Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af

spørgsmål nr. 312 alm.del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen

Jespersen (V)

Spørgsmål nr. 308:

”Kan ministeren be- eller afkræfte, at det er en forudsætning for at få et iransk pas, at man bliver gift påislamisk vis i Imam Alie moskéen for et beløb på 1000 kroner, og at dette kræves af den iranskeambassade i forbindelse med udstedelsen af iranske pas”.

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg anmodet Udenrigsministeriet og PolitietsEfterretningstjeneste om et bidrag.Udenrigsministeriet har meddelt, at spørgsmålet ligger udenfor ministeriets ressortområde.PET har oplyst, at det ikke har været muligt at besvare spørgsmålet.Jeg kan således hverken be- eller afkræfte spørgsmålet.

Spørgsmål nr. 311:

”Vil ministeren oplyse, hvordan og af hvem imamen ved Imam Ali Moskéen på Vibevej 25 bliveraflønnet, og kan ministeren udelukke, at han bliver aflønnet fra Iran, og at dette i givet fald lovligt?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg anmodet Udenrigsministeriet og PolitietsEfterretningstjeneste om en udtalelse.Udenrigsministeriet har meddelt, at spørgsmålet ligger udenfor ministeriets ressortområde.PET har oplyst, at det ikke har været muligt at besvare spørgsmålet.Jeg har således ikke mulighed for at besvare spørgsmålet.

Spørgsmål nr. 312:

”Kan ministeren be- eller afkræfte, at der er personer knyttet til foreningen Ahlul Bayt Danmark, hvislønninger er betalt fra Iran?”

Svar:

Spørgsmål nr. 307:

”Kan ministeren garantere, at der ikke bliver uddelt fabrikerede beviser til moskégængere ved ImamAli Moskeen, der viser, at den enkelte moskégænger har doneret tusinder af kroner, selv om de reelt

ikke har betalt noget til moskeen, og at dette i virkeligheden er for at sløre skjulte donationer fra Iran?”.

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg anmodet Økonomi- og Erhvervsministeriet om etbidrag.I den anledning har Finanstilsynet meddelt følgende:”Der er via Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse (nr. 1347 af 3. december 2010) fastsatregler om tilsyn med pengeoverførsler fra lande og territorier, hvor der anses at være en særlig risikofor hvidvask eller finansiering af terrorisme (FATF-listen).Hvidvaskloven indeholder krav om, at personer og virksomheder omfattet af loven, herundereksempelvis pengeinstitutter, pengeoverførselsvirksomheder og revisorer samt under visseomstændigheder advokater, løbende skal overvåge kundeforhold og være opmærksomme på kundersaktiviteter, som på grund af deres karakter særlig menes at kunne have tilknytning til hvidvask ellerfinansiering af terrorisme. Hvis der er mistanke, som ikke kan afkræftes ved en nærmere undersøgelse,skal pengeinstitutterne m.v. foretage indberetning til SØK.Der stilles endvidere krav i hvidvaskloven om, at de omfattede virksomheder har kendskab til dereskunder. Dette indebærer bl.a., at der for kunder, som er juridiske personer, skal indhentes oplysninger omkundens reelle ejere, dvs. fysiske personer, som i sidste ende ejer eller kontrollerer kunden. Dette kravblev skærpet den 1. januar 2009, således at de reelle ejere også skal legitimeres.Finanstilsynet fører generelt tilsyn med, at hvidvaskloven og pengeoverførselsforordningen overholdes.Det sker gennem inspektioner hos de virksomheder og personer, der er omfattede af reglerne. Herforetages der en vurdering af, om virksomhedens forretningsgange på området er tilstrækkelige og omuddannelsesprogrammerne for medarbejderne er fyldestgørende (efter hvidvaskloven skalvirksomhederne mv. have uddannelsesprogrammer og de skal have en såkaldt hvidvaskansvarlig, derhar ansvaret for, at reglerne efterleves). På inspektionerne tager Finanstilsynet stikprøver af, omvirksomheden har identificeret og legitimeret kunderne, ligesom Finanstilsynet ser på, omvirksomheden indberetter mistænkelige transaktioner til SØK.Der forventes til oktober fremsat et lovforslag om, at almennyttige organisationer skal være registrerethos Finanstilsynet eller en anden offentlig myndighed. Der vil blive stillet krav om, at organisationerneskal opbevare en række oplysninger om deres formål, identiteten på organisationens reelle ejere samtoplysninger om deres donationer.Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst, at for pengeoverførsler, der afsendes eller modtages af enbetalingsformidler i Danmark, gælder reglerne i forordning nr. 1781 af 15. november 2006 omoplysninger, der skal medsendes om betalinger ved pengeoverførsler (pengeoverførselsforordningen).

Hoveddelen af de danske betalingsformidlere udgøres af pengeinstitutter. En betalingsformidler erifølge forordningen forpligtet til at konstatere, om der mangler oplysninger om betaleren, når derafsendes eller modtages en pengeoverførsel.For pengeoverførsler, der kommer fra et land uden for EU, gælder det, at afsenderen skal medsendefuldstændige oplysninger, dvs. navn, adresse og kontonummer, som gør det muligt at spore betaleren. Istedet for adresse kan afsenderen benytte fødselsdato og fødselssted samtkundeidentifikations_nummer eller nationalt personnummer. Har betaleren ikke et kontonummer, skalder i stedet angives en ”entydig identifikator”, hvilket er en række cifre, der gør det muligt at sporetransaktionen tilbage til betaleren.Økonomi- og Erhvervsministeriet oplyser endeligt, at såfremt en betalingsformidler konstaterer, at dermangler oplysninger om betaleren, skal denne udbede sig de manglende oplysninger eller afvisebetalingen. Hvis en dansk betalingsformidler oplever, at en udenlandsk betalingsformidlerregelmæssigt undlader at levere de krævede oplysninger, skal den danske betalingsformidler beslutte,om forretningsforbindelsen skal opretholdes. Endvidere skal betalingsformidleren underrette derelevante myndigheder inden for hvidvask og terrorfinansiering”.

Spørgsmål nr. 309:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan det i overensstemmelse med loven sikres, at skattefri gaverbruges i overensstemmelse med de aktiviteter, der er knyttet til moskéen på Vibevej somtrossamfund?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg anmodet Skatteministeriet om et bidrag.I den anledning har Skatteministeriet meddelt følgende:”Efter ligningslovens §§ 8 A og 12 er der indenfor visse beløbsmæssige grænser fradrag for gaver ogløbende ydelser som doneres til godkendte religiøse samfund. I 2011 kan der efter ligningslovens § 8 Adoneres gaver med fradragsret for maksimalt 14.500 kr. Efter ligningslovens § 12 kan der i 2011præsteres fradragsberettigede løbende ydelser med maksimalt 15 pct. af den skattepligtige indkomst,dog altid 15.000 kr.Det er en betingelse for at opnå godkendelse hos SKAT efter ligningslovens §§ 8 A og 12 at detreligiøse samfunds primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære. Ved vurderingenheraf, anvendes de vejledende retningslinjer om trossamfund, udarbejdet af Det Rådgivende Udvalgvedrørende trossamfund under Familiestyrelsen.

Til sikring af, at godkendte religiøse samfund anvender donerede midler til formålet, er der ibekendtgørelse om godkendelse mv. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12 stk. 3, afalmenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund mv.her i landet eller i et andet EU/EØS-land fastsat regler om kontrol.Religiøse samfund skal således årligt indsende oplysninger om det samlede gavebeløb efterligningslovens § 8 A, de samlede løbende ydelser efter ligningslovens § 12, stk. 3, og det samledebeløb, der er uddelt efter formålsparagraffen. Der skal endvidere foretages indberetning efterskattekontrollovens § 8 Æ om gavebeløb og løbende ydelser og identifikation af bidragsyderne.Til sikring af, at donationer til religiøse samfund ikke anvendes til uvedkommende formål, kontrollererSKAT løbende indberettede oplysninger om fradragsberettigede gavebeløb og løbende ydelser samtanvendelsen heraf”.

Spørgsmål nr. 310:

”Vil ministeren oplyse, hvad grundlaget er for, at den tidligere iranske ambassadør i Danmark erfuldmagthaver i tinglysningen af grunden, som stormoskéen skal opføres på, selv om han ikke længereopholder sig i Danmark?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg anmodet Justitsministeriet om et bidrag.Justitsministeriet har i den anledning oplyst følgende:”Det fremgår af tinglysningslovens § 10, stk.1, at et privat dokument for at kunne tinglyses efter sitindhold skal gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ret over en bestemt fast ejendom eller iet ejerpantebrev med pant i en bestemt fast ejendom og skal fremtræde som udstedt af den, der ifølgetingbogen er beføjet til at råde over den pågældende ret, eller som udstedt med hans samtykke.Med samtykke sidestilles fuldmagt til den pågældende disposition.Den lovgivning om tinglysning, der gjaldt før indførelsen den 8. september 2009 af digital tinglysningaf rettigheder over fast ejendom, indeholdt ikke regler om indholdet eller udformningen af fuldmagtertil brug for tinglysning. Det fulgte dog af § 23, 2. pkt, i den tidligere gældende tingbogsbekendtgørelse,at en fuldmagt skulle forevises i original ved fuldmagtshavers indlevering af et dokument tiltinglysningI den pågældende tinglysningslov er det fastsat, at den, der er berettiget til at råde over eller erklære sigom en ret over en bestemt fast ejendom, kan give en anden person fuldmagt til at udstede og anmeldedokumenter vedrørende den pågældende ret til tinglysning, herunder afgive erklæringer vedrørendeejendommen, jf. tinglysningslovens § 49 b, stk. 1.

Der kan i medfør af tinglysningslovens § 49 b, stk. 5, fastsættes nærmere regler om udformningen ogindholdet af fuldmagter, der skal indsendes til Tinglysningsretten, herunder at fuldmagten skalindeholde bl.a. oplysning om person- eller cvr-nummer på fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver samt omen længste gyldighedsperiode for fuldmagter. Regler herom er fastsat ved bekendtgørelse nr. 763 af 20.juli 2009 om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden med senere ændringer.Hverken den tidligere lovgivning om tinglysning eller den nugældende lovgivning om tinglysningindeholder regler om, at den, der i henhold til fuldmagt anmelder et dokument til tinglysning, skal haveophold eller bopæl i Danmark.Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af tingbogen, at ejendommen beliggende Vibevej 25, 2400København NV, den 3. januar 2002 er tilskødet ”Foreningen Ahlul Bait i DK”. Det fremgår endvidereaf tingbogen, at der er udstedt et ejerpantebrev til ”Foreningen Ahlul Bait i DK”, hvor ambassadørNasser Jafar Ali Jasbi er anført som meddelelseshaver, samt at ambassadør Nasser Jafar Ali Jasbi harunderpant i ejendommen.Justitsministeriet er ikke bekendt med, at der i forbindelse med tinglysning af skødet er anvendtfuldmagt.Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets besvarelse af 18. juni 2010 af spørgsmål nr. 225(Alm.del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik, hvori der nærmere erredegjort for forløbet i 2001 for erhvervelsen af ejendommen, beliggende Vibevej 25, 2400 KøbenhavnNV. En kopi af besvarelsen vedlægges”.Med venlig hilsen