UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 195: Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i blandet udvalg den 22.-23. september 2011

Dagsordenspunkt 10): Status på det fælleseuropæiske asylsystem (CEAS) .......................... 2Dagsordenspunkt 11): Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden forintegration af tredjelandsstatsborgere (Kom(2011) 455)........................................................10Dagsordenspunkt 12) Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS) ....... 15Dagsordenspunkt 13): Schengen-overvågning: Meddelelse fra Kommissionen medtilhørende forslag til retsakter om henholdsvis muligheden for at tillade ekstraordinærgenindførsel af indre grænsekontrol og forslag til ændring af forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsenaf Schengen-reglerne, som Kommissionen fremlagde den 16. november 2010 (KOM(2010)624).........................................................................................................................................19Dagsordenspunkt 14) Forslag til ændring af Frontex-forordningen (KOM(2010) 61) ............24Dagsordenspunkt 15): Forslag til Europaparlaments og Rådets forordning om ændring afforordning (EF) nr. 1931/2006 (forordningen for lokal grænsetrafik) med henblik på atinddrage Kaliningradregionen og bestemte polske administrative distrikter i et område, derbetragtes som grænseområde KOM(2011) 461 endelig........................................................36Dagsordenspunkt 16): Udarbejdelse af liste over rejsedokumenter, der giver indehaveren rettil at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med visum, og om oprettelse af enmekanisme til føring af denne liste – (KOM(2010) 662).........................................................41Dagsordenspunkt 17): Kommissionens handlingsplan vedrørende samarbejde med landene idet østlige partnerskab. ..........................................................................................................46Dagsordenspunkt 18) Kommissionens forslag til et direktiv om en enkelt procedure forudstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt forarbejdskraftsindvandrere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat (Single Permit)(KOM(2007) 638).................................................................................................................... 49

Af Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for retlige og indre anlig-gender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 fremgår,at formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fællesasylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttel-se. Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventionen og andrerelevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumen-ter, der er vedtaget i første fase. Kommissionen opfordres til at afslutte evalueringen af ret-sinstrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det Europæiske Rådden 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførslen af anden fase af det europæiskeasylsystem udskudt til senest 2012.Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver ændringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningedefinitionsdirektivet ogasylproceduredirektivet.Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, derer indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-forordningen) (KOM(2008) 820), forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-Side 2

ordning om oprettelse af ”EURODAC” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på eneffektiv anvendelse af Dublin-forordningen (EURODAC-forordningen) (KOM(2008) 825) ogforslag til ændring af direktivet om modtagelsesforhold for asylansøgere (modtagelsesdirek-tivet) (KOM2008) 815).Kommissionen fremsatte den 18. februar 2009 forslag til forordning om oprettelse af et euro-pæisk asylstøttekontorforslag (Asylstøttekontoret) (KOM(2009) 66).Kommissionen fremsatte ligeledes den 18. februar 2009 forslag til beslutning om ændring afbeslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden2008-2013 for så vidt angår inddragelse af finansieringen af visse fællesskabsforanstaltnin-ger og ændring af finansieringsloftet (beslutning om ændring af flygtningefonden) (KOM2009) 67) med forslag om omprioritering af midler fra Flygtningefonden til Asylstøttekontoret.Kommissionen fremsatte den 2. september 2009 to meddelelser med forslag til et fælles EU-program for genbosætning: KOM(2009) 447 om oprettelse af et fælles EU-genbosættelsesprogram og KOM(2009) 456 med forslag til beslutning om ændring af be-slutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrations-strømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (Det fælles EU-program forgenbosætning).Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, det tilhørende for-slag om ændring af den europæiske flygtningefond og Kommissionens forslag til et fællesEU-program for genbosætning betragtes generelt som delelementer af anden fase af detfælles europæiske asylsystem.Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte de sidste to forslag påasylområdet til gennemførsel af anden fase af det fælles europæiske asylsystem: 1) forslagtil direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsbor-gere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet afen sådan beskyttelse (omarbejdning) (flygtningedefinitionsdirektivet) (KOM(2009) 551) og 2)forslag til direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling ogfratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (asylproceduredirektivet) (KOM(2009)554).På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli 2010 blev formand-skabets foreslåede prioritering af fire retsakter på området drøftet af de øvrige medlemssta-ter. De fire retsakter er Dublin- og EURODAC-forordningen, flygtningedefinitionsdirektivet ogforslaget om at udvide anvendelsesområdet for direktivet om fastboende udlændinge til atomfatte personer med international beskyttelse.Forhandlingerne om asylproceduredirektivet og direktivet om modtageforhold, der forventesat få en længere varighed, blev dermed udskudt til kommende formandskaber. Kommissio-nen har på rådsmødet den 8.-9. november 2010 tilkendegivet, at man på baggrund af med-

lemsstaternes tilbagemeldinger i løbet af første halvår 2011 vil fremsætte nye ændringsfor-slag til modtagedirektivet og asylproceduredirektivet.Kommissionen fremsatte den 1. juni 2011 nye ændringsforslag til modtagelses- og asylpro-ceduredirektivet, og i rådskonklusionerne vedtaget på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 be-kræftede medlemsstaterne deres engagement i etableringen af et fælles europæisk asylsy-stem inden udgangen af 2012.På rådsmødet den 22.-23. september 2011 forventes det polske formandskab at give en sta-tus på forhandlingerne af retsakterne på asylområdet. Endvidere forventes Kommissionen atpræsentere de to nye ændringsforslag om modtagelsesforhold og asylprocedurer.2.Formål og indhold

Dublin- og EURODAC-forordningerne (KOM(2008) 820 henholdsvis KOM(2008) 825,KOM(2009) 344 og KOM(2010) 555)Forslagene ændrer de eksisterende retsakter på området, dvs. forordning 343/2003 om fast-sættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig forbehandlingen af en asylansøgning, indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemssta-terne (Dublin-forordningen) og forordning 2725/2000 om oprettelse af ”EURODAC” til sam-menligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen(EURODAC-forordningen).Ændringsforslagene har navnlig fokus på at øge Dublin-systemets effektivitet samt at øgebeskyttelsesniveauet for ansøgere om international beskyttelse. Med ændringsforslagene erder foreslået indført en suspensionsmekanisme, som skal kunne suspendere Dublin-overførsler i forhold til lande, der er under særligt pres. Ændringsforslaget til Dublin-forordningen indeholder herudover forslag om at tillægge princippet om familiens enhed stør-re vægt samt at styrke retsgarantierne for ansøgerne ved at sikre information til alle ansøge-re om Dublin-proceduren, klageadgang og mulighed for opsættende virkning ved klage.Det er fortsat spørgsmålet om en suspensionsmekanisme, der er det væsentligste udestå-ende i rådsregi. Suspensionsmekanismenhar blandt andet været foreslåeterstattet af ennødmekanisme, der indeholder flere elementer, herunder om varsling og dokumentation afproblemstillingen. Der er fortsat ikke opnået enighed om en sådan mekanisme i rådsregi.Det oprindelige ændringsforslag til EURODAC-forordningen indeholder hovedsageligt tekni-ske ændringer, herunder af hensyn til regler om databeskyttelse og muligheden for at med-lemsstaterne ved én søgning kan få flere informationer end hidtil. Med ændringsforslag fra10. september 2009 har Kommissionen foreslået at give retshåndhævende myndighederadgang til oplysningerne i EURODAC.Den 11. oktober 2010 har Kommissionen fremsat ændret forslag til EURODAC-forordningen,hvorved den foreslåede adgang for retshåndhævende myndigheder foreslås fjernet.

På baggrund af ønske fra medlemsstaterne vil Kommissionen genoverveje muligheden for atfremsætte et ændret forslag, hvorved der gives retshåndhævende myndigheder adgang tiloplysningerne i EURODAC.Sagerne har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Modtagelsesdirektivet (KOM(2008) 815)Kommissionen fremsatte et nyt ændringsforslag til modtagelsesdirektivet den 1. juni 2011 ogforventes at præsentere dette på rådsmødet den 22.-23. september 2011.Ændringsforslagetomfatter forslag til ændring afdet eksisterende direktiv 2003/9/EF omfastsættelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne(modtagelsesdirektivet).Kommissionen fremsatte oprindeligt i oktober 2009 ændringsforslaget til modtagelsesdirekti-vet indeholdende blandt andet forslag om at øge den økonomiske bistand til asylansøgere,således at der ydes bistand på niveau med medlemsstatens egne statsborgere, samt en ud-videt adgang til arbejdsmarkedet for asylansøgere i den medlemsstat, hvori den pågældendeopholder sig, således at der gives adgang på arbejdsmarkedet efter en periode på højst seksmåneder efter indgivelse af ansøgningen om international beskyttelse.Kommissionen tilkendegav på rådsmødet den 8.-9. november 2010, at man på baggrund afmedlemsstaternes tilbagemeldinger ville fremsætte nye ændringsforslag til modtagedirekti-vet.Ændringsforslaget fremsat den 1. juni 2011 ses umiddelbart at tage højde for en del af kritik-ken fra medlemsstaterne. Forslaget lægger således op til en adgang til arbejdsmarkedet ef-ter seks måneder fra indgivelsen af en asylansøgning, hvis der ikke er truffet afgørelse iasylsagen i første instans, og efter tolv måneder, hvis der er tale om en kompliceret sag. Vi-dere skal økonomiske ydelser til asylansøgerne sikre muligheden for, at asylansøgere kanforsørge sig selv. Hvis niveauet for økonomiske ydelser til asylansøgere er forskelligt fra det,der tildeles egne statsborgere, skal dette behørigt begrundes. Derudover kan fremhæves, atder er indført en udvidet familiedefinition (gifte mindreårige, adskilt fra deres ægtefælle),skærpede regler om frihedsberøvelse af asylansøgere, samt hensyn til sårbare personermed særlige behov og til barnets tarv for så vidt angår indkvartering.Sagen om det oprindelige forslag har været forelagt i den nationale procedure.Grundnotatom ændringsforslaget af 1. juni 2011 vil blive oversendt snarest muligt.Flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009) 551Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstan-darder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller sompersoner, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådanbeskyttelse (flygtningedefinitionsdirektivet).Side 5

Forslaget ændrer overordnet ikke på beskyttelsesniveauet i det eksisterende direktiv. Der erdog en række tekniske ændringer i forslaget, og forslaget indfører i det væsentlige sammerettigheder for personer, der opfylder betingelserne for at være flygtning henholdsvis har rettil subsidiær beskyttelse.Forhandlingerne om forslaget til et revideret flygtningedefinitionsdirektiv er nået langt, ogformandskabet har indledt egentlig triologforhandlinger med Europa-Parlamentet.Forhand-lingerne forventes afsluttet under polsk formandskab.Sagen har været forelagt i den nationale procedure.Asylproceduredirektivet (KOM(2009) 554)Kommissionen fremsatte et nyt ændringsforslag til asylproceduredirektivet den 1. juni 2011og forventes at præsentere dette på rådsmødet den 22.-23. september 2011.Forslagetindeholder forslag til ændring afdet eksisterende direktiv 2005/85/EF om mini-mumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemssta-terne (asylproceduredirektivet). Det oprindelige forslag fra oktober 2009 indeholdt en langrække ændringer, som for de flestes vedkommende dels gav flere rettigheder for asylansø-geren, dels ville kræve flere ressourcer til sagsbehandlingen.Kommissionen tilkendegav på rådsmødet den 8.-9. november 2010, at man på baggrund afmedlemsstaternes tilbagemeldinger ville fremsætte et nyt ændringsforslag til asylprocedure-direktivet.Det ændrede forslag søger at tage højde for medlemsstaternes bekymringer over risikoenfor øgede ressourcebehov og længere sagsbehandlingstid ved det oprindelige forslag.Forslaget lægger blandt andet op til en ændring af bestemmelserne om hensyn til ansøgere,som vurderes at have behov for særlige asylprocedurer, pligten til at videreuddanne sagsbe-handlere i asylfasen, fristen for at træffe afgørelse i første instans indenfor seks måneder,med mulighed for forlængelse til tolv måneder, fristen på 72 timer for registrering af asylan-søgere, en højere grad af informationsforpligtelse over for asylansøgere, pligten til at tilbydeasylansøgere medicinske undersøgelser, hvis der er mistanke om tortur eller overgreb, kla-geadgang over alle afgørelser, samt en indskrænket adgang til at anvende den accelereredeprocedure.Grundnotat om det oprindelige forslag er oversendt til Folketinget.Grundnotat om ændrings-forslaget af 1. juni 2011 vil blive oversendt snarest muligt.Fælles EU-program for genbosætning (KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456)Kommissionens forslag til et EU-program for genbosætning (Kommissionens meddelelserKOM(2009) 447 og KOM(2009) 456) består dels af et ændringsforslag til Den EuropæiskeSide 6

Flygtningefond (ændringsforslag til beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007) med henblikpå fra år til år at kunne fastlægge kriterierne for, hvilke kategorier af genbosatte personer derudløser bidrag til medlemsstaterne, dels overvejelser om praktisk samarbejde mellem med-lemsstaterne om genbosætning, der vil kunne koordineres af det europæiske asylstøttekon-tor.Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Asylstøttekontoret (KOM(2009) 66)Forslaget vedrører oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til fremme af praktisk samar-bejde mellem medlemsstaterne på asylområdet. Der blev opnået politisk enighed om forsla-get på rådsmødet den 30. november 2009.Forslaget blev vedtaget som Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) Nr. 439/2010 af19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor.På bestyrelsens første møde den 25. november 2010 på Malta blev nederlandske Rob Vis-ser udpeget som administrerende direktør for Asylstøttekontoret. Asylstøttekontoretblevetableret den 19. juni2011 ogharsit sæde på Malta.Asylstøttekontoret indgik den 1. april 2011 en aftale med de græske myndigheder om opera-tionalisering af den græske migrationshandlingsplan. Bistand til genopbygningen af migrati-onssystemet i Grækenland er Asylstøttekontorets første væsentlige opgave.3.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.På grund af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender deltager Dan-mark ikke i vedtagelsen af de af Kommissionen fremsatte forslag, der alle er fremsat medhjemmel i EF-traktatens afsnit IV (efter Lissabon-traktaten TEUF kapitel V), og disse er hver-ken bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Det bemærkes, at Danmark har parallelaftaler i forhold til de eksisterende Dublin- og Euro-dac-forordninger, der giver Danmark ret til at fortsætte med at være tilsluttet disse retsaktermed ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Danmark giver meddelelse til Kommis-sionen inden 30 dage efter vedtagelsen om, at Danmark vil gennemføre indholdet af æn-dringerne i sin lovgivning.Der henvises i øvrigt til de specifikke notater for de enkelte sager, hvori der er redegjortnærmere for de enkelte forslag og herunder for gældende dansk ret og forslagenes konse-kvenser herfor.

Regeringen kan tage formandskabets statusredegørelse til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer henvises til de notater, hvori de enkelte forslag er nærmere behandlet, jf. ovenfor underpunkt 3.6. HøringSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS)den 29. august2011.Under mødet i SPAIS den 18. maj 2011 forud for rådsmødet den 9.-10. juni 2011 bemærke-deDansk Flygtningehjælp, at man finder det positivt, at Danmark vil arbejde for en mekani-ske, der kan forudse og afværge situationer som den i Grækenland, men mener dog, at det-te bør følges af en suspensionsmekaniske, for de tilfælde hvor forebyggelse og afværgelseikke virker.Amnesty International støttede dette synspunkt.7. Europa-ParlamentetDa der er tale om en status fra formandskabet, skal Europa-Parlamentet ikke høres.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en status fra formandskabet, er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikkerelevant.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserDa der er tale om en status fra formandskabet er spørgsmålet om statsfinansielle eller sam-funds økonomiske konsekvenser ikke relevant.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om status på arbejdet med det fælles europæiske asylsystem i notat forudfor rådsmødet den 30. november 2009, forud for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010, forud forrådsmødet den 11.-12. april 2011,og forud for rådsmådet den 9.-10. juni 2011.Forud forrådsmødet den 2.-3. december 2010 blev der desuden orienteret herom sammen med enstatus for forhandlingerne af retsakterne på indvandringsområdet.Med hensyn til forslagene til ændring af Dublin-forordningen, EURODAC-forordningen, detoprindelige forslag til ændring af modtagelsesdirektivet og forslaget til ændring af beslutnin-gen om den Europæiske Flygtningefond kan i øvrigt henvises til notaterne forud for rådsmø-det den 4.-5. juni 2009.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik ersenest blevet orienteret om forslagene om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor og etfælles europæisk genbosætningsprogram forud for rådsmødet den 30. november 2009.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik ersenest blevet orienteret om flygtningedefinitionsdirektivet forud for rådsmødet den 2.-3. de-cember 2010.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik ersenest blevet orienteret om det oprindelige forslag til ændring af asylproceduredirektivet vedgrundnotat oversendt til Folketinget den 18. maj 2010.

Dagsordenspunkt 11): Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden forintegration af tredjelandsstatsborgere (Kom(2011) 455).Spørgsmålet om forbeholdet er ikke relevant, da der er tale om en meddelelse.Nyt notat.Resumé:Det forventes, at der på rådsmødet den 22.-23. september 2011 vil være en præsentation ogefterfølgende drøftelse af Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for inte-gration af tredjelandsstatsborgere. Meddelelsen udgør en del af handlingsplanen for imple-menteringen af Stockholm-programmet, der fastsatte seks prioriteter på integrationsområdeti perioden 2010-2015. Kommission ønsker med meddelelsen at fremhæve de udfordringer,der er på integrationsområdet og komme med anbefalinger samt forslag til indsatsområder.Kommissionen lægger i meddelelsen særligt vægt på det fælles ansvar for integrationssty-ring, hvorunder Kommissionen fremsætter en række anbefalinger til foranstaltninger, somKommissionen og medlemsstaterne opfodres til at gennemføre i forhold til integration gen-nem aktiv deltagelse, mere handling på lokalt plan, samt inddragelse af oprindelseslandene.Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen er overordnet positivt indstilletover for Kommissionens meddelelse.1. BaggrundI 2004 vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) en række fælles principper vedrørendeintegration i EU (Common Basic Principles), som bl.a. understreger, at integration er en dy-namisk tovejsproces. I 2005 fremlagde Kommissionen en meddelelse, som omfatter et op-læg til en integrationsdagsorden, herunder en række initiativerne som nu er gennemført.Med Lissabon-traktaten blev der i artikel 79, stk. 4, indført hjemmel til at fastsætte foranstalt-ninger, der skal fremme og støtte medlemsstaternes indsats med henblik på at fremme inte-gration af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på deres område, uden at der ertale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestem-melser.I Stockholm-programmet, som Det Europæiske Råd vedtog den 10.-11. december 2009, un-derstregede Rådet, at vellykket integration af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold for-bliver nøglen til at få størst muligt udbytte af fordelene ved indvandring. Det anføres endvide-re, at Kommissionen skal støtte medlemslandenes integrationspolitikker ved en videreudvik-ling af strukturer og redskaber til vidensudveksling og koordination med andre relevante poli-cy områder så som uddannelse, social inklusion og særligt beskæftigelse. Rådet inviteredeendvidere Kommissionen til i perioden 2010-2015 at støtte medlemslandenes indsats på defølgende seks prioriterede områder:

1. gennem udvikling af en koordineringsmekanisme, der involverer Kommissionen ogmedlemsstaterne, og som anvender en fælles referenceramme, som skal forbedrestrukturerne og redskaberne for europæisk vidensudveksling,2. på samlet at integrere integrationsspørgsmål i alle relevante politikområder,3. i retning af at indkredse fælles praksis og europæiske moduler til støtte for integrati-onsprocessen, herunder væsentlige elementer såsom introduktionskurser og sprog-undervisning, et stærkt engagement fra værtssamfundets side og indvandrernes ak-tive deltagelse i alle aspekter af samfundslivet,4. i retning af udvikling af kerneindikatorer inden for et begrænset antal relevante poli-tikområder (f.eks. beskæftigelse, uddannelse og social inddragelse) til overvågningaf resultaterne af integrationspolitikker med henblik på at gøre de nationale erfarin-ger mere sammenlignelige og styrke den europæiske læringsproces,5. på forbedret konsultation med og inddragelse af civilsamfundet under hensyn til in-tegrationsbehovene på forskellige politikområder og under anvendelse af det euro-pæiske integrationsforum og det europæiske websted om integration,6. på at styrke de demokratiske værdier og den sociale sammenhængskraft i relation tilindvandring og integration af indvandrere, og at fremme tværkulturel dialog og kon-takter på alle niveauer.Af rådskonklusionerne fra det seneste rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 9.-10.juni 2011 fremgår det bl.a., at Rådet understreger betydningen af at opbygge et inklusivtsamfund ved at integrere tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold som led i en dynamisktovejsproces. Det fremgår videre, at Rådet ser frem til Kommissionens meddelelse om eneuropæisk dagsorden for integration på baggrund af de nye kompetencer, som traktaten omDen Europæiske Unions funktionsmåde har skabt.Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for integration af tredjelandsstats-borgere erstatter Kommissionens tidligere meddelelse ”En Fælles Dagsorden for Integration”fra 2005.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011 forventes Kommis-sionen at præsentere meddelelsen. Endvidere forventes der at blive lagt op til en drøftelse afde fremadrettede initiativer, som Kommissionen har foreslået i meddelelsen med henblik påat støtte medlemsstaternes indsats for at fremme integration af tredjelandsstatsborgere, deropholder sig lovligt på deres område.2. Formål og indholdKommissionens meddelelse om integration af tredjelandsstatsborgere præsenterer Kommis-sionens bidrag til debatten om, hvordan integration bedre forstås og støttes. Dette skal ses ilyset af dels de fælles europæiske integrationsmæssige udfordringer dels immigrations- ogintegrationspolitikkens rolle for at nå 2020 målene i forhold til arbejdsløshed, uddannelse ogfattigdomsbekæmpelse. Kommissionen anerkender indledningsvis, at EU landenes demo-grafiske sammensætning er i forandring på grund af indvandring, og at dette leder til nye for-hold for social sammenhængskraft og regeringstiltag i forhold til offentlige bekymringer.

Kommissionen sætter i meddelelsen fokus på tre områder: integration som en måde at reali-sere potentialet ved indvandring, det fælles ansvar for integrationsstyring og ”vejen frem”.Vægten i meddelelsen lægges på det fælles ansvar for integrationsstyring, hvorunder Kom-missionen fremsætter anbefalinger til foranstaltninger, som Kommissionen og medlemssta-terne opfordres til at gennemføre i forhold til integration gennem aktiv deltagelse, mere hand-ling på lokalt plan samt inddragelse af oprindelseslandene.Uanset at der ikke er muligt at vedtage integrationsstrategier i EU regi, kan EU bidrage meden ramme for at monitorering, benchmarking og udveksling af erfaringer og best practice,ligesom medlemsstaterne kan tilskyndes gennem de europæiske finansielle instrumenter.For så vidt angår den del, der vedrørerintegration gennem deltagelse,er der tale om enklassisk tilgang til aktiv deltagelse med fokus på sprogundervisning, uddannelse, arbejde,forbedring af leveforhold for udsatte og bedre brug af EU-midler. Afsnittet forholder sig ogsåtil ligebehandling og fremme af forståelse for fundamentale værdier og deltagelse i den de-mokratiske proces.Handling på lokalt planvedrører decentralisering af integrationspolitik, således at integratio-nen i vidt omfang skal ske på kommunalt plan frem for på statsplan, dog således at statsligeorganer sikrer lige adgang til serviceydelser i landet. Der fokuseres endvidere på udvikling afudsatte boligområder. Endelig fremhæves der i denne sammenhæng betydningen af samar-bejde på alle niveauer. Der vil skulle foretages en resultatvurdering i forhold til øget beskæf-tigelse, højere uddannelsesniveau, bedre social inklusion og aktivt medborgerskab.For så vidt angårinddragelse af oprindelseslandene,fremhæver Kommissionen tre niveauer.For det første forberedelse af indvandrere inden udrejsen til et medlemsland, som bl.a. ved-rører sprogundervisning og eventuelt styrkelse af den enkeltes kompetencer. For det andetbedre udnyttelse af kontakten mellem lokale diasporagrupper og oprindelseslandet, hvilketbl.a. omfatter støtte til, at iværksættere kan investere i deres oprindelsesland. For det tredjecirkulær migration bl.a. via mobile partnerskabsaftaler, som kan understøtte integrationsiniti-ativer i både EU og oprindelseslandene.Afslutningsvist indeholder meddelelsen et afsnit om det videre forløb, hvor Kommissionenfremhæver behovet for at møde integrationsmæssige udfordringer i partnerskaber nationalt,regionalt og lokalt, men også som en ”three way process”, der inkluderer indvandrere,værtssamfund og oprindelseslande. Der nævnes også de eksisterende fora for dialog og vi-densdeling, nemlig de nationale kontaktpunkter for integration (NCPI) og det Europæiske In-tegrations Forum (civilsamfundsdeltagelse). Derudover henvises der til udviklingen af modu-ler, som skal udgøre en europæisk referenceramme for opbygningen og implementeringenaf praksis på integrationsområdet i medlemslandene. Endelig nævner Kommissionen, at derer identificeret en række indikatorer inden for fire områder af integrationsindsatsen – arbejde,uddannelse, social inddragelse og aktivt medborgerskab – som skal anvendes til at monito-rere udviklingen på integrationsområdet. Arbejdet vedrørende moduler og indikatorer er igang.

Meddelelsen komplimenteres af et medfølgende arbejdspapir fra Kommissionen, der giver etoverblik over EU-initiativer på integrationsområdet.Kommission ønsker med meddelelsen at fremhæve de udfordringer, der er på integrations-området og komme med anbefalinger samt forslag til indsatsområder. Samtidig henviserKommissionen til, at EU kan bidrage med at styre og guide medlemsstaternes indsatsergennem forskellige instrumenter.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforDa der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter, at der inden for EU fastlægges en europæisk dagsorden for integration,og er overordnet positivt indstillet over for Kommissionens meddelelse.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes holdninger.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 29. august 2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en meddelelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om en meddelelse fra Kom-missionen.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-valg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Dagsordenspunkt 12) Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.Revideret notat. Ændringer i forhold til notat udarbejdet forud for rådsmødet den 9-10. juni2011 er markeret med kursiv.Resumé:Formandskabet og Kommissionen forventes på rådsmødet at give Rådet den seneste statuspå den VIS-tidsplan, som Rådet (retlige og indre anliggender) tilsluttede sig i forbindelsemed rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 og den 11.-12. april 2011, hvoraf fremgår, at dencentrale VIS-database er klar til drift den 24. juni 2011 med egentlig idriftsættelse den 11.oktober 2011. Medlemslandene havde frist til inden udgangen af juli 2011 til at meddele overfor Kommissionen, om landene har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på attage VIS i brug. Danmark har den 26. juli 2011 meddelt Kommissionen, at Danmark har truf-fet de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til at fremsende oplysninger til detcentrale VIS via den nationale grænseflade og har truffet de nødvendige tekniske og juridi-ske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af de oplysninger til VIS for alle ansøg-ningsdossierer i den første region. Såfremt det på denne baggrund imod forventning blivernødvendigt at drøfte en ny tidsplan for VIS, vil Danmark støtte op om den kortest mulige for-sinkelse, og Kommissionen bør i den forbindelse opfordres til at overveje alle muligheder for,at enkelte landes forsinkelser med hensyn til gennemførelsen af VIS ikke forsinker syste-mets idriftsættelse centralt og for de medlemsstater, der er klar dertil. Da der alene er taleom et orienteringspunkt, har sagen ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser, ligesom nærhedsprincippet ikke er relevant. Regeringen vil tage statusrapporten fraformandskabet og Kommissionen til efterretning.

1. BaggrundEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssyste-met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold(VIS-forordningen) blev vedtaget den 9. juli 2008.VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive anvendt af med-lemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige, når den centrale VIS-database ogkommunikationslinjerne mellem medlemsstaterne og den centrale VIS-database er meldtklar til brug, og når alle medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet denødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af oplysnin-ger relateret til visumsagsbehandling. Den officielle dato herfor blev i december 2008 fastlagttil december 2009, men blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novembertil 1. december 2009 udsat til december 2010 som følge af forsinkelse i udviklingen af dencentrale VIS-database og i visse medlemsstaters gennemførelse af VIS.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. til 8. oktober 2010 orienterede formand-skabet og Kommissionen om status for gennemførelsen af VIS og fremlagde en ny tidsplan,Side 15

For at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem(VIS) blev der under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2010 oriente-ret om status for gennemførelsen af VIS og oplyst om en ny tidsplan for VIS, som medlems-staterne tog til efterretning.Efter den nye tidsplan vil den centrale VIS-database først være klar til idriftsættelse ultimojuni 2011, hvor medlemsstaternes konsulære afdelinger i den første region, hvori VIS udrul-les, også forventes at være klar. Kommissionen har således den 30. november 2009 i med-før af VIS-forordningens artikel 48, stk. 4, truffet beslutning (Kommissions beslutning2010/49/EC) om de første regioner, hvor VIS idriftsættes. Den første region bliver Nordafri-ka, den anden omfatter Israel, Jordan, Libanon og Syrien, mens den tredje omfatter landenepå den Arabiske halvø, omkring den Persiske Golf samt Afghanistan. Endnu en forudsæt-ning for en idriftsættelse vil være, at medlemsstaterne også er klar til anvendelse af VIS tilkontrol på grænserne 20 dage efter den planlagte idriftsættelse af systemet.Rådet godkendte på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011 et op-læg, der lyder på egentlig idriftsættelse i første halvdel af oktober 2011 for brug af systemetpå de diplomatiske repræsentationer i Nordafrika og – 20 dage senere – for kontrol vedgrænserne ved opslag i VIS for visumpligtige indrejsende.Medlemslandene havde frist til slutningen af juli 2011 for at meddele Kommissionen, hvorvidtde nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til at fremsende oplysninger til det cen-trale VIS via den nationale grænseflade og de nødvendige tekniske og juridiske foranstalt-ninger til indsamling og fremsendelse af de oplysninger til VIS for alle ansøgningsdossierer iden første region er truffet.Danmark har den 26. juli 2011 meddelt Kommissionen, at Danmark har truffet de nødvendi-ge foranstaltninger i overensstemmelse hermed.3.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er alene tale om et orienteringspunkt, der derfor ikke umiddelbart forventes at havestatsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssigekonsekvenser.Gennemførelsen af VISforventesat kunne holdes inden for de hidtil afsatte rammer på bag-grund af den på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. - 8. oktober 2010 fastlagtetidsplan for VIS og den dato for egentlig idriftsættelse af systemet, som Rådet på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 11. -12. april 2011 tog til efterretning.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om VIS i forbindelse med forhandlingerne om VIS-forordningen, som derblev opnået politisk enighed om ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. ju-ni 2007, og som blev vedtaget den 9. juli 2008.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. fe-bruar 2009, den 6. april 2009 og den 4. - 5. juni 2009, den 21. september 2009, den 23. ok-Side 17

Dagsordenspunkt 13): Schengen-overvågning: Meddelelse fra Kommissionen med til-hørende forslag til retsakter om henholdsvis muligheden for at tillade ekstraordinærgenindførsel af indre grænsekontrol og forslag til ændring af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kon-trol af anvendelsen af Schengen-reglerne, som Kommissionen fremlagde den 16. no-vember 2010 (KOM(2010) 624).Fælles aktuelt notat mellem Justitsministeriet og Integrationsministeriet.Spørgsmålet om forbeholdet er ikke relevant for så vidt angår meddelelsen. Kommende for-slag til retsakter vil være omfattet af forbeholdet, men må forventes at udgøre en videreud-vikling af Schengen-reglerne.

Resumé:På rådsmødet forventes der at være en præsentation og efterfølgende drøftelse af Kommis-sionens kommende meddelelse om overvågning af Schengen-området med tilhørende for-slag til retsakt om ændring af Schengen-grænsekodeksets bestemmelser om indre grænse-kontrol, hvorved der åbnes mulighed for at tillade ekstraordinær genindførsel af indre græn-sekontrol, samt af Kommissionens forslag til ændring af forslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen afSchengen-reglerne, som Kommissionen fremlagde den 16. november 2010(KOM(2010)624). Meddelelsen og forslagene til retsakter er endnu ikke fremsat af Kommis-sionen. Det formodes, at meddelelsen og forslagene til retsakter er en opfølgning på konklu-sionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011. For så vidt angår forslagetvedrørende Schengen-grænsekodekset formodes det, at forslaget til retsakt vil indeholde kri-terier for, hvornår der er tale om en ekstraordinær situation samt procedurerne for, hvordanen beslutning om at genindføre grænsekontrol skal træffes. For så vidt angår forslaget tilændring af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indfø-relse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne formodesdet, at forslaget vil lægge op til en yderligere styrkelse af evalueringsmekanismen i forhold tilden, der blev lagt op til i det ovenfor nævnte forslag, som Kommissionen fremlagde den 16.november 2010 (KOM(2010)624). Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. De lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser afforslagene til retsakter vil blive overvejet, når forslagene fremlægges af Kommissionen.Nærhedsprincippet er ikke relevant for meddelelsen, men vil blive overvejet i forhold til dekommende forslag til retsakter. Meddelelsen er ikke omfattet af retsforbeholdet, men dekommende forslag til retsakt vil være omfattet af forbeholdet, der dog formodes at udgøre envidereudvikling af Schengen-reglerne. Regeringen forventes at være overordnet positiv overfor Kommissionens meddelelse og forslag til retsakter, men vil tage stilling til de enkelte ele-menter heraf, når disse er præsenteret af Kommissionen.Side 19

1. BaggrundMeddelelsen om Schengen-overvågning og forslaget til retsakt om muligheden for at tilladeekstraordinær genindførsel af indre grænsekontrol samt forslaget til ændringen af Kommis-sionens forslag om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen afSchengen-reglerne foreligger endnu ikke.Det formodes, at der blandt andet vil være tale om en opfølgning på Kommissionens medde-lelse af 4. maj 2011, hvoraf det fremgår, at Kommissionen i overensstemmelse medfransk/italiensk ønske vil undersøge mulighederne for at fremsætte et forslag om mulighedfor genindførelse af indre grænsekontrol i ekstraordinære tilfælde.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 blev der vedtagetrådskonklusioner, som blandt andet henviste til Kommissionens meddelelse af 4. maj 2011.Rådet støttede Kommissionens intentioner om at reflektere over en sådan udvikling afSchengen-samarbejdet og så frem til, at Kommissionen præsenterede sit forslag om mulig-heden for indførelse af indre grænsekontrol i ekstraordinære situationer.På mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011 understregedes det, at fri bevægelig-hed for personer som fastsat i traktaten er et af den europæiske integrations mest håndgri-belige og vellykkede resultater og en grundlæggende frihedsrettighed.Det fremgår videre af konklusionerne, at der bør indføres en mekanisme, hvorved det gøresmuligt at reagere på ekstraordinære omstændigheder, hvor Schengen-samarbejdets over-ordnede funktion er truet, uden at princippet om fri bevægelighed for personer sættes overstyr. Den bør omfatte en række foranstaltninger, der skal anvendes på en gradueret, diffe-rentieret og koordineret måde, for at bistå en medlemsstat, der er udsat for et stort pres vedde ydre grænser. Der kan bl.a. være tale om kontrolbesøg og teknisk og finansiel støtte samtbistand, koordinering og indgriben fra Frontex. Som en allersidste udvej vil der inden forrammerne af denne mekanisme kunne indføres en sikkerhedsklausul med henblik på at tilla-de ekstraordinær genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser i en virkelig kritisksituation, hvor en medlemsstat ikke længere er i stand til at overholde sine forpligtelser ihenhold til Schengen-reglerne. En sådan foranstaltning vil skulle træffes på grundlag af fast-satte objektive kriterier og en fælles vurdering og være klart begrænset for så vidt angår an-vendelsesområde og varighed og tage hensyn til behovet for at kunne reagere i hastendetilfælde. Dette vil ikke berøre rettighederne for personer, der har ret til fri bevægelighed ihenhold til traktaterne. Kommissionen blev af Det Europæiske Råd opfordret til at fremsætteet forslag til en sådan mekanisme i september 2011.Ifølge de gældende regler i Schengen-grænsekodeks kan medlemsstaterne efter konsultati-on af Kommissionen og de øvrige medlemslande træffe beslutning om at genindføre indregrænsekontrol, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indresikkerhed. I tilfælde, der kræver øjeblikkelig handling, kan medlemslandene genindføre indregrænsekontrol uden forudgående konsultation. Grænsekontrollen kan som udgangspunktkun genetableres i 30 dage, eller så længe den alvorlige trussel forventes at vare.

Det Europæiske Råd pegede på mødet den 23.-24. juni 2011 også på, at håndhævelsen afde fælles regler, navnlig gennem Schengenevalueringssystemet, bør forbedres og uddybesyderligere for effektivt at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Det anføres således, at derer behov for et effektivt og pålideligt overvågnings- og evalueringssystem for at sikre, at det-te sker.Efter den gældende evalueringsordning er det alene medlemsstaterne, der er ansvarlige forevalueringerne, som foregår i den såkaldte SCHEVAL-arbejdsgruppe under Rådet. Kommis-sionen deltager således alene som observatør. Hertil kommer bl.a., at evalueringsordningenikke er nærmere reguleret. Den gældende ordning indeholder således ikke klare regler forevalueringernes ensartethed og hyppighed, ligesom den ikke giver mulighed for uanmeldtekontrolbesøg. Den efterfølgende vurdering af opfølgningen på evalueringerne er heller ikkenærmere reguleret.Allerede tilbage i 2004 – i Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdig-hed i Den Europæiske Union – opfordrede Rådet Kommissionen til at fremsætte forslag omat supplere den nuværende Schengen-evalueringsmekanisme med en tilsynsmekanisme,som bl.a. omfatter uanmeldte inspektioner.I Stockholm-programmet fra 2010 om et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og tilderes beskyttelse, fremgår det videre, at evalueringen af Schengen-området fortsat vil væreaf stor betydning.Kommissionen fremlagde på den baggrund den 16. november 2010 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol afanvendelsen af Schengen-reglerne. Formålet med dette forslag er at justere den gældendeordning, således at der indføres regler om evalueringernes hyppighed, om fastlæggelse afprioriteter for evalueringsarbejdet, om opfølgning på evalueringernes konklusioner og omsammensætning af de hold af eksperter, som deltager i evalueringerne. Forslaget indebærerherudover bl.a. at ansvaret for evalueringen af de lande, som deltager i Schengen-samarbejdet, overgår fra Rådet til Kommissionen, at der på visse områder åbnes mulighedfor uanmeldte evalueringsbesøg, og at Frontex’ rolle styrkes. Kommissionens forslag af 16.november 2010 (KOM(2010)624) er nærmere beskrevet i revideret grund- og nærhedsnotatoversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2011.Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet den 22.-23. september 2011 vil præsenteremeddelelsen samt de to forslag, og at der vil finde en indledende drøftelse sted.

ringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne. Begge forslag vil skullevedtages i den almindelige lovgivningsprocedure med Parlamentet og med kvalificeret flertali Rådet.Det forventes, at forslaget til ændring af Schengen-grænsekodekset vil indeholde en under-stregning af betydningen af fri bevægelighed for personer, som er fastsat i traktaten, og somikke må sættes over styr.Forslaget forventes endvidere at indeholde kriterierne for, hvornår der er tale om en ekstra-ordinær situation, og en procedure for, hvordan en beslutning om at tillade ekstraordinærgenindførelse af indre grænsekontrol skal træffes, herunder en klar afgrænsning af anven-delsesområdet samt varigheden af kontrollen.Forslaget forventes således at indeholde en sikkerhedsklausul, hvorefter der som en aller-sidste udvej vil kunne indføres ekstraordinær indre grænsekontrol i en meget kritisk situationved de indre grænser, som er særligt berørt af et stort migrationspres m.v.For så vidt angår forslaget til ændring af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen afSchengen-reglerne formodes det, at forslaget vil lægge op til en yderligere styrkelse af eva-lueringsmekanismen i forhold til den, der er indeholdt i det forslag, som Kommissionen frem-lagde den 16. november 2010 (KOM(2010)624). Det er på nuværende tidspunkt ikke muligtat beskrive indholdet af Kommissionens ændringsforslag nærmere, da indholdet heraf ikkekendes.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforDa der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.For så vidt angår et kommende forslag til retsakt om muligheden for at tillade ekstraordinærgenindførsel af indre grænsekontrol vil betydningen for gældende dansk ret blive vurderet,når Kommissionens forslag foreligger.Forslaget må forventes at være en udbygning af Schengenreglerne, og Danmark skal derfori henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling tage stilling til, hvorvidt afgørelsenskal gennemføres i national ret inden 6 måneder.For så vidt angår forslag vedrørende evalueringen af gennemførelsen af Schengen-reglernei de lande, som deltager i Schengen-samarbejdet, vurderes disse ikke at ville give anledningtil at redegøre nærmere for gældende dansk ret, da evalueringsmekanismen ikke er regule-ret i dansk lovgivning.4. Regeringens foreløbige generelle holdning

6. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-samarbejdet (SPAIS) med frist den 5. september 2011 og i skriftlig høring i Specialudvalgetfor politimæssigt og retligt samarbejde med frist til den 8. september 20117. Europa-ParlamentetI forhold til de kommende forslag til retsakter skal Europa-Parlamentet inddrages samtidigtmed Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstemmel-se med den almindelige lovgivningsprocedure, jf. traktaten om Den Europæiske Unions funk-tionsmådes artikel 294.8. NærhedsprincippetI forhold til meddelelsen, har nærhedsprincippet ikke relevans. Nærhedsprincippet vil bliveovervejet i forhold til de kommende forslag til retsakter, når disse foreligger.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserMeddelelsen i sig selv har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige el-ler forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark. Når forslagene til retsakterforeligger, vil de statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser blive overvejet.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og/eller FolketingetsUdvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.Forslaget af 16. november 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelseaf en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne(KOM(2010)624) tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europaud-valg og til Folketingets Retsudvalg den 17. januar 2011.

Dagsordenspunkt 14) Forslag til ændring af Frontex-forordningen (KOM(2010) 61)Sagen er omfattet af det danske retsforbehold, men der er tale om en videreudvikling afSchengen-reglerneRevideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmødet den 9.-10. juni 2011 ermarkeret med kursiv.Resumé:På rådsmødet den 22.-23. september 2011 forventes formandskabet alene formelt at be-kræfte den enighed, der er opnået om forslaget, hvorefter det kan vedtages. Kommissionenhar den 24. februar 2010 fremsat forslag til ændring af Frontex-forordningen. Det Europæi-ske Råd har på møder den 11. marts 2011 og 24.-25. marts 2011 opfordret til, at der senest ijuni 2011 opnås politisk enighed om ændringen af Frontex-forordningen. Det EuropæiskeRåd hilste på sit møde den 23.-24. juni 2011 enigheden om forslaget velkommen. Formåletmed ændringsforslaget er at tilpasse forordningen i lyset af foretagne vurderinger og ind-vundne erfaringer med henblik på en præcisering af agenturets mandat og opgaver og af-hjælpning af de mangler, der er fundet, herunder særligt reglerne om fælles operationer ogpilotprojekter. Det foreslås, at grænseagenturet danner en pulje af grænsevagter fra med-lemsstaterne i et fælles støttehold (Frontex Joint Support Team) til brug for fælles operatio-ner og pilotprojekter. Det foreslås endvidere, at det gøres muligt for agenturet selv at anskaf-fe eller lease teknisk udstyr i forbindelse med fælles operationer og pilotprojekter. Det fore-slås præciseret, at det fortsat er medlemsstaterne, der har ansvaret for kontrollen og over-vågningen af deres egne ydre grænser. Et samarbejde med Det Europæiske Asylstøttekon-tor (EASO) er skrevet ind, og bestemmelserne vedrørende samarbejde med tredjelande erforeslået udbygget, herunder at Frontex skal have mulighed for at anvende forbindelsesoffi-cerer i tredjelande. Også reglerne om Frontex’ rolle i forbindelse med fælles tilbagesendel-sesaktioner er foreslået justeret. Forslaget er omfattet af det danske forbehold, men da for-slaget udgør en videreudvikling af Schengen-samarbejdet følger det af Protokollen om Dan-marks Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen skal afgøre, om forslagetskal gennemføres i dansk ret. Danmark har tilsluttet sig den nuværende forordning på mel-lemstatsligt grundlag. En dansk tilknytning til ændringen af Frontex-forordningen skønnesikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, som ikke kan afhol-des inden for de eksisterende rammer. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Danmark støtter videreudviklingen af Frontex, idet dette har til formål atforbedre effektiviteten af Frontex’ arbejde.1. BaggrundFrontex-agenturet blev oprettet i 2004 med Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004. Agenturetindledte sin virksomhed den 1. maj 2005.Danmark deltager i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling i Frontex på mellemstatligtgrundlag, og Rigspolitiet repræsenterer Danmark i Frontex’ bestyrelse.

Frontex-agenturet har hidtil haft til opgave at koordinere det operative samarbejde mellemmedlemsstaterne, hvad angår forvaltning af de ydre grænser. Frontex har i den forbindelseblandt andet bistået medlemsstaterne med uddannelse af nationale grænsevagter, udførtrisikoanalyser og fælles operationer.Frontex-agenturet er et EU-agentur, men medlemsstaterne er sammenfaldende med med-lemsstaterne af Schengen-samarbejdet og inkluderer derfor også lande uden for EU, som foreksempel Island, Norge og Schweiz.Det Europæiske Råd anmodede i Stockholm-programmet, som blev vedtaget af Det Euro-pæiske Råd i december 2009, Kommissionen om senest i begyndelsen af 2010 at fremsætteforslag til en præcisering af Frontex' mandat og styrkelse af dets rolle under hensyn til resul-taterne af foretaget evaluering af agenturet og medlemsstaternes rolle og ansvar inden forgrænsekontrol.Den 24. februar 2010 fremsatte Kommissionen efter evaluering og konsekvensanalyse af enfremtidig udbygning af Frontex-agenturet forslag til ændring af Frontex-forordningen.Af andre forordninger, som vedrører Frontex-agenturet og dets virke, kan nævnes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af enordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF)nr. 2007/2004 med hensyn til denne forordning og om regulering af gæstemedarbejderesopgaver og beføjelser.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindeligelovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 74 og artikel 77, stk. 1, litra b) og c).Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-de for eller finder anvendelse i Danmark.Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, atRådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initiativ til udvikling af Schengen-reglernetræffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forslaget i den nationale lovgivning.Efter rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 har formandskabet fær-digforhandlet mindre ændringer af forslaget med Europa-Parlamentet. Forhandlingsresultateter efterfølgende blevet bekræftet på Coreper-niveau og Det Europæiske Råd hilste på sitmøde den 23.-24. juni 2011 enigheden om forslaget velkommen.Forslaget forventes behandlet på plenarsamling i Europa-Parlamentet den 13. september2011.

På rådsmødet den 22.-23. september 2011 forventes formandskabet alene formelt at be-kræfte den politiske enighed om forslaget, hvorefter det kan vedtages.2. Formål og indholdFormålet med ændringsforslaget er at tilpasse forordningen i lyset af de vurderinger, der erforetaget, og de indvundne praktiske erfaringer med henblik på en præcisering af agenturetsmandat og opgaver og afhjælpning af de mangler, der er fundet, herunder særligt reglerneom fælles operationer og pilotprojekter.Forordningen indeholder:-En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med ud-styr, kombineret med, at Frontex gradvist vil indkøbe eller lease sit eget tekniske ud-styr.En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med per-sonel, kombineret med en pulje af grænsevagter, der af medlemsstaterne udstatio-neres i Frontex på halvpermanent basis med status som nationale eksperter.Der tillægges agenturet en delvis ledende rolle i forbindelse med udførelsen affælles operationer, herunder udarbejdelse af operativ plan, evaluering og rapporte-ring af hændelser.Frontex får mulighed for at finansiere og gennemføre projekter vedrørende tek-nisk bistand i tredjelande og til at indsætte forbindelsesofficerer i tredjelande.Frontex tillægges en koordinerende rolle i forbindelse med gennemførelsen affælles tilbagesendelsesaktioner.Frontex får beføjelse til at analysere operationelle risici og behov i de enkeltemedlemsstater.

Væsentligste opgaverUnder afsnittet om væsentligste opgaver, har Kommissionen i artikel 2 foreslået at udvideagenturets opgaver under risikoanalyser, således at agenturet nu også skal foretage evalue-ringer af medlemsstaternes kapacitet til at imødegå trusler og pres på de ydre grænser. Derlægges endvidere op til, at agenturet ikke længere kun skal følge udviklingen inden forforskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser, men også deltage iudviklingen af denne forskning. Agenturet får endvidere mulighed for at koordinere tilrette-læggelsen af fælles tilbagesendelsesaktioner. Hertil får agenturet nye beføjelser i forhold tilat udvikle og drive informationssystemer samt at yde den nødvendige bistand til udvikling ogdrift af et europæisk grænseovervågningssystem.Under forhandlingerne er der opnået enighed om at bløde op på formuleringen af artikel 2,således at det ikke er medlemsstaternes kapacitet, der skal evalueres, men at Frontex skalforetage studier af udvalgte sektorer ved de ydre grænser for bedre at kunne planlægge sineoperationer.Der er i artikel 2, stk. 1a, indsat et nyt afsnit om, at alle grænsevagter og andet af medlems-staternes personale samt agenturets eget personale forud for deltagelse i operationer skalhave modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder i de grundlæggende ret-tigheder og adgang til international beskyttelse.I artikel 2, stk. 2, indføres som noget nyt en rapporteringspligt for Frontex’ administrerendedirektør i forhold til bestyrelsen i forbindelse med medlemsstaternes rapporter til agenturetom operative spørgsmål ved de ydre grænser uden for agenturets rammer.Fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænserI artikel 3, stk. 1, foreslås det skrevet ind, at agenturet forud for fælles operationer og pilot-projekter udfærdiger en grundig risikoanalyse. Herudover foreslås det skrevet ind, at fællesoperationer og pilotprojekter kan bringes til ophør af agenturet selv, hvis betingelserne forgennemførslen ikke længere er til stede.I artikel 3, stk. 2, foreslås det indført, at agenturet opretter en pulje af grænsevagter til et fæl-les støttehold til eventuel indsættelse under fælles operationer og pilotprojekter.I artikel 3, stk. 4, indføres som noget nyt en forpligtelse for agenturet til at fremsende evalue-ringsrapporterne fra fælles operationer og pilotprojekter til Frontex’ bestyrelse senest 60 da-ge efter aktivitetens afslutning.Operative aspekter af fælles operationer og pilotprojekterSom noget nyt foreslås indsat artikel 3a, som fastsætter regler for de operative aspekter vedfælles operationer og pilotprojekter. Det fremgår, at Frontex’ administrerende direktør i for-bindelse med fælles operationer og pilotprojekter udarbejder en operativ plan for aktiviteter-

ne. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten indgår aftale om den operativeplan med en deltaljeret angivelse af de organisatoriske forhold med videre.Sammensætning og indsættelse af Frontex’ fælles støtteholdSom noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 3b, der fastsætter regler for sammensætningog indsættelse af fælles støttehold. Der vil være en national pulje, som medlemsstaterne ud-peger, efter at Frontex’ bestyrelse har truffet afgørelse om det samlede antal grænsevagtertil denne pulje. Disse grænsevagter stilles til rådighed med henblik på indsættelse efter, atagenturet anmoder medlemsstaterne herom. Medlemsstaterne har, medmindre der er op-stået en usædvanlig situation, pligt til at bidrage med grænsevagter, uden at antallet er angi-vet nærmere. Agenturet har en frist på 30 dage til at indgive anmodning til medlemsstaterneom indsættelse af grænsevagter fra den fælles pulje. Agenturet betaler omkostningerne iforbindelse med medlemsstaternes nationale puljes grænsevagters deltagelse i de fællesstøttehold. Herudover bidrager medlemsstaterne med sekunderinger i form af nationaleeksperter, som udstationeres til agenturet i op til seks måneder, og som agenturet kan ind-sætte i forbindelse med fælles operationer og pilotprojekter uden forinden at have anmodetmedlemsstaterne herom. Medlemmerne af støtteholdene skal i forbindelse med udførelsenaf deres opgaver fuldt ud overholde de grundlæggende rettigheder og respektere den men-neskelige værdighed.Instruktion af Frontex’ fælles støtteholdSom noget nyt foreslås indsat artikel 3c om instruktion af Frontex’ fælles støttehold. Detfremgår, at det under indsættelsen af de fælles støttehold er værtsmedlemsstaten, som ud-steder instrukser til holdene i overensstemmelse med den operative plan. Agenturet kangennem sin koordinationsansvarlige overbringe sine synspunkter til værtsmedlemsstaten,som skal tage hensyn til disse synspunkter. Værtsmedlemsstaten giver den koordinations-ansvarlige den nødvendige bistand og fuld adgang til støtteholdene under indsættelsen.RisikoanalyseSom noget nyt er der i artikel 4 om risikoanalyse indført en forpligtelse for medlemsstaternetil at videregive alle de nødvendige oplysninger om situationen og om eventuelle trusler vedde ydre grænser til agenturet. Herudover foretager agenturet regelmæssigt en vurdering afmedlemsstaternes kapacitet til at imødegå forestående udfordringer ved de ydre grænser.Agenturet evaluerer på den baggrund medlemsstaternes strukturer, udstyr og ressourcermed hensyn til grænsekontrol. Resultaterne heraf forelægges mindst en gang årligt for Fron-tex’ bestyrelse.Under forhandlingerne er der opnået enighed om, at det bør præciseres, at disse risikoana-lyser ikke skal overlappe Schengen-evalueringerne.Uddannelse og forskning

Under afsnittet om uddannelse i artikel 5 er der som noget nyt indført en forpligtelse for med-lemsstaterne til at indarbejde agenturets fælles grundlæggende uddannelsesprogram i med-lemsstaternes uddannelse af nationale grænsevagter. Herudover der indsat en henvisningtil, at de nationale grænsevagter blandt andet skal undervises i de grundlæggende rettighe-der og adgang til international beskyttelse.Som noget nyt foreslås det i artikel 6, at agenturet ikke alene følger relevant forskning foragenturets mandat, men også yder bidrag til denne forskning.Teknisk udstyrUnder afsnittet om teknisk udstyr i artikel 7, stk. 1, foreslås som noget nyt, at agenturet nufår mulighed for selv at indkøbe eller lease teknisk udstyr i forbindelse med fælles operatio-ner, pilotprojekter, indsættelse af hurtige grænseindsatshold, tilbagesendelsesaktioner ellerprojekter vedrørende teknisk bistand. Inden erhvervelse af udstyr, der medfører væsentligeudgifter for agenturet, skal der foretages en grundig behovs- og costbenefit-analyse. Vedstørre indkøb eller leasing skal agenturet indgå aftale med en medlemsstat, som sørger forindregistrering af udstyret. Indregistreringsstaten eller leverandøren af udstyret tilvejebringernødvendige eksperter og teknisk mandskab til at betjene det tekniske udstyr.I artikel 7, stk. 2 til 4 foreslås indsat bestemmelser, hvoraf det fremgår, at en central forteg-nelse over teknisk udstyr til rådighed udarbejdes af agenturet, og at denne fortegnelse skalindeholde et minimumsantal af hver type teknisk udstyr. For så vist angår minimumspuljen,som medlemsstaterne er forpligtet til at bidrage til, skal medlemsstaterne kunne stille udsty-ret til rådighed efter anmodning fra agenturet med en frist på 30 dage, medmindre at med-lemsstaten står over for en helt usædvanlig situation. Medlemsstaternes bidrag til puljen afteknisk udstyr revideres en gang årligt.Under forhandlingerne er der vedrørende medlemsstaternes forpligtelse til at bidrage medteknisk udstyr opnået enighed om at indsætte en bestemmelse om, at denne forpligtelsefastlægges nærmere i forbindelse med de årlige bilaterale forhandlinger mellem den enkeltemedlemsstat og Frontex.Som noget nyt foreslås indsat artikel 7, stk. 5, om medlemsstaternes refusion af udgifter. Detforeslås, at agenturet finansierer det tekniske udstyr, som er en del af minimumspuljen,mens teknisk udstyr herudover samfinansieres af agenturet med op til 60 % af udgifterne.Bestemmelsen er indsat som et incitament til medlemsstaterne til at bidrage mest muligt tilminimumspuljen, som agenturet finansierer fuldt ud.Under forhandlingerne er der i Rådet opnået enighed om, at det udstyr, som ikke er en del afminimumspuljen, kan finansieres op til 100 %.Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 7, stk. 6, hvor bestyrelsen pålægges pligt tilat aflægge rapport en gang om måneden til Frontex’ bestyrelse om sammensætning og ind-sættelse af det tekniske udstyr.

Støtte til medlemsstater i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de yd-re grænserDen nuværende artikel 8 foreslås ophævet, da reglerne dækkes af bestemmelserne om fæl-les operationer, teknisk bistand og Frontex’ fælles støttehold.Operativ plan og omkostninger (ved de hurtige grænseindsatshold)Af mere teknisk art foreslås artikel 8e, stk. 1, litra f) til i), hvoraf litra h) og i) er nye, affattetsåledes, at de stemmer overens med artikel 3a, litra f) og g) om operative aspekter af fællesoperationer og pilotprojekter.Af samme årsag foreslås artikel 8h affattet således, at der indsættes en bestemmelse omrefusion af omkostninger i forbindelse med Frontex’ fælles støttehold.Samarbejde om tilbagesendelseUnder afsnittet om samarbejde om tilbagesendelse i artikel 9 foreslås det som noget nyt, atmedlemsstaterne kan anmode agenturet om at yde den nødvendige bistand og sikre koordi-neringen af tilrettelæggelsen af medlemsstaternes fælles tilbagesendelsesaktioner inden forrammerne af EU’s tilbagesendelsespolitik. Det foreslås endvidere, at agenturet forpligtes tilat opstille en adfærdskodeks for tilbagesendelse med fly af tredjelandsstatsborgere. Ad-færdskodeksen skal være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder. Det fo-reslås endvidere, at adfærdskodeksen udfærdiges, så der effektivt kan udøves tilsyn underhele tilbagesendelsesaktionen. Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne endvidere til atafgive en meddelelse en gang om måneden til agenturet om tilbagesendelsessituationen i deenkelte medlemsstater. I forbindelse med samarbejdet om tilbagesendelse samarbejderagenturet ligeledes med relevante tredjelande herom.Under forhandlingerne er der opnået enighed om, at medlemsstaterne alene skal afgivemeddelelse til Frontex om tilbagesendelsessituationen, hvis der er behov herfor.Under forhandlingerne med Europa-Parlamentet er der opnået enighed om, at Kommissio-nen hvert år skal rapportere til Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af tilsyn med tilba-gesendelsesaktioner, jf. artikel 9, stk. 3. Rapporten baseres på alle relevante oplysninger,som stilles til rådighed af agenturet, dets bestyrelse og det rådgivende forum, der oprettesifølge udkastet til forordning. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det rådgivende forum ihenhold til artikel 26a har ubegrænset adgang til alle oplysninger om overholdelsen af degrundlæggende rettigheder.Systemer til udveksling af oplysninger og databeskyttelseUnder afsnittet om systemer til udveksling af oplysninger foreslås det indsat i artikel 11, atagenturet udvikler og driver et informationssystem, der kan udveksle klassificerede oplysnin-ger, som ikke er personoplysninger, med Kommissionen og medlemsstaterne.

Som noget nyt foreslås endvidere indsat bestemmelser i artikel 11a og 11b om databeskyt-telse og behandling af klassificerede og ikke-klassificerede følsomme oplysninger, hvor detfremgår, at behandlingen af disse oplysninger foretages i henhold til gældende EU-ret ogKommissionens regler og principper herom.Under forhandlingerne har der været bred enighed om, at Frontex skal have en vis adgang tilat kunne behandle persondata.Under forhandlingerne med Europa-Parlamentet er der opnået enighed om, at Frontex skalhave en vis adgang til at kunne behandle persondata, hvilket skal ske under overholdelse afEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om be-skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fælles-skabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.Samarbejde med EU-agenturer og internationale organisationerUnder afsnittet om samarbejde med andre EU-agenturer og -organer og internationale orga-nisationer i artikel 13 foreslås indsat en henvisning til, at agenturet endvidere kan samarbej-de med Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder.Under forhandlingerne med Europa-Parlamentet er der opnået enighed om, at Frontex kaninvitere observatører fra tredjelande til at deltage i fælles operationer, men at det blandt an-det er under betingelse af, at det skal være efter aftale med medlemsstaterne og værtsmed-lemsstaten.Fremme af det operative samarbejde med tredjelandeSom noget nyt foreslås der under afsnittet om samarbejde med tredjelande i artikel 14, stk.1, indsat en direkte henvisning til menneskerettighederne.Det foreslås endvidere i artikel 14, stk. 2-3, at agenturet skal have mulighed for i tredjelandeat indsætte forbindelsesofficerer, som skal indgå i et samarbejde med medlemsstaternesforbindelsesofficerer. Der kan kun indsættes forbindelsesofficerer i tredjelande med engrænseforvaltning, som er i overensstemmelse med minimumsstandarder for menneskeret-tigheder.I artikel 14, stk. 4 foreslås, at der skabes mulighed for, at agenturet kan opnå EU-finansieringtil at iværksætte projekter til at yde tredjelande teknisk bistand.I artikel 14, stk. 5, præciseres, at medlemsstaterne i deres aftaler med tredjelande efter om-stændighederne indsætter bestemmelser om agenturets rolle og kompetence.Endelig foreslås det indsat som noget nyt i artikel 14, stk. 7, at forinden indsættelse af for-bindelsesofficerer i medfør af artikel 14, stk. 2, eller agenturets samarbejde med tredjelande imedfør af artikel 14, stk. 6, skal Kommissionen have udtalt sig til fordel herfor.

Under forhandlingerne med Europa-Parlamentet er der opnået enighed om, at Frontex kaninvitere observatører fra EU-agenturer og -organer og internationale organisationer til at del-tage i fælles operationer, men at det blandt andet er under betingelse af, at det skal væreefter aftale med medlemsstaterne og værtsmedlemsstaten.Hjemstedsaftale og personaleDer foreslås som noget nyt indsat artikel 15a, hvor det præciseres, at der skal indgås enhjemstedsaftale om mere praktiske forhold mellem agenturet og den medlemsstat, som hu-ser agenturet.Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 17, stk. 3, hvor det præciseres, at det aleneer agenturets personale, der under nærmere betingelser kan udnævnes til koordinationsan-svarlige for fælles operationer og pilotprojekter, og det alene er nationale eksperter udsendtaf medlemslandene, som kan tilknyttes Frontex’ fælles støttehold.Som noget nyt indsættes de mere tekniske bestemmelser artikel 17, stk. 4-5, hvor det frem-går, at bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelser i forhold til vedtægten for EU-tjenestemænd, og at bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, så de nationale eksperter kanudstationeres ved agenturet.Bestyrelsens beføjelser og sammensætning og den administrerendes direktør opgaver ogbeføjelserSom noget nyt foreslås det indsat i artikel 20, stk. 2, litra h), at Kommissionen skal forhånds-godkende agenturets organisationsplan og personalepolitik. Bestemmelsen er indsat for, atKommissionen overordnet kan sikre, at budgettet overholdes.Som noget nyt indsættes endvidere i artikel 20, stk. 2, litra i), en bestemmelse om, at Fron-tex’ bestyrelse godkender agenturets flerårige plan med henblik på at sikre den langsigtedestrategi.Det foreslås som en mindre justering i artikel 20, stk. 4, at bestyrelsen kan rådgive den ad-ministrerende direktør om blandt andet aktiviteter vedrørende forskning.Som noget nyt foreslås det indsat i artikel 31, stk. 1, at bestyrelsesmedlemmernes mandat-periode kan forlænges. I den nuværende forordning er det alene muligt at forlænge mandat-perioden en enkelt gang.Det foreslås endvidere, at artikel 21, stk. 3, om de Schengen-associerede lande (Norge, Is-land og Schweiz) deltagelse i agenturets arbejde justeres.Det foreslås indsat som noget nyt under den administrerende direktørs opgaver og beføjel-ser i artikel 25. stk. 3, litra g), at den administrerende direktør har til opgave at iværksætteden operative plan ved fælles operationer og pilotprojekter.

EvalueringSom noget nyt foreslås det indsat under artikel 33, stk. 2a, at den eksterne evaluering af for-ordningens gennemførelse, som foretages hvert femte år, skal indeholde en analyse afagenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter til at virke med instruks fra agen-turet og en beskrivelse af de retlige rammer, der ville være nødvendige til dette formål.Under forhandlingerne er der opnået enighed om at ændre teksten med hensyn til evaluerin-gerne af agenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter, så ordvalget er i over-ensstemmelse med Stockholm-programmet, hvor man opererer med begrebet ”et europæisksystem af grænsevagter”.Det foreslås endvidere indsat under artikel 33, stk. 2b, at evalueringen skal indeholde enanalyse af, hvordan charteret om de grundlæggende rettigheder er blevet overholdt i hen-hold til nærværende forordning.Under forhandlingerne med Europa-Parlamentet er der opnået enighed om, at Kommissio-nen skal undersøge, hvorvidt det er muligt at oprette et europæisk system af grænsevagtersom nævnt i Stockholm-programmet inden for et år efter denne forordnings vedtagelse.IkrafttrædenDet fremgår af artikel 2 i forslaget til ændring af forordningen, at forordningen træder i kraftpå tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIfølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-de for eller finder anvendelse i Danmark.Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, atRådet har truffet foranstaltning om et forslag om eller et initiativ til udbygning af Schengen-reglerne træffe foranstaltning om, hvorvidt det vil gennemføre foranstaltningen i den nationa-le lovgivning.Forslaget udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne.Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark ikke del-tager i vedtagelsen, og ændringsforslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse iDanmark.En gennemførelse af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil ikke få lovgivningsmæssi-ge konsekvenser i Danmark.

4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter videreudviklingen af Frontex, idet dette har til formål at forbedre effektivi-teten af Frontex’ arbejde.5. Generelle forventninger til andre landes holdningGenerelt forventes landene at være overordnet tilfredse med forslaget, men flere lande harunder forhandlingerne arbejdet for ændringer af enkelte dele af forslaget.6. HøringForslaget til forordningen har senest væretdrøftet iSpecialudvalget vedrørende Asyl- ogIndvandringssamarbejdet (SPAIS)den 29. august 2011.7. Europa-ParlamentetKommissionen har sendt ændringsforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversen-delsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens-stemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der krævesenighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.Forslaget forventes behandlet på plenarsamling i Europa-Parlamentet den 13. september2011.8. NærhedsprincippetÆndringsforslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, daspørgsmålet om effektivisering af Frontex ikke løses gennem national regulering i de enkeltemedlemsstater.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserEn vedtagelse af ændringen af forordningen vil ikke få direkte statsfinansielle eller sam-fundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark ikke deltager i vedtagelsen. Forordningen erikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.Det vurderes ikke, at gennemførelsen af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil fåstatsfinansielle konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de eksisterende rammer.

Resumé:På rådsmødet den 22.-23. september 2011 forventes Kommissionen at præsentere forslagettil ændring af forordningen for lokal grænsetrafik. Det forventes, at formandskabet vil forsøgeat opnå enighed i Rådet. Formålet med forslaget er at ændre forordningen om lokalgrænsetrafik, således at hele Kaliningrads territorium og bestemte polske administrative di-strikter bliver omfattet af forordningen. Baggrunden for forslaget er et ønske om at undgå enuhensigtsmæssig opdeling af Kaliningradregionen, hvor kun et mindretal af befolkningen eromfattet af reglerne for lokal grænsetrafik, og et ønske om at fremme handel, social ogkulturel udveksling og regionalt samarbejde mellem Kaliningrad og de storebefolkningscentre i det nordlige Polen. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Forslaget harikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltagersom følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Da forslaget udgør en udbygning afSchengen-reglerne, skal Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelseom, hvorvidt det vil gennemføre beslutningen i dansk ret. Regeringen har forståelse for denhelt særlige situation, som gør sig gældende i forhold til den lokale grænsetrafik mellemKaliningrad og dets naboer Polen og Litauen, og kan derfor overordnet støtteændringsforslaget.

Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale aftaler om lempeligereprocedurer for lokal grænsetrafik for personer bosiddende i grænseområder i nabolandeuden for EU. Der bliver således givet mulighed for, at der kan indgås lokale aftaler mellem etEU-land og et tilstødende tredjeland, hvor personer kan få tilladelse til lokal grænsetrafik,hvis de lovligt har boet i en nærmere afgrænset zone for lokal grænsetrafik i en vis tidsperio-de, har gyldige rejsedokumenter, har legitime grunde til hyppigt at passere den ydre grænse,ikke er indberettet som uønsket i SIS eller anses for at udgøre en trussel mod den offentligeorden med videre. En tilladelse til lokal grænsetrafik betyder ikke, at den pågældende personfritages for den sædvanlige grænsekontrol ved passage af de ydre grænser, men tilladelsentil lokal grænsetrafik medfører for den enkelte hyppigt rejsende en administrativ lettelse i for-hold til passage af grænsen, idet vedkommende ikke skal søge om visum til hver enkelt pas-sage af den ydre grænse.Det var en forudsætning for forordningen, at den lokale grænsetrafik fik et afgrænset anven-delsesområde for at undgå misbrug. Det var endvidere en forudsætning for Litauens delta-gelse i Schengen-samarbejdet og et fortsat stabilt forhold til Rusland, at der blev fundet enløsning i forhold til Kaliningrad.Polen og Litauen har hver især en sådan aftale om lokal grænsetrafik med Rusland om deleaf Kaliningradregionen. Som følge af den nuværende forordnings standardregler fordefinitionen af grænseområder (30/50 km zonen) er visse dele af Kaliningradregionen –herunder Kaliningrad by – imidlertid ikke omfattet af det lokale grænseområde. Størstedelenaf regionens befolkning bor i det område, der ikke er omfattet.Denne opdeling anser Kommissionen for kunstig og uhensigtsmæssig i forhold til ønsket omat fremme handel, og social og kulturel udveksling og regionalt samarbejde, og Kommissio-nen finder derfor, at hele regionen skal kunne omfattes af forordningen.Endvidere finder Kommissionen, at et nærmere specificeret område i Polen også bør indgå iaftalen. Dette område skal inddrage de store befolkningscentre i det nordlige Polen, for atsikre at aftalen har reel virkning i praksis i området og øge udvekslingen mellem Kaliningrad-regionen og det nordlige Polen.Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådes(TEUF) artikel 77, stk. 2, litra b.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i TEUF, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-de for eller finder anvendelse i Danmark.Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, atRådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initiativ til udvikling af Schengen-reglernetræffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forslaget i den nationale lovgivning. HvisDanmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmarkog de øvrige medlemsstater.Side 37

2. Formål og indholdFormålet med forslaget er at ændre forordningen om lokal grænsetrafik, således at heleKaliningrads territorium og bestemte polske administrative distrikter bliver omfattet afforordningen.Der stilles forslag om at tilføje en artikel samt et bilag til forordningen, hvoraf det fremgår, athele Kaliningradområdet samt en række navngivne administrative distrikter i det nordligePolen betragtes som grænseområde.Det fremgår blandt andet af forslagets præambel, at forslaget ikke berører den generelle de-finition på grænseområde og de regler og betingelser, der er fastsat i forordningen om lokalgrænsetrafik, herunder de sanktioner, medlemsstaterne kan pålægge beboere i grænseom-råder, der misbruger ordningen for lokal grænsetrafik.Det følger heraf, at Kommissionen således ikke generelt ønsker at ændre betingelserne forat benytte ordningen, men blot at indføre en særlig undtagelse for Kaliningrad og de polskedistrikter.Forslaget har desuden ikke til formål at ændre de øvrige betingelser vedr. grænsekontrollen,herunder SIS-tjek mv, der således skal opretholdes i overensstemmelse med forordningen.Kommissionen har endvidere anført, at situationen for Kaliningradregionen er helt særlig, dader er tale om en enklave, der er adskilt fra resten af Rusland af to EU-lande. Kommissionenunderstreger også, at det foreslåede grænseområde ikke vil kunne udvides yderligere.Kommissionen bemærker i øvrigt i forslaget, at det i Kommissionens anden rapport frafebruar 2011 om ordningen for lokal grænsetrafik blandt andet konkluderedes, at der kun erfå eksempler på, at ordningen misbruges.Med forslaget ønsker Kommissionen at fremme handel, social og kulturel udveksling ogregionalt samarbejdei grænsenære områder, og at undgå en kunstig opdeling afKaliningradregionen i forhold til at nyde godt af lettelserne ved at være omfattet reglerne omlokal grænsetrafik.

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforEventuel senere vedtagelse af forslaget vil ikke få lovgivningsmæssige konsekvenser forDanmark, da forslaget er omfattet af forbeholdet, og forslaget ikke er bindende for eller finderanvendelse i Danmark.Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne skal Danmark i henhold til artikel 4 iprotokollen om Danmarks stilling tage stilling til, hvorvidt afgørelsen skal gennemføres i nati-onal ret inden 6 måneder. Såfremt Danmark beslutter sig her for, vurderes sagen ikke at ha-ve konsekvenser for dansk ret, da forslaget alene regulerer et lokalt forhold mellem Polen ogRusland.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har forståelse for den helt særlige situation, som gør sig gældende i forhold tilden lokale grænsetrafik mellem Kaliningrad og dets naboer Polen og Litauen, og kan derforoverordnet støtte ændringsforslaget.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes holdninger.

men bedre kan realiseres på unionsplan. Det er derfor Kommissionens vurdering, at EU kanvedtage forordningen i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, og at forslaget over-holder proportionalitetsprincippet.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer, at nærhedsprincippet er opfyldt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, samfundsøkonomiske konsekvenser,administrative, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Dan-mark, da forslaget er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender.Da der er tale om en afgørelse, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skalDanmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling tage stilling til, hvorvidt af-gørelsen skal gennemføres i national lovgivning inden seks måneder efter afgørelsens ved-tagelse på mellemstatligt grundlag. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vurderes det ikke atmedføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelses-mæssige konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og/eller FolketingetsUdvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 16): Udarbejdelse af liste over rejsedokumenter, der giver indehave-ren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med visum, og om opret-telse af en mekanisme til føring af denne liste – (KOM(2010) 662)Sagen er omfattet af det danske forbehold, men der er tale om en videreudvikling af Schen-gen-reglerne.Revideret notat. Ændringer i forhold til notat udarbejdet forud for rådsmødet den 9-10. juni2011 er markeret med kursiv.ResuméForslaget forventes vedtaget på rådsmødet den 22-23. september 2011.Forslaget har tilformål at indføre en mekanisme, som sikrer, at listen over rejsedokumenter, der udstedes aftredjelande hele tiden opdateres, at rejsedokumenterne bliver teknisk vurderet fra centralthold, og at medlemslandene angiver deres holdning til, hvilke rejsedokumenter, de enkeltelande anerkender eller ikke anerkender, med henblik på udstedelse af et visum. Forslagetskønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har ingen lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er omfattet af det danske forbe-hold, men da forslaget udgør en videreudvikling af Schengen-samarbejdet følger det af Pro-tokollen om Danmarks Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen skal afgø-re, om forslaget skal gennemføres i dansk ret. Regeringen støtter, at der skabes klarhedover, hvilke rejsedokumenter der anerkendes af hvilke medlemslande til brug for indrejse ogudstedelse af visum.1. BaggrundVed ikrafttræden af Visumkodeks den 5. april 2010 blev Schengen-konventionens artikel 17,stk. 3, litra a, ophævet. Det fremgik heraf, at Eksekutivkomiteen traf afgørelse om, hvilke rej-sedokumenter der kan forsynes med visum, og udarbejdede på den baggrund ”Oversigt overrejsedokumenter, som tredjelandsstatsborgere skal anvende ved visumudstedelse og græn-sepassage”. Af de fælles konsulære instrukser, som også blev ophævet ved ikrafttræden afVisumkodeks, fremgik forudsætningerne for, hvorvidt et rejsedokument kan forsynes med etvisum. Rådsforordning 789/2001, hvoraf medlemslandenes pligt til at supplere informationom ændringer i oversigten, og hvoraf Rådets generalsekretariats pligt til at udarbejde og re-videre oversigten fremgik, blev også ophævet, da Visumkodeks trådte i kraft.Da Visumkodeks trådte i kraft den 5. april 2010 ophørte den systematiske overvågning af li-sterne over rejsedokumenter, som udstedes af tredjelande, således at medlemslandene ikkenødvendigvis er forpligtet til at angive, hvorvidt de anerkender de på listen anførte rejsedo-kumenter. Dette skaber en situation, hvor indehavere af visse rejsedokumenter risikerer atblive afvist ved indrejse i et Schengen-land eller at få udstedt et Schengen-visum, som be-grænses territorialt til de medlemslande, som anerkender det pågældende rejsedokument.På den baggrund fremsatte Kommissionen den 12. november 2010 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om at tilpasse den nuværende oversigt over rejsedoku-menter til den institutionelle og retlige ramme for Den Europæiske Union.Side 41

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF afsnit V. Protokollen om Danmark stilling finderanvendelse.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollensartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i traktaten om den Europæiske Unionsfunktionsmåde, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling in-den seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationalelovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelsemellem Danmark og de øvrige medlemsstater.Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.På rådsmødet den 22-23. september 2011 forventes Rådet at vedtage forslaget.2. Formål og indholdFormålet med forslaget er at sikre, at listen over rejsedokumenter, der udstedes af tredjelan-de, kontinuerligt er opdateret, og indførelse af en centraliseret teknisk vurdering af disse rej-sedokumenter (artikel 1, stk. 1). Derudover vil forslaget sikre, at medlemslandene altid tagerstilling til, hvorvidt rejsedokumenterne på listen kan anerkendes til brug for udstedelse af vi-sum i deres land (artikel 4).Kommissionen tillægges kompetencen til at opstille listen over alle rejsedokumenter udstedtaf tredjelande med hjælp fra medlemslandene og holde listen opdateret (artikel 5, stk. 3). Li-sten vil indeholde nationale pas (almindelige pas, diplomat- eller tjenestepas eller særpas),nødpas, rejsedokumenter for flygtninge eller statsløse, samt rejsedokumenter udstedt af in-ternationale organisationer eller laissez passer (artikel 1, stk. 2). Under forhandlingerne erder endvidere opnået enighed om, at der skal udarbejdes en ikke-udtømmende liste overkendte fantasipas, som ikke er brugbare til at passere de ydre grænser med henblik på, atgrænsemyndighederne og de myndigheder, der udsteder visum, gøres opmærksom på dis-se pas. Listen over fantasipas vil være adskilt fra den oprindelige liste, og vil dermed ikkevære omfattet af forslagets artikel 6 vedrørende anerkendelsesproceduren.Medlemsstaterne har fortsat enekompetence med hensyn til selve anerkendelsen af rejse-dokumenter til brug for indrejse og udstedelse af et visum. Forslaget lægger dog op til, atmedlemslandene skal gøre, hvad de kan for at harmonisere holdningen til de forskellige ty-per af rejsedokumenter (præambel pkt. 6).

Forslaget lægger op til, at listen opdeles i tre dele, hvoraf første del omfatter rejsedokumen-ter, der er udstedt af tredjelande og territoriale områder, der er omfattet af Visumforordnin-gen 539/2001, som angiver de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visumved indrejse i Schengen-området eller er fritaget herfor. Listens anden del omfatter rejsedo-kumenter udstedt af medlemsstater i den Europæiske Union, og listens tredje del omfatterrejsedokumenter, som er udstedt af internationale organisationer (artikel 3).Kommissionen har oplyst, at det danske laissez-passer anses for omfattet af definitionen afet rejsedokument i forslagets artikel 3.Listen kan anvendes af politiet til at afklare, om et rejsedokument anerkendes og i givet fald,hvilke medlemslande der anerkender det, når det anvendes ved indrejse i et Schengen-land,jf. grænsekodeks artikel 5, stk. 1, litra a. Listen bruges ligeledes af det konsulære personalepå ambassader og konsulater samt af Udlændingeservice til at afklare, om et rejsedokumentanerkendes og i givet fald af hvilke medlemslande, inden et visum kan udstedes til indehave-ren.Kommissionen vil blive bistået af et rejsedokumentudvalg til at foretage vurderingen af rejse-dokumentets tekniske standard. Udvalgets vurdering sendes til medlemslandene (artikel 7).Etablering af en centraliseret vurderingsmekanisme i form af dette rådgivende udvalg, somkan foretage den tekniske vurdering af rejsedokumenter udstedt af tredjelande og rejsedo-kumentets sikkerhedsniveau (artikel 6), forventes at medføre en forenkling af de administra-tive procedurer for medlemslandene, idet hvert enkelt medlemsland på nuværende tidspunktselv foretager den tekniske vurdering af rejsedokumenter udstedt af tredjelande. Det er fort-sat alene medlemslandene, som skal træffe beslutningen om, hvorvidt de vil anerkende detpågældende rejsedokument. Medlemslandene må også gerne fortsat foretage den tekniskevurdering af rejsedokumentet selv, men en harmoniseret teknisk vurdering forventes at for-hindre dobbeltarbejde for medlemslandene.Medlemslandene skal senest en måned efter meddelelse om opstilling af listen give Kom-missionen meddelelse om deres holdning til, hvorvidt listens rejsedokumenter anerkendes afdet pågældende medlemsland til indrejse og udstedelse af visum eller ej (artikel 4, stk. 1).Medlemslandene kan i Rejsedokumentudvalget udveksle oplysninger om årsagen til med-lemslandets holdning til rejsedokumenter (artikel 4, stk. 2). Medlemslandene skal meddeleKommissionen eventuelle ændringer i tidligere meddelt anerkendelse eller ikke-anerkendelse af rejsedokumenter (artikel 4, stk. 3).Fristen for medlemslandenes anerkendelse af rejsedokumenter er i Kommissionens oprinde-lige forslag fastsat til en måned. Formandskabet har i forbindelse med et ændringsforslagom fristen for medlemslandenes anerkendelse af rejsedokumenter fra en måned til tre må-neder stillet forslag om, at såfremt et medlemsland ikke inden for de tre måneder giver med-delelse til Kommissionen om enten anerkendelse eller ikke-anerkendelse af et rejsedoku-ment, vil rejsedokumentet automatisk blive anset som anerkendt til brug for passage af deydre grænser med henblik på udstedelse af et visum.Der er som et kompromis opnået enig-hed om, atsåfremt et medlemsland inden for tre-måneders fristen anmoder om yderligere tidSide 43

til at vurdere rejsedokumentet i medfør af nationale regler, vil det blive anset som en ikke-anerkendelse af rejsedokumentet.Listen vil blive stillet til rådighed for medlemslandene i en løbende opdateret elektronisk pub-likation (artikel 8).3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforEventuel senere vedtagelse af forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, daDanmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ik-ke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Da der er tale om en afgørelse, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skalDanmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling tage stilling til, hvorvidt af-gørelsen skal gennemføres i national lovgivning inden seks måneder efter afgørelsens ved-tagelse på mellemstatsligt grundlag. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vurderes en sådanbeslutning ikke at ville få lovgivningsmæssige konsekvenser.Der findes ikke dansk lovgivning, der regulerer udarbejdelsen af en central liste over rejse-dokumenter, der kan forsynes med et visum til passage af de ydre grænser og etableringenaf en mekanisme til føring af en sådan liste.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter, at der skabes klarhed over, hvilke rejsedokumenter der anerkendes afhvilke medlemslande til brug for indrejse og udstedelse af visum.5. Generelle forventninger til andre landes holdningMedlemslandene forventes alle at kunne støtte forslaget, men det må forventes, at der vilblive foreslået enkelte tekniske justeringer af forslaget. Det forventes, at en række lande,herunder Cypern og Tyskland vil have indvendinger mod formandskabets forslag om auto-matisk anerkendelse af et rejsedokument, såfremt tre-måneders fristen for anerkendelse el-ler ikke anerkendelse ikke overholdes.6. HøringSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS)den 29. august 2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal inddrages samtidigt med Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstemmelse med den almindelige lovgivnings-procedure, jf. TEUF artikel 294.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet sin førstebehandlingsholdning, men har i udkasttil udvalgsbetænkning om forslaget den 12. april 2011 (dok. nr. 8595/11) stillet forslag til æn-dring af den nuværende tekst og støttet flere af de foreslåede ændringsforslag. Europa-parlamentets LIBE-udvalg har bl.a. foreslået, at der på lang sigt skal etableres en databasetil brug for grænsekontrollen og visumudstedende myndigheder med henblik på at smidiggø-re adgangen til listen over rejsedokumenter, der giver ret til at krydse den ydre grænse.Rådets formandskab arbejder i trialog-forhandlingerne mellem Rådet, Kommissionen og Eu-ropa-Parlamentet for, at forslaget kan vedtages i førstebehandling.Europa-Parlamentet har den 15. juni 2011 afgivet sin førstebehandlingsholdning og har god-kendt forslaget med henblik på efterfølgende vedtagelse i Rådet.8. NærhedsprincippetMedlemsstaterne kan ikke selv opnå formålet med forslaget, og nærhedsprincippet ses der-for overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, samfundsøkonomiske konsekvenser,administrative, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Dan-mark, da forslaget er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender.Da der er tale om en afgørelse, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skalDanmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling tage stilling til, hvorvidt af-gørelsen skal gennemføres i national lovgivning inden seks måneder efter afgørelsens ved-tagelse på mellemstatligt grundlag. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vurderes det ikke atmedføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelses-mæssige konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og IntegrationspolitikEt grund- og nærhedsnotat om sagen er den 22. februar 2011 oversendt til Folketingets Eu-ropaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlæn-dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet den 9-10. juni 2011.

Resumé:På rådsmødet forventes der at være en præsentation og efterfølgende drøftelse af Kommis-sionens kommende meddelelse om samarbejde på området for retlige og indre anliggendermed landene i det østlige partnerskab. Meddelelsen er endnu ikke fremsat af Kommissionen.Det formodes, at meddelelsen er en opfølgning på Stockholmprogrammet, og at den vil om-fatte en plan for videreudvikling af samarbejdet med landene i det østlige partnerskab indenfor områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det formodes, at meddelelsen blandt andetvil fokusere på mobilitetspartnerskaber, finansiering af samarbejdsprogrammer samtspørgsmål om visumfrihed og tilbagetagelse. Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivnings-mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet, da der er tale om en meddelelse. Regeringen for-ventes at være overordnet positiv over for Kommissionens meddelelse, men vil tage stillingtil de enkelte elementer af meddelelsen, når denne er præsenteret af Kommissionen. Samti-dig er det regeringens holdning, at fokus på EU’s sydlige naboer bør fastholdes.

1. BaggrundMeddelelsen foreligger endnu ikke. Det formodes, at der er tale om en opfølgning på Stock-holm-programmet, hvori Det Europæiske Råd opfordrer til, at der inden udgangen af 2010udarbejdes en plan for, hvordan man kan komme videre i samarbejdet med landene i detøstlige partnerskab inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed. En sådan plan erendnu ikke udarbejdet.Det østlige partnerskab omfatter samarbejde mellem EU og Armenien, Aserbadjan, Georgi-en, Hviderusland, Moldova og Ukraine. Partnerskabet blev vedtaget i fællesskab af EU,medlemsstaterne og partnerskabslandene på topmødet i Prag den 7. maj 2009, under tjek-kisk formandskab, som en særlig dimension af den allerede eksisterende generelle nabo-skabspolitik. Formålet med partnerskabet er at fremme stabilitet, god regeringsførelse ogøkonomisk udvikling i regionen for at understøtte landenes tilnærmelse til EU.For så vidt angår området for retlige og indre anliggender omfatter partnerskabet blandt an-det mobilitetspartnerskaber, der skal skabe rammer for lovlig migration, grænsesamarbejdeog tilbagetagelse af egne statsborgere, samt spørgsmål om visumfacilitering og eventueltvisumfrihed.Side 46

I rådskonklusionerne fra møde i rådet for udenrigsanliggender den 25. oktober 2010 henvi-ser rådet til Stockholm-programmet og Prag-topmødet og udtrykker støtte til fremme af mobi-litet, visumfacilitering, tilbagetagelse og på længere sigt visumfrihed for partnerskabslande-ne.Endelig nævnes partnerskaberne også i rådskonklusionerne af 20. juni 2011 fra møde i rådetfor udenrigsanliggender om den reviderede naboskabspolitik, hvor rådet opfordrer den højerepræsentant og Kommissionen til at præsentere en køreplan for den videre implementeringaf det østlige partnerskab generelt. Endvidere anerkender rådet blandt andet udviklingen iarbejdet med at indgå mobilitetspartnerskaber og aftaler om visumfacilitering og tilbageta-gelse.Østlige nabolande er generelt en høj prioritet for Polen, og der afholdes topmøde om det øst-lige partnerskab den 29.-30. september i Warszawa med det formål at gøre status på sam-arbejdet og drøfte perspektiver for den videre udvikling.Derudover har Polen den 6.-7. juli 2011 afholdt en konference om den østlige dimension afmobilitet med det formål at levere input på migrationsområdet til ovenfor omtalte topmødeden 29.-30. september 2011.Det polske formandskab har tilkendegivet, at man på rådsmødet den 22.-23. september2011 forventer, at Kommission præsenterer en handlingsplan om samarbejdet med landenei det østlige partnerskab.2. Formål og indholdMeddelelsens indhold kendes endnu ikke.Formålet med meddelelsen formodes at vedrøre videreudvikling af samarbejdet med lande-ne i det østlige partnerskab inden for området for retlige og indre anliggender.Det må derfor formodes, at meddelelsen kan indeholde forslag til initiativer, der skal styrkefolk-til-folk kontakter og fremme mobilitet. Dette kan blandt andet omfatte forslag til styrkelseaf instrumenter som indgåelse af mobilitetspartnerskaber, adgang til relevante fonde og pro-gramsamarbejdsmidler, fortsættelse af forhandlingerne om visumfacilitering og eventuelt vi-sumfrihed på længere sigt samt spørgsmål om sikkerhed, grænsesamarbejde og tilbageta-gelse af egne statsborgere. Endelig kan der også forventes fokus på arbejdskraftindvandringog oprindelseslandenes bidrag til at fremme integration af deres borgere i medlemsstaterne.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforDa der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.

4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen forventes at være overordnet positiv over for Kommissionens meddelelse, menvil tage stilling til de enkelte elementer af meddelelsen, når denne er præsenteret af Kom-missionen. Samtidig er det regeringens holdning, at fokus også bør fastholdes på EU’s syd-lige naboer, og de tiltag Det Europæiske Råd har besluttet, der skal iværksættes i den regi-on.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes holdninger. Det er dogalmindelig kendt, at der blandt de østlige medlemsstater er stor opbakning til fokus på deøstlige nabolande.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 29. august 2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en meddelelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om en meddelelse.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og/eller FolketingetsUdvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 18) Kommissionens forslag til et direktiv om en enkelt procedurefor udstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles ret-tighedssæt for arbejdskraftsindvandrere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat(Single Permit) (KOM(2007) 638)Sagen er omfattet af det danske retsforbehold.Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmødet den 9.-10. juni 2011 ermarkeret med kursiv.Resumé:På rådsmødet den 22.-23. september 2011 forventes det, at det foreliggende kompromisfor-slag vil blive vedtaget af Rådet. Kommissionen vedtog den 23. oktober 2007 et forslag til etdirektiv om en enkelt procedure for udstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladelsesamt om et fælles rettighedssæt for arbejdskraftindvandrere, der opholder sig lovligt i enmedlemsstat (single permit). Der er gennem forhandlinger med Europa-Parlamentet udar-bejdet et kompromisforslag, og der søges opnået en tidlig 2. behandlingsløsning af forslagetmed Europa-Parlamentet. Forslaget er omfattet af det danske forbehold og har derfor hver-ken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Nærhedsprincip-pet vurderes at være overholdt. Regeringen er positiv over for tiltag, der forbedrer mulighe-derne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU, men er skeptiske overfor den del af di-rektivforslaget, der vedrører rettigheder.1. BaggrundDet Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt flerårigtprogram på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af program-met, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensba-serede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennem-førelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte med-lemsstater selv fastlægger antallet af opholdstilladelser, der udstedes med henblik på arbej-de. DER opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om engrønbog om arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans forgennemførelsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplanfor lovlig migration.Den 11. januar 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles tilgang til en styretøkonomisk indvandring. På baggrund af grønbogen fandt der den 14. juni 2005 en offentlighøring sted blandt alle relevante aktører. På baggrund af resultaterne af drøftelserne vedtogKommissionen den 4. januar 2006 en meddelelse om en politikplan for lovlig indvandring,(KOM(2005) 669) hvoraf det fremgår, at Kommissionen i perioden fra 2007 og frem til 2009vil fremlægge en lovgivningspakke bestående af et generelt dækkende rammedirektiv og firespecifikke direktiver. Kommissionen ønsker hermed dels at fastlægge, hvilke grundlæggen-de rettigheder tredjelandsstatsborgere skal have, når de pågældende har fået adgang til enmedlemsstats arbejdsmarked, og dels at regulere betingelserne og procedurerne for særlige

grupper af tredjelandsstatsborgeres adgang til EU. De fire specifikke direktiver skal supplererammedirektivet ved at fastsætte regler for indrejse og ophold for visse særlige grupper.Kommissionen vedtog på den baggrund den 23. oktober 2007 et forslag til det generellerammedirektiv samt et forslag til et direktiv om indrejse og ophold for højtkvalificerede ind-vandrere.Den 13. juli 2010 fremsatte Kommissionen to nye direktivforslag om regulering af indrejse-og opholdsbetingelserne for henholdsvis sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstatione-rede medarbejdere (intra-corporate transferees). Derudover forventes et forslag, der regule-rer indrejse- og opholdsbetingelserne for lønnede praktikanter indarbejdet i en revision afstudenterdirektivet, direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004, som imidlertid først forven-tes fremsat af Kommissionen i løbet af 2011.Kommissionens forslag til et generelt rammedirektiv om en enkelt procedure for udstedelseaf en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for tredjelands-statsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat og har adgang til arbejdsmarkedet,blev fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), og skulle efter dagæl-dende regler vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, hvorfor hjemmelsbestemmelserne nuer Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 79, nr. 2, litra a ogb.Forslaget skal herefter vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almin-delige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet jf. TEUF artikel 294.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.Gennem forhandlinger med Europa-Parlamentet påbegyndt efter Lissabon-traktatens ikraft-træden er der opnået enighed om et kompromisforslag med en række ændringer til det op-rindelige forslag. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den22.-23. september 2011forventes det, at kompromisforslaget vil blive vedtaget af Rådet.2. Formål og indholdFormålet med Kommissionens direktivforslag er at skabe rammerne for en retfærdig og ret-tighedsbaseret tilgang til arbejdskraftindvandring.Til dette formål foreslår Kommissionen vedtagelsen af et rammedirektiv, der for det førsteskal etablere en énstrenget procedure for tredjelandsborgeres indgivelse af ansøgning omog myndighedernes udstedelse af en tilladelse til at opholde sig i en medlemsstat med hen-blik på arbejde. For det andet skal direktivet regulere de overordnede rettigheder for tredje-Side 50

landsstatsborgere, der allerede har en opholds- og arbejdstilladelse og som endnu ikke haropholdt sig i en medlemsstat i de fem år, der kræves for at opnå status som fastboende ud-lænding efter direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres sta-tus som fastboende udlænding (artikel 1) eller for de tredjelandsstatsborgere, der søger op-holdstilladelse i EU.Kommissionens forslag indeholder ingen regulering af betingelser for indrejse og ophold,men fokuserer i stedet på et fælles sæt af rettigheder til alle tredjelandsstatsborgere medlovligt ophold i en medlemsstat samt adgang til arbejdsmarkedet eller tredjelandsstats-borgere, som søger opholdstilladelse i en medlemsstat. Det er ikke hensigten, at indholdet afdisse rettigheder skal defineres på fællesskabsplan, men blot, at der på en række nærmerebestemte områder skal være tale om ligebehandling med egne borgere, som har rettighederi medfør af national lovgivning. Forslaget finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, derikke udtrykkeligt er undtaget fra anvendelsesområdet. Direktivet finder anvendelse på alletredjelandsstatsborgere, der er meddelt arbejdstilladelse i en medlemsstat, uagtet hvilketopholdsgrundlag de har, og uagtet om de er aktive på arbejdsmarkedet. Det afgørende ersåledes om tredjelandsstatsborgeren har ret til at arbejde, og ikke om opholdstilladelsen erbetinget af beskæftigelse, eller om denne ret udnyttes jf. definitionen på en tredjelandsstats-borger i artikel 2, litra b.Kommissionen har begrundet dette i, at visse rettigheder i kraft af deres natur stiller krav omaktuel beskæftigelse, jf. artikel 12, stk. 1, litra a, om arbejdsforholdene, hvorimod andre ret-tigheder såsom anerkendelse af eksamensbeviser eller retten til arbejdsløshedsstøtte alenerelaterer sig til de tredjelandsstatsborgere, der er arbejdssøgende eller dem, der efterfølgen-de er blevet arbejdsløse.Der er på baggrund af en justering af anvendelsesområdet enighed om, at direktivet aleneskal finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der søger om opholdstilladelse på bag-grund af beskæftigelse, og tredjelandsstatsborgere, der har fået en samlet opholds- og ar-bejdstilladelse udstedt i medfør af direktivet (Single Permit Holder), jf. definitionen i artikel 2,litra b, og artikel 3, stk. 1, litra a, b, og c.Artikel 3, stk. 2, nævner de persongrupper, som er undtaget fra direktivets anvendelsesom-råde. Efter den nuværende ordlyd er det personer, som har opnået familiesammenføring imedfør af direktiv 2004/38/EF ”familiesammenføringsdirektivet” eller anden form for fri be-vægelighed på lige fod med EU-statsborgere, udstationerede, koncernudstationerede, aupairs, personer, som er omfattet af direktiv 2004/83/EF ”flygtningedefinitionsdirektivet”, ogpersoner, som har opnået midlertidig beskyttelse og afventer en afgørelse om flygtningesta-tus.Kommissionen foreslår indførelsen af en proceduremæssig harmonisering, idet der ifølgedirektivforslaget kun skal indgives én samlet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse,der, hvis ansøgningen bliver imødekommet, skal udstedes i ét samlet dokument (artikel 4-6).Mange medlemsstater har på nuværende tidspunkt to procedurer for udstedelse af hen-holdsvis opholds- og arbejdstilladelser. Denne procedure skal som udgangspunkt omfattetredjelandsstatsborgere, der ansøger om opholdstilladelse under henvisning til beskæftigel-Side 51

se, jf. artikel 3, stk. 1, litra a. Tredjelandsstatsborgere, der ikke har opnået opholds- og ar-bejdstilladelse under henvisning til beskæftigelse, eksempelvis studerende, kan blive omfat-tet af denne procedure, jf. artikel 7, stk. 1, som henviser til forordning (EF)1030/2002, somregulerer ensartet udformning af alle opholdstilladelser undtaget visum og processuelt op-hold.I rådsregi er der desuden stillet forslag om både i artikel 6 og 7 at tilføje muligheden for atudstede et tillægsdokument til Single Permit-tilladelsen med informationer om de konkreterettigheder og pligter, der følger med et ophold i værtsmedlemsstaten som arbejdstager.Dette forslag er der ifølge det foreliggende kompromisforslag opnået enighed om.Ifølge forslaget skal der være ligebehandling af arbejdstagere fra tredjelande, jf. artikel 12,stk. 1, litra a-h, med egne borgere på følgende områder: Arbejdsforhold, herunder løn, reglerfor opsigelse samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, organisationsfrihed, uddannel-se, anerkendelse af uddannelseskvalifikationer, nærmere bestemte sociale ydelser, udbeta-ling af opsparet pension ved flytning til et tredjeland samt adgang til varer og tjenesteydelser,der stilles til rådighed for offentligheden, herunder adgang til bolig og støtte fra arbejdsfor-midlingskontorer.Adgangen til ligebehandling er ikke undtagelsesfri, idet medlemsstaterne under en rækkenærmere bestemte betingelser kan begrænse ligebehandlingen mellem egne statsborgereog tredjelandsstatsborgere. Eksempelvis kan ligebehandling for så vidt angår studiestøttesamt rettigheder i forhold til boligforhold begrænses (artikel 12, stk. 2). Derudover kan rettentil ligebehandling i forhold til uddannelse begrænses i forhold til den gruppe af tredjelands-statsborgere, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af direktiv 2004/114/EF (studier,elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste), jf. artikel 12, stk. 2, litrac, til trods for at denne gruppe har adgang til at være i lønnet beskæftigelse ved siden af denaktivitet, som ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse.Der er desuden blevet stillet forslag om, at direktivet ændres således, at medlemsstaternefår ret til at stille betingelser for tredjelandsstatsborgeres optagelse på uddannelses-institutioner i medfør af national lovgivning såsom betaling af deltagergebyr. I sin nuværendeform giver direktivet mulighed for at tage et nationalt forbehold i forhold til at give lige rettig-heder på uddannelsesområdet jf. art. 12 stk. 2, litra a.Medlemsstaterne kan også indføre begrænsninger i ligebehandlingen i forhold til egne stats-borgere i forhold til sociale sikringsgrene som defineret i Rådets forordning (EØF) nr.883/2004 (familieydelser, arbejdsskadeforsikring og lignende) til alene at omfatte tredje-landsstatsborgere, der har været i beskæftigelse i mere end 6 måneder jf. artikel 12 stk. 2,litra e. Adgang til varer og tjenesteydelser, der stilles til rådighed for offentligheden (der erstillet forslag om at begrænse denne ret i forhold til arbejdsløshedsrådgivning) for så vidt an-går ligebehandling i medfør af artikel 12, stk. 1, litra h, kan begrænses til kun at omfatte tred-jelandsstatsborgere, der har tilladelse til at arbejde uden nogen begrænsninger, jf. artikel 12,stk. 2, litra c.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforVedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmarkefter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke vil blivebindende for eller finde anvendelse i Danmark.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for vedtagelsen af direktiver, der forbedrer mulighedernefor at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU, men er skeptiske overfor den del af forslaget,der vedrører rettigheder. Dette er bl.a. begrundet i, at der nu lægges op til indrømmelse afen lang række rettigheder med en tilsvarende lang række mulige undtagelser til disse rettig-heder, hvilket gør regelsættet unødigt kompliceret og ikke kommer til at indebære lige rettig-heder i alle EU-lande.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de andres holdninger.6. HøringSagen har senest været drøftet på møde i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-drings-samarbejdet (SPAIS)den 29. august 2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skulle høres i sagen i medfør af den tidligere EF-traktat og fremkommed deres udtalelse i sagen den 20. november 2008.Lissabon-trakaten trådte i kraft den 1. december 2009, hvorfor forslaget herefter skal ved-tages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsproceduremed Europa-Parlamentet jf. TEUF artikel 294.Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) og Udvalgetfor Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) er efterfølgende frem-kommet med en lang række ændringsforslag til direktivet, da det anføres, at undtagelsernefra anvendelsesområdet og de restriktioner, som gælder enkelte specifikke persongrupper,skader direktivets grundlæggende formål. Dette har blandt andet resulteret i et ændringsfor-lag om, at flygtninge, sæsonarbejdere og udstationerede bør være omfattet af anvendelses-området. Der er endvidere stillet forslag om, at adgangen til at begrænse ligebehandling aftredjelandsstatsborgere i forhold til uddannelse, således at muligheden for at fastholde bru-gerbetaling fjernes jf. art. 3. Med et af ændringsforslagene ønskes der endvidere indført, atmedlemsstaterne skal sikre, at en tilsidesættelse af direktivet skal underlægges sanktioner,som har en afskrækkende virkning jf. art. 12, stk. 2 a.

Ændringsforslagene har senest været til afstemning i Europa-Parlamentets LIBE-udvalg den13. juli 2011 og udvalget meddelte i brev af 18. juli til Rådet, at man i princippet kan accepte-re det foreliggende kompromisforslag, og at det forventes, at Parlamentet og Rådet snarestvil opnå enighed om det sidste udestående – de såkaldte sammenligningstabeller - hvorefterforslaget forventes at komme på Parlamentets næstkommende plenar-samling i efteråret.8. NærhedsprincippetKommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre, at der på EU-planindføres et ensartet niveau for behandlingen af tredjelandsstatsborgere, der har opholds- ogarbejdstilladelse i en medlemsstat. Forskellige niveauer for rettigheder kan føre til en forvrid-ning af konkurrencen inden for fællesmarkedet og til, at der opstår sekundære bevægelser afarbejdskraftindvandring til medlemsstater, der giver flere rettigheder til tredjelandesstatsbor-gere.Ifølge Kommissionen vil et direktiv, der sikrer ligebehandling på en række arbejdsmarkeds-relaterede områder, medvirke til at beskytte EU-borgere imod billig arbejdskraft fra tred-jelande og indvandrere mod at blive udnyttet. Endvidere vil fælles regler på området sikreen bedre integration af arbejdstagere fra tredjelande.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprincip-pet.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens direktivforslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget eromfattet af det danske forbehold om retlige og indre anliggender.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. no-vember 2007, den 6.-7. december 2007, den 27.-28. november 2008, den 6. april 2009, den21. september 2009, den 2.-3. december 2010og den 9.-10. juni 2011.Grundnotat om Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig indvandring blevoversendt til udvalgene den 10. maj 2006.