UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 161: Supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 for så vidt angår Integrationsministeriets område.

Dagsordenspunkt 25) Kommissionens meddelelse om migration af 4. maj 2011 ................... 2Dagsordenspunkt 26) Forslag til direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeresindrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde................................................................... 6Dagsordenspunkt 27) Kommissionens forslag til et direktiv om en enkelt procedure forudstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt forarbejdskraftsindvandrere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat .....................................14Dagsordenspunkt 28) Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS) ....... 20Dagsordenspunkt 29) Oprettelse af et it-agentur på området frihed, sikkerhed ogretfærdighed ........................................................................................................................... 23

Dagsordenspunkt 25) Kommissionens meddelelse om migration af 4. maj 2011 (KOM(2011)248 Endelig)Sagen er ikke omfattet af forbeholdet.Nyt notatResumé:Det forventes, at der på rådsmødet vil være en fortsat drøftelse af Kommissionens medde-lelse om migration, som Kommissionen fremlagde den 4. maj 2011, og som kommissærMalmstrøm præsenterede på rådsmødet den 12. maj 2011. Meddelelsen ligger i forlængelseaf den europæiske pagt om indvandring og asyl vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober2008 og skal ses i lyset af situationen i Nordafrika. Meddelelsen indeholder overvejelser ogforslag på stort set alle områder – asyl, indvandring, grænser, integration og den samledemigrationsstrategi. Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Sagen er ikke omfattet af for-beholdet, da der er tale om en meddelelse. Regering støtter en overordnet og holistisk til-gang til migration i EU, hvor der sideløbende arbejdes med bl.a. en styret migration, be-kæmpelsen af ulovlig indvandring og samarbejde med tredjelande, herunder gennem ennærområdeindsats. Regeringen støtter desuden, at handlingsplanen til håndtering af migra-tionsstrømme fra Nordafrika videreudvikles.1. BaggrundDet Europæiske Råd vedtog den 15.-16. oktober 2008 den europæiske pagt om indvandringog asyl, der forinden var blevet godkendt af Rådet (retlige og indre anliggender) den 25. sep-tember 2008.Pagten er opdelt i fem temaer: 1) Lovlig indvandring og integration, 2) Kontrol af ulovlig ind-vandring gennem en effektiv udsendelsespolitik, 3) Bedre beskyttelse af Europa gennem enmere effektiv grænsekontrol, 4) Harmonisering af asylprocedurerne og 5) Styrket indsats påområdet for migration og udvikling. For hvert afsnit er der opregnet initiativer, og der opfor-dres til, at disse gennemføres på medlemsstatsniveau og på EU-niveau.Kommissionens meddelelse om migration af 4. maj 2011, der ligger i forlængelse herafogskal ses i lyset af situationen i Nordafrika, indeholder overvejelser og forslag på stort set alleområder – asyl, indvandring, grænser, integration og den samlede migrationsstrategi. Med-delelsen er af overordnet og altomfattende karakter, idet den senere vil blive efterfulgt af me-re detaljerede meddelelser eller forslag vedrørende de enkelte områder. Meddelelsen mun-der ud i en oversigt over kommende kommissionsinitiativer med angivelse af fremsættelses-tidspunkter.Kommissionens meddelelse blev præsenteret og indledningsvis drøftet på det ekstraordinæ-re rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12. maj 2011.

På rådsmødet den 9.-10. juni 2011 forventes nærmere drøftelser af meddelelsen med fokuspå de fremadrettede initiativer, som Kommissionen har foreslået.2. Formål og indholdMeddelelsen indeholder overvejelser og forslag på stort set alle områder – asyl, indvandring,grænser, integration, eksterne relationer og den samlede migrationsstrategi (global ap-proach).Kommissionens tanke er, at håndteringen af situationen i Middelhavsområdet skal anskuesbredt og holistisk frem for specifikt i forhold f.eks. Schengen-regelsættet eller byrdefordeling,som visse medlemsstater ønsker det.Det fremgår blandt andet af meddelelsen, at Kommissionen vil arbejde for, at der skabesbedre muligheder for at yde hurtig EU-finansiering i lignende situationer, at Kommissionen iløbet af 2011 vil fremsætte et forslag om solidaritet ud fra en mere holistisk vinkel baseret påerfaringerne fra krisen i det sydlige Middelhav samt fra den græsk/tyrkiske grænse, at manovervåger situationen tæt, og at man vil overveje at aktivere direktivet om midlertidig beskyt-telse, hvis betingelserne herfor vurderes at foreligge.Endvidere overvejer Kommissionen i overensstemmelse med det fransk/italienske ønske atfremsætte et forslag om mulighed for genindførelse af indre grænsekontrol i ekstraordinæretilfælde. Der lægges op til en mekanisme, som kan iværksættes på baggrund af en beslut-ning truffet af Rådet i tilfælde af, at en medlemsstat ikke lever op til sine forpligtelser i forholdtil ydre grænsekontrol, eller når et begrænset område af grænsen er under særligt pres pågrund af begivenheder uden for EU.Kommissionen fremsætter i meddelelsen ideer til øget organiseret mobilitet internt i EU fortredjelandsstatsborgere. Dog vil Kommissionen konsultere Europa-Parlamentet, Rådet oginvolverede parter inden specifikke forslag fremsættes. Blandt de fremtidige initiativer næv-nes også, at Kommissionen vil fremsætte en ændring til visumforordningen, hvorved der ind-føres en sikkerhedsklausul, dom gør det muligt på særlige betingelser midlertidigt at genind-føre visumkrav til tredjelandsstatsborgere.Meddelelsen forholder sig også til de næste skridt i forbindelse med at fuldende det fælleseuropæisk asylsystem inden for fristen i 2012, som Det Europæiske Råd fastsatte i decem-ber 2009.I forhold til mere langsigtede planer fremhæver Kommissionen et behov for at styrke migrati-onspolitikken i EU's eksterne forbindelser. I den forbindelse vil Kommissionen blandt andetforelægge en meddelelse om den samlede migrationsstrategi senere i 2011, der i højeregrad afspejler Unionens strategiske mål samt sikrer en bedre tematisk balance mellem de trevigtigste politiske områder; nemlig forvaltningen af lovlig indvandring, øget bekæmpelse afulovlig indvandring og bedre udnyttelse af den positive indvirkning af migration. Endelige for-holder meddelelsen sig til partnerskab mellem EU og det sydlige Middelhav på længere sigt,

hvor en struktureret dialog om migration, mobilitet og sikkerhed skal lede til etablering afmobilitetspartnerskaber på passende betingelser.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforDa der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegering støtter en overordnet og holistisk tilgang til migration i EU, hvor der sideløbendearbejdes med bl.a. en styret migration, bekæmpelsen af ulovlig indvandring og samarbejdemed tredjelande, herunder gennem en nærområdeindsats. Regeringen støtter desuden, athandlingsplanen til håndtering af migrationsstrømme fra Nordafrika videreudvikles.5. Generelle forventninger til andre landes holdningPå rådsmødet den 12. maj 2011 var medlemsstaterne generelt positive over for Kommissio-nens meddelelse af 4. maj 2011, herunder meddelelsens holistiske tilgang til udfordringernemed EU’s sydlige naboer. Der blev udtrykt bred enighed om, at fri bevægelighed i EU skalfastholdes, at der fortsat skal arbejdes for at styrke de ydre grænser, at samarbejdet vedrø-rende mobilitet og sikkerhed med både de sydlige og østlige nabolande skal øges, samt atdet er vigtigt at etablere det fælles europæiske asylsystem.6. HøringSagen om selve meddelelsen er den 24. maj 2011 sendt i skriftlig procedure i Specialudval-get vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).Dansk Arbejdsgiverforening finder, at hovedvægten bør lægges på tiltrækningen af arbejds-kraft til EU og styret integration.7. Europa-ParlamentetMeddelelsen er ligeledes afgivet til Europa-Parlamentet.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en meddelelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om en meddelelse fra Kom-missionen.

Dagsordenspunkt 26) Forslag til direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborge-res indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde (KOM(2010)379)Sagen er omfattet af det danske forbehold.Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat forelagt forud for rådsmøde den 7. - 8. ok-tober 2010 er markeret med kursiv.Resumé:Det forventes, at formandskabet på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 vil give en status på for-handlingerne af direktivet om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og opholdmed henblik på sæsonarbejde. Kommissionen har den 13. juli 2010 fremsat et forslag til di-rektiv om fastsættelse af betingelser for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold medhenblik på sæsonarbejde. Med forslaget ønsker Kommissionen at imødekomme EU’s struk-turelle behov for sæsonarbejdere, da arbejdskraften inden for dette område internt i EU for-ventes at blive mindre og mindre i de kommende år. Kommissionen ønsker desuden at imø-degå problemer med udnyttelse af visse sæsonarbejdere og med ulovligt ophold og ulovligbeskæftigelse samt sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for denne persongruppe. Forslagetskønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Danmark deltager som følgeaf forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget og er ikke bundet af det, hvorfor det hverken fårlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Regeringen er umid-delbart enig i Kommissionens formål om, at der bør sættes ind over for ulovlig indvandringog beskæftigelse i EU, men er umiddelbart skeptisk over for forslaget, da behovene i de en-kelte medlemslande er meget forskellige. Regeringen er også skeptisk over for forslagetsrettighedsdel.

1. BaggrundI Kommissionens meddelelse fra december 2005, "Politikplan for lovlig migration"(KOM(2005)669), blev det fastsat, at der mellem 2007 og 2009 skulle vedtages forslag tilfem retsakter om arbejdskraftindvandring, herunder et forslag til et direktiv om indrejse- ogopholdsbetingelser for sæsonarbejdere. I Stockholmprogrammet, som Det Europæiske Rådvedtog den 10.-11. december 2009, blev Kommissionen og Rådet opfordret til at fortsættegennemførelsen af politikplanen for lovlig migration, som anerkender, at en øget arbejds-kraftindvandring kan bidrage til øget konkurrenceevne og økonomisk vitalitet og samtidigtafhjælpe de store demografiske udfordringer, som EU står overfor i fremtiden.På den baggrund har Kommissionen den 13. juli 2010 fremsat forslag til fastsættelse af be-tingelser for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde.Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde(TEUF) artikel 79, nr. 2, litra a og b, og skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstem-melse med den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet jf. artikel 294TEUF.Side 6

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Euro-pæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.På rådsmødet den 9. -10. juni 2011 forventes formandskabet at give en status på forhand-lingerne, der fortsat er i en indledende fase.2. Formål og indholdFormålet med forslaget er ifølge Kommissionen at imødekomme EU’s strukturelle behov forsæsonarbejdere, da arbejdskraften indenfor dette område internt i EU forventes at blive min-dre og mindre i de kommende år. Kommissionen vil desuden forsøge at imødegå problemetmed udnyttelse af visse sæsonarbejdere og ulovligt arbejde, som ofte også resulterer i ud-nyttelse samt dårlige løn- og arbejdsvilkår. Det er ifølge Kommissionen gang på gang blevetpåvist, at de økonomiske sektorer, hvor der anvendes et stort antal sæsonarbejdere, herun-der landbrug, havebrug og turisme, også er de sektorer, hvor der beskæftiges flest arbejds-tagere fra tredjelande uden lovlig opholdstilladelse. Ved at forbedre mulighederne for cirku-lær migration – altså muligheden for lovligt at komme og arbejde og vende tilbage til sithjemland flere gange, vil man således forsøge at afhjælpe problemet med ulovlig arbejds-kraft. Endeligt vil bekæmpelse af ulovlig arbejdskraft og lige løn- og arbejdsvilkår beskytteegne EU-borgere mod illoyal konkurrence.Det anføres i de indledende betragtninger til direktivet, at anvendelsen af direktivet ikke be-rører medlemslandenes ret til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan ind-rejse fra tredjelande på deres område med henblik på beskæftigelse som sæsonarbejdere,jf. TEUF artikel 79, stk. 5. Det fremgår endvidere, at anvendelsen af direktivet ikke bør berø-re princippet om EU-præference, hvad angår medlemslandenes arbejdsmarked, som udtrykti de relevante bestemmelser i tiltrædelsestraktaterne.Ifølge forslagets artikel 2 finder direktivet alene anvendelse for tredjelandsstatsborgere, somer bosiddende uden for medlemsstaternes område, og som har opnået ophold i medfør afdirektivet.Ifølge opfordring fra flere medlemslande ønskes der i rådsregi tilføjet en bestem-melse, hvoraf det fremgår, at direktivet også finder anvendelse for personer, der alleredeopholder sig lovligt på et medlemslands område og derfra søger om en sæsonarbejdertilla-delse. Det fremgår dog fortsat af artikel 11, stk. 1, at sæsonarbejdere, der har fået opholdtil-ladelse på grundlag af direktivet, skal vende tilbage til et tredjeland efter opholdet i EU, førder igen kan søges om en sæsonarbejdertilladelse.Tredjelandsstatsborgere, der er etableret i en medlemsstat, som led i udveksling af tjeneste-ydelser, som omhandlet i artikel 56 i TEUF, er ikke omfattet af direktivet. Forslaget giverendvidere ikke nogen selvstændig ret til familiesammenføring.Der ønskes desuden tilføjeten række bestemmelser i artikel 2, som også udelukker personer omfattet af flygtningedefini-tionsdirektivet (2004/83/EF), personer, som har opnået midlertidig beskyttelse i et medlems-land, og som har søgt om asyl, familiemedlemmer til en europæisk statsborger, som har op-Side 7

nået ret til familiesammenføring i medfør af familiesammenføringsdirektivet (2004/38/EF), ogpersoner, som har opnået status som fastboende efter fem års lovligt ophold i henhold tilfastboendedirektivet (2003/109/EF).En sæsonarbejder er, ifølge artikel 3, en tredjelandsstatsborger der tager lovligt midlertidigtophold i en medlemsstats for at udføre sæsonarbejde – dvs. arbejde som alene udføres pået bestemt tidspunkt på året, og som kræver en større arbejdsstyrke en normalt.Ifølge artikel 4 forhindrer forslaget ikke gunstigere bestemmelser i bi- eller multilaterale afta-ler, som medlemsstaterne eller EU har indgået med tredjelande. Ligeledes kan medlemssta-terne fastsætte, at de omfattede personer nyder gunstigere rettigheder, f.eks. med hensyn tilansættelsesvilkår, end dem, der følger af direktivet, jf. omtalen nedenfor.Forslagets artikel 5, stk. 1, indeholder en række kriterier, som en sæsonarbejder fra et tred-jeland og dennes arbejdsgiver skal opfylde, herunder en gyldig ansættelseskontrakt, gyldigerejsepapirer, sygeforsikring og bevis for indkvartering.Arbejdskontrakten skal angive antallet af ugentlige eller månedlige arbejdstimer, løn og rele-vante arbejdsvilkår, som skal sikre:

Artikel 5, stk. 2 og 3, angiver desuden, at medlemsstaten skal sikre, at ansøgeren har til-strækkelige midler til at understøtte sit ophold, samt at ansøger kan afvises, såfremt han ertil fare for den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Der er endvidere i artikel 14 kravom, at arbejdsgiveren skal sørge for, at ansøger har adgang til passende indkvartering.Artikel 6 indeholder en regulering af afslag på en opholdstilladelse.Der skal gives afslag,så-fremt ansøgningsbetingelserne i direktivets artikel 5 ikke er opfyldt, eller hvis der er begåetdokumentfalsk eller anden form for snyd i forbindelse med ansøgningen, eller hvis de frem-lagte dokumenter er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalskede eller ulovligt ændret, jf.artikel 6 stk. 1.Medlemslandet har desuden ret til at undersøge, om det pågældende ledige job kan besæt-tes med deres egne statsborgere eller EU statsborgere eller med statsborgere fra tredjelan-de, der opholder sig lovligt i den pågældende medlemsstat, jf. artikel 6 stk. 2.Derkangives afslag, såfremt arbejdsgiveren tidligere er blevet straffet i henhold til nationalret for sort arbejde og/eller ulovlig beskæftigelse.I rådsregi drøftes muligheden for at give

afslag, hvis arbejdsgiveren ikke opfylder kravene i nationale bestemmelser til social sikring,skat og arbejdsforhold, jf. artikel 6, stk. 4(b).Endeligt kan der gives afslagunder henvisning til antallet af tredjelandsstatsborgere, der be-vilges indrejse i den enkelte medlemsstat, jf. artikel 5 a.Ifølge artikel 7 skal en tilladelse inddrages eller afslås forlænget, hvis den er erhvervet påuretmæssig vis eller er forfalsket eller ulovligt ændret, eller hvis indehaveren opholder sig imedlemslandet med andre formål end det, opholdstilladelsen hviler på. En tilladelse kandesuden inddrages eller afslås forlænget, såfremt betingelserne i artikel 5 ikke længere eropfyldt eller af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Under forhandlinger-ne irådsregi ønskes henvisningen til offentlig orden, sikkerhed og sundhed flyttet til art. 5. Iartikel 7 er i stedet indsat en bestemmelse om, at tilladelsen kan inddrages eller afslås, hvisarbejdsgiveren ikke opfylder kravene i nationale bestemmelser til social sikring, skat og ar-bejdsforhold, jf. artikel 7, stk. 2 (b).Det fremgår af artikel 9, at medlemslandene selv skal afgøre, om ansøgningen skal indgivesaf ansøger eller arbejdsgiver, og når tilladelse er opnået, skal en tilladelse med påtegningen”sæsonarbejder” udstedes, som giver ret til både arbejde og ophold, jf. artikel 10.I rådsregi er det ønsket, at medlemslandene i medfør af artikel 10 kan vælge at udstede etlangtidsvisum i medfør af Schengen-konventionens artikel 18, i stedet for en sæsonarbejder-tilladelse. Dette skyldes, at nogle lande, så som Finland, Spanien og Portugal allerede har etsystem, hvor der udstedes langtidsvisum med tilladelse til at arbejde til sæsonarbejdere istedet for en opholds- og arbejdstilladelse. Det skal fremgå af dette visum, at der er tale omen sæsonarbejder, og alle rettigheder og proceduremæssige garantier i medfør af direktivetskal desuden finde anvendelse.Man har desuden drøftet i rådsregi, om sæsonarbejderdirektivet i modsætning til alle andredirektiver vedr. lovligt ophold, også skal gælde for ophold under tre måneder, og om op-holdsgrundlaget i så fald skal være et visum eller en opholdstilladelse.Forslagets artikel 11 vedrørende opholdsperioden ønskes ligeledes ændret, således at detfremgår af stk. 1, at tilladelsen kan gælde i maksimum 6 måneder i en 12 måneders periode istedet for, som i Kommissionens oprindelige forslag, et kalenderår. Det skyldes, at flere lan-de har overlappende sæsoner som f.eks. skisæsonen. Man ønsker desuden i stk. 3 tilføjeten bestemmelse, hvoraf det fremgår, at hvis ansøgningsbetingelserne i artikel 5 er opfyldt ogarbejdskontrakten forlænges med den samme arbejdsgiver, kan tilladelsen forlænges med 3måneder ud over de 6 måneder.Det fremgår af artikel 12, at medlemslandene, ved ansøgning herom, enten skal give tilladel-sen i op til tre sæsoner af gangen - en såkaldt ”multi-seasonal work permit” (a) eller lave enforenklet procedure for de sæsonarbejdere, som ønsker at vende tilbage flere år i træk (b).Tilladelsen for flere sæsoner kan dække op til tre sæsoner ad gangen.

Det følger dog af artikel 12, stk. 2, at en sæsonarbejder, som ikke har opfyldt kravene til atbibeholde tilladelsen i det foregående år, kan udelukkes fra at få forlænget sin tilladelse i eteller flere år efterfølgende. Der kan endvidere fastsættes proportionelle sanktioner i forholdtil arbejdsgivere, som ikke lever op til betingelserne i direktivet.I rådsregi ønskes sagsbehandlingstiden ændret fra 30 dage til hurtigst muligt og ikke senereend 60 dage fra sagen er fuldt oplyst, jf. artikel 13.Ifølge artikel 14 skal ansøgeren kunne vise dokumentation for indkvartering af en tilstrække-lig standard. I de tilfælde, hvor boligen er udlejet af arbejdsgiveren, skal lejen stå i et rimeligtforhold til lønnen.En sæsonarbejder opnår i henhold til direktivets artikel 15 og 16 en række rettigheder, her-under ret til ophold på hele territoriet samt ligebehandling med statsborgere med hensyn tilblandt andet løn, afskedigelse og sundhed på arbejdspladsen samt ret til at være medlem afen fagforening og ret til udbetaling af allerede optjente pensioner og til sygesikring i henholdtil Rådets forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.Der ertale om en minimumsregulering, der ikke afholder medlemslandene fra at anvende mere fa-vorable ordninger, jf. artikel 4.3. Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herforForslaget vedtages med hjemmel i TEUF afsnit V, artikel 79, stk. 2, litra a) og b). Forslagetfår derfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark i medfør af Protokollen omDanmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet derfor ikke vil blive bindende foreller finde anvendelse i Danmark.Om dansk ret kan det oplyses, at der ikke er særlige regler for sæsonarbejdere. Ifølge Ud-lændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væ-sentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekommeansøgningen.Dette indebærer, at udlændinge normalt ikke får opholds- og arbejdstilladelse til ufaglært ar-bejde eller sædvanligt faglært arbejde. I særlige tilfælde er det dog muligt at få opholds- ogarbejdstilladelse på baggrund af ufaglært eller sædvanligt faglært arbejde.Efter Udlændingeservice praksis vil en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på bag-grund af sæsonarbejde fra en tredjelandsstatsborger som altovervejende hovedregel ikkeblive imødekommet. Udlændingeservice vil som udgangspunkt meddele afslag under hen-visning til, at der er tale om ufaglært arbejde. Sagsbehandlingstiden for ansøgninger om op-holdstilladelse på grundlag af ufaglært arbejde er 60 dage.Artikel 16, stk. 2, litra b i forslaget kan desuden have konsekvenser for tredjelandsstatsbor-geres muligheder for at opnå ret til pension i Danmark og ret til eksport af pension, idet der ipensionsloven er visse karensperioder i forhold til muligheden for at opnå ret til dansk pensi-on.Side 10

4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er umiddelbart enig i Kommissionens formål om, at der bør sættes ind over forulovlig indvandring og beskæftigelse i EU, men er umiddelbart skeptisk overfor forslaget,dabehovene i de enkelte medlemslande er meget forskellige.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er ikke kendskab til officielle tilkendegivelser om forslagene fra andre lande.6. HøringForslaget har senest været i skriftlig høring i Specialudvalget for Asyl- og Indvandringsarbej-det (SPAIS)den 24. maj 2011.Bygge-, Anlægs- og Træ-kartellet (BAT) har i sit høringssvar af 13. august 2010 blandt andetanført, at sæsonarbejderdirektivet er et skridt i den helt forkerte retning. Der er ikke brug forufaglært arbejdskraft fra tredjelande i den nuværende økonomiske og beskæftigelsesmæs-sige krise i EU-landene. Hvis det alligevel ender med et direktiv, må det sikres, at definitio-nen på en sæson ikke overstiger 3 mdr., hvilket svarer til en årstid. Det må sikres, at sæson-arbejdere får den løn og de arbejdsvilkår, som er almindeligt gældende for arbejdet på denegn, hvor det udføres. Der må sikres dokumentation fra arbejdsgiveren for, at dette overhol-des, og det skal medføre skrappe sanktioner, hvis denne regel brydes. Der skal være fuldkonfliktret over for de arbejdsgivere, der ansætter sæsonarbejdere under dette direktiv. Byg-ge- og anlægsbranchen skal undtages fra direktivet. Heller ikke selvom andre lande skullebeslutte at lade bygge- og anlægsbranchen være dækket af direktivets bestemmelser, skaltredjelandes sæsonarbejdere kunne udstationeres fra andre EU-lande til at udføre arbejde iDanmark.Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) har i sit høringssvar af16. august 2010 blandt andet anført, at det under den økonomiske krise i EU generelt harvist sig, at behovet for sæsonarbejdskraft til de grønne erhverv så rigeligt har kunnet opfyl-des med arbejdskraft fra EU-landene, men at den situation ikke nødvendigvis varer ved. SA-LA finder det væsentligt, at direktivforslaget opretholder fortrinsstillingen for arbejdskraft fraEU. Det er i danske virksomheders interesse, at der er fælles standarder vedrørende ar-bejdskraft fra tredjelandes adgang, og at reglerne følges i alle EU-lande med henblik på atsikre ordnede opholds- og ansættelsesforhold for disse arbejdstagere. Det må også erken-des, at anvendelsen af arbejdskraft fra tredjelande især til sæsonarbejde hidtil har haft svæ-re vilkår i Danmark pga. danske regler og ansøgningsprocedurer. Almindeligt sæsonarbejdekvalificerer normalt slet ikke til at få arbejds- og opholdstilladelse, og der er ofte så stor usik-kerhed omkring sagsbehandlingstid m.v., at arbejdsgiverne ikke tør løbe an på at få tilladel-serne på plads, inden begyndelsen af det pågældende sæsonarbejde. Hvis retningslinjerne idirektivet følges op i dansk praksis, vil det kunne medføre en øget sikkerhed og mindre ad-ministration på dette område. SALA oplyste desuden på et møde i SPAIS-kredsen, afholdtden 16. september 2010, at man ikke anså det for hensigtsmæssigt at nedsætte varighedenSide 11

af opholdstilladelsen fra de forslåede 6 måneder til f.eks. 3 måneder på trods af, at en dansksæson typisk er af en kortere varighed end 6 måneder. Opholdets varighed reguleres i forve-jen af ansættelseskontraktens varighed, og den øgede fleksibilitet vil være en fordel.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i sit høringssvar af 19. august 2010 blandt andet an-ført, at det er positivt, at EU satser på generelle og offensive regler for øget indvandring fratredjelande med henblik på arbejde i EU, og at der søges skabt et stort europæisk arbejds-marked med gennemsigtige og forenklede procedurer, som i forhold til tredjelande fremstårsamlet. Det er positivt, at der skabes en fælles EU-ramme for sæsonarbejderes adgang tildet europæiske arbejdsmarked, selv om medlemslandene fortsat fremover vil få betydeligindflydelse på området, Det er endvidere vigtigt, at der skabes lige konkurrence mellem EU-landene om sæsonarbejdskraften.DA har dog henledt opmærksomheden op, at forslagetindeholder en række elementer, som vil være imod den danske model og som gør, at manikke umiddelbart kan anbefale, at direktivet via parallelaftale eller lign. får virkning i Danmark.Det gælder f.eks. kontraktskravet, hæftelseskrav eller krav om særlige boligstandarder i an-sættelsesforholdet, ligesom arbejdsgiverne tager afstand fra endnu en ligebehandlingsme-kanisme på det danske arbejdsmarked. DA foreslår, at lønbestemmelsen formuleres såle-des: ”løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter nationale vilkår”.LO har i sit høringssvar af 30. august 2010 blandt andet påpeget, at forslaget vil få vidtgåen-de indflydelse på det danske arbejdsmarked i tilfælde af de alligevel nu eller endog seneregennemføres i Danmark. LO kan ikke støtte forslaget i dets nuværende udformning, men detanerkendes, at der kan være et stort behov for en fællesskabsretlig regulering af betingel-serne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde. LO ud-trykker bekymring for social dumping gennem ringere løn og ansættelsesvilkår, og sættertvivl ved Kommissionens antagelse om, at der er sandsynlighed for en stadig forøgelse afdet strukturelle behov for lavt uddannet og lavt kvalificeret arbejdskraft og henviser blandtandet til, at Europa for tiden er ramt af massiv ledighed, der har ramt de ufaglærte grupperhårdest. LO ønsker blandt andet, at a) ligebehandlingsprincippet gennemført som gennem-gående og bærende for hele direktivet, b) at modvirkning af social dumping gøres til direkti-vets hovedmålsætning, c) at sæsonbestemte aktiviteter gives en mere bestemt definition, d)at det skal fastsættes, at arbejdskontraktens vilkår skal være af en sådan art, at de udgørligebehandling, e) at betaling for indkvartering skal ske med udgangspunkt i det lejedes vær-di.Både BAT, DA og LO opfordrer til, at Danmark uanset det retlige forbehold går aktivt ind i atpåvirke reguleringen på området.

lamentet. Det var på daværende tidspunkt endnu ikke afklaret, om beskæftigelsesudvalgetville deltage i arbejdet, som et associeret udvalg til udvalget for borgernes rettigheder og ret-lige og indre anliggender (LIBE).8. NærhedsprincippetForslaget Kommissionen har anført, at de enkelte medlemslande ikke selv kan sikre, at derpå EU-plan indføres et ensartet niveau for behandlingen af sæsonarbejdere. Forskellige ni-veauer for rettigheder kan føre til en forvridning af konkurrencen inden for fællesmarkedet ogtil, at der opstår sekundære bevægelser af arbejdskraftindvandring til medlemslande, der gi-ver flere rettigheder til tredjelandsstatsborgere.Ifølge Kommissionen vil et direktiv, der sikrer ligebehandling på en række arbejdsmarkedsre-laterede områder, medvirke til at beskytte EU-borgere imod billig arbejdskraft fra tredjelandeog indvandrere mod at blive udnyttet.Det bemærkes, at den østrigske Nationalrat den 14. september 2010 har afgivet negativ ud-talelse om forslaget, jf. dokument fra Europaudvalget, Kom (2010) 0379 – Bilag 2.Det er Integrationsministeriets vurdering, at de andre medlemslandes holdning til nærheds-princippets overholdelse er knyttet til enkelte bestemmelse i forslaget og ikke til det samledeforslag fra Kommissionen. Dette gælder for eksempel forslagets artikel 9, stk. 2 og 3 om ud-nævnelse af en kompetent myndighed, artikel 12, stk. 1 om lempelse af genindrejse og deproceduremæssige garantier, som følger af forslagets artikel 13.Forslaget skønnes umiddelbart at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.Kommissionens ovennævnte begrundelse, og fordi TEUF artikel 79, stk. 1 og 2, indeholderdirekte hjemmel til indførelse af en fælles indvandringspolitik og indførelse af regler, der fast-sætter betingelser for indrejse og ophold.

Dagsordenspunkt 27) Kommissionens forslag til et direktiv om en enkelt procedurefor udstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles ret-tighedssæt for arbejdskraftsindvandrere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat(KOM(2007)638)Revideret notat - ændringer er markeret med kursiv i forhold til notat forud for rådsmødet den2.-3. december 2010.Forbehold:Sagen er omfattet af det danske forbeholdResumé:Kommissionen vedtog den 23. oktober 2007 et forslag til et direktiv om en enkelt procedurefor udstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt forarbejdskraftindvandrere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat (single permit). Det forven-tes, at der på rådsmødet vil blive fokuseret på at opnå politisk enighed i Rådet om sagen.Der pågår fortsat forhandlinger med Europa-Parlamentet, der blev påbegyndt efter ikrafttræ-den af Lissabon-traktaten, og der søges opnået en tidlig 2. behandlingsløsning af forslagetmed Europa-Parlamentet. Forslaget er omfattet af det danske forbehold og har derfor hver-ken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Nærhedsprincip-pet vurderes at være overholdt. Regeringen er positiv over for tiltag, der forbedrer mulighe-derne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU, men er skeptiske overfor den del af di-rektivforslaget, der vedrører rettigheder.1. BaggrundDet Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt flerårigtprogram på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af program-met, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensba-serede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennem-førelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte med-lemsstater selv fastlægger antallet af opholdstilladelser, der udstedes med henblik på arbej-de. DER opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om engrønbog om arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans forgennemførelsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplanfor lovlig migration.Den 11. januar 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles tilgang til en styretøkonomisk indvandring. På baggrund af grønbogen fandt der den 14. juni 2005 en offentlighøring sted blandt alle relevante aktører. På baggrund af resultaterne af drøftelserne vedtogKommissionen den 4. januar 2006 en meddelelse om en politikplan for lovlig indvandring,(KOM(2005) 669) hvoraf det fremgår, at Kommissionen i perioden fra 2007 og frem til 2009vil fremlægge en lovgivningspakke bestående af et generelt dækkende rammedirektiv og firespecifikke direktiver. Kommissionen ønsker hermed dels at fastlægge, hvilke grundlæggen-de rettigheder tredjelandsstatsborgere skal have, når de pågældende har fået adgang til enmedlemsstats arbejdsmarked, og dels at regulere betingelserne og procedurerne for særlige

grupper af tredjelandsstatsborgeres adgang til EU. De fire specifikke direktiver skal supplererammedirektivet ved at fastsætte regler for indrejse og ophold for visse særlige grupper.Kommissionen vedtog på den baggrund den 23. oktober 2007 et forslag til det generellerammedirektiv samt et forslag til et direktiv om indrejse og ophold for højtkvalificerede ind-vandrere.Den 13. juli 2010 fremsatte Kommissionen to nye direktivforslag om regulering af indrejse-og opholdsbetingelserne for henholdsvis sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstatione-rede medarbejdere (intra-corporate transferees). Derudover forventes et forslag, der regule-rer indrejse- og opholdsbetingelserne for lønnede praktikanter indarbejdet i en revision afstudenterdirektivet, direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004, som imidlertid først forven-tes fremsat af Kommissionen i løbet af 2011.Kommissionens forslag til et generelt rammedirektiv om en enkelt procedure for udstedelseaf en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for tredjelands-statsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat og har adgang til arbejdsmarkedet,blev fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), og skulle efter dagæl-dende regler vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, hvorfor hjemmelsbestemmelserne nuer Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 79, nr. 2, litra a ogb.Forslaget skal herefter vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almin-delige lovgivingsprocedure med Europa-Parlamentet jf. TEUF artikel 294.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den9.-10. juni 2011forventes det, at der vil bli-ve fokuseret på at opnå politisk enighed i Rådet, med henblik påefterfølgendeat afslutteforhandlingerne med Europa-Parlamentet og at opnå en formel vedtagelse af direktivet.2. Formål og indholdFormålet med Kommissionens direktivforslag er at skabe rammerne for en retfærdig og ret-tighedsbaseret tilgang til arbejdskraftindvandring.Til dette formål foreslår Kommissionen vedtagelsen af et rammedirektiv, der for det førsteskal etablere en énstrenget procedure for tredjelandsborgeres indgivelse af ansøgning omog myndighedernes udstedelse af en tilladelse til at opholde sig i en medlemsstat med hen-blik på arbejde. For det andet skal direktivet regulere de overordnede rettigheder for tredje-landsstatsborgere, der allerede har en opholds- og arbejdstilladelse og som endnu ikke harSide 15

opholdt sig i en medlemsstat i de fem år, der kræves for at opnå status som fastboende ud-lænding efter direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres sta-tus som fastboende udlænding (artikel 1) eller for de tredjelandsstatsborgere, der søger op-holdstilladelse i EU.Kommissionens forslag indeholder ingen regulering af betingelser for indrejse og ophold,men fokuserer i stedet på et fælles sæt af rettigheder til alle tredjelandsstatsborgere medlovligt ophold i en medlemsstat samt adgang til arbejdsmarkedet eller tredjelandsstats-borgere, som søger opholdstilladelse i en medlemsstat. Det er ikke hensigten, at indholdet afdisse rettigheder skal defineres på fællesskabsplan, men blot, at der på en række nærmerebestemte områder skal være tale om ligebehandling med egne borgere, som har rettighederi medfør af national lovgivning. Forslaget finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, derikke udtrykkeligt er undtaget fra anvendelsesområdet. Direktivet finder anvendelse på alletredjelandsstatsborgere, der er meddelt arbejdstilladelse i en medlemsstat, uagtet hvilketopholdsgrundlag de har, og uagtet om de er aktive på arbejdsmarkedet. Det afgørende ersåledes om tredjelandsstatsborgeren har ret til at arbejde, og ikke om opholdstilladelsen erbetinget af beskæftigelse, eller om denne ret udnyttes jf. definitionen på en tredjelandsstats-borger i artikel 2, litra b.Kommissionen har begrundet dette i, at visse rettigheder i kraft af deres natur stiller krav omaktuel beskæftigelse, jf. artikel 12, stk. 1, litra a, om arbejdsforholdene, hvorimod andre ret-tigheder såsom anerkendelse af eksamensbeviser eller retten til arbejdsløshedsstøtte alenerelaterer sig til de tredjelandsstatsborgere, der er arbejdssøgende eller dem, der efterfølgen-de er blevet arbejdsløse.Der er på baggrund af en justering af anvendelsesområdet enighed om, at direktivet aleneskal finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der søger om opholdstilladelse på bag-grund af beskæftigelse, og tredjelandsstatsborgere, der har fået en samlet opholds- og ar-bejdstilladelse udstedt i medfør af direktivet (Single Permit Holder), jf. definitionen i artikel 2,litra b, og artikel 3, stk. 1, litra a, b, og c.Artikel 3, stk. 2, nævner de persongrupper, som er undtaget fra direktivets anvendelsesom-råde. Efter den nuværende ordlyd er det personer, som har opnået familiesammenføring imedfør af direktiv 2004/38/EF ”familiesammenføringsdirektivet” eller anden form for fri be-vægelighed på lige fod med EU-statsborgere, udstationerede, koncernudstationerede, aupairs, personer, som er omfattet af direktiv 2004/83/EF ”flygtningedefinitionsdirektivet”, ogpersoner, som har opnået midlertidig beskyttelse og afventer en afgørelse om flygtningesta-tus.Kommissionen foreslår indførelsen af en proceduremæssig harmonisering, idet der ifølgedirektivforslaget kun skal indgives én samlet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse,der, hvis ansøgningen bliver imødekommet, skal udstedes i ét samlet dokument (artikel 4-6).Mange medlemsstater har på nuværende tidspunkt to procedurer for udstedelse af hen-holdsvis opholds- og arbejdstilladelser. Denne procedure skal som udgangspunkt omfattetredjelandsstatsborgere, der ansøger om opholdstilladelse under henvisning til beskæftigel-se, jf. artikel 3, stk. 1, litra a. Tredjelandsstatsborgere, der ikke har opnået opholds- og ar-Side 16

bejdstilladelse under henvisning til beskæftigelse, eksempelvis studerende, kan blive omfat-tet af denne procedure, jf. artikel 7, stk. 1, som henviser til forordning (EF)1030/2002, somregulerer ensartet udformning af alle opholdstilladelser undtaget visum og processuelt op-hold.I rådsregi er der desuden stillet forslag om både i artikel 6 og 7 at tilføje muligheden for atudstede et tillægsdokument til Single Permit-tilladelsen med informationer om de konkreterettigheder og pligter, der følger med et ophold i værtsmedlemsstaten som arbejdstager.Ifølge forslaget skal der være ligebehandling af arbejdstagere fra tredjelandstatsborgere jf.artikel 12, stk. 1, litra a-e, med egne borgere på følgende områder: Arbejdsforhold, herunderløn, regler for opsigelse samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, organisationsfrihed,uddannelse, anerkendelse af uddannelseskvalifikationer, nærmere bestemte sociale ydelser,udbetaling af opsparet pension ved flytning til et tredjeland samt adgang til varer og tjeneste-ydelser, der stilles til rådighed for offentligheden, herunder adgang til bolig og støtte fra ar-bejdsformidlingskontorer..Adgangen til ligebehandling er ikke undtagelsesfri, idet medlemsstaterne under en rækkenærmere bestemte betingelser kan begrænse ligebehandlingen mellem egne statsborgereog tredjelandsstatsborgere. Eksempelvis kan ligebehandling for så vidt angår studiestøttesamt rettigheder i forhold til boligforhold begrænses (artikel 12, stk. 2). Derudover kan rettentil ligebehandling i forhold til uddannelse begrænses i forhold til den gruppe af tredjelands-statsborgere, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af direktiv 2004/114/EF (studier,elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste), jf. artikel 12, stk. 2, litrac, til trods for at denne gruppe har adgang til at være i lønnet beskæftigelse ved siden af denaktivitet, som ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse.Der er desuden blevet stillet forslag om, at direktivet ændres således, at medlemsstaternefår ret til at stille betingelser for tredjelandsstatsborgeres optagelse på uddannelses-institutioner i medfør af national lovgivning såsom betaling af deltagergebyr. I sin nuværendeform giver direktivet mulighed for at tage et nationalt forbehold i forhold til at give lige rettig-heder på uddannelsesområdet jf. art. 12 stk. 2, litra a.Medlemsstaterne kan også indføre begrænsninger i ligebehandlingen i forhold til egne stats-borgere iforhold tilsociale sikringsgrene som defineret i Rådets forordning (EØF) nr.883/2004 (familieydelser,arbejdsskadeforsikring og lignende) til alene at omfatte tredje-landsstatsborgere, derhar været i beskæftigelse i mere end 6 måneder jf. artikel 12 stk. 2,litra e.Adgang til varer og tjenesteydelser, der stilles til rådighed for offentligheden (der erstillet forslag om at begrænse denne ret i forhold tilarbejdsløshedsrådgivning)for så vidt an-går ligebehandling i medfør afartikel 12, stk. 1,litra h,kan begrænsestil kun at omfatte tred-jelandsstatsborgere, der har tilladelse til at arbejde uden nogen begrænsninger, jf. artikel 12,stk. 2,litra c.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforVedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmarkefter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke vil blivebindende for eller finde anvendelse i Danmark.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for vedtagelsen af direktiver, der forbedrer mulighedernefor at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU, men er skeptiske overfor den del af forslaget,der vedrører rettigheder. Dette er bl.a. begrundet i, at der nu lægges op til indrømmelse afen lang række rettigheder med en tilsvarende lang række mulige undtagelser til disse rettig-heder, hvilket gør regelsættet unødigt kompliceret og ikke kommer til at indebære lige rettig-heder i alle EU-lande.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de andres holdninger.6. HøringSagen har senest været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-drings-samarbejdet (SPAIS)den 24. maj 2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skulle høres i sagen i medfør af den tidligere EF-traktat og fremkommed deres udtalelse i sagen den 20. november 2008.Lissabon-trakaten trådte i kraft den 1. december 2009, hvorfor forslaget herefter skal ved-tages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsproceduremed Europa-Parlamentet jf. TEUF artikel 294.Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) og Udvalgetfor Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) er efterfølgende frem-kommet med en lang række ændringsforslag til direktivet, da det anføres, at undtagelsernefra anvendelsesområdet og de restriktioner, som gælder enkelte specifikke persongrupper,skader direktivets grundlæggende formål. Dette har blandt andet resulteret i et ændringsfor-lag om, at flygtninge, sæsonarbejdere og udstationerede bør være omfattet af anvendelses-området. Der er endvidere stillet forslag om, at adgangen til at begrænse ligebehandling aftredjelandsstatsborgere i forhold til uddannelse, således at muligheden for at fastholde bru-gerbetaling fjernes jf. art. 3. Med et af ændringsforslagene ønskes der endvidere indført, atmedlemsstaterne skal sikre, at en tilsidesættelse af direktivet skal underlægges sanktioner,som har en afskrækkende virkning jf. art. 12, stk. 2 a.

Ændringsforslagene har senest været til afstemning i Europa-Parlamentets plenarsamlingden 24. marts 2011, hvor man opnåede enighed om forslagene. Der er dog forsat uenighedmed Rådet på hovedsageligt to punkter, nemlig muligheden for at udstede et tillægsdoku-ment til Single Permit-tilladelsen og spørgsmålet om anvendelsen af sammenligningstabel-ler. Der er derfor forsat igangværende trioforhandlinger med henblik på at opnå en tidlig 2.behandlingsløsning af forslaget.8. NærhedsprincippetKommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre, at der på EU-planindføres et ensartet niveau for behandlingen af tredjelandsstatsborgere, der har opholds- ogarbejdstilladelse i en medlemsstat. Forskellige niveauer for rettigheder kan føre til en forvrid-ning af konkurrencen inden for fællesmarkedet og til, at der opstår sekundære bevægelser afarbejdskraftindvandring til medlemsstater, der giver flere rettigheder til tredjelandsstatsbor-gere.Ifølge Kommissionen vil et direktiv, der sikrer ligebehandling på en række arbejdsmarkeds-relaterede områder, medvirke til at beskytte EU-borgere imod billig arbejdskraft fra tred-jelande og indvandrere mod at blive udnyttet. Endvidere vil fælles regler på området sikreen bedre integration af arbejdstagere fra tredjelande.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprincip-pet.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens direktivforslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget eromfattet af det danske forbehold om retlige og indre anliggender.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. no-vember 2007, den 6.-7. december 2007, den 27.-28. november 2008, den 6. april 2009, den21. september 2009og den 2.-3. december 2010.Grundnotat om Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig indvandring blevoversendt til udvalgene den 10. maj 2006.

Dagsordenspunkt 28) Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.Revideret notat. Ændringer i forhold til notat udarbejdet forud for rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 11.-12. april 2011 er markeret med kursiv.Resumé:Formandskabet og Kommissionen vil på rådsmødet give Rådet status på den seneste VIS-tidsplan, som Rådet (retlige og indre anliggender) tilsluttede sig i forbindelse med rådsmødetden 7.-8. oktober 2010 og den 11.-12. april 2011, hvoraf fremgår, at den centrale VIS-database er klar til drift den 24. juni 2011 med egentlig idriftsættelse den 11. oktober 2011.Da der alene er tale om et orienteringspunkt, har sagen ikke lovgivningsmæssige eller stats-finansielle konsekvenser, ligesom nærhedsprincippet ikke er relevant. Regeringen vil tagestatusrapporten fra Formandskabet og Kommissionen til efterretning.1. BaggrundEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssyste-met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold(VIS-forordningen) blev vedtaget den 9. juli 2008.VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive anvendt af med-lemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige, når den centrale VIS-database ogkommunikationslinjerne mellem medlemsstaterne og den centrale VIS-database er meldtklar til brug, og når alle medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet denødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af oplysnin-ger relateret til visumsagsbehandling. Den officielle dato herfor blev i december 2008 fastlagttil december 2009, men blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novembertil 1. december 2009 udsat til december 2010 som følge af forsinkelse i udviklingen af dencentrale VIS-database og i visse medlemsstaters gennemførelse af VIS.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. til 8. oktober 2010 orienterede formand-skabet og Kommissionen om status for gennemførelsen af VIS og fremlagde en ny tidsplan,der ville medføre endnu en udsættelse af tidspunktet for idriftsættelse af VIS, hvorefter sy-stemet først er klar til idriftsættelse den 24. juni 2011.På rådsmødet den 9.-10. juni 2011 forventes formandskabet og Kommissionen at give enstatus for overholdelsen af den gældende tidsplan for VIS-idriftsættelsen.

ret om status for gennemførelsen af VIS og oplyst om en ny tidsplan for VIS, som medlems-staterne tog til efterretning.Efter den nye tidsplan vil den centrale VIS-database først være klar til idriftsættelse ultimojuni 2011, hvor medlemsstaternes konsulære afdelinger i den første region, hvori VIS udrul-les, også forventes at være klar. Kommissionen har således den 30. november 2009 i med-før af VIS-forordningens artikel 48, stk. 4, truffet beslutning (Kommissions beslutning2010/49/EC) om de første regioner, hvor VIS idriftsættes. Den første region bliver Nordafri-ka, den anden omfatter Israel, Jordan, Libanon og Syrien, mens den tredje omfatter landenepå den Arabiske halvø, omkring den Persiske Golf samt Afghanistan. Endnu en forudsæt-ning for en idriftsættelse vil være, at medlemsstaterne også er klar til anvendelse af VIS tilkontrol på grænserne 20 dage efter den planlagte idriftsættelse af systemet.Rådet godkendte på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011et op-læg, der lyder på egentlig idriftsættelse i første halvdel af oktober 2011 for brug af systemetpå de diplomatiske repræsentationer i Nordafrika og – 20 dage senere – for kontrol vedgrænserne ved opslag i VIS for visumpligtige indrejsende.

Der er alene tale om et orienteringspunkt, der derfor ikke umiddelbart forventes at havestatsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssigekonsekvenser.Gennemførelsen af VIS vurderes efter den på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den7. - 8. oktober 2010 fastlagte tidsplan for VIS og den dato for egentlig idriftsættelse af syste-met, som Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11. -12. april 2011togtilefterretning, at kunne holdes inden for de hidtil afsatte rammer.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om VIS i forbindelse med forhandlingerne om VIS-forordningen, som derblev opnået politisk enighed om ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. ju-ni 2007, og som blev vedtaget den 9. juli 2008.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. fe-bruar 2009, den 6. april 2009 og den 4. - 5. juni 2009, den 21. september 2009, den 23. ok-tober 2009, den 30. november til den 1. december 2009, den 22. - 23. april 2010, den 7.-8.oktober 2010, den 24.-25. februar 2011 og den11.-12. april 2011.

Resumé:På rådsmødet den 9.-10. juni 2011 forventes formandskabet at give en status på de igang-værende trilog-forhandlinger om forslaget til forordning om oprettelse af et it-agentur, hvorder søges opnået enighed med Europa-Parlamentet under førstebehandlingen. Kommissio-nen har stillet forslag om oprettelse af et agentur, som skal stå for den operationelle forvalt-ning af de store informationssystemer inden for området for retlige og indre anliggender, dvs.anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), visuminformationssystemet(VIS) og Eurodac-fingeraftrykssystemet samt eventuelt kommende it-systemer på operatio-nelt niveau. Danmark deltager i den operationelle anvendelse af de eksisterende systemer.Forslaget er en del af en lovgivningspakke, der blev fremsat før Lissabon-traktatens ikraft-træden, hvor det ene forslag vedrører Europa-Parlamentets og Rådets forordning om opret-telse af agenturet (KOM(2009)293), og det andet forslag vedrører Rådets afgørelse omoverdragelse af forvaltningen af SIS II og VIS (KOM(2009)294), hvis indhold også efter Lis-sabon-traktatens ikrafttræden vil blive omfattet af forbeholdet. Forslaget er efter Lissabon-traktatens ikrafttræden blevet genfremsat af Kommissionen den 19. marts 2010 (KOM(2010) 93). Forslaget vurderes i sig selv hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet skønnes overholdt. Da forslaget udgør en vide-reudvikling af Schengen-reglerne, skal Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træf-fe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i dansk ret. Regeringen er somudgangspunkt positiv over for tiltag, der kan sikre en mere effektiv forvaltning af SIS II, VISog Eurodac.1. BaggrundI forbindelse med vedtagelsen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SISII) og visuminformationssystemet (VIS) blev der tilknyttet fælles erklæringer fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om oprettelse af et agentur med ansvaret for driften afdisse systemer på lang sigt.Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 5.-6. juni 2008 et sæt konklusioner om for-valtningen af EU-medlemsstaternes ydre grænser og opfordrede heri Kommissionen til atforelægge de forslag til lovgivning, der er nødvendige for den langsigtede operationelle for-valtning af SIS II, VIS og Eurodac og eventuelt andre omfattende it-systemer på området forretlige og indre anliggender på grundlag af en konsekvensanalyse med en grundig analyse

af mulige alternative løsningsforslag set fra et finansielt, operationelt og organisatorisk syns-punkt.Kommissionen fremsatte på den baggrund et forslag til forordning om oprettelse af et regule-ringsagentur som skal fungere som forvaltningsmyndighed for SIS II, VIS og Eurodac(KOM(2009)293).Forslaget blev fremsat på baggrund af en konsekvensanalyse i forhold til forskellige løsnin-ger der viste, at et nyt reguleringsagentur bedst vil kunne varetage en forvaltningsmyndig-heds opgaver i forbindelse med disse systemer på lang sigt.Kommissionens fremsatte desuden forslag til Rådets afgørelse om overdragelse af forvalt-ningen af SIS II og VIS inden for rammerne af afsnit VI i EU-traktaten til dette agentur(KOM(2009)294), der er fremsat med hjemmel i artikel 30, stk. 1, litra a) og b) og artikel 34,stk. 2, litra c) i EU-traktatens afsnit VI (om det mellemfolkelige EU-samarbejde om politi ogstrafferet).De to forslag er efter Lissabontraktatens ikrafttræden blevet genfremsat af Kommissionenden 19. marts 2010 (KOM (2010) 93) (Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om oprettelse af et agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemerinden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed) med hjemmel i traktaten om Den Euro-pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk. 2, litra a, og b, artikel 78, stk. 2, litra e,artikel 79, stk. 2, litra c, artikel 74, artikel 82, stk. 1, litra d og artikel 87, stk. 2, litra a.Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige beslutningsprocedure, jf.TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel 2er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF, træffer Danmark i henhold til ar-tikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vilgennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vilafgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater,der er bundet af foranstaltningen.Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.Danmark har gennemført forordningerne om SIS II og VIS i medfør af artikel 5 i protokollenom Danmarks stilling på mellemstatsligt grundlag (efter ikrafttræden af Lissabon-traktatenartikel 4 i protokollen), mens Danmark anvender den nuværende Eurodac-forordning i med-før af en såkaldt parallelaftale indgået med Fællesskabet på mellemstatsligt grundlag i 2006.

På rådsmødet den 9.-10. juni forventes formandskabet at give en status på de igangværen-de trilog-forhandlinger, hvor der søges opnået enighed med Europa-Parlamentet under før-stebehandlingen.2. Formål og indholdForslaget til forordning har til formål at etablere et agentur, som er ansvarligt for den operati-onelle forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac og for udvikling og drift af andre store it-systemerpå området for retlige og indre anliggender. Forslaget sigter mod at skabe en fælles strukturog fastlægge rammen for agenturets udvikling og operationelle forvaltning. Der er efterføl-gende stillet forslag om, at formålsbestemmelsen (artikel 1) skal indeholde en definition afagenturets opgaver.Agenturet skal sørge for, at systemerne fungerer døgnet rundt alle ugens syv dage, så dersikres en kontinuerlig, uafbrudt udveksling af oplysninger. Agenturet vil bl.a. få pålagt ansvarfor vedtagelse af sikkerhedsforanstaltninger, rapporteringer, offentliggørelse, overvågning,informationsopgaver, afholdelse af kurser og overvågning af forskning. Ved at samle syste-merne i et fælles agentur, kan faciliteter og personale deles. Der lægges op til en ledelses-struktur med deltagelse af både EU-lande, som deltager i systemerne i forskelligt omfang ogpå forskellig vis, og associerede Schengen-lande.De eksisterende centrale systemer for SIS II og VIS er placeret i henholdsvis Strasbourg iFrankrig (CS-SIS og det centrale VIS) og i Sankt Johann im Pongau i Østrig (backup-systemer til CS-SIS og til det centrale VIS). Eurodac forvaltes i dag af Kommissionen i Bru-xelles.Det vil senere skulle besluttes, hvor det foreslåede nye agentur skal placeres.Forslagets kapitel 2 (artikel 2-6) indeholder en beskrivelse af agenturets opgaver, der i ho-vedtræk indeholder følgende:Agenturet har til opgave at udføre de opgaver, der er pålagt forvaltningsmyndigheden vedforordning (EF) nr. 1987/2006 om etablering af SIS II, afholde fælles kurser for medarbejde-re, uddanne eksperter i SIS II, udføre de opgaver, som er pålagt ved forordning (EF) nr.767/2008 om VIS, udføre opgaver vedrørende uddannelse i anvendelsen af VIS, udføre deopgaver, som er pålagt ved forordningen om Eurodac-fingeraftrykssystemet, overvåge udvik-lingen inden for forskning, som er relevant for operationel forvaltning af it-systemer, løbendeholde Kommissionen informeret om udviklingen inden for en sådan forskning og gennemførepilotordninger for udviklingen af operationel forvaltning af it-systemer.Forslagets kapitel 3 (artikel 7-16) indeholder en beskrivelse af agenturets struktur og organi-sation, der i hovedtræk indeholder følgende:

Agenturet er et EU-organ og har status af juridisk person og repræsenteres af sin admini-strerende direktør (artikel 7). Agenturets ledelse består af en bestyrelse, en administrerendedirektør og rådgivende grupper (artikel 8).Bestyrelsen har blandt andet beføjelse til at udnævne og afskedige den administrerende di-rektør, udøve disciplinærmyndighed over direktøren, fastlægge agenturets organisationsplanog forretningsorden efter høring af Kommissionen, vedtage en flerårig personalepolitik, ved-tage det årlige arbejdsprogram og aktivitetsrapport efter nærmere fastlagte procedurer, ud-pege en regnskabsfører, vedtage en sikkerhedsplan, udpege en databeskyttelsesansvarligog offentliggøre statistikker (artikel 9).Bestyrelsen sammensættes af en repræsentant udpeget af hver medlemsstat og to repræ-sentanter udpeget af Kommissionen på baggrund af relevant erfaring og ekspertise inden forit-systemer. Medlemmerne har mandat i fire år. De associerede Schengen-lande deltager iagenturet og udpeger hver en repræsentant for bestyrelsen.Bestyrelsen vælger en formand blandt sine medlemmer, der får et fireårigt mandat og mulig-hed for to perioder (artikel 11). Formanden indkalder til minimum to årlige ordinære bestyrel-sesmøder, og agenturets direktør deltager i disse møder. Bestyrelsens medlemmer kan bi-stås af eksperter fra de rådgivende grupper ved møderne, og enhver person, hvis synspunkthar interesse, kan deltage i møderne som observatør (artikel 12). Af artikel 12 fremgår end-videre, at Europol og Eurojust tildeles observatørstatus på møder i agenturets bestyrelse,når et spørgsmål om SIS II er på dagsordenen i forbindelse med, at anvendelse af afgørelse2007/533/RIA er på dagsordnen. Europol tildeles observatørstatus på bestyrelsens møder,når et spørgsmål vedrørende VIS i forbindelse med anvendelsen af Rådets afgørelse2008/633/RIA er på dagsordenen.Bestyrelsens afgørelser træffes ved simpelt flertal. Hvert stemmeberettigede medlem harsom udgangspunkt én stemme, men dette er modificeret ved en særlig bestemmelse, hvor-efter ethvert medlem, der er udpeget af en medlemsstats, som deltager i vedtagelsen af enretsakt vedrørende et it-system, som forvaltes af agenturet, kan stemme om et spørgsmålvedrører det pågældende it-system (artikel 13). Artikel 13 er efterfølgende ændret, og i detforeliggende tekstforslag er Danmark tildelt stemmerettigheder i forhold til Schengen-systemer som Danmark tilslutter sig i medfør af protokollen om Danmarks stilling, også selv-om Danmark, som følge af forbeholdet, ikke deltager i vedtagelsen af sådanne retsakter.Den administrerende direktør er uafhængig, har til opgave at lede og repræsentere agentu-ret dagligt og har det fulde ansvar for agenturets opgaver i form af bl.a. at gennemføre pro-cedurer, beslutninger og strategier vedtaget af bestyrelsen, fastlægge et effektivt system,som gør regelmæssig overvågning og evaluering af it-systemerne mulig, og forvalte perso-nalemæssige spørgsmål. Direktøren skal bl.a. fremlægge udkast til årligt arbejdsprogram,årlig aktivitetsrapport, budget, en flerårig plan for personalepolitik, rammer for evalueringenaf agenturet og sikkerhedsforanstaltninger for bestyrelsen med henblik på vedtagelse (artikel14). Direktøren udnævnes af bestyrelsen for fem år med mulighed for én forlængelse påhøjst tre år iblandt kandidater foreslået af Kommissionen. Bestyrelsen kan afskedige den

administrerende direktør (artikel 15).Medlemsstaterne, de associerede Schengen-lande og Kommissionen udpeger hver et med-lem af rådgivende grupper for henholdsvis SIS II, VIS, Eurodac og andre it-systemer, somudvikles eller forvaltes af agenturet. De rådgivende grupper har til opgave at yde bestyrelsenekspertise vedrørende disse it-systemer. Både Europpol og Eurojust kan udpege en repræ-sentant for den relevante rådgivende gruppe om SIS II. Europol kan udpege en repræsen-tant til den relevante rådgivende gruppe under agenturet for VIS Proceduren for de rådgi-vende gruppers arbejde fastlægges i forretningsordenen (artikel 16).Forslagets kapitel 4 (artikel 17-27) indeholder forordningens regulering af agenturets drift,der i hovedtræk indeholder følgende:Der henvises til de nærmere EU-retlige regler for ansættelsesvilkår og tavshedspligt foragenturets personale (artikel 17). Bestyrelsesmedlemmer, direktøren og medlemmerne af derådgivende grupper skal handle i offentlighedens interesse (artikel 18). Der fastlægges enhjemstedsaftale med det værtsland, som skal huse agenturet og regulere dispositioner i for-bindelse med tilvejebringelse af lokaler og faciliteter og regler for direktøren og personalet(artikel 19). Agenturets ansvar i kontraktforhold bestemmes af den lovgivning, som finderanvendelse på den pågældende kontrakt. EU-Domstolen har kompetence til at træffe afgø-relse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en af agenturet indgået kontrakt (artikel 21).Den sprogordning, som finder anvendelse for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab,gælder for agenturet. Det årlige arbejdsprogram og den årlige aktivitetsrapport skal udarbej-des på alle Unionens officielle sprog (artikel 22). EU’s regler om aktindsigt finder anvendelsepå agenturets dokumenter (artikel 23). Agenturet tager selv stilling til kommunikation til of-fentligheden inden for ansvarsområdet (artikel 24). EU’s forordning vedrørende beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger finder anvendelse (ar-tikel 25). Agenturet skal evalueres efter tre års drift (artikel 27).Forslagets kapitel 5 (artikel 28-31) indeholder forordningens finansielle bestemmelser, der ihovedtræk indeholder følgende:Agenturet modtager midler fra EU’s almindelige budget og bidrag fra de lande, der er asso-cieret i gennemførelsen af Schengen-reglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodacsamt eventuelle frivillige finansielle bidrag fra medlemsstaterne. Der fastlægges i øvrigtnærmere regler om bestyrelsens, Kommissionens og budgetmyndighedens inddragelse medtidsfrister og angivelse af, hvilke oplysninger der skal foreligge (artikel 28). Budgettet gen-nemføres af den administrerende direktør. Der fastlægges nærmere regler for afgivelse afårsregnskab mv. Det endelige årsregnskab skal offentliggøres (artikel 29).Forslagets kapitel 6 (artikel 32-34) indeholder forordningens afsluttende bestemmelser.Kommissionen har ansvaret for oprettelsen af agenturet og den indledende drift, indtil agen-turet har operativ kapacitet til at gennemføre sit eget budget. Kommissionen udpeger enfungerende administrativ direktør, indtil bestyrelsen er nedsat og har udnyttet sit mandat til atSide 27

udnævne en direktør (artikel 32). Der træffes foranstaltninger for bl.a. at præcisere arten ogomfanget af og de detaljerede regler for associerede Schengen-landes deltagelse i agentu-rets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale (artikel 33) ogstemmerettigheder.Agenturet skal indlede sin virksomhed den 1. januar 2012 (artikel 34). Der lægges nu op til,at dette ændres til den 1. juli 2012.Der er til forslaget vedlagt en finansieringsoversigt for finansieringen af agenturet.3. Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herforForslaget er omfattet af det danske forbehold. Eventuel senere vedtagelse af forslaget harikke lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter protokollen om Danmarks stillingikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Dan-mark.Da der er tale om en retsakt, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Dan-mark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden 6 måneder efter forord-ningens vedtagelse tage stilling til, hvorvidt forordningen skal gennemføres i national lovgiv-ning.Hvis Danmark herefter beslutter sig for at deltage i agenturet på mellemstatsligt grundlag,vurderes en sådan tilknytning på mellemstatsligt grundlag alene at nødvendiggøre mindrelovændringer af teknisk karakter.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan sikre en mere effektiv for-valtning af SIS II, VIS og Eurodac.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er ikke kendskab til officielle tilkendegivelser om forslagene fra andre lande.6. HøringSagen har senest været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-dringssamarbejdet (SPAIS)den 24. maj 2011.7. Europa-ParlamentetForslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige beslutningsprocedure, jf.TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Europa-Parlamentet afholdt den 11. oktober 2010 vejledende afstemning i Europa-Parlamentets LIBE-Udvalg om udkastet til betænkning(PE440.994v01-00)om det nævnteforslag til forordning, og ordføreren fik mandat til at indlede forhandlinger om forslaget medRådet og Kommissionen.Fra udkastet til betænkning kan fremhæves, at der lægges op til en accept af, at Rådet kanbeslutte placeringen af agenturets hjemsted, men at placeringen bør centraliseres, bortsetfra back up enheder, at lokationen bør leve op til en række kvalitetsmæssige krav og i øvrigtvære omkostningseffektiv.I betænkningsudkastet anføres vedrørende stemmerettighederne i agenturets bestyrelse, athvert medlem har stemmerettigheder, for så vidt som den medlemsstat, det pågældendemedlem kommer fra, er bundet af en retsakt vedrørende dette it-systems etablering, udvik-ling, og drift, men at hvis medlemsstater kun deltager i en del af it-systemet, kan medlemmetkun stemme for så vidt angår anliggender vedrørende denne del.Formandskabet for Rådet arbejder i trilogforhandlingerne på højt niveau mellem Rådet,Kommissionen og Europa-Parlamentet for at forslaget kan vedtages i førstebehandling.8. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at målet med overdragelsen af den operationelle forvaltning af it-systemerne ikke kan opfyldes af medlemsstaterne selv.Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserAgenturet skal finansieres over fællesskabsbudgettet. Det er planlagt at oprette agenturet ibudgetåret 2011.Ifølge Kommissionen er de anslåede samlede finansielle omkostninger i forbindelse medforslaget 113 mio. euro (2009-prisniveau) i perioden fra 2010-2013. Kommissionen anfører,at de bevillinger, som er nødvendige for at dække agenturets aktiviteter, tages fra de bevil-linger, som i den finansielle programmering er afsat til SIS II, VIS og Eurodac.Kommissionens forslag om oprettelse af agenturet har som udgangspunkt hverken statsfi-nansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konse-kvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre an-liggender.

På denne baggrund vil Danmark som udgangspunkt skulle modtage refusion fra EU svaren-de til to procent af de samlede finansielle omkostninger forbundet med forslaget, dvs. cirka2,26 mio. euro.Da der er tale om en retsakt, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Dan-mark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder efter for-ordningens vedtagelse træffe afgørelse om, hvorvidt forordningen skal gennemføres i natio-nal lovgivning.Hvis Danmark træffer beslutning herom, vil Danmark ikke modtage den ovennævnte refusionpå ca. 2,26 mio. euro fra EU, idet det bemærkes, at Danmark allerede har truffet beslutningom at deltage i SIS II, VIS og Eurodac og dermed allerede bidrager til finansieringen heraf.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg, og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitikblev orienteret om forslaget forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 30. no-vember 2009 til 1. december 2009, den 3. - 4. juni 2010, den 2. - 3. december 2010, den 11.- 12. april 2011og den 12. maj 2011.Desuden har Retsudvalget modtaget grundnotatet om sagen.