UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 181: Rigspolitiets redegørelse for status på arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere af juni 2011

Sammenfattende skal det fremhæves:At politiet fra udlændingemyndighederne aktuelt modtager et stigende antalsager vedrørende afviste asylansøgere. Niveauet ligger 10-20 % højere for deførste måneder af 2011 i forhold til 2010. Politiets stigende sagsantal skal bl.a.ses i sammenhæng med et stigende antal asylansøgninger i 2009 og særligt i2010, som nu er færdigbehandlede.At det samlede antal afviste asylansøgere, der aktuelt er i udsendelsesposition,ligger på et stabilt niveau i forhold til 2010. Der foretages således aktuelt lø-bende – og i større omfang end i 2010 – udsendelser af afviste asylansøgere.At de løbende udsendelser er udtryk for, at der er gode muligheder for at ud-sende afviste asylansøgere af de fleste nationaliteter af Danmark – også selvom de pågældende ikke ønsker at medvirke til udsendelsen. Det er imidlertidofte en kompliceret og langvarig proces for politiet at fremskaffe de nødven-dige forudsætninger for udsendelse (rejsedokumenter og/eller indrejsetilladel-se). Hertil kommer, at et stigende antal afviste asylansøgere kommer frafjerntliggende lande, f.eks. Afghanistan, hvortil udsendelse generelt er forbun-det med særlige udfordringer, bl.a. pga. landenes begrænsede infra- og myn-dighedsstruktur.At det i forhold til nogle lande er særdeles vanskeligt eller umuligt at gennem-føre udsendelser, når udlændingen ikke vil samarbejde herom. De generelleudsendelsesproblemer for så vidt angår udsendelser til Somalia (med undta-gelse af Somaliland) og Iran kan ikke løses af politiet alene.At Flygtningenævnet i foråret 2011 på baggrund af den aktuelle situation iLibyen og Syrien har besluttet indtil videre at berostille udsendelsesforanstalt-ningerne for afviste asylansøgere fra Libyen (pr. 22. marts 2011) og Syrien(pr. 13. april 2011). Politiet gennemfører således for tiden ikke tvangsmæssigeudsendelser af afviste asylansøgere til Libyen og Syrien.At der er afsat øgede ressourcer til de politimæssige opgaver i forbindelse medudsendelse af afviste asylansøgere (og andre udlændinge uden lovligt opholdher i landet).Det retlige grundlag for politiets udsendelsesarbejde i asylsager er udførligt be-skrevet under redegørelsens punkt 2. Det skal fremhæves, at udlændingelovenmed virkning fra den 1. april 2011 ved lov nr. 248 af 30. marts 2011 er ændret påen række punkter, der har betydning for udsendelsesarbejdet. Loven gennemførerde ændringer i udlændingeloven, der er nødvendige som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles

standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelands-statsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet).Den danske udlændingelovgivning bygger på det grundlæggende princip, at enudlænding, der modtager et endeligt afslag på en ansøgning om asyl – og eventu-elt tillige afslag på en ansøgning om opholdstilladelse af humanitære grunde – harpligt til at udrejse af landet. Der fastsættes i den forbindelse en frist for udrejsen.Udrejser udlændingen ikke frivilligt inden for den af udlændingemyndighedernefastsatte frist, ”drager politiet omsorg for udrejsen”, jf. udlændingelovens § 30,stk. 2.En asylansøger, der har fået endeligt afslag på asyl og afventer udrejse, betegnes idenne redegørelse som en afvist asylansøger og er i ”udsendelsesposition”. Ud-lændinge i udrejseposition har i henhold til udlændingeloven pligt til at medvirketil udrejsen, bl.a. i forhold til at fremskaffe den fornødne rejselegitimation hoshjemlandets myndigheder. Såfremt udlændingen ikke medvirker til udrejsen, kanudlændingen undergives en række foranstaltninger, som har til formål at fremmesagsbehandlingen, dvs. udrejsen, herunder motivere vedkommende udlænding tilat udrejse/samarbejde vedrørende etablering af forudsætningerne for udrejse. For-anstaltningerne omfatter bl.a. den såkaldte ”kostpengeordning” og overflytning tilet udsendelsescenter.Politiets praktiske udsendelsesarbejde er udførligt beskrevet under punkt 3. Ud-sendelsesarbejdet er en myndighedsforpligtelse for politiet, som skal løses effek-tivt, men arbejdet søges samtidigt gennemført under videst mulig hensyntagen tilden enkelte udlænding. Det bemærkes, at politiet ultimo 2010/primo 2011 – bl.a.som følge af et stigende antal afviste asylansøgere – har indsat flere ressourcer tilopgaveløsningen. Ressourceforstærkningen skal tillige ses i lyset af den ovenfornævnte lovændring (lov nr. 248 af 30. marts 2011), der har forholdsvis betydeligindvirkning på politiets opgavevaretagelse i forhold til afviste asylansøgere.Status for så vidt angår afviste asylansøgere i udsendelsesposition har naturligsammenhæng med udlændingemyndighedernes sagsbehandling. Der henvises idenne forbindelse til nedenstående tabel:ÅrAntalasyl-ansøgere2.2811.9602.2462.2093.8555.115352273306257

Der var således i 2010 – som konsekvens af en stigning i antallet af asylansøgere(mere end en fordobling fra 2008 til 2010) og en faldende anerkendelsesprocent(56 % i 2008 mod 38 % i 2010) – en kraftig stigning i antallet af afviste asylansø-gere, der tilgik udsendelsesposition (485 i 2009 mod 1.017 i 2010, dvs. mere enden fordobling på 1 år). Stigningen blev forstærket af, at der samtidigt blev iværk-sat en ”håndholdt procedure” i Center Sandholm i samarbejde mellem Udlændin-geservice og politiet, hvilket – i overensstemmelse med den håndholdte procedu-res formål – har bevirket en hurtigere sagsbehandling af asylansøgningssager,således at afviste asylansøgere er kommet hurtigere i udsendelsesposition endtidligere.I de første måneder af 2011 har det kunnet konstateres, at antallet af personer, dertilgår udsendelsesposition, ligger på et højere niveau end i 2010. Det er desuagtetlykkedes politiet at fastholde antallet af personer i aktuel udsendelsesposition pået stabilt niveau. Omfanget af udsendelser har således i de første måneder af 2011ligget på et højere niveau end i 2010.Det bemærkes, at der i antallet på 782 personer i aktuel udsendelsesposition ind-går bl.a. libyere og syrere, hvis udsendelse i foråret 2011 er sat i beroi henhold tilFlygtningenævnets beslutning pga. situationen i henholdsvis Libyen og Syrien.Hertil kommer afviste asylansøgere på tålt ophold samt andre, herunder særligtiranere og somaliere, som det ikke er muligt for politiet at udsende, jf. nærmerenedenfor.Rigspolitiet vil i den resterende del af 2011 have fokus på at nedbringe antallet afafviste asylansøgere i udsendelsesposition. Udviklingen beror imidlertid ikke ale-ne på politiets forhold.Politiet og Udlændingeservice anvender systematisk og målrettet de forskelligesagsfremmende foranstaltninger, som udlændingeloven hjemler, herunder indstil-ler politiet til Udlændingeservice om iværksættelse af kostpengeordningenog/eller overflytning til et udsendelsescenter, og Udlændingeservice træffer lø-bende afgørelser om iværksættelse af sådanne foranstaltninger. Det bemærkes, atafviste asylansøgere i udsendelsesfasen ofte skifter – en eller flere gange – meningmed hensyn til medvirkensspørgsmålet, hvilket indebærer, at der meget ofte træf-fes flere afgørelser i forhold til den samme udlænding.Det er Rigspolitiets vurdering, at anvendelsen af de motivationsfremmende foran-staltninger – eller ”truslen” herom – samlet set har en vis effekt i forhold til nogleafviste asylansøgere, der straks fra gennemførelsen af politiets udrejsekontrol,eller efter at have været pålagt motivationsfremmende foranstaltninger i kortereeller længere tid, enten selv udrejser af landet uden politiets medvirken eller sam-arbejder med politiet om at tilvejebringe forudsætningerne for udrejsen. Der hen-vises i den forbindelse til, at et relativt stort antal personer i udsendelsespositionskønnes udrejst, efter at de har forladt deres indlogeringssted, hvilket kan tages

som udtryk for, at i hvert fald nogle af disse selv har valgt at udrejse af landet ioverensstemmelse med den trufne afgørelse. Det er således erfaringsmæssigt kunen mindre del af de skønnede udrejste, som kommer igen. En del af disse personertilbagetages i medfør af Dublinforordningen, efter at de er udrejst til et andet EU-land.Samtidig kan det konstateres, at kun en mindre del af de afviste asylansøgere øn-sker at medvirke til udsendelsen. Af de 804 afviste asylansøgere, som den 30.april 2011 var i aktuel udsendelsesposition, havde således kun 139 tilkendegivetover for politiet, at de ønskede at medvirke. Erfaringsmæssigt vil en del af disse iøvrigt ændre holdning til spørgsmålet om medvirken, når forudsætningerne for en(frivillig) udrejse er tilvejebragt.Ultimo april 2011 var 121 personer på meldepligt i et udsendelsescenter. Det erfortsat Rigspolitiets vurdering, at den målrettede anvendelse af meldepligt i kom-bination med indlogering i et udsendelsescenter kan antages at have en vis, omend begrænset, effekt med hensyn til at motivere visse grupper af udlændinge tilat udrejse/medvirke til udrejsen. Det drejer sig fortrinsvis om udlændinge, som,selv om de ikke medvirkede til en udsendelse, alligevel på et tidspunkt ville blivetvangsmæssigt udsendt. Det er samtidig Rigspolitiets erfaring, at anvendelsen afmeldepligt reelt er uden effekt i forhold til afviste asylansøgere, som ikke vil kun-ne udsendes tvangsmæssigt. Det drejer sig navnlig om statsborgere fra Iran ogSomalia (bortset fra Somaliland).Et element i den ovennævnte ændring af udlændingeloven (lov nr. 248 af 30.marts 2011, der trådte i kraft den 1. april 2011) er, at Udlændingeservice, hvisudlændingen ikke er udrejst i overensstemmelse med den meddelte udrejsefrist,som udgangspunkt skal træffe afgørelse om udvisning, jf. udlændingelovens § 25b, stk. 2, med et indrejseforbud i 2 år gældende i alle EU- og Schengenlande.Rigspolitiet kan endnu ikke – henset til den kortvarige tid siden lovændringensikrafttræden – vurdere, hvorvidt dette lovmæssige tiltag har en effekt i forhold tilat motivere udlændinge til at udrejse/medvirke til udrejse.I redegørelsens afsnit 5 findes statistiske oplysninger vedrørende udsendelsesar-bejdet. Opmærksomheden henledes på, at statistikkerne bygger på de udrej-ste/udsendte asylansøgeres nationalitet. Den altovervejende del af de ledsagede ogpåsete udsendelser/udrejser sker til det land, hvor de udsendte/udrejste er statsbor-gere.Rigspolitiet foretager løbende vurdering af den politimæssige indsats på området.Indsættelsen af øgede ressourcer er udtryk herfor.Der foretages tillige løbende – i samarbejde mellem udlændingemyndighederneog Rigspolitiet samt andre relevante myndigheder, f.eks. Udenrigsministeriet –overvejelser angående muligheden for at forbedre mulighederne for udsendelse af

afviste asylansøgere, herunder i form af forbedring af samarbejdet med relevantehjemlande, f.eks. aktuelt i forhold til Afghanistan.Rigspolitiet har endvidere i foråret 2011 været i dialog med Folketingets Om-budsmand angående det særlige tilsyn, der er etableret pr. 1. april 2011 vedrøren-de politiets udsendelsesarbejde, jf. lov nr. 248 af 30. marts 2011. Der henvisesherved nærmere til redegørelsens afsnit 2.12.Redegørelsens afsnit 4 beskriver udsendelsessituationen i relation til relevantelande.Nedenfor gives en kort redegørelse for udviklingen og status i forhold til lande,der gennem de seneste år har været i særligt fokus i relation til udsendelsesarbej-det:

IrakIrakere udgjorde med 56 personer i udsendelsesposition den 30. april 2011 ca. 7 %af alle afviste asylansøgere i udsendelsesposition. Alene 3 af de 56 personer haroplyst, at de ønsker at medvirke til udsendelse.Danmark og Irak indgik den 13. maj 2009 en tilbagetagelsesaftale. Med aftalenblev der åbnet mulighed for tvangsmæssig udsendelse af afviste irakiske asylan-søgere, som ikke ønsker at medvirke til en frivillig udrejse, og som efter en kon-kret forelæggelse for de irakiske myndigheder er blevet identificeret som irakiskestatsborgere.Siden indgåelsen af tilbagetagelsesaftalen har Rigspolitiet løbende gennemførttvangsmæssige udsendelser til Irak. Hertil kommer, at der også gennemføres fri-villige udsendelser, herunder til andre destinationer i Irak end Bagdad. Udsendel-serne til Irak er generelt forløbet planmæssigt, idet enkelte udsendelser dog hargivet anledning til en del presseomtale mv. i forbindelse med selve gennemførel-sen af udsendelsen.Rigspolitiet vil fortsætte bestræbelserne på at udsende afviste irakiske asylansøge-re til Irak i overensstemmelse med tilbagetagelsesaftalen. Der er på nuværendetidspunkt således ikke (længere) generelle problemer i forhold til udsendelser tilIrak.

Udsendelsessituationen i forhold til Iran er uændret og fastlåst.Tvangsmæssig udsendelse af iranske statsborgere til Iran er fortsat kun mulig,hvis der allerede foreligger et ægte og gyldigt iransk pas i sagen, således at detikke er nødvendigt at rette henvendelse til den iranske ambassade i Københavnom udstedelse/forlængelse af et rejsedokument/pas. Det er således et ufravigeligtkrav fra de iranske myndigheders side, at en iransk statsborger selv skal ansøgeom udstedelse/forlængelse af et rejsedokument/pas og i den forbindelse godtgøresit iranske statsborgerskab. Dette gælder også i de ofte forekommende tilfælde,hvor der ikke er tvivl om udlændingens identitet og nationalitet, f.eks. fordi derforeligger et ægte, men udløbet iransk nationalitetspas, som er anvendt i forbin-delse med en indrejse i Danmark på et dansk visum til familiebesøg udstedt af dendanske ambassade i Teheran. Vil udlændingen ikke medvirke til at ansøge omudstedelse/forlængelse af rejsedokument, vil en udsendelse ikke kunne gennemfø-res. Selv i de tilfælde, hvor udlændingen ønsker at medvirke, men ikke umiddel-bart kan fremlægge den ønskede dokumentation for identitet/nationalitet, er derproblemer med samarbejdet med den iranske ambassade, idet ambassaden stillerkrav om, at udlændingen selv – eventuelt ved henvendelse til familie i hjemlandet– tilvejebringer den nødvendige dokumentation.Af de 94 afviste iranske asylansøgere, som den 30. april 2011 var i aktuel udsen-delsesposition, ønskede kun én (1) at medvirke til udsendelsen.

SomaliaSomaliere udgjorde med 53 personer i udsendelsesposition den 30. april 2011 ca.7 % af alle afviste asylansøgere i udsendelsesposition.Der har siden 1997 været en teknisk administrativ aftale med myndighederne i detnordvestlige Somalia (Somaliland) om tilbagetagelse af afviste asylansøgere fraDanmark. Aftalen er senest forlænget i sommeren 2009, således at den er gælden-de indtil den 1. august 2012. Rigspolitiet har kun i begrænset omfang (11 perso-ner) haft behov for at udsende asylansøgere til Somaliland i henhold til den aftalteprocedure. Den seneste ledsagede udsendelse i henhold til aftalen fandt sted i sep-tember 2004.På grund af situationen i Somalia, herunder mangel på en regering (myndigheds-personer), som tilbagetagelsesspørgsmål har kunnet drøftes med, er det ikke mu-ligt at gennemføre tvangsmæssige udsendelser til Somalia.Rigspolitiet har imidlertid fortsat mulighed for at bistå somaliere til frivillig udrej-se til alle regioner i Somalia, og der gennemføres jævnligt sådanne frivillige ud-rejser til Somalia. Det er dog alene én (1) af de 53 afviste asylansøgere, som den30. april 2011 var i aktuel udsendelsesposition med Somalia som udsendelsesde-stination, der ønsker at medvirke til udsendelsen.

RuslandRussere udgjorde med 43 personer i udsendelsesposition den 30. april 2011 ca. 5% af alle afviste asylansøgere i udsendelsesposition. Hertil kommer et antal aser-bajdsjanske statsborgere, der har enten Aserbajdsjan eller Rusland som udsendel-sesdestination.Den 27. maj 2008 blev der indgået en tilbagetagelsesaftale med Rusland der trådtei kraft den 1. oktober 2009. Den 26. april 2011 blev implementeringsprotokollentil tilbagetagelsesaftalen med Rusland undertegnet, og den efterfølgende russiskeratifikationproces er nu afsluttet. Aftalen fungerede dog allerede i praksis forudfor undertegnelsen af implementeringsprotokollen, idet de russiske myndigheder ijuli 2010 accepterede tilbagetagelse af de første russiske statsborgere i henhold tilprincipperne i aftalen.Det er forventningen, at aftalen vil lette det praktiske udsendelsesarbejde i relationtil Rusland.

Indholdsfortegnelse:2.1. Indledning – Overordnede principper ......................................................102.2. Udlændingemyndighedernes beslutning om udsendelse ..........................102.3. Fastsættelse af frist for frivillig udrejse ...................................................112.4. Administrativ udvisning .........................................................................112.5. Udlændingemyndighedernes fremsendelse af asylsagens akter tilRigspolitiet.............................................................................................122.6. Politiets intensiverede rådgivning af afviste asylansøgere .........................122.7. Udlændingen vil medvirke til udsendelsen og underskriver erklæringherom ....................................................................................................132.8.Udlændingen vil ikke medvirke til udsendelsen ....................................13

2.9. Politiets adgang til med rettens godkendelse at fremstille udlændingen påambassader mv......................................................................................152.10. Politiets adgang til at videregive fingeraftryk og personfotografi tilambassader mv......................................................................................162.11. Politiets adgang til ved frihedsberøvelse at sikre udlændingenstilstedeværelse i udsendelsesfasen ..........................................................162.12. Ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige udsendelser .......................172.13. Særlige motivationsfremmende foranstaltninger over for afvisteasylansøgere, der er indrejst på et visum ................................................172.14. Rigspolitiets forelæggelse af sager for Udlændingeservice med henblik påspørgsmålet om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer .....182.15. Rigspolitiets forelæggelse af sager med 1. asyllandsafgørelser ..................192.16. Tilbagetagelsesaftaler mellem Danmark og andre lande...........................192.17. Tilbagetagelsesaftaler i EU-regi ...............................................................21

2.1. Indledning – Overordnede principperDen danske udlændingelovgivning bygger på det grundlæggende princip, at enudlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til selv at udrej-se af landet. Dette princip følger af udlændingelovens § 30, stk. 1. Asylansøgereorienteres allerede i den indledende asylansøgningsfase om denne forpligtelse.For så vidt angår afviste asylansøgere skal udlændingemyndighederne i tilknyt-ning til afslaget på asyl fastsætte en frist for udlændingens frivillige udrejse.Udrejser en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, ikke indenfor den fastsatte frist for frivillig udrejse, ”drager politiet omsorg for udrejsen”, jf.udlændingelovens § 30, stk. 2. Udlændinge, der ikke er udrejst inden for den fast-satte frist for frivillig udrejse, betegnes som værende i udsendelsesposition.Det er således en myndighedsforpligtelse for politiet at sikre, at afviste asylansø-gere udrejser af landet i overensstemmelse med udlændingemyndighedernes afgø-relse.Politiets arbejde med de konkrete udsendelsessager for så vidt angår tilrettelæg-gelse af rejserute, den konkrete udrejsedato mv. har karakter af faktisk forvalt-ningsvirksomhed, hvilket indebærer, at forvaltningslovens regler om partshøring,begrundelse mv. ikke finder anvendelse.Politiet skal imidlertid i forbindelse med udsendelsesarbejdet iagttage de alminde-lige regler for politiets virksomhed i henhold til politiloven, f.eks. vedrørendemagtanvendelse, og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om god for-valtningsskik, f.eks. om høflighed, skånsomhed og hensynsfuldhed.Udlændingeloven giver endvidere hjemmel for en række foranstaltninger, som hartil hensigt at fremme udsendelsesarbejdet. Disse foranstaltninger kan iværksættesefter henholdsvis politiets og udlændingemyndighedernes beslutning.2.2. Udlændingemyndighedernes beslutning om udsendelseNår Udlændingeservice – hvis der er tale om en sag, hvor ansøgningen anses foråbenbart grundløs – eller Flygtningenævnet meddeler endeligt afslag på en ansøg-ning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl), angiver afgø-relsen, hvorvidt udlændingen kan udsendes tvangsmæssigt, hvis denne ikke udrej-ser frivilligt (lovens § 32 a). I praksis indeholder afgørelsen tillige oplysning om,hvortil – dvs. et navngivet hjemland, et navngivet 1. asylland eller blot ”hjemlan-det” – udlændingen kan udsendes tvangsmæssigt af politiet, hvis udlændingenikke udrejser frivilligt. En afgørelse om udsendelse vil i sager, der omfatter ægte-fæller med forskellig nationalitet, endvidere indeholde nærmere retningslinjer forpolitiets udsendelse af de pågældende sammen eller hver for sig.

2.3. Fastsættelse af frist for frivillig udrejseI tilknytning til afslag på asyl vil udlændingemyndighederne endvidere fastsætteen frist for udlændingens frivillige udrejse, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1.I tiden før 1. april 2011 blev udrejsefristen fastsat til straks i asylsager.Den 1. april 2011 trådte lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring af udlændinge-loven i kraft. Loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i med-lemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold(Udsendelsesdirektivet). Et hovedelement i lovændringen angår frister for frivilligudrejse af udlændinge, som ikke har ret til at opholde sig her i landet. Udrejsefri-sten fastsættes således som udgangspunkt nu til 7 dage i sager angående afslag påasyl, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2. Dog kan udrejsefristen fastsættes til straksi ”påtrængende tilfælde”, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt. Påtrængendetilfælde foreligger navnlig, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed elleren alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlæn-dingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbartgrundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde ellerunddrage sig udsendelse.2.4. Administrativ udvisningEt andet hovedelement i lovændringen (lov nr. 248 af 30. marts 2011, der trådte ikraft den 1. april 2011) angår administrativ udvisning af udlændinge i tilfælde,hvor udrejsefristen fastsættes til straks, eller hvor udlændingen ikke er udrejst ioverensstemmelse med udrejsefristen. I disse tilfælde skal tredjelandsstatsborgereudvises af landet med indrejseforbud, medmindre særlige grunde taler herimod, jf.udlændingelovens § 25 b, stk. 2.Indrejseforbuddet meddeles for 2 år. Der vil dog i gentagelsestilfælde være mu-lighed for at meddele et indrejseforbud for 5 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4.Indrejseforbuddet, der meddeles i forbindelse med en udvisning, forbyder indrejseog ophold i EU- og Schengenlandene, hvorfor et indrejseforbud skal indberettestil Schengeninformationssystemet (SIS). Det bemærkes, at hvis en medlemsstatpåtænker at udstede en opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger, der har etindrejseforbud meddelt af en anden medlemsstat, skal den forinden konsultere denmedlemsstat, der har udstedt indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 58 h. Hvisopholdstilladelsen udstedes, sletter den indberettende medlemsstat indberetningenaf den pågældende, men medlemsstaten kan dog opføre vedkommende på sin na-tionale liste over uønskede personer.

2.5. Udlændingemyndighedernes fremsendelse af asylsagens akter til Rigspoliti-etI sager om afslag på asyl foretager politiet konsekvent udrejsekontrol med henblikpå at sikre, at afviste asylansøgere udrejser i overensstemmelse med deres forplig-telse hertil. Det bemærkes herved, at det er erfaringen, at alene få asylansøgereudrejser på egen hånd i overensstemmelse med deres forpligtelse hertil.Politiets udsendelsesarbejde i relation til afviste asylansøgere er centraliseret. Op-gaven varetages således på landsplan af Rigspolitiet (Nationalt Udlændingecenter– NUC).Samtidig med, at Udlændingeservice eller Flygtningenævnet træffer endelig afgø-relse om afslag på asyl, sender Udlændingeservice/Flygtningenævnet – uden atudlændingens samtykke hertil er fornødent – alle akter, der er indgået i sagen,herunder eventuelle originale identitetspapirer, til Rigspolitiet (udlændingelovens§ 30, stk. 3).Rigspolitiet foretager umiddelbart efter modtagelse af sager om afviste asylansø-gere en gennemgang (screening) af sagen med henblik på planlægning af den vi-dere sagsgang.2.6. Politiets intensiverede rådgivning af afviste asylansøgereHvis det efter politiets indledende udrejsekontrol må formodes, at en afvist asyl-ansøger – i overensstemmelse med sin forpligtelse hertil – er udrejst af landet,foretager politiet ikke yderligere.Hvis udlændingen derimod konstateres ikke at være udrejst i overensstemmelsemed sin pligt til frivillig udrejse, indskærper politiet udrejsepligten og opfordrerudlændingen til at medvirke til udrejsen af Danmark samt til at underskrive enerklæring herom.Udlændingen vejledes endvidere om, at når politiet ”drager omsorg for udrejsen”skal udlændingen meddele de nødvendige oplysninger hertil og medvirke til tilve-jebringelse af nødvendig rejselegitimation og visum og til udrejsen i øvrigt, jf.udlændingelovens § 40, stk. 4.Udlændingen vejledes yderligere om muligheden for at modtage økonomisk støtte– 3.686,74 kr. til personer over 18 år og 1.846,43 kr. til personer under 18 år(2011-satsen) – ved medvirken til udrejse til hjemlandet eller det tidligere op-holdsland uden ugrundet ophold (lovens § 43 a). Udlændingen vejledes herudoverom, at politiet vil kunne hjælpe med praktisk bistand til planlægning af rejsen,ligesom politiet vil kunne betale billetter og transport af ejendele, hvis udlændin-gen ikke selv har penge hertil (lovens § 43, stk. 2).

Udlændingen gøres tillige bekendt med konsekvenserne af ikke at ville underskri-ve erklæringen om at medvirke til udsendelse af Danmark, dvs. indstilling til Ud-lændingeservice om anvendelse af ”kostpengeordningen”, eventuelt fulgt op af enindstilling til Udlændingeservice om overflytning til et udsendelsescenter og sy-stematisk anvendelse af meldepligt i udsendelsescenteret, eventuel anvendelse affrihedsberøvelse og (siden den 1. april 2011) om administrativ udvisning medindrejseforbud og indberetning til SIS. For tiden tjener Center Sandholm og Cen-ter Avnstrup som udsendelsescentre.Udlændingen orienteres herudover om, at politiet om nødvendigt kan udsendeudlændingen under anvendelse af fysisk magt, og at politiet løbende vurderer, omder er mulighed for at udsende udlændingen – også selv om udlændingen ikkemedvirker hertil.2.7. Udlændingen vil medvirke til udsendelsen og underskriver erklæring heromVil udlændingen medvirke til udsendelsen, og underskrives erklæringen om med-virken, vil politiet sammen med udlændingen søge at tilvejebringe forudsætnin-gerne for udrejsen, herunder få udstedt nødvendige rejsedokumen-ter/tilbagerejsetilladelser ved henvendelse til hjemlandets myndigheder, og deref-ter planlægge udsendelsen/udrejsen. Har udlændingen samarbejdet med politietunder hele udsendelsesforløbet, vil udlændingen i forbindelse med, at politiet på-ser, at udlændingen udrejser af landet, kunne få udbetalt økonomisk støtte, hvisudlændingelovens øvrige betingelser herfor er opfyldt.I forhold til en udlænding, der har medvirket til asylsagens oplysning, herunderpolitiets fastlæggelse af den pågældendes identitet og rejserute, og som også med-virker til udrejsen uden ugrundet forhold, afholdes de udgifter, der er forbundetmed udrejsen, endeligt af statskassen, hvis udlændingelovens øvrige betingelserherfor er opfyldt (lovens § 43, stk. 2, 3. og 4. pkt.).2.8.Udlændingen vil ikke medvirke til udsendelsen

Afviser udlændingen – efter at have fået tilbud om økonomisk støtte, fået ind-skærpet udrejsepligten og være blevet vejledt om udsendelsesproceduren – atmedvirke til udsendelsen, indstiller politiet straks til Udlændingeservice, at ud-lændingen sættes på ”kostpengeordningen”, således at udlændingen som ud-gangspunkt alene får udbetalt kontante ydelser til dækning af kostudgifter samt fårnødvendige sundhedsmæssige ydelser.Politiets indstilling til Udlændingeservice om kostpengeordningen/overflytning tilet udsendelsescenter er ikke en afgørelse, men derimod faktisk forvaltningsvirk-somhed. Forvaltningslovens § 19 om partshøring og § 22 og § 24 om begrundelsegælder derfor ikke for politiets sagsbehandling i forbindelse med indstillingen tilUdlændingeservice, og det samme gælder forvaltningslovens § 8 om partsrepræ-sentation.Udlændingeservice vil som udgangspunkt skulle træffe afgørelse om, at udlæn-dingen sættes på kostpengeordningen (udlændingelovens § 42a, stk. 11, nr. 2).Kun i helt særlige undtagelsestilfælde, f.eks. ved uledsagede mindreårige asylan-søgere og personer med visse former for livstruende sygdomme, træffer Udlæn-dingeservice ikke afgørelse om kostpengeordning. I sådanne tilfælde vil Udlæn-dingeservice i stedet umiddelbart kunne træffe afgørelse om overflytning af ud-lændingen til et udsendelsescenter (lovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt.).Politiet skal på tilsvarende måde indstille til kostpengeordningen, hvis en udlæn-ding, som ved udrejsekontrollen har underskrevet erklæring om medvirken, efter-følgende alligevel ikke aktivt reelt medvirker hertil.Udlændingeservices afgørelse om at sætte en udlænding på kostpengeordningenkan påklages til Integrationsministeriet. Klagen har ikke opsættende virkning.Når udlændingen på baggrund af Udlændingeservices afgørelse har været på kost-pengeordningen i én måned, foretager politiet på ny udrejsekontrol. Udlændingenskal i den forbindelse på ny indskærpes udrejsepligten og opfordres til at medvir-ke til udsendelsen. Ønsker udlændingen på dette tidspunkt at medvirke til udsen-delsen, behandles sagen videre som beskrevet ovenfor om udlændinge, der med-virker til udrejsen. Dog har udlændinge, som først på dette tidspunkt ønsker atmedvirke, ikke mulighed for at få økonomisk støtte i forbindelse med den frivilli-ge udrejse.Ønsker udlændingen efter at have været på kostpengeordningen i én måned fortsatikke at medvirke til udsendelsen, indstiller politiet straks til Udlændingeservice, atudlændingen overflyttes til et udsendelsescenter. Politiets indstilling vil i de flestetilfælde føre til overflytning til et udsendelsescenter. Udlændinge, som er indkvar-teret hos en herboende ægtefælle eller fast samlivspartner, overflyttes således ogsåtil et udsendelsescenter, medmindre der foreligger helt særlige forhold. Det kanf.eks. være, hvis den pågældende udlænding har børn under syv år med sin herbo-ende ægtefælle eller faste samlivspartner. Udlændingeservices afgørelse om over-

Udlændinge, der overflyttes til et udsendelsescenter, pålægges meldepligt hospolitiet – som udgangspunkt 2 gange om ugen – som led i proceduren med at mo-tivere de pågældende til at medvirke til udsendelsen (lovens § 34, stk. 2, nr. 5).Rigspolitiets afgørelse om meldepligt kan påklages til Integrationsministeriet.Klagen har ikke opsættende virkning. Rigspolitiet har i enkeltstående tilfælde,f.eks. hvor udlændingen ved lægelige udtalelser har dokumenteret at lide af ensygdom, som ikke gør det muligt at møde til meldepligt, fritaget fra meldepligten ien periode eller indtil videre.2.8.4.Politiets anvendelse af frihedsberøvelse på grund af manglende medvir-ken som led i udsendelsesproceduren

En udlænding, som ikke medvirker til udrejsen, kan frihedsberøves, hvis kostpen-geordningen, overflytning til et udsendelsescenter og meldepligt ikke er tilstræk-keligt til at sikre udlændingens medvirken til udrejsen (lovens § 36, stk. 6).En udlænding, som ikke medvirker til udrejsen, kan endvidere frihedsberøves medhenblik på at sikre, at udlændingen meddeler de nødvendige oplysninger til udrej-sen og medvirker til tilvejebringelse af den nødvendige rejselegitimation og tiludrejsen i øvrigt (lovens § 36, stk. 5).Se endvidere nedenfor omkring frihedsberøvelse med henblik på udsendelse pkt.2.11.2.9. Politiets adgang til med rettens godkendelse at fremstille udlændingen påambassader mv.Retten kan på begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent med henblik påudsendelse af udlændingen, bestemme, at en udlænding, der ikke ønsker at med-virke hertil, skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation(lovens § 40, stk. 4, 2. pkt.). Bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor udlændingenikke vil rette henvendelse til hjemlandets repræsentation med henblik på identifi-kation/nationalitetsfastlæggelse og/eller udstedelse af rejsedokument/hjemrejse-tilladelse.

2.10. Politiets adgang til at videregive fingeraftryk og personfotografi til ambas-sader mv.Politiet kan med henblik på identifikation af en udlænding eller med henblik påudstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument videregive fingeraftryk og person-fotografi til hjemlandets eller et andet lands repræsentation eller til internationalepolitisamarbejdsorganisationer (lovens § 40 a, stk. 9, 2. pkt., og § 40 b, stk. 9, 2.pkt.).2.11. Politiets adgang til ved frihedsberøvelse at sikre udlændingens tilstedevæ-relse i udsendelsesfasenPolitiet kan, såfremt administrative foranstaltninger som pasdeponering, pålæg omophold og meldepligt (lovens § 34, stk. 1) ikke er tilstrækkelige til at sikre mulig-heden for udsendelse af en udlænding, der har fået endeligt afslag på asyl, efter enkonkret vurdering frihedsberøve udlændingen (lovens § 36, stk. 1, 1. pkt.). Politi-ets afgørelse om frihedsberøvelse kan påklages til Integrationsministeriet. Klagenhar ikke opsættende virkning. Løslades udlændingen ikke inden for 3 døgn efterfrihedsberøvelsens iværksættelse, skal udlændingen af politiet fremstilles for ret-ten, der tager stilling til frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse(lovens § 37, stk. 1, 1. pkt.). Retten fastsætter en frist for den fortsatte tilbagehol-delse. Denne frist kan senere forlænges af retten, dog højst med 4 uger ad gangen(lovens § 37, stk. 3, 2. og 3. pkt.).Udlændingeloven har frem til den 1. april 2011 ikke direkte fastsat en længsteudstrækning af frihedsberøvelsen. Ved vurderingen af længden af frihedsberøvel-sens udstrækning har almindelige proportionalitetshensyn og hensyn til Danmarksinternationale forpligtelser således fundet anvendelse, herunder om udsendelses-proceduren skred fremad, og på udsigten til, at en udsendelse ville kunne ske in-den for en rimelig tidshorisont.I forbindelse med ikrafttræden af lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring afudlændingeloven den 1. april 2011, hvorved Udsendelsesdirektivet blev imple-menteret, er der dels indført en maksimal udstrækning af frihedsberøvelse medhenblik på udsendelse og dels indført et adskillelseskrav i relation til ”almindeligeindsatte”.Ved implementering af Udsendelsesdirektivet er der således nu i udlændingelo-vens § 37, stk. 8, indført en regel, der fastslår, at en frihedsberøvelse med henblikpå udsendelse efter udlændingelovens § 36 af en udlænding, der ikke har ret til atopholde sig her i landet, ikke må finde sted i et tidsrum, der overstiger 6 måneder.Retten kan dog forlænge dette tidsrum i op til yderligere 12 måneder, hvis derforeligger særlige omstændigheder.

De særlige omstændigheder kan bl.a. være, hvis udsendelsesproceduren uansetalle rimelige bestræbelser kan forventes at tage længere tid som følge af udlæn-dingens manglende medvirken til udsendelse, eller hvis der er forsinkelser i for-bindelse med fremskaffelse af nødvendig rejselegitimation og visum.Der er således en absolut grænse for frihedsberøvelsens udstrækning på i alt 18måneder.Ved implementering af Udsendelsesdirektivet er der endvidere i udlændingelo-vens § 37, stk. 9, indført en regel, der fastslår, at frihedsberøvelse med henblik påudsendelse af en udlænding skal finde sted i særlige faciliteter. Hvis dette ikke ermuligt, skal den frihedsberøvede holdes adskilt fra almindelige indsatte (personer,som enten er varetægtsfængslede på grund af kriminalitet, eller som afsoner enidømt straf).Det bemærkes, at der ikke skal tages særlige forholdsregler for så vidt angår ad-skillelseskravet for udlændinge, der afvises efter reglerne i udlændingelovens §28, eller som udvises af landet på grund af kriminalitet efter udlændingelovens §§22-24, § 25 a, stk. 1, eller § 25 c.2.12. Ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige udsendelserDet følger endvidere af lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring af udlændinge-loven (implementering af Udsendelsesdirektivet), at Folketingets Ombudsmandpr. 1. april 2011 varetager tilsyn med tvangsmæssige udsendelser.Tilsynet omfatter tiden fra beslutningen om tvangsmæssig udsendelse og frem tiludsendelsen er gennemført. Det betyder i praksis, at tilsynet omfatter tiden frapolitiet konstaterer, at en udlænding ikke er udrejst i overensstemmelse med enfastsat udrejsefrist, og frem til det tidspunkt, hvor politiets udsendelsessag afslut-tes, herunder når udlændingen overleveres til andre landes myndigheder.Folketingets Ombudsmand skal påse, at politiets virksomhed i forbindelse medtvangsmæssige udsendelser foretages med respekt for individet og uden unødigmagtanvendelse.Tilsynet omfatter både tvangsmæssige udsendelser af tredjelandsstatsborgere ogEU-borgere og omfatter både påsete og ledsagede udsendelser.2.13. Særlige motivationsfremmende foranstaltninger over for afviste asylansøge-re, der er indrejst på et visumUdlændingeloven indeholder endvidere regler, der retter sig mod udlændinge,som af Danmark har fået udstedt et visum, og som under visumopholdet ansøgerom asyl her i landet eller i et andet Schengenland og derefter efterfølgende frafal-der eller meddeles afslag på ansøgningen. En sådan udlænding vil som udgangs-

punkt være afskåret fra at få et visum udstedt af Danmark i fem år (lovens § 4 c,stk. 3, nr. 2), kunne blive udvist af Danmark med indrejseforbud gældende i to årpå grund af ulovligt ophold (lovens § 25 b) og i tilfælde af udvisning konsekventblive indberettet til SIS (lovens § 58 g, nr. 5). Har en sådan udlænding imidlertidmedvirket til asylsagens oplysning, herunder til fastlæggelsen af identitet og rejse-rute, og udrejser udlændingen selv eller medvirker til udrejsen uden ugrundet op-hold efter et afslag på eller frafald af asylansøgningen, vil udlændingen kunne fåvisum igen efter sædvanlig praksis (lovens § 4 c, stk. 6), udlændingen vil ikkeblive udvist af Danmark med indrejseforbud (ikke krav om medvirken til oplys-ningen af asylsagen) og indberettet til SIS, og udgifterne til udrejsen vil normaltblive afholdt endeligt af statskassen (lovens § 43, stk. 2, 3. og 4. pkt.). Bestem-melsen om statskassens endelige afholdelse af udgifterne til udrejsen gælder alleafviste asylansøgere, der har medvirket til asylsagens oplysning og medvirker tiludsendelsen.Alle udlændinge vejledes om disse motivationsfremmende tiltag i forbindelse medindgivelse af en ansøgning om asyl. Endvidere vejleder politiet i forbindelse medudrejsekontrollen udlændinge, der har fået afslag eller frafaldet asylansøgningen,om de motivationsfremmende tiltag.En udlænding, som ikke medvirker til udsendelsen, og hvis udsendelse politietderfor drager omsorg for, skal afholde de udgifter, der for udlændingens eget ved-kommende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke tilstrækkelige midler, af-holdes udgifterne foreløbigt af statskassen (lovens § 43, stk. 2, 1. og 2. pkt.).2.14. Rigspolitiets forelæggelse af sager for Udlændingeservice med henblik påspørgsmålet om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringerDer kan efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, efter ansøgning gives opholdstilla-delse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelseefter lovens § 7 (asyl), hvis 1) udsendelse af udlændingen ikke har været mulig imindst 18 måneder, 2) udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelsernei sammenhængende 18 måneder, og 3) udsendelse efter de foreliggende oplysnin-ger for tiden må anses for udsigtsløs.Integrationsministeriet har ved cirkulære nr. 123 af 13. juli 2000 fastsat retnings-linjer for Rigspolitiets forelæggelse for Udlændingeservice af sådanne sager omopholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer.Rigspolitiet forelægger med henvisning til dette cirkulære alle verserende udsen-delsessager for Udlændingeservice, når der er forløbet 18 måneder fra udløbet afden fastsatte udrejsefrist. Ved forelæggelsen vedlægges relevante kopier fra ud-sendelsessagen til belysning af de iværksatte udsendelsesbestræbelser.Det oplyses endvidere, om udlændingen medvirker/ikke medvirker og – i bekræf-tende fald – fra hvilket tidspunkt/i hvilke perioder, ligesom det kort anføres, hvad

udsendelsen af udlændingen beror på. Endelig indeholder forelæggelsen en vurde-ring af udsendelsesmulighederne, herunder om tidsperspektivet, der understøttesaf en intern plan for den fortsatte behandling af sagen.Rigspolitiet bygger sin vurdering af udsendelsesmulighederne på de undersøgel-ser, som er foretaget i sagen, og på oplysninger om og erfaringer med mulighe-derne for at skabe forudsætningerne for udsendelse til det land, som udlændingenskal udsendes til.Udlændingeservice tager på grundlag af Rigspolitiets forelæggelse af sagen stil-ling til, om udlændingen skal meddeles midlertidig opholdstilladelse som udsen-delseshindret i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 2. Integrationsministeriethar i vejledning nr. 122 af 13. juli 2000 fastsat nærmere regler for Udlændinge-services behandling af sagerne. Der er klageadgang til Integrationsministeriet itilfælde af, at Udlændingeservice meddeler udlændingen afslag på opholdstilla-delse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 2.Er udsendelsessagen fortsat verserende efter 36/54/72 måneder, forelægger Rigs-politiet på ny sagen for Udlændingeservice.Må det på baggrund af Rigspolitiets undersøgelser konstateres, at en udsendelseikke kan gennemføres i overensstemmelse med udlændingemyndighedernes afgø-relse herom på grund af forhold, der er uafhængige af udlændingens medvirken,forelægges sagen for Udlændingeservice med en kortfattet begrundelse herfor ogmed bemærkning om, at udsendelsessagen anses for afsluttet for politiets ved-kommende.2.15. Rigspolitiets forelæggelse af sager med 1. asyllandsafgørelserHar Udlændingeservice/Flygtningenævnet truffet afgørelse om, at en udlændingtvangsmæssigt kan udsendes til et 1. asylland, afklarer Rigspolitiet hurtigst muligtved en skriftlig henvendelse til myndighederne i det udpegede 1. asylland, omudlændingen kan tillades indrejse.Når det på baggrund af Rigspolitiets undersøgelser konstateres, at en udsendelseikke kan gennemføres til det udpegede 1. asylland, fordi 1. asyllandet har afslåetat lade udlændingen indrejse, forelægges sagen med henvisning hertil snarest mu-ligt for Udlændingeservice/Flygtningenævnet med bemærkning om, at udsendel-sessagen herefter anses for afsluttet for Rigspolitiets vedkommende.2.16. Tilbagetagelsesaftaler mellem Danmark og andre landeMulighederne for at effektuere en beslutning om udrejse afhænger bl.a. af hold-ningen hos myndighederne i det land, som den pågældende udlænding tvangs-mæssigt kan udsendes til. Efter dansk opfattelse påhviler der i medfør af internati-

onal ret stater en pligt til at modtage egne statsborgere, hvorfor der som udgangs-punkt ikke findes behov for at regulere forholdet i særlige aftaler.Nogle lande stiller imidlertid som betingelse for at modtage egne statsborgere(dvs. først og fremmest dem, som ikke ønsker at vende frivilligt tilbage til hjem-landet), at der indgås en folkeretligt bindende aftale mellem Danmark og det på-gældende andet land. En sådan aftale indgås under udenrigstjenestens medvirkenog på udenrigsministerens ansvar.I en sådan tilbagetagelsesaftale er typisk følgende forhold reguleret: De person-grupper det pågældende land er forpligtet til at tilbagetage (ud over egne statsbor-gere måske tredjelandes statsborgere og statsløse, der har haft fast ophold i detandet land), krav til dokumentationen for identitet og statsborgerskab, procedurer-ne – herunder tidsfrister – der skal overholdes, og de kompetente myndigheder.En aftale forhandles af Integrationsministeriet i samråd med Udenrigsministerietog Rigspolitiet. Aftaleteksten bygger i det væsentlige på en EU-standardtekst. Enaftale skal undertegnes af de to landes regeringer og træder først i kraft, når beggelande derefter har godkendt den efter deres respektive nationale (forfatningsretli-ge) procedurer. For Danmarks vedkommende kræves ingen særlige gennemførel-sesforanstaltninger, idet lovgivningen er indrettet herpå. Gennemførelsen af deinternretlige procedurer i det andet land indebærer som regel indhentelse af etsamtykke i det parlamentariske system. Der kan dog indgås særlig aftale om, atprincipperne i tilbagetagelsesaftalen finder anvendelse allerede fra undertegnelseneller umiddelbart derefter.Der er indgået bilaterale traktater om tilbagetagelse (eventuelt som en klausul her-om i en mere omfattende traktat) med følgende lande: Tyskland (grænseoverlø-beroverenskomst 1954), de nordiske lande (nordisk paskontroloverenskomst1957), Litauen (1992), Estland (1993), Letland (1996), Slovenien (1997), Bulgari-en (1997), Sri Lanka (1998) og Rumænien (1999). Der blev den 29. maj 2002undertegnet en aftale med Forbundsrepublikken Jugoslavien, som trådte i kraftden 8. marts 2003. Aftalen anvendes nu i forhold til såvel Serbien som Montene-gro. Der blev den 30. april 2003 undertegnet en aftale med Armenien, der trådte ikraft den 1. januar 2004. Der blev den 18. oktober 2004 undertegnet en aftale medBosnien-Hercegovina, der fandt anvendelse fra den 1. november 2004 og formelttrådte i kraft den 1. december 2007. Der blev den 18. oktober 2004 undertegnet entrepartsaftale om tilbagetagelse mellem Danmark, Afghanistan og UNHCR. Afta-len trådte i kraft ved undertegnelsen. Der blev den 23. juni 2006 undertegnet entilbagetagelsesaftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Afta-len trådte i kraft den 8. oktober 2007. Der blev den 13. maj 2009 undertegnet entilbagetagelsesaftale mellem Danmark og Irak. Aftalen trådte i kraft ved underteg-nelsen. Der blev den 8. juni 2010 undertegnet en tilbagetagelsesaftale mellemDanmark og Kosovo. Aftalen trådte i kraft den 1. november 2010.

Danmark og Schweiz har den 7. september 2010 færdigforhandlet en tilbagetagel-sesaftale, som blev underskrevet den 23. juni 2011.Aftalen mellem Integrationsministeriet og den kinesiske turistmyndighed CNTAom en særlig ordning om udstedelse af turistvisa til kinesere (ADS-aftalen), dertrådte i kraft den 1. september 2004, indeholder bestemmelser om de kinesiskemyndigheders pligt til at tilbagetage kinesiske statsborgere, der overskrider fristeni visummet for tilbagerejse.Udlændingeservice og myndighederne i Somaliland har i 1997 (forlænget i 2000,2003, 2006 og 2009) aftalt et praktisk arrangement om tilbagerejse. Der er tale omen såkaldt forvaltningsoverenskomst, dvs. en aftale eller et arrangement af udpræ-get teknisk karakter mellem fagmyndigheder uden udenrigstjenestens medvirken.2.17. Tilbagetagelsesaftaler i EU-regiEU arbejder løbende på at indgå tilbagetagelsesaftaler med tredjelande, eventuelt iform af tilbagetagelsesklausuler i f.eks. associeringsaftaler. Der er indgået egent-lige tilbagetagelsesaftaler med følgende lande, idet ikrafttrædelsestidspunktet eranført i parentes: Hong Kong (1. marts 2004), Macao (1. juni 2004), Sri Lanka (1.maj 2005), Albanien (1. maj 2006), Rusland (1. juni 2007), Ukraine (1. januar2008), Montenegro (1. januar 2008), Makedonien (1. januar 2008), Serbien (1.januar 2008), Bosnien-Hercegovina (1. januar 2008) og Moldova (1. januar 2008),Pakistan (1. december 2010) og Georgien (1. marts 2011). Der er yderligere ved-taget forhandlingsmandater i forhold til Marokko, Algeriet, Kina, Tyrkiet ogKapVerde. Kommissionen har på baggrund af forhandlingsmandaterne indledtdrøftelser med Marokko, Algeriet, Tyrkiet og Kina.De aftaler, der indgås af EU vedrørende tilbagetagelse, er omfattet af Danmarksforbehold på det retlige og indre område. Danmark er derfor ikke umiddelbartomfattet af aftalerne. I alle aftalerne/aftaleudkastene er der imidlertid indføjet enklausul om indgåelse af en tilsvarende aftale med Danmark.Den 1. december 2008 trådte en parallelaftale mellem Danmark og Albanien ikraft.Den 16. marts 2007 blev der i København underskrevet en parallelaftale mellemDanmark og Ukraine. Aftalen er trådt i kraft den 1. marts 2009.Den 27. maj 2008 blev der underskrevet en parallelaftale mellem Danmark ogRusland. Aftalen trådte i kraft i maj 2010.

Indhold3.1. Indledning .............................................................................................233.2. Forskellige udsendelsessituationer .........................................................233.3. Myndighedssamarbejdet på udsendelsesområdet ....................................253.4. Udsendelse af mindreårige, uledsagede udlændinge ................................263.5. Udsendelse af gravide kvinder ................................................................273.6. Politiets muligheder for at følge op på forhold vedrørende afvisteasylansøgere og andre udlændinge i hjemlandet efter udsendelsen ..........273.7. Anvendelse af EU laissez-passer .............................................................273.8. De forskellige udrejseformer ...................................................................283.9. Udlevering af medicin i forbindelse med udrejse ......................................303.10. Politiets anvendelse af magt i forbindelse med ledsagede udsendelser medfly ..........................................................................................................313.11. Uddannelse af det ledsagende politipersonale .........................................32Bilag: Rigspolitiets interne retningslinjer for forberedelse og gennemførelse afledsagede udsendelser med fly. ..............................................................33

3.1. IndledningDet er politiet, der har ansvaret for, at udlændingemyndighedernes afgørelser omafslag på asyl effektueres i form af en udsendelse.Politiet lægger udlændingemyndighedernes afgørelse om såvel afslag på asyl somudsendelsesdestination til grund. Politiet har således ikke kompetence til at træffeafgørelse om, hvorvidt en udlænding har ret til at opholde sig her i landet. Politietkan heller ikke træffe afgørelse om, at en udlænding har ret til at opholde sig her ilandet under udlændingemyndighedernes behandling af en sag om opholdstilla-delse eller asyl.Politiet har ikke kompetence til at efterprøve udlændingemyndighedernes afgørel-ser. Politiet kan alene afbryde en planlagt udsendelse, hvis der skønnes at værerisiko for, at udlændingen – på grund af en akut opstået helbredsmæssig situation– ikke vil kunne gennemføre selve udsendelsen, typisk en flyrejse af en vis varig-hed, eller hvis der akut opstår en situation i udsendelseslandet, der gør det sikker-hedsmæssigt betænkeligt – af hensyn til udlændingen eller det ledsagende politi-personale – at gennemføre udsendelsen. Udsendelsen vil i sådanne tilfælde blivesøgt gennemført snarest muligt.Politiets arbejde består i at følge op på de meddelte afslag med henblik på at sikreudrejse, hvilket typisk fordrer, at politiet – uden udlændingens aktive bistand –skal tilvejebringe forudsætningerne for, at en udrejse/udsendelse kan finde sted,om nødvendigt som en ledsaget (tvangsmæssig) udsendelse. Politiets virksomhedpå udsendelsesområdet er faktisk forvaltningsvirksomhed.Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenter (NUC), har for så vidt angår politiet encentral, koordinerende opgave på udsendelsesområdet med at tilvejebringe forud-sætningerne for udsendelsen og den praktiske gennemførelse heraf og samarbej-der i den forbindelse med politikredsene, som i et vist omfang bl.a. varetager op-gaver vedrørende forkyndelse og udrejsekontrol.Politiets (Rigspolitiets) arbejde med udsendelsessager på asylområdet sker indenfor de retlige rammer, der er beskrevet ovenfor i afsnit 2, og med anvendelse af deforskellige motivationsfremmende foranstaltninger og tvangsmidler.3.2. Forskellige udsendelsessituationerBehandlingen af en udsendelsessag afhænger af, om den afviste asylansøger med-virker til udsendelsen eller ej, og af, om den pågældende har de nødvendige (gyl-dige) rejsedokumenter.I tilfælde, hvor udlændingen er indstillet på at udrejse, vil Rigspolitiet om nød-vendigt kunne være udlændingen behjælpelig med at fremskaffe de nødvendige

rejsedokumenter/indrejsetilladelser. Endvidere vil Rigspolitiet – foreløbigt ellerendeligt – kunne betale billetter mv.Som udgangspunkt giver sager, hvor udlændingen selv er indstillet på at udrejse,ikke anledning til problemer, idet de allerfleste lande accepterer forpligtigelsen tilat tilbagetage egne statsborgere, der frivilligt ønsker at rejse. Dog kan sagsbe-handlingstiden hos hjemlandets myndigheder i forbindelse med udstedelse af rej-sedokumenter/indrejsetilladelser i nogle tilfælde være lang.I tilfælde, hvor udlændingen ikke vil medvirke til udsendelsen, men hvor udlæn-dingen er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument, vil udsendelsen som udgangs-punkt kunne gennemføres uden problemer – om nødvendigt som en ledsaget(tvangsmæssig) udsendelse med fly. Behovet for ledsagelse vil typisk være be-grundet i, at udlændingen (fysisk) modsætter sig udsendelsen, og det således ernødvendigt at gennemtvinge denne. Hertil kommer hensyntagen til flysikkerhedenog de øvrige passagerer, som kan betyde, at luftkaptajnen stiller krav om, at en(urolig) udlænding ledsages. Rigspolitiets retningslinjer for den praktiske forbere-delse og gennemførelse af ledsagede udsendelser med fly findes som bilag til det-te afsnit.De tilfælde, som i særlig grad kan give anledning til problemer i udsendelsesfa-sen, er sådanne, hvor der skal skaffes rejsedokument/indrejsetilladelse hos hjem-landets myndigheder til en udlænding, der ikke vil medvirke til udsendelsen ogdermed heller ikke til at få udstedt rejsedokument mv.I sådanne sager kontakter Rigspolitiet typisk først den relevante udenlandske re-præsentation her i landet – eller i Danmarks nabolande, såfremt der ingen repræ-sentation er i Danmark. Denne henvendelse kan ske med eller uden udlændingensmedvirken. Henvendelsen til hjemlandets myndigheder er således nødvendig forat tilvejebringe forudsætningerne for at kunne effektuere udlændingemyndighe-dernes afgørelse om udrejse. Henvendelsen er også ubetænkelig, idet udlændin-gemyndighederne ved afgørelsen om afslag på asyl og ved afgørelsen om udsen-delsesland har vurderet forfølgelsesrisikoen i forhold til hjemlandet og bestemt, atudsendelsen kan ske dertil.Ved henvendelsen til hjemlandets myndigheder i sager, hvor der er meddelt afslagpå asyl, oplyser Rigspolitiet aldrig, at udlændingen har ansøgt om asyl. Det oply-ses alene (hvis det er nødvendigt), at udlændingen har fået afslag på en ansøgningom opholdstilladelse og ikke længere må opholde sig her i landet.Langt hovedparten af sagerne løses på denne måde, ved at nødvendige rejsedo-kumenter og/eller indrejsetilladelser udstedes.Er det ikke muligt at indhente de nødvendige dokumenter mv. hos de udenlandskerepræsentationer i Danmark eller i nabolandene, anmoder Rigspolitiet Udenrigs-ministeriet eller – i forståelse med Udenrigsministeriet – direkte de relevante dan-

ske repræsentationer i udlandet om bistand til at få udstedt indrejsetilladelser ogrejsedokumenter hos udenlandske myndigheder. Sagsbehandlingstiden hos hjem-landets myndigheder kan i sådanne sager være meget lang, bl.a. fordi der ofte kunforeligger sparsomme, udokumenterede identitetsoplysninger, som skal kontrolle-res i hjemlandet, hvor der ofte ikke er tilgængelige centrale registre til brug herfor.I nogle lande er tidligere eksisterende registre blevet ødelagt i forbindelse medkrig eller borgerkrig.I nogle tilfælde bemyndiger Rigspolitiet en dansk ambassade til at lade lokalbe-troede kontakter foretage identitetsundersøgelser i form af undersøgelser i regi-stre/henvendelse til registerførere.Nogle hjemlandes myndigheder stiller – med henvisning til deres nationale lov-givning – krav om, at udlændingen skal medvirke til at ansøge om udstedel-se/forlængelse af rejsedokumentet ved at underskrive en ansøgning herom. Viludlændingen ikke medvirke hertil, vil forudsætningerne for at kunne gennemføreen (tvangsmæssig) udsendelse ikke kunne tilvejebringes, og en udsendelse vilikke kunne gennemføres. Sådanne udlændinge undergives forskellige motivati-onsfremmende foranstaltninger.3.3. Myndighedssamarbejdet på udsendelsesområdetRigspolitiet samarbejder løbende – ud over med politikredsene – med Udlændin-geservice, Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet, herunder Danmarksrepræsentationer i udlandet, om løsningen af såvel konkrete som generelle udsen-delsesproblemer.Med henblik på at styrke samarbejdet på udsendelsesområdet mellem de forskelli-ge myndigheder, der beskæftiger sig med udsendelsesrelaterede opgaver, blev deri februar 2003 etableret et formelt Udsendelsesforum med formandskab og sekre-tariat i Rigspolitiet. Efter aftale mellem Rigspolitiet og Integrationsministerietovertog Integrationsministeriet i februar 2011 formandskabet og sekretariatsfunk-tionen. Udsendelsesforum består af repræsentanter fra Integrationsministeriet,Udlændingeservice, Flygtningenævnet, Udenrigsministeriet og Rigspolitiet. I Ud-sendelsesforum, der holder møde med jævne mellemrum, drøftes bl.a. den aktuel-le udsendelsessituation og udfordringer i forhold til udsendelsesarbejdet, ligesomder orienteres om ændringer i asylpraksis mm. De deltagende myndigheder fårherved mulighed for at bidrage til løsningen af konkrete og/eller generelle udfor-dringer i forhold til udsendelsesarbejdet til de forskellige lande.På et møde i Udsendelsesforum den 2. februar 2011 blev det besluttet at nedsætteen arbejdsgruppe til optimering af udsendelsesarbejdet. Arbejdsgruppen bestårfast af repræsentanter fra Rigspolitiet og Integrationsministeriet, som efter behovbistås af repræsentanter fra Udenrigsministeriet og Udlændingeservice. Arbejds-gruppen undersøger og vurderer de nuværende processer i forbindelse med udsen-

delsesarbejdet, og vil løbende komme med indstillinger til Udsendelsesforum tilbrug for optimering af udsendelsesarbejdet.3.4. Udsendelse af mindreårige, uledsagede udlændingeI forarbejderne – lovforslag nr. L 197 (Folketinget 2006-07), almindelige be-mærkninger, afsnit 3.3. til lov nr. 504 af 6. juni 2007 om ændring af udlændin-geloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, der trådte i kraft den 1. au-gust 2007, er der beskrevet en ordning, hvorefter alle uledsagede udlændinge un-der 18 år, der skal udrejse, skal have tilbud om en forberedt hjemsendelse. Ord-ningen administreres af Udlændingeservice i et samarbejde med relevante organi-sationer i såvel Danmark som udlandet. Udlændingeservice har i den anledningindgået en aftale med International Organization for Migration (IOM) om et pilot-projekt vedrørende ”Information, Assisted Voluntary Return and ReintegrationAssistance for Vulnerable Migrants from Denmark”.Den 1. januar 2011 blev reglerne om uledsagede mindreårige udlændinge ændretved lov nr. 1543 af 21. december 2010. Folketinget vedtog således den 16. de-cember 2010 lovforslag nr. L 37 om revision af reglerne om uledsagede mindre-årige udlændinge m.v.De nye regler om opholdstilladelse til uledsagede mindreårige gælder for de ud-lændinge, der rejser ind i Danmark fra og med den 1. januar 2011.Ændringerne indebærer blandt andet, at opholdstilladelse som uledsaget mindre-årig i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, kun kan gives og forlænges tiludlændinge under 18 år.Opholdstilladelsen i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, vil således frem-over altid udløbe, når udlændinge fylder 18 år. Det betyder, at en udlænding, derhar opholdstilladelse som uledsaget mindreårig, normalt vil skulle udrejse, når denpågældende fylder 18 år. Kun hvis der er helt særlige grunde, vil der undtagelses-vist kunne gives (fortsat) opholdstilladelse. Det betyder endvidere, at de særligesagsbehandlingsprocedurer, der er møntet på uledsagede mindreårige, ligeledesalene gælder til det fyldte 18. år.Ordningerne om forberedt hjemsendelse og eftersøgning er ligeledes ændret såle-des, at ordningerne normalt ikke gælder for uledsagede mindreårige fra EU-/EØS-lande, som er indrejst efter den 1. januar 2011. Hvis der er tale om handlede børn,eller der undtagelsesvist er særlige omstændigheder, der tilsiger det, vil ordnin-gerne dog fortsat finde anvendelse.Det følger endvidere af udlændingelovens § 56 a, stk. 9, at Udlændingeserviceiværksætter en eftersøgning af forældrene til en uledsaget mindreårig udlænding.

For de uledsagede mindreårige, der rejser ind i Danmark fra og med den 1. januar2011, gælder, at Udlændingeservice fremover nu kun har pligt til at iværksætteeftersøgning i medfør af udlændingelovens § 56 a, stk. 9, af forældre/familie, hvisden uledsagede mindreårige samtykker til det. Derudover er der ikke pligt til ef-tersøgning, hvis der i hjemlandet er etableret passende modtage- og omsorgscen-tre, uanset samtykke. I overensstemmelse med Europarådets konvention om men-neskehandel vil forældrene til et handlet barn – som hidtil – normalt altid skulleeftersøges.Alle uledsagede mindreårige vil fortsat kunne benytte sig af Internationalt RødeKors’ eftersøgningstjeneste, som i fortrolighed – dvs. at Røde Kors ikke videregi-ver eftersøgningsresultatet til myndighederne – kan bistå barnet med at finde for-ældrene.Udlændingemyndighederne informerer allerede tidligt efter ankomsten til landetalle børn om muligheden for at gøre brug af Røde Kors’ eftersøgningstjeneste.Fremover vil indsatsen for at gøre opmærksom på og opfordre til at benytte RødeKors’ eller eventuelt lignende ordninger blive styrket.3.5. Udsendelse af gravide kvinderEfter praksis foretages der ikke udsendelse af gravide kvinder de sidste 2 månederforud for den fastsatte fødselstermin og de første 2 måneder efter fødslen. Detbemærkes, at udlændingemyndighederne endvidere tager hensyn til gravidi-tet/dokumenteret terminstidspunkt i forbindelse med fastsættelse af udrejsefrist.3.6. Politiets muligheder for at følge op på forhold vedrørende afviste asylansø-gere og andre udlændinge i hjemlandet efter udsendelsenRigspolitiet har i forskellige sammenhænge, herunder i forbindelse med høringerfra Integrationsministeriet over folketingsspørgsmål, oplyst, at politiet ved entvangsmæssig udsendelse ved ankomsten til destinationsstedet (lufthavnen) over-giver udlændingen til de lokale myndigheder eller påser, at udlændingen selv ind-rejser.Politiet har herefter ikke yderligere opgaver i forbindelse med udsendelsen, ogpolitiet har ikke mulighed for at følge op på det videre forløb, da dansk politi ikkehar kompetence til at foretage undersøgelser i udlandet.3.7. Anvendelse af EU laissez-passerEt laissez-passer (EU-dokument) er et rejsedokument, der kan anvendes i forholdtil udlændinge, der ikke er i besiddelse af rejselegitimation.Dokumentet blev taget i anvendelse den 1. januar 1995, efter at Rådet for DenEuropæiske Union ultimo 1994 vedtog en henstilling om, at der anvendes et stan-

dardrejsedokument, der kun er gyldigt for en enkelt rejse, ved udsendelse fra Uni-onens område af tredjelandsstatsborgere uden anden gyldig rejselegitimation.Dokumentet, der udfærdiges af Rigspolitiet på engelsk med danske undertekster,fremstår tydeligt som udstedt af Rigspolitiet.Dokumentet forsynes med et pasfotografi af udlændingen og udfyldes med oplys-ninger om udlændingens navn, nationalitet, fødedato, udlændingenummer ogeventuel adresse i hjemlandet.Det fremgår endvidere, om dokumentet er udstedt på baggrund af rejsedokumen-ter eller identitetsdokumenter, som er forelagt myndighederne, på baggrund afudlændingens erklæring eller på grundlag af en politimæssig efterforskning.Rejsedokumentet har ingen gyldighed som indrejsetilladelse eller transittilladelse,ligesom det ikke er gyldigt for tilbagerejse til Danmark.Rigspolitiets anvendelse af EU laissez-passer er begrænset, idet det er et fåtal aflande, der accepterer hjemsendelser ved brug af EU laissez-passer i stedet for denationale rejsedokumenter. Oftest vil udsendelsen tillige være betinget af en for-udgående indrejsetilladelse, der afhænger af hjemlandets identifikation af udlæn-dingen. Rigspolitiet benytter fortrinsvis EU laissez-passer ved frivillige udsendel-ser.3.8. De forskellige udrejseformerLedsaget udrejseomfatter de tilfælde, hvor politipersonalet ledsager udlændingenud af landet – typisk med fly – enten helt til hjemlandet eller til en transitdestina-tion. Udsendelsen vil typisk være tvangsmæssig, men kan også være frivillig, så-ledes at ledsagelsen er begrundet i et ønske fra udlændingen, flyselskabet eller eteventuelt transitland.I forbindelse med (tvangsmæssige) udsendelser med fly foretages en vurdering af,hvad der i det konkrete tilfælde er mest hensigtsmæssigt ud fra en samlet vurde-ring. I vurderingen indgår bl.a. forhold som hensynet til vedkommende udlæn-ding, rejseudgifter og tidsforbrug.I praksis anvendes hovedsageligt almindelige rutefly, men det forekommer, atpolitiet anvender chartrede fly.Chartrede fly anvendes bl.a., hvor en udlænding ved et tidligere udsendelsesfor-søg har udvist en sådan adfærd ved ombordstigningen på et rutefly, at flykaptaj-nen har nægtet at medtage udlændingen som passager i flyet, eller hvor det ikke ermuligt at nå frem til destinationslandet på en hensigtsmæssig måde ved anvendel-se af rutefly. Der er også tilfælde, hvor anvendelsen af charterfly samlet set harværet den mest hensigtsmæssige udnyttelse af de økonomiske og personalemæs-

sige ressourcer. Der har endvidere været tilfælde – herunder i forbindelse medudsendelser til Irak – hvor det har været nødvendigt at anvende chartrede fly afsikkerhedsmæssige årsager og for overhovedet at kunne gennemføre udsendelser-ne på en værdig og bæredygtig måde. Der har endelig foreligget enkelte tilfælde,hvor det har været nødvendigt at anvende chartrede fly, fordi der som følge afudlændingens helbredsmæssige forhold har været behov for medvirken af læ-ge/sygeplejerske under udsendelsen, og lægelige forhold talte mod at benytte rute-fly.Chartring af fly foretages som hovedregel direkte af Rigspolitiet, men der er i2011 afviklet fælles nordiske udsendelser, hvor Sverige og Norge i første rækkehar chartret fly, hvorefter der er sket en økonomisk byrdefordeling. Rigspolitiethar endvidere i 2011 deltaget i udsendelser, hvor FRONTEX (EU’s grænseagen-tur) har forestået chartring af fly, ligesom FRONTEX delvist har afholdt udgifter idenne forbindelse. Ved deltagelse i sådanne flyvninger sammen med andre landevurderes det bl.a., hvorvidt der vil være en uacceptabel forlængelse af rejsetidensom følge af transitophold i forbindelse med tilslutningsfly.Det er Rigspolitiets erfaring, at der generelt ikke er problemer i forbindelse med atgennemføre selve rejsen – typisk med fly mellem Danmark og hjemlandet. Pro-blemerne ligger typisk i den forudgående fase, hvor udlændingens identitet skalfastlægges, og de nødvendige rejsedokumenter/indrejsetilladelser fra hjemlandetsmyndigheder skal skaffes.Påset udrejseomfatter de tilfælde, hvor politipersonalet påser udrejsen af landet,f.eks. ombordstigning i et fly eller på et skib.Selv udrejstomfatter de tilfælde, hvor der er tilvejebragt sikre oplysninger om, atudlændingen er udrejst.Skønnet udrejstomfatter de situationer, hvor udlændingen ikke kan træffes påindlogeringsstedet af politiet eller meldes forsvundet af indlogeringsstedet, såle-des at udlændingens opholdssted er ukendt for myndighederne. Udlændingen ef-terlyses i Det Centrale Kriminalregister.En asylansøger er som den altovervejende hovedregel ikke frihedsberøvet, menopholder sig på et asylcenter, mens ansøgningen behandles af udlændingemyn-dighederne. En udlænding, der har fået afslag på sin ansøgning om asyl, vil lige-ledes som den altovervejende hovedregel være indlogeret i et asylcenter. Enkeltevil dog med Udlændingservices tilladelse kunne være privat indlogeret, typisk hosherboende familie (ægtefælle mv.).Er asylansøgeren i besiddelse af pas, når ansøgningen indgives, inddrages dette afmyndighederne under sagens behandling. Da politiet ikke foretager udrejsekontrolved de indre Schengen-grænser, kan asylansøgere imidlertid frit udrejse af landetpå et hvilket som helst tidspunkt. Indrejse i et andet land vil dog være ulovlig,

medmindre asylansøgeren er i besiddelse af gyldig rejselegitimation, som giverret til indrejse i det pågældende land.En asylansøger, der er indrejst på et ægte, gyldigt rejsedokument, vil endviderekunne skjule rejsedokumentet for politiet i forbindelse med indgivelsen af asylan-søgningen med henblik på eventuelt at kunne anvende det ved en udrejse af Dan-mark over en ydre Schengen-grænse. En afvist asylansøger vil desuden have mu-lighed for at få udstedt et nyt rejsedokument ved henvendelse til hjemlandets am-bassade/konsulat i Danmark, uden at de danske myndigheder får kendskab hertil.Der sker ikke registrering af de personer, der udrejser over en ydre Schengen-grænse.Forsvinder en asylansøger, mens sagen er under behandling hos Udlændingeser-vice eller i Flygtningenævnet, underretter disse myndigheder Rigspolitiet, somefterlyser asylansøgeren i Det Centrale Kriminalregister. Samtlige politikredseunderrettes hermed om efterlysningen.Det indgår som et naturligt led i løsningen af politiets almindelige opgaver, f.eks.i forbindelse med patruljekørsel og færdselskontroller, at kontrollere, at de udlæn-dinge, som opholder sig her i landet, opfylder betingelserne herfor. Desuden gen-nemfører politiet – såvel på baggrund af anmeldelser eller andre henvendelser,som af egen drift – med mellemrum målrettede kontrolaktioner, som typisk rettersig mod særlige grupper af udlændinge eller særlige virksomheder, som erfa-ringsmæssigt undertiden beskæftiger udlændinge uden nødvendig opholds- ogarbejdstilladelse.Det er Rigspolitiets erfaring, at langt hovedparten af de asylansøgere, som skøn-nes udrejst af landet, rent faktisk er udrejst frivilligt, idet kun relativt få (afviste)asylansøgere efterfølgende konstateres til stede her i landet efter at være skønnetudrejst.En asylansøger, som har en ansøgning under behandling hos udlændingemyndig-hederne, og som forsvinder, således at myndighederne ikke har kendskab til asyl-ansøgerens opholdssted, kan ikke få ansøgningen behandlet (lovens § 33, stk. 8).Der er således ikke noget særligt incitament for asylansøgere til at holde sig skjultfor myndighederne her i landet, medens sagen er under behandling eller ønskesgenoptaget.3.9. Udlevering af medicin i forbindelse med udrejseRigspolitiet har i samarbejde med Dansk Røde Kors indført en ordning, hvorefterudlændinge, der skal udsendes, og som på asylcenteret er ordineret medicinog/eller er under lægelig behandling, kan få medicin med til hjemlandet. Det erDansk Røde Kors (Sundhedstjenesten), der træffer afgørelse om, hvorvidt udlæn-dingen skal have medicin med til hjemlandet, og i bekræftende fald arten ogmængden af medicin.

3.10. Politiets anvendelse af magt i forbindelse med ledsagede udsendelser medflyDansk politi har som udgangspunkt alene beføjelser til at udøve magt på danskterritorium. Skal der udøves magt i et fly, sker det altid efter aftale med flyets kap-tajn. Magtudøvelse i et andet land (f.eks. i forbindelse med et transitophold) skerefter aftale/samråd med det pågældende lands myndigheder.De overordnede principper for politiets magtanvendelse fremgår af politilovenskapitel 4.Politiet kan med henblik på at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse anvendemagt til at passivisere udlændingen, når magtanvendelsen er nødvendig og for-svarlig.Anvendelsen af magt skal altid foregå så skånsomt som muligt og på en sådanmåde, at det giver anledning til mindst mulig forstyrrelse i forhold til omgivelser-ne.Erfaringsmæssigt er der kun behov for at anvende magt i et meget begrænset antaltilfælde.Det ledsagende politipersonale bærer ikke tjenestevåben (pistol), stav eller peber-spray. Til brug for passivisering af udlændingen kan der anvendes godkendte pla-stikstrips og/eller håndjern samt eventuelt fikseringsbælte.Ved anvendelse af plastikstrips, håndjern eller fikseringsbælte må hænder og fød-der ikke forbindes på en sådan måde, at den ledsagede udlænding tvinges til atsidde i en sammenbukket stilling, som kan hindre en fri vejrtrækning. Fastspændtepersoner skal være under konstant opsyn. Tape eller lignende, som forhindrer enfri vejrtrækning, eller som kan medføre kvælning, må ikke anvendes.Der medbringes altid førstehjælpstaske.Der foretages altid en sikkerhedsvurdering i forbindelse med en ledsaget udsen-delse af udlændinge med fly. Det vurderes i den forbindelse, om der på grund afsygdom eller lignende eventuelt er behov for bistand af læge og/eller sygeplejer-ske under udsendelsen. Det ledsagende politipersonale anvender aldrig medicine-ring med henblik på at passivisere udlændingen i forbindelse med en udsendelse.En eventuel medicinering vil alene blive foretaget af lægefagligt personale efteren lægefaglig vurderingDer henvises i øvrigt til de udførlige retningslinjer for den praktiske forberedelseog gennemførelse af ledsagede udsendelser med fly, der er vedlagt som bilag.

3.11. Uddannelse af det ledsagende politipersonaleDet politipersonale, som deltager i ledsagede udsendelser af udlændinge med fly,skal beherske engelsk på forhandlingsniveau og have gennemgået en særlig ud-dannelse i afvikling af ledsagede udsendelser med fly.Denne uddannelse indeholder et selvforsvarskursus på Politiskolen, som bl.a. om-fatter træning i en flysimulator, ligesom der skal gennemføres et førstehjælpskur-sus.Endvidere skal personalet gennemgå uddannelsen ”Specialist i værdige og bære-dygtige udsendelser”. Denne uddannelse, der er udviklet og afvikles i et samar-bejde mellem Rigspolitiet og Dansk Flygtningehjælp, har særlig fokus på de rele-vante juridiske rammer, menneskerettighederne og andre internationale regelsæt,psykologi samt kulturforståelse og anvendelse af værdier. Uddannelsen skal lø-bende vedligeholdes.

Retningslinjer for den praktiske forberedelse og gennemførelse af ledsagede ud-sendelser med flyEfter udlændingelovens § 30, stk. 1, skal en udlænding, som ikke (længere) har ret til atopholde sig her i landet, udrejse af landet. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, dragerpolitiet omsorg for udrejsen, jf. lovens § 30, stk. 2, 1. pkt.Rigspolitiet har det overordnede ansvar for udsendelse med fly af asylansøgere og andreudlændinge, der ikke (længere) må opholde sig i Danmark.Med det formål at sikre, at ledsagede udsendelser med fly gennemføres sikkert og for-svarligt, og således at hensynet til medarbejdernes sikkerhed og den enkelte udlændingsrettigheder og personlige integritet tilgodeses, er der fastsat nedenstående retningslinjerfor sådanne udsendelser.Retningslinjerne er udfærdiget på baggrund af dansk lovgivning og internationale konven-tioner mv.Retningslinjerne vedrører alene den praktiske forberedelse og gennemførelse af en led-saget udsendelse med fly. Spørgsmål i relation til tilvejebringelse af forudsætningerne forat kunne gennemføre udsendelsen i form af identifikation og nationalitetsfastlæggelse afudlændingen og udstedelse af nødvendige rejsedokumenter, herunder EU-Laissez-Passer, indrejse- og transittilladelser behandles ikke i disse retningslinjer.

1.0 FORBEREDELSE AF UDSENDELSEN1.1 Planlægning af udsendelsesrejsenUdsendelsesrejsen planlægges af Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter (NUC), somogså bestiller billetter hos Rigspolitiets rejsebureau (Carlson Wagonlit).Ved planlægningen af rejseruten ved ledsagede udsendelser bør direkte flyvninger såvidt muligt anvendes, ligesom antallet af nødvendige transitophold bør begrænses mestmuligt og planlægges så korte som muligt. I særlige tilfælde kan rejsen af sikkerheds-mæssige grunde planlægges således, at indrejse/ophold i bestemmelseslandet undgås.I forbindelse med billetbestillingen skal det oplyses, at der er tale om en udlænding, derskal ledsages under udsendelsen, og at politipersonalet er ledsagere (eskorte).1.2 SikkerhedsvurderingVil en udlænding, som skal udrejse af Danmark, og hvor udsendelsen skal ske med fly,ikke udrejse frivilligt, træffer NUC på baggrund af en sikkerhedsvurdering bestemmelseom, hvorvidt udsendelsen skal ske under ledsagelse af politiet.

Sikkerhedsvurderingen udfærdiges af sagsbehandleren på en særlig blanket – "Sikker-hedsvurdering i forbindelse med udsendelse med fly".Sikkerhedsvurderingen, som tager udgangspunkt i en personlig samtale med udlændin-gen, omfatter en række punkter, som skal overvejes i forbindelse med en udsendelse. Isikkerhedsvurderingen indgår blandt andet oplysninger om udlændingens køn, alder ogtidligere adfærd, f.eks. trusler, tidligere modværge ved transport/fremstilling i ret-ten/udsendelse, flugtrisiko, oplysninger om udlændingens helbredsmæssige forhold –såvel fysisk som psykisk – f.eks. selvmordstrusler, handicap mv. Det vurderes også, omder eventuelt er behov for assistance af læge og/eller sygeplejerske under udsendelsen.Såfremt der er tale om en sag, hvor der sagsbehandles både i en politikreds og i NUC,anmodes politikredsens sagsbehandler, om at udfærdige en foreløbig sikkerhedsvurde-ring, eventuelt efter vejledning fra NUC’s sagsbehandler.Sikkerhedsvurderingen forelægges NUC-sagsbehandlerens egen sektionsledelse til af-gørelse af, hvorvidt der skal ske ledsagelse af udlændingen, og hvor mange ledsagere,der er nødvendige.Sikkerhedsvurderingen, der maksimalt må være 7 dage gammel, vedlægges ved fore-læggelse af rejseplanen.Konkluderes det på baggrund af sikkerhedsvurderingen, at udsendelsen med fly skalforegå under ledsagelse, har Rigspolitiet altid ansvaret for udsendelsen og foretager denvidere sagsbehandling.Udsendelse med fly sker som hovedregel med almindelige rutefly. Såfremt det ud frasikkerhedsvurderingen kan fastslås, at det ikke er muligt at gennemføre udsendelsenmed rutefly kan det på ledelsesniveau besluttes, at udsendelsen skal ske med charteretfly.Ved anvendelse af charteret fly skal der altid foretages en arbejdspladsvurdering (APV)på det specifikke fly. Der skal udfærdiges et checkskema til hver APV der foretages.1.3 Udtagelse af ledsagereVed udtagelse af ledsagere skal der tages hensyn til sikkerhedsvurderingen, behovet forspecialviden vedrørende udsendelsesdestinationen, udsendelsesrejsens varighed ogeventuelle transitophold, forholdene på udsendelsesdestinationen, behovet for at føreegentlige forhandlinger med de lokale myndigheder om indrejsen, udlændingens køn ogeventuelle særlige forhold eller omstændigheder. Mindst én polititjenestemand fra NUCskal deltage. Mindst én af ledsagerne skal være af samme køn, som den udlænding, derskal udsendes. Ledsagerne skal kunne tale og forstå engelsk.Blandt ledsagerne udpeges én polititjenestemand fra NUC, der har ansvaret for afviklin-gen af udsendelsen samt for afrapportering og indberetning til NUC’s visdomssystem –den udsendelsesansvarlige. Den udsendelsesansvarlige skal beherske engelsk på for-handlingsniveau og have gennemgået kursus i afvikling af ledsagede udsendelser medfly (selvforsvarskursus og førstehjælpskursus), eventuelt vedligeholdelseskursus og kur-set ”Specialist i værdige og bæredygtige udsendelser”.

1.4 UnderretningAlle sagsskridt og underretninger skal være foretaget inden tidspunktet for udsendelsen. Iasylsager skal det forud for gennemførelsen af udsendelsen sikres, at der ikke hos ud-lændingemyndighederne (Udlændingeservice, Flygtningenævnet, Integrationsministeriet)er verserende ansøgninger eller genoptagelsesbegæringer, som er til hinder for udsen-delsen.Der skal derfor senest 14 dage før en planlagt udsendelse eller straks, hvis udsendelsenplanlægges til at finde sted med mindre end 14 dages varsel, via e-mail ske underretningtil Udlændingeservice, Flygtningenævnet og Integrationsministeriet om datoen for udsen-delsen.Udsendelser (oversendelser/tilbagesendelser) i henhold til Dublinforordningen er ikkeomfattet af underretningsordningen.I udsendelsessager, der er behandlet i ”åbenbart grundløs” procedurerne, og hvor ende-ligt afslag på asyl således er meddelt af Udlændingeservice, skal der ikke ske underret-ning til Flygtningenævnet.Sagsbehandleren kontakter udlændingemyndighederne via e-mail. Udlændingemyndig-hederne besvarer henvendelsen 1-2 dage efter modtagelsen af Rigspolitiets underret-ning. Dette sker, uanset om der er forhold, som gør, at en udrejsefrist udsættes eller ej.Udsendelse må således ikke finde sted, medmindre Rigspolitiet har modtaget et svar fraudlændingemyndighederne. Om nødvendigt rykkes udlændingemyndighederne for svar,således at det herved sikres, at Rigspolitiets underretning om udsendelse er modtaget.Modtager Rigspolitiet i umiddelbar tilknytning til en udsendelse fra udlændingen ellerdennes partsrepræsentant oplysning om, at udlændingen har indgivet en ny ansøgning tiludlændingemyndighederne, og er dette ikke dokumenteret i udsendelsessagen, kontak-tes sagsbehandleren hos den relevante udlændingemyndighed telefonisk for at få be-eller afkræftet dette og for i givet fald at få oplyst, om det har betydning for gennemførel-sen af den planlagte udsendelse.Modtages der fra udlændingemyndighederne oplysninger om, at der i den enkelte sag erudsendelseshindringer, og at udrejsefristen derfor udsættes, således at udsendelsen ikkekan gennemføres, påfører ”Planeringskontoret” dette på den liste over planlagte udsen-delser, der dagligt sendes til Integrationsministeriet m.fl.Sektionsledelsen er ansvarlig for, at alle relevante og nødvendige sagsskridt, underret-ninger og forespørgsler er foretaget forud for tidspunktet for udsendelsen. De relevantemyndigheder i destinationslandet – og i tilfælde af transit tillige relevante myndigheder itransitlandet – underrettes om ankomsttidspunktet. I særlige tilfælde kan en dansk re-præsentation i destinationslandet underrettes om udsendelsen og ankomsttidspunktetmed henblik på at kunne være det ledsagende politipersonale behjælpelige ved eventuel-le forhandlinger med de lokale myndigheder. Opmærksomheden henledes på, at der kanvære fastsat særlige, formaliserede procedurer for underretning om udsendelse i de bila-terale tilbagetagelsesaftaler, som Danmark har indgået med en række lande.1.5 Afhentning/tilsigelse af udlændingenDen udsendelsesansvarlige skal sikre, at udlændingen i god tid forinden udsendelsenafhentes i den institution eller arrest, hvor udlændingen er anbragt, og transporteres tilKøbenhavn Lufthavn. Afhentningen skal som udgangspunkt foretages af det personale,der skal forestå udsendelsen.

Den udsendelsesansvarlige skal endvidere sikre, at en udlænding, der skal udsendesunder ledsagelse, forud for udsendelsen visiteres grundigt med henblik på at fratage ud-lændingen effekter, der kan anvendes til at skade udlændingen selv eller andre eller tilundvigelse. Bagage, der medtages af udlændingen under transporten til lufthavn og iflykabinen, skal ligeledes grundigt undersøges for sådanne effekter.Ved alle ledsagede udsendelser med fly skal blanketten "Notification of deportee" udfær-diges.Ved ledsagede udsendelser skal det af blanketten fremgå, hvem der ledsager og hvorforudsendelsen sker med ledsagelse. På blanketten er anført 3 standardårsager i forbindel-se med ledsagelse. Den i sagen aktuelle årsag afkrydses.Blanketten underskrives af den respektive sektionsledelse.Blanketten udleveres til flyets kaptajn. Kaptajnen skal – såfremt han anmoder herom –tillige mundtligt orienteres om årsagen til, at udlændingen ledsages under udsendelsen.Såfremt den ledsagede udsendelse indebærer flyskift, udleveres en kopi af blanketten tilkaptajnen på det nye fly.

2.0 KRAV TIL LEDSAGERNE2.1 Helbredsmæssige forhold og fysisk formåenPolitipersonale, som deltager i ledsagede udsendelser med fly, skal af hensyn til flysik-kerheden og en forsvarlig afvikling af udsendelsen i øvrigt være fuldt tjenestedygtige ogkunne anvende den nødvendige magt, hvis dette skulle være påkrævet.Polititjenestemænd fra NUC skal for at kunne deltage i ledsagede udsendelser så vidtmuligt have gennemgået en særlig tilrettelagt uddannelse, der understøtter ledsagerneskompetence til at være rejseansvarlig for en ledsaget udsendelse.2.2 Den udsendelsesansvarligeDen udsendelsesansvarlige på en ledsaget udsendelse skal:-------sørge for at sætte sig ind i sagenorientere de øvrige ledsagere,orientere udlændingen(e)påtage sig det overordnede ansvar under selve udsendelsen,orientere afdelingen efter udleveringsforretningen er afsluttet,udfærdige udsendelsesrapport og opdatering i visdomssystemet efter hjemkomst,sikre sig, at der på destinationer til krigs- og risikozoner udfærdiges en særligplan/blanket for gennemførelsen af udsendelsen.

2.4 Ledsagernes adfærdPolitipersonale, som deltager i en ledsaget udsendelse, skal fra udsendelsesrejsens startog til udsendelsesrejsens afslutning ved hjemkomsten til Danmark, herunder under op-hold i udlandet, leve op til den agtelse og værdighed, som stillingen kræver. Opmærk-somheden henledes i den forbindelse på, at udsendelsesrejserne ofte går til lande meden anden religiøs og/eller kulturel baggrund end den danske.2.5 Indtagelse af alkohol mv.Ledsagerne – og den ledsagede udlænding – må ikke indtage øl, vin, spiritus eller andreformer for rusmidler under en udsendelsesrejse fra rejsens start og indtil det tidspunkt,hvor opgaven er afsluttet, og udlændingen er overgivet til myndighederne i bestemmel-seslandet eller er påset indrejst.Under ophold i bestemmelseslandet og under hjemrejsen – herunder ved transitophold –skal ledsagerne fortsat leve op til den agtelse og værdighed, som stillingen kræver. Beru-selse efter indtagelse af øl, vin eller spiritus, indtagelse af andre former for rusmidler ogseksuel omgang med prostituerede, er ikke foreneligt med dette krav.2.6 IndkøbIndkøber en polititjenestemand i forbindelse med en udsendelsesrejse spiritus, tobak ellerandre afgiftspligtige varer, forudsættes det, at alle lokale love og bestemmelser overhol-des.2.7 Personlig udrustning mv.Ledsagerne må ikke bære tjenestevåben (pistol, stav og peberspray).Til brug for en nødvendig passivisering af udlændingen skal ledsagerne medbringe god-kendte plastikstrips og/eller håndjern samt eventuelt fikseringsbælte.Ledsagerne skal medbringe gyldigt pas, og nødvendige visa skal på forhånd være ind-hentet.Polititjenestemænd, der skal deltage i udsendelsesrejser, skal være vaccineret i nødven-digt omfang. Oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Statens Serum Institut. Gyl-digt vaccinationskort skal medbringes.Ledsagerne skal medbringe gyldigt forsikringskort til Europæiske Rejseforsikring.Ledsagerne skal under udsendelsen medbringe førstehjælpstaske. Forinden afrejsenskal den udsendelsesansvarlige sikre, at taskens indehold svarer til indholdsfortegnelsen.Taskerne opbevares, når de ikke er i brug, i NUC’s HelpDesk i Anker Heegaards Gade.Samme sted findes supplerende indhold til taskerne.Alle ledsagere medbringer mobiltelefon og tillige satellittelefon til destinationer, hvor al-mindelig signal ikke kan anvendes, med henblik på nødvendig kommunikation med Rigs-politiet under udsendelsesforløbet.2.8 Den udsendelsesansvarliges briefing af ledsagerne og udlændingenDen udsendelsesansvarlige skal orientere de øvrige ledsagere om karakteren af udsen-delsesrejsen og herunder videregive eventuelle oplysninger om udlændingen. Den ud-

sendelsesansvarlige skal endvidere sikre sig, at ledsagerne er bekendt med deres opga-ver under udsendelsesrejsen.Den udsendelsesansvarlige skal – om nødvendigt under anvendelse af tolk – sikre atudlændingen er orienteret om hele det forventede forløb af den planlagte ledsagede ud-sendelse, herunder særligt om rejserute m.v. såfremt dette kan ske uden risiko for ud-sendelsens gennemførelse. Hvis det skønnes nødvendigt, skal udlændingen tillige orien-teres om, at udsendelsen kan gennemføres ved anvendelse af den nødvendige magt,hvis udlændingen ikke samarbejder.2.9 Sygdom hos udlændingenForeligger der allerede ved planlægningen af udsendelsen oplysninger om udlændingenshelbredsforhold, som rejser tvivl om, hvorvidt udlændingen – for tiden – kan gennemføreudsendelsen af lægelige grunde, skal forholdet afklares, eventuelt ved at sagen skriftligtforelægges embedslægen eller Retslægerådet til udtalelse. Er det nødvendigt for gen-nemførelsen af udsendelsen, at der deltager sundhedspersonale (læge og/eller sygeple-jerske), arrangeres dette.Opstår der i forbindelse med forberedelsen af udsendelsen – herunder i forbindelse medtransporten af udlændingen til lufthavnen eller under opholdet i lufthavnen – den mindstetvivl om, hvorvidt udlændingens helbredsmæssige forhold – såvel fysiske som psykiske –vil kunne være til hinder for at gennemføre den planlagte udsendelse, skal udlændingentilses af en tilkaldt læge. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen besvimer ellerfår åndedrætsbesvær, hvis udlændingen forsøger at gøre skade på sig selv, eller hvis deri øvrigt akut opstår sygdomstegn. Vurderer lægen, at udlændingen skal undersøges yder-ligere, skal denne undersøgelse iværksættes snarest muligt, og den planlagte udsendel-se aflyses/afbrydes. Det samme gælder, hvis lægen vurderer, at det ud fra en lægeligvurdering ikke anses for forsvarligt at gennemføre udsendelsen på nuværende tidspunkt.En ny ledsaget udsendelse vil herefter kunne planlægges, når udlændingens helbreds-mæssige forhold er afklaret.

3.0 MAGTANVENDELSE MV.De overordnede principper for politiets magtanvendelse er reguleret i politilovens kapitel4.Politiet kan med henblik på at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse anvende denfornødne magt til at passivisere udlændingen, når magtanvendelsen er nødvendig ogforsvarlig. Anvendelsen af magt skal altid foregå så skånsomt som muligt og på en sådanmåde, at det giver anledning til mindst mulig opmærksomhed i forhold til omgivelserne.Anvendelse af håndjern skal så vidt muligt undgås.Ved anvendelse af plasticstrips, håndjern eller fikseringsbælte må hænder og fødder ikkeforbindes på en sådan måde, at den ledsagede udlænding tvinges til at sidde i en sam-menbukket stilling, som kan hindre en fri vejrtrækning.Fastspændte personer skal være under konstant opsyn.Tape eller lignende, som forhindrer en fri vejrtrækning, eller som kan medføre kvælning,må ikke anvendes.

4.0 BAGAGEUdlændingen bør selv have mulighed for at pakke sin bagage i forbindelse med udsen-delsen. Personalet på indkvarteringsstedet kan eventuelt hjælpe til. Politipersonalet børderimod så vidt muligt afstå fra at hjælpe til med at pakke for derved at undgå, at udlæn-dingen efterfølgende rejser spørgsmål om manglende ejendele.Det følger af udlændingelovens § 43, stk. 2, at såfremt politiet drager omsorg for en ud-lændings udrejse, skal udlændingen afholde de udgifter, der for udlændingens vedkom-mende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke tilstrækkelige midler, afholdes udgif-terne foreløbig af statskassen.Udlændingen bør så vidt muligt medbringe sin bagage som ledsaget bagage (håndbaga-ge og/eller indskrevet bagage) i forbindelse med udsendelsen.Har udlændingen selv økonomiske midler til at betale for udsendelsen og for den bagage,som den pågældende ønsker at medtage til udsendelsesdestinationen, afgør udlændin-gen selv, om bagagen skal medtages som indskrevet bagage i forbindelse med udsen-delsen, eller om bagagen skal eftersendes som almindeligt gods.Skal der betales for overvægt af ledsaget bagage, og kan udlændingen ikke selv betaleherfor, rettes der henvendelse til det relevante handlingsselskab i Københavns Lufthavn iKastrup, der sender fakturaen til Rigspolitiet. Udlændingens navn og sagsnummer samtsagsbehandlerens navn skal altid anføres på fakturaen.Det kan forekomme, at det ikke er muligt for udlændingen at medbringe al den bagage,som den pågældende ønsker at medtage til udsendelsesdestinationen, som ledsagetbagage. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis bagagen har et meget betydeligtomfang. I sådanne tilfælde kan politiet efter en konkret vurdering beslutte, at bagagen afpraktiske og/eller økonomiske grunde skal eftersendes. Udlændingen skal i denne situa-tion oplyse en adresse, hvortil bagagen kan sendes.Sker udsendelsen til et europæisk land, eftersendes eventuel bagage normalt som al-mindeligt gods, og der udfærdiges et fragtbrev.Ved udsendelse til et land uden for Europa eftersendes eventuel bagage som udgangs-punkt med fragtfly eller skib.Eftersendelse af bagage sker på udlændingens egen risiko. Politiet kan ikke afholde ud-gifter til forsikring mod eventuelle skader på eller bortkomst af bagagen.Den udsendelsesansvarlige opbevarer udlændingens eventuelle personlige dokumenterog penge indtil ankomsten til bestemmelsesstedet. Udlevering sker så vidt muligt modkvittering, som lægges på sagen.

5.0 CHECK-IN OG SIKKERHEDSKONTROLLedsagerne bør indfinde sig med udlændingen i lufthavnen i god tid før det planlagteafrejsetidspunkt med henblik på, at alle praktiske forhold kan være afklaret inden flyaf-gang.Det ledsagende politipersonale sørger for check-in af såvel udlændingen, ledsagere sombagage, og som udgangspunkt er udlændingen til stede.Såfremt det ledsagende politipersonale skønner det nødvendigt af hensyn til såvel sik-kerheden (sikkerhedsvurderingen indgår i denne vurdering) og de gener, der kan opstå iforbindelse med forventet kø ved check-in, skal de ”Interne retningslinjer vedrørendeadgangsforhold i Københavns Lufthavn, Kastrup, ved ledsagede og frivillige (påsete)udsendelser” følges.Der skal ske sikkerhedskontrol forinden ombordstigning. Dette søges gennemført ved atanmode Københavns Lufthavnsvæsen om at komme til stede i politiets lokaler for gen-nemførelse af sikkerhedskontrollen dér.

6.0 OMBORDSTIGNINGOmbordstigning af udlændingen bør foregå så diskret som muligt og separat fra dennormale ombordstigning af passagerer i det omfang, det kan lade sig gøre.Det bør tilstræbes, at ledsagere og udlændingen går ombord på flyet før andre passage-rer og på en sådan måde, at muligheden for at tiltrække unødig opmærksomhed mind-skes.Den udsendelsesansvarlige skal forinden ombordstigning tage kontakt til flypersonaletog/eller en eventuel tilstedeværende repræsentant for flyselskabet.Flyselskaberne har forskellige rutiner i forbindelse med medtagelse af udlændinge, derskal udsendes, men som udgangspunkt skal flyets kaptajn eller repræsentanten for fly-selskabet informeres om, at dansk politi er til stede og ønsker at udsende udlændingenmed det pågældende flyselskab. Den udfyldte blanket "Notification of deportee" afleverestil kaptajnen. Kaptajnen skal, såfremt han anmoder herom, tillige mundtligt orienteres omårsagen til, at udlændingen ledsages under udsendelsen.Når udlændingen går ombord på flyet, overtager flyets kaptajn det fulde ansvar i forbin-delse med udlændingen. Kaptajnen kan derfor afvise at transportere en udlænding afhensyn til flysikkerheden.Ved ombordstigning gøres udlændingen bekendt med, at han ikke længere er frihedsbe-røvet, ligesom kaptajnen gøres bekendt hermed.Flyets kaptajn bestemmer ledsagernes og udlændingens placering i flyet. Normalt erplaceringen bagest i flyet og således, at udlændingen enten sidder mellem 2 ledsagereeller inderst på en række med en ledsager ved sin side.

7.0 FLYVNINGENUnder flyvningen er luftfartøjschefen (flyets kaptajn) højeste myndighed, og alle dispositi-oner ombord på flyet skal aftales med/godkendes af denne, ligesom dennes anvisningerskal følges.Under flyvningen skal ledsagerne sikre, at udlændingen ikke er til fare eller ulempe forflysikkerheden eller for de øvrige passagerer og kabinepersonalet. Det skal endvideresikres, at udlændingen ikke skader sig selv eller andre eller sætter sig i besiddelse afting, der kan være til fare for sikkerheden ombord.Anvendelse af magt skal ske i overensstemmelse med flykaptajnens anvisninger. I akuttesituationer, hvor det ikke er muligt på forhånd at indhente flykaptajnens godkendelse af atanvende magt, skal flykaptajnen efterfølgende orienteres om magtanvendelsen og årsa-gen hertil og godkende de anvendte magtmidler.

8.0 TRANSITOPHOLDVed transit af lufthavne vil det lokale lufthavnspoliti typisk på baggrund af den skete for-håndsorientering møde op ved gaten i forbindelse med ankomst og være behjælpeligmed at anvise et sted, hvor ledsagerne kan opholde sig med udlændingen under transit-opholdet. Ledsagerne skal følge eventuelle anvisninger fra det lokale lufthavnspoliti ogandre lokale myndigheder.Ledsagerne skal ved længerevarende transitophold sørge for mad og drikke til udlændin-gen i nødvendigt omfang. Bevogtningen af udlændingen påhviler ledsagerne.Under opholdet i transitlufthavnen gælder det pågældende lands lovgivning for ledsager-ne. Ledsagerne kan således kun anvende magt som nødret, herunder i form af bistand tildet lokale lufthavnspoliti. Opstår der problemer med udlændingen i transitlufthavnen, skaldet lokale lufthavnspoliti straks kontaktes.I tilfælde af alvorlige problemer, herunder i tilfælde af udlændingens undvigelse eller hvisudsendelsen af andre grunde må afbrydes, skal den udsendelsesansvarlige så hurtigtsom muligt orientere Rigspolitiet herom telefonisk eller på anden måde.Skiftes der fly i forbindelse med transit, afleveres en kopi af blanketten "Notification ofdeportee" til kaptajnen på det nye fly, og kaptajnen informeres om udsendelsen. Der for-holdes i øvrigt som beskrevet ovenfor under ”ombordstigning”.

10.0 ANKOMST TIL BESTEMMELSESSTEDETMyndighederne på bestemmelsesstedet vil som udgangspunkt være bekendt med ud-lændingens ankomsttidspunkt på grund af forhåndsorienteringen om udsendelsenog/eller eventuelle oplysninger meddelt i forbindelse med visumudstedelse til det ledsa-gende politipersonale.Har udlændingen af sikkerhedsmæssige grunde været passiviseret under flyvningen, skalledsagerne, hvis det skønnes forsvarligt, fjerne alle tvangsanordninger efter landingen, oginden udlændingen forlader flyet i bestemmelseslufthavnen.Ledsagerne skal så vidt muligt først forlade flyet sammen med udlændingen, når de øvri-ge passagerer har forladt flyet.Fra landingen i bestemmelseslufthavnen skal ledsagerne i øvrigt følge de lokale myndig-heders anvisninger.Ledsagerne må ikke forlade lufthavnen, før udlændingen er set indrejse, eller de lokalemyndigheder har overtaget den pågældende eller accepteret tilbagetagelsen.Ved ledsagernes kontakt til de lokale myndigheder skal reglerne om tavshedspligt over-holdes. Der må således ikke videregives oplysninger om udlændingens personlige for-hold, herunder om udlændingens forhold i Danmark, som går ud over, hvad der er nød-vendigt for indrejsen. Det må aldrig oplyses over for hjemlandets myndighed, hvis udlæn-dingen har ansøgt om asyl i Danmark. Videregivelse af oplysninger om strafbare forhold iDanmark til hjemlandets myndigheder skal følge proceduren herfor inden for Interpol-samarbejdet. Kontakt med personer, som repræsenterer efterretningstjenester i hjemlan-det, skal så vidt muligt undgås.Det kan være nødvendigt som forudsætning for at opnå indrejsetilladelse til udlændingenat betale de lokale myndigheder for udstedelse af dokumenter på grænsen. En sådanbetaling må ikke have karakter af eller kunne opfattes som bestikkelse. Den udsendel-sesansvarlige skal sikre sig kvittering eller anden dokumentation for et udbetalt beløbmed henblik på den efterfølgende rejseafregning.Afviser myndighederne på bestemmelsesstedet – eventuelt efter nærmere forhandlingerpå stedet – at modtage udlændingen og lade denne indrejse, har ledsagerne ansvaretfor, at udlændingen tages med tilbage til Danmark. Tilbagerejsen skal så vidt muligt plan-lægges efter telefonisk kontakt til NUC.

Senest opdateret den 30. april 2011AfghanistanDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 173 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen aktuelle udsendelseshindringer i forhold til Afghanistan.Muligheden for at gennemføre tvangsmæssige udsendelser til Afghanistan var i enårrække i realiteten udelukket, efter at Flygtningenævnet i oktober 1993 beslutte-de, at der ikke kunne ske tvangsmæssige udsendelser til Afghanistan via lufthav-nen i Kabul. I august 2002 ophævede Flygtningenævnet denne beslutning.Den 18. oktober 2004 trådte en tilbagetagelsesaftale mellem Danmark, Afghani-stan og UNHCR om udsendelse til Afghanistan i kraft.Samarbejdet med de afghanske myndigheder har efterfølgende været velfunge-rende. Alle henvendelser går via den danske ambassade i Kabul.Afghanske statsborgere i udsendelsesposition afhøres af Rigspolitiet til et særligtaf de afghanske myndigheder godkendt skema til brug for forelæggelse af sagernefor de afghanske myndigheder til identitets- og nationalitetsfastlæggelse med hen-blik på tvangsmæssige og frivillige udsendelser.Rigspolitiet modtager løbende bekræftelse fra de afghanske myndigheder på, at deforelagte personer har kunnet identificeres som afghanske statsborgere. Det erikke en forudsætning for hverken identifikation eller efterfølgende udstedelse afrejsedokumentation, at udlændingen aktivt medvirker hertil.Som udgangspunkt foreligger der svar fra de afghanske myndigheder inden for 3måneder.Rigspolitiet har tidligere med tilladelse fra myndighederne i Afghanistan præsen-teret en udlænding for immigrationsmyndighederne i lufthavnen i Kabul medhenblik på identitetsfastlæggelse, idet det på trods af udlændingens medvirkenikke havde været muligt at identificere vedkommende via den almindelige fore-læggelsesprocedure. Immigrationsmyndighederne accepterede efter præsentatio-nen at tilbagetage udlændingen.Tvangsmæssig udsendelse af afghanske statsborgere fra Danmark til Afghanistansker hovedsageligt med Frankfurt som transitlufthavn. Afghansk sikkerhedsperso-nale forestår ledsagelsen fra Frankfurt til Kabul. Rigspolitiet skal varsle entvangsmæssig udsendelse 30 dage forinden, udsendelsen finder sted. Denne ord-ning er velfungerende.

Senest opdateret den 30. april 2011AlbanienDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 5 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Albanien.Den 1. december 2008 trådte en tilbagetagelsesaftale i kraft mellem Danmark ogAlbanien. Aftalen fastlægger den procedure, der skal følges, når Rigspolitiet an-moder Albanien om at tilbagetage en person. Albanien tilbagetager i henhold tilaftalen egne statsborgere samt i visse tilfælde statsborgere fra tredjelande og stats-løse personer. Ved en anmodning om tilbagetagelse skal der benyttes en standard-blanket, som sendes til de albanske myndigheder. Aftalen har indtil videre aleneværet benyttet i et par sager, hvorfor Rigspolitiets erfaring med sagsbehandlings-tiden er begrænset.Såfremt udlændingen er identificeret og medvirker til udsendelsen, kan den alban-ske ambassade i København udstede rejsedokumentation.I en konkret sag har de albanske myndigheder afvist at modtage en albansk kvindemed to børn, idet myndighederne kræver samtykke fra manden, som er forsvun-det, til, at kvinden må tage børnene med til Albanien.Der er senest foretaget udsendelse til Albanien i februar 2010.

Senest opdateret den 30. april 2011AlgerietDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 10 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Algeriet.Rigspolitiet retter henvendelse til Algeriets ambassade i København med henblikpå udstedelse af rejsedokumentation. Sagsbehandlingstiden på ambassaden er me-get varierende alt afhængig af, om udlændingen har identitetsdokumenter eller ej.Findes der gyldige identitetsdokumenter, skal udlændingen udfylde en ansøgningom udstedelse af rejsedokument. Ambassadens sagsbehandlingstid er i disse til-fælde erfaringsmæssigt kortvarig.Er udlændingen ikke i besiddelse af identitetsdokumenter, ønsker ambassaden attale med udlændingen. Ambassaden forelægger herefter sagen for myndighedernei Algeriet, som retter henvendelse til den by/kommune, udlændingen angiver atkomme fra, med henblik på fastlæggelse af identitet/nationalitet. Sagsbehand-lingstiden i sådanne sager er erfaringsmæssigt meget lang – ofte flere år. Det hørertil sjældenhederne, at der udstedes rejsedokumenter i disse sager, idet det typiskikke er muligt for myndighederne i Algeriet at identificere/nationalitetsfastlæggeudlændingene på baggrund af de foreliggende – som oftest – udokumenteredeoplysninger.Når der skal udstedes rejsedokument, ønsker ambassaden forinden at modtage enrejseplan. Rejsedokumentet udstedes med en gyldighed på kun 2 dage.Der er senest foretaget udsendelse til Algeriet i marts 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011AngolaDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 1 person i aktueludsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Angola.Rigspolitiet retter henvendelse til Angolas ambassade i Stockholm med henblik påudstedelse af rejsedokumentation. Det er en forudsætning, at udlændingen med-virker aktivt, idet ambassaden stiller krav om personligt fremmøde af udlændinge,der skal have udstedt et rejsedokument. Der udstedes rejsedokument på baggrundaf samtalen med udlændingen uden krav om, at udlændingen er identificeret vedidentitetspapirer. Der udstedes dog kun rejsedokument, såfremt udlændingen un-derskriver en ansøgning herom.Samarbejdet med ambassaden i Stockholm er velfungerende, om end sagsbehand-lingstiden erfaringsmæssigt er op til en måned.Hvis der er tale om en tvangsmæssig udsendelse, skal der forinden foreligge ac-cept fra myndighederne i Angola.Der er ikke sket udsendelser indenfor den seneste årrække.

Senest opdateret den 30. april 2011ArmenienDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 9 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Armenien.Danmark indgik den 30. april 2003 en tilbagetagelsesaftale med Armenien. Tilba-getagelsesaftalen trådte i kraft den 1. januar 2004.Sager om tilbagetagelse til Armenien forelægges for den kompetente myndighed iArmenien i overensstemmelse med procedurerne i tilbagetagelsesaftalen. Når derforeligger accept på tilbagetagelse, anmodes Armeniens ambassade i Bruxellesom udstedelse af hjemrejsedokumenter.I sager, hvor der foreligger et udløbet rejsedokument eller i øvrigt dokumenteredeidentitetsoplysninger, og hvor udlændingen medvirker til udsendelsen, ansøgesden armenske ambassade i Bruxelles om forlængelse/udstedelse af rejsedokumen-ter. Samarbejdet med den armenske ambassade i Bruxelles er velfungerende.Sagsbehandlingstiden har dog til tider været længerevarende.Der er senest foretaget udsendelse til Armenien i december 2010.

Senest opdateret den 30. april 2011AserbajdsjanDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 27 personer iaktuel udsendelsesposition.Rigspolitiet havde igennem flere år ikke mulighed for at udsende aserbajdsjanskestatsborgere, der ikke var i besiddelse af rejselegitimation, idet henvendelser til deaserbajdsjanske myndigheder ikke blev besvaret, men i 2004 fik Rigspolitiet etab-leret et samarbejde med myndighederne i Aserbajdsjan om udsendelse til Aser-bajdsjan.Rigspolitiet kunne herefter via den danske og den aserbajdsjanske ambassade iAnkara rette henvendelse til myndighederne i Aserbajdsjan om udstedelse af rej-sedokument.Pr. 1. oktober 2010 er denne fremgangsmåde ændret, således, at anmodninger omudstedelse af rejsedokumentation nu via den danske ambassade i London skalrettes til den aserbajdsjanske ambassade i London. Anmodningen skal vedlæggesen udfyldt aserbajdsjansk formular med relevante oplysninger om personens gene-ralia. Udlændingen skal om muligt have underskrevet formularen, men det er ikkeen forudsætning for identifikation eller udstedelse af et rejsedokument.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Aserbajdsjan.Med henvisning til den nye fremgangsmåde kan Rigspolitiet på nuværende tids-punkt ikke sige noget om sagsbehandlingstiden. Tidligere har sagsbehandlingenværet omstændig og ofte varet måneder.Hovedparten af de angivelige statsborgere i Aserbajdsjan, som aktuelt er i udsen-delsesposition, er angiveligt etniske armenere med et længerevarende ophold iRusland. Ifølge Flygtningenævnets afgørelser kan de i givet fald udsendes til en-ten Aserbajdsjan eller Rusland. Da myndighederne i Aserbajdsjan erfaringsmæs-sigt afviser at ville tilbagetage etniske armenere, har Rigspolitiet i nogle tilfældeforelagt sager for de russiske myndigheder med henblik på accept på udsendelsedertil. Resultatet af forelæggelserne for de russiske myndigheder har hidtil væretnegativt, men det er Rigspolitiets forhåbning, at den nye tilbagetagelsesaftale mel-lem Rusland og Danmark vil kunne anvendes for så vidt angår disse sager. Derhenvises herved til landebeskrivelsen for så vidt angår Rusland.Der er senest foretaget udsendelse til Aserbajdsjan i marts 2008.

Senest opdateret den 30. april 2011BangladeshDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 5 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Bangladesh.Rigspolitiet retter via den danske ambassade i Stockholm skriftlig henvendelse tilambassaden for Bangladesh i Stockholm med henblik på identifikation, udstedelseaf rejsedokument og/eller indrejsetilladelse. Foreligger der ikke ægte, originaleidentitetspapirer, forelægger ambassaden sagen for myndighederne i hjemlandetmed henblik på identifikation af udlændingen. Ambassaden udsteder kun nye pasefter bemyndigelse fra myndighederne i hjemlandet. Det er ikke en forudsætningfor identifikation og/eller udstedelse af rejsedokument, at udlændingen medvirkeraktivt hertil.Sagsbehandlingstiden hos myndighederne i Bangladesh er erfaringsmæssigt me-get lang – til tider mere end ét år. Rigspolitiet erindrer løbende om et svar via dendanske ambassade i Stockholm. Rigspolitiet bringer sideløbende via den danskeambassade i Dhaka en besvarelse af de forelagte sager i erindring direkte over formyndighederne i Bangladesh.Rigspolitiet har tidligere med tilladelse fra myndighederne i Bangladesh præsente-ret en udlænding for immigrationsmyndighederne i lufthavnen i Dhaka med hen-blik på identitetsfastlæggelse. Immigrationsmyndighederne accepterede efter præ-sentationen at tilbagetage udlændingen.Rigspolitiet har endvidere i december 2007 fremstillet et antal formodede stats-borgere fra Bangladesh i København for en delegation fra ambassaden for Bang-ladesh i Stockholm med henblik på via interviews at identificere dem som stats-borgere i Bangladesh. Delegationen kunne umiddelbart udelukke enkelte somstatsborgere i Bangladesh. Andre sager blev efterfølgende af ambassaden forelagtfor myndighederne i Dhaka, hvorefter der blev udstedt rejsedokumentation til fle-re af udlændingene. Rigspolitiet har løbende fulgt op på de øvrige sager bl.a. iforbindelse med en udsendelse til Bangladesh i efteråret 2008, hvor Indenrigsmi-nisteriet i Bangladesh gav tilsagn om tilbagetagelse af endnu én af de forelagtepersoner.Der er senest foretaget udsendelse til Bangladesh i december 2010.

Senest opdateret den 30. april 2011Belarus (Hviderusland)Den 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Belarus.Rigspolitiet samarbejder med ambassaden for Belarus i Stockholm om udstedelseaf rejsedokumenter. Samarbejdet er generelt velfungerende.Rigspolitiet sender en skriftlig anmodning om udstedelse af hjemrejsedokumentertil ambassaden. Ambassaden stiller krav om personligt fremmøde af udlændinge,der skal have udstedt hjemrejsedokument. Tidspunktet for det personlige fremmø-de aftales telefonisk. Rejsedokumentet udstedes i forbindelse med fremstillingen.Det er uden betydning, om udlændingen medvirker eller ikke medvirker.Såfremt udlændingen ikke er identificeret, kan sagsbehandlingstiden erfarings-mæssigt være op til flere måneder.Der er senest foretaget udsendelse til Belarus i april 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011Bosnien-HercegovinaDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 9 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Bosnien-Hercegovina.Danmark indgik i oktober 2004 en tilbagetagelsesaftale med Bosnien-Hercegovina. Rigspolitiet forelægger løbende sager for myndighederne i Bosnien-Hercegovina via Danmarks ambassade i Sarajevo i overensstemmelse med proce-duren i tilbagetagelsesaftalen med henblik på identifikation og udstedelse af rejse-dokumentation. Det er ikke en forudsætning for identifikation og/eller udstedelseaf rejsedokumentation, at udlændingen aktivt medvirker hertil. Der modtages lø-bende – og hurtigt – positive svar på forelæggelserne. Samarbejdet med myndig-hederne i Bosnien-Hercegovina er meget velfungerende.Hvis udlændingen er i besiddelse af et udløbet pas, anmoder Rigspolitiet Bosnien-Hercegovinas ambassade i København om udstedelse af rejselegitimation. Dettesamarbejde er ligeledes meget velfungerende. Ambassadens sagsbehandlingstidved udstedelse af rejselegitimation er erfaringsmæssigt et par uger.Sager, hvor der foreligger anden billedlegitimation, herunder ID-kort, behandles ioverensstemmelse med tilbagetagelsesaftalen, idet ID-kort erfaringsmæssigt kanvære falske.Der er senest foretaget udsendelse til Bosnien-Hercegovina i december 2010.

Senest opdateret den 30. april 2011BurundiDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 2 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Burundi.Burundis ambassade, som dækker Danmark, er beliggende i Berlin. Der skal vedansøgning om hjemrejsedokument anvendes en særlig ansøgningsblanket, derafleveres via den danske ambassade i Berlin. Udstedelse af rejsedokumentationkræver udlændingens medvirken. I visse tilfælde har ambassaden dog krævet entelefonsamtale med udlændingen.Samarbejdet med ambassaden er velfungerende.Rigspolitiet har én gang med tilladelse fra myndighederne i Burundi fremstillet 3udlændinge for immigrationsmyndighederne i lufthavnen i Bujumbura med hen-blik på identitetsfastlæggelse. Myndighederne i Burundi accepterede efter præsen-tationen at tilbagetage udlændingene. Grænsefremstilling kan foranstaltes via Bu-rundis ambassade i Berlin.Såfremt ambassaden har udstedet et rejsedokument, skal ambassaden underrettes,når udsendelsen finder sted.Der er senest foretaget udsendelse til Burundi i juni 2007.

Senest opdateret den 30. april 2011CamerounDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 3 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Cameroun.Rigspolitiet retter henvendelse til Camerouns generalkonsulat i Danmark medhenblik på udstedelse af rejsedokumentation. Samarbejdet med generalkonsulatetfungerer tilfredsstillende.Der stilles ikke krav om, at der skal foreligge identitetsdokumenter, eller om, atudlændingen skal fremstilles personligt på generalkonsulatet. Rigspolitiet med-bringer et laissez-passer, som generalkonsulen udfylder på baggrund af politietsoplysninger. Generalkonsulatets sagsbehandling er ikke afhængig af, om udlæn-dingen medvirker eller ej.Generalkonsulatets sagsbehandlingstid er erfaringsmæssigt kort.Måtte det vise sig nødvendigt, kan Rigspolitiet rette henvendelse til Camerounsambassade i London. Rigspolitiet har ingen erfaringer med samarbejdet med am-bassaden.Der er senest foretaget udsendelse til Cameroun i januar 2011.

Den 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 3 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Congo (Brazzaville).Rigspolitiet samarbejder med Congos (Brazzaville) ambassade i Stockholm medhenblik på udstedelse af rejsedokumentation.Ambassaden udsteder efter godkendelse af myndighederne i Congo (Brazzaville)et rejsedokument, såfremt der foreligger et nationalt ID-kort, fødselsattest ellerandet identitetsdokument fra Congo (Brazzaville) – uanset om udlændingen med-virker hertil. Rigspolitiet har desuden mulighed for efter forudgående aftale atfremstille en udlænding på ambassaden.Er udlændingen ikke identificeret, kan ambassaden – uanset om udlændingenmedvirker eller ej – ikke udstede rejsedokument.Erfaringsgrundlaget for samarbejdet med ambassaden er meget begrænset.Der er ikke sket udsendelser indenfor den seneste årrække.

Senest opdateret den 30. april 2011CubaDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 1 person i aktueludsendelsesposition.Der er som udgangspunkt ikke nogen udsendelseshindringer i forhold til Cuba,men cubanske statsborgere, som udrejser fra Cuba, skal have en udrejsetilladelse.Udrejsetilladelsen gælder i 1 måned og giver ret til både udrejse af og indrejse iCuba. Opholder en cubansk statsborger sig uden for Cuba i mere end 1 måned,skal den pågældende selv sørge for at få tilladelsen forlænget ved den nærmesteambassade. Cubanske statsborgere med ophold uden for Cuba i mere end 11 må-neder kan som udgangspunkt ikke indrejse i Cuba igen, idet de cubanske myndig-heder herefter anser de pågældende for emigrerede.Rigspolitiet kan uden udlændingens tilstedeværelse søge om forlængelse af entilbagerejsetilladelse på Cubas ambassade i København. Udlændingens pas skalmedbringes.Ved ansøgning om nyt pas kræver ambassaden i København, at udlændingenfremstilles.Erfaringsgrundlaget for samarbejdet, herunder sagsbehandlingstiden, med ambas-saden er meget begrænset.En eventuel anmodning om tilbagetagelse af en cubansk statsborger, som har væ-ret udrejst i mere end 11 måneder, skal ske via Udenrigsministeriet.Der er senest foretaget udsendelse til Cuba i juni 2009.

Senest opdateret den 30. april 2011EgyptenDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Egypten.Rigspolitiet retter henvendelse til Egyptens ambassade i København med henblikpå udstedelse af rejsedokumentation. Ambassaden stiller krav om, at udlændingenfremstilles personligt på ambassaden, hvor udlændingen interviewes og udfylderen ansøgning om udstedelse af et rejsedokument.Samarbejdet med ambassaden fungerer tilfredsstillende, og sagsbehandlingstidener erfaringsmæssigt kortvarig, hvis udlændingen medvirker ved at give korrekteidentitetsoplysninger.I de hidtidige tilfælde har udlændingen ønsket at medvirke til udsendelsen og væ-ret i besiddelse af et udløbet pas.Der er senest foretaget udsendelse til Egypten i marts 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011ElfenbenskystenDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 4 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Elfenbenskysten.Rigspolitiet retter henvendelse til Elfenbenskystens ambassade i København medhenblik på udstedelse af rejsedokumentation. Ambassaden udsteder et rejsedoku-ment, såfremt der foreligger (en kopi af) nationalitetspas, et identitetsdokument, etnationalitetscertifikat eller en fødselsattest udstedt i Elfenbenskysten – og detuden hensyn til, om udlændingen medvirker eller ej.I andre tilfælde kan udlændingen fremstilles på ambassaden med henblik på at fåkonstateret, om udlændingen er statsborger fra Elfenbenskysten.Samarbejdet med ambassaden er velfungerende, men Rigspolitiet har begrænsedeerfaringer med sagsbehandlingstiden ved udstedelse af rejsedokumenter.Der er ikke sket udsendelser indenfor den seneste årrække.

Senest opdateret den 30. april 2011EtiopienDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 2 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen aktuelle udsendelseshindringer i forhold til Etiopien.Det helt afgørende problem i forbindelse med udsendelser til Etiopien var i enårrække, at de etiopiske myndigheder alene ville udstede de nødvendige hjemrej-sedokumenter, hvis udlændingen ønskede at medvirke hertil ved at underskrive enansøgning om hjemrejsedokument.Ved en note af 24. marts 2005 til den danske ambassade i Addis Ababa oplysteEtiopiens udenrigsministerium, at man havde instrueret Etiopiens ambassade iStockholm om at udstede rejsedokumenter til personer, hvis sager er endeligt af-sluttet, og som kan accepteres som etiopiske statsborgere på baggrund af forelagtedokumenter eller ved interviews foretaget af ambassadens personaleRigspolitiet forelægger via Udenrigsministeriet aktuelle sager for den etiopiskeambassade i Stockholm. Der udfyldes et særligt ansøgningsskema, og der oplysesom dato for udsendelsen og om rejseruten. Der stilles ikke krav om udlændingensmedvirken eller underskrift.Hvis udlændingen er i besiddelse af identitetsdokumenter er sagsbehandlingstidenerfaringsmæssigt 1-2 måneder, mens den i tilfælde af, at udlændingen ikke er ibesiddelse af identifikationspapirer, har vist sig at være meget lang.Der er senest foretaget udsendelse til Etiopien i januar 2007.

Senest opdateret den 30. april 2011GambiaDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Gambia.Rigspolitiet retter henvendelse til Gambias generalkonsulat i Danmark om udste-delse af rejsedokumenter.Samarbejdet med generalkonsulatet fungerer tilfredsstillende. Der udstedes rejse-dokumenter på baggrund af en skrivelse fra Rigspolitiet med relevante oplysnin-ger om bl.a. udlændingens generalia og familieforhold samt kopier af foreliggendeidentitetsdokumenter. Det er ikke en forudsætning for udstedelse af rejsedoku-mentation, at udlændingen medvirker aktivt hertil, ligesom personlig fremstillingaf udlændingen på generalkonsulatet ikke er nødvendig.Sagsbehandlingstiden er erfaringsmæssigt kort.Der er senest foretaget udsendelse til Gambia i februar 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011GeorgienDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 6 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Georgien.Rigspolitiet samarbejder med Georgiens ambassade i København om udstedelseaf hjemrejsedokumenter. Samarbejdet fungerer tilfredsstillende. Ambassaden ud-steder alene hjemrejsedokumenter til identificerede georgiske statsborgere.Sagsbehandlingstiden er erfaringsmæssigt ca. 1 måned.Det er muligt efter forudgående aftale med de georgiske myndigheder at fremstilleen udlænding på grænsen til Georgien med henblik på identifikation.Der er senest foretaget udsendelse til Georgien i marts 2009.

Den 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 5 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er som udgangspunkt ingen udsendelseshindringer i forhold til Ghana.Rigspolitiet retter henvendelse til Ghanas ambassade i Danmark med henblik påudstedelse af rejsedokumentation. Rigspolitiets anmodning skal være skriftlig ogudfærdiget på engelsk. Ambassaden ønsker desuden, at udlændingen fremstillespersonligt på ambassaden. Inden fremstillingen ønsker ambassaden at være gjortbekendt med alle relevante oplysninger om udlændingen. Disse oplysninger kon-trolleres i hjemlandet inden fremstillingen.Samarbejdet med ambassaden fungerer tilfredsstillende. Sagsbehandlingstiden ererfaringsmæssigt kortvarig.Hvis udlændingen ikke er i besiddelse af identitetsdokumenter og ikke ønsker atmedvirke til fremskaffelse heraf, kan udsendelse dog være meget vanskelig.Der er senest foretaget udsendelse til Ghana i februar 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011IndienDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 13 personer iaktuel udsendelsesposition.Det er muligt at gennemføre tvangsmæssigt udsendelser til Indien.Rigspolitiet skal rette henvendelse til den indiske ambassade i København for ud-stedelse af rejsedokumenter til indiske statsborgere. Som udgangspunkt krævesudlændingens medvirken hertil, idet ambassaden som oftest stiller krav om per-sonligt fremmøde af udlændingen på ambassaden eller som minimum, at Rigspo-litiet har afleveret et foto og en ansøgning udfyldt af udlændingen.I en konkret sag, hvor Rigspolitiet var i besiddelse af en paskopi, gav ambassadentilsagn om udstedelse af rejsedokument til en indisk statsborger uden personligtfremmøde. Rejsedokumentet kunne udstedes umiddelbart. Dokumentet havde engyldighed på 10 dage. Udlændingen medvirkede ikke til udfyldelse af ansøg-ningsblanketten, der blev udfyldt af tolken. Fingeraftrykkene til brug for blanket-ten blev optaget tvangsmæssigt.Ambassaden forelægger som udgangspunkt alle sager for myndighederne i Indien.De indiske myndigheders sagsbehandlingstid er erfaringsmæssigt meget lang.Sagsbehandlingstiden kan være kortere, såfremt der foreligger identitetsdokumen-ter.Rigspolitiet har én gang efter aftale med den indiske ambassade i Københavnfremstillet en udlænding, der formodedes at være indisk statsborger, for de indi-ske immigrationsmyndigheder på grænsen (New Delhi lufthavn) med henblik påendelig identitetsfastlæggelse og indrejsetilladelse. Udlændingen blev identifice-ret som indisk statsborger og blev herefter af de indiske myndigheder accepterettilbagetaget.Endelig skal det bemærkes, at den indiske ambassade desuden kræver en skriftligredegørelse for udlændingens sagsforløb, herunder oplysninger om hvorvidt ud-lændingen har søgt asyl. Sidstnævnte oplysning kan alene videregives til ambas-saden, hvis udlændingen samtykker hertil.Der er senest foretaget udsendelse til Indien i september 2010.

Senest opdateret den 30. april 2011IrakDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 56 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen aktuelle udsendelseshindringer i forhold til Irak.Danmark og Irak indgik den 13. maj 2009 en tilbagetagelsesaftale. Med aftalenblev der åbnet mulighed for tvangsmæssig udsendelse af afviste irakiske asylan-søgere, som ikke ønsker at medvirke til en frivillig udrejse, og som efter en kon-kret forelæggelse for de irakiske myndigheder er blevet identificeret som irakiskestatsborgere.På baggrund af tilbagetagelsesaftalen har Rigspolitiet løbende forelagt konkretesager for myndighederne i Irak i overensstemmelse med procedurerne i aftalen.Rigspolitiet har i den forbindelse på baggrund af oplysningerne i de enkelte sagerudfyldt et særligt skema, som er knyttet til tilbagetagelsesaftalen, og som skalgøre det muligt for myndighederne i Irak at identificere de enkelte udlændingesom statsborgere i Irak. Rigspolitiet har endvidere vedlagt eventuelle dokumenter,som udlændingene har afleveret til de danske myndigheder, til støtte for de iraki-ske myndigheders fastlæggelse af nationalitet og identitet. De irakiske myndighe-der har efterfølgende i nogle af sagerne underrettet Rigspolitiet om, at de pågæl-dende udlændinge er identificeret som irakiske statsborgere. I andre sager har deirakiske myndigheder – bl.a. med henvisning til manglende eller fal-ske/forfalskede dokumenter – ikke kunnet identificere udlændingene som irakiskestatsborgere.Tilbagetagelsesaftalen åbner mulighed for, at de irakiske myndigheder kan afhol-de interviews med de personer, som de irakiske myndigheder ikke umiddelbarthar kunnet identificere som irakiske statsborgere. Sådanne interviews har i en deltilfælde medført, at der har kunnet ske identifikation af de pågældende som iraki-ske statsborgere.Siden indgåelsen af tilbagetagelsesaftalen har Rigspolitiet løbende gennemførttvangsmæssige udsendelser til Irak såvel med chartrede fly, herunder i samarbejdemed andre europæiske lande, som med almindelige rutefly. Hertil kommer, at derforetages frivillige udsendelser, herunder til andre destinationer i Irak end Bagdad.Udsendelserne er forløbet planmæssigt – dog således at enkelte udsendelser hargivet anledning til en del presseomtale og demonstrationer mv. i forbindelse medselve gennemførelsen af udsendelsen.Udsendelser blev stillet i bero i en kortere periode i marts 2010 i forbindelse medvalget i Irak, men er efterfølgende genoptaget.

Rigspolitiet vil således fortsætte bestræbelserne på at udsende afviste irakiskeasylansøgere til Irak i overensstemmelse med tilbagetagelsesaftalen.Irak åbnede i februar 2007 en ambassade i København. Ambassaden udsteder pasgældende til tilbagerejse til Irak. Rigspolitiet har fået udstedt pas til irakiske stats-borgere, der er i besiddelse af et nationalitetsbevis, et identitetskort eller andenform for identitetsdokument. Efter aftale med ambassaden kan der ske fremstillingaf den pågældende udlænding på ambassaden. Ambassaden accepterer, at Rigspo-litiet udsteder EU laissez-passer i forbindelse med ledsagede og uledsagede ud-sendelser.En dansk delegation bestående af repræsentanter fra Rigspolitiet og Integrations-ministeriet gennemførte i februar 2011 et besøg i Irak, hvorunder der blev afholdtmøde med de irakiske immigrationsmyndigheder. Der blev under mødet aftalt nyeprocedurer for den praktiske forelæggelse af sager for de irakiske myndigheder.Samarbejdet med den irakiske ambassade i Danmark og de irakiske immigrati-onsmyndigheder er velfungerende.Der er senest foretaget udsendelse til Irak i marts 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011IranDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 94 personer iaktuel udsendelsesposition.I de sager, hvor udlændingen medvirker til udsendelsen, foreligger der ikke ud-sendelseshindringer, hvis der foreligger originale identitetspapirer. Sagsbehand-lingstiden for udstedelse af rejsedokumenter på den iranske ambassade i Køben-havn er erfaringsmæssigt kort, hvis udlændingen har et nationalt ID-kort, kørekorteller skolebevis med foto.I sager, hvor den udlænding, som skal udsendes, ikke er i besiddelse af rejsedo-kument, stiller den iranske ambassade i København med henvisning til iransk lov-givning krav om, at udlændingen selv underskriver en ansøgning om udstedelse afrejsedokument. Dette gælder også i tilfælde, hvor der ikke er tvivl om, at den på-gældende er iransk statsborger.I sager, hvor den udlænding, som skal udsendes, ikke er i besiddelse af rejsedo-kumentation og ikke vil medvirke til udstedelse heraf, umuliggør den iranske am-bassades holdning således udsendelse af iranske statsborgere.Der er senest foretaget udsendelse til Iran i marts 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011JordanDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 1 person i aktueludsendelsesposition.Det er muligt at gennemføre tvangsmæssigt udsendelser til Jordan.Rigspolitiet retter skriftlig henvendelse til Jordans ambassade i Berlin med an-modninger om udstedelse af rejsedokument/indrejsetilladelse til jordanske stats-borgere. Der skal ved ansøgningen anvendes en særlig ansøgningsblanket. Derstilles ikke krav om fremstilling af udlændingen på ambassaden, ligesom det ikkeer afgørende for udstedelse af hjemrejsedokument, at udlændingen medvirker.Samarbejdet med ambassaden er tilfredsstillende. Sagsbehandlingstiden for udste-delse af hjemrejsedokument er erfaringsmæssigt 8-10 uger, hvis der foreliggerbevis/dokumentation for, at udlændingen er jordansk statsborger eller statsløs pa-læstinenser fra Jordan. I andre tilfælde kan sagsbehandlingstiden erfaringsmæssigtvære meget lang – op til 1 år.Rigspolitiet har flere gange med positivt resultat med tilladelse fra de jordanskemyndigheder fremstillet udlændinge på grænsen til Jordan med henblik på identi-tetsfastlæggelse og indrejsetilladelse.Der er senest foretaget udsendelse til Jordan i august 2010.

Senest opdateret den 30. april 2011KasakhstanDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Kasakhstan.Rigspolitiet samarbejder med Kasakhstans ambassade i Berlin om udstedelse afhjemrejsedokumenter. Der skal udfyldes en særlig blanket, som afleveres via dendanske ambassade i Berlin.Rigspolitiets erfaringer med samarbejdet med Kasakhstans ambassade, herundersagsbehandlingstiden, er meget begrænsede. Sagsbehandlingstiden på ambassadeni de hidtil behandlede sager har været adskillige måneder.Der er ikke sket udsendelser indenfor den seneste årrække.

Senest opdateret den 30. april 2011KenyaDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Kenya.Rigspolitiet retter henvendelse til Kenyas ambassade i Stockholm med henblik påudstedelse af rejsedokumenter. Det er ikke en forudsætning for udstedelse af rej-sedokumenter, at udlændingen aktivt medvirker hertil.Samarbejdet med ambassaden har hidtil været tilfredsstillende. Sagsbehandlingenpå ambassaden er ikke afhængig af, om udlændingen medvirker eller ej. Rigspoli-tiet har dog ikke nyere erfaringer vedrørende sagsbehandlingstiden.Der er senest foretaget udsendelse til Kenya i maj 2007.

Senest opdateret den 30. april 2011KinaDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 7 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Rigspolitiet retter henvendelse til den kinesiske ambassade i København medhenblik på identifikation og udstedelse af rejsedokumentation. Samarbejdet ervelfungerende. Udlændingen skal altid fremstilles på ambassaden. Ambassadensmedarbejdere udspørger udlændingen om dennes personlige baggrund og tilknyt-ning til Kina og udfylder et skema til brug for identifikationen af udlændingen iKina.Sagsbehandlingstiden ved udstedelse af hjemrejsedokument kan være meget lang.I tilfælde, hvor udlændingen ikke er i besiddelse af originale ID-dokumenter, kansagsbehandlingstiden variere fra 3 måneder til flere år. Dette skyldes, at udlæn-dingen skal identificeres i den provins i Kina, som udlændingen angiver at kommefra. Sagsbehandlingstiden er kortest, hvis udlændingen giver korrekte identitetsop-lysninger ved fremstillingen på ambassaden og i sin ansøgning angiver, at ved-kommende gerne vil medvirke til udsendelsen til Kina.Er udlændingen i besiddelse af et kinesisk ID-kort, eller kan udlændingen på an-den måde dokumentere sin identitet, kan ambassaden udstede hjemrejsedokumentpå et par uger.Rigspolitiet har tidligere med tilladelse fra de kinesiske myndigheder præsentereten udlænding for immigrationsmyndighederne i lufthavnen i Beijing med henblikpå identitetsfastlæggelse. Immigrationsmyndighederne accepterede efter præsen-tationen at tilbagetage udlændingen.Der er senest foretaget udsendelse til Kina i december 2010.

Senest opdateret den 30. april 2011KirgisistanDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 1 person i aktueludsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Kirgisistan.Rigspolitiet retter henvendelse til Kirgisistans ambassade i Berlin med henblik påudstedelse af rejsedokumenter. Der sendes ansøgningsblanketter om udstedelse afrejselegitimation via den danske ambassade i Berlin. Personlig fremstilling af ud-lændingen på ambassaden er ikke påkrævet, og sagsbehandlingen på ambassadener ikke afhængig af, om udlændingen medvirker eller ej.Rigspolitiets erfaringsgrundlag for samarbejdet med ambassaden er begrænset.Sagsbehandlingstiden for udstedelse af rejselegitimation har hidtil været megetlang – ca. 1 år.Der er senest foretaget udsendelse til Kirgisistan i september 2007.

Senest opdateret den 30. april 2011KosovoDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 22 personer iaktuel udsendelsesposition.Danmark anerkendte den 21. februar 2008 Kosovo som et selvstændigt land. Den15. juni 2008 trådte Kosovos forfatning i kraft.Den 8. juni 2010 underskrev Danmark og Kosovo en tilbagetagelsesaftale, somtrådte i kraft den 1. november 2010.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Kosovo.Rigspolitiet forelægger sager direkte over for indenrigsministeriet i Kosovo. Fore-læggelsen sker ved brug af et skema, som myndighederne i Kosovo har udfærdi-get. Skemaet indeholder identitetsoplysninger om udlændingen selv, om udlæn-dingens familiemedlemmer, ligesom numre på identitetsdokumenter er angivet iskemaet. På baggrund af oplysningerne i skemaet samt de medfølgende kopier afidentifikationsdokumenter accepterer eller afviser myndighederne i Kosovo heref-ter den pågældende udlænding.Forelæggelsen har ikke krævet udlændingens medvirken.Samarbejdet med myndighederne i Kosovo er velfungerende, og der foreliggertypisk svar fra myndighederne inden for nogle uger.Såfremt en udlændingen accepteres, bliver udlændingen udsendt på et EU laissez-passer.Myndighederne i Kosovo bliver informeret om ankomsttidspunkt m.m. cirka enuge før udsendelsen.Der er senest foretaget udsendelse til Kosovo i april 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011KroatienDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Kroatien.Rigspolitiets samarbejde med Kroatiens ambassade i København er velfungeren-de.Alle udlændinge, der skal have udstedt rejsedokument, fremstilles på ambassaden.Der skal ikke anvendes særlige ansøgningsblanketter. Har udlændingen identitets-papirer, undersøger ambassaden sagen i forbindelse med fremstillingen, og derudstedes rejsedokumentation straks.Er udlændingen ikke identificeret, forelægger ambassaden sagen for myndighe-derne i Kroatien med henblik på nærmere undersøgelser. Sagsbehandlingstiden eri sådanne tilfælde erfaringsmæssigt flere måneder.Der er senest foretaget udsendelse til Kroatien i marts 2010.

Senest opdateret den 30. april 2011LibanonDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 2 personer i ak-tuel udsendelsesposition.De libanesiske myndigheder vedstår forpligtelsen til at tilbagetage libanesiskestatsborgere. I den forbindelse har de libanesiske myndigheder ved en note af 8.oktober 2003 fastsat udførlige regler for proceduren i forbindelse med tilbageta-gelse af bl.a. libanesiske statsborgere.Der er derfor umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Libanon.Libanesiske statsborgere, der har et gyldigt pas, kan selv udrejse uden yderligereformaliteter. Sker udsendelsen af libanesiske statsborgere med gyldigt pas vedRigspolitiets foranstaltning, hvad enten den er ledsaget eller uledsaget, skal delibanesiske myndigheder udstede en indrejsetilladelse, ligesom de skal underrettes15 dage forud for udsendelsen.Rigspolitiet sender ansøgningen om indrejsetilladelse til den danske ambassade iBeirut, som forelægger sagen for de libanesiske myndigheder. De libanesiskemyndigheder underretter den danske ambassade i Beirut, når der er givet indrejse-tilladelse. Ambassaden sender indrejsetilladelsen, der er gyldig i tre måneder, tilRigspolitiet. Udlændingen udsendes herefter om nødvendigt under ledsagelse afpolitiet. Forinden udsendelse kan finde sted, skal de libanesiske myndighedervarsles 15 dage i forvejen. Det anvendte flyselskab underrettes samtidig.Såfremt udlændingen ikke er i besiddelse af et gyldigt hjemrejsedokument, frem-sender Rigspolitiet ansøgningen om udsendelse af hjemrejsedokument og indrej-setilladelse efter samme fremgangsmåde. Ansøgningen vedlægges et udfyldt fa-milieskema på arabisk og kopi af eventuelle foreliggende identitetspapirer (ID-kort, familieregistreringsattester, kørekort og/eller udløbne pas). Det er ikke enforudsætning for udstedelse af hjemrejsedokument og indrejsetilladelse, at udlæn-dingen aktivt medvirker hertil.De libanesiske myndigheders sagsbehandlingstid i sager, hvor der er behov for atansøge om indrejsetilladelse og om udstedelse af hjemrejsedokument, varierer franogle få uger til flere måneder.Primo 2010 aflagde en libanesisk delegation besøg i Danmark med henblik påudbygning af samarbejdsrelationerne.Der er senest foretaget udsendelse til Libanon i januar 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011MakedonienDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Makedonien.Der blev den 23. juni 2006 i København undertegnet en tilbagetagelsesaftale medMakedonien. Aftalen trådte i kraft den 8. oktober 2007. Rigspolitiet har endnuikke erfaringer med udsendelser i henhold til aftalen.Rigspolitiet samarbejder med Makedoniens ambassade i København om udstedel-se af rejsedokumenter.Der er ingen problemer forbundet med udsendelse af makedonske statsborgeremed gyldigt rejsedokument til Makedonien.Hvis udlændingen ønsker at medvirke hertil, eller når statsborgerskabet i øvrigt erdokumenteret, er der ikke problemer med at få udstedt/forlænget rejsedokumenterpå Makedoniens ambassade i København. Sagsbehandlingstiden for dokumentud-stedelse er i sådanne sager erfaringsmæssigt nogle få uger.I sager, hvor udlændingen ikke ønsker at medvirke til udsendelsen, og hvor derikke foreligger dokumentation for statsborgerskabet, skal sagen forelægges i hen-hold til tilbagetagelsesaftalen.Der er senest foretaget udsendelse til Makedonien i januar 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011MarokkoDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 5 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Marokko.Rigspolitiet retter henvendelse til Marokkos ambassade i København med henblikpå udstedelse af rejsedokumentation.Har udlændingen gyldige identitetsdokumenter, skal udlændingen udfylde en an-søgning om udstedelse af rejsedokumenter. Erfaringsmæssigt udsteder ambassa-den herefter rejsedokumentet efter et par dage.Er udlændingen ikke i besiddelse af identitetsdokumenter, kan sagsbehandlingsti-den erfaringsmæssigt være meget lang. Ambassaden ønsker i sådanne sager at talemed udlændingen. Ambassaden forelægger sagerne for myndighederne i Marok-ko, der retter henvendelse til den by/kommune, som udlændingen angiver atkomme fra.Ønsker udlændingen ikke at medvirke til en fremstilling, foretager ambassadensine undersøgelser uden medvirken fra udlændingen.Der er senest foretaget udsendelse til Marokko i februar 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011MoldovaDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Moldova.Rigspolitiet samarbejder med Moldovas ambassade i Berlin med henblik på ud-stedelse af rejsedokumentation. Der skal anvendes en særlig ansøgningsblanket.Det er ikke en forudsætning for udstedelse af rejsedokumentation, at udlændingenaktivt medvirker hertil.Erfaringsgrundlaget for så vidt angår ambassadens sagsbehandlingstid er megetbegrænset, men den har tidligere været flere måneder. Rigspolitiet har ikke gene-relle problemer med samarbejdet med ambassaden, der dog i forbindelse med entidligere konkret sag har tilkendegivet, at behandlingen af sager, der kræver dybe-regående undersøgelser i Moldova, vil forudsætte en egentlig samarbejdsaftalemellem Danmark og Moldova.Der er senest foretaget udsendelse til Moldova i juli 2010.

Senest opdateret den 30. april 2011NigeriaDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 9 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Nigeria.Udstedelse af hjemrejsedokumentation til Nigeria kræver som udgangspunkt ud-lændingens medvirken. Udlændingen skal som udgangspunkt fremstilles på Nige-rias ambassade i Stockholm. Fremstillingen kan dog ske telefonisk. I disse tilfæl-de kontakter Rigspolitiet ambassaden og aftaler tid for (telefon-) fremstillingen. Ihovedparten af de sager, hvor udlændingen medvirker, accepterer ambassaden iStockholm at udstede rejsedokument uden en fremstilling, men alene ved frem-sendelse til ambassaden af pasfoto, kopi af rejseplanen mv., og i nogle af sagerneefter en telefonsamtale mellem udlændingen og ambassaden. Ambassaden forlan-ger dog i disse tilfælde forudbetaling for udstedelsen af rejsedokumentet.Der er ikke problemer i forbindelse med samarbejdet med Nigerias ambassade iStockholm. Sagsbehandlingstiden kan være op til en måned.Der er senest foretaget udsendelse til Nigeria i marts 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011PakistanDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 7 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Pakistan.Rigspolitiet retter henvendelse til den pakistanske ambassade i København i for-bindelse med udstedelse af rejsedokumentation. Udlændingen skal desuden frem-stilles personligt på ambassaden, da ambassaden forinden udstedelse af rejsedo-kumentation ønsker en personlig samtale med den pågældende. Er udlændingen ibesiddelse af et pakistansk ID-kort, er sagsbehandlingstiden for udstedelse af rej-sedokument erfaringsmæssigt kortvarig, mens sagsbehandlingstiden i situationer,hvor udlændingen ikke er i besiddelse af ID-kort, men andre dokumenter ellereventuelt kopier, har vist sig at være meget lang.Erfaringsmæssigt er næsten alle pakistanere i besiddelse af pakistanske ID-kort.De øvrige har været i besiddelse af paskopier eller udløbne pas.Grænsefremstillinger kan finde anvendelse. Rigspolitiet har senest i 2010 medtilladelse fra de pakistanske myndigheder fremstillet en udlænding for de paki-stanske immigrationsmyndigheder i Islamabad med et positivt resultat.Der er senest foretaget udsendelse til Pakistan i april 2011.

Den 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Republikken Guinea.Rigspolitiet samarbejder i sager om udstedelse af hjemrejsedokumenter med Re-publikken Guineas ambassade i Berlin. En skriftlig anmodning om udstedelse afhjemrejsedokumenter sendes til ambassaden via Republikken Guineas konsul iDanmark. I sager, hvor udlændingen ikke ønsker at medvirke til udsendelsen, stil-ler ambassaden i Berlin krav om identitetsdokumenter med foto. Rigspolitiet for-søger i øjeblikket at få et samarbejde med den danske konsul i Republikken Gui-nea med henblik på at kunne fremskaffe de rette identitetsdokumenter.Der er senest foretaget udsendelse til Republikken Guinea i juni 2009.

Senest opdateret den 30. april 2011RuslandDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 43 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Rusland.Tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Rusland blev undertegnet den 25. maj 2006og trådte i kraft den 1. juni 2007. På grund af EU-forbeholdet er Danmark ikkedeltager i denne aftale. På et møde i København den 10. november 2006 blev deropnået enighed om indholdet i en parallelaftale mellem Danmark og Rusland.Aftalen blev underskrevet den 27. maj 2008 og trådte i kraft den 1. oktober 2009.Aftalen kan formelt anvendes, når såvel de danske som de russiske myndighederhar tiltrådt implementeringsprotokollen, hvilket nu er sket fra de russiske myn-digheders side. Aftalen fungerer dog allerede nu i praksis, idet de russiske myn-digheder i juli 2010 accepterede tilbagetagelse af tre russiske statsborgere i hen-hold til aftalen.I henhold til aftalen forelægger Rigspolitiet sager for den russiske federal migrati-on service i Moskva via den danske ambassade i Moskva ved brug af et hertil sær-ligt godkendt skema med oplysninger om udlændingen. De russiske myndighederhar oplyst, at svartiden herefter vil være omkring 25 dage.Såfremt de russiske myndigheder accepterer en tilbagetagelse af udlændingen, vilder blive fremsendt bemyndigelse til den russiske ambassade i København medhenblik på udstedelse af rejsedokumentation. En accept er gyldig i 30 dage.Rigspolitiet skal varsle en udsendelse 10 dage forinden, den finder sted. Såfremtder er tale om særligt behandlingskrævende personer, skal myndigheder ligeledesorienteres herom.Der har været tilfredsstillende samarbejde med de russiske myndigheder, herunderogså med den russiske ambassade i Danmark. Der er dog forholdsvis lange svarti-der på nogle af forelæggelserne.Der er senest foretaget udsendelse til Rusland i februar 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011RwandaDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Rwanda.Rigspolitiet retter henvendelse til Rwandas ambassade i London med henblik påudstedelse af rejsedokumentation. Der skal ikke anvendes særlige ansøgnings-blanketter.Rigspolitiets erfaringer med samarbejdet med Rwandas ambassade og myndighe-derne i Rwanda, herunder sagsbehandlingstiden, er meget begrænsede. Sagsbe-handlingstiden på ambassaden i de hidtil behandlede sager har været adskilligemåneder.Rigspolitiet har en enkelt gang tidligere forelagt en sag for Rwandas ambassade iLondon, som efter ca. 6 måneder tilkendegav, at udlændingen kunne præsenteresfor myndighederne i lufthavnen i Kigali med henblik på endelig identitetsfastlæg-gelse. Myndighederne accepterede efter præsentation af udlændingen at tilbageta-ge denne.Der er ikke sket udsendelser indenfor den seneste årrække.

Senest opdateret den 30. april 2011SenegalDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 1 person i aktueludsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Senegal.Rigspolitiet retter henvendelse til Senegals ambassade i London via den danskeambassade i London, idet generalkonsulatet i København ikke kan udstede rejse-dokumenter.Anmodningen om udstedelse af rejsedokument skal indeholde relevante oplysnin-ger om personens generalia, foreliggende identitetsdokumenter samt en rejseplan.Det er en forudsætning for udstedelse af rejsedokumentation, at udlændingen un-derskriver anmodningen.Samarbejdet med Senegals ambassade i London er velfungerende.Der er senest foretaget udsendelse til Senegal i februar 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011Serbien og MontenegroDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 40 personer fraSerbien og 1 person fra Montenegro i aktuel udsendelsesposition.Der er som udgangspunkt ingen udsendelseshindringer i forhold til Serbien ogMontenegro.Danmark og Forbundsrepublikken Jugoslavien (nu Serbien og Montenegro) ind-gik i 2002 en tilbagetagelsesaftale, som trådte i kraft 8. marts 2003.Siden ikrafttrædelsen af tilbagetagelsesaftalen har Rigspolitiets samarbejde medmyndighederne i Serbien og Montenegro, herunder med Serbiens ambassade iKøbenhavn, der også repræsenterer Montenegro, været meget tilfredsstillende.Ambassadens sagsbehandlingstid ved udstedelse af hjemrejsedokumenter til per-soner, der er accepteret tilbagetaget af myndighederne i Serbien og Montenegro,er erfaringsmæssigt kort og kræver som udgangspunkt ikke udlændingens aktivemedvirken.Afviste asylansøgere fra Serbien, der er i besiddelse af identitetspapirer, udsendesved anvendelse af et EU laissez-passer.På baggrund af det stigende antal udlændinge i udsendelsesposition til Serbien i2010, blev der foretaget en optimering af sagsgangen mellem Rigspolitiet og deserbiske myndigheder, hvilket i de seneste måneder har medført et fald i antalletaf udlændinge i udsendelsesposition til Serbien.Samarbejdet med de serbiske myndigheder er tilfredsstillende.Der er senest foretaget udsendelse til Serbien og Montenegro i april 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011Sierra LeoneDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Sierra Leone.Rigspolitiet samarbejder fortrinsvis med Sierra Leones honorære konsul i Dan-mark. Dette samarbejde er velfungerende. Medmindre andet aftales, skal udlæn-dingen altid fremstilles personligt på konsulatet. Rejsedokumenter udstedes i for-bindelse med fremstillingen. Rigspolitiet har ikke erfaringer med udlændinge,som ikke har ønsket at medvirke i forbindelse med fremstillingen.Udlændingen skal være positivt identificeret, da den pågældende ellers vil bliveafvist på grænsen.Måtte det vise sig nødvendigt, kan Sierra Leones ambassade i London kontaktes.Der er senest foretaget udsendelse til Sierra Leone i maj 2007.

Senest opdateret den 30. april 2011SomaliaDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 53 personer iaktuel udsendelsesposition.Der blev i juli 1997 indgået en aftale med myndighederne i det nordvestlige So-malia (Somaliland) om tilbagetagelse af afviste asylansøgere fra Danmark. Afta-len er siden fornyet og er nu gældende indtil den 1. august 2012.Rigspolitiet har siden aftalens indgåelse i et begrænset omfang (11 personer) haftbehov for at udsende afviste asylansøgere til Somaliland i henhold til den aftalteprocedure. Under et delegationsbesøg i Somaliland i september 2008 blev to kon-krete sager forelagt for de lokale myndigheder med henblik på accept af tilbageta-gelse. Der blev fulgt op på de to sager under et delegationsbesøg i Somaliland iaugust 2009, og Somaliland har efterfølgende accepteret at modtage den ene af deto personer, mens den anden ikke kunne identificeres som værende fra Somali-land.Alle somaliere i aktuel udsendelsesposition – bortset fra en afvist asylansøger,som har Somaliland som udsendelsesdestination – kan ifølge udlændingemyndig-hedernes afgørelser udsendes tvangsmæssigt til Somalia.På baggrund af den aktuelle politiske og sikkerhedsmæssige situation i Somaliavurderes det imidlertid fortsat ikke muligt inden for den nærmeste fremtid at ska-be forudsætningerne for tvangsmæssige udsendelser til andre områder i Somaliaend Somaliland.Det er muligt at bistå somaliere til frivillige udrejser til alle regioner i Somalia, ogder sker af og til sådanne frivillige udrejser til Somalia. Den seneste udsendelsefandt sted i februar 2011, hvor udlændingen blev påset udrejse fra KøbenhavnsLufthavn til Somalia via Amsterdam og Nairobi.

Senest opdateret den 30. april 2011Sri LankaDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 14 personer iaktuel udsendelsesposition.Som udgangspunkt er der ingen udsendelseshindringer i forhold til Sri Lanka.Danmark og Sri Lanka indgik den 18. august 1998 en aftale om hjemsendelse afsrilankanske statsborgere, som ikke har eller ikke længere har ret til at opholde sigi Danmark. Aftalen indebærer blandt andet, at de srilankanske myndigheder forudfor en udsendelse til Sri Lanka udsteder rejsedokumenter også i de tilfælde, hvorudlændingen ikke vil medvirke til f.eks. at udfylde ansøgningsformularer. Aftalener på nuværende tidspunkt ved at blive forlænget.Samarbejdet med de srilankanske myndigheder forløber problemfrit. Foreliggerder identitetspapirer, ønsker udlændingen at medvirke, og sker der personlig frem-stilling på Sri Lankas ambassade i Stockholm, udstedes der rejsedokument sammedag. Ønsker udlændingen ikke at medvirke, kan sagsbehandlingstiden erfarings-mæssigt være meget lang (4 til 12 måneder).Der er senest foretaget udsendelse til Sri Lanka i marts 2011.

Den 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret i alt 15 personeri aktuel udsendelsesposition.Udlændingemyndighederne træffer i forbindelse med en afgørelse om afslag påopholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 beslutning om, hvortil dentvangsmæssige udsendelse af en statsløs palæstinenser kan ske.Der er generelt problemer forbundet med udsendelse af statsløse palæstinensere,da de ikke har statsborgerskab i det land/område, hvor de er hjemmehørende, oghvortil de efter udlændingemyndighedernes afgørelser kan (tvangsmæssigt) ud-sendes. I forhold til myndighederne i det land/område, hvortil udsendelsen kanske, skal tilhørsforholdet således godtgøres/dokumenteres på anden måde end viastatsborgerskab.Gennemførelsen af (tvangsmæssige) udsendelser i sager med statsløse palæstinen-sere kan yderligere vanskeliggøres af, at de pågældende er gift med personer meden (anden) nationalitet (blandede ægteskaber), og at det fremgår af udlændinge-myndighedernes afgørelser, at Rigspolitiet forinden en tvangsmæssig udsendelseaf de pågældende hver for sig skal have tilvejebragt muligheden for, at udlændin-gene frivilligt kan udrejse sammen.Der er senest foretaget udsendelse af statsløse palæstinensere i december 2010.

Udsendelsessituationen i forhold til statsløse palæstinensere, der skal udsen-des til de palæstinensiske selvstyreområder Gaza og Vestbredden:Den 30. april 2011 var der ifølge en manuel optælling 6 statsløse palæstinenseremed henholdsvis Gaza eller Vestbredden som udsendelsesdestination i aktuel ud-sendelsesposition.Udlændingen skal underskrive en udfyldt blanket om udstedelse af (nyt) pas.Blanketten skal indeholde oplysning om udlændingens palæstinensiske id-nummer. Den danske ambassade i Tel Aviv har i den forbindelse oplyst, at allestatsløse palæstinensere fra Gaza eller Vestbredden kender deres id-nummer, somanvendes ved enhver myndighedskontakt. Blanketten skal herefter attesteres afRigspolitiet som en bekræftelse på, at det er den udlænding, hvis navn og fødeda-to fremgår af blanketten, som har underskrevet. Der kan eventuelt udfærdiges enrapport på engelsk om, at udlændingens pas er bortkommet/mistet. PalestinianGeneral Delegation i København skal attestere blanketten og legalisere/stemplepasbilledet.

Rigspolitiet forelægger herefter sagen for selvstyremyndighederne (det palæsti-nensiske indenrigsministerium) i Ramallah via det danske repræsentationskontor iRamallah. Pasansøgningen videresendes til det centrale paskontor i Ramallah,som efter udstedelsen sender passet tilbage til indenrigsministeriet, hvor det kanafhentes af det danske repræsentationskontor. Sagsbehandlingstiden hos de palæ-stinensiske myndigheder er erfaringsmæssigt lang.Rigspolitiet har tidligere i forbindelse med forelæggelsen af en konkret sag fåetoplyst af selvstyremyndighederne i Ramallah, at udstedelsen et (nyt) pas altid for-udsætter en underskrift fra ansøgeren. Der kunne således ikke udstedes et nyt pas iden forelagte sag, hvor udlændingen havde et gyldigt pas, men nægtede at udleve-re dette, ligesom han nægtede at underskrive en ansøgning om et andet pas.Det er ikke muligt at gennemføre udsendelser direkte til Gaza og Vestbredden.Gaza Internationale Lufthavn kan ikke beflyves. Der findes ikke anvendelige luft-havne på Vestbredden.Udrejse til Gaza forudsætter transit over land af Egypten. Den 22. marts 2005udrejste en statsløs palæstinenser frivilligt til Gaza via Ægypten. Rigspolitiet harikke nyere erfaringer med udsendelser til Gaza.Udrejse til Vestbredden forudsætter transit over land af Jordan og indrejse viaKing Hussein Bridge/Allenby Bridge. De israelske myndigheder har således gene-relt afvist at tillade personer med palæstinensiske pas at indrejse til Vestbreddenvia Israel.Når der foreligger et gyldigt palæstinensisk pas, anmoder Rigspolitiet via Uden-rigsministeriet om de israelske myndigheders godkendelse af indrejse på Vest-bredden fra Jordan via King Hussein Bridge/Allenby Bridge. De israelske myn-digheder, der stiller krav om, at den statsløse palæstinenser ledsages, indhenter iden forbindelse de jordanske myndigheders tilladelse til transit af Jordan. Sagsbe-handlingstiden er også her erfaringsmæssigt lang. Den israelske ambassade ønskerat blive underrettet om rejseplanen, således at de israelske myndigheder ved KingHussein Bridge/Allenby Bridge kan være orienteret om indrejsetidspunktet. Nårtidspunktet for udsendelsen er fastlagt, kontakter Rigspolitiet endvidere, via dendanske ambassade i Amman, myndighederne i Jordan med henblik på at få be-kræftet, at udlændingen og det ledsagende danske politipersonale kan transitereJordan.Palestinian General Delegation i København har siden januar 2006 været behjæl-pelig med at af- eller bekræfte, om udlændinge er palæstinensere fra Gaza ellerVestbredden, således som de angiver at være.Rigspolitiets undersøgelser vedrørende identitet og ”nationalitet” har igennem deseneste år afdækket, at hovedparten af de statsløse palæstinensere, som over for

Udsendelsessituationen i forhold til statsløse palæstinensere, der skal udsen-des til Libanon:Den 30. april 2011 var der ifølge en manuel optælling 1 statsløs palæstinensermed Libanon som udsendelsesdestination i aktuel udsendelsesposition.De libanesiske myndigheder fastsatte i en note af 8. oktober 2003 med virkningfra den 1. november 2003 udførlige regler for proceduren i forbindelse med tilba-getagelse af bl.a. statsløse palæstinensere.Udgangspunktet er, at de statsløse palæstinensere, som er flygtninge fra Palæstinai 1948, eller disses efterkommere har ret til ophold i Libanon og til at få udstedtrejsedokument for palæstinensiske flygtninge.Under et delegationsbesøg fra Rigspolitiet i Beirut i marts 2004 blev behandlingenaf de på dette tidspunkt mange verserende anmodninger om indrejsetilladelse rejstover for de libanesiske myndigheder, som vedstod forpligtelsen til at tilbagetagestatsløse palæstinensere, der er (UNRWA) registreret i Libanon. De libanesiskemyndigheder tilkendegav, at man ønskede så mange identitetsoplysninger sommuligt og så vidt muligt på arabisk.På baggrund af drøftelserne med de libanesiske myndigheder og ambassaden iBeirut blev der fastlagt en ny procedure for behandlingen og forelæggelsen afsager om indrejsetilladelse for statsløse palæstinensere i Libanon. Sagerne fore-lægges herefter under anvendelse af et særligt familieskema, der udfyldes på ara-bisk.Rigspolitiet forelægger løbende under anvendelse af den beskrevne proceduresager for de libanesiske myndigheder.Rigspolitiet sender ansøgningen om indrejsetilladelse og om udstedelse af hjem-rejsedokument vedlagt et udfyldt familieskema på arabisk og kopi af foreliggendeidentitetspapirer (ID-kort, kørekort og/eller udløbet rejsedokument) til den danskeambassade i Beirut, som forelægger sagen for de libanesiske myndigheder. Delibanesiske myndigheder underretter den danske ambassade i Beirut, når der ergivet indrejsetilladelse. Ambassaden sender indrejsetilladelse og laissez-passer,der er gyldigt i tre måneder, til Rigspolitiet. Udlændingen udsendes herefter omnødvendigt under ledsagelse af politiet. Forinden udsendelse kan finde sted, skalde libanesiske myndigheder varsles 15 dage i forvejen. Det anvendte flyselskabunderrettes samtidig.

Rigspolitiet følger sammen med ambassaden i Beirut løbende op på de forelagtesager.De libanesiske myndigheders sagsbehandlingstid i sager, hvor der har været be-hov for at ansøge om indrejsetilladelse og om udstedelse af hjemrejsedokument,har tidligere været meget lang. I de seneste år har Rigspolitiet imidlertid konstate-ret en generel nedsættelse af sagsbehandlingstiden hos de libanesiske myndighe-der i nye sager, ligesom der er modtaget indrejsetilladelser og laissez-passer i enlang række ældre sager. Samarbejdet med de libanesiske myndigheder om udsen-delse af statsløse palæstinensere må på denne baggrund beskrives som meget til-fredsstillende.Laissez-passer udstedes normalt med en gyldighed på tre måneder med mulighedfor forlængelse for yderligere tre måneder i Beirut. Har udsendelsen ikke fundetsted inden for seks måneder fra udstedelsen af det første laissez-passer, skal sagenforelægges de libanesiske myndigheder på ny, da den pågældendes forhold kanhave ændret sig på afgørende vis.

Udsendelsessituationen i forhold til statsløse palæstinensere, der skal udsen-des til Syrien:Den 30. april 2011 var der ifølge en manuel optælling 1 statsløs palæstinensermed Syrien som udsendelsesdestination i aktuel udsendelsesposition.Under et delegationsbesøg fra Rigspolitiet i Damaskus i marts 2004 vedstod desyriske myndigheder forpligtelsen til at tilbagetage statsløse palæstinensere, der erregistreret som hjemmehørende i Syrien. Det blev fra syrisk side tilkendegivet, atdet er vigtigt, at der tilvejebringes så mange identitetsoplysninger om personernesom muligt, og at oplysningerne så vidt muligt foreligger på arabisk.Sagerne forelægges for de syriske myndigheder via den danske ambassade i Da-maskus. Når der foreligger en indrejsetilladelse fra de syriske myndigheder, plan-lægger Rigspolitiet en ledsaget udsendelse. Efter aftale bistår den danske konsul iDamaskus om nødvendigt med forhandlinger med indrejsemyndighederne i luft-havnen.Sagsbehandlingstiden hos de syriske myndigheder kan erfaringsmæssigt værelang.Der henvises i øvrigt til det anførte ad Syrien, herunder at Flygtningenævnet den14. april 2011 traf beslutning om at berostille tvangsmæssige udsendelser til Syri-en.

Udsendelsessituationen i forhold til statsløse palæstinensere, der skal udsen-des til Irak:Den 30. april 2011 var der ifølge en manuel optælling ingen statsløse palæstinen-sere med Irak som udsendelsesdestination i aktuel udsendelsesposition.De irakiske myndigheder ophørte med virkning fra den 1. juli 2004 med at udste-de det særlige rejsedokument for palæstinenserne. Der er ikke indført noget rejse-dokument til erstatning herfor. Udløbne rejsedokumenter vil ikke kunne forlæn-ges.De irakiske myndigheders tilkendegivelser over for Rigspolitiet ved forskelligelejligheder peger i retning af, at de irakiske myndigheder er meget forbeholdneover for at tilbagetage statsløse palæstinensere fra Irak.

Udsendelsessituationen i forhold til statsløse palæstinensere, der skal udsen-des til Libyen:Den 30. april 2011 var der ifølge en manuel optælling ingen statsløse palæstinen-sere med Libyen som udsendelsesdestination i aktuel udsendelsesposition.Rigspolitiet anmoder Libyens Folkekontor i København om at udstede indrejsetil-ladelse. Folkekontoret forelægger sagerne for myndighederne i Libyen. Ved vur-deringen af sagerne lægger myndighederne i Libyen afgørende vægt på, om detdrejer sig om personer, der inden udrejsen til Danmark var i besiddelse af en gyl-dig libysk opholdstilladelse.Sagsbehandlingstiden på Folkekontoret/hos de libyske myndigheder er erfarings-mæssigt lang.Der henvises i øvrigt til det anførte ad Libyen, herunder at Flygtningenævnet den22. marts 2011 traf beslutning om at berostille tvangsmæssige udsendelser til Li-byen.

Senest opdateret den 30. april 2011SudanDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 11 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Sudan.Rigspolitiets samarbejde med Sudans ambassade, der er beliggende i Oslo, er vel-fungerende.I sager vedrørende udlændinge, som er identificeret, sender Rigspolitiet en skri-velse med anmodning om udstedelse af rejsedokument vedlagt kopi af identitets-papirer samt fotos. Ambassadens sagsbehandlingstid er erfaringsmæssigt af korte-re varighed.Er udlændingen ikke identificeret, kan ambassaden – uanset om udlændingenmedvirker eller ej – ikke udstede rejsedokument.Rigspolitiet har i juli 2010 fremstillet en udlænding på den sudanesiske ambassa-de i Oslo med henblik på identifikation, men har endnu ikke modtaget svar herpå.Der er ikke sket udsendelser indenfor den seneste årrække.

Senest opdateret den 30. april 2011SyrienDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 44 personer iaktuel udsendelsesposition.Det bemærkes indledningsvist, at Flygtningenævnet den 14. april 2011 traf be-slutning om at berostille tvangsmæssige udsendelser til Syrien. Den 6. maj 2011traf Flygtningenævnet beslutning om at forlænge berostillelsen foreløbig indtilden 16. juni 2011.Under et tidligere delegationsbesøg af Rigspolitiet i Damaskus vedstod de syriskemyndigheder forpligtelsen til at tilbagetage egne statsborgere. Det blev tilkende-givet fra syrisk side som et ønske, at der i forbindelse med forelæggelsen er tilve-jebragt så mange identitetsoplysninger som muligt, og at oplysningerne så vidtmuligt bliver afleveret på arabisk.Sagerne forelægges for de syriske myndigheder via den danske ambassade i Da-maskus. Når der foreligger en indrejsetilladelse fra de syriske myndigheder, plan-lægger Rigspolitiet en ledsaget udsendelse. Efter aftale bistår den danske konsul iDamaskus om nødvendigt med forhandlinger med indrejsemyndighederne i luft-havnen.Den syriske ambassade i Stockholm har oplyst, at syriske statsborgere med udløb-ne syriske pas eller udløbne syriske rejsedokumenter (laissez passer) kan udsen-des, uden at dokumenterne skal forlænges, eller nye dokumenter skal udstedes.Syriske statsborgere med udløbne syriske rejsedokumenter skal dog også ved fri-villig udrejse ledsages af politiet.I et enkelt tilfælde i marts 2008 har den syriske ambassade i Stockholm oplyst, aten udsendelse ifølge de syriske myndigheder kræver, at der udstedes et laissezpasser til udlændingen. Den syriske ambassade har i den forbindelse stillet kravom tilstedeværelse af et syrisk id-kort, kørekort ellers udløbet syrisk pas samt do-kumentation for udvisning af Danmark, før ambassaden kan udstede et laissezpasser til udlændingen.Sagsbehandlingstiden hos de syriske myndigheder i Damaskus, der tidligere varnogle få uger i sager vedrørende syriske statsborgere, har været stigende. Detteskyldes dog formentlig primært, at der kun foreligger begrænsede (dokumentere-de) identitetsoplysninger om de forelagte personer. De syriske myndigheder an-moder ofte om (yderligere) identitetsoplysninger til brug for deres undersøgelser.Rigspolitiet følger løbende op på sagerne via den danske ambassade i Damaskus.Rigspolitiet har flere gange inden for det seneste år med bistand fra den danskeambassade i Damaskus fået foretaget identitetsundersøgelser i Allepo-området.

Dette gælder i sager med statsløse palæstinensere, kurdere samt syriske statsbor-gere. Undersøgelserne foretages i sager, hvor de syriske myndigheder ikke harkunnet identificere udlændingene. Undersøgelserne har hidtil givet gode resulta-ter.Endelig har Rigspolitiet tidligere med tilladelse fra myndighederne i Syrien fore-taget fremstilling af udlændinge for myndighederne i Damaskus lufthavn medhenblik på identitetsfastlæggelse. En fremstilling skal ske med bistand fra dendanske ambassade.De syriske myndigheder har dog i nogle tilfælde afvist at modtage udlændingen iforbindelse med fremstillingen i Damaskus Lufthavn, idet udlændingens identitetikke kunne fastlægges.Der er senest foretaget udsendelse til Syrien i marts 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011TogoDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Togo.Rigspolitiet retter henvendelse til Togos konsulat i København med henblik påudstedelse af rejsedokumentation. Samarbejdet med konsulatet fungerer megettilfredsstillende.Der stilles ikke krav om, at der skal foreligge identitetsdokumenter, eller om, atudlændingen skal fremstilles personligt på konsulatet.Relevante oplysninger om bl.a. udlændingens generalia og familieforhold samteventuelle kopier af foreliggende identitetsdokumenter forelægges for konsulen.Konsulen forelægger alle sager for myndighederne i Togo, der verificerer oplys-ningerne. Konsulatet kræver betaling for identitetsundersøgelserne i Togo og ud-steder rejsedokumenterne, såfremt identiteten er bekræftet af myndighederne iTogo.Sagsbehandlingstiden er erfaringsmæssigt af kortere varighed.I en konkret sag krævede myndighederne i Togo, at konsulen rejste til Togo sam-men med udlændingene og de ledsagende polititjenestemænd, idet konsulen skullevære behjælpelig ved indrejsen i Togo samt personligt sørge for den videre trans-port til udlændingenes hjemegn i Togo.Der er senest foretaget udsendelse til Togo i juli 2010.

Senest opdateret den 30. april 2011TunesienDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 2 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Tunesien.Rigspolitiet retter henvendelse til Tunesiens konsulat i København med henblik påudstedelse af rejsedokumentation. Er udlændingen ikke i besiddelse af identitets-dokumenter, retter Rigspolitiet henvendelse til Tunesiens ambassade i Haag ogsender 2 fotos og et sæt fingeraftryk til ambassaden. Der skal ikke anvendes sær-lige ansøgningsblanketter. Ambassaden eller konsulen kontakter Rigspolitiet, nårder foreligger svar fra myndighederne i Tunesien. Sagsbehandlingstiden er erfa-ringsmæssigt adskillige måneder.Er udlændingen i besiddelse af et udløbet pas, sendes passet til konsulatet i Kø-benhavn med anmodning om en forlængelse af passet. Sagsbehandlingstiden er isådanne tilfælde ca. 1 måned.Rigspolitiet har ingen erfaringer med fremstilling af udlændinge på ambassadeneller konsulatet.Der er senest foretaget udsendelse til Tunesien i oktober 2010.

Senest opdateret den 30. april 2011TyrkietDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 16 personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Tyrkiet.Tyrkiets ambassade i København stiller krav om, at udlændingen fremstilles per-sonligt på ambassaden. Ambassadens sagsbehandlingstid kan i sager, hvor udlæn-dingen ikke ønsker at medvirke, erfaringsmæssigt være meget lang, idet ambassa-den i de fleste sager må kontrollere de forelagte oplysninger hos myndighederne iTyrkiet.Rigspolitiet har på den baggrund i flere konkrete sager anmodet Udenrigsministe-riet om bistand til udstedelse af rejsedokumentation.Ambassadens sagsbehandlingstid i sager, hvor udlændingen ønsker at medvirke tiludsendelsen, er erfaringsmæssigt kun et par dage. Næsten alle tyrkiske statsborge-re ønsker at medvirke til udsendelsen.Der er senest foretaget udsendelse til Tyrkiet i februar 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011UgandaDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 8 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Uganda.Rigspolitiet retter henvendelse til Ugandas ambassade i København med henblikpå udstedelse af rejsedokumentation.Samarbejdet med ambassaden fungerer tilfredsstillende. Ambassaden stiller kravom personlig fremstilling af udlændingene. Udlændingen udfylder en særlig blan-ket i forbindelse med fremstillingen. Forinden fremstillingen skal ambassadenvære gjort bekendt med relevante oplysninger om udlændingen, som bliver kon-trolleret i hjemlandet. Sagsbehandlingen er ikke afhængig af, om udlændingenmedvirker eller ej.Sagsbehandlingstiden er erfaringsmæssigt kort.Der er senest foretaget udsendelse til Uganda i januar 2011.

Senest opdateret den 30. april 2011UkraineDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret ingen personer iaktuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Ukraine.Danmark indgik i marts 2007 en tilbagetagelsesaftale med Ukraine, som trådte ikraft den 1. marts 2009. Der er tale om en parallelaftale til aftalen mellem EU ogUkraine. Aftalen indeholder regler om den procedure, der skal følges, når Rigspo-litiet anmoder Ukraine om at tilbagetage en person. Ukraine tilbagetager i henholdtil aftalen egne statsborgere samt i visse tilfælde statsborgere fra tredjeland ogstatsløse personer. Ved en anmodning om tilbagetagelse benyttes en standard-blanket, som sendes til de ukrainske myndigheder.Rigspolitiets samarbejde med Ukraines ambassade i København er velfungerendefor så vidt angår udlændinge, som ønsker at medvirke til udrejsen. Rigspolitietindgiver en skriftlig ansøgning om udstedelse af rejsedokument på ambassaden.Ambassaden ønsker, at udlændingen fremstilles.Hidtidig har ambassaden ikke kunnet udstede rejsedokument i de sager, hvor ud-lændingen ikke ønsker at medvirke til udsendelsen. I disse tilfælde har sagen skul-let forelægges for myndighederne i Ukraine. Ambassaden kunne således først ud-stede rejsedokument, når der er modtaget bemyndigelse hertil. Sagsbehandlingsti-den på ambassaden har erfaringsmæssigt været adskillige måneder.Der er senest foretaget udsendelse til Ukraine i december 2009.

Senest opdateret den 30. april 2011UsbekistanDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 3 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Usbekistan.Rigspolitiet retter via den danske ambassade i Berlin henvendelse til Usbekistansambassade i Berlin eller via den danske ambassade i London henvendelse til Us-bekistans ambassade i London med henblik på udstedelse af rejsedokumenter. Deranvendes en særlig ansøgningsblanket.Personlig fremstilling af udlændingen på ambassaden er ikke påkrævet, og sags-behandlingen er ikke afhængig af, om udlændingen medvirker eller ej.Sagsbehandlingstiden er erfaringsmæssigt adskillige måneder.Der er senest foretaget udsendelse til Usbekistan i december 2010.

Senest opdateret den 30. april 2011VietnamDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 4 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er umiddelbart ingen udsendelseshindringer i forhold til Vietnam.Rigspolitiet retter henvendelse til den vietnamesiske ambassade i København medhenblik på identifikation og udstedelse af rejsedokumentation. Sagsbehandlingsti-den hos de vietnamesiske myndigheder kan imidlertid være meget lang. Det tagersåledes ofte mere end 1 år at få udstedt et rejsedokument. Den vietnamesiske am-bassade i København forelægger alle sager for myndighederne i Hanoi. Ambassa-den anbefaler ofte, at Rigspolitiet retter direkte henvendelse til de vietnamesiskemyndigheder via den danske ambassade i Hanoi. Når Rigspolitiet ansøger omindrejsetilladelse til en formodet vietnamesisk statsborger, forsøger de vietname-siske myndigheder at verificere de oplysninger, som udlændingen har givet om sinidentitet mv. Dette sker bl.a. ved grundige undersøgelser af oplysninger om tidli-gere bopælsforhold, der er decentralt registrerede i Vietnam. Kan myndighedernei Vietnam ikke verificere oplysningerne, underretter de Rigspolitiet herom. Rigs-politiet afhører herefter udlændingen på ny, men ofte fastholder udlændingen athave afgivet fuldstændige og korrekte oplysninger.Delegationer fra Vietnam har tidligere besøgt Danmark med henblik på via inter-views at identificere formodede vietnamesiske statsborgere.Der er senest foretaget udsendelse til Vietnam i december 2010.

Senest opdateret den 30. april 2011ZimbabweDen 30. april 2011 var der ifølge udtræk fra Udlændingeregistret 5 personer i ak-tuel udsendelsesposition.Der er som udgangspunkt ingen udsendelseshindringer i forhold til Zimbabwe.Rigspolitiet samarbejder med Zimbabwes ambassade i Stockholm med henblik påudstedelse af rejsedokumentation.Såfremt udlændingen er i besiddelse af personlige dokumenter, fremsendes dissetil ambassaden vedlagt 2 fotos. Hvis dokumenterne viser sig at være ægte, kan etrejsedokument udstedes inden for få dage. Hvis udlændingen ikke er i besiddelseaf personlige dokumenter, er personlig fremstilling af udlændingen på ambassa-den påkrævet. Hvis udlændingen identificeres som værende statsborger i Zim-babwe udstedes rejsedokumentation i forbindelse med fremstillingen eller indenfor få dage.Rigspolitiets erfaringer med samarbejdet med Zimbabwes ambassade er begræn-sede.Der er senest foretaget udsendelse til Zimbabwe i april 2011.

TabeloversigtSideTabel 1. Tilgang af afviste asylansøgere til udsendelsesposition i 2010...................................... 114Tabel 2. Tilgang af afviste asylansøgere til udsendelsesposition i 2011...................................... 115Tabel 3. Antal afviste asylansøgere i udsendelsesposition pr. 30. april 2011.............................. 116Tabel 4. 2010-tal vedrørende antallet af afviste asylansøgere i udsendelsesposition.................. 117Tabel 5. 2011-tal vedrørende antallet af afviste asylansøgere i udsendelsesposition.................. 118Tabel 6. Afgang i 2010 - total....................................................................................................... 119Tabel 7. Afgang i 2011 - total....................................................................................................... 120Tabel 8. Afgang i 2010 – udvalgte nationaliteter......................................................................... 121Tabel 9. Afgang i 2011 – udvalgte nationaliteter......................................................................... 122

Tabel 8. Afgang i 2010 – udvalgte nationaliteterAfgang fra Rigspolitiets udsendelsesfase (udsendelse af afviste asylansøgere) i 2010Periode / UdvalgtenationaliteterAfghanistanIranSerbienIrakSomaliaSyrienRuslandSri LankaAserbajdsjanKosovoTyrkietStatsløse palæstinensereIndienSudanUgandaBosnien-HercegovinaPakistanKinaAlgerietEritreaGhanaNigeriaMarokkoØvrige nationaliteterI alt2010Jan10140010000200101110010317Feb400141000000300001010010732Mar5121110200001101200000111140Apr10160100011000011100000620Maj602101112032410040000000946Jun016121320404100001001001239Jul4061001000202000010100201140Aug83783154020111100200102858Sep161263230000150000300030550Okt71932402063000101100200547Nov729613001612010000001001252Dec133107390207200001011000011707212558617231512131920924851040583100511I alt