UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 160: Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 for så vidt angår Integrationsministeriets område.

Dagsordenspunkt 17): EU’s sydlige naboer ............................................................................. 2Dagsordenspunkt 18) Forslag til ændring af Frontex-forordningen ......................................... 8Dagsordenspunkt 19): Status på det fælleseuropæiske asylsystem (CEAS) ........................ 19Dagsordenspunkt 20): Evaluering af EU-tilbagetagelsesaftaler.............................................27Dagsordenspunkt 21) Forslag til direktiv om indrejse- og opholdsbetingelser forvirksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere.................................................. 35Dagsordenspunkt 22): Kommissionens forslag om ændring af Visumforordningen ..............45Dagsordenspunkt 23): Udarbejdelse af liste over rejsedokumenter ......................................48Dagsordenspunkt 24): Kommissionens meddelelse om Migration og Asyl i 2010 ................53

Dagsordenspunkt 17): EU’s sydlige naboer - Opfølgning på Det Europæiske Råds er-klæringer af 11. marts og 24.-25. marts 2011 og rådskonklusioner (retlige og indre an-liggender) af 11.-12. april 2011 samt rådsmøde den 12. maj 2011Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmøde den 12. maj 2011 er marke-ret med kursiv.Resumé:På rådsmødet den 9.-10. juni 2011 forventes det, at der med udgangspunkt i hidtidige drøf-telser og en kommende meddelelse fra Kommissionen skal opnås enighed om en merelangsigtet handlingsplan for udvikling af kapaciteter til håndtering af flygtninge- og migrati-onsstrømme fra Nordafrika. Det forventes i den forbindelse, at formandskabet vil forsøge atopnå enighed om rådskonklusioner. Rådsmødet ligger i forlængelse af rådsmøde (retlige ogindre anliggender) den 11.-12. april 2011, hvor der blev vedtaget rådskonklusioner med enrække mere kortsigtede konkrete tiltag, og rådsmødet den 12. maj 2011, hvor EU’s sydligenaboer ligeledes blev drøftet. Rådet (retlige og indre anliggender) er af Det Europæiske Rådblevet opfordret til inden juni 2011 og i samarbejde med Kommissionen at præsentere enplan for udviklingen af kapaciteter til at håndtere flygtninge- og migrationsstrømme fra Nord-afrika. De konklusioner, der vil kunne drages af drøftelserne på rådsmødet den 9.-10- juniom en langsigtet handlingsplan, forventes derfor at ville indgå i konklusionerne på Det Euro-pæiske Råds møde den 24. juni 2011. Drøftelsen har isoleret set hverken statsfinansielle el-ler lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Nærhedsprincippet er ikke relevant forsagen. Regeringen støtter en hurtig og effektiv håndtering af de migrationsmæssige udfor-dringer i Nordafrika fra EU’s side, herunder gennem Frontex og EU’s asylstøttekontor, ogunder forudsætning af, at internationale regler overholdes. Sagen er ikke omfattet af detdanske retsforbehold. Danmark støtter i den forbindelse, at der udover de mere kortsigtedeinitiativer udarbejdes en handlingsplan for også på længere sigt at kunne tage hånd om situ-ationen på koordineret vis, herunder ved øget dialog og indgåelse af partnerskaber med denordafrikanske lande.1. BaggrundIfølge oplysninger fra UNHCR er over750.000personer flygtet ud af Libyen til nabolandene iperioden fra februar 2011 til den9. maj 2011.Ifølge oplysninger fra IOM er mange af disse personer egyptere, som er taget tilbage tilEgypten, men omkring268.000 personerer ikke-statsborgere i Libyen eller Libyens nabo-lande.UNHCR, IOM og andre organisationer har allerede evakueretover 130.000af de personer,som ikke er libyske statsborgere eller statsborgere i Libyens nabolande, tilbage til dereshjemlande, og evakueringerne fortsætter.Der var den 11. maj 2011 over 4.000 personer,som afventede evakuering.Side 2

Sideløbende hermed er dersiden februar 2011 ankommet omkring 35.000immigranter tilisær den italienske middelhavsø Lampedusa, men også til Sicilien. Hovedparten af immi-granterne er tunesiske statsborgere. Flere skulle være på vej, og Lampedusa er blevet er-klæret i undtagelsestilstand. Italien har udstedt midlertidige opholdstilladelser til en stor del afde tunesiske statsborgere, som er ankommet til Lampedusa.Endvidere er der ankommet omkring 1000 personer til Malta, som bl.a. kommer fra Somalia,Sudan og Eritrea, og som fra flere sider umiddelbart vurderes at have behov for beskyttelsesom flygtninge.På møder i Det Europæiske Råd (DER) den 11. marts og 24.-25. marts 2011 blev der vedta-get erklæringer, som blandt andet opfordrede til, at Rådet (retlige og indre anliggender) in-den juni 2011 og i samarbejde med Kommissionen skal præsentere en plan for udviklingenaf kapaciteter til at håndtere flygtninge- og migrationsstrømme fra Nordafrika.På rådsmødet den 11.-12. april 2011 blev der vedtaget rådskonklusioner om EU’s sydligenaboer. Formålet med rådskonklusionerne var at vise handlekraft her og nu og få accelereretprocessen. Det fremgår af rådskonklusionerne, at der skal iværksættes og ydes humanitærbistand til fordrevne som følge af konflikten i Libyen, at der skal udvises konkret solidaritetmed særligt hårdt ramte medlemsstater, at Frontex skal fortsætte sin overvågning og udar-bejdelse af risikoanalyser samt samarbejde med lande i regionen, at medlemsstaterne skalbidrage til Frontex’ operationer med personel og teknisk bistand, at Kommissionen skal be-vilge ekstra midler til Frontex og medlemsstaterne, at ændringen af Frontex-forordningenskal være vedtaget inden juni 2011, at der skal samarbejdes med lande i regionen, herunderom tilbagetagelse af egne statsborgere, og at der skal arbejdes på at sikre varige løsningerfor personer med et beskyttelsesbehov, herunder ved frivilligt at genbosætte flygtninge regi-streret af UNHCR i samarbejde med UNHCR, og at det eksisterende pilotprojekt på Maltamed intern omfordeling af flygtning i EU på frivillig basis fortsættes.På rådsmødet den 12. maj 2011 tog en bred kreds af medlemsstaterne positivt imod Kom-missionens opfordring til en holistisk strategi i forhold EU’s sydlige naboer, hvor emner somgrænsekontrol, Schengen-aftalen, bekæmpelse af ulovlig indvandring, visumaftaler, lovligindvandring, oprettelse af et fælles europæisk asylsystem og EU’s samlede migrationsstra-tegi opregnes som relevante emner i forhold til udviklingen af en plan for håndtering af flygt-ninge- og migrationsstrømme fra Nordafrika.I forlængelse af rådsmødet den 12. maj 2011 blev der afholdt en ministeriel donorkonferenceom udvidelse af pilotprojektet vedrørende intern omfordeling fra Malta samt genbosætningfra de nordafrikanske lande.På rådsmødet den 9.-10. juni 2011 forventes det, at der med udgangspunkt i hidtidige drøf-telser og en kommende meddelelse fra Kommissionen skal opnås enighed om en merelangsigtet handlingsplan for udvikling af kapaciteter til håndtering af flygtninge- og migrati-onsstrømme fra Nordafrika. Det forventes i den forbindelse, at formandskabet vil forsøge atopnå enighed om rådskonklusioner. Rådsmødet ligger i forlængelse af rådsmøde (retlige ogSide 3

indre anliggender) den 11.-12. april 2011, hvor der blev vedtaget rådskonklusioner med enrække mere kortsigtede konkrete tiltag, og rådsmøde den 12. maj 2011, hvor EU’s sydligenaboer ligeledes blev drøftet.2. Formål og indholdKommissæren for indre anliggender, Cecilia Malmström, har lovet assistance til både Tune-sien og Italien. Ifølge en tale, kommissæren holdt under Europa-Parlamentets plenarsamlingden 15. februar 2011, vil hjælpen bestå i ekstra bevillinger fra Flygtningefonden og Grænse-fonden. På lidt længere sigt bør Tunesien støttes i sin demokratiske proces og økonomiskeudvikling, og der skal arbejdes med at få Tunesien til at blive bedre til at bevogte sine græn-ser og tage sine egne statsborgere tilbage.Den 16. februar 2011 meddelte Frontex, at de efter at have modtaget en italiensk anmodningom assistance, ville iværksatte en fælles Frontex-operation ved Lampedusa. Operationenhar været i gang siden den 20. februar 2011, og den 31. marts 2011 blev operationen for-længet til foreløbigt at løbe frem til udgangen af august 2011.Den 1. marts 2011 anmodede UNHCR om, at der snarest kommer til at ske en genbosæt-ning af flygtninge registreret af UNHCR i Libyen, og som senere er flygtet til nabolandene.I en fælles meddelelse af 8. marts 2011 fra Kommissionen og Den Høje Repræsentant,fremgår det blandt andet, at der skal gives humanitær hjælp (30 mil. euro), sikres evakue-ring, Frontex skal styrkes, der skal bevilliges midler fra EU’s Grænsefond og Flygtningefond,og der bør indgås mobilitetspartnerskabsaftaler og samarbejdes med tredjelande med hen-blik på at styrke folk til folk kontakter og lette procedurerne for opnåelse af visum. Det anfø-res desuden, at det på sigt vil kunne overvejes at aktivere EU’s direktiv om midlertidig be-skyttelse i tilfælde af massetilstrømning, der i 2001 blevet vedtaget efter blandt andet at haveoplevet en massetilstrømning fra Kosovo i 1999. Direktivet er omfattet af det danske forbe-hold på området vedrørende retlige og indre anliggender.På møder i Det Europæiske Råd den 11. marts og 24.-25. marts 2011 blev der vedtaget er-klæringer, som blandt andet opfordrede til, at der blev skabt adgang for humanitære organi-sationer og hjælp, hvor der var brug for den, at medlemsstaterne støttede Frontex med per-sonel og teknisk bistand til operationen i Middelhavet, og at EU ville sikre finansiel og tekniskstøtte til landene i regionen med henblik på at forbedre grænsekontrollen og tilbagesendel-sen af migranter til deres hjemlande. Rådet (retlige og indre anliggender) er blevet opfordrettil af Det Europæiske Råd inden juni 2011 og i samarbejde med Kommissionen at præsente-re en plan for udviklingen af kapaciteter til at håndtere flygtninge- og migrationsstrømme fraNordafrika. Det fremgår endvidere, at folk-til-folk-kontakter bør styrkes inden for de rammer,som EU’s visumkodeks giver.Den 5. april 2011 har kommissær for retlige og indre anliggender, Cecilia Malmström, i etbrev til den ungarske indenrigsminister, hr. Sándor Pinter, skrevet, at EU her og nu alleredehar bevilliget 30 millioner euro til humanitær bistand til migranter og flygtninge, at Frontex harforlænget sin Hermes-operation i og omkring Lampedusa, og at Kommissionen har bevilligetSide 4

yderligere 25 millioner euro til to af EU’s solidaritetsfonde: Grænsefonden og Flygtningefon-den. Kommissæren har for nylig besøgt både Egypten og Tunesien, hvor hun blandt andethar haft møder med de to landes indenrigsministre, som blev opfordret til fortsat at tage imodmigranter fra Libyen.Den 19. april 2011 mødtes indenrigsministrene fra EU’s Middelhavslande på Cypern. I kon-klusionerne fra mødet anmodes der navnlig om solidaritet og byrdefordeling fra de øvrigeEU-medlemslande. Støtten til de medlemsstater, som står over for massive og uproportiona-le migrationsstrømme, bør ske såvel operationelt som finansielt.Præsidenterne fra Frankrig og Italien mødtes den 26. april 2011 i Rom, hvor der blev opnåetenighed om et fælles brev til kommissionsformand Barosso og formanden for Det Europæi-ske Råd, van Rompuy. I brevet understreges blandt andet behovet for en samlet aftale forEU’s sydlige naboer, behovet for ny solidaritet mellem medlemsstaterne samt behovet for enstyrket sikkerhed inden for Schengen-området, herunder ved ændring af Schengen-reglerne.Formanden for Det Europæiske Råd, van Rompuy, henviste i sit svarbrev af 26. april 2011til, at drøftelserne på juni-rådsmødet bør centreres om mobilitetspartnerskaber, færdigfor-handling af asylpakken, herunder Dublin-forordningen samt betydningen af fri bevægelighedsuppleret med mulighed for suspension af Schengen-reglerne i helt ekstraordinære situatio-ner.Kommissionen offentliggjorde den 4. maj 2011 en meddelelse om migration, som indeholderovervejelser og forslag på stort set alle områder – asyl, indvandring, grænser, integration ogden samlede migrationsstrategi. Kommissionen går med sin holistiske tilgang i en anden ret-ning end visse af de sydlige medlemsstater, der ønsker at fokusere specifikt på eksempelvisbyrdefordeling.Det fremgår blandt andet af meddelelsen, at Kommissionen vil arbejde for, at der skabesbedre muligheder for at yde hurtig EU-finansiering i lignende situationer, at Kommissionen iløbet af 2011 vil fremsætte et forslag om solidaritet ud fra en mere holistisk vinkel baseret påerfaringerne fra krisen i det sydlige Middelhav samt fra den græsk/tyrkiske grænse, at manovervåger situationen tæt, og at man vil overveje at aktivere direktivet om midlertidig beskyt-telse, hvis betingelserne herfor vurderes at foreligge.Endvidere overvejer Kommissionen i overensstemmelse med det fransk/italienske ønske atfremsætte et forslag om mulighed for genindførelse af indre grænsekontrol i ekstraordinæretilfælde. Der lægges op til en mekanisme, som kan iværksættes på baggrund af en beslut-ning truffet af Rådet i tilfælde af, at en medlemsstat ikke lever op til sine forpligtelser i forholdtil ydre grænsekontrol, eller når et begrænset område af grænsen er under særligt pres pågrund af begivenheder uden for EU.Kommissionen forventes forud for rådsmødet den 9.-10. juni 2011 at udsende en meddelel-se med både kortsigtede, mellemlange og mere langsigtede mål for udvikling af kapacitetertil håndtering af flygtninge- og migrationsstrømme fra Nordafrika. På kort og mellemlangt sigtforventes den hidtidige kurs blandt andet udstukket på rådsmøde den 11.-12. april 2011 atSide 5

blive fulgt. Meddelelsen forventes herudover at lægge op til en øget dialog med EU’s sydligenaboer. Det forventes, at der vil blive lagt op til en differentieret tilgang i forhold til de enkeltelande. Individuelle mål i partnerskaberne forventes at blive baseret på resultater, der opnås ide enkelte lande på områder såsom migration, mobilitet og sikkerhedsspørgsmål. Det for-ventes, at der først og fremmest vil blive lagt op til en dialog med Egypten, Marokko og Tu-nesien, og at der i den forbindelse vil være oplæg til på længere sigt at indgå f.eks. visum-lempelsesaftaler efter en konkret vurdering af partnerskabslandets fremskridt på områdersom bekæmpelse af ulovlig indvandring. Endvidere forventes Kommissionen at understregebehovet for også at samarbejde med de tredjelande, hvorfra udvandringen foregår entensom oprindelsesland eller transitland, med henblik på at forebygge problemerne.Rigspolitiet, som siden 2008 løbende har bidraget med personel til Frontex-operationer, haroplyst, at Rigspolitiet efter anmodning fra Frontexhar sendtto politibetjente af sted i maj2011 og forbereder at sende to politibetjente i juni 2011 til Frontex-operationen i og omkringLampedusa.Danmark deltager desuden i en fælles nordisk indsats for at håndtere flygtningestrømmenfra Libyen og gøre evakueringen af flygtninge mere effektiv, hvor Danmark i første omganghar bidraget med et feltkontor til en transitlejr ved den tunesiske grænse til Libyen.Frontex meddelte den 22. marts 2011, at de på foranledning af en henvendelse fra Malta viliværksætte en Frontex-operation på Malta med indsættelse af de hurtige grænseindsatshold.Operationenløberfra den 4. april til den 4. juni 2011.Rigspolitiet har endvidere tilbudt Frontex at sende en betjent af sted til Frontex-operation vedMalta,men Frontex’ har oplyst, at de indtil videre ikke får brug for denne betjent.Rigspolitiet forbereder desuden at sende to betjente i maj/juni og to betjente i juni/juli 2011 tilFrontex-operation ved den græsk-tyrkiske landegrænsesamt at sende en betjent i august ogseptember 2011 til den græsk/tyrkiske landegrænse og en betjent i samme periode til denbulgarsk-tyrkiske landegrænse.EU’s solidaritetsfonde har fra 2007 til 2013 et budget på godt 4 milliarder euro. Grænsefon-den rummer 1,8 milliarder euro i samme periode. Danmark ventes i perioden fra 2007 til2013 at bidrage med netto omkring 29 millioner euro til Grænsefonden, det vil sige fratrukketdet beløb, som Danmark selv ventes at modtage fra Grænsefonden i perioden. Danmark kanpga. forbeholdene ikke deltage i eller bidrage til de andre solidaritetsfonde i EU.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant i forhold til drøftelsen.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter en hurtig og effektiv håndtering af de migrationsmæssige udfordringer iNordafrika og Middelhavet fra EU’s side, herunder gennem Frontex og EU’s asylstøttekontor

under forudsætning af, at internationale regler overholdes. Danmark støtter endvidere, at derudover de mere kortsigtede initiativer udarbejdes en handlingsplan for også på længere sigtat kunne tage hånd om situationen på koordineret vis,herunder ved øget dialog og indgåel-se af partnerskaber med de nordafrikanske lande.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er generel enighed blandt medlemsstaterne om, at indvandringsbølgen fra Nordafrika eret fælles europæisk problem, som skal håndteres derefter.6. HøringSagen har senest væretdrøftet på mødei Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-dringssamarbejdet (SPAIS)onsdag den 18. maj 2011.Dansk Flygtningehjælp og Amnesty Internationalt bemærkede, at Danmark bør tage flereflygtninge til genbosætning i relation til konflikten i Nordafrika, end de 10, som Danmark harannonceret at ville tage på kvoten fra Malta. Det kunne evt. ske ved en forhøjelse af kvoten.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetNærhedsprincippet er ikke relevant for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har hverken miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser forDanmark. Drøftelsen har isoleret set hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige kon-sekvenser for Danmark, men sagen kan få statsfinansielle konsekvenser, der dog ikke kanvurderes på nuværende tidspunkt.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Ud-lændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmøder for retlige og indre anliggender den 24.-25. februar, 11.-12. april 2011 og12. maj 2011og Udenrigspolitisk Nævn og Europaudvalgetforud for møder i Det Europæiske Råd den 11. marts og 24.-25. marts 2011.

Dagsordenspunkt 18) Forslag til ændring af Frontex-forordningen (KOM(2010) 61)Sagen er omfattet af det danske forbehold, men der er tale om en videreudvikling af Schen-gen-reglerneRevideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmøde den 12. maj 2011 er marke-ret med kursiv.Resumé:På rådsmødet den 9.-10. juni 2011 forventes det, at formandskabet vil søge at opnå politiskenighed om forslaget til ændring af Frontex-forordningen. Kommissionen har den 24. februar2010 fremsat forslag til ændring af Frontex-forordningen. Forslaget er fortsat under forhand-ling. Det Europæiske Råd har på møder den 11. marts 2011 og 24.-25. marts 2011 opfordrettil, at der senest i juni 2011 opnås politisk enighed om ændringen af Frontex-forordningen.Det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at formandskabet vil drøfte få udestående spørgs-mål i forhandlingerne. Formålet med ændringsforslaget er at tilpasse forordningen i lyset afforetagne vurderinger og indvundne erfaringer med henblik på en præcisering af agenturetsmandat og opgaver og afhjælpning af de mangler, der er fundet, herunder særligt reglerneom fælles operationer og pilotprojekter. Det foreslås, at grænseagenturet danner en pulje afgrænsevagter fra medlemsstaterne i et fælles støttehold (Frontex Joint Support Team) tilbrug for fælles operationer og pilotprojekter. Det foreslås endvidere, at det gøres muligt foragenturet selv at anskaffe eller lease teknisk udstyr i forbindelse med fælles operationer ogpilotprojekter. Det foreslås præciseret, at det fortsat er medlemsstaterne, der har ansvaretfor kontrollen og overvågningen af deres egne ydre grænser. Et samarbejde med Det Euro-pæiske Asylstøttekontor (EASO) er skrevet ind, og bestemmelserne vedrørende samarbejdemed tredjelande er foreslået udbygget, herunder at Frontex skal have mulighed for at an-vende forbindelsesofficerer i tredjelande. Også reglerne om Frontex’ rolle i forbindelse medfælles tilbagesendelsesaktioner er foreslået justeret. Forslaget er omfattet af det danske for-behold, men da forslaget udgør en videreudvikling af Schengen-samarbejdet følger det afProtokollen om Danmarks Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen skalafgøre, om forslaget skal gennemføres i dansk ret. Danmark har tilsluttet sig den nuværendeforordning på mellemstatsligt grundlag. En dansk tilknytning til ændringen af Frontex-forordningen skønnes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser,som ikke kan afholdes inden for de eksisterende rammer. Forslaget skønnes at være i over-ensstemmelse med nærhedsprincippet. Danmark støtter videreudviklingen af Frontex, idetdette har til formål at forbedre effektiviteten af Frontex’ arbejde.1. BaggrundFrontex-agenturet blev oprettet i 2004 med Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004. Agenturetindledte sin virksomhed den 1. maj 2005.Danmark deltager i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling i Frontex på mellemstatligtgrundlag, og Rigspolitiet repræsenterer Danmark i Frontex’ bestyrelse.

Frontex-agenturet har hidtil haft til opgave at koordinere det operative samarbejde mellemmedlemsstaterne, hvad angår forvaltning af de ydre grænser. Frontex har i den forbindelseblandt andet bistået medlemsstaterne med uddannelse af nationale grænsevagter, udførtrisikoanalyser og fælles operationer.Frontex-agenturet er et EU-agentur, men medlemsstaterne er sammenfaldende med med-lemsstaterne af Schengen-samarbejdet og inkluderer derfor også lande uden for EU, som foreksempel Island, Norge og Schweiz.Det Europæiske Råd anmodede i Stockholm-programmet, som blev vedtaget af Det Euro-pæiske Råd i december 2009, Kommissionen om senest i begyndelsen af 2010 at fremsætteforslag til en præcisering af Frontex' mandat og styrkelse af dets rolle under hensyn til resul-taterne af foretaget evaluering af agenturet og medlemsstaternes rolle og ansvar inden forgrænsekontrol.Den 24. februar 2010 fremsatte Kommissionen efter evaluering og konsekvensanalyse af enfremtidig udbygning af Frontex-agenturet forslag til ændring af Frontex-forordningen.Af andre forordninger, som vedrører Frontex-agenturet og dets virke, kan nævnes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af enordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF)nr. 2007/2004 med hensyn til denne forordning og om regulering af gæstemedarbejderesopgaver og beføjelser.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindeligelovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 74 og artikel 77, stk. 1, litra b) og c).Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-de for eller finder anvendelse i Danmark.Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, atRådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initiativ til udvikling af Schengen-reglernetræffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forslaget i den nationale lovgivning.På rådsmødet den 9.-10. juni 2011 forventes det, at formandskabet vil søge at opnå politiskenighed om forslaget, idet formandskabet i overensstemmelse med erklæringerne fra møderi Det Europæiske Råd den 11. marts 2011 og 24.-25. marts 2011 prioriterer en afslutning afforhandlingerne senest i juni 2011 med henblik på at give Frontex et styrket mandat. Det kani den forbindelse ikke udelukkes, at formandskabet på rådsmødet vil drøfte få udeståendespørgsmål i forhandlingerne,2. Formål og indholdSide 9

Formålet med ændringsforslaget er at tilpasse forordningen i lyset af de vurderinger, der erforetaget, og de indvundne praktiske erfaringer med henblik på en præcisering af agenturetsmandat og opgaver og afhjælpning af de mangler, der er fundet, herunder særligt reglerneom fælles operationer og pilotprojekter.Forordningen indeholder:-En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med udstyr,kombineret med, at Frontex gradvist vil indkøbe eller lease sit eget tekniske udstyr.En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med personel,kombineret med en pulje af grænsevagter, der af medlemsstaterne udstationeres iFrontex på halvpermanent basis med status som nationale eksperter.Der tillægges agenturet en delvis ledende rolle i forbindelse med udførelsen af fæl-les operationer, herunder udarbejdelse af operativ plan, evaluering og rapporteringaf hændelser.Frontex får mulighed for at finansiere og gennemføre projekter vedrørende tekniskbistand i tredjelande og til at indsætte forbindelsesofficerer i tredjelande.Frontex tillægges en koordinerende rolle i forbindelse med gennemførelsen af fællestilbagesendelsesaktioner.Frontex får beføjelse til at analysere operationelle risici og behov i de enkelte med-lemsstater.

Oprettelse af agenturetAfsnittet om oprettelse af agenturet indeholder som noget nyt i artikel 1 en henvisning tilSchengengrænse-kodeksen, EU-ret, folkeret, forpligtelser vedrørende adgang til internatio-nal beskyttelse og de grundlæggende rettigheder.DefinitionerUnder afsnittet om definitioner er der i artikel 1a foreslået indsat en præcisering af definitio-nen af værtsmedlemsland for at tage højde for operationer til søs. Kommissionen har herud-over foreslået, at begrebet ”medlemmer af holdene” defineres i forhold til Frontex-operationer, og at man reviderer definitionen på teknisk udstyr.Væsentligste opgaverUnder afsnittet om væsentligste opgaver, har Kommissionen i artikel 2 foreslået at udvideagenturets opgaver under risikoanalyser, således at agenturet nu også skal foretage evalue-ringer af medlemsstaternes kapacitet til at imødegå trusler og pres på de ydre grænser. DerSide 10

lægges endvidere op til, at agenturet ikke længere kun skal følge udviklingen inden forforskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser, men også deltage iudviklingen af denne forskning. Agenturet får endvidere mulighed for at koordinere tilrette-læggelsen af fælles tilbagesendelsesaktioner. Hertil får agenturet nye beføjelser i forhold tilat udvikle og drive informationssystemer samt at yde den nødvendige bistand til udvikling ogdrift af et europæisk grænseovervågningssystem.Under forhandlingerne er der opnået enighed om at bløde op på formuleringen af artikel 2,således at det ikke er medlemsstaternes kapacitet, der skal evalueres, men at Frontex skalforetage studier af udvalgte sektorer ved de ydre grænser for bedre at kunne planlægge sineoperationer.Der er i artikel 2, stk. 1a, indsat et nyt afsnit om, at alle grænsevagter og andet af medlems-staternes personale samt agenturets eget personale forud for deltagelse i operationer skalhave modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder i de grundlæggende ret-tigheder og adgang til international beskyttelse.I artikel 2, stk. 2, indføres som noget nyt en rapporteringspligt for Frontex’ administrerendedirektør i forhold til bestyrelsen i forbindelse med medlemsstaternes rapporter til agenturetom operative spørgsmål ved de ydre grænser uden for agenturets rammer.Fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænserI artikel 3, stk. 1, foreslås det skrevet ind, at agenturet forud for fælles operationer og pilot-projekter udfærdiger en grundig risikoanalyse. Herudover foreslås det skrevet ind, at fællesoperationer og pilotprojekter kan bringes til ophør af agenturet selv, hvis betingelserne forgennemførslen ikke længere er til stede.I artikel 3, stk. 2, foreslås det indført, at agenturet opretter en pulje af grænsevagter til et fæl-les støttehold til eventuel indsættelse under fælles operationer og pilotprojekter.I artikel 3, stk. 4, indføres som noget nyt en forpligtelse for agenturet til at fremsende evalue-ringsrapporterne fra fælles operationer og pilotprojekter til Frontex’ bestyrelse senest 60 da-ge efter aktivitetens afslutning.Operative aspekter af fælles operationer og pilotprojekterSom noget nyt foreslås indsat artikel 3a, som fastsætter regler for de operative aspekter vedfælles operationer og pilotprojekter. Det fremgår, at Frontex’ administrerende direktør i for-bindelse med fælles operationer og pilotprojekter udarbejder en operativ plan for aktiviteter-ne. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten indgår aftale om den operativeplan med en deltaljeret angivelse af de organisatoriske forhold med videre.Sammensætning og indsættelse af Frontex’ fælles støttehold

Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 3b, der fastsætter regler for sammensætningog indsættelse af fælles støttehold. Der vil være en national pulje, som medlemsstaterne ud-peger, efter at Frontex’ bestyrelse har truffet afgørelse om det samlede antal grænsevagtertil denne pulje. Disse grænsevagter stilles til rådighed med henblik på indsættelse efter, atagenturet anmoder medlemsstaterne herom. Medlemsstaterne har, medmindre der er op-stået en usædvanlig situation, pligt til at bidrage med grænsevagter, uden at antallet er angi-vet nærmere. Agenturet har en frist på 30 dage til at indgive anmodning til medlemsstaterneom indsættelse af grænsevagter fra den fælles pulje. Agenturet betaler omkostningerne iforbindelse med medlemsstaternes nationale puljes grænsevagters deltagelse i de fællesstøttehold. Herudover bidrager medlemsstaterne medsekunderinger i form afnationaleeksperter, som udstationeres til agenturet i op til seks måneder, og som agenturet kan ind-sætte i forbindelse med fælles operationer og pilotprojekter uden forinden at have anmodetmedlemsstaterne herom. Medlemmerne af støtteholdene skal i forbindelse med udførelsenaf deres opgaver fuldt ud overholde de grundlæggende rettigheder og respektere den men-neskelige værdighed.Instruktion af Frontex’ fælles støtteholdSom noget nyt foreslås indsat artikel 3c om instruktion af Frontex’ fælles støttehold. Detfremgår, at det under indsættelsen af de fælles støttehold er værtsmedlemsstaten, som ud-steder instrukser til holdene i overensstemmelse med den operative plan. Agenturet kangennem sin koordinationsansvarlige overbringe sine synspunkter til værtsmedlemsstaten,som skal tage hensyn til disse synspunkter. Værtsmedlemsstaten giver den koordinations-ansvarlige den nødvendige bistand og fuld adgang til støtteholdene under indsættelsen.RisikoanalyseSom noget nyt er der i artikel 4 om risikoanalyse indført en forpligtelse for medlemsstaternetil at videregive alle de nødvendige oplysninger om situationen og om eventuelle trusler vedde ydre grænser til agenturet. Herudover foretager agenturet regelmæssigt en vurdering afmedlemsstaternes kapacitet til at imødegå forestående udfordringer ved de ydre grænser.Agenturet evaluerer på den baggrund medlemsstaternes strukturer, udstyr og ressourcermed hensyn til grænsekontrol. Resultaterne heraf forelægges mindst en gang årligt for Fron-tex’ bestyrelse.Under forhandlingerne er der opnået enighed om, at det bør præciseres, at disse risikoana-lyser ikke skal overlappe Schengen-evalueringerne.Uddannelse og forskningUnder afsnittet om uddannelse i artikel 5 er der som noget nyt indført en forpligtelse for med-lemsstaterne til at indarbejde agenturets fælles grundlæggende uddannelsesprogram i med-lemsstaternes uddannelse af nationale grænsevagter. Herudover der indsat en henvisningtil, at de nationale grænsevagter blandt andet skal undervises i de grundlæggende rettighe-der og adgang til international beskyttelse.

Som noget nyt foreslås det i artikel 6, at agenturet ikke alene følger relevant forskning foragenturets mandat, men også yder bidrag til denne forskning.Teknisk udstyrUnder afsnittet om teknisk udstyr i artikel 7, stk. 1, foreslås som noget nyt, at agenturet nufår mulighed for selv at indkøbe eller lease teknisk udstyr i forbindelse med fælles operatio-ner, pilotprojekter, indsættelse af hurtige grænseindsatshold, tilbagesendelsesaktioner ellerprojekter vedrørende teknisk bistand. Inden erhvervelse af udstyr, der medfører væsentligeudgifter for agenturet, skal der foretages en grundig behovs- og costbenefit-analyse. Vedstørre indkøb eller leasing skal agenturet indgå aftale med en medlemsstat, som sørger forindregistrering af udstyret. Indregistreringsstaten eller leverandøren af udstyret tilvejebringernødvendige eksperter og teknisk mandskab til at betjene det tekniske udstyr.I artikel 7, stk. 2 til 4 foreslås indsat bestemmelser, hvoraf det fremgår, at en central forteg-nelse over teknisk udstyr til rådighed udarbejdes af agenturet, og at denne fortegnelse skalindeholde et minimumsantal af hver type teknisk udstyr. For så vist angår minimumspuljen,som medlemsstaterne er forpligtet til at bidrage til, skal medlemsstaterne kunne stille udsty-ret til rådighed efter anmodning fra agenturet med en frist på 30 dage, medmindre at med-lemsstaten står over for en helt usædvanlig situation. Medlemsstaternes bidrag til puljen afteknisk udstyr revideres en gang årligt.Under forhandlingerne er der vedrørende medlemsstaternes forpligtelse til at bidrage medteknisk udstyr opnået enighed om at indsætte en bestemmelse om, at denne forpligtelsefastlægges nærmere i forbindelse med de årlige bilaterale forhandlinger mellem den enkeltemedlemsstat og Frontex.Som noget nyt foreslås indsat artikel 7, stk. 5, om medlemsstaternes refusion af udgifter. Detforeslås, at agenturet finansierer det tekniske udstyr, som er en del af minimumspuljen,mens teknisk udstyr herudover samfinansieres af agenturet med op til 60 % af udgifterne.Bestemmelsen er indsat som et incitament til medlemsstaterne til at bidrage mest muligt tilminimumspuljen, som agenturet finansierer fuldt ud.Under forhandlingerne er der i Rådet opnået enighed om, at det udstyr, som ikke er en del afminimumspuljen, kan finansieres op til 100 %.Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 7, stk. 6, hvor bestyrelsen pålægges pligt tilat aflægge rapport en gang om måneden til Frontex’ bestyrelse om sammensætning og ind-sættelse af det tekniske udstyr.Støtte til medlemsstater i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de yd-re grænserDen nuværende artikel 8 foreslås ophævet, da reglerne dækkes af bestemmelserne om fæl-les operationer, teknisk bistand og Frontex’ fælles støttehold.

Operativ plan og omkostninger (ved de hurtige grænseindsatshold)Af mere teknisk art foreslås artikel 8e, stk. 1, litra f) til i), hvoraf litra h) og i) er nye, affattetsåledes, at de stemmer overens med artikel 3a, litra f) og g) om operative aspekter af fællesoperationer og pilotprojekter.Af samme årsag foreslås artikel 8h affattet således, at der indsættes en bestemmelse omrefusion af omkostninger i forbindelse med Frontex’ fælles støttehold.Samarbejde om tilbagesendelseUnder afsnittet om samarbejde om tilbagesendelse i artikel 9 foreslås det som noget nyt, atmedlemsstaterne kan anmode agenturet om at yde den nødvendige bistand og sikre koordi-neringen af tilrettelæggelsen af medlemsstaternes fælles tilbagesendelsesaktioner inden forrammerne af EU’s tilbagesendelsespolitik. Det foreslås endvidere, at agenturet forpligtes tilat opstille en adfærdskodeks for tilbagesendelse med fly af tredjelandsstatsborgere. Ad-færdskodeksen skal være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder. Det fo-reslås endvidere, at adfærdskodeksen udfærdiges, så der effektivt kan udøves tilsyn underhele tilbagesendelsesaktionen. Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne endvidere til atafgive en meddelelse en gang om måneden til agenturet om tilbagesendelsessituationen i deenkelte medlemsstater. I forbindelse med samarbejdet om tilbagesendelse samarbejderagenturet ligeledes med relevante tredjelande herom.Under forhandlingerne er der opnået enighed om, at medlemsstaterne alene skal afgivemeddelelse til Frontex om tilbagesendelsessituationen, hvis der er behov herfor.Systemer til udveksling af oplysninger og databeskyttelseUnder afsnittet om systemer til udveksling af oplysninger foreslås det indsat i artikel 11, atagenturet udvikler og driver et informationssystem, der kan udveksle klassificerede oplysnin-ger, som ikke er personoplysninger, med Kommissionen og medlemsstaterne.Som noget nyt foreslås endvidere indsat bestemmelser i artikel 11a og 11b om databeskyt-telse og behandling af klassificerede og ikke-klassificerede følsomme oplysninger, hvor detfremgår, at behandlingen af disse oplysninger foretages i henhold til gældende EU-ret ogKommissionens regler og principper herom.Under forhandlingerne har der været bred enighed om, at Frontex skal have en vis adgang tilat kunne behandle persondata, om end den nærmere fastlæggelse fortsat udestår.Samarbejde med EU-agenturer og internationale organisationerUnder afsnittet om samarbejde med andre EU-agenturer og -organer og internationale orga-nisationer i artikel 13 foreslås indsat en henvisning til, at agenturet endvidere kan samarbej-de med Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder.

Fremme af det operative samarbejde med tredjelandeSom noget nyt foreslås der under afsnittet om samarbejde med tredjelande i artikel 14, stk.1, indsat en direkte henvisning til menneskerettighederne.Det foreslås endvidere i artikel 14, stk. 2-3, at agenturet skal have mulighed for i tredjelandeat indsætte forbindelsesofficerer, som skal indgå i et samarbejde med medlemsstaternesforbindelsesofficerer. Der kan kun indsættes forbindelsesofficerer i tredjelande med engrænseforvaltning, som er i overensstemmelse med minimumsstandarder for menneskeret-tigheder.I artikel 14, stk. 4 foreslås, at der skabes mulighed for, at agenturet kan opnå EU-finansieringtil at iværksætte projekter til at yde tredjelande teknisk bistand.I artikel 14, stk. 5, præciseres, at medlemsstaterne i deres aftaler med tredjelande efter om-stændighederne indsætter bestemmelser om agenturets rolle og kompetence.Endelig foreslås det indsat som noget nyt i artikel 14, stk. 7, at forinden indsættelse af for-bindelsesofficerer i medfør af artikel 14, stk. 2, eller agenturets samarbejde med tredjelande imedfør af artikel 14, stk. 6, skal Kommissionen have udtalt sig til fordel herfor.Hjemstedsaftale og personaleDer foreslås som noget nyt indsat artikel 15a, hvor det præciseres, at der skal indgås enhjemstedsaftale om mere praktiske forhold mellem agenturet og den medlemsstat, som hu-ser agenturet.Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 17, stk. 3, hvor det præciseres, at det aleneer agenturets personale, der under nærmere betingelser kan udnævnes til koordinationsan-svarlige for fælles operationer og pilotprojekter, og det alene er nationale eksperter udsendtaf medlemslandene, som kan tilknyttes Frontex’ fælles støttehold.Som noget nyt indsættes de mere tekniske bestemmelser artikel 17, stk. 4-5, hvor det frem-går, at bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelser i forhold til vedtægten for EU-tjenestemænd, og at bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, så de nationale eksperter kanudstationeres ved agenturet.Bestyrelsens beføjelser og sammensætning og den administrerendes direktør opgaver ogbeføjelserSom noget nyt foreslås det indsat i artikel 20, stk. 2, litra h), at Kommissionen skal forhånds-godkende agenturets organisationsplan og personalepolitik. Bestemmelsen er indsat for, atKommissionen overordnet kan sikre, at budgettet overholdes.

Som noget nyt indsættes endvidere i artikel 20, stk. 2, litra i), en bestemmelse om, at Fron-tex’ bestyrelse godkender agenturets flerårige plan med henblik på at sikre den langsigtedestrategi.Det foreslås som en mindre justering i artikel 20, stk. 4, at bestyrelsen kan rådgive den ad-ministrerende direktør om blandt andet aktiviteter vedrørende forskning.Som noget nyt foreslås det indsat i artikel 31, stk. 1, at bestyrelsesmedlemmernes mandat-periode kan forlænges. I den nuværende forordning er det alene muligt at forlænge mandat-perioden en enkelt gang.Det foreslås endvidere, at artikel 21, stk. 3, om de Schengen-associerede lande (Norge, Is-land og Schweiz) deltagelse i agenturets arbejde justeres.Det foreslås indsat som noget nyt under den administrerende direktørs opgaver og beføjel-ser i artikel 25. stk. 3, litra g), at den administrerende direktør har til opgave at iværksætteden operative plan ved fælles operationer og pilotprojekter.EvalueringSom noget nyt foreslås det indsat under artikel 33, stk. 2a, at den eksterne evaluering af for-ordningens gennemførelse, som foretages hvert femte år, skal indeholde en analyse afagenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter til at virke med instruks fra agen-turet og en beskrivelse af de retlige rammer, der ville være nødvendige til dette formål.Under forhandlingerne er der opnået enighed om at ændre teksten med hensyn til evaluerin-gerne af agenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter, så ordvalget er i over-ensstemmelse med Stockholm-programmet, hvor man opererer med begrebet ”et europæisksystem af grænsevagter”.Det foreslås endvidere indsat under artikel 33, stk. 2b, at evalueringen skal indeholde enanalyse af, hvordan charteret om de grundlæggende rettigheder er blevet overholdt i hen-hold til nærværende forordning.IkrafttrædenDet fremgår af artikel 2 i forslaget til ændring af forordningen, at forordningen træder i kraftpå tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIfølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-de for eller finder anvendelse i Danmark.

Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, atRådet har truffet foranstaltning om et forslag om eller et initiativ til udbygning af Schengen-reglerne træffe foranstaltning om, hvorvidt det vil gennemføre foranstaltningen i den nationa-le lovgivning.Forslaget udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne.Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark ikke del-tager i vedtagelsen, og ændringsforslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse iDanmark.En gennemførelse af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil ikke få lovgivningsmæssi-ge konsekvenser i Danmark.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter videreudviklingen af Frontex, idet dette har til formål at forbedre effektivi-teten af Frontex’ arbejde.5. Generelle forventninger til andre landes holdningGenerelt forventes landene at være overordnet tilfredse med forslaget, men flere lande harunder forhandlingerne arbejdet for ændringer af enkelte dele af forslaget.6. HøringForslaget til forordningen har senest væretdrøftet iSpecialudvalget vedrørende Asyl- ogIndvandringssamarbejdet (SPAIS)onsdag den 18. maj 2011.7. Europa-ParlamentetKommissionen har sendt ændringsforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversen-delsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens-stemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der krævesenighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.Den 17. marts 2001 har LIBE-udvalget haft sin første behandling og afstemning om forsla-get. Formandskabet har herefter indledt uformelle drøftelser med udvalget for borgernes ret-tigheder og retlige og indre anliggender (LIBE), og forslaget forventes behandlet på plenar-samling i Europa-Parlamentet den 4. juli 2011.8. NærhedsprincippetÆndringsforslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, daspørgsmålet om effektivisering af Frontex ikke løses gennem national regulering i de enkeltemedlemsstater.Side 17

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserEn vedtagelse af ændringen af forordningen vil ikke få direkte statsfinansielle eller sam-fundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark ikke deltager i vedtagelsen. Forordningen erikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.Det vurderes ikke, at gennemførelsen af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil fåstatsfinansielle konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de eksisterende rammer.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikHenholdsvis den 31. maj 2010 og 1. juni 2010 blev grundnotatet oversendt til FolketingetsEuropaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.Sagen blev forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folke-tingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 11.-12. februar 2010, rådsmøde den 8.-9. no-vember 2010, rådsmøde den 11.-12. april 2011og rådsmøde den 12. maj 2011.

Resumé:På rådsmødet den 9.-10. juni 2011 forventes formandskabet i anledningen af det sidsterådsmøde under ungarsk formandskab på ny at give en status på forhandlingerne om asyl-retsakterne. Formandskabet forventes at redegøre for status på forhandlingerne om Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen og flygtningedefinitionsdirektivet, mens forslag fraKommissionen til ændring af direktiverne om modtagelsesforhold og asylprocedurer forven-tes præsenteret af Kommissionen. Redegørelser har ikke i sig selv lovgivningsmæssige ogstatsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet er overholdt. Forslagene er alle omfat-tet af forbeholdet. Regeringen vil tage formandskabets redegørelse om status til efterretning.1.Baggrund

Af Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for retlige og indre anlig-gender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 fremgår,at formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fællesasylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttel-se. Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventionen og andrerelevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumen-ter, der er vedtaget i første fase. Kommissionen opfordres til at afslutte evalueringen af ret-sinstrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det Europæiske Rådden 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførslen af anden fase af det europæiskeasylsystem udskudt til senest 2012.Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver ændringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningedefinitionsdirektivet ogasylproceduredirektivet.Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, derer indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-forordningen) (KOM(2008) 820), forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-Side 19

ordning om oprettelse af ”EURODAC” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på eneffektiv anvendelse af Dublin-forordningen (EURODAC-forordningen) (KOM(2008) 825) ogforslag til ændring af direktivet om modtagelsesforhold for asylansøgere (modtagelsesdirek-tivet) (KOM2008) 815).Kommissionen fremsatte den 18. februar 2009 forslag til forordning om oprettelse af et euro-pæisk asylstøttekontorforslag (Asylstøttekontoret) (KOM(2009) 66).Kommissionen fremsatte ligeledes den 18. februar 2009 forslag til beslutning om ændring afbeslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden2008-2013 for så vidt angår inddragelse af finansieringen af visse fællesskabsforanstaltnin-ger og ændring af finansieringsloftet (beslutning om ændring af flygtningefonden) (KOM2009) 67) med forslag om omprioritering af midler fra Flygtningefonden til Asylstøttekontoret.Kommissionen fremsatte den 2. september 2009 to meddelelser med forslag til et fælles EU-program for genbosætning: KOM(2009) 447 om oprettelse af et fælles EU-genbosættelsesprogram og KOM(2009) 456 med forslag til beslutning om ændring af be-slutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrations-strømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (Det fælles EU-program forgenbosætning).Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, det tilhørende for-slag om ændring af den europæiske flygtningefond og Kommissionens forslag til et fællesEU-program for genbosætning betragtes generelt som delelementer af anden fase af detfælles europæiske asylsystem.Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte de sidste to forslag påasylområdet til gennemførsel af anden fase af det fælles europæiske asylsystem: 1) forslagtil direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsbor-gere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet afen sådan beskyttelse (omarbejdning) (flygtningedefinitionsdirektivet) (KOM(2009) 551) og 2)forslag til direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling ogfratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (asylproceduredirektivet) (KOM(2009)554).På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli 2010 blev formand-skabets foreslåede prioritering af fire retsakter på området drøftet af de øvrige medlemssta-ter. De fire retsakter er Dublin- og EURODAC-forordningen, flygtningedefinitionsdirektivet ogforslaget om at udvide anvendelsesområdet for direktivet om fastboende udlændinge til atomfatte personer med international beskyttelse.Forhandlingerne om asylproceduredirektivet og direktivet om modtageforhold, der forventesat få en længere varighed, blev dermed udskudt til kommende formandskaber. Kommissio-nen har på rådsmødet den 8.-9. november 2010 tilkendegivet, at man på baggrund af med-

Dublin- og EURODAC-forordningerne (KOM(2008) 820 henholdsvis KOM(2008) 825,KOM(2009) 344 og KOM(2010) 555)Forslagene ændrer de eksisterende retsakter på området, dvs. forordning 343/2003 om fast-sættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig forbehandlingen af en asylansøgning, indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemssta-terne (Dublin-forordningen) og forordning 2725/2000 om oprettelse af ”EURODAC” til sam-menligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen(EURODAC-forordningen).Ændringsforslagene har navnlig fokus på at øge Dublin-systemets effektivitet samt at øgebeskyttelsesniveauet for ansøgere om international beskyttelse. Med ændringsforslagene erder foreslået indført en suspensionsmekanisme, som skal kunne suspendere Dublin-overførsler i forhold til lande, der er under særligt pres. Ændringsforslaget til Dublin-forordningen indeholder herudover forslag om at tillægge princippet om familiens enhed stør-re vægt samt at styrke retsgarantierne for ansøgerne ved at sikre information til alle ansøge-re om Dublin-proceduren, klageadgang og mulighed for opsættende virkning ved klage.Det er fortsat spørgsmålet om en suspensionsmekanisme, der er det væsentligste udestå-ende i rådsregi. Suspensionsmekanismen foreslås erstattet af en nødmekanisme, der inde-holder flere elementer, herunder om varsling og dokumentation af problemstillingen.Der erfortsat ikke opnået enighed om en sådan mekanisme i rådsregi.Det oprindelige ændringsforslag til EURODAC-forordningen indeholder hovedsageligt tekni-ske ændringer, herunder af hensyn til regler om databeskyttelse og muligheden for at med-lemsstaterne ved én søgning kan få flere informationer end hidtil. Med ændringsforslag fra10. september 2009 har Kommissionen foreslået at give retshåndhævende myndighederadgang til oplysningerne i EURODAC.Den 11. oktober 2010 har Kommissionen fremsat ændret forslag til EURODAC-forordningen,hvorved den foreslåede adgang for retshåndhævende myndigheder foreslås fjernet.Sagerne har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Side 21

Modtagelsesdirektivet (KOM(2008) 815)Kommissionen forventes at fremsætte et nyt ændringsforslag til modtagelsesdirektivet og atpræsentere dette på rådsmødet den 9.-10. juni 2011.Ændringsforslaget vilændre det eksisterende direktiv 2003/9/EF om fastsættelse af mini-mumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (modtagelsesdirekti-vet).Kommissionen fremsatte oprindeligt i oktober 2009 ændringsforslagettil modtagelsesdirekti-vetindeholdendeblandt andet forslag om at øge den økonomiske bistand til asylansøgere,således at der ydes bistand på niveau med medlemsstatens egne statsborgere, samt en ud-videt adgang til arbejdsmarkedet for asylansøgere i den medlemsstat, hvori den pågældendeopholder sig, således at der gives adgang på arbejdsmarkedet efter en periode på højst seksmåneder efter indgivelse af ansøgningen om international beskyttelse.Kommissionen tilkendegav på rådsmødet den 8.-9. november 2010, at man på baggrund afmedlemsstaternes tilbagemeldinger ville fremsætte nye ændringsforslag til modtagedirekti-vet.Indholdet af det kommende forslag kendes endnu ikke, men Kommissionen har uformelt til-kendegivet, at der i det nye forslag vil være taget højde for medlemsstaternes bemærknin-ger, navnlig om niveauet for økonomisk bistand samt adgang til arbejdsmarkedet.Sagen om det oprindelige forslag har været forelagt i den nationale procedure. Sagen omændringsforslaget vil blive forelagt i den nationale procedure, når ændringsforslaget modta-ges.Flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009) 551Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstan-darder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller sompersoner, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådanbeskyttelse (flygtningedefinitionsdirektivet).Forslaget ændrer overordnet ikke på beskyttelsesniveauet i det eksisterende direktiv. Der erdog en række tekniske ændringer i forslaget, og forslaget indfører i det væsentlige sammerettigheder for personer, der opfylder betingelserne for at være flygtning henholdsvis har rettil subsidiær beskyttelse.Forhandlingerne om forslaget til et revideret flygtningedefinitionsdirektiv er nået langt, ogformandskabethar indledtegentlige triologforhandlinger med Europa-Parlamentet.Sagen har været forelagt i den nationale procedure.

Asylproceduredirektivet (KOM(2009) 554)Kommissionen forventes at fremsætte et nyt ændringsforslag til asylproceduredirektivet pri-mo juni samt at præsentere dette på rådsmødet den 9.-10. juni 2011.Forslagetvilændre det eksisterende direktiv 2005/85/EF om minimumsstandarder for pro-cedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (asylproceduredirek-tivet).Det oprindelige forslag fra oktober 2009 indeholdten lang række ændringer, som forde flestes vedkommende delsgavflere rettigheder for asylansøgeren, delsvillekræve flereressourcer til sagsbehandlingen.Kommissionen tilkendegav på rådsmødet den 8.-9. november 2010, at man på baggrund afmedlemsstaternes tilbagemeldinger ville fremsætte et nyt ændringsforslag til asylprocedure-direktivet.Indholdet af det nye forslag til asylproceduredirektivet kendes endnu ikke, men Kommissio-nen har uformelt tilkendegivet, at det nye forslag vil være mere strømlinet end det tidligereforslag, således at der undgås unødige ressourcespild.Grundnotatom det oprindelige forslager oversendt til Folketinget.Sagen vil blive forelagt iden nationale procedure, når ændringsforslaget er modtaget.Fælles EU-program for genbosætning (KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456)Kommissionens forslag til et EU-program for genbosætning (Kommissionens meddelelserKOM(2009) 447 og KOM(2009) 456) består dels af et ændringsforslag til Den EuropæiskeFlygtningefond (ændringsforslag til beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007) med henblikpå fra år til år at kunne fastlægge kriterierne for, hvilke kategorier af genbosatte personer derudløser bidrag til medlemsstaterne, dels overvejelser om praktisk samarbejde mellem med-lemsstaterne om genbosætning, der vil kunne koordineres af det europæiske asylstøttekon-tor.Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Asylstøttekontoret (KOM(2009) 66)Forslaget vedrører oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til fremme af praktisk samar-bejde mellem medlemsstaterne på asylområdet. Der blev opnået politisk enighed om forsla-get på rådsmødet den 30. november 2009.Forslaget blev vedtaget som Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) Nr. 439/2010 af19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor.På bestyrelsens første møde den 25. november 2010 på Malta blev nederlandske Rob Vis-ser udpeget som administrerende direktør for Asylstøttekontoret. Asylstøttekontoret ventesat være i fuld drift i juni 2011 og vil få sit sæde på Malta.Side 23

Sagen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.På grund af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender deltager Dan-mark ikke i vedtagelsen af de af Kommissionen fremsatte forslag, der alle er fremsat medhjemmel i EF-traktatens afsnit IV (efter Lissabon-traktaten TEUF kapitel V), og disse er hver-ken bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Det bemærkes, at Danmark har parallelaftaler i forhold til de eksisterende Dublin- og Euro-dac-forordninger, der giver Danmark ret til at fortsætte med at være tilsluttet disse retsaktermed ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Danmark giver meddelelse til Kommis-sionen inden 30 dage efter vedtagelsen om, at Danmark vil gennemføre indholdet af æn-dringerne i sin lovgivning.Der henvises i øvrigt til de specifikke notater for de enkelte sager, hvori der er redegjortnærmere for de enkelte forslag og herunder for gældende dansk ret og forslagenes konse-kvenser herfor.Vedrørende Dublin-forordningen, EURODAC-forordningen,det oprindelige forslag til æn-dring afmodtagelsesdirektivet og forslaget til ændring af den Europæisk Flygtningefondhenvises til notater forud for rådsmødet den 4.-5. juni 2009.Vedrørende Det Europæiske Asylstøttekontor og Det Europæiske Genbosætningsprogramhenvises til notater forud for rådsmødet den 30. november 2009.Vedrørende flygtningedefinitionsdirektivet henvises til notater forud for rådsmødet den 2.-3.december 2010.Vedrørendedet oprindelige forslag til ændring afasylproceduredirektivet henvises til grund-notat oversendt til Folketinget den 18. maj 2010.4.Regeringens foreløbige generelle holdning

6. HøringSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS)den 18. maj 2011.Dansk Flygtningehjælp bemærkede, at man finder det positivt, at Danmark vil arbejde for enmekaniske, der kan forudse og afværge situationer som den i Grækenland, men mener dog,at dette bør følges op af en suspensionsmekaniske, for de tilfælde hvor forebyggelse og af-værgelse ikke har den ønskede virkning.Amnesty International støttede dette synspunkt.7. Europa-ParlamentetDa der er tale om en status fra formandskabet, skal Europa-Parlamentet ikke høres.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en status fra formandskabet, er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikkerelevant.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserDa der er tale om en status fra formandskabet er spørgsmålet om statsfinansielle eller sam-funds økonomiske konsekvenser ikke relevant.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om status på arbejdet med det fælles europæiske asylsystem i notat forudfor rådsmødet den 30. november 2009, forud for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010og forudfor rådsmødet den 11.-12. april 2011.Forud for rådsmødet den 2.-3. december 2010 blevder desuden orienteret herom sammen med en status for forhandlingerne af retsakterne påindvandringsområdet.Med hensyn til forslagene til ændring af Dublin-forordningen, EURODAC-forordningen,detoprindelige forslag til ændring afmodtagelsesdirektivet og forslaget til ændring af beslutnin-gen om den Europæiske Flygtningefond kan i øvrigt henvises til notaterne forud for rådsmø-det den 4.-5. juni 2009.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik ersenest blevet orienteret om forslagene om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor og etfælles europæisk genbosætningsprogram forud for rådsmødet den 30. november 2009.

Resumé:Det forventes, at formandskabet på rådsmødet den 9. – 10. juni 2011 vil søge at opnå enig-hed om rådskonklusioner vedrørende indholdet af en fremtidig helhedsorienteret strategi påtilbagetagelsesområdet. Kommissionen præsenterede på rådsmødet den 12. maj 2011 sinmeddelelse vedrørende en evaluering af EU-tilbagetagelsesaftaler, som i overensstemmelsemed Stockholm-programmet blev fremlagt den 23. februar 2011. Rådet havde derefter enførste drøftelse af meddelelsen. Rådet skal på baggrund af meddelelsen udvikle en sam-menhængende strategi for tilbagetagelse, herunder en fælles tilgang til tredjelande, der ikkesamarbejder om tilbagetagelse af deres egne statsborgere. Kommissionens meddelelse harhverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Nærhedsprin-cippet er ikke relevant. Da der er tale om en meddelelse, er sagen ikke omfattet af forbehol-det. Regeringen støtter, at Rådet udarbejder en ny helhedsorienteret tilbagetagelsesstrategimed henblik på at fremme udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold mestmuligt under forudsætning af, at internationale forpligtelser overholdes.1.Baggrund

Det fremgår af Stockholm-programmet, at en effektiv indsats mod ulovlig indvandring fortsater væsentlig i forbindelse med udviklingen af en fælles indvandringspolitik. Det fremgårblandt andet videre, at Unionen og medlemsstaterne bør intensivere bestræbelserne på atsende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold tilbage. En sådan politik skal gennemfø-res med fuld respekt for non-refoulementprincippet og de enkelte repatrieredes grundlæg-gende rettigheder, friheder og værdier.Rådet opfordrede i Stockholm-programmet Kommissionen til i løbet af 2010 at fremlægge enevaluering af EF/EU-tilbagetagelsesaftalerne og af de igangværende forhandlinger og fore-slå en mekanisme til overvågning af deres gennemførelse. Det anføres i programmet, at Rå-det bør fastlægge en ny sammenhængende tilbagetagelsesstrategi på dette grundlag underhensyn til de overordnede forbindelser med det pågældende land, herunder en fælles stra-tegi over for tredjelande, der ikke samarbejder om at tage deres egne statsborgere tilbage.Kommissionen har den 23. februar 2011 fremlagt sin meddelelse til Europa-Parlamentet ogRådet vedrørende evaluering af EU-tilbagetagelsesaftaler (KOM(2011) 76 endelig).Punktet var oprindeligt sat på dagsordnen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den11. – 12. april 2011 men blev taget af dagsordenen umiddelbart før rådsmødet.

Formålet med Kommissionens meddelelse er gennem en evaluering af tilbagetagelseområ-det at belyse styrker og svagheder i den nuværende politiske tilgang til tilbagetagelse samtat give Rådet et fælles grundlag til fastlæggelse af en ny sammenhængende tilbagetagel-sesstrategi under hensyn til de overordnede forbindelser med det pågældende land, herun-der en fælles strategi over for tredjelande, der ikke samarbejder om at tage deres egnestatsborgere tilbage.I 1999 fik Det Europæiske Fællesskab – nu Den Europæiske Union (Unionen) – overdragetkompetencen på dette område. Indgåelsen af EU-tilbagetagelsesaftaler er efter Lissabon-traktatens ikrafttræden klart hjemlet i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde(TEUF) artikel 79, stk. 3. Unionen har indgået tilbagetagelsesaftaler med Hong Kong, Ma-cao, Sri Lanka, Albanien, Rusland, Ukraine, FYROM, Bosnien-Herzegovina, Montenegro,Serbien, Moldova, Pakistan og Georgien, mens der fortsat forhandles med Marokko, Tyrkiet,Kap Verde, Kina og Algeriet.EU-tilbagetagelsesaftalerne er omfattede af det danske forbehold, og Danmark er såledesikke omfattet af indholdet i Kommissionens meddelelse. Danmark indgår bilaterale tilbageta-gelsesaftaler med en stor del af de tredjelande, som EU har indgået aftaler med.Til meddelelsens fem kapitler er der knyttet i alt 15 henstillinger fra Kommissionen.Meddelelsens kapitel 2) Evaluering af gældende EU-tilbagetagelsesaftalerKommissionen påpeger på baggrund af oplysninger fra medlemslandene og Eurostat(Hen-stilling 1)behovet for at udvide Eurostats eksisterende dataindsamling om tilbagesendelsermed henblik på, at disse statistikker kan tjene som et brugbart grundlag ved vurderingen afEU-tilbagetagelsesaftalernes gennemførelse.Kommissionen foreslår endvidere i denne henstilling, at Frontex – idet dette agentur i forve-jen er i besiddelse af statistisk materiale herom – i mellemtiden bør indhente omfattende sta-tistiske data om tilbagetagesendelse (uden personoplysninger) for på den måde at få merepålidelige data om det reelle antal tilbagetagelser, som foretages som led i EU-tilbagetagelsesaftalerne.Vedrørende brugen af EU-tilbagetagelsesaftaler viser evalueringen, at de fleste medlemssta-ter anvender disse ved alle deres tilbagesendelser, men at enkelte medlemsstater fortsatanvender bilaterale ordninger, der gjaldt, inden EU-tilbagetagelsesaftalerne trådte i kraft.

Kommissionen påpeger i den forbindelse, at den inkonsekvente brug af EU-tilbagetagelses-aftalerne undergraver troværdigheden af EU’s tilbagesendelsespolitik over for tredjelande,som forventes at anvende EU-tilbagetagelsesaftalerne korrekt.Kommissionen henstiller(Henstilling 2),at medlemsstaterne bør anvende EU-tilbagetagelsesaftalerne på alle deres tilbagesendelser. Kommissionen vil nøje kontrollere, atmedlemsstaterne gennemfører EU-tilbagetagelsesaftaler korrekt, og den vil om nødvendigtoverveje juridiske tiltag i tilfælde af ukorrekt eller mangelfuld gennemførelse.Evalueringen viser på trods af ufuldstændige data, at EU-tilbagetagelsesaftalerne spiller envæsentlig rolle som værktøj til bekæmpelse af ulovlig indvandring, når det drejer sig om tred-jelandenes egne statsborgere. Medlemsstaternes data viser, at der er sendt et betydeligt an-tal tilbagetagelsesanmodninger til næsten alle relevante tredjelande, og at anerkendelses-procenten for disse anmodninger ligger på mellem 50 og 80-90 procent.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 3),at Kommissionen bør fortsættedialogerne med tredjelande (navnlig inden for de fælles tilbagetagelsesudvalg) for at forbed-re satsen for godkendte tilbagetagelsesanmodninger og for effektive tilbagetagelser.I modsætning til tilbagetagelse af egne statsborgere peger evalueringen på, at klausulerne iEU-tilbagetagelsesaftalerne om tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse an-vendes langt mindre hyppigt.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 4),at der bør ses nærmere på denkonkrete brug af klausulen om tredjelandsstatsborgere for hvert enkelt land, som EU indle-der tilbagetagelsesforhandlinger med.Kommissionen henstiller(Henstilling 5),at i tilfælde, hvor hverken transitproceduren og denfremskyndede procedure forventes at blive brugt i større omfang i praksis, bør man overvejeat lade dem udgå af fremtidige forhandlingsdirektiver, men i stedet lade dem indgå i bilatera-le implementeringsprotokoller.Meddelelsens kapitel 3) Evaluering af igangværende forhandlinger og udstedte forhand-lingsdirektiverKommissionens evaluering viser, at Kommissionens forhandlinger med tredjelande om ind-gåelse af tilbagetagelsesaftaler generelt tager meget lang tid.Kommissionen påpeger, at hovedårsagen til disse uforholdsmæssige forsinkelser og van-skeligheder ved at få partnerlandene til forhandlingsbordet er manglende incitament for part-nerlandene til at indgå en tilbagetagelsesaftale med EU og en vis mangel på fleksibilitet framedlemsstaternes side med hensyn til visse (tekniske) spørgsmål.EU’s oprindelige tilgang var at opfordre tredjelande til at forhandle om en tilbagetagelsesafta-le, uden at EU tilbød noget til gengæld. Denne tilgang har ikke vist sig brugbar. Tredjelande

ønsker oftest at få noget til gengæld for at indgå en tilbagetagelsesaftale med EU – for ek-sempel sideløbende forhandlinger om indgåelse af visumlempelsesaftaler.Kommissionen gør endvidere gældende, at også finansiel bistand til gennemførelse af tilba-getagelsesaftalen, er et andet incitament med stort potentiale, idet tilbagetagelse af egnesåvel som tredjelandsstatsborgere udgør en betydelig finansiel byrde for modtagerlandene.Kommissionen påpeger, at finansiel bistand kunne fungere som en meget effektiv løftestang,såfremt der tilbydes et væsentligt beløb, og at dette lægges oveni, hvad der allerede er plan-lagt eller givet tilsagn om som led i de relevante geografiske EU-programmer.For at sikre at EU også fremtidigt skal kunne indgå tilbagetagelsesaftaler, er det Kommissio-nens opfattelse, at det er nødvendigt, at der sker en væsentlig ændring af måden, hvorpåEU-tilbagetagelsesaftaler udformes, især med hensyn til incitamenter, herunder gennemrammeaftalerne med tredjelande.Det er Kommissionens opfattelse, at en kobling mellem tilbagetagelsesaftaler og rammeafta-ler enten direkte eller ved sideløbende forhandlinger vil kunne anvendes som løftestang tilhurtigere indgåelse af tilbagetagelsesaftaler.Det er endvidere Kommissionens opfattelse, at tilsidesættelse af tilbagetagelsesforpligtelsenbør føre til, at der vedtages sanktioner for partnerlande, som ikke viser tilstrækkelig samar-bejdsvilje ved håndtering af ulovlig indvandring med forbehold for juridiske forpligtelser irammeaftalerne mellem EU og tredjelande, navnlig med hensyn til kriterierne for suspensionaf samarbejde.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 6),at EU bør udvikle de fire ho-vedincitamenter, der er til rådighed (forskellige visumpolitiske værktøjer, finansiel bistand,elementer af den samlede migrationsstrategis ”værktøjer” og lovlig indvandring), således atdet bliver en sammenhængende pakke, der kan tilbydes det pågældende partnerland, nårforhandlingerne indledes. Der bør ikke længere foreslås forhandlingsdirektiver alene om til-bagetagelse. Forhandlinger om tilbagetagelse bør så vidt muligt indledes sideløbende medforhandlinger om rammeaftaler. Fremtidige forhandlingsdirektiver om tilbagetagelse bør om-fatte de incitamenter, som EU ønsker at give, særligt hvis forhandlingsdirektiverne omfatteren klausul om tredjelandsstatsborgere, og de bør angive, hvilke modforanstaltninger EU vilkunne træffe i tilfælde af partnerskabslandets vedvarende og uberettigede tilsidesættelse afsamarbejdet.Det fremgår videre af Kommissionens meddelelse, at spørgsmålet om fastsættelse af frister iEU-tilbagetagelsesaftalerne i øjeblikket er en af de største hindringer for at få afsluttet for-handlinger hurtigt både for det pågældende tredjeland og for medlemsstaterne.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 7),at alle medlemsstater når tilenighed om én fast frist for, hvor længe tredjelandsstatsborgere kan frihedsberøves forud foren udsendelse. Fristen skal være realistisk og mulig at overholde for både tredjelande ogmedlemsstater.Side 30

En sidste hindring for en hurtigere aftaleindgåelse, som Kommissionen i sin meddelelse ret-ter fokus mod, er klausulerne om tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere, som har rejstgennem en kontraherende parts område. Disse klausuler er i dag standard i alle EU-tilbagetagelsesaftaler.Tredjelandsstatsborgerklausuler i tilbagetagelsesaftaler med transitlande er af væsentlig be-tydning for EU. Alle tredjelande har dog vist stor modvilje. Hvis EU ikke krævede en tredje-landsstatsborgerklausul, eller den blev understøttet af reelle incitamenter, kunne nogle for-handlinger være afsluttet allerede eller hurtigere end det er tilfældet i dag.Hvis tredjelandsstatsborgerklausulen ikke benyttes ofte, sådan som medlemsstaternes ogEurostats data indikerer, bør EU i langt højere grad rette sin tilbagetagelsespolitik mod vigti-ge oprindelseslande, og ikke mod transitlande.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 8),at fremtidige forhandlingsdirek-tiver som hovedregel ikke bør dække tredjelandsstatsborgere. Kun i tilfælde af aftaler medtredjelande der er geografisk tæt på EU, og hvorfra der er en stor risiko for ulovlig indvan-dring, bør der være en tredjelandsstatsborgerklausul. I disse tilfælde bør EU også tydeligtanføre, at man i princippet altid først vil forsøge at sende personen tilbage til vedkommendesoprindelsesland.Meddelelsens kapitel 4) Overvågning af gennemførelsen af EU-tilbagetagelsesaftalerne,herunder bedre menneskerettighedsgarantierDet fremgår af Kommissionens meddelelse, at det vigtigste middel til at overvåge gennemfø-relsen af EU-tilbagetagelsesaftalerne hidtil har været de fælles tilbagetagelsesudvalg, i hvil-ke formandskab i fællesskab varetages af Kommissionen (på vegne af EU, men i visse til-fælde bistået af eksperter fra medlemsstaterne) og det pågældende tredjeland.Kommissionen gør gældende, at man i betragtning af den stigende betydning, som EU-tilbagetagelsesaftalerne har for tilbagetagelsesprocessen og deres potentielle indvirkning ipraksis på menneskerettigheder og internationale beskyttelsesstandarder, imidlertid børoverveje muligheden for at invitere relevante NGO’er og internationale organisationer til ud-valgsmøderne. Dette vil naturligvis kræve begge formænds accept.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 9),at det bør overvejes at lademedlemsstaternes eksperter deltage systematisk i tilbagetagelsesudvalgene. Afhængigt afden enkelte sag bør det også overvejes at lade NGO’er og internationale organisationer del-tage i tilbagetagelsesudvalgene. Tilbagetagelsesudvalgene bør arbejde langt mere sammenmed relevante aktører på stedet i tredjelandene, herunder om tilsynet med behandlingen aftredjelandsstatsborgere.Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at den nuværende tilgang til menneskerettighe-der i EU- tilbagetagelsesaftaler, som afspejles af de relevante retsregler i EU-tilbagetagelsesaftalerne, allerede forhindrer, at de anvendes på en person, som risikerer for-Side 31

følgelse, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i det land, somvedkommende ville blive sendt tilbage til. I den forbindelse sikrer EU’s tilgang naturligvis og-så overholdelsen af non-refoulementprincippet.I betragtning af den væsentlige rolle som EU-tilbagetagelsesaftalerne spiller i EU’s politik tilbekæmpelse af ulovlig indvandring, bør man overveje visse supplerende foranstaltninger,kontrolmekanismer og/eller garantier i fremtidige EU-tilbagetagelsesaftaler for at sikre, at demenneskerettigheder, som tilbagesendte personer har, til enhver tid respekteres fuldt ud.Kommissionen foreslår derfor en række foranstaltninger, der primært har til formål at forbed-re menneskerettighedsgarantierne i forbindelse med EU-tilbagetagelsesaftaler:En del af EU-tilbagetagelsesaftalerne indeholder særlige ordninger for personer, der tilbage-holdes i grænseområdet (herunder lufthavne), som gør det muligt at sende dem tilbage in-den for langt kortere frister – den såkaldte ”fremskyndede procedure”. Selv om garantierne iEU-retten (såsom adgang til asylproceduren og overholdelse af non-refoulementprincippet)på ingen måde tilsidesættes af den fremskyndede procedure, er det Kommissionens opfat-telse, at der i praksis er en vis risiko.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 10),at det er væsentligt, at græn-sevagter korrekt identificerer personer, som søger international beskyttelse. Der kunne ogsåindsættes en klausul i aftaleteksten, som gør den fremskyndede procedure betinget af så-danne oplysninger.Kommissionen påpeger endvidere, at der i praksis – på trods af udsendelsesdirektivets be-stemmelser til sikring af asylansøgeres adgang til effektive retsmidler og appellers opsæt-tende virkning – kan forekomme forsøg på at sende en person tilbage, selvom en appelpro-cedure med opsættende virkning endnu ikke er afsluttet.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 11),at det skal fremgå tydeligt afEU-tilbagetagelsesaftalerne, at de kun kan anvendes på personer, hvis tilbagesendelse ikkeer midlertidigt suspenderet.Kommissionen foreslår i sin meddelelse, at der indføres en suspensionsklausul i fremtidigeEU-tilbagetagelsesaftaler, idet der hersker tvivl om, hvorvidt der bør indgås EU-tilbagetagelsesaftaler med lande med tradition for en ringe respekt for menneskerettighederog international beskyttelse. En løsning herpå kunne være indførelsen af en suspensions-klausul ved vedvarende tilsidesættelse af menneskerettigheder i det pågældende tredjeland.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 12),at medlemsstaterne skal re-spektere de grundlæggende rettigheder, når de gennemfører EU-tilbagetagelsesaftalerne,og de må derfor suspendere anvendelsen, hvis den ville medføre en tilsidesættelse af degrundlæggende rettigheder. Indførelsen af en suspensionsklausul ville gøre det muligt ensi-digt at suspendere aftalen midlertidigt i tilfælde af vedvarende og alvorlig risiko for overtræ-delse af tilbagesendte personers menneskerettigheder.

Kommissionen påpeger i sin meddelelse, at hensigten med udsendelsesdirektivet er atfremme frivillig udrejse, men i praksis kan det være problematisk at opnå de nødvendige rej-sedokumenter, ligesom personen, der skal udsendes, kan nære en frygt for at blive pålagtadministrative eller strafferetlige sanktioner for overtrædelse af migrationsregler ved hjem-komsten.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 13),at EU-tilbagetagelsesaftalerne bør indeholde en bestemmelse om, at parterne forpligter sig til atforetrække frivillig udrejse, til at sørge for de nødvendige papirer og dokumenter til den frivil-lige udrejse og til ikke at pålægge personer, som frivilligt vender tilbage, sanktioner formanglende overholdelse af migrationsreglerne.Kommissionen påpeger endvidere, at der i forhold til tredjelandsstatsborgere der sendes til-bage til et transitland med et svagt system til sikring af menneskerettigheder, herunder inter-national beskyttelse, kan opstå helt særlige problemstillinger, som EU bør være opmærksompå.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 14),at alle EU-tilbagetagelsesaftaler med en tredjelandsstatsborgerklausul bør indeholde en klausul, hvoriparterne udtrykkeligt bekræfter, at de vil behandle tredjelandsstatsborgere i overensstem-melse med de vigtigste internationale menneskerettighedskonventioner, som de har under-tegnet og ratificeret. Hvis det land, der tager en person tilbage, ikke har ratificeret de vigtig-ste internationale menneskerettighedskonventioner, bør EU-tilbagetagelsesaftalerne udtryk-keligt forpligte landet til at overholde standarderne i disse internationale konventioner.Endelig påpeger Kommissionen, at der er et behov for at etablere en mekanisme til efterføl-gende tilsyn i det land, hvortil personer sendes tilbage, for at indhente oplysninger om depågældendes situation, herunder med hensyn til respekt for menneskerettigheder.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 15),at Kommissionen med EU-udenrigstjenestens opbakning bør overveje at iværksætte et pilotprojekt med en af de storeinternationale organisationer, der er aktiv på migrationsområdet, navnlig i et tredjeland medhvilket, der er indgået en EU-tilbagetagelsesaftale, og give denne organisation til opgave atføre tilsyn med tilbagesendte personers situation samt at give en tilbagemelding til det rele-vante udvalg. På grundlag af en evaluering af pilotprojektet kunne Kommissionen beslutte atudvide projektet til alle de tredjelande, der er indgået EU-tilbagetagelsesaftaler med. Detkunne også undersøges, i hvilken grad tilsynsordningen ved tvangsmæssig tilbagesendelse,som kræves i udsendelsesdirektivet, kunne bidrage til ovennævnte efterfølgende tilsyn.3.Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Resumé:Kommissionen har den 13. juli 2010 fremsat et forslag om indrejse- og opholdsbetingelserfor virksomhedsinternt udstationerede. Der forventes, at formandskabet vil give en status påforhandlingerne på rådsmødet. Formålet med direktivet er specifikt rettet mod at reagere ef-fektivt og hurtigt på efterspørgslen efter ledere og kvalificerede medarbejdere til filialer ogdatterselskaber af multinationale selskaber ved at etablere gennemsigtige og harmoniseredeprocedurer og rettigheder for virksomhedsinternt udstationerede. Derved ønskes der skabtmere attraktive vilkår for denne gruppe og deres familie med henblik på at styrke konkurren-ceevnen i EU. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget og er ikke bundetheraf, hvorfor det hverken får lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser forDanmark. Regeringen er overordnet positiv over for forslaget, der fremmer tiltrækningen afkvalificeret arbejdskraft til EU, men mobilitetsbestemmelserne og omfanget af de sociale ret-tigheder vil skulle vurderes løbende i forbindelse med de videre forhandlinger.1. BaggrundI Kommissionens meddelelse fra december 2005, "Politikplan for lovlig migration"(KOM(2005)669), blev det fastsat, at der mellem 2007 og 2009 skulle vedtages forslag tilfem retsakter om arbejdskraftindvandring, herunder forslag til et direktiv om virksomheds-internt udstationerede. I Stockholmprogrammet, som Det Europæiske Råd vedtog den 10.-11. december 2009, blev Kommissionen og Rådet opfordret til at fortsætte gennemførelsenaf politikplanen for lovlig migration, som anerkender, at en øget arbejdskraftindvandring kanbidrage til øget konkurrenceevne og økonomisk vitalitet og samtidigt afhjælpe de store de-mografiske udfordringer, som EU står overfor i fremtiden.På den baggrund har Kommissionen den 13. juli 2010 fremsat forslag om indrejse- og op-holdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere.Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde(TEUF) artikel 79, nr. 2, litra a og b, og skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstem-melse med den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet jf. artikel 294 iTEUF.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Euro-Side 35

pæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.På rådsmødet den 9. - 10. juni 2011 forventes formandskabet at give en status på forhand-lingerne, der fortsat er i den indledende fase.2. Formål og indholdKommissionen anfører i forslaget, at det som følge af globaliseringen af erhvervslivet, denøgede internationale handel og væksten i og spredningen af multinationale selskaber samtden løbende omstrukturering og konsolidering af mange sektorer i de senere år er blevetstadig vigtigere for erhvervslivet hurtigt at kunne reagere på nye udfordringer, overføreknowhow til deres fremtidige ledere og harmonisere kvalifikationerne i hvert af de lande, hvorvirksomheden er aktiv.Formålet med direktivet er specifikt rettet mod at reagere effektivt og hurtigt på efterspørgs-len efter ledere og kvalificerede medarbejdere til filialer og datterselskaber af multinationaleselskaber ved at etablere gennemsigtige og harmoniserede procedurer og rettigheder forvirksomhedsinternt udstationerede. Derved skabes mere attraktive vilkår for denne gruppeog deres familie med henblik på at styrke konkurrenceevnen i EU.I Kommissionens forslag fastsættes en forenklet procedure for virksomhedsinternt udstatio-nerede medarbejderes indrejse. Ifølge forslaget skal den udstationerede have en stilling somleder, specialist eller kandidattrainee. Definitionerne af disse tre kategorier er allerede kendtaf medlemslandene, idet de svarer til 25 EU-landes specifikke forpligtigelser indgået indenfor rammerne af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS).GATS giver blandt andet mulighed for, at virksomhedsintern udstationerede fra tredjelandekan opholde sig midlertidigt og arbejde i EU som led i udveksling af tjenesteydelser i ser-vicesektorerne i op til højst tre år for ledere og specialister og ét år for kandidattrainees.Retten er baseret på:at der er tale om en international virksomhed med en eller flere enheder etableretuden for en medlemslands område og en eller flere enheder etableret i medlemslan-dene ("værtsenheder").at tredjelandsstatsborgere udstationeres fra en virksomhed, der er etableret i et tred-jeland, og hvortil tredjelandsstatsborgeren er bundet af en arbejdsaftale, til en enhedi EU, der tilhører sammen koncern.

Det følger af forslagets artikel 2, stk. 2 (c), at forslaget ikke finder anvendelse for tredje-landesstatsborgere, der som led i udveksling af tjenesteydelser i medfør af TEUF artikel 56udfører aktiviteter på vegne af virksomheder, der er etableret i en anden medlemsland, her-under personer, der er udstationeret af virksomheder, der er etableret i et medlemsland, somled i udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med udstationeringsdirektivet(96/71/EF). Forslaget finder desuden ikke anvendelse for tredjelandsstatsborgere, der ansø-ger om ophold i et medlemsland som forskere i medfør af forskerdirektiv (2005/71/EF) jf. ar-tikel 2, stk. 2 (a).Ifølge de seneste drøftelser i rådsregi vil direktivet desuden ikke skulle fin-de anvendelse for personer, som er ansat i et vikarbureau jf. artikel 2, skt. 2 (d).Der kræves ingen arbejdsmarkedstest for de tre kategorier, som er omfattet af forslaget, dadette kriterium ifølge Kommission ville være i strid med formålet med at etablere en gen-nemsigtig og forenklet ordning samt med EU's forpligtelser i medfør af GATS og bilateraleaftaler.Ifølge forlagets artikel 3 defineres ledere (c), specialister (f) og kandidattrainees (g) som:Leder: Personer i en overordnet stilling som hovedsageligt forestår ledelsen afværtsenheden, og som i generel tilsyns- og ledelsesmæssig henseende først ogfremmest hører under virksomhedens bestyrelse eller aktionærer eller tilsvarende;denne funktion omfatter: ledelse af værtsenheden eller en afdeling eller underafde-ling af værtsenheden, tilsyn og kontrol med det arbejde, der udføres af andre tilsyns-fag- eller ledelsesmedarbejdere, med bemyndigelse til personligt at ansætte og af-skedige eller anbefale ansættelse.Specialist: Personer der besidder en for værtsenheden vigtig og særlig branchespe-cifik viden, idet der ikke alene tages hensyn til viden, der er specifik for værtsenhe-den, men også til, om personen har et højt kvalifikationsniveau inden for en type ar-bejde eller handel, som kræver særlig faglig viden.Kandidattrainee: Personer med en videregående uddannelse, der udstationeresmed henblik på at øge den pågældendes viden og erfaringer i virksomheden medhenblik på en ledelsesstilling i virksomheden.

Ligeledes kan medlemslandene fastsætte, at de omfattede personer nyder gunstigere rettig-heder, fx mht. ansættelsesvilkår, end dem, der følger af direktivet, jf. omtalen nedenfor.Derer således tale om et minimumsdirektiv.Artikel 5, stk. 1, i forslaget lister en lang række krav, som ansøgeren skal opfylde for at få enopholds- og arbejdstilladelse som virksomhedsinternt udstationeret. Der skal blandt andetfremlægges dokumentation for, at udstationeringen reelt finder sted mellem to enheder isamme koncern.Herudover skal der være en gyldig ansættelseskontrakt, der beskriver de opgaver, den på-gældende har fået pålagt,samt dokumentation for aflønning.I kontrakten skal det eller desteder, hvor udstationeringen sker og dens varighed være anført, og den skal indeholde be-Side 37

vis for, at den udstationerede skal varetage en stilling i værtsenheden som leder, specialisteller kandidattrainee.Tredjelandsstatsborgere, der ansøger om indrejse som kandidattrainees, skal desuden frem-lægge dokumentation for, at de reelt vil følge et uddannelsesforløb og ikke vil blive anvendtsom normal arbejdskraft. Der kræves derfor en uddannelsesaftale med en beskrivelse af ud-dannelsesprogrammet, dets varighed og betingelserne for at kontrollere, at traineen følgerprogrammet.Artikel 5, stk. 2, understreger, at medlemsstaten skal stille de samme krav til den udstatione-redes løn, som gælder for en tilsvarende dansk arbejdstager i medfør af nationallov, admi-nistrative bestemmelser, eller alment gældende kollektive aftaler mv., jf. artikel 14, stk. 1.I de seneste drøftelser i rådsregi har man blandt andet ønsket tilføjet en bestemmelse i arti-kel 5, stk. 7, som giver medlemsstaten mulighed for at kræve, at den pågældende erklærersig indforstået med at dække udgifter forbundet med rejseomkostninger, hvis den udstatio-nerede koncernarbejder har opholdt sig ulovligt og må udrejse, samt sikre at det sociale sik-ringssystem i medlemslandet ikke bebyrdes.Af et forslag til artikel 5 A fremgår det nu, at medlemslandene kan afvise en ansøgning aleneunder henvisning til mængden af ansøgere, man ønsker at give adgang til - f.eks. hvis dereksisterer bestemmelser om kvoter i national lovgivning.I forslagets artikel 6, 7 og 8 fastsættes de obligatoriske og de mulige årsager til afslag samttil inddragelse og manglende forlængelse, herunderhvis betingelserne i artikel 5 ikke er op-fyldt, eller hvis dokumentation for ansøgningen er blevet forfalsket, eller hvor værtsvirksom-heden alene er blevet oprettet med henblik på at give adgang til virksomhedens internt ud-stationerede.Hvis betingelserne i artikel 5 ikke er opfyldt, bør medlemsstaterne holde værts-enheden ansvarlig herfor og pålægge passende sanktioner, såsom økonomiske sanktioner.Ifølge de seneste drøftelser i rådsregi ønskes det i artikel 10 klargjort, at en koncernarbejderkan ansøge om en tilladelse, når den pågældende opholder sig udenfor EU’s grænser. End-videre kan en koncernarbejder søge om tilladelse, uanset, om den pågældende allerede harlovligt ophold i en medlemsstat, hvis dette fremgår af national lovgivning, jf. art. 10, stk. 2.Ifølge artikel 11 vil en ansøger, der opfylder indrejsekriterierne, modtage en særlig opholds-tilladelse, der giver indehaveren ret til at arbejde som virksomhedsinternt udstationeret påbetingelserne i artikel 14. Der kræves ingen yderligere arbejdstilladelse, og opholdstilladel-sen kan gives med varighed op til tre år for ledere og specialister og ét år for kandidattrai-nees.Ifølge det seneste tekstforslags artikel 11, stk. 6 er det dog gjort obligatorisk, at med-lemslandet skal udstede et tillægsdokument i forbindelse hermed, som indeholder oplysnin-ger om nationale regler for blandt andet løn- og ansættelsesvilkår.Derblev i Kommissionens oprindelige forslaggivet en kort sagsbehandlingsfrist (30 dage) tilat behandle ansøgningen, som ledsages af forskellige proceduremæssige garantier, herun-der mulighed for at anfægte afgørelser om afslag på ansøgningen ad rettens vej og krav om,Side 38

at myndighederne skal begrunde sådanne afgørelser, jf. artikel 12.I rådsregi ønsker manændret denne bestemmelse, således at afgørelsen skal være truffet hurtigst muligt – dog ik-ke senere end 60 dage, jf. art. 12, stk. 1. Det fremgår desuden af artikel 12, stk. 2, at fristenbliver suspenderet, indtil den kompetente myndighed har modtaget alle relevante oplysnin-ger til sagens afgørelse, men også, at myndigheden har pligt til at oplyse ansøger om demanglende dokumenter.Der ønskes desuden tilføjet en ny artikel, som fastslår, at medlemsstaten kan kræve et gebyrfor behandlingen af ansøgningen. Gebyret skal være rimeligt og proportionelt, jf. artikel. 12A.I henhold til direktivets artikel 13 og 14 opnår en virksomhedsinternt udstationeret en rækkerettigheder, herunder ret til ophold på hele medlemslandets område og ligebehandling medegne statsborgere i forhold til blandt andet foreningsfrihed, anerkendelse af kvalifikationersamt udbetaling af aldersbestemt pension og sygesikring i henhold til de grene af socialsik-ringsordninger, der er defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/04, uden at dette påvirkereksisterende bilaterale aftaler. I tilfælde af mobilitet mellem medlemsstater, og medmindreandet gælder i henhold til eksisterende bilaterale aftaler, finder forordning (EF) nr. 859/2003anvendelse. Der er tale om en minimumsregulering, der ikke afholder medlemslandene fra atanvende mere favorable ordninger jf. artikel 4.Det fremgår af art. 14, stk. 1 at ansættelsesbetingelserne skal være i overensstemmelsemed lov, administrative bestemmelser og alment gældende kollektive aftaler, som finder an-vendelse i medlemslandet. Hvis der ikke er en alment gældende kollektiv aftale på området,kan medlemslandet i stedet anvende en anden kollektiv aftale fra lignende arbejdsområder isamme geografiske område og/eller kollektive aftaler, der er blevet indgået af de mest re-præsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på nationalt plan, som anvendespå hele det nationale område.Det fremgår af artikel 15, at familiesammenføringsdirektivet (2003/86/EF) finder anvendelse– dog med en række undtagelser, som skal skabe en mere attraktiv ordning for virksom-hedsinternt udstationerede i overensstemmelse med lignende ordninger, der allerede eksi-sterer i medlemslandene og i andre lande. Der fastsættes således bestemmelser om umid-delbar familiesammenføring i den første opholdsstat. For at nå det mål fjernes blandt andetkravet i familiesammenføringsdirektivet om, at referencen skal have opnået tilladelse medhenblik på permanent ophold. Der er endvidere fastsat bestemmelse om, at der først børtræffes eventuelle nationale integrationsforanstaltninger, når familiemedlemmerne er påEU's område.Endeligt indeholder forslagets artikel16, 16 A og 19en regulering af mobilitet mellem med-lemslandene. En tredjelandsstatsborger, der har fået tilladelse til indrejse som virksomheds-internt udstationeret, og som opfylder betingelserne i artikel 5, kani en periode på maksi-mum 12 månederudføre en del af sine opgaver i en enhed inden for samme koncern, der eretableret i et andet medlemsland.

I rådsregi drøftes muligheden for et andet system for mobilitet end det af Kommissionen fo-reslåede, hvorved nogle af de forudsete praktiske problemer, som kunne følge af Kommissi-onens oprindelige forslag, forsøges imødegået. I det seneste tekstforslag skelner man mel-lem korttidsmobilitet under tre måneder og langtidsmobilitet over tre måneder jf.§ 16 og § 16A. Ved korttidsmobilitet kan det andet medlemsland vælge, om det vil anvende notifikations-proceduren eller konsultationsproceduren. Ved notifikation gives der alene besked fra detførste medlemsland, som vurderer ansøgningen, til det andet medlemsland, om, at den virk-somhedsinternt udstationerede i en kortere periode vil udføre arbejde, i henhold til betingel-serne i direktivet, i det andet medlemsland. Det andet medlemsland fortager således ikkenogen vurdering af ansøgningen, da det kun er en kort periode, men overlader dette til etførste medlemsland. Ved konsultationsproceduren, videresender det første medlemsland,hvor ansøgningen indgives, relevante dokumenter til det andet medlemsland, hvor koncern-arbejderen senere ønsker at blive videreudstationeret, så også det andet medlemsland kanfortage en vurdering.Ved mobilitet over tre måneder skal ansøger indgive en ansøgning til myndighederne i detland, hvor man ønsker at blive videre udstationeret til. jf. § 16 AEndelig ønskes der tilføjet en ny artikel, som beskriver de proceduremæssige garantier vedmobilitet mellem flere medlemslande samt en ny artikel vedr. samarbejde om udveksling afinformation.3. Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herforForslaget vedtages med hjemmel i TEUF afsnit V, artikel 79, stk. 2, litra a) og b). Forslagetfår derfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark i medfør af Protokollen omDanmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet derfor ikke vil blive bindende foreller finde anvendelse i Danmark.Om de danske regler kan oplyses, at der efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, kan gi-ves en koncernopholdstilladelse til en udenlandsk medarbejder, der er ansat i en internatio-nal koncern, der er etableret i Danmark og i mindst et andet land, der skal arbejde for dendanske del af virksomheden i forbindelse med et innovativt, udviklingsmæssigt eller uddan-nelsesmæssigt formål.Der er følgende betingelser:Ansøgeren skal dokumentere, at han/hun på ansøgningstidspunktet er fastansat iden udenlandske del af koncernen eller virksomheden. Ordningen omfatter såledesikke vikarer.Ansøgeren skal ved ansættelsen hos den danske virksomhed dokumentere fortsatat have tilknytning til den udenlandske enhed. Der må ikke være tale om et egentligtskift af ansættelsesforhold.Arbejdet i Danmark skal have et innovativt, projektmæssigt eller uddannelsesmæs-sigt formål. Der må ikke være tale om almindelige driftsopgaver. Der skal foreliggeen erklæring fra virksomheden herom.

Der stilles ikke specifikke krav til ansøgerens uddannelse.Ansøger må ikke påbegynde arbejdet hos den danske virksomhed, før der er meddelt kon-cernopholdstilladelse. Virksomheden kan på forhånd søge om en koncerngodkendelse. Deter ikke et krav, at virksomheden på forhånd har en koncerngodkendelse, men hvis det er til-fældet, kan efterfølgende ansøgninger om koncernopholdstilladelse i forbindelse med kon-krete ansættelser behandles betydeligt hurtigere.En koncerngodkendelse kan gives til en dansk virksomhed, som er del af en internationalkoncern med udenlandske moder-, søster- eller datterselskaber, eller som har divisioner, fili-aler eller kontorer i udlandet. Virksomheden skal opfylde følgende betingelser:Virksomheden skal kunne dokumentere at være en del af en international koncern,der er omfattet af moder-, søster- eller datterselskab eller at have afdelinger, divisio-ner, filialer eller kontorer i mindst ét andet land end Danmark.Der skal være minimum 10 ansatte i den danske virksomhed.Løn og ansættelsesvilkår skal generelt på den danske virksomhed være sædvanligeefter danske forhold. Er virksomheden ikke omfattet af overenskomst, skal den er-klære, at den lever op til dette krav.Den danske virksomhed skal være registreret hos SKAT som indeholdelsespligtigefter kildeskatteloven.Den danske virksomhed må ikke være ramt af lovlig konflikt.Antallet af udenlandske ansatte med koncernopholdstilladelse skal stå i rimeligt for-hold til det samlede antal ansatte.De relevante udenlandske enheder skal udføre reel virksomhedsdrift.

Koncerngodkendelsen gives for fire år med mulighed for forlængelse. Ved forlængelse afgodkendelsen er det et krav, at virksomhedens forhold fortsat lever op til betingelserne.Efter praksis gives der endvidere opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, som skalvære trainee i en dansk virksomhed, såfremt der er særlige erhvervs- og uddannelsesmæs-sige grunde til, at traineearbejdet skal udføres af den pågældende. Der stilles endvidere kravom, at der foreligger et dokumenteret strategisk samarbejde/partnerskab mellem virksomhe-den i Danmark og en virksomhed/organisation i udlændingens hjemland og en beskrivelse afuddannelses- og/eller kursusforløbet, samt at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efterdanske forhold.Direktivet berører ikke muligheden for at kræve, at det arbejde, for hvilket der udstedes ar-bejdstilladelse, skal være på sædvanlige vilkår hvad angår løn osv.

4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er umiddelbart positiv over for forslag, der fremmer tiltrækningen af kvalificeretarbejdskraft til EU,men mobilitetsbestemmelserne og omfanget af de sociale rettigheder vilskulle vurderes løbende i forbindelse med de videre forhandlinger.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er ikke kendskab til officielle tilkendegivelser om forslagene fra andre lande.6. HøringForslaget har senest været drøftet i Specialudvalget for Asyl- og Indvandringsarbejdet(SPAIS)den 18. maj 2011.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) oplyser i hø-ringssvar af henholdsvis 19. og 20. august 2010, at de er positive overfor forslaget, somskaber gennemsigtige og forenklede procedurer, der kan afhjælpe den mangel på kvalifice-ret arbejdskraft, som i lyset af den demografiske udvikling vil opstå i fremtiden.DA nævner desuden, at det er uklart om henvisningen til kollektive overenskomster i artikel3, litra n, også omfatter kollektive aftaler, der ikke er gjort alment gældende. DA foreslår, atman i stedet formulerer bestemmelse, således, at ”løn- og ansættelsesvilkår skal være sæd-vanlige efter nationale vilkår”.DA har endvidere bemærket, at det er meget uheldigt, at der med forslagets artikel 5 og 14indføres endnu en forskelsbehandlingsnorm på det danske arbejdsmarked. Løn – og ansæt-telsesvilkår skal også på dette område fastsættes via individuel aftale eller i henhold til denkollektive overenskomst, som virksomheden måtte være omfattet af, for vedkommendes ar-bejde.DA mener, at målgruppen i forslaget, som omfatter ledere, specialister og trainees er forsnæver og bør udvides. DA mener endvidere at opholdsperioden på 12 måneder er for kortog bør udvides til tre år. Både DA og FA mener, at det er hensigtsmæssigt, at den tremåne-ders sagsbehandlingstid, som er fastsat, skal være en maksimal frist, men at det også skal-være muligt at behandle en sag i en hurtigere hasteprocedure.DA mener endvidere, at de danske erfaringer med indførelse af gebyr på ansøgning om op-holdstilladelse viser, at gebyrer medfører et fald i søgningen. DA mener derfor, at indførelseaf gebyrer kan virke hindrende for rekruttering af arbejdskraft.Landsorganisationen i Danmark (LO) kan i sit høringssvar af 30. august 2010 ikke se nogenoverbevisende argumentation for behovet for forslaget og påpeger, at den beskyttelse af ar-bejdstagere, som fremgår af artikel 14 i forhold til blandt andet ligeløn og arbejdsvilkår ikkeer tilstrækkelig. LO foreslår derfor en udtrykkelig henvisning til ligebehandlingsprincippet iartikel 45 i Den Europæiske Unions Funktionsmåde både i forslagets art. 2, stk. 2, litra c,Side 42

7. Europa-ParlamentetForslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i henhold til den almindelige lovgivningspro-cedure jf. artikel 294 i TEUF.Der foreligger endnu ikke et udkast til betænkning fra Europa-Parlamentet,men det belgiskeformandskab har i november og december 2010 haft de første uofficielle drøftelser med Par-lamentet. Sagen har været drøftet i LIBE-udvalget den 19. april 2011.8. NærhedsprincippetForslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet målene i for-slaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene. Ifølge Kommissionen finder,at nærhedsprincippet er opfyldt ud fra følgende betragtninger:Behandlingen af virksomhedsinternt udstationerede på EU-plan kombineret med be-tingelserne og procedurerne for denne mobilitet har indvirkning på, hvor attraktiv EUer som helhed, og på, i hvor høj grad multinationale selskaber beslutter sig for at gø-re forretninger eller investere i et bestemt område.Manglende fleksibilitet for overførsel af virksomhedsinternt udstationerede fra et eu-ropæisk koncernhovedkvarter til et andet er et meget stort problem for multinationaleselskaber. En indsats på EU-plan er den eneste måde at fjerne den manglende flek-sibilitet på.Fælles retlige rammer, hvori der fastsættes fælles betingelser for virksomhedsinterntudstationeredes indrejse, herunder deres sociale og økonomiske rettigheder, vil fo-rebygge risikoen for unfair konkurrence.

Dagsordenspunkt 22): Kommissionens forslag om ændring af Visumforordningen(dokumentet foreligger ikke)Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.Nyt notatResumé:Det forventes, at der på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 vil være en præsentation og efter-følgende drøftelse af Kommissionens kommende forslag om ændring af Visumforordningen.Forslaget er endnu ikke fremlagt af Kommissionen. Forslaget forventes blandt andet at inde-holde oplæg til en række tekniske ændringer som følge af Lissabon traktatens vedtagelse ogikrafttræden af Visumkodeks, yderligere harmonisering på visumområdet, etablering af enmekanisme, der kan suspendere tredjelandes status som visumfri ved indrejse i Schengen-området, og ændring af gensidighedsmekanismen. Forslaget forventes ikke at have lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet vurderes overholdt.Regeringen forventes at være overordnet positivt indstillet over for Kommissionens forslag,men vil tage stilling til de enkelte elementer af forslaget, når denne er præsenteret af Kom-missionen.1. BaggrundVisumforordningen der fastlægger hvilke tredjelande, der er visumfri ved indrejse i Schen-gen-området (positivlisten) og de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af etvisum, når de krydser den ydre grænse (negativlisten), har været ændret otte gange sidenvedtagelsen i 2001. De tidligere ændringer har omhandlet tilføjelser til positivlisten, hvorvedflere lande har fået tildelt visumfri indrejse i Schengen-området. Sidste års vedtagelse af Vi-sumkodeks og Lissabon traktatens ikrafttræden har gjort det nødvendigt at foretage en ræk-ke tekniske ændringer af Visumforordningen, og den efterhånden lange debat om etableringaf en suspensionsmekanisme og ændringer af gensidighedsmekanismen forventes at bliveimødegået af Kommissionen i det forventede forslag.Stockholm-programmet lægger op til yderligere harmonisering på visumområdet i form afindgåelse af visumlempelsesaftaler med flere tredjelande, overvejelser om visumfrihed forflere tredjelande og udarbejdelse af et fælles EU-visum og en udstedelsesmekanisme tilbrug herfor, og derudover at harmonisere yderligere ved brug af det lokale fælles konsulæreSchengen-samarbejde.Kommissionens forslag forventes præsenteret på rådsmødet den 9.-10. juni 2011. Drøftel-sen på rådsmødet forventes at omhandle behovet for et konkret forslag til ændring af Visum-forordningen.2. Formål og indhold

Forslagets indhold kendes endnu ikke. Formålet med forslaget forventes at indeholde oplægtil en række tekniske ændringer af Visumforordningen, således at den stemmer overens medVisumkodeks, som trådte i kraft den 5. april 2010 og Lissabon Traktatens ikrafttræden.På foranledning af medlemslandene blev der ved vedtagelse af ændringen af Visumforord-ningen, hvorved Albanien og Bosnien- Hercegovina blev gjort visumfri ved indrejse i Schen-gen-området, vedlagt en erklæring fra Kommissionen om, at der ville blive fulgt yderligere oppå den tildelte visumfrihed, således at Den Europæiske Union og medlemsstaterne sammenmed de berørte landes myndigheder kan reagere under de bedst mulige betingelser, hvisder opstår særlige problemer med tilstrømningen af personer fra landene i det vestlige Bal-kan. Enkelte medlemslande har siden opfordret Kommissionen til at lade opfølgningsmeka-nismen blive en egentlig del af Visumforordningen, således at en suspension kan iværksæt-tes overfor alle visumfri tredjelande, og det forventes, at Kommissionen vil imødegå denneopfordring i forslaget.Derudover forventes Kommissionen at lægge op til yderligere harmonisering i overensstem-melse med Stockholm-programmets overordnede mål på visumområdet, såsom at begræn-se medlemslandenes nationale kompetence til at beslutte, hvorvidt der skal stilles krav omvisum over for visse kategorier af personer.Det formodes endvidere, at Kommissionens forslag vil omhandle en ændring af Visumfor-ordningens gensidighedsmekanisme, som sikrer, at medlemslande, som mødes med et vi-sumkrav fra et tredjeland, hvis statsborgere er visumfri ved indrejse i Schengen-området,kan afgive en rapport herom til Kommissionen med henblik på, at EU tager tiltag for at gen-indføre den gensidige visumfrihed. Forslaget forventes at omhandle en teknisk ændring,hvorved også Europa-parlamentet modtager den rapport, som et medlemsland udarbejderom den eventuelle situation.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforDa forslaget endnu ikke er fremlagt, er der ikke foretaget en vurdering af, om forslaget kanforventes at kræve lovændringer. Det forventes dog ikke, at spørgsmålet om gældendedansk ret er relevant i denne forbindelse.4. Regeringens foreløbige generelle holdningForslaget foreligger endnu ikke. Regeringen forventes at være overordnet positivt indstilletover for Kommissionens forventede forslag, men vil tage stilling til de enkelte elementer afforslaget, når dette er præsenteret af Kommissionen.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre landes holdninger.6. Høring

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS) den 18. maj 2011.7. Europa-ParlamentetEt eventuelt forslag om ændring af Visumforordningen skal vedtages i overensstemmelsemed den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der kræves enighedmellem Europa-Parlamentet og RådetDet formodes, at det forventede forslag ligeledes afgives til Europa-Parlamentet.8. NærhedsprincippetEt forventet forslag om ændring af Visumforordningen kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldesaf medlemsstaterne alene, men kan bedre nås på EU-plan. Nærhedsprincippet vurderesderfor opfyldt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget forventes ikke at have hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæs-sige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 23): Udarbejdelse af liste over rejsedokumenter, der giver indehave-ren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med visum, og om opret-telse af en mekanisme til føring af denne liste – (KOM(2010)662)Sagen er omfattet af det danske forbehold, men der er tale om en videreudvikling af Schen-gen-reglerne.Revideret notat - Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg ogFolketingets Udvalg for Udlændinge- og integrationspolitik den 22. februar 2011. Ændringer iforhold til grundnotatet er markeret med kursiv.ResuméPå rådsmødet den 9.-10. juni 2011 forventes det, at formandskabet vil arbejde for, at der op-nås politisk enighed om forslaget til indførelse af en mekanisme, som sikrer, at listen overrejsedokumenter, der udstedes af tredjelande hele tiden opdateres, at rejsedokumenternebliver teknisk vurderet fra centralt hold, og at medlemslandene angiver deres holdning til,hvilke rejsedokumenter de enkelte lande anerkender eller ikke anerkender med henblik påudstedelse af et visum. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprin-cippet. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forsla-get er omfattet af det danske forbehold, men da forslaget udgør en videreudvikling afSchengen-samarbejdet følger det af Protokollen om Danmarks Stilling, at Danmark indenseks måneder efter vedtagelsen skal afgøre, om forslaget skal gennemføres i dansk ret. Re-geringen støtter, at der skabes klarhed over, hvilke rejsedokumenter der anerkendes af hvil-ke medlemslande til brug for indrejse og udstedelse af visum.1. BaggrundVed ikrafttræden af Visumkodeks den 5. april 2010 blev Schengen-konventionens artikel 17,stk. 3, litra a, ophævet. Det fremgik heraf, at Eksekutivkomiteen traf afgørelse om, hvilke rej-sedokumenter der kan forsynes med visum, og udarbejdede på den baggrund ”Oversigt overrejsedokumenter, som tredjelandsstatsborgere skal anvende ved visumudstedelse og græn-sepassage”. Af de fælles konsulære instrukser, som også blev ophævet ved ikrafttræden afVisumkodeks, fremgik forudsætningerne for, hvorvidt et rejsedokument kan forsynes med etvisum. Rådsforordning 789/2001, hvoraf medlemslandenes pligt til at supplere informationom ændringer i oversigten, og hvoraf Rådets generalsekretariats pligt til at udarbejde og re-videre oversigten fremgik, er også ophævet, da Visumkodeks trådte i kraft.Da Visumkodeks trådte i kraft den 5. april 2010 ophørte den systematiske overvågning af li-sterne over rejsedokumenter, som udstedes af tredjelande, således at medlemslandene ikkenødvendigvis er forpligtet til at angive, hvorvidt de anerkender de på listen anførte rejsedo-kumenter. Dette skaber en situation, hvor indehavere af visse rejsedokumenter ikke har sik-kerhed for, at de ikke vil blive afvist ved indrejse i et Schengen-land eller måske har fået ud-stedt et Schengen-visum, som begrænses territorialt til de medlemslande, som anerkenderdet pågældende rejsedokument.

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 12. november 2010 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om at tilpasse den nuværende oversigt over rejsedoku-menter til den institutionelle og retlige ramme for Den Europæiske Union.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF afsnit V. Protokollen om Danmark stilling finderanvendelse.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollensartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i traktaten om den Europæiske Unionsfunktionsmåde, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling in-den seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationalelovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelsemellem Danmark og de øvrige medlemsstater.Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.På rådsmødet den 9-10. juni 2011 forventes det, at formandskabet vil arbejde for at opnå po-litisk enighed omforslaget.2. Formål og indholdFormålet med forslaget er at sikre, at listen over rejsedokumenter, der udstedes af tredjelan-de, kontinuerligt er opdateret, og indførelse af en centraliseret teknisk vurdering af disse rej-sedokumenter (artikel 1, stk. 1). Derudover vil forslaget sikre, at medlemslandene altid tagerstilling til, hvorvidt rejsedokumenterne på listen kan anerkendes til brug for udstedelse af vi-sum i deres land (artikel 4).Kommissionen tillægges kompetencen til at opstille listen over alle rejsedokumenter udstedtaf tredjelande med hjælp fra medlemslandene og holde listen opdateret (artikel 5, stk. 3). Li-sten vil indeholde nationale pas (almindelige pas, diplomat- eller tjenestepas eller særpas),nødpas, rejsedokumenter for flygtninge eller statsløse, rejsedokumenter udstedt af internati-onale organisationer eller laissez passer (artikel 1, stk. 2).Under forhandlingerne er der end-videre opnået enighed om, at der skal udarbejdes en ikke-udtømmende liste over kendtefantasipas, som ikke er brugbare til at passere de ydre grænser med henblik på, at grænse-myndighederne og de myndigheder, der udsteder visum, gøres opmærksom på disse pas.Listen over fantasipas vil være adskilt fra den oprindelige liste og vil dermed ikke være om-fattet af forslagets artikel 6 vedrørende anerkendelsesproceduren.Medlemsstaterne har fortsat enekompetence med hensyn til selve anerkendelsen af rejse-dokumenter til brug for indrejse og udstedelse af et visum. Forslaget lægger dog op til, atSide 49

medlemslandene skal gøre, hvad de kan for at harmonisere holdningen til de forskellige ty-per af rejsedokumenter (præambel pkt. 6).Forslaget lægger op til, at listen opdeles i tre dele, hvoraf første del omfatter rejsedokumen-ter, der er udstedt af tredjelande og territoriale områder, der er omfattet af Visumforordnin-gen 539/2001, som angiver de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visumved indrejse i Schengen-området eller er fritaget herfor. Listens anden del omfatter rejsedo-kumenter udstedt af medlemsstater i den Europæiske Union, og listens tredje del omfatterrejsedokumenter, som er udstedt af internationale organisationer (artikel 3).Listen kan anvendes af politiet til at afklare, om rejsedokumentet anerkendes og i givet fald,hvilke medlemslande der anerkender det, når det anvendes ved indrejse i et Schengen-land,jf. grænsekodeks artikel 5, stk. 1, litra a. Listen bruges ligeledes af det konsulære personalepå ambassader og konsulater samt af Udlændingeservice til at afklare, om rejsedokumentetanerkendes og i givet fald af hvilke medlemslande, inden et visum kan udstedes til indehave-ren.Kommissionen vil blive bistået af et rejsedokumentudvalg til at foretage vurderingen af rejse-dokumentets tekniske standard. Udvalgets vurdering sendes til medlemslandene (artikel 7).Etablering af en centraliseret vurderingsmekanisme i form af dette rådgivende udvalg, somkan foretage den tekniske vurdering af rejsedokumenter udstedt af tredjelande og rejsedo-kumentets sikkerhedsniveau (artikel 6), forventes at medføre en forenkling af de administra-tive procedurer for medlemslandene, idet hvert enkelt medlemsland på nuværende tidspunktselv foretager den tekniske vurdering af rejsedokumenter udstedt af tredjelande. Det er fort-sat alene medlemslandene, som skal træffe beslutningen om, hvorvidt de vil anerkende detpågældende rejsedokument. Medlemslandene må også gerne fortsat foretage den tekniskevurdering af rejsedokumentet selv, men en harmoniseret teknisk vurdering forventes at for-hindre dobbeltarbejde for medlemslandene.Medlemslandene skal senest en måned efter meddelelse om opstilling af listen give Kom-missionen meddelelse om deres holdning til, hvorvidt listens rejsedokumenter anerkendes afdet pågældende medlemsland til indrejse og udstedelse af visum eller ej (artikel 4, stk. 1).Medlemslandene kan i Rejsedokumentudvalget udveksle oplysningerne om årsagen til med-lemslandets holdning til anerkendelse af rejsedokumentet (artikel 4, stk. 2). Medlemslandeneskal meddele Kommissionen eventuelle ændringer i tidligere meddelt anerkendelse eller ik-ke-anerkendelse af rejsedokumenter (artikel 4, stk. 3).Fristen for medlemslandenes aner-kendelse af rejsedokumenter er i Kommissionens oprindelige forslag sat til en måned. For-mandskabet har i forbindelse med et ændringsforslag om fristen for medlemslandenes aner-kendelse af rejsedokumenter fra en måned til tre måneder stillet forslag om, at såfremt etmedlemsland ikke inden for de tre måneder giver meddelelse til Kommissionen om entenanerkendelse eller ikke-anerkendelse af et rejsedokument, vil rejsedokumentet automatiskblive anset som anerkendt til brug for passage af de ydre grænser med henblik på udstedel-se af et visum. Kommissionen har endvidere oplyst, at et medlemslands anmodning omyderligere tid til at vurdere rejsedokumentet i medfør af nationale regler inden for tremåne-ders fristen vil blive anset som en ikke-anerkendelse af rejsedokumentet.Side 50

Listen vil blive stillet til rådighed for medlemslandene i en løbende opdateret elektronisk pub-likation (artikel 8).3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforEventuel senere vedtagelse af forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, daDanmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ik-ke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Da der er tale om en afgørelse, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skalDanmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling tage stilling til, hvorvidt af-gørelsen skal gennemføres i national lovgivning inden seks måneder efter afgørelsens ved-tagelse på mellemstatsligt grundlag. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vurderes en sådanbeslutning ikke at ville få lovgivningsmæssige konsekvenser.Der findes ikke dansk lovgivning, der regulerer udarbejdelsen af en central liste over rejse-dokumenter, der kan forsynes med et visum til passage af de ydre grænser og etableringenaf en mekanisme til føring af en sådan liste.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter, at der skabes klarhed over, hvilke rejsedokumenter der anerkendes afhvilke medlemslande til brug for indrejse og udstedelse af visum.5. Generelle forventninger til andre landes holdningMedlemslandene forventes alle at kunne støtte forslaget, men det må forventes, at der vilblive foreslået enkelte tekniske justeringer af forslaget.Det forventes, at en række lande,herunder Cypern og Tyskland vil have indvendinger mod formandskabets forslag om auto-matisk anerkendelse af et rejsedokument, såfremt tremåneders fristen for anerkendelse ellerikke anerkendelse ikke overholdes.6. HøringSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS) den 18. maj 2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal inddrages samtidigt med Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstemmelse med den almindelige lovgivnings-procedure, jf. TEUF artikel 294.Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet sin førstebehandlingsholdning, men har i udkasttil udvalgsbetænkning om forslaget den 12. april 2011 (dok. nr. 8595/11) stillet forslag til æn-Side 51

dring af den nuværende tekst og støttet flere af de foreslåede ændringsforslag. Europa-parlamentets LIBE-udvalg har bl.a. foreslået, at der på lang sigt skal etableres en databasetil brug for grænsekontrollen og visumudstedende myndigheder med henblik på at smidiggø-re adgangen til listen over rejsedokumenter, der giver ret til at krydse den ydre grænse.Formandskabet for Rådet arbejder i trialogforhandlingerne mellem Rådet, Kommissionen ogEuropa-Parlamentet for, at forslaget kan vedtages i førstebehandling.8. NærhedsprincippetMedlemsstaterne kan ikke selv opnå formålet med forslaget, og nærhedsprincippet ses der-for overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, samfundsøkonomiske konsekvenser,administrative, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Dan-mark, da forslaget er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender.Da der er tale om en afgørelse, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skalDanmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling tage stilling til, hvorvidt af-gørelsen skal gennemføres i national lovgivning inden seks måneder efter afgørelsens ved-tagelse på mellemstatligt grundlag. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vurderes det ikke atmedføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelses-mæssige konsekvenser for Danmark.

Dagsordenspunkt 24): Kommissionens meddelelse om Migration og Asyl i 2010 led-saget af afrapportering på den europæiske pagt om indvandring og asyl (dokumen-terne foreligger ikke)Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.Nyt notatResumé:Det forventes, at der på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 vil være en præsentation og efter-følgende drøftelse af Kommissionens kommende meddelelse om Migration og Asyl i 2010ledsaget af den årlige afrapportering for 2010 på den europæiske pagt om asyl og indvan-dring. Meddelelsen er endnu ikke fremlagt af Kommissionen. Anledningen til meddelelsenformodes at være den årlige afrapportering på den europæiske pagt om asyl og indvandring,som Det Europæiske Råd vedtog den 15.-16. oktober 2008, og hvori det blandt andet frem-går, at Det Europæiske Råd hvert år på baggrund af en rapport fra Kommissionen vil drøftegennemførelsen af initiativerne indeholdt i pagten. Det forventes, at meddelelsen vil gørestatus over allerede igangsatte initiativer samt fokusere på de fremtidige udfordringer inden-for asylområdet, lovlig indvandring, integration, bekæmpelse af ulovlig indvandring og sam-arbejdet med tredjelande. Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant. Regeringen forventes at væreoverordnet positivt indstillet over for Kommissionens meddelelse, men vil tage stilling til deenkelte elementer af meddelelsen, når denne er præsenteret af Kommissionen.

Det Europæiske Råd vedtog den 15.-16. oktober 2008 den europæiske pagt om indvandringog asyl, der forinden var blevet godkendt af Rådet (retlige og indre anliggender) den 25. sep-tember 2008.Pagten er opdelt i fem temaer: 1) Lovlig indvandring og integration, 2) Kontrol af ulovlig ind-vandring gennem en effektiv udsendelsespolitik, 3) Bedre beskyttelse af Europa gennem enmere effektiv grænsekontrol, 4) Harmonisering af asylprocedurerne og 5) Styrket indsats påområdet for migration og udvikling. For hvert afsnit er der opregnet initiativer, og der opfor-dres til, at disse gennemføres på medlemsstatsniveau og på EU-niveau.I pagten indgår en årlig afrapporteringsmekanisme til Det Europæiske Råd vedrørende gen-nemførelsen af initiativerne indeholdt i pagten.Kommissionen har i foråret 2011 indhentet afrapporteringer fra medlemsstaterne til den årli-ge afrapportering til pagten for 2010 samt på tilsvarende initiativer i Stockholm-programmet.

Meddelelsens indhold kendes endnu ikke. Formålet med meddelelsen forventes at være enstatus på indvandrings- og asylpolitikken i EU, herunder i forhold til gennemførelse af deneuropæiske pagt om indvandring og asyl samt Stockholm-programmet. Det formodes endvi-dere, at meddelelsen vil skitsere Kommissionens vurdering af behovet for fremtidige indsat-ser for at håndtere udfordringer som blandt andet den demografiske udvikling, målsætnin-gerne i 2020-programmet, integrationsspørgsmål og større migrationsstrømme som den ak-tuelle fra Nordafrika.Kommissionen forventes i meddelelsen at fokusere på den udvikling, der er sket på EU-planindenfor områderne lovlig indvandring, asyl, integration, bekæmpelse af ulovlig indvandringog samarbejdet med tredjelande om migration.På området for lovlig indvandring forventes det, at Kommissionen vil fokusere på de demo-grafiske udfordringer og den mangel på arbejdskraft, som EU vil stå overfor i fremtiden.Kommissionen forventes i den forbindelse at nævne en række allerede fremsatte direktivfor-slag på området for arbejdskraftindvandring, herunder forslagene vedrørende virksomheds-internt udstationerede og sæsonarbejdere, der blev fremsat den 13. juli 2011, og som i øje-blikket forhandles i Rådet.På asylområdet forventes fokus på etablering af et fælles europæisk asylsystem inden ud-gangen af 2012. Kommissionen forventes i den forbindelse at henvise til behovet for at udvi-se solidaritet med udsatte lande i forhold til kriser som den aktuelle i det nordlige Afrika –med vægt på både ny EU-lovgivning, øget praktisk samarbejde, herunder via Det Europæi-ske Asylstøttekontor, og samarbejde med tredjelande. Endelig forventes Kommissionen medhenvisning til situationen i Grækenland at fastholde sit forslag om en suspensionsmekanis-me i forhold til Dublin-forordningen.På området for ulovlig indvandring forventes Kommissionen blandt andet at sætte fokus påden effektive implementering af sanktionsdirektivet og udsendelsesdirektivet samt på indgå-else af tilbagetagelsesaftaler og mere effektiv grænsekontrol – blandt andet gennemudvik-lingen af Visa Informations Systemet (Vis) og operationer i Frontex’s ”Rapid Border Interven-

tion Team” (RABIT). Der vil muligvis også indgå et forslag om at overveje oprettelse af et så-kaldt europæisk grænsevagtsystem.På integrationsområdet forventes det, at Kommissionen blandt andet gør status over initiati-ver fra 2010, herunder den spanske ministerkonference med efterfølgende rådskonklusioner,samt udgivelsen af den tredje Håndbog for Integration. Kommissionen forventes fremadrettetat fokusere på en effektivisering af integrationsindsatsen, idet vellykket integration af tredje-landsstatsborgere med lovligt ophold er afgørende for social sammenhængskraft og økono-misk vækst.Vigtigheden af de eksterne relationer forventes også at blive nævnt i Kommissionens med-delelse med fokus på blandt andet mobilitetspartnerskaber, samt bedre balance i geografi-ske og tematiske prioriteter fra EU’s side. Der formodes også at være fokus på hurtig og ef-fektiv håndtering af regionale kriser og pludselige og store migrationsstrømme. Kommissio-nen vil formentlig også nævne den meddelelse om den samlede migrationsstrategi – dvs.den eksterne dimension – som man forventer at offentliggøre mod slutningen af 2011.Den mere specifikke del af meddelelsen med status på implementering af pagten og mål-sætninger i Stockholm-programmet forventes at bygge på de afrapporteringer, Kommissio-nen har indhentet fra medlemsstaterne i løbet af foråret 2011 om nationale tiltag inden forlovlig indvandring, ulovlig indvandring og udsendelse, grænsekontrol, asyl, uledsagede min-dreårige samt den eksterne dimension og samarbejdet med tredjelande. Der forventes at bli-ve tale om en faktuel sammenskrivning af de indrapporterede oplysninger.3.Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor