UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.

Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. - 9. november2010Dagsordenspunkt 11): Det fælles europæiske asylsystem (CEAS).........................................................2Dagsordenspunkt: 12) Forslag til ændring af Frontex-forordningen (KOM(2010)61) ............................10Dagsordenspunkt 13) Forslag til forordning til ændring af forordningen om oprettelse af etnetværk af indvandringsforbindelsesofficerer (IFO’er) (KOM (2009)322)..............................................21Dagsordenspunkt 14): Forslag om ændring af visum-forordningen vedrørende Bosnien-Hercegovina og Albanien (KOM (2010)256) og (KOM (2010)0358). .....................................................25Dagsordenspunkt 15): Kommissionens sjette rapport om visumreciprocitet .........................................29

Dagsordenspunkt 11): Det fælles europæiske asylsystem (CEAS).Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat forelagt forud for rådsmødet den 7. – 8.oktober 2010 er markeret med kursiv.Resumé:På rådsmødet den 8. - 9. november 2010 ventes formandskabet på ny at give en status påforhandlingerne om asylretsakterne. På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 gav formandska-bet en status over forhandlingerne vedrørende de af Kommissionen foreslåede retsakter tilgennemførelse af anden fase af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) og konkluderedeved samme lejlighed på diskussionerne fra en ministerkonference om asyl den 13.-14. sep-tember 2010 i Bruxelles. Der var fuld opbakning til formandskabets strategi for prioriteringenaf forhandlingerne for at nå i mål med alle seks retsakter i 2012. Redegørelser har ikke i sigselv lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet er over-holdt. Forslagene er alle omfattet af forbeholdet. Regeringen vil tage formandskabets rede-gørelse om status til efterretning.1. BaggrundAf Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for retlige og indre anlig-gender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 fremgår,at formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fællesasylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttel-se. Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventionen og andrerelevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumen-ter, der er vedtaget i første fase. Kommissionen opfordres til at afslutte evalueringen af ret-sinstrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det Europæiske Rådden 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførslen af anden fase af det europæiskeasylsystem udskudt til senest 2012.Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver ændringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningedefinitionsdirektivet ogasylproceduredirektivet.

Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, derer indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-forordningen) (KOM(2008) 820), forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om oprettelse af ”EURODAC” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på eneffektiv anvendelse af Dublin-forordningen (EURODAC-forordningen) (KOM(2008) 825) ogforslag til ændring af direktivet om modtagelsesforhold for asylansøgere (modtagelsesdirek-tivet) (KOM2008) 815).Kommissionen fremsatte den 18. februar 2009 forslag til forordning om oprettelse af et euro-pæisk asylstøttekontorforslag (Asylstøttekontoret) (KOM(2009) 66).Kommissionen fremsatte ligeledes den 18. februar 2009 forslag til beslutning om ændring afbeslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden2008-2013 for så vidt angår inddragelse af finansieringen af visse fællesskabsforanstaltnin-ger og ændring af finansieringsloftet (beslutning om ændring af flygtningefonden) (KOM2009) 67) med forslag om omprioritering af midler fra Flygtningefonden til Asylstøttekontoret.Kommissionen fremsatte den 2. september 2009 to meddelelser med forslag til et fælles EU-program for genbosætning: KOM(2009) 447 om oprettelse af et fælles EU-genbosættelsesprogram og KOM(2009) 456 med forslag til beslutning om ændring af be-slutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrations-strømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (Det fælles EU-program forgenbosætning).Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, det tilhørende for-slag om ændring af den europæiske flygtningefond og Kommissionens forslag til et fællesEU-program for genbosætning betragtes generelt som delelementer af anden fase af detfælles europæiske asylsystem.Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte de sidste to forslag påasylområdet til gennemførsel af anden fase af det fælles europæiske asylsystem: 1) forslagtil direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsbor-gere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet afen sådan beskyttelse (omarbejdning) (flygtningedefinitionsdirektivet) (KOM(2009) 551) og 2)forslag til direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling ogfratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (asylproceduredirektivet) (KOM(2009)554).På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli 2010 blev formand-skabets foreslåede prioritering af fire retsakter på området drøftet af de øvrige medlemssta-ter. De fire retsakter er Dublin- og EURODAC-forordningen, flygtningedefinitionsdirektivet ogforslaget om at udvide anvendelsesområdet for direktivet om fastboende udlændinge til atomfatte personer med international beskyttelse.Side 3

Forhandlingerne om asylproceduredirektivet og direktivet om modtageforhold, der forventesat få en længere varighed, blev dermed udskudt til kommende formandskaber.Det belgiske EU-formandskab afholdt den 13.-14. september 2010 en ministerkonferenceom asyl i Bruxelles med deltagelse af EU-medlemsstater, Kommissionen, Europa-Parlamentet UNHCR, ECRE, DIIS fra Danmark og andre NGO’er.På rådsmødet den 7. -8. oktober 2010 gav formandskabet en status på forhandlingerne omasylretsakterne. Der var fuld opbakning til formandskabets strategi for prioriteringen af for-handlingerne for at nå i mål med alle seks retsakter i 2012. Det forventes, at der udpeges endirektør for EASO på bestyrelsens første møde den 25. november 2010 i Malta. På rådsmø-det var der bred støtte til handlingsplanen for omstrukturering af det græske asylsystem ogflere tilkendegivelser om aktive bidrag til implementering, herunder dansk kapacitetsopbyg-ningstilbud. Herudover gav formandskabet en redegørelse for udbyttet af en ministerkonfe-rence om asyl den 13.-14. september 2010.På rådsmødet den 8. -9. november 2010 ventes formandskabet på ny at give en status påforhandlingerne om asylretsakterne.2. Formål og indholdDublin- og EURODAC-forordningerne (KOM(2008) 820 henholdsvis KOM(2008) 825,KOM(2009) 344 og KOM(2010) 555)Forslagene ændrer de eksisterende retsakter på området, dvs. forordning 343/2003 om fast-sættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig forbehandlingen af en asylansøgning, indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemssta-terne (Dublin-forordningen) og forordning 2725/2000 om oprettelse af ”Eurodac” til sammen-ligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen (Euro-dac-forordningen).Ændringsforslagene har navnlig fokus på at øge Dublin-systemets effektivitet samt at øgebeskyttelsesniveauet for ansøgere om international beskyttelse. Med ændringsforslagene erder foreslået indført en suspensionsmekanisme, som skal kunne suspendere Dublin-overførsler i forhold til lande, der er under særligt pres. Ændringsforslaget til Dublin-forordningen indeholder herudover forslag om at tillægge princippet om familiens enhed stør-re vægt samt at styrke retsgarantierne for ansøgerne ved at sikre information til alle ansøge-re om Dublin-proceduren, klageadgang og mulighed for opsættende virkning ved klage.Det oprindelige ændringsforslag til EURODAC-forordningen indeholder hovedsageligt tekni-ske ændringer, herunder af hensyn til regler om databeskyttelse og muligheden for at med-lemsstaterne ved én søgning kan få flere informationer end hidtil. Med ændringsforslag fra10. september 2009 har Kommissionen foreslået at give retshåndhævende myndighederadgang til oplysningerne i Eurodac.

Den 11. oktober 2010 har Kommissionen fremsat ændret forslag til EURODAC-forordningen,hvorved den foreslåede adgang for retshåndhævende myndigheder foreslås fjernet.Sagerne har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Modtagelsesdirektivet (KOM(2008) 815)Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2003/9/EF om fastsættelse af minimumsstandar-der for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (modtagelsesdirektivet).Ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet indeholder blandt andet forslag om at øge denøkonomiske bistand til asylansøgere, således at der ydes bistand på niveau med medlems-statens egne statsborgere, samt en udvidet adgang til arbejdsmarkedet for asylansøgere iden medlemsstat, hvori den pågældende opholder sig, således at der gives adgang på ar-bejdsmarkedet efter en periode på højst seks måneder efter indgivelse af ansøgningen ominternational beskyttelse.Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure. Som følge af drøftelsernepå det uformelle rådsmøde den 15.-16. juli 2010 har formandskabet besluttet at udskyde for-handlingerne om modtagelsesdirektivet.Flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009) 551Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstan-darder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller sompersoner, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådanbeskyttelse (flygtningedefinitionsdirektivet).Forslaget ændrer overordnet ikke på beskyttelsesniveauet i det eksisterende direktiv. Der erdog en række tekniske ændringer i forslaget, og forslaget indfører i det væsentligste sammerettigheder for personer, der opfylder betingelserne for at være flygtning henholdsvis har rettil subsidiær beskyttelse.Grundnotat er oversendt til Folketinget.Asylproceduredirektivet (KOM(2009) 554)Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2005/85/EF om minimumsstandarder for proce-durer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (asylproceduredirekti-vet).Forslaget indeholder en lang række ændringer, som for de flestes vedkommende dels giverflere rettigheder for asylansøgeren, dels vil kræve flere ressourcer til sagsbehandlingen.Grundnotat er oversendt til Folketinget.

Som følge af drøftelserne på det uformelle rådsmøde den 15.-16. juli 2010 har formandska-bet besluttet at udskyde forhandlingerne om asylproceduredirektivet.Fælles EU-program for genbosætning (KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456)Kommissionens forslag til et EU-program for genbosætning (Kommissionens meddelelserKOM(2009) 447 og KOM(2009) 456) består dels af et ændringsforslag til Den EuropæiskeFlygtningefond (ændringsforslag til beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007) med henblikpå fra år til år at kunne fastlægge kriterierne for, hvilke kategorier af genbosatte personer derudløser bidrag til medlemsstaterne, dels overvejelser om praktisk samarbejde mellem med-lemsstaterne om genbosætning, der vil kunne koordineres af det europæiske asylstøttekon-tor.Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Asylstøttekontoret (KOM(2009) 66)Forslaget vedrører oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til fremme af praktisk samar-bejde mellem medlemsstaterne på asylområdet. Der blev opnået politisk enighed om forsla-get på rådsmødet den 30. november 2009.Forslaget blev vedtaget som Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) Nr. 439/2010 af19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor.Det forventes, at der udpeges en direktør for EASO på bestyrelsens første møde den 25.november 2010 i Malta.Ændring af den Europæiske Flygtningefond (KOM (2009) 67)Forslaget vedrører en omprioritering af midler fra Flygtningefonden til Asylstøttekontoret ogskal ses i sammenhæng med forslaget om at etablere dette.Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.MinisterkonferenceFormålet med ministerkonferencen den 13.- 14. september 2010 var at få en større klarhedom, hvorledes der på bedste vis opnås kvalitet og effektivitet i asylsagsbehandlingen på eu-ropæisk niveau, herunder med hensyntagen til den aktuelle situation i nogle af EU’s med-lemsstater, hvor der er et stort pres på asylsystemerne, og med hensyntagen til de forslag,der allerede er fremlagt fra Kommissionens side.På konferencen drøftede ministrene følgende tre spørgsmål:1) I Stockholm-programmet genkalder Det Europæiske Råd sig vigtigheden af fællesregler, så vel som en bedre og mere sammenhængende anvendelse af dem for atSide 6

undgå eller reducere sekundære bevægelser inden for EU og øge den gensidige til-lid imellem medlemsstaterne. Det Europæiske Råd anerkender endvidere asylstøt-tekontoret (EASO) som et instrument til at udvikle og implementere det fælleseuro-pæiske asylsystem. Hvad skal være de retningsgivende principper for de igangvæ-rende forhandlinger om retsakter? Hvilke elementer kan bedst behandles gennemforøget praktisk samarbejde for at komplementere de fælles regler?2) Hvordan kan intra-europæisk solidaritet og ansvarsfordeling blive forstærket vedhjælp af en omfattende tilgang til finansiel, fysisk (forstået som reloka-tion/omfordeling) og materiel solidaritet? Hvilke aktiviteter skal det Europæiske Asyl-støttekontor deltage i med henblik på at bidrage til en fair og effektiv ansvarsforde-ling mellem EU’s medlemsstater.3) Når asylstøttekontorets formål tages i betragtning, hvilke aktiviteter skal så være detprimære fokus for kontoret? Hvilke former for god praksis, der identificeres i løbet afkonferencen, skal videreudvikles af asylstøttekontoret?På konferencen havde mange lande fokus på styrket praktisk samarbejde i relation til udfor-dringer som forbedrede og effektive asylprocedurer, indsamling af baggrundsinformationer,teknisk og kapacitetsmæssig bistand til EU-lande under pres, udsendelse, håndtering afuledsagede mindreårige, samarbejde med tredjelande om kapacitetsopbygning og frivilligintra-EU omfordeling. Formanden for Europa-Parlamentets LIBE-udvalg var ligesom UNHCRog flere ikke-statslige aktører tilhængere af både en suspensionsmekanisme i Dublin-forordningen og et omfordelingssystem.3.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.På grund af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender deltager Dan-mark ikke i vedtagelsen af de af Kommissionen fremsatte forslag, der alle er fremsat medhjemmel i EF-traktatens afsnit IV (efter Lissabon-traktaten TEUF kapitel V), og disse er hver-ken bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Det bemærkes, at Danmark har parallelaftaler i forhold til de eksisterende Dublin- og Euro-dac-forordninger, der giver Danmark ret til at fortsætte med at være tilsluttet disse retsaktermed ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Danmark giver meddelelse til Kommis-sionen inden 30 dage efter vedtagelsen om, at Danmark vil gennemføre indholdet af æn-dringerne i sin lovgivning.Der henvises i øvrigt til de specifikke notater for de enkelte sager, hvori der er redegjortnærmere for de enkelte forslag og herunder for gældende dansk ret og forslagenes konse-kvenser herfor.Vedrørende Dublin-forordningen, EURODAC-forordningen, modtagelsesdirektivet og forsla-get til ændring af den Europæisk Flygtningefond henvises til notater forud for rådsmødet den4.-5. juni 2009.Side 7

Vedrørende Det Europæiske Asylstøttekontor og Det Europæiske Genbosætningsprogramhenvises tilnotater forud for rådsmødet den 30. november 2009.Vedrørende flygtningedefinitionsdirektivet henvises til grundnotat oversendt til Folketingetden 24. marts 2010.Vedrørende asylproceduredirektivet henvises til grundnotat oversendt til Folketinget den 18.maj 2010.4.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tage formandskabets statusredegørelse til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer henvises til de notater, hvori de enkelte forslag er nærmere behandlet, jf. ovenfor underpunkt 3.6. HøringSagen har senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-vandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den 8. – 9. november 2010.7. Europa-ParlamentetDa der er tale om en status fra formandskabet, skal Europa-Parlamentet ikke høres.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en status fra formandskabet, er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikkerelevant.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserDa der er tale om en status fra formandskabet er spørgsmålet om statsfinansielle eller sam-funds økonomiske konsekvenser ikke relevant.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om status på arbejdet med det fælles europæiske asylsystem i notat forudfor rådsmødet den 30. november 2009og forud for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010.

Med hensyn til forslagene til ændring af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modta-gelsesdirektivet og forslaget til ændring af beslutningen om den Europæiske Flygtningefondkan i øvrigt henvises til notaterne forud for rådsmødet den 4.-5. juni 2009.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik ersenest blevet orienteret om forslagene om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor og etfælles europæisk genbosætningsprogram forud for rådsmødet den 30. november 2009.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik ersenest blevet orienteret om flygtningedefinitionsdirektivet ved grundnotat oversendt til Folke-tinget den 24. marts 2010, og om asylproceduredirektivet ved grundnotat oversendt til Folke-tinget den 18. maj 2010.

Dagsordenspunkt: 12) Forslag til ændring af Frontex-forordningen (KOM(2010)61)Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmøde den 7. -8. oktober 2010 ermarkeret med kursiv.Resumé:Kommissionen har den 24. februar 2010 fremsat forslag til ændring af Frontex-forordningen.Forslaget er fortsat under forhandling. Formålet med ændringsforslaget er at tilpasse forord-ningen i lyset af foretagne vurderinger og indvundne erfaringer med henblik på en præcise-ring af agenturets mandat og opgaver og afhjælpning af de mangler, der er fundet, herundersærligt reglerne om fælles operationer og pilotprojekter. Det foreslås, at grænseagenturetdanner en pulje af grænsevagter fra medlemsstaterne i et fælles støttehold (Frontex JointSupport Team) til brug for fælles operationer og pilotprojekter. Det foreslås endvidere muligtfor agenturet selv at anskaffe eller lease teknisk udstyr i forbindelse med fælles operationerog pilotprojekter. Det foreslås præciseret, at det fortsat er medlemsstaterne, der har ansvaretfor kontrollen og overvågningen af deres egne ydre grænser. Et samarbejde med det kom-mende Europæiske Asylstøttekontor (EASO) er skrevet ind, og bestemmelserne vedrørendesamarbejde med tredjelande er foreslået udbygget, herunder at Frontex skal have mulighedfor at anvende forbindelsesofficerer i tredjelande. Også reglerne om Frontex’ rolle i forbin-delse med fælles tilbagesendelsesaktioner er foreslået justeret. Forslaget er omfattet af detdanske forbehold, men udgør en videreudvikling af Schengen-samarbejdet. Danmark hartilsluttet sig den nuværende forordning på mellemstatsligt grundlag. En dansk tilknytning tilændringen af Frontex-forordningen skønnes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøko-nomiske konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de eksisterende rammer. Forslagetskønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Danmark støtter videreudvik-lingen af Frontex, idet dette har til formål at forbedre effektiviteten af Frontex’ arbejde.

Frontex-agenturet har hidtil haft til opgave at koordinere det operative samarbejde mellemmedlemsstaterne, hvad angår forvaltning af de ydre grænser. Frontex har i den forbindelseblandt andet bistået medlemsstaterne med uddannelse af nationale grænsevagter, udførtrisikoanalyser og fælles operationer.Frontex-agenturet er et EU-agentur, men medlemsstaterne er sammenfaldende med med-lemsstaterne af Schengen-samarbejdet og inkluderer derfor også lande uden for EU, som foreksempel Island, Norge og Schweiz.Det Europæiske Råd anmodede i Stockholm-programmet, som blev vedtaget af Det Euro-pæiske Råd i december 2009, Kommissionen om senest i begyndelsen af 2010 at fremsætteforslag til en præcisering af Frontex' mandat og styrkelse af dets rolle under hensyn til resul-taterne af foretaget evaluering af agenturet og medlemsstaternes rolle og ansvar inden forgrænsekontrol.Den 24. februar 2010 fremsatte Kommissionen efter evaluering og konsekvensanalyse af enfremtidig udbygning af Frontex-agenturet forslag til ændring af Frontex-forordningen.Forslaget blev præsenteret ved Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. febru-ar 2010.Af andre forordninger, som vedrører Frontex-agenturet og dets virke, kan nævnes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af enordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF)nr. 2007/2004 med hensyn til denne forordning og om regulering af gæstemedarbejderesopgaver og beføjelser.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindeligelovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 74 og artikel 77, stk. 1, litra b) og c).Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-de for eller finder anvendelse i Danmark.Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, atRådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initiativ til udvikling af Schengen-reglernetræffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forslaget i den nationale lovgivning.På rådsmødet den 8.-9. november 2010 vil der blive orienteret om status på sagen.2. Formål og indhold

Formålet med ændringsforslaget er at tilpasse forordningen i lyset af de vurderinger, der erforetaget, og de indvundne praktiske erfaringer med henblik på en præcisering af agenturetsmandat og opgaver og afhjælpning af de mangler, der er fundet, herunder særligt reglerneom fælles operationer og pilotprojekter.Forordningen indeholder:-En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med ud-styr, kombineret med, at Frontex gradvist vil indkøbe eller lease sit eget tekniske ud-styr.En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med per-sonel, kombineret med en pulje af grænsevagter, der af medlemsstaterne udstatio-neres i Frontex på halvpermanent basis med status som nationale eksperter.Der tillægges agenturet en delvis ledende rolle i forbindelse med udførelsen affælles operationer, herunder udarbejdelse af operativ plan, evaluering og rapporte-ring af hændelser.Frontex får mulighed for at finansiere og gennemføre projekter vedrørende tek-nisk bistand i tredjelande og til at indsætte forbindelsesofficerer i tredjelande.Frontex tillægges en koordinerende rolle i forbindelse med gennemførelsen affælles tilbagesendelsesaktioner.Frontex får beføjelse til at analysere operationelle risici og behov i de enkeltemedlemsstater.

Oprettelse af agenturetAfsnittet om oprettelse af agenturet indeholder som noget nyt i artikel 1 en henvisning tilSchengengrænse-kodeksen, EU-ret, folkeret, forpligtelser vedrørende adgang til internatio-nal beskyttelse og de grundlæggende rettigheder.DefinitionerUnder afsnittet om definitioner er der i artikel 1a foreslået indsat en præcisering af definitio-nen af værtsmedlemsland for at tage højde for operationer til søs. Kommissionen har herud-over foreslået, at begrebet ”medlemmer af holdene” defineres i forhold til Frontex-operationer, og at man reviderer definitionen på teknisk udstyr.Væsentligste opgaverUnder afsnittet om væsentligste opgaver, har Kommissionen i artikel 2 foreslået at udvideagenturets opgaver under risikoanalyser, således at agenturet nu også skal foretage evalue-ringer af medlemsstaternes kapacitet til at imødegå trusler og pres på de ydre grænser. DerSide 12

lægges endvidere op til, at agenturet ikke længere kun skal følge udviklingen inden forforskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser, men også deltage iudviklingen af denne forskning. Agenturet får endvidere mulighed for at koordinere tilrette-læggelsen af fælles tilbagesendelsesaktioner. Hertil får agenturet nye beføjelser i forhold tilat udvikle og drive informationssystemer samt at yde den nødvendige bistand til udvikling ogdrift af et europæisk grænseovervågningssystem.Under forhandlingerne er der opnået enighed om at bløde op på formuleringen af artikel 2,således at det ikke er medlemsstaternes kapacitet, der skal evalueres, men at Frontex skalforetage studier af udvalgte sektorer ved de ydre grænser for bedre at kunne planlægge sineoperationer.Der er i artikel 2, stk. 1a, indsat et nyt afsnit om, at alle grænsevagter og andet af medlems-staternes personale samt agenturets eget personale forud for deltagelse i operationer skalhave modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder i de grundlæggende ret-tigheder og adgang til international beskyttelse.I artikel 2, stk. 2, indføres som noget nyt en rapporteringspligt for Frontex’ administrerendedirektør i forhold til bestyrelsen i forbindelse med medlemsstaternes rapporter til agenturetom operative spørgsmål ved de ydre grænser uden for agenturets rammer.Fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænserI artikel 3, stk. 1, foreslås det skrevet ind, at agenturet forud for fælles operationer og pilot-projekter udfærdiger en grundig risikoanalyse. Herudover foreslås det skrevet ind, at fællesoperationer og pilotprojekter kan bringes til ophør af agenturet selv, hvis betingelserne forgennemførslen ikke længere er til stede.I artikel 3, stk. 2, foreslås det indført, at agenturet opretter en pulje af grænsevagter til et fæl-les støttehold til eventuel indsættelse under fælles operationer og pilotprojekter.I artikel 3, stk. 4, indføres som noget nyt en forpligtelse for agenturet til at fremsende evalue-ringsrapporterne fra fælles operationer og pilotprojekter til Frontex’ bestyrelse senest 60 da-ge efter aktivitetens afslutning.Operative aspekter af fælles operationer og pilotprojekterSom noget nyt foreslås indsat artikel 3a, som fastsætter regler for de operative aspekter vedfælles operationer og pilotprojekter. Det fremgår, at Frontex’ administrerende direktør i for-bindelse med fælles operationer og pilotprojekter udarbejder en operativ plan for aktiviteter-ne. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten indgår aftale om den operativeplan med en deltaljeret angivelse af de organisatoriske forhold med videre.Sammensætning og indsættelse af Frontex’ fælles støttehold

Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 3b, der fastsætter regler for sammensætningog indsættelse af fælles støttehold. Der vil være en national pulje, som medlemsstaterne ud-peger, efter at Frontex’ bestyrelse har truffet afgørelse om det samlede antal grænsevagtertil denne pulje. Disse grænsevagter stilles til rådighed med henblik på indsættelse efter, atagenturet anmoder medlemsstaterne herom. Medlemsstaterne har, medmindre der er op-stået en usædvanlig situation, pligt til at bidrage med grænsevagter, uden at antallet er angi-vet nærmere. Agenturet har en frist på 30 dage til at indgive anmodning til medlemsstaterneom indsættelse af grænsevagter fra den fælles pulje. Agenturet betaler omkostningerne iforbindelse med medlemsstaternes nationale puljes grænsevagters deltagelse i de fællesstøttehold. Herudover bidrager medlemsstaterne med nationale eksperter, som udstatione-res til agenturet i op til seks måneder, og som agenturet kan indsætte i forbindelse med fæl-les operationer og pilotprojekter uden forinden at have anmodet medlemsstaterne herom.Medlemmerne af støtteholdene skal i forbindelse med udførelsen af deres opgaver fuldt udoverholde de grundlæggende rettigheder og respektere den menneskelige værdighed.Instruktion af Frontex’ fælles støtteholdSom noget nyt foreslås indsat artikel 3c om instruktion af Frontex’ fælles støttehold. Detfremgår, at det under indsættelsen af de fælles støttehold er værtsmedlemsstaten, som ud-steder instrukser til holdene i overensstemmelse med den operative plan. Agenturet kangennem sin koordinationsansvarlige overbringe sine synspunkter til værtsmedlemsstaten,som skal tage hensyn til disse synspunkter. Værtsmedlemsstaten giver den koordinations-ansvarlige den nødvendige bistand og fuld adgang til støtteholdene under indsættelsen.RisikoanalyseSom noget nyt er der i artikel 4 om risikoanalyse indført en forpligtelse for medlemsstaternetil at videregive alle de nødvendige oplysninger om situationen og om eventuelle trusler vedde ydre grænser til agenturet. Herudover foretager agenturet regelmæssigt en vurdering afmedlemsstaternes kapacitet til at imødegå forestående udfordringer ved de ydre grænser.Agenturet evaluerer på den baggrund medlemsstaternes strukturer, udstyr og ressourcermed hensyn til grænsekontrol. Resultaterne heraf forelægges mindst en gang årligt for Fron-tex’ bestyrelse.Uddannelse og forskningUnder afsnittet om uddannelse i artikel 5 er der som noget nyt indført en forpligtelse for med-lemsstaterne til at indarbejde agenturets fælles grundlæggende uddannelsesprogram i med-lemsstaternes uddannelse af nationale grænsevagter. Herudover der indsat en henvisningtil, at de nationale grænsevagter blandt andet skal undervises i de grundlæggende rettighe-der og adgang til international beskyttelse.Som noget nyt foreslås det i artikel 6, at agenturet ikke alene følger relevant forskning foragenturets mandat, men også yder bidrag til denne forskning.Teknisk udstyrSide 14

Under afsnittet om teknisk udstyr i artikel 7, stk. 1, foreslås som noget nyt, at agenturet nufår mulighed for selv at indkøbe eller lease teknisk udstyr i forbindelse med fælles operatio-ner, pilotprojekter, indsættelse af hurtige grænseindsatshold, tilbagesendelsesaktioner ellerprojekter vedrørende teknisk bistand. Inden erhvervelse af udstyr, der medfører væsentligeudgifter for agenturet, skal der foretages en grundig behovs- og costbenefit-analyse. Vedstørre indkøb eller leasing skal agenturet indgå aftale med en medlemsstat, som sørger forindregistrering af udstyret. Indregistreringsstaten eller leverandøren af udstyret tilvejebringernødvendige eksperter og teknisk mandskab til at betjene det tekniske udstyr.I artikel 7, stk. 2 til 4 foreslås indsat bestemmelser, hvoraf det fremgår, at en central forteg-nelse over teknisk udstyr til rådighed udarbejdes af agenturet, og at denne fortegnelse skalindeholde et minimumsantal af hver type teknisk udstyr. For så vist angår minimumspuljen,som medlemsstaterne er forpligtet til at bidrage til, skal medlemsstaterne kunne stille udsty-ret til rådighed efter anmodning fra agenturet med en frist på 30 dage, medmindre at med-lemsstaten står over for en helt usædvanlig situation. Medlemsstaternes bidrag til puljen afteknisk udstyr revideres en gang årligt.Under forhandlingerne er der vedrørende medlemsstaternes forpligtelse til at bidrage medteknisk udstyr opnået enighed om at indsætte en bestemmelse om, at denne forpligtelsefastlægges nærmere i forbindelse med de årlige bilaterale forhandlinger mellem den enkeltemedlemsstat og Frontex.Som noget nyt foreslås indsat artikel 7, stk. 5, om medlemsstaternes refusion af udgifter. Detforeslås, at agenturet finansierer det tekniske udstyr, som er en del af minimumspuljen,mens teknisk udstyr herudover samfinansieres af agenturet med op til 60 % af udgifterne.Bestemmelsen er indsat som et incitament til medlemsstaterne til at bidrage mest muligt tilminimumspuljen, som agenturet finansierer fuldt ud.Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 7, stk. 6, hvor bestyrelsen pålægges pligt tilat aflægge rapport en gang om måneden til Frontex’ bestyrelse om sammensætning og ind-sættelse af det tekniske udstyr.Støtte til medlemsstater i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de yd-re grænserDen nuværende artikel 8 foreslås ophævet, da reglerne dækkes af bestemmelserne om fæl-les operationer, teknisk bistand og Frontex’ fælles støttehold.Operativ plan og omkostninger (ved de hurtige grænseindsatshold)Af mere teknisk art foreslås artikel 8e, stk. 1, litra f) til i), hvoraf litra h) og i) er nye, affattetsåledes, at de stemmer overens med artikel 3a, litra f) og g) om operative aspekter af fællesoperationer og pilotprojekter.

Af samme årsag foreslås artikel 8h affattet således, at der indsættes en bestemmelse omrefusion af omkostninger i forbindelse med Frontex’ fælles støttehold.Samarbejde om tilbagesendelseUnder afsnittet om samarbejde om tilbagesendelse i artikel 9 foreslås det som noget nyt, atmedlemsstaterne kan anmode agenturet om at yde den nødvendige bistand og sikre koordi-neringen af tilrettelæggelsen af medlemsstaternes fælles tilbagesendelsesaktioner inden forrammerne af EU’s tilbagesendelsespolitik. Det foreslås endvidere, at agenturet forpligtes tilat opstille en adfærdskodeks for tilbagesendelse med fly af tredjelandsstatsborgere. Ad-færdskodeksen skal være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder. Det fo-reslås endvidere, at adfærdskodeksen udfærdiges, så der effektivt kan udøves tilsyn underhele tilbagesendelsesaktionen. Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne endvidere til atafgive en meddelelse en gang om måneden til agenturet om tilbagesendelsessituationen i deenkelte medlemsstater. I forbindelse med samarbejdet om tilbagesendelse samarbejderagenturet ligeledes med relevante tredjelande herom.Under forhandlingerne er der opnået enighed om, at medlemsstaterne alene skal afgivemeddelelse til Frontex om tilbagesendelsessituationen, hvis der er behov herfor.Systemer til udveksling af oplysninger og databeskyttelseUnder afsnittet om systemer til udveksling af oplysninger foreslås det indsat i artikel 11, atagenturet udvikler og driver et informationssystem, der kan udveksle klassificerede oplysnin-ger, som ikke er personoplysninger, med Kommissionen og medlemsstaterne.Som noget nyt foreslås endvidere indsat bestemmelser i artikel 11a og 11b om databeskyt-telse og behandling af klassificerede og ikke-klassificerede følsomme oplysninger, hvor detfremgår, at behandlingen af disse oplysninger foretages i henhold til gældende EU-ret ogKommissionens regler og principper herom.Samarbejde med EU-agenturer og internationale organisationerUnder afsnittet om samarbejde med andre EU-agenturer og -organer og internationale orga-nisationer i artikel 13 foreslås indsat en henvisning til, at agenturet endvidere kan samarbej-de med Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder.Fremme af det operative samarbejde med tredjelandeSom noget nyt foreslås der under afsnittet om samarbejde med tredjelande i artikel 14, stk.1, indsat en direkte henvisning til menneskerettighederne.Det foreslås endvidere i artikel 14, stk. 2-3, at agenturet skal have mulighed for i tredjelandeat indsætte forbindelsesofficerer, som skal indgå i et samarbejde med medlemsstaternesforbindelsesofficerer. Der kan kun indsættes forbindelsesofficerer i tredjelande med en

grænseforvaltning, som er i overensstemmelse med minimumsstandarder for menneskeret-tigheder.I artikel 14, stk. 4 foreslås, at der skabes mulighed for, at agenturet kan opnå EU-finansieringtil at iværksætte projekter til at yde tredjelande teknisk bistand.I artikel 14, stk. 5, præciseres, at medlemsstaterne i deres aftaler med tredjelande efter om-stændighederne indsætter bestemmelser om agenturets rolle og kompetence.Endelig foreslås det indsat som noget nyt i artikel 14, stk. 7, at forinden indsættelse af for-bindelsesofficerer i medfør af artikel 14, stk. 2, eller agenturets samarbejde med tredjelande imedfør af artikel 14, stk. 6, skal Kommissionen have udtalt sig til fordel herfor.Hjemstedsaftale og personaleDer foreslås som noget nyt indsat artikel 15a, hvor det præciseres, at der skal indgås enhjemstedsaftale om mere praktiske forhold mellem agenturet og den medlemsstat, som hu-ser agenturet.Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 17, stk. 3, hvor det præciseres, at det aleneer agenturets personale, der under nærmere betingelser kan udnævnes til koordinationsan-svarlige for fælles operationer og pilotprojekter, og det alene er nationale eksperter udsendtaf medlemslandene, som kan tilknyttes Frontex’ fælles støttehold.Som noget nyt indsættes de mere tekniske bestemmelser artikel 17, stk. 4-5, hvor det frem-går, at bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelser i forhold til vedtægten for EU-tjenestemænd, og at bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, så de nationale eksperter kanudstationeres ved agenturet.Bestyrelsens beføjelser og sammensætning og den administrerendes direktør opgaver ogbeføjelserSom noget nyt foreslås det indsat i artikel 20, stk. 2, litra h), at Kommissionen skal forhånds-godkende agenturets organisationsplan og personalepolitik. Bestemmelsen er indsat for, atKommissionen overordnet kan sikre, at budgettet overholdes.Som noget nyt indsættes endvidere i artikel 20, stk. 2, litra i), en bestemmelse om, at Fron-tex’ bestyrelse godkender agenturets flerårige plan med henblik på at sikre den langsigtedestrategi.Det foreslås som en mindre justering i artikel 20, stk. 4, at bestyrelsen kan rådgive den ad-ministrerende direktør om blandt andet aktiviteter vedrørende forskning.Som noget nyt foreslås det indsat i artikel 31, stk. 1, at bestyrelsesmedlemmernes mandat-periode kan forlænges. I den nuværende forordning er det alene muligt at forlænge mandat-perioden en enkelt gang.Side 17

Det foreslås endvidere, at artikel 21, stk. 3, om de Schengen-associerede lande (Norge, Is-land og Schweiz) deltagelse i agenturets arbejde justeres.Det foreslås indsat som noget nyt under den administrerende direktørs opgaver og beføjel-ser i artikel 25. stk. 3, litra g), at den administrerende direktør har til opgave at iværksætteden operative plan ved fælles operationer og pilotprojekter.EvalueringSom noget nyt foreslås det indsat under artikel 33, stk. 2a, at den eksterne evaluering af for-ordningens gennemførelse, som foretages hvert femte år, skal indeholde en analyse afagenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter til at virke med instruks fra agen-turet og en beskrivelse af de retlige rammer, der ville være nødvendige til dette formål.Under forhandlingerne er der opnået enighed om at ændre teksten med hensyn til evaluerin-gerne af agenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter, så ordvalget er i over-ensstemmelse med Stockholm-programmet, hvor man opererer med begrebet ”et europæisksystem af grænsevagter”.Det foreslås endvidere indsat under artikel 33, stk. 2b, at evalueringen skal indeholde enanalyse af, hvordan charteret om de grundlæggende rettigheder er blevet overholdt i hen-hold til nærværende forordning.IkrafttrædenDet fremgår af artikel 2 i forslaget til ændring af forordningen, at forordningen træder i kraftpå tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIfølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-de for eller finder anvendelse i Danmark.Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, atRådet har truffet foranstaltning om et forslag om eller et initiativ til udbygning af Schengen-reglerne træffe foranstaltning om, hvorvidt det vil gennemføre foranstaltningen i den nationa-le lovgivning.Forslaget udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne.Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark ikke del-tager i vedtagelsen, og ændringsforslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse iDanmark.Side 18

En gennemførelse af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil ikke få lovgivningsmæssi-ge konsekvenser i Danmark.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter videreudviklingen af Frontex, idet dette har til formål at forbedre effektivi-teten af Frontex’ arbejde.5. Generelle forventninger til andre landes holdningGenerelt forventes landene at være tilfredse med forslaget, men flere lande har allerede un-derstreget vigtigheden af, at Frontex’ koordinerende rolle bliver fremhævet tydeligere, og atder i forbindelse med evalueringer af medlemsstaternes grænsesystemer ikke kommer til atske en overlapning med de allerede eksisterende Schengen-evalueringer.6. HøringForslaget til forordningen er senest sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl-og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den 8. – 9. november 2010.7. Europa-ParlamentetKommissionen har sendt ændringsforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversen-delsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens-stemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294.Europa-Parlamentet har som mulig dato for sagens behandling i plenum anført den 8. marts2011.8. NærhedsprincippetÆndringsforslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, daspørgsmålet om effektivisering af Frontex ikke løses gennem national regulering i de enkeltemedlemsstater.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserEn vedtagelse af ændringen af forordningen vil ikke få direkte statsfinansielle eller sam-fundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark ikke deltager i vedtagelsen. Forordningen erikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.Det vurderes ikke, at gennemførelsen af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil fåstatsfinansielle konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de eksisterende rammer ellerEU-budgetmæssige konsekvenser, idet Kommissionen ikke har stillet forslag om en ændringaf Frontex’ samlede budget.Side 19

Dagsordenspunkt 13) Forslag til forordning til ændring af forordningen om oprettelseaf et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (IFO’er) (KOM (2009)322)Revideret notat. Ændringer i forhold til tidligere notat udarbejdet forud for rådsmøde den 25.-26. februar 2010 er markeret med kursiv.Resumé:Rådets forordning om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer blev ved-taget den 19. februar 2004. Indvandringsforbindelsesofficerer er udstationeret til tredjelandeaf medlemslandene i forbindelse med indsatsen mod ulovlig indvandring. Den 8. juli 2009fremsatte Kommissionen sit forslag om en ændring af forordningen med henblik på at tilpas-se og effektivisere netværket i lyset af de foreløbige indhøstede praktiske erfaringer og påden baggrund give netværket bedre arbejdsbetingelser. Ændringerne i forslaget omfatterblandt andet tilskyndelse til brug af webbaserede informations- og koordinationsnet, tætteresamarbejde med FRONTEX, mulighed for at andre lande end det aktuelle formandskabslandkan indkalde til møder med forbindelsesofficererne samt forenkling af rapporteringsforpligtel-serne. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Forslaget medfører hverken statsfinan-sielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen ser positivt på samarbejdet mel-lem medlemslandenes indvandringsofficerer og effektiviseringer heraf.1. BaggrundForordningen om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (IFO’er), somblev vedtaget den 19. februar 2004, fastlægger en forpligtigelse til at indføre visse former forsamarbejde mellem medlemsstaternes IFO’er. Ved en IFO forstås i forslaget en repræsen-tant for en af medlemsstaterne, som er udsendt til et tredjeland for at etablere og opretholdekontakt med dette lands myndigheder med henblik på blandt andet bekæmpelse af ulovligindvandring og styring af lovlig migration. IFO’er udsendes normalt til medlemsstatens kon-sulære myndighed i tredjelandet.Forslaget til forordning om ændring af forordningen om oprettelse af et netværk af indvan-dringsforbindelsesofficerer af 8. juli 2009 fremsættes, fordi Kommissionen er af den opfattel-se, at de foreslåede ændringer er nødvendige for at sikre en effektiv brug af dette vigtigesamarbejdsredskab i forbindelse med forvaltningen af migration og de ydre grænser. Formå-let med forslaget er under hensyntagen til de praktiske erfaringer at tilpasse forordningen tilændringer i fællesskabsretten, som er trådt i kraft efter forordningens vedtagelse.Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, nr. 3 litra b og artikel 66 i trakta-ten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. de-cember 2009, hvorfor hjemmelsbestemmelserne nu er Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF) artikel 79, nr. 2, litra c og artikel 74.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindelige be-slutningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. Lissabon-traktatens artikel 294.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF, træffer Danmark i henhold til ar-tikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vilgennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vilafgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2010 forventes der givet enstatus på sagen, der ventes vedtaget på et snarligt efterfølgende rådsmøde, når sagen erfærdigbehandlet i forhold til Europa-Parlamentet.2. Formål og indholdForslagets artikler 1 og 2 a vedrører fremme af brugen af det eksisterende informations- ogkommunikationsnet – ICONet. ICONet blev oprettet ved Rådets beslutning den 16. marts2005 om oprettelse at et sikkert, webbaseret informations- og koordinationsnet for medlems-staternes indvandringsmyndigheder. Netværket indeholder strategiske, taktiske og operatio-nelle oplysninger vedrørende ulovlige migrationsstrømme. Netværket står til rådighed forIFO’erne, men det er Kommissionens opfattelse, at det ikke bliver brugt i tilstrækkelig grad.Dette er baggrunden for, at Kommissionen ønsker netværket nævnt i dette forslag.Formålet med artikel 2 b er at skabe et retsgrundlag, der sikrer forbindelse og samarbejdemellem FRONTEX og IFO’erne. FRONTEX blev oprettet ved Rådets forordning af 26. okto-ber 2004 som et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU’s yd-re grænser. Kommissionen anfører, at med bedre forbindelser og samarbejde vil IFO’ernekunne bidrage til FRONTEX’ opgavevaretagelse, blandt andet i forhold informationsindsam-ling, støtte til det operationelle samarbejde og udveksling af erfaringer. Forslaget giver blandtandet mulighed for, at FRONTEX kan deltage i IFO’ernes regionale møder.Forslagets artikel 2 c skal skabe mulighed for, at andre lande end formandskabslandet kanindkalde til regionale møder for IFO’erne. I den nuværende forordning er det kun formand-skabslandet, der kan indkalde til regionale møder mv. Da andre end formandskabslandetogså kan have interesse heri, ønsker Kommissionen at give mulighed herfor.Forslagets artikel 3 vedrører en forenkling af rapporteringssystemet vedrørende IFO’ernesaktiviteter. Den eksisterende forordning indeholder et meget omfattende rapporteringssy-stem - herunder forpligtelser for formandskabslandet. Det er Kommissionens opfattelse, atsystemet ikke bliver brugt. Forslaget indeholder derfor forslag til et enklere og mindre omfat-Side 22

tende rapporteringssystem, der skal sikre mere regelmæssige rapporteringer. Rapporterin-ger skal som udgangspunkt kun ske for udvalgte regioner eller specifikke emner af særligrelevans for EU i relation til ulovlig indvandring. Det fremhæves i forslaget, at dette også skalsikre, at Europa Parlamentet, som medlovgiver på dette område, modtager de nødvendigeoplysninger.Det bemærkes, at midlerne i EU’s grænsefond – oprettet ved Europa Parlamentets og Rå-dets beslutning af 23. maj 2007 – også kan anvendes til IFO’ernes aktiviteter. Danmark del-tager i grænsefonden på mellemfolkeligt grundlag i medfør af protokollen om Danmarks stil-ling.3. Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herforVedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efterProtokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bin-dende for eller finder anvendelse i Danmark.Da der er tale om en retsakt, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Dan-mark, i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling, inden seks måneder efter for-ordningens vedtagelse tage stilling til, hvorvidt forordningen skal gennemføres i national lov-givning.En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag vurderes ikke at få lovgivningsmæssi-ge konsekvenser.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen ser positivt på samarbejdet mellem medlemslandenes indvandringsofficerer ogeffektiviseringer heraf.5. Generelle forventninger til andre landes holdningForslaget forventes at have bred opbakning fra medlemsstaterne.6. HøringForslaget til ændringen af forordningen er senest blevet sendt i skriftlig høring i Specialud-valget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den 8.-9.november 2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal inddrages i sagen i medfør af proceduren for den almindelige lov-givningsprocedure i henhold til TEUF artikel 294.

Der foreligger en foreløbig rapport af 29. april 2010 fra Europa-Parlamentets LIBE-udvalg,hvor Europa-Parlamentets LIBE-udvalg blandt andet foreslår, at termen ”illegal immigration”erstattes af ”irregular immigration”.Europa-Parlamentet har som mulig dato for sagens behandling i plenum anført den 13. de-cember 2010.8. NærhedsprincippetForslaget vedrører alene en præcisering og effektivisering af et allerede eksisterende sam-arbejde mellem myndigheder, og nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserEn dansk tilslutning til ændringen af forordningen vurderes ikke at have statsfinansielle, sam-fundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg, Folketingets Retsudvalgog Folketingets Udvalg for Udlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitikblev forelagt sagen forud for rådsmødet den 25.- 26. februar 2010.

Dagsordenspunkt 14): Forslag om ændring af visum-forordningen vedrørende Bosni-en-Hercegovina og Albanien (KOM (2010)256) og (KOM (2010)0358).Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmøde den 3.-4. juni 2010 er mar-keret med kursiv.Resumé:Kommissionen har den 27. maj 2010 fremsat forslag til Rådets forordning om ændring afforordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgereskal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredje-lande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (visumforordningen). Forslaget er fremsatnu med henblik på, at der parallelt med behandlingen af forslaget foregår en vurdering af defremskridt i de to landes køreplan mod visumfrihed, som skal være opfyldt før forslaget kanvedtages. Formålet med forslaget er at fritage statsborgere fra to lande på det vestlige Bal-kan, Bosnien-Hercegovina og Albanien, fra krav om visum. Nærhedsprincippet ses over-holdt. Forslaget medfører ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Re-geringen kan tilslutte sig vedtagelsen af forslaget forudsat at alle opstillede betingelser forvisumfrihed er opfyldt.1. BaggrundKommissionenhar fremsatet forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 omfastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visumved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritagetfor dette krav (visumforordningen).Forslaget er fremsat med henblik på, at der parallelt medbehandlingen af forslaget foregår en vurdering af de fremskridt i de to landes køreplan modvisumfrihed, som skal være opfyldt, før forslaget kan vedtages.Forslaget er fremsatpå baggrund af dialoger om visumliberalisering med landene på detvestlige Balkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Montenegro og Serbien),hvorefter landene af Kommissionen og medlemslandene er blevet vurderet i forhold til deresopfyldelse af en række tekniske krav inden for fire nærmere bestemte områder: dokument-sikkerhed, bekæmpelse af ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed samt spørgsmålvedrørende eksterne forbindelser og grundlæggende rettigheder, herunder retten til ikke atblive diskrimineret.Forslagetskal ses som en opfølgning på konklusionerne fra topmødet mellem EU og detvestlige Balkan, som blev afholdt i Thessaloniki den 21. juni 2003, hvor stats- og regerings-cheferne bekræftede vigtigheden af en dialog om visa til kortvarigt ophold. De bekræftedesamtidig det europæiske perspektiv for landene i det vestlige Balkan. Denne Thessaloniki-dagsorden fastslog især, at udsigterne til visumliberalisering for landene i det vestlige Balkanudgør et mål, der er knyttet til de fremskridt, de pågældende lande gør for så vidt angår gen-nemførelse af store reformer på områder som styrkelse af retssamfundet, bekæmpelse aforganiseret kriminalitet, korruption og ulovlig migration og styrkelse af den administrative ka-pacitet med hensyn til grænsekontrol og dokumentsikkerhed.

Forslagetskal endvidere ses som led i en regelmæssig revision af visumforordningen ogsammensætningen af de to dertil knyttede landelister over, hvilke landes statsborgere der erhenholdsvis visumpligtige og fritaget for visum.Kommissionens forslag om Rådets forordning om ændring af visumforordningener fremsatmed hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk.2, litra a.Forslagetskal herefter vedtagesmed kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almin-delige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.Ifølge artikel 6 i Protokollen om Danmarks Stilling finder forbeholdet for retlige og indre an-liggender ikke anvendelse på foranstaltninger, der udpeger de tredjelandsstatsborgere, derskal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. - 9. no-vember 2010 vil lægge op til vedtagelse af forslaget.2. Formål og indholdFormålet medforslagetom Rådets forordning om ændring af visumforordningen er at tilpas-se de to landelister tilknyttet visumforordningen, så de fuldt ud afspejler den nye situation ilandene i det vestlige Balkan, og de fremskridt, der er gjort i dialogerne om visumliberalise-ring, som blev indledt i 2008 med Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Montenegroog Serbien.Kroatien har været fritaget for krav om visum siden marts 2001 og Rådet traf den 30. no-vember 2009 afgørelse om visumfrihed for statsborgere fra Makedonien, Serbien og Monte-negro med ikrafttræden den 19. december 2009 (forordning nr. EU/1244/2009).Med forslagetbliverborgere fra Bosnien-Hercegovina og Albanien gjort visumfri ved indrejsei Schengen-landene, hvis de pågældende er indehavere af et biometrisk pas fra datoen forforslagets ikrafttræden.Kommissionens forslag lægger op til ikrafttræden dagen efter offentliggørelsen af forslagetsvedtagelse, hvilket forventeligt kan ske i efteråret/vinter 2010.Kommissionen har udarbejdet rapport af 14. september 2010 vedrørende evaluering af Bos-nien-Hercegovinas og Albaniens fremskridt vedrørende de enkelte benchmarks i de to lan-des køreplaner mod visumfrihed, som ikke var opfyldt på tidspunktet for Kommissionens sid-ste evaluering den 19. april 2010. Det fremgår heraf, at Kommissionen anser Bosnien-Hercegovina og Albanien for at have taget de nødvendige skridt mod at opfylde de dele afkøreplanen, som ikke var fyldestgørende opfyldt i efteråret 2009 og foråret 2010.

3.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslagets vedtagelse har ingen konsekvenser for dansk ret.4.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af forslaget, forudsat at alle opstillede betingelserfor visumfrihed er opfyldt.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe øvrige medlemsstater ventes at kunne tilslutte sig Kommissionens forslag, forudsat at deopstillede betingelser i Bosnien-Hercegovinas og Albaniens køreplan mod visumfrihed er op-fyldt ved vedtagelsen af forslaget.6. HøringSagen harsenestværet sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-vandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den8.-9. november 2010.7. Europa-ParlamentetForslaget forventes herefter vedtaget med kvalificeret flertal i overensstemmelse med denalmindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.Europa-Parlamentet har den 28. september 2010 udtalt sig om forslaget og har opfordretRådet til, at forslaget om visumfrihed for Bosnien-Hercegovina og Albanien behandles hur-tigst muligt, samt, at visumfrihed for de to lande støttes, såfremt de nødvendige betingelserherfor er opfyldt.8. NærhedsprincippetÆndring af den gældende visumforordning kan alene ske ved fremsættelse af forslag fraKommissionen, og nærhedsprincippet vurderes opfyldt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserVedtagelsen af forordningen vil ikke få statsfinansielle konsekvenser for Danmark.Forordningsforslaget har hverken samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige ellerforbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikEt grundnotat om ændring af visumforordningen i forhold til tre af de fem Vestbalkan-landeer den 21. september 2009 oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets UdvalgSide 27

Dagsordenspunkt 15): Kommissionens sjette rapport om visumreciprocitetNyt notat.Resumé:Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet informerer om sin sjette rapport om status pågensidighed i visumfritagelsen mellem visse tredjelande og EU-landene. Rapporten forelig-ger endnu ikke. Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen er enig i, at der bør søges opnåetgensidighed i fritagelsen fra krav om visum for alle EU-landene i forhold til de lande, der iføl-ge visumforordningen ikke er visumpligtige ved indrejse til Schengen-området.1. BaggrundKommissionen fremlagde henholdsvis den 11. januar 2006, den 5. oktober 2006, den 14.september 2007, den 23. juli 2008 og den 20. oktober 2009 sin første, anden, tredje, fjerdeog femte rapport om visumreciprocitet i forhold til visse konkrete tredjelande, der i medfør afvisumforordningen er fritaget for krav om visum ved indrejse i Schengen-området.Kommissionens rapporter fremlægges i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5, i Rådetsforordning nr. 539/2001 som ændret ved forordning 851/2005 af 2. juni 2005 vedrørendegennemførelse af visumreciprocitet i visumforordningen.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8-9. november 2010 forventes Kommissio-nen at orientere om sin sjette rapport om status på opnåelse af gensidighed i fritagelsen frakrav om visum mellem visse tredjelande og EU-landene, og der må forventes en fokus påspørgsmålet om Canadas genindførelse af visum for tjekkiske statsborgere.2. Formål og indholdPå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. juni 2005 vedtog medlemsstaterne atændre procedurerne i visumforordningen for Fællesskabets reaktionsmuligheder over fortredjelande, der er fritaget fra krav om visum ved indrejse til Schengen-området, men somopretholder eller indfører visumpligt over for en eller flere EU-medlemsstater. De ændredeprocedurer udbygger blandt andet Kommissionens mulighed for på medlemsstaternes vegneat forhandle med de pågældende tredjelande om eventuelle ændringer i disses visumpolitik.I den forbindelse har Kommissionen henholdsvis den 11. januar 2006, den 5. oktober 2006,den 14. september 2007, den 23. juli 2008 og den 20. oktober 2009 fremlagt rapporter omresultaterne af forhandlingerne med blandt andre USA, Canada og Australien. Drøftelsernehar specielt vedrørt de EU-lande, der tiltrådte EU den 1. maj 2004.Siden påbegyndelsen af Kommissionens forhandlinger med de pågældende tredjelande erder sket fremskridt i forhold til alle tredjelandene, herunder i forhold til USA, der i november2008 på baggrund af den amerikanske lovgivning om nye betingelser for deltagelse i Visa

Waiver Programmet valgte at fritage borgere fra Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauenog Slovakiet for krav om visum ved indrejse i USA.Kommissionens sjette rapport om visumreciprocitet foreligger endnu ikke.Kommissionens sjette rapport forventes blandt andet at indeholde en omtale af Canadas en-sidige genindførelse af visumpligt over for tjekkiske statsborgere i juli 2009 på baggrund af etstort antal tjekkiske asylansøgere i Canada inden for det seneste år og resultatet af de drøf-telser, dette har medført.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er enig i, at der bør søges opnået gensidighed i fritagelsen fra krav om visum foralle EU-landene i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige vedindrejse til Schengen-området.5. Generelle forventninger til andre landes holdningMedlemsstaterne forventes at tage Kommissionens status i den kommende sjette rapport tilefterretning.6. HøringSagen har senest været sendt i skriftlig høriing i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-vandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den 8. - 9. november 2010.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetDa der er tale om oplysninger om status vedrørende gensidighed i forhold til krav om visummellem EU-landene og visse tredjelande, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Sagen skønnesendvidere hverken at have miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenserfor Danmark.