne sager.Ifølge EU-domstolens faste praksis skal der ved fortolkningen af, om en tyrkisk statsborgerkan anses for at være arbejdstager i afgørelse nr. 1/80´s forstand, tages udgangspunkt i for-tolkningen af arbejdstagerbegrebet i EU-retten.Det beror på en konkret vurdering af den enkelte sags faktiske omstændigheder, om en per-son kan betragtes som arbejdstager i EU-rettens forstand. Det er afgørende, om der er tale

om udøvelsen af faktisk og reel beskæftigelse. Ved vurderingen af, om der er tale om faktiskog reel beskæftigelse, lægges der vægt på, at den pågældende præsterer ydelser mod ve-derlag for en anden og efter dennes anvisninger. Beskæftigelse, der fremstår som et rentmarginalt supplement, er udelukket fra anvendelsesområdet, idet reglerne om fri bevægelig-hed for arbejdstagere alene er møntet på at garantere den fri bevægelighed for personer,der udøver økonomisk aktivitet. Den omstændighed, at den pågældende som led i arbejds-forholdet kun arbejder ganske få timer, kan være et holdepunkt for, at den udøvede beskæf-tigelse kun er et rent marginalt supplement. Det er derfor normalt en betingelse, at der er taleom beskæftigelse i minimum 10-12 timer ugentligt. Betingelsen om, at der normalt skal fore-ligge 10-12 timers ugentlig beskæftigelse, er baseret på EU-domstolens praksis, jf. dommenKempf (C-139/85) og dommen Megner og Scheffel (C-444/93). EU-domstolen har i dommenGenc (C-14/09) fastslået, at kriterier såsom ret til betalt ferie, løn under sygdom, arbejdsfor-holdets tidsmæssige udstrækning, samt om man er dækket af en overenskomst, skal indgå iden samlede konkrete vurdering af, om et arbejdsforhold, hvor det ugentlige timetal ikkeoverstiger 10-12 timer, er reelt og faktisk.Der kan ikke ved vurderingen fastsættes en nedre grænse for, hvor længe arbejdsforholdetskal vare. EU-domstolen har i dommen Franca Ninni-Orasche (C-413/01) fastslået, at entidsbegrænset kontrakt på 10 ugers arbejde var tilstrækkelig til, at der var tale om en ar-bejdstager i EU-rettens forstand. Sagen vedrørte uddannelsesstøtteområdet, og der blev påbaggrund heraf udstedt en vejledning til kommunerne for, hvornår en person skal anses somarbejdstager. Vejledningen vedrører ansættelsesforhold, der på forhånd er aftalt til at haveen kort varighed. I vejledningen er fastsat en tidsgrænse på 10 uger i sådanne sager. Detunderstreges dog, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret vurdering. En per-son, som har en tidsubegrænset ansættelse, men som ophører med arbejdet efter mindreend 10 uger, vil efter omstændighederne kunne opfylde betingelserne for at være arbejdsta-ger i EU-rettens forstand, ligesom en person, der har arbejdet mere end 10 uger, ikke altid vilopfylde betingelserne, f.eks. fordi der er tale om en beskæftigelsesform, der har et så lidetomfang, at det fremstår som et rent marginalt supplement.Au pair-personer kan efter EU-domstolens praksis betragtes som arbejdstagere i EU-rettensforstand. Der henvises til dommen Payir (C-294/06).Det er vurderingen, at ansøgere, der indgiver ansøgning om familiesammenføring med tyrki-ske statsborgere, der er økonomisk aktive som arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivendeeller tjenesteydere, heller ikke kan opkræves gebyr.Vurderingen af, hvorvidt gebyrkravet skal fraviges på denne baggrund, vil være baseret påde oplysninger, der fremgår af udlændingemyndighedernes registre, og de oplysninger, derer afgivet i forbindelse med ansøgningen. Ansøger og den herboende vil i ansøgningsske-maet blive vejledt om at afgive de til brug for vurderingen fornødne oplysninger.I forhold til ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse og ansøgning om tidsubegrænsetopholdstilladelse er det vurderingen, at der ikke kan pålægges gebyr for sådanne ansøgnin-ger for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere og familiemedlemmer til sådanne. Dette skyl-des, at der heller ikke opkræves gebyr for EU-borgere for sådanne ansøgninger.

I sager, hvor det vil være i strid med EU-retten at stille krav om gebyrbetaling for indgivelseaf en ansøgning, skal gebyrkravet fraviges efter dispensationsadgangen i den foreslåedebestemmelse i § 9 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.I de sager, hvor der efter EU-retten ikke kan kræves gebyr for indgivelse af ansøgning, kander ligeledes ikke stilles krav om gebyrbetaling for indgivelse af klage over afgørelsen ogheller ikke for indgivelse af ansøgning om genoptagelse, og gebyrkravet skal i disse tilfældefraviges i medfør af dispensationsadgangen i de foreslåede bestemmelser i udlændingelo-vens § 9 h, stk. 2, 1.-3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1.Hvis udlændingen har indbetalt gebyr for indgivelsen af en ansøgning, en klage eller en an-søgning om genoptagelse, skal gebyret tilbagebetales, hvis det vil være i strid med EU-reglerne at opkræve beløbet.2.7. Udformningen af gebyrordningen2.7.1. GebyrstørrelserGebyrerne efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 1, er fastsat således, at der opnåsdækning for de langsigtede, gennemsnitlige omkostninger for hvert sagsområde i overens-stemmelse med retningslinjerne i Budgetvejledning 2010, punkt 2.3.1. Udlændingeservicesomkostninger i forbindelse med generel myndighedsvaretagelse (herunder ministerbetjeningog lovforberedelse) er ikke dækket af gebyrerne.I gebyrerne medregnes de direkte omkostninger forbundet med sagsbehandlingen. Herun-der indregnes ligeledes sagsspecifikke driftsomkostninger, som fx udstedelse af opholdskortog visumstickers til udlændinge, der får opholdstilladelse, samt registrering af biometri (fotoog fingeraftryk) til brug for opholdskort.Endvidere indregnes andelen af fællesomkostningerne, der svarer til den andel, de gebyrlag-te sagsområder udgør i forhold til det samlede ressourcetræk.I gebyrerne er medregnet en forholdsmæssig andel af følgende af Udlændingeservices fæl-lesomkostninger:-Generel ledelse (direktionen og chefer i stabsfunktionerne)-Økonomifunktioner-Statistik (den del af statistikken, som understøtter den egentlige sagsbehandling)-It-driftsudgifter mv. (herunder understøttelse af sagsbehandlingssystemer)-Generel uddannelse/undervisning og mødeaktivitet-LEAN (herunder styring og udvikling)-Vilkårskontroller, generelt og konkret arbejde-Kvalitetsmålingerne, generelt og konkret arbejde-Betjening i Udlændingeservices servicecenter-Telefonbetjening

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 4, 2. pkt., skal gebyret tilbagebetales fratruk-ket et beløb på 750 kr., hvis en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, afvises af andre grundeend manglende gebyrbetaling. Der er tale om allerede gældende bestemmelser i udlændin-geloven om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse.Beløbet på 750 kr. er – i lighed med klagegebyret på 750 kr. efter den foreslåede bestem-melse i § 9 h, stk. 2, 2. pkt. og genoptagelsesansøgningsgebyrerne efter de foreslåede be-stemmelser i § 9 h, stk. 2, 1. og 3. pkt. – fastsat primært med et adfærdsregulerende sigte.Ansøgningsskemaerne vil blive opdateret med information om gebyrerne, og Udlændinge-service skal, når en udlænding meddeles afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, hvorindgivelse af klage er betinget af, at der betales klagegebyr, i forbindelse med klagevejled-ningen tillige vejlede om, at indgivelse af klage er betinget af betalt gebyr.Ligeledes vil der på udlændingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dkblive vej-ledt om gebyrerne for indgivelse af ansøgninger og klager.2.7.2. Indbetaling af gebyrDer vil i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 9 h, stk. 7, jf. lovforslagets§ 1, nr. 1, blive fastsat regler om indbetaling af gebyrer.Betaling af gebyr skal normalt foretages som direkte indbetaling til en bankkonto.Gebyret vil kunne betales via bank – herunder over netbank eller ved udenlandsk bankover-førsel – eller via posthus. Før udgangen af 2011 vil det desuden blive muligt at foretage ind-betaling online ved brug af betalingskort.Gebyr for ansøgning om opholdstilladelse og gebyr for ansøgning om genoptagelse af ensag truffet af Udlændingeservice skal indbetales til en bankkonto tilhørende Udlændingeser-vice. Bankoverførslen skal ske i danske kroner. Hvis dette ikke er muligt på grund af lokaleforhold, kan overførslen dog ske i euro.Hvis ansøgningen om opholdstilladelse indgives til en dansk repræsentation i udlandet, ogdet grundet lokale forhold ikke er muligt for ansøgeren at foretage indbetaling til en bankkon-to tilhørende Udlændingeservice, vil det være muligt at foretage indbetaling til repræsentati-

onen. Det samme vil være tilfældet, hvis ansøgningen om genoptagelse indsendes gennemen dansk repræsentation, og det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetalingtil en bankkonto tilhørende Udlændingeservice. Det vil være repræsentationen, der vurderer,om lokale forhold tilsiger, at indbetaling til repræsentationen skal være mulig, og hvorledesindbetaling skal ske.Hvis ansøgningen indgives til en privat virksomhed eller organisation, som har indgået enaftale med en dansk repræsentation eller Udenrigsministeriet om varetagelse af visse admi-nistrative opgaver på opholdsområdet, og det grundet lokale forhold ikke er muligt at foreta-ge indbetaling til en bankkonto tilhørende Udlændingeservice, vil det være muligt at foretageindbetaling til en dansk repræsentation. Det vil være repræsentationen, der vurderer, om lo-kale forhold tilsiger, at indbetaling til repræsentationen skal være mulig, og hvorledes indbe-taling skal ske.Udenrigsministeriet vil til repræsentationernes brug udarbejde en vejledende liste over derepræsentationer, hvortil der kan ske indbetaling, idet lokale forhold tilsiger dette.I tilfælde, hvor en ansøgning indgives i udlandet til et andet lands repræsentation, og detgrundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto, er det hensig-ten, at det på anden vis skal være muligt at foretage indbetaling af gebyret.Klagegebyr og gebyr for indgivelse af en ansøgning om genoptagelse af en klagesag skalindbetales til en bankkonto tilhørende Integrationsministeriet. Bankoverførslen skal ske idanske kroner. Hvis dette ikke er muligt på grund af lokale forhold, kan overførslen dog ske ieuro.Hvis klagen eller ansøgningen om genoptagelse af klagesagen undtagelsesvis indsendesgennem en dansk repræsentation i udlandet, og det grundet lokale forhold ikke er muligt atforetage indbetaling til en bankkonto tilhørende Integrationsministeriet, vil det være muligt atforetage indbetaling til repræsentationen. Det vil være repræsentationen, der vurderer, omlokale forhold tilsiger, at indbetaling til repræsentationen skal være mulig, og hvorledes ind-betaling skal ske.Udenrigsministeriet vil til repræsentationernes brug udarbejde en vejledende liste over derepræsentationer, hvortil der kan ske indbetaling, idet lokale forhold tilsiger dette.I tilfælde, hvor en klager opholder sig i udlandet og ikke indsender klagen eller ansøgningenom genoptagelse af klagesagen gennem en dansk repræsentation, og det grundet lokaleforhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto, er det hensigten, at det på an-den vis skal være muligt at foretage indbetaling af klagegebyr og genoptagelsesansøgnings-gebyr.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeIndførelse af gebyrbetaling på studie-, erhvervs- og familiesammenføringsområdet forventes,jf. ændringsforslag til finansloven for 2011 og det heri forudsatte aktivitetsniveau, at indebæ-

re en samlet indtægt på ca. 135 mio. kr. i 2011 og frem, som vil medgå til finansiering afsagsbehandlingen for berørte områder i Udlændingeservice og Styrelsen for InternationalUddannelse.Indførelsen af gebyrordningen forventes ligeledes at medføre en række nye omkostningerforbundet med administration af ordningen på ca. 6,8 mio.kr.. Omkostningerne forbundethermed dækkes af et administrationsgebyr på 150 kr., der indgår i den samlede gebyrstør-relse. Administrationsgebyret tilfalder den statslige myndighed, der modtager gebyrindbeta-lingen. Indtægten fra administrationsgebyret indgår i den årlige indtægt.Det årlige forventede nettoprovenu ved det forudsatte aktivitetsniveau udgør således ca. 128mio.kr. Dog vil nettoprovenuet i 2011 være mindre – i størrelsesordenen 23 – 33 mio.kr. –idet Udlændingeservice på regnskabet for 2011 skal hensætte et beløb svarende til omkost-ningerne ved at behandle de sager, som styrelsen har modtaget gebyrer for i 2011, mensom forventes at versere ultimo 2011. Den endelige beløbsstørrelse fastsættes i forbindelsemed ændringsforslag til finansloven for 2011.Indførelsen af klagegebyr på studie-, erhvervs- og familiesammenføringsområdet på 750 kr.forventes at medføre indtægter på ca. 1,5 mio. kr. årligt i 2011 og frem.Indførelsen af klagegebyr vil medføre en række omkostninger forbundet med administrationaf ordningen i Integrationsministeriets departement. Administrationsudgifterne forventes atudgøre ca. 1,1 mio. kr. årligt i 2011 og frem, heraf 0,8 mio. lønsum. Merbevillingsbehovet vilblive indarbejdet på ændringsforslag til finansloven for 2011. Det samlede provenu for indfø-relsen af klagegebyr skønnes at udgøre 0,4 mio. kr. årligt i 2011 og frem.Indførelsen af gebyrer på studie-, erhvervs- og familiesammenføringsområdet vil endviderevære forbundet med visse initialomkostninger, bl.a. i forbindelse med udviklingen og imple-menteringen af det nødvendige it-system til håndtering af gebyrordningen. Omkostninger,der afholdes i 2010 til forundersøgelser og udvikling af gebyrsystemet, vil ikke blive indreg-net i gebyrerne og indarbejdes på Tillægsbevillingsloven for 2010. De samlede omkostningertil gebyrsystemet i 2010 skønnes at udgøre ca. 3 mio. kr., heraf 0,2 mio. kr. lønsum. Øvrigeomkostninger til gebyrsystemet indgår i den samlede gebyrstørrelse.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.5. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.6. Administrative konsekvenser for borgerneI forbindelse med indførelsen af gebyrer på studie- og erhvervsområdet samt familiesam-menføringsområdet vil der blive stillet krav om betaling af et sagsbehandlingsgebyr senestsamtidig med indgivelsen af ansøgningen.

Endvidere skal ansøger kunne dokumentere, at betalingen har fundet sted, hvis ikke betalin-gen finder sted samtidig med indgivelsen af ansøgningen.Kravene til indbetaling og dokumentation vil ligeledes gøre sig gældende i forbindelse medindgivelse af klagesager.7. Forholdet til EU-rettenUdlændinge, som har ret til ophold i Danmark efter EU-reglerne om den fri bevægelighed,skal ikke have opholdstilladelse for at kunne opholde sig i Danmark. Endvidere vil visse per-songrupper være undtaget fra gebyrbetaling som følge af EU-reglerne. Der henvises til afsnit2.6.8. Hørte myndigheder m.v.Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Administratorforeningen, Advokatrådet, Akademi-kernes Centralorganisation, Amnesty International, Amnesti Nu, Andelsboligforeningernesfællesrepræsentation, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Bygge-, An-lægs- og Trækartellet, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Centralorganisationer-nes Fællesudvalg CFU, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lejeforeninger, DanmarksRederiforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DanskFlygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Missionsråd, Dansk PsykiatriskSelskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Røde Kors Asylkontoret, Dansk Røde KorsLandskontoret, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Ad-vokater, Danske Dagblades Forening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Erhvervssko-ler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Regioner, Danske Studeren-des Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Almindelige Danske Lægeforening,Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Katolske Kirke i Dan-mark, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Akademi, Dokumentations- og Rådgivnings-centret om Racediskrimination, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsakademi Fyn-Vejle,Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Nordøst, Er-hvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervs-akademi Århus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business, 3 F, Finanssektorens Arbejdsgi-verforening, Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen afStatsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Udlændin-geretsadvokater, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF), FærøernesLandsstyre, Grønlands Selvstyre, Handel, Transport og Serviceerhvervene, HK, Højskoler-nes Sekretariat, Håndværksrådet, ICORN, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneske-rettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfronten), Kri-stelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kommunale Tjenestemænd og Over-enskomstansatte, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Tekniske Skole, Landbrugs-raadet, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,Landsforeningen ”Et barn To forældre”, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK),Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke,Niels Brock, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Præsidenten for Vestre Landsret,

Til nr. 1Efter de foreslåede bestemmelser i§ 9 h, stk. 1, nr. 1-12,skal udlændinge, medmindreDanmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale gebyr forindgivelse af ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, ansøg-ning om opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, ansøgning om op-holdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, på grundlag af familiemæssig tilknytning, ansøgning omopholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på at studere, ansøgning om opholdstilla-delse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair-ophold, ansøgning om opholdstilladelse efter§ 9 c, stk. 1, med henblik på praktikophold og ansøgning om opholdstilladelse som religiøsforkynder m.v. efter § 9 f.Efter de foreslåede bestemmelser i§ 9 h, stk. 1, nr. 13-19,skal udlændinge, medmindreDanmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale gebyr forindgivelse af ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i de foreslåedebestemmelser i § 9 h, stk. 1, nr. 1-12, og for indgivelse af ansøgning om tidsubegrænset op-holdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter en afde bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-12.Forslaget til § 9 h, stk. 1, indebærer, at indgivelse af en ansøgning som nævnt i bestemmel-sen normalt er betinget af, at udlændingen har betalt et gebyr.Kravet om gebyrbetaling finder anvendelse, når en udlænding ansøger om førstegangstilla-delse, om forlængelse af en meddelt opholdstilladelse og om tidsubegrænset opholdstilla-delse.En udlænding, der har ansøgt om tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens§ 11, og som også får behandlet ansøgningen som en ansøgning om forlængelse af sintidsbegrænsede opholdstilladelse, skal alene betale gebyr for indgivelsen af ansøgningenom tidsubegrænset opholdstilladelse.Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen. Ansøgningenvedlægges dokumentation for indbetalingen, f.eks. i form af kvittering fra overførsel via net-bank eller kvittering fra bank eller posthus.Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af an-søgningen. Dette uanset, at beløbet eventuelt først senere krediteres på kontoen tilhørendeUdlændingeservice eller repræsentationen.I tilfælde, hvor ansøger og en herboende reference hver især skal indgive en del af en an-

søgningspakke, anses betalingen for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig medindgivelsen af den sidste del af ansøgningspakken.Søges der om opholdstilladelse på flere forskellige grundlag, skal der betales gebyr for hveransøgning. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen søger om opholdstilladelse bådepå baggrund af familiemæssig tilknytning til en herboende person og på baggrund af be-skæftigelse her i landet.Hvis udlændingen ansøger om familiesammenføring med en herboende person, skal deralene betales et gebyr for indgivelsen af familiesammenføringsansøgningen, hvor ansøgnin-gen både vil skulle behandles i forhold til udlændingelovens § 9, stk. 1, og § 9 c. Tilsvarendegør sig gældende, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse på baggrund af beskæfti-gelse her i landet, og ansøgningen vil skulle behandles i forhold til flere bestemmelser i ud-lændingelovens § 9 a, stk. 2.Indgiver flere udlændinge ansøgning om familiesammenføring med den samme herboendeperson, vil der skulle betales gebyr for indgivelsen af hver enkelt udlændings ansøgning.F.eks. vil der skulle betales tre gebyrer, hvis en herboende persons ægtefælle og to børnindgiver ansøgning om familiesammenføring med den herboende. Dette vil være tilfældet,uanset om de pågældendes ansøgninger indgives samtidig med hinanden.I tilfælde, hvor ansøgningen ikke indgives direkte til Udlændingeservice – f.eks. hvor ansøg-ningen indgives gennem politiet, eller hvor ansøgningen indgives til en dansk repræsentationi udlandet – skal ansøgningen videresendes til Udlændingeservice, uanset om udlændingenhar betalt gebyr for indgivelse af ansøgningen. Dette skyldes, at det er Udlændingeservice,som har kompetence til at træffe afgørelse om afvisning af ansøgningen på grund af mang-lende gebyrbetaling eller til at tillade ansøgningen indgivet på trods af manglende gebyrbeta-ling.Gebyret skal dække omkostningerne ved myndighedernes behandling af ansøgningen, ogderfor tilbagebetales gebyret ikke, hvis resultatet af realitetsbehandlingen af ansøgningenbliver, at ansøgningen ikke kan imødekommes.Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen frafaldes, eller ansøgningen afanden grund ikke længere har betydning for ansøger. Gebyret tilbagebetales således f.eks.ikke, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse på andet grundlag, dvs. på baggrund afen anden ansøgning om opholdstilladelse.Kravet om indbetaling af gebyr fraviges, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det. Dette gælder både, når der ansøges om førstegangstilladelse, nårder ansøges om forlængelse af en meddelt opholdstilladelse, og når der ansøges om tids-ubegrænset opholdstilladelse. Der henvises til afsnit 2.5 og afsnit 2.6.Hvis udlændingen har indbetalt gebyr for indgivelsen af ansøgningen, skal gebyret tilbagebe-tales, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige, at ansøgningenskal tillades indgivet uden betaling af gebyr.

Udlændingen vil i ansøgningsskemaet blive anmodet om at oplyse, hvortil der med frigøren-de virkning kan ske tilbagebetaling af gebyret, hvis dette bliver aktuelt. Udlændingen vil i denforbindelse blive anmodet om at oplyse, om tilbagebetaling skal ske til udlændingens Nem-konto – hvis udlændingen har en sådan, hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis udlændingenhar opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag, søger om forlængelse af en opholdstilla-delse eller søger om tidsubegrænset opholdstilladelse – eller til en anden bankkonto. Hvisudlændingen grundet lokale forhold ikke har mulighed for at modtage tilbagebetaling på enbankkonto, vil tilbagebetaling med frigørende virkning kunne ske gennem en dansk repræ-sentation i udlandet.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 h, stk. 2, 1. pkt.,skal en udlænding, medmindre an-det følger af EU-reglerne, betale et gebyr på 750 kr. for indgivelsen af en ansøgning omgenoptagelse af en sag, hvor Udlændingeservice har truffet afgørelse på baggrund af en an-søgning omfattet af stk. 1.Forslaget indebærer således, at indgivelsen af en ansøgning om genoptagelse normalt erbetinget af, at der er betalt et gebyr på 750 kr.Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse.Dette gælder både i forhold til ansøgninger om genoptagelse, der indgives skriftligt, og an-søgninger om genoptagelse der indgives ved personlig eller telefonisk henvendelse. I forbin-delse med ansøgningen om genoptagelse skal der indleveres dokumentation for indbetalin-gen f.eks. i form af kvittering fra overførsel via netbank eller kvittering fra bank eller posthus.Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af an-søgningen om genoptagelse. Dette uanset, at beløbet eventuelt først senere krediteres påkontoen tilhørende Udlændingeservice eller repræsentationen.Ansøgningen om genoptagelse anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages afUdlændingeservice.Der skal betales gebyr for hver ansøgning om genoptagelse af en sag, der indgives.Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen om genoptagelse frafaldes, elleransøgningen af anden grund ikke længere har betydning for udlændingen.Kravet om indbetaling af gebyr fraviges, hvis det følger af EU-reglerne, at der ikke kan op-kræves gebyr for indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse. Der henvises til afsnit 2.6.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 h, stk. 2, 2. pkt.,skal klager, medmindre andet følgeraf EU-reglerne, betale et gebyr på 750 kr. for indgivelsen af en klage over en afgørelse truf-fet af Udlændingeservice på baggrund af en ansøgning omfattet af den foreslåede bestem-melse i § 9 h, stk. 1.Forslaget indebærer således, at indgivelsen af en klage normalt er betinget af, at klager har

betalt et gebyr på 750 kr.Udlændingeservice skal, når en udlænding meddeles afslag på en ansøgning om opholdstil-ladelse, hvor indgivelse af klage er betinget af, at der betales klagegebyr, i forbindelse medklagevejledningen tillige vejlede om, at indgivelse af klage er betinget af betalt gebyr og om,at det i forbindelse med klagen bør angives, hvortil der med frigørende virkning kan ske til-bagebetaling af klagegebyret, hvis dette bliver aktuelt. Tilbagebetaling vil kunne ske til kla-gers Nemkonto – hvis klager har en sådan – eller til en anden bankkonto. Hvis klager grun-det lokale forhold ikke har mulighed for at modtage tilbagebetaling på en bankkonto, vil tilba-gebetaling med frigørende virkning kunne ske gennem en dansk repræsentation i udlandet.Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af klagen. Dette gælder både iforhold til klager, der indgives skriftligt, og klager der indgives ved personlig eller telefoniskhenvendelse. I forbindelse med klagen skal der indleveres dokumentation for indbetalingenf.eks. i form af kvittering fra overførsel via netbank eller kvittering fra bank eller posthus.Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af kla-gen. Dette uanset, at beløbet eventuelt først senere krediteres på kontoen tilhørende Inte-grationsministeriet eller repræsentationen.Klagen anses for indgivet den dato, hvor klagen modtages af udlændingemyndighederne.Der skal betales gebyr for hver afgørelse, som påklages. Har udlændingen f.eks. søgt omopholdstilladelse både på baggrund af familiemæssig tilknytning og med henblik på beskæf-tigelse, og meddeles udlændingen afslag på begge ansøgninger, skal klageren således be-tale gebyr både ved klage over afslaget på ansøgningen om familiesammenføring og vedklage over afslaget på ansøgningen om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Det-te vil også være tilfældet, hvis afgørelserne er meddelt udlændingen i samme skrivelse, ogder klages over dem samtidigt.Hvis en ansøgning om familiesammenføring af Udlændingeservice er blevet behandlet bådei forhold til udlændingelovens § 9, stk. 1, og § 9 c, og udlændingen er blevet meddelt afslagpå opholdstilladelse efter begge bestemmelser, vil der i forbindelse med en klage over afsla-get på familiesammenføring alene skulle betales ét klagegebyr, uanset om der klages overafslag efter begge bestemmelser. Tilsvarende gør sig gældende, hvis en ansøgning om op-holdstilladelse på baggrund af beskæftigelse af Udlændingeservice er blevet behandlet i for-hold til flere bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og der klages over afslag efterflere bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2,Der skal ikke betales gebyr, hvis en klage alene vedrører den måde, en sag er behandlet på,dvs. en ren sagsbehandlingsklage.Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis klagen frafaldes, eller klagen af anden grundikke længere har betydning for klageren.Kravet om indbetaling af gebyr fraviges, hvis det følger af EU-reglerne, at der ikke kan op-

kræves gebyr for indgivelsen af klagen. Der henvises til afsnit 2.6.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 h, stk. 2, 3. pkt.,skal klager, medmindre andet følgeraf EU-reglerne, betale et gebyr på 750 kr. for indgivelsen af en ansøgning om genoptagelseaf en klagesag omfattet af 2. pkt.Forslaget indebærer således, at indgivelsen af en ansøgning om genoptagelse af en klage-sag normalt er betinget af, at klager har betalt et gebyr på 750 kr.Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse.Dette gælder både i forhold til ansøgninger om genoptagelse, der indgives skriftligt, og an-søgninger om genoptagelse der indgives ved personlig eller telefonisk henvendelse. I forbin-delse med ansøgningen om genoptagelse skal der indleveres dokumentation for indbetalin-gen f.eks. i form af kvittering fra overførsel via netbank eller kvittering fra bank eller posthus.Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af an-søgningen om genoptagelse. Dette uanset, at beløbet eventuelt først senere krediteres påkontoen tilhørende Integrationsministeriet eller repræsentationen.Ansøgningen om genoptagelse anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages afIntegrationsministeriet.Der skal betales gebyr for hver ansøgning om genoptagelse af en klagesag, der indgives.Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen om genoptagelse frafaldes, elleransøgningen af anden grund ikke længere har betydning for klageren.Kravet om indbetaling af gebyr fraviges, hvis det følger af EU-reglerne, at der ikke kan op-kræves gebyr for indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse. Der henvises til afsnit 2.6.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 h, stk. 3, 1. pkt.,tilbagebetales det for ansøgningenom genoptagelse af sagen indbetalte gebyr, hvis ansøgningen om genoptagelse imøde-kommes.Genoptagelsesansøgningsgebyret vil således skulle tilbagebetales, hvis sagen genoptagestil realitetsbehandling. Meddeler Udlændingeservice afslag på genoptagelse af sagen, vil derderimod ikke ske tilbagebetaling af genoptagelsesansøgningsgebyret.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 h, stk. 3, 2. pkt.,tilbagebetales det for klagen indbe-talte gebyransøgning, hvis klager får helt eller delvist medhold i sin klage.Der vil skulle ske tilbagebetaling af indbetalt gebyr, hvis Integrationsministeriet træffer afgø-relse om omgørelse af den afgørelse, som Udlændingeservice har truffet. Endvidere vil ge-byret skulle tilbagebetales, hvis ministeriet træffer afgørelse om, at sagen skal hjemvises tilfornyet behandling i Udlændingeservice.

Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 h, stk. 3, 3. pkt.,tilbagebetales det for ansøgningenom genoptagelse af klagesagen indbetalte gebyr, hvis ansøgningen om genoptagelse imø-dekommes.Genoptagelsesansøgningsgebyret vil således skulle tilbagebetales, hvis klagesagen genop-tages til realitetsbehandling. Meddeler Integrationsministeriet afslag på genoptagelse af kla-gesagen, vil der derimod ikke ske tilbagebetaling af genoptagelsesansøgningsgebyret.Hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes, og realitetsbehandlingen fører til enomgørelse af den af Integrationsministeriet tidligere trufne afgørelse, skal der herudover ef-ter den foreslåede bestemmelse i§9 h, stk. 3, 2. pkt., ske tilbagebetaling af det indbetalteklagegebyr.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 h, stk. 4, 1. pkt.,skal en ansøgning afvises, hvis be-tingelsen i § 9 h, stk. 1, ikke er opfyldt.Forslaget indebærer, at Udlændingeservice som første led i sagsbehandlingen af en ansøg-ning som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 1, skal kontrollere, om udlændin-gen inden for betalingsfristen har indbetalt gebyr for indgivelsen af ansøgningen. Dette vilske ved opslag i et it-system, hvori indbetalinger registreres, når de er modtaget. I ansøg-ningsskemaet vil ansøger blive vejledt om, at der sker registrering af oplysninger om gebyr-indbetaling.Hvis udlændingen ikke har betalt gebyr – herunder ikke har betalt det fulde gebyr – for indgi-velsen af ansøgningen, skal Udlændingeservice træffe afgørelse om afvisning af ansøgnin-gen, hvis udlændingen har søgt om opholdstilladelse som nævnt i § 9 h, stk. 1. Dog skal an-søgningen tillades indgivet uden gebyrbetaling, hvis Danmarks internationale forpligtelsereller EU-reglerne kan tilsige det.Afvises ansøgningen efter § 9 h, stk. 4, 1. pkt., skal et eventuelt for sent indbetalt eller stør-relsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales til ansøger.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 h, stk. 4, 2. pkt.,skal gebyret tilbagebetales fratruk-ket et beløb på 750 kr., hvis en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, afvises af andre grundeend manglende gebyrbetaling.Hvis udlændingen har indbetalt gebyr for indgivelse af ansøgningen, og ansøgningen efter-følgende afvises – f.eks. en familiesammenføringsansøgning, der afvises som værende util-strækkelig oplyst i medfør af udlændingelovens § 9 g, stk. 1, en ansøgning om opholdstilla-delse efter greencardordningen, der afvises som værende utilstrækkeligt oplyst i medfør afudlændingebekendtgørelsens § 31, stk. 3, jf. udlændingelovens § 9 g, stk. 2, en ansøgningom tidsubegrænset opholdstilladelse, der afvises efter § 11, stk. 8, eller en ansøgning, derafvises, idet ansøgningen ikke tillades indgivet her i landet – vil gebyret således blive tilba-gebetalt fratrukket et beløb på 750 kr.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 h, stk. 5, 1. pkt.,skal en ansøgning om genoptagelse

afvises, hvis betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt.Forslaget indebærer, at Udlændingeservice som første led i sagsbehandlingen af en ansøg-ning om genoptagelse af en sag, hvor Udlændingeservice har truffet afgørelse på baggrundaf en ansøgning omfattet af den foreslåede bestemmelse i 9 h, stk. 1, skal kontrollere, omudlændingen inden for betalingsfristen har indbetalt gebyr for indgivelsen af ansøgningen omgenoptagelse. Dette vil ske ved opslag i et it-system, hvori indbetalinger registreres. Eftermodtagelsen af en ansøgning om genoptagelse vil Udlændingeservice vejlede klager om, atder sker registrering af oplysninger om gebyrindbetaling.Hvis udlændingen ikke har betalt gebyr for indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse,skal ansøgningen afvises. Dog skal ansøgningen tillades indgivet, hvis kravet om gebyrbeta-ling ikke finder anvendelse som følge af EU-reglerne. Der henvises til afsnit 2.6.Afvises ansøgningen om genoptagelse efter § 9 h, stk. 5, 1. pkt., skal et eventuelt for sentindbetalt eller størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 h, stk. 5, 2. pkt.,skal en klage afvises, hvis betingel-sen i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt.Forslaget indebærer, at Integrationsministeriet som første led i sagsbehandlingen af en kla-ge over en afgørelse truffet af Udlændingeservice på baggrund af en ansøgning omfattet afden foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 1, skal kontrollere, om klager inden for betalingsfri-sten har indbetalt gebyr for indgivelsen af klagen. Dette vil ske ved opslag i et it-system,hvori indbetalinger registreres. Efter modtagelsen af en klage vil Integrationsministeriet vej-lede klager om, at der sker registrering af oplysninger om gebyrindbetaling.Hvis klager ikke har betalt gebyr for indgivelsen af klagen, skal klagen afvises. Dog skal kla-gen tillades indgivet, hvis kravet om gebyrbetaling ikke finder anvendelse som følge af EU-reglerne. Der henvises til afsnit 2.6.Afvises klagen efter § 9 h, stk. 5, 2. pkt., skal et eventuelt for sent indbetalt eller størrelses-mæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales til klager.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 h, stk. 5, 3. pkt.,skal en ansøgning om genoptagelseafvises, hvis betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt.Forslaget indebærer, at Integrationsministeriet som første led i sagsbehandlingen af en an-søgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af § 9 h, stk. 2, 2. pkt., skal kontrollere,om klager inden for betalingsfristen har indbetalt gebyr for indgivelsen af ansøgningen omgenoptagelse. Dette vil ske ved opslag i et it-system, hvori indbetalinger registreres. Eftermodtagelsen af en ansøgning om genoptagelse vil Integrationsministeriet vejlede klager om,at der sker registrering af oplysninger om gebyrindbetaling.Hvis klager ikke har betalt gebyr for indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse, skal an-søgningen afvises. Dog skal ansøgningen tillades indgivet, hvis kravet om gebyrbetaling ikke

finder anvendelse som følge af EU-reglerne. Der henvises til afsnit 2.6.Afvises ansøgningen om genoptagelse efter § 9 h, stk. 5, 3. pkt., skal et eventuelt for sentindbetalt eller størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales til klager.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 h, stk. 6,er de beløb, der er angivet i de foreslåedebestemmelser i § 9 h, stk. 1-2 og stk. 4, fastsat i 2011-niveau, og beløbene reguleres fra ogmed 2012 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten efter lov om en sats-reguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er dele-ligt med 5 kr.Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens§ 9 h, stk. 7,fastsætter ministeren forflygtninge, indvandrere og integration regler om indbetaling af gebyrer efter stk. 1 og stk. 2og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 3 og stk. 4.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2.Til nr. 2Forslaget indebærer, at de afgørelser, som Udlændingeservice træffer i medfør af de fore-slåede bestemmelser i § 9 h, stk. 4 og § 9 h, stk. 5, 1. pkt., ikke kan påklages.Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke muligheden for at klage over afgørelser truffet afUdlændingeservice i medfør af udlændingelovens §§ 9, stk. 18, 9 a, stk. 4, 9 c, stk. 5, og 9 f,stk. 7 samt udlændingebekendtgørelsens § 31, stk. 3, jf. udlændingelovens § 9 g, stk. 2.Til nr. 3Forslaget indebærer, at kompetencen til at træffe afgørelse i medfør af de foreslåede be-stemmelser i § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., om afvisning af klager og ansøgninger om genopta-gelse af klagesager, tillægges ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Det foreslås i§ 2,at loven træder i kraft den 1. januar 2011 og finder anvendelse for ansøg-ninger der indgives efter lovens ikrafttræden, dvs. fra og med den 1. januar 2011, klager tilIntegrationsministeriet over et afslag meddelt af Udlændingeservice på baggrund af en an-søgning indgivet efter lovens ikrafttræden, og ansøgninger om genoptagelse, der vedrøreren ansøgning, der indgives efter lovens ikrafttræden.Er en ansøgning indgivet inden lovens ikrafttræden, skal der således ikke betales gebyr. Til-svarende gælder klager over afgørelser truffet på baggrund af ansøgninger indgivet indenlovens ikrafttræden og ansøgninger om genoptagelse, der vedrører en ansøgning, der erindgivet inden lovens ikrafttræden.