Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 141
Offentligt
990865_0001.png
990865_0002.png
990865_0003.png
Ib Holm � Holbækvej 223 � 4100 RingstedTelefon 57 600 400 � e-mail:[email protected]
Ringsted den 18. april 2011TilUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Molboagtig kassetænkning.Besparelse på 1 million på en konto medfører udgifter på 6 millioner på en andenkonto.Den 11. april var det store prikkedag i SKAT og Udlændingeservice.For Udlændingeservices vedkommende skyldtes det indførelse af gebyrer på visse sager,som før havde været gebyrfri. Antallet af disse ansøgninger faldt meget voldsomt, såderfor skulle arbejdsstyrken tilpasses gebyrindtægterne.Det er i princippet i orden, at det offentlige tilpasser arbejdsstyrken efter behovet.I Udlændingeservice er det cirka 50 personer, som skal fyres.Blandt de fyrede er der bl.a. jurister i Sandholmlejren, som i dag laver sidste afhøring ogudfærdigere afgørelserne.Et lille regnestykke:En jurist til asylsagsbehandling koster brutto 30 til 40.000 pr. måned, og kan færdig-behandle 13 til 15 asylsager på en måned.En asylansøger koster omkring 24.000 kroner pr. måned for ophold på et asylcenter, samtudgifter til lægebesøg, tandlæge, administration og øvrige udgifter for samfundet.Prisen bygger på oplysninger fra 2009, som så er reguleret, dog ved jeg ikke, omsundhedsudgifter og udgifter til tolke og læger er indregnet i prisen.Se dette link:http://dk.altermedia.info/fremmede/asylprisen-en-gennemsnitlig-asylansoger-koster-det-danske-samfund-ca-250-000-kr-om-aret-01-10-09_2878.htmlI det lille regnestykke sætter vi prisen for en asylansøger til 20.000 kroner og prisen til enjurist brutto til 40.000 kr. Hvis vi forsigtigt sætter en jurists færdigbehandling af asylsagerpr. måned til 12, så lettes asylsystemet for 12 * 20.000 kr = 240.000 kr., fordiasylansøgerne hurtigere kommer gennem systemet.En jurists arbejde i en måned koster 40.000 kroner, men giver besparelse på 240.000kroner på en anden konto.Det kan med andre ord godt betale sig at udsætte fyringernelidt, og fokusere på at få sagsbehandlingstiden nedsat til et minimum. Hertil kommer så, atde menneskelige omkostninger bliver mindre, det er jo hele tiden er blevet nævnt, atventetiden traumatiserede asylansøgningerne.Nedgangen på 20% i antallet af asylansøgere i starten af 2011 er sandsynligvis kunmidlertidig.Endvidere står Danmark nu over for at skulle behandle alle de asylansøgninger, som ellersskulle været sendt retur til Grækenland, for at blive behandlet der. Normalt er det første
Ib Holm � Holbækvej 223 � 4100 RingstedTelefon 57 600 400 � e-mail:[email protected]
asylland, som skal behandle asylansøgningerne, men Grækenlands asylsystem er brudtsammen.Menneskerettighedsdomstolen har for nyligt afsagt en dom om, at man ikke må sendeasylansøgere retur til Grækenland, selv om Grækenland var første asylland. Dettemedfører, at asylansøgere, som i dag står til udsendelse til Grækenland, i stedet skal havederes asylansøgning behandlet i Danmark. Hertil kommer så alle de nye kommendesager med asylansøgere, som kommer ind i EU via Grækenland.Så længe Menneskerettighedsdomstolens dom står ved magt, skal Danmark ogsåbehandle disse asylansøgninger.Det kan nævnes, at Sverige fik sidste år 31.000 asylansøgere, men kun små 9.000 fikasyl. Hvor er de resterende 22.000 asylansøgere ? Ja en del af dem søger så om asyl iDanmark, men vi kan ikke sende dem retur til Sverige, så vi hænger på dem. En sådanasylansøger kan vi ikke udvise til Sverige, da reglerne siger, at de skal udvises tilindrejselandet i EU.Flertallet af de svenske asylansøgere er kommet ind i EU via Grækenland, men Danmarkmå ikke udvise til Grækenland, jævnfør Menneskerettighedsdomstolens dom.Så Danmark hænger på dem, og kan kun håbe på, at de hurtigt ”shopper” videre til etandet land, så en meget hurtig sagsbehandling i Danmark er vigtig.Der er mange børn af asylansøgere som taler svensk eller norsk, dvs. at familien først harsøgt asyl dem. Jeg har desværre ikke kunnet finde nogen oplysninger om, hvor mangeasylansøgere i Danmark der har Danmark som asylland nummer 2.Italien har for nyligt valgt at udstede midlertidige opholdstilladelser til en gruppe tunesiskebådflygtninge, så disse frit kan rejse rundt i EU.Måske håber Italien på, at få samme ”status” som Grækenland!Mange af disse flygtninge vil søge mod Frankrig på grund af sproglige og historiske bånd.Derfor har har Frankrig truet med at genindføre grænsekontrol, da et hvert land kan afviseindrejsende, hvis deres papirer ikke er i orden og hvis de ikke har penge nok med vedindrejsen.I stedet for at se sig blind på personaleudgifter til juristerne skulle man hellere sætte alt indpå at nedbringe sagsbehandlingstiden, for besparelsen på opholdskontoen i asyllejrenebliver 6 gange større end de nævnte personaleudgifter.Tænk hvis sagsbehandlingstiden på asylområdet kunne nedsættes til et par uger.Det vil spare det danske samfundet for rigtig mange penge.Nogle af juristerne kunne også udlånes til politiet for at hjælpe med udsendelse afpersoner, som har fået afslag.At SKAT også har meddelt masseafskedigelser forekommer ligeledes omsonst.Auktioner mod sort arbejde og andet snyd har hidtil vist sig at indbringe millionindtægter tilstaten.
Ib Holm � Holbækvej 223 � 4100 RingstedTelefon 57 600 400 � e-mail:[email protected]
I overskriften skriver jeg ”molboagtig”, men det kan jo være, at nogle medlemmer afudvalget ikke er gamle nok til at kende molbohistorierne. Derfor vises nedenfor en at demest kendte molbohistorier.Mols er et område i den sydlige del af Djursland på Jyllands østkyst.Befolkningen på Mols hedder molboer.

Storken i Kornmarken.

En sommer, da kornet stod højt på marken, havde molboerne fået besøg af en stork.Den havde fået den grimme vane at spankulere frem og tilbage på deres mark for at fangefrøer. Og det var jo en slem historie, for molboerne var meget bange for, at den skulletrampe al kornet ned på marken.De talte længe sammen frem og tilbage om, ... ... hvordan de skulle få den jaget bort.Til sidst blev de enige om, at hyrden skulle gå ind i kornet og drive storken ud.Men lige da han stod og skulle gå ind i kornet, opdagede de, at han havde sådan noglestore og brede fødder, og så blev de bange for, at han skulle træde mere korn ned endstorken.Dér stod de - . Endelig fik en af dem en god idé! han foreslog, at man skulle bære hyrdenind på marken, så kunne han da ikke træde kornet ned.Det syntes de alle var et godt råd. De gik derfor hen og løftede markleddet af og sattehyrden op på det; ... .. og så bar otte mand ham ind i kornet, for at han kunne jage storkenud.På den måde trådte hyrden ikke spor korn ned med sine store fødder.Flere molbohistorier kan læses påhttp://www.molbohistorier.net/
Udvalgsmedlemmerne er velkommen til at gendigte historien til at foregår i april 2011, ogdenne gang ikke på Mols, men i København.Med venlig hilsenIb Holm