Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 14
Offentligt
Til
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og IntegrationDokumenttype
RapportDato
Oktober 2010
INTEGRATIONSMINISTERIETUNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
INTEGRATIONSMINISTERIETUNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
RambøllHannemanns Allé 53DK-2300 København ST +45 5161 1000F +45 5161 1001www.ramboll-management.dk
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
INDHOLD
1.1.11.21.32.2.12.22.32.42.53.3.13.23.34.4.14.24.34.44.54.65.5.15.25.35.46.7.7.17.1.17.1.27.1.37.27.3
IndledningResuméOm greencard-ordningenOm undersøgelsenGreencard-indehavernes status på det danskearbejdsmarkedBeskæftigelse blandt greencard-indehavereJob og brancherOphold og jobsøgningLøn og arbejdsvilkårOpsummeringUddannelse og sproglige kompetencerUddannelseSproglige færdighederOpsummeringTrivsel, familie og fremtid i DanmarkGreencard-indehavernes tilfredshed med tilværelsen iDanmarkFritidFamiliens tilfredshed med tilværelsen i DanmarkÆgtefællens beskæftigelseFremtiden for greencard-indehavereOpsummeringGreencard-indehavernes syn på greencard-ordningenog ansøgningsprocessenMotivation og forventningerKendskab til greencard-ordningenAnsøgningsprocessenOpsummeringArbejdsgivernes vurdering af greencard-ordningenMetoder og datakilderSpørgeskemaundersøgelseUndersøgelsens respondentgrundlagDataindsamlingSvarprocent og frafaldFokusgruppeinterviewTelefoninterviews med virksomheder ogarbejdsgiverorganisationer
1246779111315171720212323252628293032323434363739393939404141
Bilag 1 – Supplerende figurer
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
1
1.
INDLEDNINGGreencard-ordningen blev oprettet i 2007 med henblik på at styrke tilgangen af kvalificeret uden-landsk arbejdskraft til det danske arbejdsmarked. Greencard-ordningen er et supplement til demere generelle ordninger med arbejdstilladelser, bl.a. beløbsordningen, positivlisten og koncern-ordningen. Greencard-ordningen adskiller sig fra de øvrige ordninger ved, at ansøgerne ikke skalhave et ansættelsestilbud på forhånd, og at der ikke stilles krav til den konkrete beskæftigelse.Greencard-indehavere indgår således som en del af arbejdsudbuddet i Danmark.I denne rapport præsenterer Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) resultaterne afen undersøgelse af greencard-ordningen i Danmark1. Undersøgelsen er gennemført i periodenapril til september 2010. Undersøgelsen er udarbejdet for Integrationsministeriet. Afrapporterin-gen baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt personer, som fik tilkendt greencard i2008 eller 2009, og på undersøgelsestidspunktet var bosiddende i Danmark2. Greencard-indehavere, som enten ikke er rejst til landet, eller som er rejst ud af landet igen, deltagerikkeiundersøgelsen.Tal fra Udlændingeservice viser, at 27 pct. af de personer, som modtog et greencard i 2008 og2009, endnu ikke var registreret i CPR pr. medio 2010. Dette tyder på, at de aldrig er indrejst iDanmark eller kun har opholdt sig kortvarigt i Danmark for så at forlade landet igen. Dette er il-lustreret i Figur 1.Figur 1 Andel af CPR-registrerede udlændinge, der fik greencard i 2008 og 2009
27%
Ikke registreret i CPRRegistreret i CPR
73%
Note: Total population udgør 1.276 personer, som fik greencard i 2008 og 2009. Data er kørt op mod CPR- registeret pr. medio 2010.Kilde: Udlændingeservice.
En stor del af respondenterne var allerede bosat i Danmark, da de søgte og modtog deres green-card. Dette forhold kan være af betydning for enkelte dele af undersøgelsen, da et længere for-udgående ophold i Danmark kan betyde, at den enkelte greencard-indehaver kan forventes athave en mere positiv indstilling til det danske samfund, greencard-ordningen, det danske ar-bejdsmarked m.v. En greencard-indehaver, som enten ikke er rejst til landet eller som er udrejst,kan muligvis have en anden indstilling.
1
De greencard-indehavere, der er omfattet af nærværende undersøgelse, er omfattet af greencard-ordningen efter 1. juli 2008 og har
alle fået deres tilladelse, da det var muligt at opnå en tilladelse gældende i 3 år. De vil således have mulighed for at søge arbejde i alle3 år (reelt dog 2 år, hvis de har planer om at søge og opnå en forlængelse).2
Spørgeskemaundersøgelsens svarprocent er på 60. Ud over spørgeskemaundersøgelsen er der gennemført to fokusgrupper med
greencard-indehavere og 15 interview med henholdsvis enkeltvirksomheder og arbejdsgiverorganisationer.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
2
1.1
ResuméUndersøgelsen af greencard-ordningen skal grundlæggende give svar på, om greencard-ordnin-gen fungerer som redskab til at tiltrække og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Detfordrer, at ordningen er tilgængelig for potentielle ansøgere, at den efterkommer et behov blandtvirksomheder og ansøgere, at greencard-indehaverne finder beskæftigelse i Danmark – og atgreencard-indehaverne og deres familier mestrer omstillingen til livet i Danmark. Herunder givervi et kort overblik over undersøgelsens vigtigste resultater.De fleste finder beskæftigelse og er tilfredse med arbejdsvilkår og lønHovedparten af greencard-indehaverne, nærmere bestemt 72 pct., er i arbejde, og hovedpartener i fuldtidsbeskæftigelse3(se Figur 2). Adgangen til arbejdsmarkedet er primært opnået gennemforbindelser til bekendte, mens brugen af formelle rekrutteringskanaler er begrænset. Størstede-len af greencard-indehaverne er tilfredse med deres arbejdsvilkår i forhold til både arbejdstid ogløn.… men kvalifikationerne udnyttes ikke optimaltSelv om greencard-indehaverne trives i Danmark, og hovedparten har fundet beskæftigelse, erder dog også udfordringer. Der er således lidt over en fjerdedel, som endnu ikke har fundet etjob i Danmark. Ser man nærmere på de ca. tre fjerdedele, som er i job, er der mange, som ar-bejder på deltid i job og brancher, som ikke matcher deres kompetencer. Ca. 43 pct. af green-card-indehavere arbejder som ufaglærte (se Figur 2). Særligt kinesiske og vestlige greencard-indehavere har succes med at finde arbejde, hvor de anvender deres højeste uddannelse, hvor-imod pakistanere, indere og afrikanere typisk arbejder i ufaglærte job. At der er mange green-card-indehavere, der har et ufaglært arbejde, afspejles også i det forhold, at en del greencard-indehaverne er beskæftiget i restaurationsbranchen, rengøringsbranchen samt i industrien. Bran-cher, der traditionelt tilbyder jobs til ufaglærte, hvad der i sagens natur ikke matcher greencar-dindehavernes formelle uddannelsesniveau. Det skal dog understreges, at disse brancher ogsåbeskæftiger en del greencard-indehavere, som anvender deres højeste uddannelse.Figur 2 Arbejdsmarkedsstatus for greencard-indehavere i Danmark
28%43%
Ufaglært arbejdeArbejde med brug afuddannelseLedig
29%
Note: N = 301"Arbejde med brug af uddannelse" omfatter en række stillingstyper indenfor akademisk arbejde, ingeniørfaget, IT, økonomi,salg/indkøb og markedsføring (for mere information se Figur 6).
Forklaringen kan være utilstrækkelige sprogkundskaberDet er omkring halvdelen af greencard-indehaverne, som ikke har formelle sproglige kompeten-cer i dansk. Der er dog ikke en entydig sammenhæng mellem sproglige færdigheder i dansk og3
Ud fra jobindsats.dk kan vi se, at 49 greencard-indehavere var beskæftiget i 2008 og 544 greencard-indehavere var beskæftiget i
2009 i Danmark. Vi kender ikke tallene fra undersøgelsesperioden i 2010: http://www.jobindsats.dk/sw9795.asp
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
3
graden af ledighed i spørgeskemaundersøgelsen. Billedet er dog anderledes, når man taler medgreencard-indehaverne. Deltagerne i de to fokusgrupper understregede vigtigheden af at læredet danske sprog – ikke mindst i forbindelse med at søge job og få adgang til arbejdsmarkedet.Det er også deltagernes vurdering, at manglende evne til at tale dansk er hovedforklaringen på,at de ikke får de job, deres uddannelse ellers berettigede til. Flere greencard-indehavere fortæl-ler, at de ved at starte i et ufaglært arbejde lærte sig danskkundskaber, der efterfølgende varmed til at sikre dem et job, hvor de kunne anvende deres højeste uddannelse.Greencard-indehavere trives i Danmark – og ønsker at bliveUndersøgelsen viser, at greencard-indehaverne overordnet set er tilfredse med tilværelsen iDanmark. Tilfredsheden skyldes i høj grad serviceydelserne i det danske velfærdssystem, hvorgreencard-indehaverne fx fremhæver børnenes mulighed for at gå i skole. Et andet positivtaspekt ved tilværelsen i Danmark er vilkårene på arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøet, medarbejder-involvering og medbestemmelse tiltaler den udenlandske arbejdskraft. Dette positive billede aftilværelsen i Danmark er ikke kun afgrænset til de greencard-indehavere, som har fået job iDanmark. Nok er den beskæftigede del af greencard-indehaverne mest tilfredse med det nye liv,men også de ledige er glade for at bo i Danmark. Den positive vurdering gælder ikke kun på kortsigt. Hovedparten har et ønske om at blive i Danmark og etablere sig på langt sigt.Familierne er faldet tilUndersøgelsen viser videre, at den tredjedel af greencard-indehaverne, som har familie med tilDanmark, generelt er faldet til. Langt hovedparten af greencard-indehaverne giver udtryk for, atfamiliemedlemmerne er tilfredse med at bo i Danmark. Ikke overraskende er synet på tilværelsenafhængig af, om ægtefællen har fundet job. Har ægtefællen job, er vurderingen af livet i Dan-mark mere positiv. Trods det generelt positive billede af familiernes trivsel, slås familierne medat lære det danske sprog, afkode de sociale omfangsformer og sikre børnene en god start i sko-len.Tilfredsstillende ansøgningsprocesAnsøgningsskemaet er nemt at udfylde. De fleste tilkendegiver også, at de har fået hurtigt svarpå ansøgningen. Der er dog en femtedel, som har oplevet sagsbehandlingstiden som lang, hvilketimidlertid kan hænge sammen med, at Udlændingeservice i disse tilfælde har manglet relevantedokumenter, hvilket har forlænget sagsbehandlingstiden.Rammer virksomhedernes behovUndersøgelsen belyser også, hvordan de virksomheder, der skal ansætte udenlandsk arbejds-kraft, vurderer ordningen. Både enkeltvirksomheder og arbejdsgiverorganisationer giver udtrykfor, at der er behov for en ordning, der supplerer forskerordningen og ikke stiller de håndfastekrav som beløbsordningen. Flere virksomheder fremhæver, at greencard-indehavere bliver ennaturlig del af arbejdsudbuddet på det danske arbejdsmarked. At de udenlandske arbejdstagere imange tilfælde befinder sig i Danmark og har tilladelse til at arbejde gør, at de i højere grad kanindgå i virksomhedernes rekruttering på lige fod med danske arbejdstagere, end hvis de skullerejse fra deres hjemland.… men kendskabet til ordningen er begrænsetGreencard-ordningen står ikke øverst på virksomhedernes dagsorden. Det viser både interviewsmed arbejdsgiverorganisationer og virksomheder. Omkring halvdelen af de adspurgte virksomhe-der, der allerede har en eller flere greencard-indehavere ansat, fortæller, at de har et meget be-grænset kendskab til ordningen, og at de i mange tilfælde ikke er klar over, hvilket opholds-grundlag deres udenlandske arbejdstager har. Hvis blot virksomhederne får adgang til den rele-vante arbejdskraft, kan det begrænsede kendskab have mindre betydning. På den anden side erder risiko for, at ordningen anvendes i mindre omfang end den potentielt kunne.Behov for tilpasningerSom nævnt er det generelle indtryk, at virksomhederne ser greencard-ordningen som et velegnetog fleksibelt instrument – om end det konkrete kendskab er begrænset. Særligt arbejdsgiveror-ganisationerne peger på, at ordningen fremover kan justeres, så den i endnu større omfang imø-dekommer virksomhedernes behov. Relevante tilpasninger kunne omfatte justeringer i pointmo-dellen, således at uddannelse og erhvervserfaring tillægges endnu større vægt.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
4
Undersøgelsen har således generelt tegnet et billede af en ordning, der værdsættes af greencard-indehaverne og imødekommer et behov hos arbejdsgiverne. Den primære udfordring i relation tilordningens formål er, at mange greencard-indehavere ikke finder et arbejde, som svarer til dereskompetencer samt at en stor del af de tildelte greencard ikke bliver benyttet.
KARAKTERISTIK AF GREENCARD-INDEHAVEREUndersøgelsen viser, at hovedparten af greencard-indehaverne i Danmark ermænd.Størstedelen erunder 40 årog kommer i overvejende grad fra entenPakistan, Indien el-ler Kina.Hovedparten erugifte,og kunen tredjedel har familie med til Danmark.Omkring halvdelen af greencard-indehaverne i undersøgelsen harboet i Danmark i over36 mdr.Forklaringen er i høj grad, at ca. halvdelen harhaft tidligere lovligt ophold iDanmark,som ligger før deres erhvervelse af greencard. Dette tidligere lovlige opholdhar hovedsageligt været begrundet iuddannelse i Danmark,enten fordi greencard-indehaverne har studeret på en lang videregående uddannelse, været ansat som ph.d.,forsker eller på anden vis har haft studieophold i Danmark.Langt hovedparten af de beskæftigede greencard-indehavere har haftderes nuværendejob i under et år.Greencard-indehaverne er beskæftiget nogenlundeligeligt i store, mel-lemstore og små virksomheder.Hovedparten af greencard-indehaverne bor iBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjæl-land.Tilsammen er det kun knap en femtedel, som bor i Beskæftigelsesregion Syddan-mark, Midtjylland og Nordjylland.Note: Samtlige figurer, der illustrerer de karakteristika, der beskrives i boksen, findes i bilaget.
1.2
Om greencard-ordningenRegeringen har siden 2006 haft et øget fokus på at rekruttere og fastholde udenlandsk arbejds-kraft. I 2007 indførte man således greencard-ordningen. Ordningen trådte i kraft den 10. oktober2007 og gav udlændinge mulighed for at tage ophold i Danmark i 6 måneder, uden at de på for-hånd behøver at have et konkret job.I forbindelse med regeringens jobplan i februar 2008 besluttede man sig for yderligere at smidig-gøre adgangen til at søge beskæftigelse i Danmark for udlændinge med gode kvalifikationer ogkompetencer. Dette skete bl.a. ved udvidelse af greencard-ordningen. Ordningen trådte i kraft 1.juli 2008 og gav udlændinge mulighed for at søge og efterfølgende arbejde her i landet. Endvide-re blev den periode, hvor den pågældende kan opholde sig her i landet udvidet til 3 år. Fra an-søgninger indgivet fra og med d. 26. marts 2010 blev opholdsperioden justeret, så der nu med-deles tilladelse for en periode på 18 måneder første gang.Med en opholdstilladelse efter greencard-ordningen har indehaveren i princippet mulighed for atsøge arbejde lige så længe tilladelsen er gyldig. Dog er det i forbindelse med en ansøgning omforlængelse en betingelse, at udlændingen har haft arbejde af et vist omfang i omkring 12 måne-der. Derfor kan det spille en rolle, hvornår man finder arbejde, men i princippet har man mulig-hed for at søge i hele perioden. Ens mulighed for forlængelse kan dog blive afskåret, hvis betin-gelsen om fast beskæftigelse af et vist omfang ikke er opfyldt.Greencard-ordningen er – jf. det engelske navn – inspireret af amerikanske og canadiske erfarin-ger med særlige arbejdstilladelser til velkvalificerede udlændinge, som kan gøre fyldest på deområder på arbejdsmarkedet, hvor der ikke findes tilstrækkeligt med danske specialister. Kon-
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
5
kret er ordningen skruet sammen som et pointsystem, hvor der gives midlertidig opholdstilladel-se, hvis en udlænding opnår minimum 100 point inden for følgende dimensioner:•Uddannelse:Hvor der gives point for udlændingens uddannelsesniveau, med mulighed forbonuspoint, hvis uddannelsen er afsluttet på et globalt anerkendt universitet.Sprog:Hvor der gives point for sprogfærdigheder, enten på grundlag af aflagte sprogprøver iengelsk, tysk, dansk, svensk og norsk, eller ved at udlændingen kan dokumentere at havehaft ovennævnte sprog som arbejdssprog i mindst ét år, eller har gennemført mindst ét årsstudier på en videregående uddannelse på engelsk, tysk, dansk, svensk eller norsk.Arbejdserfaring:Hvor der gives point for arbejdserfaring – med særlige point hvis ansøgerenhar kvalifikationer inden for den såkaldte positivliste.Tilpasningsevne:Hvor der gives point for i mindst ét år at have deltaget i en videregåendeuddannelse afsluttet med eksamen, eller have haft lovligt opholds- og arbejdstilladelse i etEU/EØS-land eller Schweiz.Alder:Hvor yngre ansøgere får flere point end ældre ansøgere i forhåndsdefinerede alderska-tegorier.
•
•
•
•
Der er tale om to grupper af udlændinge, som har opnået opholdstilladelse under greencard-ordningen. Den ene gruppe er de udlændinge, som har fået et greencard, men ikke pt. er bosat iDanmark. Den anden gruppe er udlændinge, som er flyttet til Danmark eller allerede var i Dan-mark på andet lovligt ophold, fx tidligere studieophold. En oversigt af de forskellige mulighederfor en udlænding, der får tilkendt et greencard, kan ses i Figur 3. Når en udlænding modtager etgreencard kan vedkommende således rejse til Danmark for at blive CPR-registreret og finde siget job. Eller som lidt under en tredjedel har gjort, vælge ikke at lade sig CPR-registrere i Dan-mark enten fordi vedkommende ikke er rejst til Danmark eller fordi vedkommende kun kortvarigthar opholdt sig i Danmark.Figur 3 Oversigt af de forskellige muligheder for en udlænding, der får tilkendt et greencard
I job
CPR-registreret iDanmark - dvs.indrejst og bosatUdlændingmodtagergreencardIkke CPR-registreret iDanmark
Jobsøgende
Aldrig indrejst iDanmark
Indrejst, men aldrigCPR-registreret (fxrejst ud af landetigen)
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
6
1.3
Om undersøgelsenFormålet med nærværende undersøgelse af greencard-ordningen er, dels at tilvejebringe videnom, hvordan det går greencard-indehavere i Danmark, dels at belyse tilfredsheden med ordnin-gen blandt arbejdsgivere, der har erfaring med greencard-indehavere.Mere konkret giver undersøgelsen svar på:•Tilfredsheden med ansøgningsprocessen:Fungerer ansøgningsprocessen hensigtsmæssigt?Er den gennemskuelig?Tilfredsheden med ordningen:Oplever arbejdsgiverne, at de kan opnå kvalificeret arbejds-kraft gennem greencard-ordningen? Fungerer ordningen hensigtsmæssigt i ansøgernes per-spektiv?Udnyttelsen af ordningen:I hvilket omfang udnyttes opholdstilladelsen, opnår ansøgerne be-skæftigelse, som svarer til deres kvalifikationer, og opnås beskæftigelsen inden for de områ-der, hvor der er mangel på arbejdskraft?Oplevelsen af tilværelsen i Danmark:Oplever greencard-indehaverne i Danmark, at de ogderes familier falder til? Knyttes sociale kontakter til danskere uden for arbejdslivet? Hvad erfremtidsplanerne i Danmark?
•
•
•
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
7
2.
GREENCARD-INDEHAVERNES STATUS PÅ DET DANSKE ARBEJDS-MARKEDDenne undersøgelse har til formål at belyse, hvordan det går med greencard-indehavere i Dan-mark, og hvordan virksomheder, der har erfaring med greencard-indehavere, vurderer ordnin-gen. Vi har i analysen bevaret dette todelte perspektiv således, at det første og primære analy-seafsnit har et perspektiv med fokus på greencard-indehavere, mens det andet analyseafsnit haret perspektiv med fokus på virksomhederne4.Første analysedel er inddelt i fire afsnit: Der indledes med nærværende afsnitGreencard-indehavernes status på det danske arbejdsmarked,hvor vi præsenterer de resultater, der relate-rer sig til arbejdsmarkedet, herunder beskæftigelsesgrad, jobsøgningsprocedure, lønforhold,branchefordeling mv. Derefter følger afsnittetUddannelse og sproglige færdigheder,der har fo-kus på greencard-indehavernes uddannelsesniveau, brug af uddannelse, sproglige færdighedermv. Så følger afsnittetTrivsel, familie og fremtid i Danmark,hvor vi præsenterer de resultater,der relaterer sig til greencard-indehaverne og de herboende familiers tilfredshed med tilværelsenog ønsker for fremtiden. Til sidst følger afsnittetGreencard-indehavernes syn på greencard-ordningen og ansøgningsprocessen,hvor vi præsenterer de resultater, der omhandler greencard-indehavernes motivation, forventninger og kendskab til ordningen, vurdering af ansøgningspro-cessen mv.Anden analysedel består af afsnittetArbejdsgivernes vurdering af greencard-ordningen.Dette af-snit har fokus på virksomhedernes generelle kendskab og holdninger til ordningen suppleret medde interviewede arbejdsgiverorganisationers vurdering af ordningen og forslag til forbedringer.
2.1
Beskæftigelse blandt greencard-indehavereEt greencard giver indehaveren mulighed for at tage til Danmark og søge arbejde, og ordningenkræver således ikke, at den udenlandske arbejdstager har opnået beskæftigelse, inden vedkom-mende rejser til Danmark. Dette betyder, at der kan være stor variation i, om greencard-indehaverne får job på det danske arbejdsmarked og om de får job, der matcher deres kvalifika-tioner, hvilke typer af job de varetager mv. Et af omdrejningspunkterne for denne undersøgelseer derfor, hvordan det går greencard-indehavere på arbejdsmarkedet i Danmark. Dette belyser vii nærværende afsnit. Afsnittet indledes med en overordnet opgørelse over beskæftigelsesgradenblandt greencard-indehavere i Danmark, mens vi i de efterfølgende afsnit indsnævrer fokus tilhenholdsvis job og brancher, ophold og jobsøgning samt løn og arbejdsvilkår.Ud fra undersøgelsen kan vi se, at hovedparten af greencard-indehaverne er i beskæftigelse.Som man kan se i Figur 4, er hovedparten, svarende til 72,4 pct., i beskæftigelse. Der er dog lidtvariation i, hvor mange timer greencard-indehaverne arbejder. Af de beskæftigede greencard-indehavere arbejder hovedparten på fuld tid (30 timer eller mere om ugen), mens en mindre delarbejder på deltid (10-29 timer ugentligt). Ganske få arbejder mindre end 10 timer ugentligt. Derer således omkring en fjerdedel af greencard-indehaverne, der er ledige. Når vi ser på, hvordanarbejdstiden fordeler sig i forhold til oprindelsesland/kontinent, viser det sig, at der ingen mar-kante forskelle er mellem oprindelsessted, og om der er tale om en fuldtidsansættelse, deltidsan-sættelse eller ledighed i Danmark. Den eneste nationalitet, som skiller sig lidt ud, er inderne,hvor lidt over halvdelen er i fuldtidsbeskæftigelse, hvorimod de resterende nationaliteter i grovetræk fordeler sig med ca. 1/3 i fuldtidsansættelse, ca. 1/3 i deltidsansættelse og ca. 1/3, der erledige5.Af de tre store nationaliteter af greencard-indehavere - indere, pakistanere og kinesere – skillerkineserne sig ud ved, at hovedparten anvender deres uddannelse i deres job. Pakistanere og in-dere arbejder derimod hovedsageligt i ufaglærte job. Greencard-indehavere fra afrikanske lande4
Den første analyse baserer sig primært på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen suppleret med viden genereret via fokusgrup-
peinterview med greencard-indehavere. Den anden analysedel baserer sig på interview med virksomheder og arbejdsgiverorganisatio-ner.5
Se Figur 52 i bilaget.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
8
skiller sig ligeledes ud ved primært at arbejde ufaglært, hvorimod hovedparten af greencard-indehavere fra Australien, Nordamerika, Sydamerika og Europa (uden for EU/EØS) anvender de-res uddannelse i deres job6. Det betyder alt i alt, at der er stor forskel på, hvilke nationaliteterder har størst succes med at finde et arbejde, hvor deres uddannelseskvalifikationer er efter-spurgte.
Figur 4: Arbejdsmarkedsstatus blandt greencard-indehavere i Danmark (pct.)
Arbejder på fuld tid (30timer eller mere om ugen)Arbejder på deltid (10-29timer om ugen)40,2I arbejde mindre end deltid(mindre end 10 timer iugen)2,05,0Er i arbejde, men ermidlertidigt sygemeldtLedig
27,6
25,2
Note: N = 301.Spørgsmålsformulering: Hvad er din status på arbejdsmarkedet?
I undersøgelsen har greencard-indehaverne vurderet graden af brug af deres højeste uddannelsei deres job. For at undersøge om der er sammenhæng mellem ugentlig arbejdstid og brug af ud-dannelse, har vi i Figur 5 koblet disse spørgsmål. Som det fremgår af figuren, er der en tendenstil, at de greencard-indehavere, der arbejder fuld tid, vurderer, at de bruger deres højeste ud-dannelse. Omvendt vurderer hovedparten af dem, der arbejder deltid eller mindre end deltid, atde ikke bruger deres uddannelse. Dette kan ses som udtryk for, at de greencard-indehavere, derarbejder mindre end 29 timer om ugen, ikke varetager job, der svarer til deres uddannelses-mæssige kvalifikationer.
6
Se Figur 53 i bilaget.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
9
Figur 5: Andel beskæftigede i forhold til anvendelse af deres højeste uddannelse
I arbejde mindre enddeltid (mindre end 10timer i ugen)Arbejder på deltid(10-29 timer omugen)Arbejder på fuld tid(30 timer eller mereom ugen)
66,7%33,3%
71,6%28,4%Bruger ikke uddannelseBruger uddannelse36,4%63,6%
0% 20% 40% 60% 80%Note: N = 210 (kun beskæftigede).Spørgsmålet om brug af højeste uddannelse er kodet som "I høj grad "og "I nogen grad" = bruger uddannelse, og "I mindre grad" og"Slet ikke" = bruger ikke uddannelse.
2.2
Job og brancherGreencard-ordningens formål er at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Der er dog samtidig ikkenoget i ordningen, der forbyder greencard-indehavere i at tage et ufaglært arbejde. For at få ind-sigt i, hvilke typer af job greencard-indehaverne varetager, blev de respondenter, der er i be-skæftigelse, bedt om at oplyse, hvilket job de har i Danmark. Det skal bemærkes, at det er over80 pct. af greencard-indehaverne i undersøgelsen, der er bosiddende i Beskæftigelsesregion Ho-vedstaden & Sjælland, hvilket betyder at tallene primært afspejler hovedstadsområdet. Resulta-tet kan ses i Figur 6.Undersøgelsen viser, at ca. 60 pct. af de beskæftigede greencard-indehavere varetager et ufag-lært arbejde, hvorimod det er ca. 40 pct., der varetager et arbejde, hvor der anvendes uddannel-seskompetencer. De er kategoriseret som "akademisk arbejde", "ingeniører og it" og "økonomi,salg/indkøb og markedsføring".Et væsentligt spørgsmål er, om de beskæftigede greencard-indehavere varetager job inden forde områder af arbejdsmarkedet, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft. En måde at vurderedette på, er ved at forholde beskæftigelsen blandt greencard-indehavere med de oplysninger, derfindes iArbejdsmarkedsbalancen- et statistisk opgørelse over udbud og efterspørgsel på ar-bejdskraft - som Arbejdsmarkedsstyrelsen offentliggører halvårligt7. Arbejdsmarkedsbalancen gi-ver information om jobmulighederne i de enkelte beskæftigelsesregioner, herunder hvilken typearbejdskraft der er efterspørgsel på. Hvis man ser specifikt på Beskæftigelsesregion Hovedstaden& Sjælland, kan man se, at der er efterspørgsel på personer, der kan varetage akademisk arbej-de, ingeniører og it-specialister samt merkantile specialister. Det vil sige, at ca. 40 pct. af de be-skæftigede greencard-indehavere varetager job inden for disse mangelområder på det danskearbejdsmarked.
7
Se http://www.ams.dk/Ams/Balance.aspx: De vigtigste data, som ligger til grund for Arbejdsmarkedsbalancen, er ledighedsdata, da-
ta om virksomhedernes rekrutteringssituation, data om jobåbninger i virksomhederne samt data om beskæftigelse. Arbejdsmarkeds-balancen dannes ved at sammenholde disse forskellige datatyper for hver beskæftigelsesregion.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
10
Figur 6: Stilling i Danmark (pct.)
Ufaglært arbejde10,6Akademisk arbejde
14,4
15,7
59,3
Ingeniør og IT
Økonomi, salg/indkøb ogmarkedsføring
Note: N = 216 (kun beskæftigede)."Ved ikke" = 2 respondenter."Akademisk arbejde" = inkluderer ph.d.-studerende/forsker, læge, tandlæge og undervisning.Der er tale om rekodede kategorier med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen.Spørgsmålsformulering: Hvilket job har du i Danmark?
Rambøll har ligeledes afdækket greencard-indehavernes branchemæssige fordeling, hvilket er il-lustreret i Figur 7. Denne viser, at greencard-indehaverne primært er beskæftiget inden for firebrancher; nemlig Hoteller og restauranter, Rengøring og anden operationel service, Industri ogInformation og kommunikation. Mindre andele greencard-indehavere arbejder inden for bran-cherne Sundhed og socialvæsen, Undervisning, Finansiering og forsikring, Kultur, fritid og andenservice og Vidensservice.Af de fire brancher, der beskæftiger flest greencard-indehavere, er særligt de tre førstnævntebrancher, hvor arbejdskraften traditionelt er ufaglært. Dette stemmer godt overens med, at un-dersøgelsen viser, at omkring en tredjedel af de beskæftigede greencard-indehavere varetagerufaglært arbejde. Da de tre brancher tilsammen indeholder ca. 60 pct. af respondenterne, bety-der det dog, at en stor del af greencard-indehaverne også varetager stillinger, hvor de bruger de-res højeste uddannelse i disse brancher.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
11
Figur 7: Branche (pct.)
2,32,32,83,7
Hoteller og restauranter7,0Rengøring og anden operationel service21,5IndustriInformation og kommunikation
3,7Sundhed og socialvæsen7,0UndervisningFinansiering og forsikringKultur, fritid og anden serviceVidensservice16,4Andre brancherUoplyst aktivitetNote: N = 214 (kun beskæftigede)."Ved ikke" = 4 respondenter.Andre brancher = Landbrug, skovbrug og fiskeri, Råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, Bygge og anlæg, Offentlig administration.Spørgsmålsformulering: I hvilken branche arbejder du?
20,612,6
2.3
Ophold og jobsøgningI relation til status på arbejdsmarkedet – altså om greencard-indehaveren er beskæftiget ellerledig – kunne en hypotese være, at jo længere tid en greencard-indehaver har opholdt sig iDanmark, jo nemmere har vedkommende ved at finde beskæftigelse. Denne undersøgelse pegerdog på, at der ikke er en entydig sammenhæng. Som det fremgår af Figur 8 er der ikke stor for-skel på andel ledige og beskæftigede blandt de greencard-indehavere, der har været her mereend 36 mdr. Faktisk er der en ganske lille overvægt af greencard-indehavere, der har været iDanmark i mere end 36 mdr., der er ledige.
Figur 8: Længden af ophold i Danmark for beskæftigede eller ledige (pct.)
Over 36 mdr.7,29,67,219,324,123,910,84,10Note: N = 301.Spørgsmålsformulering: Hvor lang tid har du boet i Danmark?
50,643,1
19-36 mdr.
13-18 mdr.
LedigBeskæftiget
6-12 mdr
Under 6 mdr.
10
20
30
40
50
60
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
12
Det samme gør sig gældende, når man sammenholder greencard-indehavernes status på ar-bejdsmarkedet med disses erfaring fra Danmark qua tidligere uddannelse eller andet lovligt op-hold i Danmark. Også her kunne man have forestillet sig, at der ville være en beskæftigelses-mæssig fordel i at have taget en uddannelse eller have haft andet lovligt ophold i Danmark forudfor erhvervelse af greencard. Som Figur 9 viser, er dette dog ikke tilfældet. Kigger man på ande-len af ledige og beskæftigede greencard-indehavere, der har afsluttet en 2-årig masteruddannel-se i Danmark, er det stort set den samme andel. Anskuer man andelen af greencard-indehavere,der ikke tidligere har taget en uddannelse eller haft andet lovligt ophold, viser nogenlunde sam-me tendens sig. Her er der dog lidt flere greencard-indehavere, der er i beskæftigelse, end der erledige.
Figur 9: Studeret eller har haft andet lovligt ophold i Danmark (pct.)
Ja, afsluttet 1-årigmasteruddannelseJa, afsluttet 2-årigmasteruddannelseJa, som ph.d.-studerende/forskerJa, har haft andet lovligt opholdi DanmarkNej0Note: N = 301.
8,41,839,838,57,22,86,08,338,648,6102030405060LedigBeskæftiget
Spørgsmålsformulering: Har du tidligere studeret på en lang videregående uddannelse i Danmark eller haft lovligt ophold i Danmark?
Der er i Danmark en række muligheder for at formidle kontakt mellem udenlandske arbejdstage-re og danske arbejdsgivere, herunder websitet www.workindenmark.dk, Workindenmark centre,private rekrutteringsbureauer mv. Denne undersøgelse viser dog, at det er de færreste green-card-indehavere, der har benyttet sig af disse rekrutteringskanaler. Kun ganske få greencard-indehavere har fået job gennem kontakt til enten et privat rekrutteringsbureau eller et jobcen-ter/Workinddenmark center. Dette er illustreret i Figur 10.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
13
Figur 10: Veje til beskæftigelse
Jeg havde en bekendt som formidlede kontakt tilvirksomheden15,3%1,4%Jeg søgte via et stillingsopslag
6,5%
42,6%
Jeg fandt virksomheden via internettet
15,3%
Jeg kontaktede et privat rekrutteringsbureau somformidlede kontakt til virksomhedenJeg kontaktede et jobcenter eller et Workindenmarkcenter, der formidlede kontakt til virksomheden19,0%Andet
Note: N = 216 (kun beskæftigede)."Ved ikke" = 2 respondenter.Spørgsmålsformulering: Hvordan fik du dit nuværende job?
Lidt under halvdelen af de beskæftigede greencard-indehavere har fået deres nuværende jobgennem en bekendt, der formidlede kontakt til virksomheden. En mindre andel søgte stillingenvia et opslag eller fandt virksomheden via internettet.De greencard-indehaverne, der har svaret ”Andet” til dette spørgsmål, blev i spørgeskemaet bedtom at uddybe deres svar. Der er tre årsager, der går igen som forklaring på, hvordan de fik de-res job: Mange tog personlig kontakt til virksomheden og fremlagde deres cv, andre havde tidli-gere arbejdet i samme virksomhed som vikar/praktikant/student eller i virksomhedens udenland-ske afdeling, og en tredje gruppe fik jobbet som resultat af personligt netværk.Samlet set kan man udlede, at mange greencard-indehavere får job gennem deres netværk. Det-te stemmer overens med resten af det danske arbejdsmarked, hvor det netop er netværk, der erden hyppigste årsag til, at folk kommer i beskæftigelse. Dette stemmer godt overens med detfaktum, at en stor del af greencard-indehaverne i undersøgelsen har været i landet i over 36mdr.
2.4
Løn og arbejdsvilkårDer er ikke et decideret lønkrav forbundet med ansættelse af en greencard-indehaver, dog skalman som arbejdsgiver overholde de sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det er derfor interes-sant at undersøge lønniveauet blandt greencard-indehaverne. Som man kan se i Figur 11, tjenerlidt under halvdelen af de greencard-indehavere, der er i beskæftigelse, under 200.000 kr. årligt.En tilsvarende andel tjener 200.000-349.999 kr., mens en mindre andel tjener 350.000-449.000kr. Kun meget få tjener mere end 450.000 kr. årligt. Når man undersøger lønnen i forhold til, omder er tale om fuldtidsarbejde eller deltidsarbejde, viser det sig som ventet, at det er langt stør-steparten, der arbejder på deltid, som har en årsløn under 200.000 kr.8
8
Se Figur 51 i bilaget.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
14
Figur 11: Årlig indkomst før skat (inklusivpension) (pct.)
1,6
2,2
0,5
15,140,5
Under 200.000 kr.200.000 - 349.999 kr.350.000 - 449.999 kr.450.000 - 599.999 kr.600.000 - 800.000 kr.Over 800.000 kr.
40,0
Note: N = 185 (kun beskæftigede)."Ved ikke" = 22 respondenter."Ønsker ikke at oplyse"= 11 respondenter.Spørgsmålsformulering: Hvad er din årlige indkomst før skat (inklusive pension)?
Det interessante er her at skele til beløbsgrænsen på 375.000 kr., der er kravet for ansættelsevia beløbsordningen. Hvis greencard-indehaverne hovedsageligt tjener under denne grænse, såsupplerer greencard-ordningen fint beløbsordningen. Dette viser sig også at være tilfældet, fornår vi ser på tallene, viser det sig, at langt størstedelen af de adspurgte greencard-indehaveretjener under beløbsgrænsen for erhvervelse af opholds- og arbejdstilladelse under beløbsordnin-gen. På den baggrund er det muligt at udlede, at greencard-ordningen bliver anvendt efter hen-sigten, idet den gør det muligt for udenlandske arbejdstagere at få arbejde i Danmark, selvom detjener mindre end det fastsatte beløb, som er tilfældet med beløbsordningen. Figur 11 viser dogogså, at der er en mindre andel af greencard-indehaverne, der tjener mere end 375.000 kr. årligtog derfor også ville kunne anvende beløbsordningen.I forlængelse af opgørelserne over lønniveau for greencard-indehaverne har Rambøll endvidereundersøgt greencard-indehavernes tilfredshed med deres løn. Som det fremgår af Figur 12, angi-ver lidt over halvdelen, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres løn. En lille andel er util-fredse eller meget utilfredse med deres løn i Danmark.
Figur 12: Tilfredshed med løn i Danmark? (pct.)
50403020100Meget tilfreds13,9
44,4
23,112,06,5
Tilfreds
Hverken eller´
Utilfreds
Meget utilfreds
Note: N = 216 (kun beskæftigede)."Ved ikke" = 2 respondenter.Spørgsmålsformulering: Hvor tilfreds er du med din løn i Danmark?
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
15
Sammenholder man graden af brug af højeste uddannelse i job med greencard-indehavernes til-fredshed med deres løn, kan man se en tendens til, at i jo højere grad greencard-indehavernebruger deres højeste uddannelsesniveau, jo mere tilfredse er de med lønnen i Danmark9. Hoved-parten af dem, der i høj grad benytter deres højeste uddannelse i Danmark, angiver, at de ermeget tilfredse eller tilfredse med deres løn i Danmark. Tendensen er dog ikke entydig, idet enstor del, svarende til 41,6 pct., af dem, der slet ikke bruger deres højeste uddannelse, er tilfredsemed deres løn.Ud over lønnen er greencard-indehaverne blevet spurgt om, hvordan de oplever det danske ar-bejdsmarked og deres tilfredshed med arbejdsvilkårene (arbejdstid, arbejdsmiljø mv.) i Dan-mark. Som man kan se i Figur 13, svarer langt hovedparten, at de er tilfredse eller meget tilfred-se med arbejdsvilkårene i Danmark. Kun ganske få er utilfredse eller meget utilfredse med ar-bejdsvilkårene.
Figur 13: Tilfredshed med arbejdsvilkårene (arbejdstid, arbejdsmiljø mv.) i Danmark (pct.)
50403020100Meget tilfreds27,0
46,0
18,15,13,7Meget utilfreds
Tilfreds
Hverken eller
Utilfreds
Note: N = 215 (kun beskæftigede)."Ved ikke" = 3 respondenter.Spørgsmålsformulering: Hvor tilfreds er du med arbejdsvilkårene (arbejdstid, arbejdsmiljø mv.) i Danmark?
Greencard-indehavernes tilfredshed med arbejdsvilkårene bliver underbygget ved fokusgruppein-terviewene. Deltagerne gav alle udtryk for stor tilfredshed med de danske arbejdsvilkår. Isærfremhævede de den høje grad af fleksibilitet, der dominerer i forhold til arbejdstider m.m., menogså i forhold til medarbejdernes medbestemmelse, selvstændighed og rum for kreativitet og ud-vikling, som en styrke ved det danske arbejdsmarked.
2.5
OpsummeringOpsummerende kan man sige, at hovedparten af greencard-indehaverne på det danske arbejds-marked er i beskæftigelse. Størstedelen varetager arbejde på fuld tid, mens omkring en fjerdedelaf alle greencard-indehaverne arbejder på deltid. Der er desuden ligeledes en fjerdedel, der erledige. Sammenholder man den ugentlige arbejdstid med greencard-indehavernes brug af høje-ste uddannelse, viser analysen, at hovedparten af de fuldtidsbeskæftigede vurderer, at de brugerderes uddannelse.Hovedparten af de beskæftigede greencard-indehavere varetager job, der relaterer sig til økono-mi, salg/indkøb og markedsføring. Mindre andele af greencard-indehaverne er ingeniører, arbej-der med it eller akademisk arbejde. Samtidig viser analysen dog, at omkring en tredjedel af debeskæftigede greencard-indehavere varetager ufaglært arbejde. Analysen viser endvidere, at ho-vedparten af greencard-indehaverne varetager arbejde, hvor der er mangel på arbejdskraft iDanmark.Greencard-indehaverne er primært beskæftiget inden for brancherne Hoteller og restauranter,Rengøring og anden operationel service, Industri og Information og kommunikation.
9
Se Figur 34 i bilaget.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
16
Lidt under halvdelen af de beskæftigede greencard-indehavere har fået deres nuværende jobgennem en bekendt, der formidlede kontakt til virksomheden. En mindre andel søgte stillingenvia et opslag eller fandt virksomheden via internettet. Samtidig viser analysen dog, at der ikke ennogen entydig beskæftigelsesmæssig fordel i at have opholdt sig i Danmark forud for erhvervelseaf greencard.Langt hovedparten af greencard-indehaverne tjener under 350.000 kr. årligt. Størstedelen afgreencard-indehaverne er tilfredse med både deres løn og arbejdsvilkår i Danmark.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
17
3.
UDDANNELSE OG SPROGLIGE KOMPETENCERFor at få opholdstilladelse efter greencard-ordningen skal ansøgeren opnå minimum 100 point,der tildeles efter fem kriterier, herunder uddannelse og sprogfærdigheder.Uddannelsesmæssigt kræver tildeling af et greencard, at ansøgeren har bestået en uddannelse,der svarer til minimum en dansk bachelorgrad. Skal ansøgeren have point for sine sprogkund-skaber, skal der føres bevis for ens kunnen enten på grundlag af aflagte sprogprøver i engelsk,tysk, dansk, svensk og norsk, eller ved at udlændingen kan dokumentere at have haft oven-nævnte sprog som arbejdssprog i mindst ét år, eller har gennemført mindst ét års studier på envideregående uddannelse på engelsk, tysk, dansk, svensk eller norsk.Eftersom sproglige færdigheder og især uddannelse spiller en central rolle i relation til formåletmed greencard-ordningen, har disse aspekter været et af omdrejningspunkterne i nærværendeundersøgelse. Rambøll har lagt vægt på at undersøge greencard-indehavernes uddannelses-niveau, brug af uddannelsesmæssige kvalifikationer og sproglige kompetencer. Resultaterne afdisse dele af undersøgelsen følger i dette afsnit.
3.1
UddannelseSom nævnt ovenfor kræver opnåelse af greencard en uddannelse, der svarer til minimum endansk bachelorgrad. Som det fremgår af Figur 14, har langt størstedelen af de adspurgte green-card-indehavere angivet, at de har en uddannelse, der er højere end en bachelorgrad. Hele 85,4pct. har oplyst, at de har en kandidatgrad (master) som deres højeste uddannelse. En meget lilleandel har en ph.d. som højeste uddannelse. Man kan på den baggrund konkludere, at greencard-indehaverne i Danmark besidder et højt uddannelsesmæssigt niveau, og dermed også at målet igreencard-ordningen – at tiltrække kvalificerede udenlandske arbejdstagere – i høj grad er opnå-et.Figur 14 illustrerer greencard-indehavernes egen vurdering af deres højeste uddannelse.I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om greencard, vil Udlændingeservice som ud-gangspunkt anmode Styrelsen for International Uddannelse om en vurdering af udlændingensuddannelsesniveau i forhold til danske standarder. Ofte vil en sådan vurdering medføre, at ansø-gernes uddannelsesgrad vurderes til et lavere niveau. På trods af, at over 80 pct. angiver, at dehar en kandidatgrad, er det reelle billede, at en større del har en uddannelse svarende til endansk bachelorgrad efterfulgt af en 1-årig masteruddannelse. Der er dog det forbehold, at 40 pct.af greencard-indehaverne i undersøgelsen angiver, at de har taget en kandidatuddannelse iDanmark, hvilket gør, at tallene til en vis grad alligevel afspejler det godkendte uddannelsesni-veau.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
18
Figur 14: Egen vurdering af højeste uddannelsesniveau (pct.)
5,0 3,3
6,3
Bachelorgrad/afsluttetmellemlang videregåendeuddannelseBachelorgrad efterfulgt afen 1-årigmasteruddannelseKandidatgrad(Mastergrad)Ph.d.
85,4
Note: N = 301.Spørgsmålsformulering: Hvad er din højeste uddannelse?
At uddannelsesniveauet blandt greencard-indehaverne i Danmark er højt, er dog ikke ensbety-dende med, at dette uddannelsesmæssige potentiale bliver udnyttet optimalt på det danske ar-bejdsmarked.Som man kan se i Figur 15, er det kun omkring en fjerdedel af greencard-indehaverne, der vur-derer, at de i høj grad bruger deres højeste uddannelsesniveau i deres job. Der er samtidig lidtover en tredjedel, der vurderer, at de slet ikke bruger deres højeste uddannelse i deres job.Figur 15: Brugen af højeste uddannelse i job (pct.)
403530252014,8151050I høj gradI nogen gradI mindre grad26,921,8
36,6
Slet ikke
Note: N = 216 (kun beskæftigede)."Ved ikke" = 2 respondenter.Spørgsmålsformulering: I hvilken grad bruger du din højeste uddannelse i dit job?
Resultaterne af de to ovenstående figurer indikerer, at der er et væsentligt uudnyttet uddannel-sesmæssigt potentiale i greencard-indehaverne i Danmark.At en stor del af greencard-indehaverne vurderer, at de ikke anvender deres højeste uddannelse ideres job stemmer godt overens med, at mange greencard-indehavere varetager job og/eller erbeskæftiget i brancher, hvor arbejdet traditionelt set ikke kræver (høj) uddannelse.I forlængelse af ovenstående har Rambøll undersøgt, om der er sammenhæng mellem graden afbrug af højeste uddannelse, længden af ophold i Danmark og tidligere erfaring fra Danmark fra
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
19
uddannelse eller andet lovligt ophold10. Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng, men atdenne ikke er så markant, som man kunne have forestillet sig.Der er en lille tendens til, at de greencard-indehavere, der angiver, at de i høj grad anvender de-res højeste uddannelse, har været i Danmark i længere tid (mere end 19 mdr.)11. Af de green-card-indehavere, der har været i Danmark i 19-36 mdr. og over 36 mdr., vurderer henholdsvis57,1 pct. og 36,2 pct., at de i høj grad bruger deres højeste uddannelse i deres job. Til sammen-ligning vurderer kun 22,2 pct. af de greencard-indehavere, der har været mindre end 6 mdr. iDanmark, at de i høj grad bruger deres højeste uddannelse. Der er endvidere en overvægt afgreencard-indehavere, der har været her mindre end 18 mdr., der vurderer, at de slet ikke bru-ger deres højeste uddannelse.Der er ligeledes en mindre tendens til, at de greencard-indehavere, der har taget uddannelse el-ler opholdt sig i Danmark forud for erhvervelse af greencard, i højere grad, end dem der ikke haropholdt sig i landet, anvender deres højeste uddannelse. 38,1 pct. af dem, der har afsluttet en 2-årig masteruddannelse, og 66,7 pct. af dem, der har opholdt sig i landet som ph.d.-studerende/forsker, vurderer, at de i høj grad anvender deres højeste uddannelse.En hypotese kunne være at opholdet i Danmark bidrager til, at greencard-indehaverne skaber etnetværk, der hjælper dem til at opnå beskæftigelse inden for deres fagområde og dermed an-vendelse af deres højeste uddannelse. Dette kan endvidere bekræftes af, at hovedparten af debeskæftigede greencard-indehavere har fået deres nuværende job via en bekendt, der formidledekontakten til den pågældende virksomhed. Netværkstilgangen harmonerer fint med resten af detdanske arbejdsmarked, da det ofte også er via netværk, at danske arbejdstagere finder vej tilarbejdsmarkedet.I relation til brug af uddannelse blandt greencard-indehavere har Rambøll undersøgt, om der ersammenhæng mellem greencard-indehavernes brug af højeste uddannelse og deres tilfredshedmed tilværelsen i Danmark. Eftersom uddannelsesmæssige kvalifikationer er afgørende for at fået greencard, kunne en hypotese være, at det at anvende de kompetencer, man besidder qua sin(højeste) uddannelse, er essentielt i forhold til greencard-indehavernes vurdering af tilværelsen iDanmark. Nærværende undersøgelse afkræfter dog i høj grad denne hypotese.Som det fremgår af Figur 16 er greencard-indehaverne – uanset om de anvender deres højesteuddannelse eller ej – overordnet set tilfredse med at bo og leve i Danmark. Næsten alle respon-denter angiver, at de er meget tilfredse eller tilfredse med at bo og leve i Danmark. Der er dogfærrest fra gruppen, der slet ikke benytter deres højeste uddannelse, der angiver, at de er megettilfredse eller tilfredse. Denne gruppe ligger mindst 10 pct. point under dem, der i høj, i nogen el-ler i mindre grad benytter deres højeste uddannelse. Vi kan dog ikke sige med sikkerhed, at derer tale om en signifikant forskel.
1011
Se Figur 36 i bilag.Ibid.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
20
Figur 16: Brug af højeste uddannelse i forhold til graden af tilfredshed med at bo og leve i DanmarkI høj grad70%60%50,0%50%40%30%20%12,1%10,6%10%3,1%0%Meget tilfredsNote: N = 215 (kun beskæftigede).Spørgsmålsformulering: I hvilken grad bruger du din højeste uddannelse i dit job? koblet med: Hvor tilfreds er du med at bo og leve iDanmark?
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
63,8%53,4%44,9%37,5%27,6%25,5%25,6%
24,4%
5,2%0,0%
6,3% 5,1%
1,7% 0,0% 3,1% 0,0%Meget utilfreds
Tilfreds
Hverken eller
Utilfreds
3.2
Sproglige færdighederErhvervelse af dansk greencard kræver formelt set ikke kundskaber i dansk sprog. Påwww.nyidanmark.dk fremgår det dog, at det eren fordel,hvis greencard-indehavere kan nogetdansk, da dette stadig er arbejdssproget på langt de fleste danske arbejdspladser. Rambøll har itråd med dette en hypotese om, at en vis grad af danskkundskaber er en fordel – hvis ikke ennødvendighed – for at begå sig på danske arbejdspladser, hvorfor vi også har fokuseret på detteelement i nærværende undersøgelse.Undersøgelsen viser, som illustreret i Figur 17, at omkring halvdelen af de beskæftigede green-card-indehavere har bestået prøver i dansk. Hovedparten af disse har bestået Dansk 1, 2 eller 3,mens kun ganske få har bestået studieprøven. Der er dog 41 pct. af greencard-indehaverne, derikke har bestået nogen sprogprøver i dansk. I og med at figuren kun illustrerer beståede dansk-prøver for de greencard-indehavere, der er i beskæftigelse, må man formode, at greencard-indehavere, der ingen danskkundskaber har, alligevel kan begå sig på arbejdsmarkedet. En for-klaring på dette kan være, at de arbejder i brancher/miljøer, hvor engelsk er arbejdssprog ellermed så specialiserede områder, at fagsproget opvejer manglende danskkundskaber.Figur 17: Højeste niveau af beståede danske sprogprøver (pct.)
5,9
Har ikke beståetsprogprøver i danskPrøve i Dansk 141,0Prøve i Dansk 2Prøve i Dansk 3
21,9
13,5Studieprøven17,7
Note: N = 288 (kun beskæftigede)."Ved ikke" = 13 respondenter.Spørgsmålsformulering: Hvilket niveau i danske sprogprøver er det højeste du har bestået?
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
21
Med henblik på at undersøge den nævnte hypotese nærmere har vi undersøgt, om der er ensammenhæng mellem det niveau af danskprøve greencard-indehaveren har bestået og graden afledighed og brug af højeste uddannelse. Resultaterne heraf fremgår af Figur 18. Denne figur vi-ser overordnet set, at sammenhængen ikke er markant. Der er dog en mindre tendens til, at debeskæftigede greencard-indehavere, der gør brug af deres højeste uddannelse, har bestået prø-ver i dansk i højere grad, end de ledige og de beskæftigede der ikke bruger deres højeste uddan-nelse i arbejdet.Figur 18: Højeste beståede danskprøve i forhold til om greencard-indehaveren er beskæftiget eller ledig
StudieprøvenPrøve i Dansk 3Prøve i Dansk 2Prøve i Dansk 1Har ikke beståetsprogprøver i dansk
7,6%3,8%6,9%20,3%14,2%31,7%10,1%17,0%12,9%16,5%17,9%17,8%30,7%45,6%47,2%LedigBeskæftiget (ikke brugaf højeste uddannelse)Beskæftiget (brug afhøjeste uddannelse)
0% 10% 20% 30% 40% 50%Note: N = 286.
Vigtigheden af danskkundskaber bekræftes af de interview, Rambøll har gennemført med virk-somheder og arbejdsgiverorganisationer. Hovedparten af interviewpersonerne peger på mang-lende danskkundskaber som en af de største udfordringer ved rekruttering og fastholdelse afgreencard-indehavere (og udenlandske arbejdstagere generelt). Dette stemmer ligeledes overensmed de oplevelser, deltagerne i fokusgruppeinterviewene beretter om. Både de beskæftigede ogde ledige greencard-indehavere er bevidste om udfordringen i – og vigtigheden af – at lære detdanske sprog. Flere har oplevet, at blive afvist til et job, fordi de ikke taler tilstrækkeligt dansk,og der er bred enighed blandt deltagerne om, at de, der taler dansk, har de bedste mulighederfor at få arbejde i Danmark. Yderligere bliver vigtigheden af, at også den medrejsende familie læ-rer dansk, understreget af deltagerne.På denne baggrund kan hypotesen om vigtigheden af danskkundskaber ikke entydigt be- eller af-kræftes. Dog viser undersøgelsen en lille tendens til, at de greencard-indehavere, der bruger de-res højeste uddannelse, også i højere grad end de øvrige har bestået danskprøver.
3.3
OpsummeringUndersøgelsen viser, at greencard-indehaverne i Danmark generelt har et højt uddannelses-niveau, også højere end minimumskravet om bachelorniveau. Undersøgelsen viser dog samtidig,at kun ca. halvdelen af greencard-indehaverne vurderer, at de i nogen eller i høj grad gør brug afderes uddannelse i deres job. Der er dog samtidig omkring en tredjedel af greencard-indehaver-ne, der vurderer, at de slet ikke bruger deres uddannelse, hvilket indikerer, at der er en delgreencard-indehavere, hvis uddannelsesmæssige kvalifikationer ikke anvendes. Greencard-ordningens formål taget i betragtning bruges ordningen ikke optimalt, hvis en stor andel ikkebruger deres uddannelseskvalifikationer. Der er endvidere en mindre tendens til, at de, der harværet i Danmark i længere tid, og de, der tidligere har studeret eller haft andet lovligt ophold, ihøjere grad end de øvrige vurderer, at de gør brug af deres højeste uddannelse i deres job. Sam-tidig viser undersøgelsen dog også, at greencard-indehavernes tilfredshed ikke i dominerendegrad afhænger af, om de anvender deres højeste uddannelsesniveau eller ej.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
22
I relation til greencard-indehavernes sproglige færdigheder har lidt over halvdelen bestået prøveri dansk. Der er altså en relativt stor del af de adspurgte, der ikke har nogen danskkompetencer.Undersøgelsen viser ydermere, at der ikke er nogen markant sammenhæng mellem sprogligefærdigheder i dansk og graden af ledighed og brug af højeste uddannelse i jobbet. Alligevel ud-trykker fokusgruppedeltagerne enighed om den afgørende vigtighed af at lære det danske sprogog betydningen af at kunne dansk i forbindelse med at søge og få et job.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
23
4.
TRIVSEL, FAMILIE OG FREMTID I DANMARKI greencard-ordningen er det primært rekruttering af kvalificerede medarbejdere, der er i fokus.Dog peger tidligere undersøgelser netop på, at udenlandske arbejdstageres familieforhold er enafgørende faktor i relation til trivsel og dermed fastholdelse12. Da det er ca. en tredjedel af green-card-indehaverne, der har deres ægtefæller og børn med til Danmark13, er det interessant at un-dersøge, i hvor høj grad de er tilfredse med at være i Danmark, og om de er interesserede i atblive i Danmark14. Da der er tale om en stor andel som allerede var i Danmark før de fik green-card på andet lovligt ophold og der deraf er en gruppe som har stiftet familie i Danmark vil til-fredsheden formentlig være højere end personer, som har været i Danmark med deres familie ogrejst igen. Det kan vi dog ikke sige noget sikkert om, da vi ikke fanger denne gruppe af green-card-indehavere i undersøgelsen.For at undersøge greencard-indehavernes trivsel og tilfredshed med deres tilværelse i Danmarkbad vi respondenterne vurdere deres overordnede tilfredshed med at bo og leve i Danmark. Des-uden bad vi greencard-indehaverne forholde sig til, om de har lyst til at blive i Danmark på læn-gere sigt, når deres greencard udløber. Trivsel og tilfredshed med tilværelsen i Danmark var lige-ledes et kerneområde i de to fokusgruppeinterviews med greencard-indehavere.Den generelle tendens er, at greencard-indehaverne trives i Danmark, men at der kan spores enlille (og forventet) forskel mellem beskæftigede og ledige. De ledige udtrykker en naturlig irritati-on over deres arbejdsmæssige situation, som påvirker deres vurdering af, hvor godt de trives iDanmark. Omvendt udtrykker de beskæftigede en stor glæde ved at indgå på de danske ar-bejdspladser og ved deres tilværelse her i landet.
4.1
Greencard-indehavernes tilfredshed med tilværelsen i DanmarkSom det fremgår i Figur 19, er hovedparten af de adspurgte greencard-indehavere meget tilfred-se eller tilfredse med at bo og leve i Danmark. En lille andel er utilfredse eller meget utilfredsemed at bo og leve i Danmark.Figur 19: Tilfredshed med at bo og leve i Danmark (pct.)
6050403020100
48,228,416,45,41,7Meget utilfreds
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfredseller utilfreds
Utilfreds
Note: N = 301."Ved ikke" = 2 respondenter.Spørgsmålsformulering: Hvor tilfreds er du med at bo og leve i Danmark?
Generelt er den samlede gruppe af adspurgte greencard-indehaverne således tilfredse med at boog leve i Danmark. Imidlertid kan en hypotese være, at der er forskel på de beskæftigedes og delediges tilfredshed, i og med at samtlige greencard-indehavere må formodes at være rejst tilDanmark med det primære mål at arbejde i landet.
121314
DA, DI og KL (2009) "Welcometo.dk – idékatalog", udarbejdet af Rambøll Management Consulting.Se Figur 44 i bilag.Ordningen giver mulighed for forlængelse, hvis udlændingen er i fast beskæftigelse af et vist omfang på tidspunktet for afgørelsen
om forlængelse, eller hvis udlændingen har været i fast beskæftigelse af et vist omfang og er blevet uforskyldt ledig i indtil 3 månederfør tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
24
Det interessante er, at når man ser i Figur 20, er der ikke tale om en markant forskel mellem debeskæftigede og de ledige, når det kommer til deres tilfredshed med tilværelsen i Danmark. Ho-vedparten af de beskæftigede svarer som ventet, at de er meget tilfredse eller tilfredse med atbo og leve i Danmark, men samme tendens viser sig også for de lediges vedkommende. Her erhovedparten også meget tilfredse eller tilfredse.Figur 20: Tilfredshed med at bo og leve i Danmark i forhold til om greencard-indehaveren er beskæftigeteller ledig
60%50,2%50%42,7%40%30,0%30%20%10%0%MegettilfredsNote: N = 299."Ved ikke" = 2 respondenter.Spørgsmålsformulering: Hvad er din status på arbejdsmarkedet? Koblet til: Hvor tilfreds er du med at bo og leve i Danmark?
24,4%20,7%14,7%8,5%4,1%
BeskæftigetLedig
3,7%0,9%Megetutilfreds
Tilfreds
Hverkeneller
Utilfreds
Som man kan se i Figur 20, er der således en lille overvægt af beskæftigede, der er tilfredse medat leve og bo i Danmark, men der er ikke tale om en så markant forskel, som man kunne forven-te. En naturlig bekymring over ikke at have et arbejde er forventelig, men at der på trods afmanglende arbejde alligevel er så mange respondenter, der er tilfredse, viser, at greencard-indehaverne sætter pris på Danmark på andre måder.I fokusgruppeinterviewene fik deltagerne mulighed for at uddybe grundene til deres tilfredshedeller utilfredshed med at bo og leve i Danmark. Her er det i særdeleshed de greencard-inde-havere, der er beskæftigede, der giver udtryk for at være tilfredse med tilværelsen i Danmark.En afgørende årsag til denne tilfredshed er de danske arbejdsforhold, som deltagerne beskriversom meget fleksible. Dette både i forhold til arbejdstider og også i forhold til medarbejdernesindflydelse, medbestemmelse og frihed til kreativitet. Yderligere nævner de beskæftigede ogsåden danske livsstil og den høje levestandard som grunde til, at de er tilfredse med at være i lan-det.Af de ledige deltagere i fokusgruppeinterviewene giver en større del udtryk for en mindre grad aftilfredshed med livet i Danmark. Flere nævner, at deres trivsel påvirkes af den grad af usikker-hed, de oplever som resultat af ikke at have et job og ikke at vide, hvad der vil ske, når deresgreencard udløber efter tre år. Med andre ord er de påvirket af den lave grad af jobsikkerhed iDanmark. Yderligere fortæller de, at selvom Danmark grundlæggende er et godt sted at bo, og atde kom hertil med positive intentioner, har oplevelsen af at møde modstand alligevel påvirket de-res trivsel og tilfredshed i negativ grad. Alt andet lige viser spørgeskemaundersøgelsen, at stør-stedelen overordnet er tilfredse, men en utilfredshed med ikke at kunne finde relevant arbejde erforventelig.Med andre ord viser der sig kvalitativt en mindre forskel mellem beskæftigede og ledige green-card-indehavere, når det kommer til graden af tilfredshed med at bo og leve i Danmark. Denne
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
25
forskel kan i høj grad tilskrives arbejdslivsrelaterede forhold, som er afgørende for indehavernestrivsel. De beskæftigedes trivsel påvirkes i positiv grad af de gode forhold på de danske arbejds-pladser. Og de lediges trivsel påvirkes i negativ grad af den lave jobsikkerhed og vanskeligheder-ne med at finde et job.
4.2
FritidGreencard-indehavernes tilværelse i Danmark er for de beskæftigede mere end blot arbejdsliv ogtrivsel. Integrationen i det danske samfund afhænger i høj grad af, om den enkelte udenlandskearbejdstager får en tilværelse ud over et arbejde. For at kunne finde sig til rette i et nyt land erdet ofte en fordel at få skabt sig et netværk, der fx kan bestå af andre af samme nationalitet elleraf indfødte. Som en del af undersøgelsen af greencard-indehavernes tilværelse i Danmark har viderfor søgt at afdække, om greencard-indehaverne mødes med bekendte uden for arbejdstiden,og hvorvidt der kun er tale om andre udlændinge eller ligeledes danskere.En myte der florerer i medierne er, at de udenlandske arbejdstagere ofte kun holder sig til etnetværk af andre udlændinge i deres fritid, men som man kan se af Figur 21, mødes de flestegreencard-indehavere både med danskere og andre udlændinge i deres fritid. Kun en mindre an-del svarer, at de kun mødes med bekendte, der også er udlændinge.Figur 21: Bekendtskabskreds uden for arbejdstiden (pct.)
5,6
15,3
1,4
Ja, men kun med andreudlændingeJa, men kun meddanskereJa, med danskere ogandre udlændinge
77,8
Nej
Note: N = 216 (kun beskæftigede)."Ved ikke" = 2 respondenter.Spørgsmålsformulering: Mødes du med bekendte uden for arbejdstiden?
Men hvem er det så, der kun mødes med andre udlændinge i fritiden eller med andre ord ikkemødes med danskere? Som man kan se i Figur 22, er det greencard-indehavere, der i mindregrad eller slet ikke anvender deres højeste uddannelse i deres job, som i mindst omfang mødesmed danskere og andre udlændinge i deres fritid. De greencard-indehavere, der i høj grad eller inogen grad bruger deres uddannelse her i Danmark mødes oftere med danskere uden for deresarbejdstid.Et udbygget netværk, der indbefatter danskere, tilfalder således primært de greencard-indehavere, der har job, hvor de anvender deres højeste uddannelse. Samtidig kan en antagelsevære, at det, at mødes med danskere uden for arbejdstiden, hjælper greencard-indehaverne tilat finde et arbejde, der matcher deres kvalifikationer.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
26
Figur 22: Brug af højeste uddannelse i sit job i forhold til bekendtskabskreds uden for arbejdstiden
I høj grad100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%89,4%84,2%71,9%67,9%
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
3,5% 0,0% 0,0% 1,3%Ja, med danskere ogandre udlændingeJa, men kun meddanskere
25,0%20,5%8,8% 8,5%
10,3%3,5% 2,1% 3,1%Nej
Ja, men kun med andreudlændinge
Note: N = 216 (kun beskæftigede).Spørgsmålsformulering: Mødes du med bekendte [danskere] uden for arbejdstiden? koblet til I hvilken grad bruger du din højeste ud-dannelse i dit job?
At en så overvejende del af greencard-indehaverne mødes med danskere uden for arbejdstidenbliver blandt andet forklaret i fokusgruppeinterviewene. Flere af de fokusgruppedeltagere, der erbeskæftigede, fortæller, at når de mødes med danskere i mere uformelle sammenhænge, så erdet oftest gennem deres job. Det kan være til arrangementer i fritiden arrangeret af arbejdsplad-sen, eller hvis nogle af danskerne på arbejdspladsen opsøger dem pga. en særlig interesse forderes hjemland. De udtrykker samtidig, at deres ”venner” fra arbejdet ofte ikke er de sammepersoner, som dem de regner for deres ”rigtige” venner i fritiden. I fritiden mødes de på eget ini-tiativ oftest med andre udlændinge, fx til arrangementer i fora såsom Dansk Flygtningehjælp el-ler Det Kinesiske Samfund i Danmark osv.En udfordring for de udlændinge, der ikke har job, kan derfor være at møde danskere, der kanhjælpe dem i jobsøgningen til et job, hvor deres højeste uddannelse bliver anvendt, hvis netværkmed danskere som oftest bliver skabt via arbejde.
4.3
Familiens tilfredshed med tilværelsen i DanmarkSom tidligere nævnt har ca. en tredjedel deres familie med til Danmark. For at opnå et mere hel-hedsorienteret billede af greencard-indehavernes vurdering af deres tilværelse i Danmark er derespondenter, der har angivet, at de har familien med til Danmark, blevet bedt om at vurderefamiliens tilfredshed med tilværelsen i Danmark.Som det kan ses i Figur 23, vurderer hovedparten, at deres familie er meget tilfreds eller tilfredsmed at være i Danmark. Det er kun en meget lille del, der vurderer, at deres familie er utilfredseller meget utilfreds med livet i Danmark.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
27
Figur 23: Familiens tilfredshed med at bo og leve i Danmark (pct.)
454035302520151050
42,333,0
16,57,21,0MegettilfredsTilfredsHverkenellerUtilfredsMegetutilfreds
Note: N = 97."Ved ikke" = 2 respondenter.Spørgsmålsformulering: Hvor tilfreds er din familie med at bo og leve i Danmark?
Denne tilfredshed blandt de medrejsende familier bliver underbygget af fokusgruppeinterviewe-ne. Mange af deltagerne udtrykker således, at deres medrejsende familie overordnet er tilfredsmed livet i Danmark, men beretter også om de mange udfordringer og blandede følelser, der erforbundet med at flytte familien til et nyt land. Årsagerne til dette er ifølge deltagerne de kultu-relle forskelle og sprogvanskelighederne. Flere understreger vigtigheden af, at også ægtefællernelærer dansk. Yderligere fortæller en deltager, at datterens opstart i den danske folkeskole harværet en udfordring, da der naturligt er meget historisk, samfundsmæssig og sproglig viden, hunskal indhente. Imidlertid opvejes disse udfordringer for denne deltagers vedkommende af forde-lene ved, at hans datter nu modtager en gratis uddannelse på højt niveau.I relation til familiens tilfredshed kan en hypotese være, at denne er afhængig af, hvorvidt green-card-indehaveren er beskæftiget. Denne undersøgelse viser dog ikke noget entydigt billede, derbekræfter hypotesen. I relation til hvor tilfreds familien er med at bo og leve i Danmark, svarerde beskæftigede greencard-indehavere lidt mere positivt end de ledige på spørgsmålet. Hoved-parten af de greencard-indehavere, der har et job, angiver, at deres familie er meget tilfreds ellertilfreds med at bo og leve i Danmark. Samme svar giver også hovedparten af de ledige, om enden mindre del15.En anden hypotese kunne være, at det er de greencard-indehavere, som i høj grad benytter de-res højeste uddannelse, der har de mest tilfredse familier. Dette synes undersøgelsen at kunnebekræfte. Langt de fleste af de greencard-indehavere, der i høj, i nogen eller i mindre grad be-nytter deres uddannelse, angiver, at deres familie er tilfreds eller meget tilfreds med livet i Dan-mark16. Gruppen af greencard-indehavere, der slet ikke benytter deres højeste uddannelse, skillersig ud i denne forbindelse, idet 12,5 pct. af gruppen angiver, at deres familie er utilfreds med atbo og leve i Danmark. Med andre ord betyder det noget for greencard-indehaverens vurdering affamiliens tilfredshed med tilværelsen i Danmark, at han/hun selv til en vis grad benytter sin ud-dannelse i sit job her i Danmark.De greencard-indehavere, som har børn med til Danmark, blev ligeledes bedt om at vurdere,hvorvidt deres familie er tilfreds med den skole, børnene er blevet tilbudt i Danmark. Som mankan se i Figur 24, svarer lidt over halvdelen, at de er meget tilfredse eller tilfredse med den sko-le, deres børn er blevet tilbudt her i Danmark. Der er kun få respondenter, der har svaret, at deer utilfredse eller meget utilfredse. Vi har valgt at tage "ved ikke" med i denne figur, da en tred-jedel af de adspurgte ikke har en klar holdning til spørgsmålet. Det er en høj andel, hvilket kantyde på, at det er et emne, en stor del af greencard-indehaverne ikke tænker så meget over.
1516
Se Figur 39 i bilag.Se Figur 40 i bilag.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
28
Figur 24: Familiens tilfredshed med den skole, som børnene er blevet tilbudt i Danmark (pct.)
50403020100MegettilfredsNote: N = 48.
41,731,320,84,2
2,1MegetutilfredsVed ikke
Tilfreds
Hverkeneller
Spørgsmålsformulering: Hvor tilfreds er din familie med den skole, som dine børn blev tilbudt i Danmark?
4.4
Ægtefællens beskæftigelseEn hypotese kan være, at greencard-indehavere og deres familiers tilfredshed med at bo og levei Danmark til en vis grad afhænger af, hvorvidt den medrejsende ægtefælle har fået et job iDanmark eller ej. Derfor vil vi i det følgende fokusere på de medrejsende ægtefæller/samleveresbeskæftigelsesgrad her i Danmark, og om denne kan ses at indvirke på greencard-indehavernesvurdering af deres familiers tilfredshed med tilværelsen i Danmark.Som det fremgår af Figur 25, er ca. to tredjedele af de adspurgte greencard-indehaveres ægte-fæller/samlevere ledige, hvorimod en tredjedel er i beskæftigelse.Figur 25: Ægtefælle/samlevers beskæftigelse i Danmark (pct.)
Ja
39,2
Nej
60,8
0Note: N = 97.
20
40
60
80
Spørgsmålsformulering: Er din ægtefælle/samlever beskæftiget i Danmark?
Samtidig viser der sig en tendens til, at jo længere tid greencard-indehaverne har været i landet,des større sandsynlighed er der for, at deres ægtefælle/samlever er beskæftiget i Danmark17. Forde greencard-indehavere, hvis ægtefælle eller samlever er beskæftiget, gælder det, at langt ho-vedparten, nemlig 92,1 pct., har boet i Danmark i mere end et år. Dette kan ses som et udtrykfor, at de greencard-indehavere, hvis samlever er beskæftiget, bliver i landet længere, men ligesåvel som udtryk for, at det tager noget tid for ægtefællen/samleveren at finde et job.I forhold til greencard-indehavernes vurdering af deres egen tilfredshed med tilværelsen i Dan-mark lader det ikke til, at ægtefællens status på arbejdsmarkedet er en afgørende faktor. Der vi-ser sig kun en lille forskel i tilfredshed med at bo og leve i Danmark mellem de greencard-indehavere, hvis ægtefælle/samlever er beskæftiget, og dem hvis ægtefælle/samlever ikke er18.
1718
Se Figur 38 i bilag.Se Figur 41 i bilag.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
29
Til gengæld kan vi se i Figur 26, at flere af greencard-indehaverne, hvis ægtefælle/samlever erbeskæftiget, vurderer, atderes familieer meget tilfreds eller tilfreds med at bo og leve i Dan-mark, end de indehavere der lever sammen med en person, der er ledig. Man kan deraf udlede,at greencard-indehaverens vurdering affamiliens,men ikke egen, tilfredshed med at bo og leve iDanmark i en vis grad er afhængig af, om ægtefællen/samleveren er i beskæftigelse.Figur 26: Familiens tilfredshed med at bo og leve i Danmark i forhold til, om ægtefælle/samlever er be-skæftiget
60%50,0%50%49,1%
40%31,6%30%22,8%20%18,4%15,8%10,5%10%0,0%0%MegettilfredsNote: N = 95Der skal tages forbehold for antallet af respondenter i de enkelte kategorier, da der er tale om et lille totalantal.Spørgsmålsformulering: Er din ægtefælle/samlever beskæftiget i Danmark? koblet med Hvor tilfreds er du med at bo og leve i Dan-mark?
Ægtefælle beskæftigetÆgtefælle ledig
1,8%0,0%Megetutilfreds
Tilfreds
Hverkeneller
Utilfreds
Således kan vi altså opsummere, at de familiære forhold har en indflydelse på greencard-inde-havernes trivsel og tilfredshed med livet i Danmark. Det betyder noget i forhold til familiens triv-sel, at den medrejste ægtefælle/samlever har et job her i landet. De greencard-indehavere, hvisægtefælle/samlever er beskæftiget, svarer i overvejende grad, at både de og i særdeleshed de-res familie er tilfredse med livet i Danmark. De greencard-indehavere, hvis ægtefælle/samleverikke er i beskæftigelse, er lidt mindre tilfredse med tilværelsen i Danmark.
4.5
Fremtiden for greencard-indehaverePå samme måde som familiære forhold antages at have indvirkning på greencard-indehavernesgrad af tilfredshed med livet i Danmark, kan også deres forventninger og ønsker til fremtiden for-tælle os noget om deres trivsel.Med hensyn til fremtiden i Danmark så ønsker langt størstedelen af de adspurgte greencard-indehavere at blive i Danmark, når deres greencard udløber. Dette illustreres i Figur 27.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
30
Figur 27: Ønske om at blive i Danmark, når greencard’et udløber (pct.)
Ja
88,7
Nej
11,3
0Note: N = 301
20
40
60
80
100
Spørgsmålsformulering: Vil du gerne blive i Danmark når dit greencard udløber?
Der er tale om et relativt lille antal af respondenter, der har angivet, at de ikke vil blive i Dan-mark, når deres greencard udløber. Ca. halvdelen af de greencard-indehavere, der ikke vil blive ilandet efter deres greencard udløber, begrunder deres svar med, at de ikke ser en grund til atblive i Danmark, hvis de ikke kan finde arbejde, hvor de kan gøre brug af deres uddannelseskva-lifikationer. Denne udmelding stemmer godt overens med, at det netop er disse uddannelseskva-lifikationer, der skal anvendes på det danske arbejdsmarked, da det ellers betyder, at greencard-ordningens formål ikke til fyldest bliver opfyldt.En anden begrundelse for ikke at blive er problemer med at blive integreret i Danmark pga. van-skeligheder med sproget og kulturen, ensomhed og afsavn af familie. Desuden angiver en lilleandel, at utilfredshed med det danske samfund pga. det høje skatteniveau og høje priser gene-relt samt den danske udlændingepolitik er årsager til, at de ikke ønsker at blive i Danmark, nårderes greencard udløber.I fokusgruppeinterviewene udtrykker de ledige deltagere også blandede følelser vedrørende atblive i Danmark, når deres greencard udløber. Flere giver udtryk for en vis usikkerhed om, hvadder skal ske med dem og deres familie, når greencard’et udløber.Men på trods af disse negative udsagn vil størstedelen af de adspurgte som beskrevet gerne blivei landet. Og ifølge de fokusgruppedeltagere, der er i beskæftigelse, er der flere forhold i Dan-mark, der virker motiverende på deres lyst til at blive i landet. I denne forbindelse nævnes bl.a.den danske livsstil, hvor der er plads til at have arbejde og familie, ligesom en deltager fremhæ-ver det danske velfærdssamfund, hvor både børn og ældre kan blive passet som en afgørendeårsag til hendes lyst til at blive i landet. En anden deltager fremhæver det danske uddannelses-system og muligheden for, at hans datter kan få en uddannelse af højt niveau, som en afgørendegrund for ham til at ønske at blive i landet. Desuden peger de beskæftigede deltagere også påforholdene på det danske arbejdsmarked som en positiv faktor. Fleksibiliteten, de ansattes ret-tigheder og muligheder for videreuddannelse er således motiverende faktorer i forhold til at blivei Danmark, efter deres greencard udløber.
4.6
OpsummeringOverordnet kan vi se, at 90 pct. af greencard-indehaverne generelt er tilfredse med tilværelsen iDanmark, både hos de beskæftigede greencard-indehavere og ledige greencard-indehavere.Imidlertid er flere af de beskæftigede end de ledige tilfredse, hvilket må siges at være en forven-telig tendens. På samme måde er der også en større del af de beskæftigede end de ledige, derønsker at blive i Danmark, når deres greencard udløber. Dette kan betyde, at de beskæftigede ihøjere grad end de ledige trives i landet, men lige såvel være udtryk for, at beskæftigelse er af-gørende for, hvorvidt greencard-indehaverne vurderer, at de har en fremtid i Danmark.Myten om, at de udenlandske arbejdstagere kun holder sig til et netværk af andre udlændinge ideres fritid, viser sig ikke at holde stik. Netværksrelationen til danskere kan derfor være med tilat hjælpe greencard-indehavere til job, hvor de kan anvende deres højeste uddannelse. Udfor-
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
31
dringen er imidlertid, at kontakten med danskerne ifølge fokusgruppeinterviewene ofte foregår ikraft af arbejdet, hvilket gør, at de ledige udenlandske arbejdstagere vil have vanskeligheder vedat mødes med danskere, der kan hjælpe dem videre i jobsøgningen.Analysen viser desuden, at de familiære forhold også betyder en del for graden af tilfredshed oglysten til at blive i Danmark i fremtiden. Størstedelen af de greencard-indehavere, der har deresfamilie med til Danmark, og hvor ægtefællen/samleveren er beskæftiget, vurderer, at deres fa-milie er tilfreds med tilværelsen i Danmark. Der kan dog samtidig ikke spores en klar tendens til,at greencard-indehaverens egen beskæftigelsesstatus indvirker på dennes vurdering af familienstilfredshed. Inden for gruppen af beskæftigede ses en tendens til, at de greencard-indehavere,der i høj eller i nogen grad anvender deres højeste uddannelse, vurderer deres familie til at væremere tilfreds, end dem der slet ikke benytter deres højeste uddannelse.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
32
5.
GREENCARD-INDEHAVERNES SYN PÅ GREENCARD-ORDNINGENOG ANSØGNINGSPROCESSENI det følgende afsnit fokuserer vi på greencard-indehavernes vurdering af greencard-ordningen.Det væsentlige for, at ordningen søges af kvalificerede udenlandske arbejdstagere, er, at de harkendskab og motivation til at søge til Danmark for at arbejde. Det interessante er derfor at bely-se, hvad der har motiveret udenlandske arbejdstagere til at søge, hvad deres forventninger harværet til at få arbejde i Danmark, hvordan de har opnået kendskab til greencard-ordningen, oghvordan de har oplevet ansøgningsprocessen.
5.1
Motivation og forventningerDet viser sig, at greencard-indehaverne har været motiveret til at søge til Danmark af en rækkeforskellige årsager. Af hovedårsager, som behandles nærmere nedenfor, kan nævnes:••••••Det danske arbejdsmarkedBedre løn end i hjemlandetDet danske uddannelsessystemPraktiske årsagerDet danske samfund genereltGod branding af Danmark.
Som illustreret i Figur 28, er muligheden for at arbejde i Danmark og at opnå bedre arbejdsvilkårde to primære årsager til, at de adspurgte greencard-indehavere ansøgte om det danske green-card. Ca. en tredjedel angiver, at den primære årsag til at ansøge om Greencard var mulighedenfor at arbejde i Danmark, mens en ca. tredjedel ligeledes svarer, at den primære årsag var mu-ligheden for at opnå bedre arbejdsvilkår. En tiendedel angiver muligheden for at få et job medbedre løn som den primære årsag.Figur 28: Den primære årsag til ansøgning om greencard til Danmark (pct.)
Det gav mig mulighed for atarbejde i Danmark141,739,510,6Det gav mig mulighed for at opnåbedre arbejdsvilkår (arbejdstid,arbejdsmiljø mv.)Det gav mulighed for at få et jobmed en bedre løn end i mithjemlandDet gav mig mulighed for atkomme til Europa34,2Andet
Note: N = 301Spørgsmålsformulering: Hvad var den primære årsag til, at du ansøgte om greencard til Danmark?
Under kategorien ”Andet” i Figur 28 peger en stor andel på, at den primære årsag til at ansøgeom greencard var, at de havde færdiggjort en uddannelse i Danmark og derfor gerne ville gørebrug af deres uddannelse her i landet. Denne motivationsfaktor understreges i fokusgruppeinter-viewene. Her fortæller en pakistansk mand, at han for ca. 10 år siden færdiggjorde en uddannel-se i Danmark for derefter at vende hjem til Pakistan. Efter nogle år med arbejde i hjemlandet re-aliserede han ønsket om at tage til Danmark igen for at arbejde. Han ville gerne betale tilbage tildet danske samfund ved at anvende den uddannelse, som han gratis havde fået i Danmark.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
33
Desuden fortæller flere af deltagerne i fokusgruppeinterviewene, at de gerne ville tage en uddan-nelse i Danmark, da de kendte til velrenommerede virksomheder som fx Novo og uddannelses-steder som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Copenhagen Business School og dermedønskede at arbejde eller tage en uddannelse i landet. En kinesisk kvinde fortæller, at den afdelingpå DTU, hvor hun tog sin masteruddannelse, er meget anerkendt i forskerverdenen i Kina. Dettevar en afgørende grund for hende til at søge til Danmark.Af de praktiske årsager nævner en stor del af de greencard-indehavere, der allerede opholdt sigpå lovligt ophold i Danmark, da de søgte om greencard, at den primære årsag til, at de søgte omgreencard, var, at greencard-ordningen kunne imødekomme deres ønske om at blive i Danmark,mens de ledte efter arbejde.Andre begrunder deres svar med, at det var familiære forhold, såsom muligheden for at levesammen med sin kæreste, der var den primære årsag til, at de ansøgte om greencard.En mindre del af de adspurgte greencard-indehavere nævner generelle aspekter ved det danskesamfund som faktorer, der motiverede dem til at søge til Danmark. Fx betød det meget for flereadspurgte, at værdier som (religions)frihed og demokrati bliver vægtet højt i det danske sam-fund. I fokusgruppeinterviewene forklarer flere deltagere, at de havde et indtryk af Danmark somværende et meget fredeligt land, hvor indbyggerne var rare. En kinesisk kvinde fortæller, at hunvar blevet motiveret af ideen om at kunne gå alene på gaden om aftenen uden at føle sig usik-ker. Derudover var der flere deltagere, der gennem deres arbejde og bekendte i hjemlandet hav-de mødt danskere og herved havde fået et godt indtryk af landet.Af mere brandingmæssige årsager nævner flere greencard-indehavere, at Danmark i deres øjnekunne opfattes som et eventyrland på baggrund af H.C. Andersens historier, eller som en ukra-insk kvinde beskriver det i fokusgruppeinterviewet: "The land of the fairytales." En kinesisk mandfortæller, at i hans barndom, hvor samfundet i Kina var meget lukket, hørte de alligevel om H.C.Andersens eventyr – og på den måde følte han, at han kendte lidt til Danmark.På trods af at hovedparten af respondenterne angiver muligheden for at arbejde i Danmark somprimær årsag til at vælge at søge greencard i Danmark, har langt størstedelen af greencard-indehaverne samtidig angivet, at de forventede, at der var risiko for en periode med ledighed iDanmark, før de kunne skaffe sig arbejde. Dette illustreres i Figur 29.Figur 29: Forventning om en periode med ledighed i Danmark forud for ansættelse (pct.)
27,0
JaNej
73,0
Note: N = 270"Ved ikke" = 31 respondenter.Spørgsmålsformulering: Da jeg fik et greencard, forventede jeg, at der var en risiko for en periode med ledighed i Danmark, før jegville skaffe et job.
De ledige deltagere i fokusgruppeinterviewene beretter, at de troede det ville være nemmere atfinde et arbejde, end det viste sig at være i Danmark. Som forventet føler størstedelen såledesikke, at de har fået indfriet deres forventninger til Danmark, idet de ikke har fået et job. Delta-
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
34
gerne fortæller i interviewene, at deres forventninger til at søge arbejde i Danmark havde værethøje, og at de havde forventet at kunne bruge deres ekspertise og kompetencer her i Danmark.Mange fortæller om frustrationerne ved at søge arbejde, uden hensyn til om arbejdsgiveren lig-ger på Sjælland, Fyn eller i Jylland, og stadigvæk ikke blive kaldt til jobsamtale. En mandligiransk læge fortæller, at han har fået over 60 afslag fra hospitaler over hele landet, og peger på,at flertallet af afslagene blev begrundet i utilstrækkelige danskkundskaber.De fokusgruppedeltagere, der har job og bruger deres uddannelse her i landet, fortæller mod-sætningsvis om, at deres forventninger angående fx at lære nyt, uddanne sig, at opleve et an-derledes land og et anderledes akademisk miljø i høj grad var blevet indfriet, da de flyttede tilDanmark.
5.2
Kendskab til greencard-ordningenFor at greencard-ordningen vil blive anvendt, er det afgørende, at den potentielle udenlandskearbejdstager har kendskab til ordningen. Som det fremgår af Figur 30, hvor greencard-inde-haverne har haft mulighed for at angive flere svar på, hvordan de fik kendskab til greencard-ordningen i Danmark, angiver ca. 60 pct. af greencard-indehaverne, at de fik kendskab til ord-ningen via deres personlige netværk. Ca. 40 pct. angiver, at de fik kendskab via danske offentli-ge hjemmesider, mens kun en meget lille andel har lært greencard-ordningen at kende genneminformationskampagner i hjemlandet.Af andre begrundelser nævner størstedelen af greencard-indehaverne, at de kender til ordningen,fordi de allerede opholdt sig i Danmark, bl.a. som studerende, før ansøgningen. Derudover be-grundes kendskabet med kontakt til Udlændingeservice, Integrationsministeriet eller den danskeambassade eller konsulat i hjemlandet.At kendskabet primært er opnået gennem netværk og danske offentlige hjemmesider, skyldesformentlig i høj grad, at en stor del af greencard-indehaverne allerede var i Danmark, da de søg-te om greencard.Figur 30: Årsager til kendskab til greencard-ordningen i Danmark (pct.)
Via personligt netværk (venner,bekendte, arbejdskolleger mv.)
59,8
Via danske offentlige hjemmesiderVia informationskampagner ommuligheden for at få greencard tilDanmark i mit hjemlandAndet
41,2
1
8,3
0Note: N = 301.
20
40
60
80
100
Det har været muligt for respondenterne, at angive flere svarmuligheder. Dette gør, at procentsummen summerer over 100 pct."Ved ikke" = 1 respondentSpørgsmålsformulering: Hvordan fik du kendskab til greencard-ordningen i Danmark?
5.3
AnsøgningsprocessenFor at skabe en så smidig og tilfredsstillende ansøgningsproces over for de udenlandske arbejds-tagere som muligt er det interessant at høre, hvordan greencard-indehaverne har oplevet ansøg-
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
35
ningsprocessen.Det viser sig, at det kun er en meget lille andel, som har fået udarbejdet deres ansøgninger afagenter eller et agentur, jf. Figur 31. Det tyder på, at kompleksiteten i ansøgningen er på retteniveau. Resultatet skal dog ses i lyset af, at en stor del af respondenterne i denne undersøgelsebefandt sig i Danmark på ansøgningstidspunktet. Det er Udlændigeservices vurdering, at besva-relserne om brugen af agenter ikke er dækkende for det nuværende ansøgningsmønster, hvorlangt flere søger fra udlandet, og færre har en dansk uddannelse.Figur 31: Om ansøgningen om greencard til Danmark er udfyldt af en agent eller et agentur
100806040201,30JaNote: N = 301
98,7
Nej
Spørgsmålsformulering: Har du fået udfyldt din ansøgning om greencard til Danmark af en agent eller et agentur?
I Figur 32, som illustrerer fire spørgsmål om ansøgningsprocessen i samme figur, fremgår det, atlangt hovedparten af de greencard-indehavere, der selv udfyldte deres ansøgning, er enige ellerdelvist enige i, atansøgningen var nem at udfylde,og at de fikhurtigt svar på deres ansøgning.En femtedel af de adspurgte har dog angivet, at de er uenige i, at de fik hurtigt svar på deres an-søgning, hvilket vi vender tilbage til under figuren. Den positive vurdering af sagsbehandlingsti-den kan hænge sammen med det tidligere nævnte forhold, at ca. halvdelen af respondenternehar haft et tidligere lovligt ophold i Danmark som studerende. Greencard-ansøgere, der har endansk uddannelse, vil som udgangspunkt kunne forvente en kortere sagsbehandlingstid, da Ud-lændingeservice i disse tilfælde ikke behøver at indhente en vurdering af uddannelsesniveauet.Derudover er hovedparten enige eller delvist enige i, at de fiksvar på de spørgsmål, de måttehave ved at læse på de danske offentlige hjemmesider.Størstedelen er desuden enige eller del-vist enige i, at dedanske offentlige myndigheder kunne besvare deres spørgsmål.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
36
Figur 32: Oplevelse af ansøgningsprocessen (pct.)
100908070605041,4403020100EnigDelvist enigHverken ellerDelvist uenigUenig17,59,16,1 7,71,78,12,75,37,61,356,853,3Jeg kunne få svar på mine spørgsmål ved at læse på dedanske offentlige hjemmesider (N=285)De danske offentlige myndigheder kunne besvare minespørgsmål (N=276)25,3 23,5 23,219,26,7 6,976,8Der var hurtigt svar på min ansøgning (N=297)Ansøgningen var nem at udfylde (N=297)
Note: Spørgsmålsformulering: Hvordan har du oplevet ansøgningsprocessen for et greencard? – 1. Ansøgningen var nem at udfylde; 2.Der var hurtigt svar på min ansøgning; 3. Jeg kunne få svar på mine spørgsmål ved at læse på de danske offentlige hjemmesider; 4.De danske offentlige myndigheder kunne besvare mine spørgsmål.
I fokusgruppeinterviewene viser der sig en klar tendens til, at de greencard-indehavere, der komhertil, fordi de havde fået arbejde i landet, ikke havde oplevet problemer med ansøgningsproces-sens varighed. Tværtimod var deres ansøgninger blevet behandlet hurtigt; i nogle tilfælde enddameget hurtigere, end den enkelte ansøger havde forventet. En forklaring på dette er bl.a. at enstor del af greencard-indehaverne i undersøgelsen havde taget en uddannelse i Danmark, hvilketgjorde ansøgningsprocessen hurtigere, da det således ikke var nødvendigt at vurdere uddannel-sesniveauet via Styrelsen for International Uddannelse. Af de greencard-indehavere, der erkommet til Danmark uden på forhånd at have et job, fortæller en større del om en noget længeresagsbehandlingstid. Dog skal det her nævnes, at i flere af de sager, hvor deltagerne havde ople-vet lang sagsbehandlingstid, havde Udlændingeservice undervejs manglet oplysninger/dokumen-ter, hvilket naturligvis havde forsinket ansøgningens behandling.
5.4
OpsummeringOpsummerende kan vi se, at greencard-indehaverne på forhånd har været motiverede for at an-søge om greencard i Danmark pga. udsigten til at få et job og til at blive omfattet af gode ar-bejdsvilkår. Størstedelen af de adspurgte havde også en forventning om en periode med ledighedunder arbejdssøgningen i Danmark.Kendskabet til ordningen har de adspurgte greencard-indehavere primært fået gennem derespersonlige netværk og de offentlige myndigheders hjemmesider. Yderligere har mange også ta-get kontakt til fx Udlændingeservice for at øge kendskabet til ordningen.Langt størstedelen af de adspurgte greencard-indehavere har selv udfyldt ansøgningen omgreencard, og de fleste har været grundlæggende tilfredse med ansøgningsprocessen og kontak-ten til de offentlige myndigheder.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
37
6.
ARBEJDSGIVERNES VURDERING AF GREENCARD-ORDNINGENI dette afsnit behandler vi de danske virksomheders vurdering af greencard-ordningen. For atundersøge dette aspekt har vi interviewet 12 virksomheder samt tre arbejdsgiverorganisationer;Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv (DE) og Dansk Industri (DI). De 12 virksomhe-der er blevet udvalgt efter, om de har greencard-indehavere ansat, der bruger deres højeste ud-dannelse i deres job.Som vi vil gennemgå nærmere i det nedenstående, viser det sig, at virksomhederne ikke har detstore kendskab til greencard-ordningen og således ikke skelner mellem den og andre ordninger;det på trods af at de virksomheder vi har interviewet, alle har greencard-indehavere ansat. Imid-lertid gives der blandt virksomheder og arbejdsgiverorganisationer samtidig udtryk for, at der eren efterspørgsel på de muligheder, der er i ordningen for at ansætte uden at skulle igennem enansøgningsprocedure som virksomhed. Arbejdsgiverorganisationerne kommer ligeledes med for-slag til, hvordan ordningen kan forbedres, bl.a. i forhold til pointmodellen og tidsbegrænsning.Ifølge de tre arbejdsgiverorganisationer DA, DE og DI er kendskabet til greencard-ordningen i dedanske virksomheder meget begrænset. Derfor ser både DI og DA gerne, at regeringen, fx i kraftaf Workindenmark-centrene, udarbejder tiltag til i højere grad at promovere ordningens fordele.Organisationerne fremhæver ligeledes behovet for, at regeringen skaber tiltag, der skal skabemulighed for matchning af greencard-indehavere og de danske virksomheder.Dette behov for information om ordningen underbygges af de 12 udførte virksomhedsinterviews,hvor hele seks repræsentanter med ansvar for virksomhedernes rekruttering kun i meget be-grænset omfang eller slet ikke kender til greencard-ordningen. Dette på trods af at de 12 inter-viewede virksomheder specifikt er udvalgt, fordi de har greencard-indehavere ansat. At virksom-heder, der allerede har ansatte med greencard, ikke kender til ordningen, sandsynliggør, at virk-somheder, der aldrig har haft greencard-indehavere ansat, i endnu mindre omfang kender tilordningen. Vores interviews med virksomheder og arbejdsgiverorganisationer peger således på etmanglende kendskab til greencard-ordningen blandt de danske virksomheder.Enkelte af virksomhedernes repræsentanter forveksler ligeledes greencard-ordningen med be-løbsordningen19. Ifølge flere af de interviewede virksomhedsrepræsentanter ser deres virksomhedsåledes ikke en værdi i at anvende greencard-ordningen, da de mener, at det er for dyrt for virk-somheden at skulle betale over 375.000 DKK om året til de udenlandske arbejdstagere, når de istedet kan vælge en billigere dansk arbejdstager. Såfremt der ikke var et krav om et minimums-beløb, ville de gerne anvende ordningen. Dette viser, at enkelte virksomhedsrepræsentanterhavde misforstået greencard-ordningens regler. Ordningen tilbyder netop, hvad de efterspørger,idet den ikke indeholder et minimumslønkrav til virksomhederne i ansættelsen af greencard-indehavere – dog skal sædvanlig løn- og ansættelsesvilkår overholdes. Dette tyder på, at der kanvære et behov for at styrke informationen til erhvervslivet om de muligheder, greencard-ordningen tilbyder, og hvordan den adskiller sig fra de øvrige ordninger.Greencard-ordningen er ifølge de interviewede virksomheder og arbejdsgiverorganisationer (DAog DI), som godt kender ordningen, i høj grad efterspurgt og kan hjælpe virksomhederne med atskaffe kvalificeret arbejdskraft på områder, hvor fx forskerordningen20ikke er mulig, eller hvorbeløbsordningen er for dyr at anvende. Den høje grad af fleksibilitet ved ordningen ligger fx i atgreencard-indehaverne kan miste deres arbejde og stadig have mulighed for at finde et andet in-den for den givne periode. Desuden er den udenlandske arbejdskraft – som DI udtrykker det –”en del af den danske arbejdsstyrke”, så snart greencard'et er udstedt, og dermed ligeledes til-gængelig for små og mellemstore virksomheder, hvor der alt andet lige ville være for store øko-nomiske omkostninger forbundet med større rekrutteringsprocesser. Ligeledes kan greencard-ordningen, ifølge DI, spare virksomhederne for sagsbehandlingsrelateret ventetid i Udlændinge-service, da den udenlandske arbejdstager allerede har godkendelse til at arbejde i Danmark,hvilket ligeledes gør ordningen attraktiv for arbejdsgiverne. Ved brug af fx beløbsordningen eller
1920
Se www.nyidanmark.dk for beskrivelse af beløbsordningen.Se www.nyidanmark.dk for beskrivelse af forskerordningen.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
38
positivlisten vil der modsat være en sagsbehandlingstid før den udenlandske arbejdstager villekunne indtræde i jobbet21.På grund af den stigende arbejdsløshed, bl.a. forårsaget af den globale finanskrise, har fleregreencard-indehavere svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked i stillinger, sommatcher deres uddannelseskvalifikationer. Det betyder, at en stor del finder arbejde i de bran-cher, hvor det så er muligt at få arbejde. Som denne undersøgelse viser, er dette ofte job indenfor fx rengøring, hotel og restauration, avisdistribution mv. DI og DA, samt flere af de interview-ede virksomheder, peger på, at dette aspekt også er med til at højne greencard-ordningens gradaf fleksibilitet, da udenlandske arbejdstagere forhåbentlig stadig er i landet til at tage arbejde,som matcher deres uddannelseskvalifikationer på et senere tidspunkt. Særligt peger DA og DI påden demografiske udvikling med færre hænder på arbejdsmarkedet som den største udfordring,hvilket organisationerne mener, kan afhjælpes bl.a. i kraft af greencard-ordningen.På trods af den store fleksibilitet, som arbejdsgiverorganisationerne positivt fremhæver vedgreencard-ordningen, påpeger de, at der er elementer, som kan forbedres i forhold til ordningensansøgningskriterier. DA og DI ser gerne, at man ændrer ved pointmodellen, så fx uddannelse ogerfaring tæller flere point. Endvidere argumenterer de for, at alderskriteriet muligvis bør fjernes.DE mener at tidsbegrænsningen på ordningen bør fjernes, da virksomhederne helst skal haveubegrænset adgang til de udenlandske arbejdstagere. Som det er nu, kan tidsbegrænsningenmedvirke til, at nogle virksomheder, ifølge DE, ikke anvender ordningen.Til syvende og sidst viser interviewene, at virksomhederne ikke interesserer sig for, hvilken spe-cifik opholds- og arbejdstilladelse deres udenlandske arbejdstagere er ansat under. Ifølge virk-somhederne er de vigtigste elementer for rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft – efter atden rette kandidat er fundet – at sagsbehandlingen er gnidningsløs og relativt hurtig, samt at deter muligt at få besvaret eventuelle tvivlspørgsmål af myndighederne. Dette mener de interviewe-de virksomheder og arbejdsgiverorganisationer, at Udlændingeservice klarer fyldestgørende.
21
Se www.nyidanmark.dk for beskrivelse af positivlisten.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
39
7.
METODER OG DATAKILDERUndersøgelsen af greencard-ordningen er designet således, at der tilvejebringes viden om bådegreencard-indehavere og virksomheder, der har greencard-indehavere ansat. Vi har lagt vægt påat gennemføre undersøgelsen med en kombination af metoder og datakilder. Dette bidrager til atsikre solide og nuancerede resultater.Rambøll har anvendt følgende datakilder i nærværende analyserapport:••••1 spørgeskemaundersøgelse blandt greencard-indehavere i Danmark2 fokusgruppeinterviews med greencard-indehavere i Danmark12 telefoninterviews med virksomheder3 telefoninterviews med arbejdsgiverorganisationer.
I det følgende beskriver vi de enkelte metoder og datakilder nærmere.
7.1
SpørgeskemaundersøgelseSpørgeskemaundersøgelsen blev gennemført som en stikprøve blandt den lokaliserede gruppe afgreencard-indehavere, der havde fået greencard i 2008 og 2009.Der er tale om en stikprøve, som vi ud fra en kvalificeret vurdering mener, er repræsentativ. Vikan ikke angive den eksakte population, hvilket gør, at vi kun kan betragte surveyen som etstærkt fingerpeg om, hvordan virkeligheden ser ud for greencard-indehaverne i Danmark22.Desuden er der tale om en begrænset stikprøve på 301 respondenter, hvor der med stor sand-synlighed kan forventes en relativ skævhed i forhold til de grupper, som er blevet interviewet. Afpersoner ikke fanget af undersøgelsen tæller fx personer uden telefon, flyttet igen, manglenderegistrering via CPR eller andre forhold.Det bemærkes, at en stor del af respondenterne allerede var bosat i Danmark, da de søgte ogmodtog deres greencard. Dette forhold kan være af betydning for enkelte dele af undersøgelsen,da et længere forudgående ophold i Danmark kan betyde, at den enkelte greencard-indehaverkan forventes at have en mere positiv indstilling til det danske samfund, greencard-ordningen,det danske arbejdsmarked m.v. En greencard-indehaver, som enten ikke er rejst til landet ellersom er udrejst, kan muligvis have en anden indstilling.Der er opnået en renset svarprocent på 60,2 pct., hvilket må betragtes som en succes ud fra denpræmis, at det har været en vanskelig gruppe at komme i kontakt med. Disse elementer kommervi ind på i det nedenstående.
7.1.1Undersøgelsens respondentgrundlag
Spørgeskemaundersøgelsen tager udgangspunkt i en bruttostikprøve på 600 herboende green-card-indehavere. For de 600 herboende greencard-indehavere er adresseoplysninger koblet viaCPR-registret og efterfølgende beriget med telefonnumre fra SCI-databasen over registrerede te-lefonnumre i Danmark. Respondentgrupperne har i udgangspunktet været forholdsvis svært til-gængelige, hvilket beskrives yderligere i nedenstående afsnit om svarprocent og frafald.7.1.2Dataindsamling
De udtrukne respondenter modtog en skriftlig invitation til at deltage i undersøgelsen, hvori deblev opfordret til at udfylde spørgeskemaet på internettet. Invitationen, der var formuleret bådepå dansk og på engelsk, blev sendt til de herboende torsdag d. 3. juni 2010.Den telefoniske opfølgning blev påbegyndt mandag den 7. juni. I alt 301 personer har deltaget iundersøgelsen. Dataindsamlingen blev afsluttet torsdag den 24. juni 2010.
22
Ud fra jobindsats.dk kan vi se, at 49 greencard-indehavere var beskæftiget i 2008 og 544 greencard-indehavere var beskæftiget i
2009 i Danmark. Vi kender ikke tallene fra undersøgelsesperioden i 2010: http://www.jobindsats.dk/sw9795.asp
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
40
Undersøgelsen er gennemført som en kombineret web- og telefonundersøgelse. I praksis har detbetydet, at respondenterne ved telefonisk kontakt er blevet tilbudt at modtage en e-mail med etlink til undersøgelsen. Hvis respondenten har ønsket det, eller det er blevet vurderet mest hen-sigtsmæssigt, er interviewet blevet gennemført telefonisk. To gange i løbet af dataindsamlingspe-rioden er der blevet udsendt en e-mail med påmindelse til de respondenter, vi har sendt en e-mail til, men hvor besvarelsen ikke er blevet gennemført.7.1.3Svarprocent og frafald
Undersøgelsens endelige rensede svarprocent er på 60,2 pct. Figur 33 viser, hvorledes den ende-lige svarprocent er beregnet.Figur 33: Endelig stikprøvestørrelse og svarprocent
BruttoudtrækFalder uden for undersøgelsens målgruppeStatus inaktiv ved CPR-registretIngen brugbar adresse ved CPR-registretKonstateret udrejst ved tlf.opfølgningEndelig stikprøveFrafaldsårsagerIntet nummer efter manuel telefonsøgningBrev returIngen kontakt efter 5 forsøgØnsker ikke at deltageÅbne respondenter ved interviewafslutningInterview gennemførtSvarprocent*
12626413670282
600100
500199
Kan ikke træffes inden for undersøgelsesperioden (Senest onsdag d. 23. juni)6
*Svarprocenten beregnes på baggrund af den endelige stikprøve. Den endelige stikprøve dannes påbaggrund af bruttoudtrækket fratrukket respondenter med forkerte stamoplysninger og respondenter, somfalder udenfor målgruppen.
Normalt reduceres bruttoudtrækket til den endelige stikprøve ved at fraregne ”ikke brugbare” re-spondenter. Den endelige stikprøve er defineret som den gruppe respondenter, som tilhører un-dersøgelsens population, og som har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet.I denne undersøgelse er der af de 600 herboende 70 personer, der har status inaktiv ved CPR-registret – hovedparten fordi de er udrejst – mens 28 respondenter ikke har registreret nogenpostadresse hos CPR-registret. Disse betragtes som værende uden for målgruppen og er ikkeforsøgt kontaktet. Derudover har alle respondenter fra bruttostikprøven modtaget et informati-onsbrev om undersøgelsen med tilbud om mulighed for deltagelse via internettet. Det er derforkun gruppen af respondenter, hvor der har været telefonisk kontakt, at det er muligt at konstate-re, om pågældende falder uden for målgruppen. For denne gruppe gælder, at de ikkeburdeværeudtrukket til undersøgelsen i første omgang og derfor heller ikke hører hjemme i bruttostikprø-ven. Dette gælder for 2 respondenter.Opgøres frafaldsårsagerne, tegner der sig følgende billede; for 126 respondenter har det ikkeværet muligt at finde et brugbart telefonnummer, mens det udsendte varslingsbrev er kommetretur i 26 tilfælde, hvor det heller ikke har været muligt at finde et brugbart telefonnummer tilrespondenten. 6 har været på ferie eller på anden måde ikke i deres hjem inden for tidsrammen,mens en enkelt respondent ikke har ønsket at deltage. De resterende respondenter er det ikkelykkedes at få kontakt til.
UNDERSØGELSE AF GREENCARD-ORDNINGEN
41
Som det fremgår af Figur 33, udgør undersøgelsens respondentgrundlag i sig selv en udfordring.For det første er en del af brevene kommet retur, og for det andet har det været besværligt atfinde egnede telefonnumre på en lang række respondenter. I disse tilfælde kan det ikke afgøres,om personen har forladt landet, ikke har nogen telefon, eller om oplysninger om personens tele-fonnummer blot ikke har været tilgængelig gennem de gængse databaser over registrerede tele-fonnumre i Danmark. I en række tilfælde har den første kontakt været til en person på sammeadresse, der så i nogle tilfælde har kunnet formidle kontakten videre til den rette modtager.Afsluttende kan det bemærkes, at villigheden til at deltage i undersøgelsen har været stor, ogkontakten til respondenterne har været præget af en særdeles positiv interesse.
7.2
FokusgruppeinterviewRambøll har gennemført to fokusgruppeinterviews med greencard-indehavere i Danmark. Infor-manterne er udvalgt på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, hvor de adspurgte havde mu-lighed for at markere, om de gerne ville deltage i et fokusgruppeinterview. Begge fokusgruppein-terviews blev gennemført med greencard-indehavere, som havde familien i Danmark. I det eneinterview var der kun inviteret ledige greencard-indehavere til at deltage, og i det andet var derkun inviteret beskæftigede greencard-indehavere, der gjorde brug af deres højeste uddannelse ideres arbejde. Årsagen til opdelingen i de to grupper var en forventning om, at der ville væreforskelligartede holdninger og udsagn i de to grupper, hvilket kunne blive mere udfoldet med an-dre deltagende personer i samme situation. I fokusgruppeinterviewet med ledige greencard-indehavere mødte 12 inviterede personer op fra landene Pakistan, Bangladesh, Kina, Iran, Indienog Nigeria. Der var derfor spredning i deltagernes nationaliteter. I fokusgruppeinterviewet medbeskæftigede greencard-indehavere, der anvendte deres højeste uddannelse i deres job, mødte 4deltagere op fra landene Kina, Ukraine og Pakistan. Der er derfor ligeledes en spredning i delta-gernes nationaliteter.
7.3
Telefoninterviews med virksomheder og arbejdsgiverorganisationerRambøll har gennemført telefoninterviews med 12 virksomheder og 3 arbejdsgiverorganisationer.Der er tale om Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og Dansk Erhverv. Virksomhederne erligeledes udvalgt på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Her har de adspurgte greencard-indehavere kunne angive, om Rambøll måtte tage kontakt til den virksomhed, de arbejder i medhenblik på at gennemføre telefoninterview. Alle de interviewede virksomheder har derfor mini-mum én greencard-indehaver ansat. Alle virksomhederne er desuden udvalgt efter, om dengreencard-indehaver, de har ansat, bruger sin højeste uddannelse i sit arbejde.Vi valgte at supplere virksomhedsinterviewene med interviews med repræsentanter for 3 ar-bejdsgiverorganisationer, eftersom disse kunne bidrage med mere generel viden på arbejdsgiver-siden af greencard-ordningen.
1-1
BILAG 1 – SUPPLERENDE FIGURERFigur 34: Brug af højeste uddannelse i forhold til graden af tilfredshed med lønnen i DanmarkI høj grad brug af højeste uddannelseI mindre grad brug af højeste uddannelse60%50%40%30%20%10%0%Meget tilfredsNote: N = 214 (kun beskæftigede).Spørgsmålsformulering: Hvor tilfreds er du med din løn i Danmark? koblet med I hvilken grad bruger du din højeste uddannelse i ditjob.
I nogen grad brug af højeste uddannelseSlet ikke brug af højeste uddannelse
51,7% 53,2%43,8%32,5%25,5%19,0%12,8%18,8%9,1%17,2%15,6%29,9%18,8%12,1%6,4%13,0%3,1%0,0% 2,1%Meget utilfreds15,6%
Tilfreds
Hverken eller´
Utilfreds
Figur 35: Antallet af medarbejdere i den virksomhed greencard-indehaveren er ansat (pct.)
25,735,11-19 medarbejdere20-199 medarbejdere200 medarbejdere ellerderover39,3
Note: N = 191 (kun beskæftigede)."Ved ikke" = 27 respondenter.Spørgsmålsformulering: Hvor mange medarbejdere er der i den virksomhed, du er ansat?
1-2
Figur 36: Brug af højeste uddannelse i forhold til længden af greencard-indehaverens ophold i DanmarkUnder 6 mdr.60%50%40%30%22,2%20%9,8%10%0,0%0%I høj gradNote: N = 216 (kun beskæftigede).Spørgsmålsformulering: I hvilken grad bruger du din højeste uddannelse i dit job? koblet med Hvor lang tid har du boet i Danmark?
6-12 mdr
13-18 mdr.
19-36 mdr.
Over 36 mdr.55,6%49,0% 48,8%
57,1%
36,2%23,4%19,0%11,1%19,6%17,1%14,9%23,8% 25,5%
21,6% 22,0%12,2%11,1%
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Figur 37: Brug af højeste uddannelse i forhold til om greencard-indehaveren har studeret eller har haftandet lovligt ophold i DanmarkJa, afsluttet 1-årig masteruddannelseJa, har haft andet lovligt ophold i Danmark80%70%60%50%40%30%20%10%0%I høj gradNote: N = 216 (kun beskæftigede).Spørgsmålsformulering: I hvilken grad bruger du din højeste uddannelse i dit job? koblet med Har du tidligere studeret på en lang vi-deregående uddannelse i Danmark eller haft lovligt ophold i Danmark?
Ja, afsluttet 2-årig masteruddannelseNej
Ja, som ph.d.-studerende/forsker
75,0%66,7%
47,1%38,1%22,2%17,3%0,0%I nogen grad33,3%27,8%20,2%19,2%13,1%0,0%0,0%I mindre grad22,2%16,3%0,0%Slet ikke25,0%28,6%27,8%
1-3
Figur 38: Længden af greencard-indehaverens ophold i Danmark i forhold til, om ægtefælle/samlever erbeskæftiget eller ledig
80%70%60%50%40%30%20%10%0,0%0%Under 6 mdr. 6-12 mdr.Note: N = 97.Spørgsmålsformulering: Er din ægtefælle/samlever beskæftiget i Danmark? koblet med Hvor lang tid har du boet i Danmark?
68,4%
37,3%
Ægtefælle beskæftigetÆgtefælle ledig
25,4%
23,7%18,6%11,9%
6,8%
7,9%0,0%13-18 mdr.19-36 mdr. Over 36 mdr.
Figur 39: Familiens tilfredshed i forhold til om greencard-indehaveren har arbejde
50%45,1%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0,0%0%MegettilfredsNote: N = 97.Spørgsmålsformulering: Hvad er din beskæftigelsesstatus? koblet med Hvor tilfreds er din familie med at bo og leve i Danmark?
34,6%32,4%
34,6%
Beskæftiget19,2%15,5%Ledig
7,0%7,7%3,8%
Tilfreds
Hverken eller
Utilfreds
Megetutilfreds
1-4
Figur 40: I hvor høj grad greencard-indehaveren bruger sin højeste uddannelse i forhold til, hvor tilfredsfamilien er med at bo og leve i Danmark
I høj grad60%
I nogen grad57,1%
I mindre grad
Slet ikke
55,0% 55,0%
50%42,9%40%30,0%30%35,0%29,2%25,0%
33,3%
20%12,5%10,0%10%5,0%0,0%0%Meget tilfredsNote: N = 71.Spørgsmålsformulering: I hvilken grad bruger du din højeste uddannelse i dit job? koblet med Hvor tilfreds er din familie med at bo ogleve i Danmark?
5,0% 5,0%0,0%Utilfreds
Tilfreds
Hverken eller
Figur 41: Greencard-indehaverens tilfredshed med tilværelsen i Danmark i forhold til, om ægtefæl-le/samlever er beskæftiget
60%49,2%43,2%40%35,1%
50%
30%
25,4%21,6% 22,0%
Ægtefælle beskæftigetÆgtefælle ledig
20%
10%3,4%0,0%0%MegettilfredsTilfredsHverken ellerUtilfreds
Note: N = 96.Spørgsmålsformulering: Er din ægtefælle/samlever beskæftiget i Danmark? koblet med Hvor tilfreds er du med at bo og leve i Dan-mark?
1-5
Figur 42: Greencard-indehavernes tid i nuværende job i Danmark (pct.)
4,27,99,833,5Under 6 mdr.6-12 mdr.13-18 mdr.19-36 mdr.Over 36 mdr.44,7
Note: N = 301."Ved ikke" = 3 respondenter.Spørgsmålsformulering: Hvor lang tid har du haft dit nuværende job i Danmark?
Figur 43: Køn
Mand
73,5
Kvinde
26,5
0Note: N = 301.
20
40
60
80
Respondentens køn udtrukket fra CPR-registret og Udlændingeservices registre.
Figur 44: Civilstatus
UgiftFraskilt/ophævet registreretpartnerskabGift0Note: N = 301.
61,53,035,520406080
Respondentens civilstatus udtrukket fra CPR-registret og Udlændingeservices registre.
1-6
Figur 45: Andel af greencard-indehavere med familie i Danmark (pct.)
16,9
Ja, kone/samleverJa, kone/samlever ogbarn/børnJa, men kun barn/børn
15,3
67,10,7
Nej
Note: N = 301.Spørgsmålsformulering: Har du din familie med til Danmark?
Figur 46: Nationalitet
Pakistan21,623,3IndienKinaBangladesh4,04,74,75,66,014,315,9CamerounNigeriaUkraineUSAAndre nationer
Note: N = 301."Andre nationer" = Afghanistan, Azerbajjan, Irak, Iran, Israel, Jordan, Kazakhstan, Libanon, Rusland, Usbekistan, Filippinerne, Nepal,Sri Lanka, Thailand, Vietnam, Benin, Egypten, Etiopien, Ghana, Sydafrika, Tanzania, Uganda, Australien, Canada, Argentina, Bolivia,Colombia, Ecuador, Peru, Albanien, Makedonien (FYROM), Moldova, Serbien, Tyrkiet.Respondentens nationalitet udtrukket fra CPR-registret og Udlændingeservices registre.
1-7
Figur 47: Alder
3,0
1,3
12,624-29 år42,530-34 år35-39 år40-44 år45-53 år40,5
Note: N = 301.Respondentens alder udtrukket fra CPR-registret og Udlændingeservices registre.
Figur 48: Længden af ophold i Danmark (pct.)
6,0
23,945,2
Under 6 mdr.6-12 mdr.13-18 mdr.19-36 mdr.Over 36 mdr.
15,99,0
Note: N = 301.Spørgsmålsformulering: Hvor lang tid har du boet i Danmark?
1-8
Figur 49: Andel af greencard-indehavere der tidligere har studeret på en lang videregående uddannelse iDanmark eller haft lovligt ophold i Danmark (pct.)
3,7
Ja, afsluttet 1-årigmasteruddannelseJa, afsluttet 2-årigmasteruddannelse
45,8
38,9
Ja, som ph.d.-studerende/forskerJa, har haft andet lovligtophold i DanmarkNej
7,6
4,0
Note: N = 301.Spørgsmålsformulering: Har du tidligere studeret på en lang videregående uddannelse i Danmark eller haft lovligt ophold i Danmark?
Figur 50: Greencard-indehavere fordelt på beskæftigelsesregioner
4,08,66,3BeskæftigelsesregionHovedstaden og SjællandBeskæftigelsesregionSyddanmarkBeskæftigelsesregionMidtjyllandBeskæftigelsesregionNordjylland81,1
Note: N = 301.Respondentens kommune er udtrukket fra CPR-registret og Udlændingeservices registre.
1-9
Figur 51: Lønniveau i forhold til arbejde på fuld tid eller deltid
100,0%90,0%80,0%70,0%60,0%50,0%40,0%30,0% 22,7%20,0%10,0%0,0%85,1%77,3%
92,9%
87,5%
Arbejder på fuld tid (30timer eller mere om ugen)14,9%7,1%12,5%Arbejder på deltid (1-29timer om ugen)
Under 200.000 - 350.000 - 450.000200.000 349.999 449.999 kr. ellerkr.kr.kr.deroverNote: N = 185 (kun beskæftigede).
Figur 52: Arbejdstid i forhold til oprindelsesland/kontinent
39,5%Kina20,9%39,5%52,1%Indien27,1%20,8%31,4%Pakistan27,1%Australien, Nordamerika, Sydamerikaog Europa (uden for EU/EØS)35,5%25,8%38,7%40,9%Afrika31,8%27,3%43,1%Asien20,0%0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0%N = 301
41,4%
Arbejder på fuld tid (30 timer eller mereom ugen)Arbejder på deltid (1-29 timer om ugen)Ledig
36,9%
1-10
Figur 53: Varetagelse af arbejde med brug af uddannelse i forhold til oprindelsesland/kontinent
73,1%Kina26,9%28,9%Indien71,1%21,6%Pakistan78,4%Arbejde med brug af uddannelseAustralien, Nordamerika, Sydamerika og Europa (uden forEU/EØS)78,9%21,1%21,9%Afrika78,1%50,0%Asien50,0%0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% 70,0% 80,0% 90,0%Ufaglært arbejde
Note: N = 216 (kun beskæftigede).Arbejde med brug af uddannelse er en samlekategori for "Akademisk arbejde", "Ingeniør og it" og "Økonomi, salg/indkøb og markeds-føring".
