Kommentarer integrationspolitik 2010

Foreningen ”Verdens kvinder i Danmark”, der har som mål at hjælpe integrationen afindvandrerkvinder i det danske samfund, vil også gerne bidrage til debatten omintegrations politik med de erfaringer og behov, vi oplever vores medlemmer har.Mange af vores medlemmer og kvinder i vores netværk, er kvinder, der er kommet tilDanmark fra de tidligere sovjetiske republikker. Alle har de gode uddannelser frahjemlandet, en stor motivation for at komme ud på arbejdsmarkedet så hurtigt sommuligt og deltager aktivt i foreningslivet. ”Verdens kvinder i Danmark” rummerkvinder med mange forskellige kvalifikationer. En del af medlemmerne arbejderindenfor deres faglige felt, mens andre er beskæftigede i jobs, hvor de i virkelighedener overkvalificerede. Alle vil gerne bruge deres faglige og personlige kvalifikationerindenfor de fag de har uddannet sig til. Men samtidig er det langt fra alle, der er aktivtsøgende i forhold til relevante job. Mange mangler en tro på, at det kan lykkes ogopgiver på forhånd. De har erfaringer og viden, de er fagligt stærke, men ersproghandikappede og på grund af deres sproghandikap kan de ikke konkurrere medetniske danskere.Vi identificerer ikke blot sprogbarrieren som et problem på individniveau, vi mener, atproblemet også kræver medvirken fra det omgivende samfund. Sprogbarrierer er etstrukturelt problem og ikke kun et individuelt spørgsmål. Uanset hvor gode karaktererman har fået, er det ikke nok at beståDanskuddannelse 3.Det gør ikke en klar til entil at vise sit potentiale på arbejdspladsen, i offentlig debatter osv., da detniveaumæssigt set er alt for lavt.Mange af os er mange gange blevet undervurderet på grund af sprogligevanskeligheder. Mange af os har oplevet at vores ideer, tanker og forslag er blevetundervurderet, og at vi skal kæmpe hårdt for at få dem igennem. Vi bruger mangeressourcer på det, og når vi endelig bliver hørt, er det ofte for sent at realisereprojekterne.Sprogbarrieren giver stress i dagligdagen og økonomiske problemer. Hvis vi endelighar fået et godt job, kan vi alligevel ikke konkurrere med vores danske kolleger: Nårvores danske kolleger går på f.eks. karriereudviklingskurser, bruger vi vores tid på atudvikle vores sproglige kompetencer. Vi er nødt til at bruge alle vores ressourcer på at

lære dansk, og vi vil skulle lære det resten af vores liv. De fleste af os lærer danskhver aften og hver weekend. Men hvilken hjælp kan vi få udefra?Nogle virksomheder har sprogundervisning, men det er som regel samme niveau somDanskuddannelse 3.Nogle sprogcentre tilbyder sprog mentorordning, som hjælpermeget, men det er dyrt for os at betale selv. Fagforeningernes efteruddannelses tilbuder aldrig målretter sprogudvikling. Hvis vi er heldige og vores arbejdsgiver betaler foret sprogkursus, giver det alligevel ikke point til lønstigning. Vi synes, atsprogudviklingskurser også skal tages i betragtning, så vi derigennem har mulighedfor at vores lønudvikling følger vores kolleger.Vi er stærk overbevist om, at sproglige barrierer opleves af de fleste udlændinge, derkommer til Danmark. Deres succes i integration og medborgerskab er megetafhængig af muligheder for en konsekvent forbedring af deres danskkundskaber.Problematikken, som vi oplever, kan godt perspektiveres til andre indvandregrupper.Det gavner ikke det danske samfund, at der er for mange højtuddannede nydanskere,som ikke kan komme til at bruge deres potentialer og kvalifikationer optimalt.Videregående uddannelse kombineret med manglende sprogkundskaber kan ogsåvære en specifik barriere for at få job, fordi nydanskere, for at komme ind påarbejdsmarkedet, ofte søger stillinger som de er overkvalificerede til.Der er mange af højtuddannede nydansker,som vil tilbage på skolebænken og

lære mere dansk, selv om de er godt integrerede, selv om de måske har etarbejde, men arbejde, som ikke svarer til deres kvalifikationer på grund afmanglende sprogkundskaber. De har afsluttet Danskuddannelserne med Prøvei Dansk 3 eller Prøve i Dansk 2. Det vil sige formelt er der ikke noget at hente ikommunernes pengekasser. Men vi oplever, at der er en stort kløft imellemDU3 modul 5 og DU3 modul 6 (Studieprøveniveau). Det er ikke alle, der egnersig til den prøve, heller ikke alle danskere for den sags skyld, for det er ikkekun den sproglige prøve, men mest af alt en studieforberedende prøve meden stærk akademisk karakter.Vi tror ikke, at myndighederne har noget overblik

Derfor vurderer vi, at der bør være nogle betalte kurser i dansk for udlændingemed en høj uddannelse hjemmefra, som ikke skal studerer videre i det danskeuddannelsessystem, men som føler sig ikke så godt tilpas sprogligt på detdanske arbejdsmarked. Kurserne skal være skræddersyede og tilpassede til debehov de forskellige udlændinge har, det være sig udtalevanskeligheder,grammatik, skriftlig fremstilling eller samtale. De skulle også gerne virkekvalifikationsfremmende og integrationsfremmende – for det højner både detfaglige og det sociale niveau at kunne bedre dansk. Det giver også mangeplusser på selvtillidskontoen.Mangfoldighedsledelse giver positive resultater på bundlinjen. Det vil give positivtafkast både i hele det danske samfund og i den enkelte virksomhed eller arbejdsplads.

Vores forening, Verdens kvinder i Danmark, kan komme med mange eksempler på atsamfundet kan drage nytte af vores personlige viden og værktøj.Sproglig efter - og videreuddannelse er efter vores mening også etligestillingsspørgsmål. Der skal være lige vilkår for alle. Nydanske skal have desamme udviklingsvilkår som etniske danske.Danskundervisning kan gribes an på mange måder og på mange niveauer — ogeksperter, arbejdsgivere, faglige organisationer, frivillige organisationer, borgere samtpotentielle brugere kan sammen finder nye løsninger. Udviklingen af indvandreressproglige færdigheder skal gå langt hurtigere end det gør nu. Et konkret forslag kunnevære at Kommuner tilbyder en gratis sprogmentorordning.Desuden mener vi, at kommunen skal forpligte sig til at tilbyde opkvalificeringstilbududover almindelig danskundervisning til alle integrationsborgere, herundersprogmentor, afklarings- og opkvalificeringstilbud, samt følge op på borgernesdeltagelse og progression i tilbuddene.Derfor vil vi foreslå, at Kommuner går forrest med at udvikle og udbyde en sprogligefteruddannelse på forskellige niveauer, samt mere nuanceret jobtræningstilbud fornydanskere med høj uddannelse.En sprogmentor ordning skal sammen med yderligere afklaring og opkvalificering ogsåtilbydes de ledige udlændinge, som er færdige med deres integrationsprogram og ikkemodtager sociale ydelserEt andet konkret forslag er at Kommuner indgår i et partnerskab med fagligeorganisationer som fx DJØF og Dansk Magisterforening om at udvikle et sprogligtvidereuddannelsesforløb, der bygger oven på Danskuddannelse 3.Foreningen ”Verdens kvinder i Danmark”, uddyber gerne vores forslag og selvfølgeligdeltager vi også hellere end gerne i selve udviklingsarbejdet.Det er vigtigt, at der i kommunen er gode tilbud og udviklingsmuligheder, der støtterop om den store motivation som mange nydanskere har i forhold til det livslangeprojekt, det er at blive bedre til det danske sprog.Verdens kvinder i DanmarkKarlygash Amandosova og Alma Bekturganova Andersen