UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 138: Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og blandet udvalgt den 12. maj 2011

Resumé:På rådsmødet den 12. maj 2011 forventes det, at der med udgangspunkt i en kommendemeddelelse fra Kommissionen drøftes en mere langsigtet handlingsplan for udvikling af ka-paciteter til håndtering af flygtninge- og migrationsstrømme fra Nordafrika. Rådsmødet liggeri forlængelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011, hvor der blevvedtaget rådskonklusioner med en række mere kortsigtede konkrete tiltag. Rådet (retlige ogindre anliggender) er af Det Europæiske Råd blevet opfordret til inden juni 2011 og i samar-bejde med Kommissionen at præsentere en plan for udviklingen af kapaciteter til at håndtereflygtninge- og migrationsstrømme fra Nordafrika. Det kan på den baggrund ikke udelukkes,at formandskabet vil lægge op til vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmødet. Drøftelsenhar isoleret set hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Dan-mark. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen støtter en hurtig og effektivhåndtering af de migrationsmæssige udfordringer i Nordafrika fra EU’s side, herunder gen-nem Frontex og EU’s asylstøttekontor, og under forudsætning af, at internationale regleroverholdes. Danmark støtter i den forbindelse, at der udover de mere kortsigtede initiativerudarbejdes en handlingsplan for også på længere sigt at kunne tage hånd om situationen påkoordineret vis. Sagen er ikke omfattet af det danske retsforbehold.1. BaggrundIfølge oplysninger fra UNHCR er over500.000personer flygtet ud af Libyen til nabolandene iperioden fra februar 2011 til den11. april 2011.Ifølge oplysninger fra IOM er mange af disse personer egyptere, som er taget tilbage tilEgypten, men omkring350.000 personerer ikke-statsborgere i Libyen eller Libyens nabo-lande.UNHCR, IOM og andre organisationer har allerede evakueretover 100.000af de personer,som ikke er libyske statsborgere eller statsborgere i Libyens nabolande, tilbage til dereshjemlande, og evakueringerne fortsætter.Der var den 13. april 2011 omkring 6.500 perso-ner, som ventede på at blive evakueret.

Sideløbende hermed er dersiden februar 2011 ankommet over 22.000immigranter til isærden italienske middelhavsø Lampedusa, men også til Sicilien. Hovedparten af immigranterneer tunesiske statsborgere. Flere skulle være på vej, og Lampedusa er blevet erklæret i und-tagelsestilstand.Italien har udstedt midlertidige opholdstilladelser til en stor del af de tunesi-ske statsborgere, som er ankommet til Lampedusa.Endvidere er der ankommet omkring 1000 personer til Malta, som bl.a. kommer fra Somalia,Sudan og Eritrea, og som fra flere sider umiddelbart vurderes at have behov for beskyttelsesom flygtninge.På møder i Det Europæiske Råd (DER) den 11. marts og 24.-25. marts 2011 blev der vedta-get erklæringer, som blandt andet opfordrede til, at Rådet (retlige og indre anliggender) in-den juni 2011 og i samarbejde med Kommissionen skal præsentere en plan for udviklingenaf kapaciteter til at håndtere flygtninge- og migrationsstrømme fra Nordafrika.På møde i Rådet (udenrigsanliggender) den 21. marts 2011 blev der vedtaget konklusionervedrørende Libyen, hvor EU’s og medlemsstaternes villighed til at vise solidaritet med delande, som er særligt udsat for et migrationspres, blev understreget og gentaget, samtidigtmed at der blev henvist til Det Europæiske Råds konklusioner af 11. marts 2011.På Rådsmødet den 11.-12. april 2011 blev der vedtaget rådskonklusioner om EU’s sydligenaboer. Formålet med rådskonklusionerne var at vise handlekraft her og nu og få accelereretprocessen. Rådskonklusionerne følger den hidtidige kurs fastsat af blandt andet DER, og detfremgår af rådskonklusionerne, at der skal iværksættes og ydes humanitær bistand til for-drevne som følge af konflikten i Libyen, at der skal udvises konkret solidaritet med særligthårdt ramte medlemsstater, at Frontex skal fortsætte sin overvågning og udarbejdelse af ri-sikoanalyser samt samarbejde med lande i regionen, at medlemsstaterne skal bidrage tilFrontex’ operationer med personel og teknisk bistand, at Kommissionen skal bevilge ekstramidler til Frontex og medlemsstaterne, at ændringen af Frontex-forordningen skal være ved-taget inden juni 2011, at der skal samarbejdes med lande i regionen, herunder om tilbageta-gelse af egne statsborgere, og at der skal arbejdes på at sikre varige løsninger for personermed et beskyttelsesbehov, herunder ved frivilligt at genbosætte flygtninge registreret afUNHCR i samarbejde med UNHCR, og at det eksisterende pilotprojekt på Malta med internomfordeling af flygtning i EU på frivillig basis fortsættes.Med henblik på at opnå enighed om en mere langsigtet plan for udvikling af kapaciteter tilhåndtering af flygtninge- og migrationsstrømme fra Nordafrika forventes Kommissionen den8. maj 2011 at komme med en meddelelse, som forventes at fortsætte i det samme sporsom rådskonklusionerne af 11 -12. april 2011.På rådsmødet den 12. maj 2011 forventes det, at der med udgangspunkt i den kommendemeddelelse fra Kommissionen drøftes en mere langsigtet handlingsplan for udvikling af ka-paciteter til håndtering af flygtninge- og migrationsstrømme fra Nordafrika. Det kan ikke ude-lukkes, at formandskabet vil lægge op til vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmødet.

2. Formål og indholdKommissæren for indre anliggender, Cecilia Malmström, har lovet assistance til både Tune-sien og Italien. Ifølge en tale, kommissæren holdt under Europa-Parlamentets plenarsamlingden 15. februar 2011, vil hjælpen bestå i ekstra bevillinger fra Flygtningefonden og Grænse-fonden. På lidt længere sigt bør Tunesien støttes i sin demokratiske proces og økonomiskeudvikling, og der skal arbejdes med at få Tunesien til at blive bedre til at bevogte sine græn-ser og tage sine egne statsborgere tilbage.Den 16. februar 2011 meddelte Frontex, at de efter at have modtaget en italiensk anmodningom assistance, ville iværksatte en fælles Frontex-operation ved Lampedusa.Operationenhar været i gang siden den 20. februar 2011, og den 31. marts 2011 blev operationen for-længet til foreløbigt at løbe frem til udgangen af august 2011.Den 1. marts 2011 anmodede UNHCR om, at der snarest kommer til at ske en genbosæt-ning af flygtninge registreret af UNHCR i Libyen, og som senere er flygtet til nabolandene.I en fælles meddelelse af 8. marts 2011 fra Kommissionen og Den Høje Repræsentant,fremgår det blandt andet, at der skal gives humanitær hjælp (30 mil. euro), sikres evakue-ring, Frontex skal styrkes, der skal bevilliges midler fra EU’s Grænsefond og Flygtningefond,og der bør indgås mobilitetspartnerskabsaftaler og samarbejdes med tredjelande med hen-blik på at styrke folk til folk kontakter og lette procedurerne for opnåelse af visum. Det anfø-res desuden, at det på sigt vil kunne overvejes at aktivere EU’s direktiv om midlertidig be-skyttelse i tilfælde af massetilstrømning, der i 2001 blevet vedtaget efter blandt andet at haveoplevet en massetilstrømning fra Kosovo i 1999. Direktivet er omfattet af det danske forbe-hold på området vedrørende retlige og indre anliggender.På møder i Det Europæiske Råd den 11. marts og 24.-25. marts 2011 blev der vedtaget er-klæringer,som blandt andet opfordrede til, at der blev skabt adgang for humanitære organi-sationer og hjælp, hvor der var brug for den, at medlemsstaterne støttede Frontex med per-sonel og teknisk bistand til operationen i Middelhavet, og at EU ville sikre finansiel og tekniskstøtte til landene i regionen med henblik på at forbedre grænsekontrollen og tilbagesendel-sen af migranter til deres hjemlande. Rådet (retlige og indre anliggender) er blevet opfordrettil af Det Europæiske Råd inden juni 2011 og i samarbejde med Kommissionen at præsente-re en plan for udviklingen af kapaciteter til at håndtere flygtninge- og migrationsstrømme fraNordafrika. Det fremgår endvidere, at folk-til-folk-kontakter bør styrkes inden for de rammer,som EU’s visumkodeks giver.Den 5. april 2011 har kommissær for retlige og indre anliggender, Cecilia Malmström, i etbrev til den ungarske indenrigsminister, hr. Sándor Pinter, skrevet, at EU her og nu alleredehar bevilliget 30 millioner euro til humanitær bistand til migranter og flygtninge, at Frontex harforlænget sin Hermes-operation i og omkring Lampedusa, og at Kommissionen har bevilligetyderligere 25 millioner euro til to af EU’s solidaritetsfonde: Grænsefonden og Flygtningefon-den. Kommissæren har for nylig besøgt både Egypten og Tunesien, hvor hun blandt andethar haft møder med de to landes indenrigsministre, som blev opfordret til fortsat at tage imodmigranter fra Libyen.Side 4

Rigspolitiet, som siden 2008 løbende har bidraget med personel til Frontex-operationer, haroplyst, at Rigspolitiet efter anmodning fra Frontex forbereder at sende to politibetjente af stedi maj 2011 og to politibetjente i juni 2011 til Frontex-operationen i og omkring Lampedusa.Danmark deltager desuden i en fælles nordisk indsats for at håndtere flygtningestrømmenfra Libyen og gøre evakueringen af flygtninge mere effektiv,hvor Danmark i første omganghar bidraget med etfeltkontor til en transitlejr ved den tunesiske grænse til Libyen.Frontex meddelte den 22. marts 2011, at de på foranledning af en henvendelse fra Malta viliværksætte en Frontex-operation på Malta med indsættelse af de hurtige grænseindsatshold.Operationen skal løbe fra den 4. april til den 4. juni 2011.Rigspolitiet har endvidere tilbudt Frontex at sende en betjent afsted til Frontex-operation vedMalta, men afventer fortsat Frontex’ accept.Rigspolitiet forbereder hertil at sende to betjente i maj/juni og to betjente i juni/juli 2011 tilFrontex-operation ved den græsk-tyrkiske landegrænse.EU’s solidaritetsfonde har fra 2007 til 2013 et budget på godt 4 milliarder euro. Grænsefon-den rummer 1,8 milliarder euro i samme periode. Danmark ventes i perioden fra 2007 til2013 at bidrage med netto omkring 29 millioner euro til Grænsefonden, det vil sige fratrukketdet beløb, som Danmark selv ventes at modtage fra Grænsefonden i perioden. Danmark kanpga. forbeholdene ikke deltage i eller bidrage til de andre solidaritetsfonde i EU.Der forventes en generel drøftelse på møde i Det Europæiske Råd i juni 2011, hvor migrati-onsemner er på dagsordenen for at evaluere gennemførelsen af indvandrings- og asylpag-ten fra 2008, der som en særlig prioritet har bekæmpelse af ulovlig indvandring, herunderved samarbejde med tredjelande.I den forbindelse forventes Rådet (retlige og indre anlig-gender) på baggrund af drøftelserne på rådsmøderne i foråret 2011 at præsentere en ende-lig plan for udviklingen af kapaciteter til at håndtere flygtninge- og migrationsstrømme fraNordafrika.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant i forhold til drøftelsen.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter en hurtig og effektiv håndtering af de migrationsmæssige udfordringer iNordafrika og Middelhavet fra EU’s side, herunder gennem Frontex og EU’s asylstøttekontorunder forudsætning af, at internationale regler overholdes.Danmark støtter endvidere, at derudover de mere kortsigtede initiativer udarbejdes en handlingsplan for også på længere sigtat kunne tage hånd om situationen på koordineret vis.

5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er generel enighed blandt medlemsstaterne om, at indvandringsbølgen fra Nordafrika eret fælles europæisk problem, som skal håndteres derefter.6. HøringSagen har senest været sendti skriftlig høringi Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-vandringssamarbejdet (SPAIS)med frist tirsdag den 19. april 2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetNærhedsprincippet er ikke relevant for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har hverken miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser forDanmark. Drøftelsen har isoleret set hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige kon-sekvenser for Danmark, men sagen kan få statsfinansielle konsekvenser, der dog ikke kanvurderes på nuværende tidspunkt.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har tidligere været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmøde for retlige og indre anliggenderden 24.-25. februarog 11.-12. april 2011og Udenrigspolitisk Nævn og Europaudvalget forudfor møder i Det Europæiske Råd den 11. martsog 24.-25. marts2011.

Dagsordenspunkt XX): Evaluering af EU-tilbagetagelsesaftaler – KOM(2011) 76 endeligSagen er ikke omfattet af det danske forbehold.Revideretnotat.Resumé:Kommissionen forventes på rådsmødet den 12. maj 2011 at præsentere sin meddelelse ved-rørende en evaluering af EU-tilbagetagelsesaftaler, som i overensstemmelse med Stock-holm-programmet blev fremlagt den 23. februar 2011. Endvidere forventes en første drøftel-se af meddelelsen. Det kan ikke udelukkes, at formandskabet vil lægge op til en vedtagelseaf rådskonklusioner på rådsmødet. Rådet skal på baggrund af meddelelsen udvikle ensammenhængende strategi for tilbagetagelse, herunder en fælles tilgang til tredjelande, derikke samarbejder om tilbagetagelse af deres egne statsborgere. Kommissionens meddelelsehar hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Nærheds-princippet er ikke relevant. Da der er tale om en meddelelse, er sagen ikke omfattet af forbe-holdet. Regeringen tager Kommissionens præsentation af meddelelsen til efterretning. Re-geringen støtter, at Rådet udarbejder en ny helhedsorienteret tilbagetagelsesstrategi medhenblik på at fremme udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold mest muligtunder forudsætning af, at internationale forpligtelser overholdes.1.Baggrund

Det fremgår af Stockholm-programmet, at en effektiv indsats mod ulovlig indvandring fortsater væsentlig i forbindelse med udviklingen af en fælles indvandringspolitik. Det fremgårblandt andet videre, at Unionen og medlemsstaterne bør intensivere bestræbelserne på atsende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold tilbage. En sådan politik skal gennemfø-res med fuld respekt for non-refoulementprincippet og de enkelte repatrieredes grundlæg-gende rettigheder, friheder og værdier.Rådet opfordrede i Stockholm-programmet Kommissionen til i løbet af 2010 at fremlægge enevaluering af EF/EU-tilbagetagelsesaftalerne og af de igangværende forhandlinger og fore-slå en mekanisme til overvågning af deres gennemførelse. Det anføres i programmet, at Rå-det bør fastlægge en ny sammenhængende tilbagetagelsesstrategi på dette grundlag underhensyn til de overordnede forbindelser med det pågældende land, herunder en fælles stra-tegi over for tredjelande, der ikke samarbejder om at tage deres egne statsborgere tilbage.Kommissionen har den 23. februar 2011 fremlagt sin meddelelse til Europa-Parlamentet ogRådet vedrørende evaluering af EU-tilbagetagelsesaftaler (KOM(2011) 76 endelig).Punktet var oprindeligt sat på dagsordenen forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den11. – 12. april 2011men blev taget af dagsordenen umiddelbart før rådsmødet.På det ekstraordinære Rådsmøde den 12. maj 2011forventes Kommissionen at præsenteresin meddelelse for Rådet. Det forventes, at Rådet derefter vil påbegynde den første generel-Side 7

Formålet med Kommissionens meddelelse er gennem en evaluering af tilbagetagelseområ-det at belyse styrker og svagheder i den nuværende politiske tilgang til tilbagetagelse samtat give Rådet et fælles grundlag til fastlæggelse af en ny sammenhængende tilbagetagel-sesstrategi under hensyn til de overordnede forbindelser med det pågældende land, herun-der en fælles strategi over for tredjelande, der ikke samarbejder om at tage deres egnestatsborgere tilbage.I 1999 fik Det Europæiske Fællesskab – nu Den Europæiske Union (Unionen) – overdragetkompetencen på dette område. Indgåelsen af EU-tilbagetagelsesaftaler er efter Lissabon-traktatens ikrafttræden klart hjemlet i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde(TEUF) artikel 79, stk. 3. Unionen har indgået tilbagetagelsesaftaler med Hong Kong, Ma-cao, Sri Lanka, Albanien, Rusland, Ukraine, FYROM, Bosnien-Herzegovina, Montenegro,Serbien, Moldova, Pakistan og Georgien, mens der fortsat forhandles med Marokko, Tyrkiet,Kap Verde, Kina og Algeriet.EU-tilbagetagelsesaftalerne er omfattede af det danske forbehold, og Danmark er såledesikke omfattet af indholdet i Kommissionens meddelelse. Danmark indgår bilaterale tilbageta-gelsesaftaler med en stor del af de tredjelande, som EU har indgået aftaler med.Til meddelelsens fem kapitler er der knyttet i alt 15 henstillinger fra Kommissionen.Meddelelsens kapitel 2) Evaluering af gældende EU-tilbagetagelsesaftalerKommissionen påpeger på baggrund af oplysninger fra medlemslandene og Eurostat(Hen-stilling 1)behovet for at udvide Eurostats eksisterende dataindsamling om tilbagesendelsermed henblik på, at disse statistikker kan tjene som et brugbart grundlag ved vurderingen afEU-tilbagetagelsesaftalernes gennemførelse.Kommissionen foreslår endvidere i denne henstilling, at Frontex – idet dette agentur i forve-jen er i besiddelse af statistisk materiale herom – i mellemtiden bør indhente omfattende sta-tistiske data om tilbagetagesendelse (uden personoplysninger) for på den måde at få merepålidelige data om det reelle antal tilbagetagelser, som foretages som led i EU-tilbagetagelsesaftalerne.Vedrørende brugen af EU-tilbagetagelsesaftaler viser evalueringen, at de fleste medlemssta-ter anvender disse ved alle deres tilbagesendelser, men at enkelte medlemsstater fortsatanvender bilaterale ordninger, der gjaldt, inden EU-tilbagetagelsesaftalerne trådte i kraft.Kommissionen påpeger i den forbindelse, at den inkonsekvente brug af EU-tilbagetagelses-aftalerne undergraver troværdigheden af EU’s tilbagesendelsespolitik over for tredjelande,som forventes at anvende EU-tilbagetagelsesaftalerne korrekt.Side 8

Kommissionen henstiller(Henstilling 2),at medlemsstaterne bør anvende EU-tilbagetagelsesaftalerne på alle deres tilbagesendelser. Kommissionen vil nøje kontrollere, atmedlemsstaterne gennemfører EU-tilbagetagelsesaftaler korrekt, og den vil om nødvendigtoverveje juridiske tiltag i tilfælde af ukorrekt eller mangelfuld gennemførelse.Evalueringen viser på trods af ufuldstændige data, at EU-tilbagetagelsesaftalerne spiller envæsentlig rolle som værktøj til bekæmpelse af ulovlig indvandring, når det drejer sig om tred-jelandenes egne statsborgere. Medlemsstaternes data viser, at der er sendt et betydeligt an-tal tilbagetagelsesanmodninger til næsten alle relevante tredjelande, og at anerkendelses-procenten for disse anmodninger ligger på mellem 50 og 80-90 procent.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 3),at Kommissionen bør fortsættedialogerne med tredjelande (navnlig inden for de fælles tilbagetagelsesudvalg) for at forbed-re satsen for godkendte tilbagetagelsesanmodninger og for effektive tilbagetagelser.I modsætning til tilbagetagelse af egne statsborgere peger evalueringen på, at klausulerne iEU-tilbagetagelsesaftalerne om tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse an-vendes langt mindre hyppigt.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 4),at der bør ses nærmere på denkonkrete brug af klausulen om tredjelandsstatsborgere for hvert enkelt land, som EU indle-der tilbagetagelsesforhandlinger med.Kommissionen henstiller(Henstilling 5),at i tilfælde, hvor hverken transitproceduren og denfremskyndede procedure forventes at blive brugt i større omfang i praksis, bør man overvejeat lade dem udgå af fremtidige forhandlingsdirektiver, men i stedet lade dem indgå i bilatera-le implementeringsprotokoller.Meddelelsens kapitel 3) Evaluering af igangværende forhandlinger og udstedte forhand-lingsdirektiverKommissionens evaluering viser, at Kommissionens forhandlinger med tredjelande om ind-gåelse af tilbagetagelsesaftaler generelt tager meget lang tid.Kommissionen påpeger, at hovedårsagen til disse uforholdsmæssige forsinkelser og van-skeligheder ved at få partnerlandene til forhandlingsbordet er manglende incitament for part-nerlandene til at indgå en tilbagetagelsesaftale med EU og en vis mangel på fleksibilitet framedlemsstaternes side med hensyn til visse (tekniske) spørgsmål.EU’s oprindelige tilgang var at opfordre tredjelande til at forhandle om en tilbagetagelsesafta-le, uden at EU tilbød noget til gengæld. Denne tilgang har ikke vist sig brugbar. Tredjelandeønsker oftest at få noget til gengæld for at indgå en tilbagetagelsesaftale med EU – for ek-sempel sideløbende forhandlinger om indgåelse af visumlempelsesaftaler.

Kommissionen gør endvidere gældende, at også finansiel bistand til gennemførelse af tilba-getagelsesaftalen, er et andet incitament med stort potentiale, idet tilbagetagelse af egnesåvel som tredjelandsstatsborgere udgør en betydelig finansiel byrde for modtagerlandene.Kommissionen påpeger, at finansiel bistand kunne fungere som en meget effektiv løftestang,såfremt der tilbydes et væsentligt beløb, og at dette lægges oveni, hvad der allerede er plan-lagt eller givet tilsagn om som led i de relevante geografiske EU-programmer.For at sikre at EU også fremtidigt skal kunne indgå tilbagetagelsesaftaler, er det Kommissio-nens opfattelse, at det er nødvendigt, at der sker en væsentlig ændring af måden, hvorpåEU-tilbagetagelsesaftaler udformes, især med hensyn til incitamenter, herunder gennemrammeaftalerne med tredjelande.Det er Kommissionens opfattelse, at en kobling mellem tilbagetagelsesaftaler og rammeafta-ler enten direkte eller ved sideløbende forhandlinger vil kunne anvendes som løftestang tilhurtigere indgåelse af tilbagetagelsesaftaler.Det er endvidere Kommissionens opfattelse, at tilsidesættelse af tilbagetagelsesforpligtelsenbør føre til, at der vedtages sanktioner for partnerlande, som ikke viser tilstrækkelig samar-bejdsvilje ved håndtering af ulovlig indvandring med forbehold for juridiske forpligtelser irammeaftalerne mellem EU og tredjelande, navnlig med hensyn til kriterierne for suspensionaf samarbejde.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 6),at EU bør udvikle de fire ho-vedincitamenter, der er til rådighed (forskellige visumpolitiske værktøjer, finansiel bistand,elementer af den samlede migrationsstrategis ”værktøjer” og lovlig indvandring), således atdet bliver en sammenhængende pakke, der kan tilbydes det pågældende partnerland, nårforhandlingerne indledes. Der bør ikke længere foreslås forhandlingsdirektiver alene om til-bagetagelse. Forhandlinger om tilbagetagelse bør så vidt muligt indledes sideløbende medforhandlinger om rammeaftaler. Fremtidige forhandlingsdirektiver om tilbagetagelse bør om-fatte de incitamenter, som EU ønsker at give, særligt hvis forhandlingsdirektiverne omfatteren klausul om tredjelandsstatsborgere, og de bør angive, hvilke modforanstaltninger EU vilkunne træffe i tilfælde af partnerskabslandets vedvarende og uberettigede tilsidesættelse afsamarbejdet.Det fremgår videre af Kommissionens meddelelse, at spørgsmålet om fastsættelse af frister iEU-tilbagetagelsesaftalerne i øjeblikket er en af de største hindringer for at få afsluttet for-handlinger hurtigt både for det pågældende tredjeland og for medlemsstaterne.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 7),at alle medlemsstater når tilenighed om én fast frist for, hvor længe tredjelandsstatsborgere kan frihedsberøves forud foren udsendelse. Fristen skal være realistisk og mulig at overholde for både tredjelande ogmedlemsstater.En sidste hindring for en hurtigere aftaleindgåelse, som Kommissionen i sin meddelelse ret-ter fokus mod, er klausulerne om tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere, som har rejstSide 10

gennem en kontraherende parts område. Disse klausuler er i dag standard i alle EU-tilbagetagelsesaftaler.Tredjelandsstatsborgerklausuler i tilbagetagelsesaftaler med transitlande er af væsentlig be-tydning for EU. Alle tredjelande har dog vist stor modvilje. Hvis EU ikke krævede en tredje-landsstatsborgerklausul, eller den blev understøttet af reelle incitamenter, kunne nogle for-handlinger være afsluttet allerede eller hurtigere end det er tilfældet i dag.Hvis tredjelandsstatsborgerklausulen ikke benyttes ofte, sådan som medlemsstaternes ogEurostats data indikerer, bør EU i langt højere grad rette sin tilbagetagelsespolitik mod vigti-ge oprindelseslande, og ikke mod transitlande.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 8),at fremtidige forhandlingsdirek-tiver som hovedregel ikke bør dække tredjelandsstatsborgere. Kun i tilfælde af aftaler medtredjelande der er geografisk tæt på EU, og hvorfra der er en stor risiko for ulovlig indvan-dring, bør der være en tredjelandsstatsborgerklausul. I disse tilfælde bør EU også tydeligtanføre, at man i princippet altid først vil forsøge at sende personen tilbage til vedkommendesoprindelsesland.Meddelelsens kapitel 4) Overvågning af gennemførelsen af EU-tilbagetagelsesaftalerne,herunder bedre menneskerettighedsgarantierDet fremgår af Kommissionens meddelelse, at det vigtigste middel til at overvåge gennemfø-relsen af EU-tilbagetagelsesaftalerne hidtil har været de fælles tilbagetagelsesudvalg, i hvil-ke formandskab i fællesskab varetages af Kommissionen (på vegne af EU, men i visse til-fælde bistået af eksperter fra medlemsstaterne) og det pågældende tredjeland.Kommissionen gør gældende, at man i betragtning af den stigende betydning, som EU-tilbagetagelsesaftalerne har for tilbagetagelsesprocessen og deres potentielle indvirkning ipraksis på menneskerettigheder og internationale beskyttelsesstandarder, imidlertid børoverveje muligheden for at invitere relevante NGO’er og internationale organisationer til ud-valgsmøderne. Dette vil naturligvis kræve begge formænds accept.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 9),at det bør overvejes at lademedlemsstaternes eksperter deltage systematisk i tilbagetagelsesudvalgene. Afhængigt afden enkelte sag bør det også overvejes at lade NGO’er og internationale organisationer del-tage i tilbagetagelsesudvalgene. Tilbagetagelsesudvalgene bør arbejde langt mere sammenmed relevante aktører på stedet i tredjelandene, herunder om tilsynet med behandlingen aftredjelandsstatsborgere.Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at den nuværende tilgang til menneskerettighe-der i EU- tilbagetagelsesaftaler, som afspejles af de relevante retsregler i EU-tilbagetagelsesaftalerne, allerede forhindrer, at de anvendes på en person, som risikerer for-følgelse, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i det land, somvedkommende ville blive sendt tilbage til. I den forbindelse sikrer EU’s tilgang naturligvis og-så overholdelsen af non-refoulementprincippet.Side 11

I betragtning af den væsentlige rolle som EU-tilbagetagelsesaftalerne spiller i EU’s politik tilbekæmpelse af ulovlig indvandring, bør man overveje visse supplerende foranstaltninger,kontrolmekanismer og/eller garantier i fremtidige EU-tilbagetagelsesaftaler for at sikre, at demenneskerettigheder, som tilbagesendte personer har, til enhver tid respekteres fuldt ud.Kommissionen foreslår derfor en række foranstaltninger, der primært har til formål at forbed-re menneskerettighedsgarantierne i forbindelse med EU-tilbagetagelsesaftaler:En del af EU-tilbagetagelsesaftalerne indeholder særlige ordninger for personer, der tilbage-holdes i grænseområdet (herunder lufthavne), som gør det muligt at sende dem tilbage in-den for langt kortere frister – den såkaldte ”fremskyndede procedure”. Selv om garantierne iEU-retten (såsom adgang til asylproceduren og overholdelse af non-refoulementprincippet)på ingen måde tilsidesættes af den fremskyndede procedure, er det Kommissionens opfat-telse, at der i praksis er en vis risiko.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 10),at det er væsentligt, at græn-sevagter korrekt identificerer personer, som søger international beskyttelse. Der kunne ogsåindsættes en klausul i aftaleteksten, som gør den fremskyndede procedure betinget af så-danne oplysninger.Kommissionen påpeger endvidere, at der i praksis – på trods af udsendelsesdirektivets be-stemmelser til sikring af asylansøgeres adgang til effektive retsmidler og appellers opsæt-tende virkning – kan forekomme forsøg på at sende en person tilbage, selvom en appelpro-cedure med opsættende virkning endnu ikke er afsluttet.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 11),at det skal fremgå tydeligt afEU-tilbagetagelsesaftalerne, at de kun kan anvendes på personer, hvis tilbagesendelse ikkeer midlertidigt suspenderet.Kommissionen foreslår i sin meddelelse, at der indføres en suspensionsklausul i fremtidigeEU-tilbagetagelsesaftaler, idet der hersker tvivl om, hvorvidt der bør indgås EU-tilbagetagelsesaftaler med lande med tradition for en ringe respekt for menneskerettighederog international beskyttelse. En løsning herpå kunne være indførelsen af en suspensions-klausul ved vedvarende tilsidesættelse af menneskerettigheder i det pågældende tredjeland.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 12),at medlemsstaterne skal re-spektere de grundlæggende rettigheder, når de gennemfører EU-tilbagetagelsesaftalerne,og de må derfor suspendere anvendelsen, hvis den ville medføre en tilsidesættelse af degrundlæggende rettigheder. Indførelsen af en suspensionsklausul ville gøre det muligt ensi-digt at suspendere aftalen midlertidigt i tilfælde af vedvarende og alvorlig risiko for overtræ-delse af tilbagesendte personers menneskerettigheder.Kommissionen påpeger i sin meddelelse, at hensigten med udsendelsesdirektivet er atfremme frivillig udrejse, men i praksis kan det være problematisk at opnå de nødvendige rej-sedokumenter, ligesom personen, der skal udsendes, kan nære en frygt for at blive pålagtSide 12

administrative eller strafferetlige sanktioner for overtrædelse af migrationsregler ved hjem-komsten.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 13),at EU-tilbagetagelsesaftalerne bør indeholde en bestemmelse om, at parterne forpligter sig til atforetrække frivillig udrejse, til at sørge for de nødvendige papirer og dokumenter til den frivil-lige udrejse og til ikke at pålægge personer, som frivilligt vender tilbage, sanktioner formanglende overholdelse af migrationsreglerne.Kommissionen påpeger endvidere, at der i forhold til tredjelandsstatsborgere der sendes til-bage til et transitland med et svagt system til sikring af menneskerettigheder, herunder inter-national beskyttelse, kan opstå helt særlige problemstillinger, som EU bør være opmærksompå.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 14),at alle EU-tilbagetagelsesaftaler med en tredjelandsstatsborgerklausul bør indeholde en klausul, hvoriparterne udtrykkeligt bekræfter, at de vil behandle tredjelandsstatsborgere i overensstem-melse med de vigtigste internationale menneskerettighedskonventioner, som de har under-tegnet og ratificeret. Hvis det land, der tager en person tilbage, ikke har ratificeret de vigtig-ste internationale menneskerettighedskonventioner, bør EU-tilbagetagelsesaftalerne udtryk-keligt forpligte landet til at overholde standarderne i disse internationale konventioner.Endelig påpeger Kommissionen, at der er et behov for at etablere en mekanisme til efterføl-gende tilsyn i det land, hvortil personer sendes tilbage, for at indhente oplysninger om depågældendes situation, herunder med hensyn til respekt for menneskerettigheder.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 15),at Kommissionen med EU-udenrigstjenestens opbakning bør overveje at iværksætte et pilotprojekt med en af de storeinternationale organisationer, der er aktiv på migrationsområdet, navnlig i et tredjeland medhvilket, der er indgået en EU-tilbagetagelsesaftale, og give denne organisation til opgave atføre tilsyn med tilbagesendte personers situation samt at give en tilbagemelding til det rele-vante udvalg. På grundlag af en evaluering af pilotprojektet kunne Kommissionen beslutte atudvide projektet til alle de tredjelande, der er indgået EU-tilbagetagelsesaftaler med. Detkunne også undersøges, i hvilken grad tilsynsordningen ved tvangsmæssig tilbagesendelse,som kræves i udsendelsesdirektivet, kunne bidrage til ovennævnte efterfølgende tilsyn.3.Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Resumé:Kommissionen har den 24. februar 2010 fremsat forslag til ændring af Frontex-forordningen.Forslaget er fortsat under forhandling. Det Europæiske Råd har på møder den 11. marts2011 og 23.-24. marts 2011 opfordret til, at der senest i juni 2011 opnås politisk enighed omændringen af Frontex-forordningen. På rådsmødet den 12. maj 2011 forventes det, at der vilblive orienteret om status på sagen. Det kan ikke udelukkes, at formandskabet vil drøfteudestående spørgsmål i forhandlingerne. Formålet med ændringsforslaget er at tilpasse for-ordningen i lyset af foretagne vurderinger og indvundne erfaringer med henblik på en præci-sering af agenturets mandat og opgaver og afhjælpning af de mangler, der er fundet, herun-der særligt reglerne om fælles operationer og pilotprojekter. Det foreslås, at grænseagentu-ret danner en pulje af grænsevagter fra medlemsstaterne i et fælles støttehold (Frontex JointSupport Team) til brug for fælles operationer og pilotprojekter. Det foreslås endvidere, at detgøres muligt for agenturet selv at anskaffe eller lease teknisk udstyr i forbindelse med fællesoperationer og pilotprojekter. Det foreslås præciseret, at det fortsat er medlemsstaterne, derhar ansvaret for kontrollen og overvågningen af deres egne ydre grænser. Et samarbejdemed Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) er skrevet ind, og bestemmelserne vedrøren-de samarbejde med tredjelande er foreslået udbygget, herunder at Frontex skal have mulig-hed for at anvende forbindelsesofficerer i tredjelande. Også reglerne om Frontex’ rolle i for-bindelse med fælles tilbagesendelsesaktioner er foreslået justeret. Forslaget er omfattet afdet danske forbehold, men da forslaget udgør en videreudvikling af Schengen-samarbejdetfølger det af Protokollen om Danmarks Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedta-gelsen skal afgøre, om forslaget skal gennemføres i dansk ret. Danmark har tilsluttet sig dennuværende forordning på mellemstatsligt grundlag. En dansk tilknytning til ændringen afFrontex-forordningen skønnes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske kon-sekvenser, som ikke kan afholdes inden for de eksisterende rammer. Forslaget skønnes atvære i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Danmark støtter videreudviklingen afFrontex, idet dette har til formål at forbedre effektiviteten af Frontex’ arbejde.1. BaggrundFrontex-agenturet blev oprettet i 2004 med Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004. Agenturetindledte sin virksomhed den 1. maj 2005.Danmark deltager i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling i Frontex på mellemstatligtgrundlag, og Rigspolitiet repræsenterer Danmark i Frontex’ bestyrelse.Side 15

Frontex-agenturet har hidtil haft til opgave at koordinere det operative samarbejde mellemmedlemsstaterne, hvad angår forvaltning af de ydre grænser. Frontex har i den forbindelseblandt andet bistået medlemsstaterne med uddannelse af nationale grænsevagter, udførtrisikoanalyser og fælles operationer.Frontex-agenturet er et EU-agentur, men medlemsstaterne er sammenfaldende med med-lemsstaterne af Schengen-samarbejdet og inkluderer derfor også lande uden for EU, som foreksempel Island, Norge og Schweiz.Det Europæiske Råd anmodede i Stockholm-programmet, som blev vedtaget af Det Euro-pæiske Råd i december 2009, Kommissionen om senest i begyndelsen af 2010 at fremsætteforslag til en præcisering af Frontex' mandat og styrkelse af dets rolle under hensyn til resul-taterne af foretaget evaluering af agenturet og medlemsstaternes rolle og ansvar inden forgrænsekontrol.Den 24. februar 2010 fremsatte Kommissionen efter evaluering og konsekvensanalyse af enfremtidig udbygning af Frontex-agenturet forslag til ændring af Frontex-forordningen.Af andre forordninger, som vedrører Frontex-agenturet og dets virke, kan nævnes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af enordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF)nr. 2007/2004 med hensyn til denne forordning og om regulering af gæstemedarbejderesopgaver og beføjelser.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindeligelovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 74 og artikel 77, stk. 1, litra b) og c).Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-de for eller finder anvendelse i Danmark.Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, atRådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initiativ til udvikling af Schengen-reglernetræffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forslaget i den nationale lovgivning.På rådsmødet den 12. maj 2011 forventes det, at der vil blive orienteret om status på sagen.Det kan ikke udelukkes, at formandskabet vil lægge op til en drøftelse af udeståendespørgsmål i sagen, idet formandskabet samtidig i overensstemmelse med erklæringen fradet ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 11. marts 2011 prioriterer en afslutningaf forhandlingerne senest i juni 2011 med henblik på at give Frontex et styrket mandat.

2. Formål og indholdFormålet med ændringsforslaget er at tilpasse forordningen i lyset af de vurderinger, der erforetaget, og de indvundne praktiske erfaringer med henblik på en præcisering af agenturetsmandat og opgaver og afhjælpning af de mangler, der er fundet, herunder særligt reglerneom fælles operationer og pilotprojekter.Forordningen indeholder:-En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med ud-styr, kombineret med, at Frontex gradvist vil indkøbe eller lease sit eget tekniske ud-styr.En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med per-sonel, kombineret med en pulje af grænsevagter, der af medlemsstaterne udstatio-neres i Frontex på halvpermanent basis med status som nationale eksperter.Der tillægges agenturet en delvis ledende rolle i forbindelse med udførelsen affælles operationer, herunder udarbejdelse af operativ plan, evaluering og rapporte-ring af hændelser.Frontex får mulighed for at finansiere og gennemføre projekter vedrørende tek-nisk bistand i tredjelande og til at indsætte forbindelsesofficerer i tredjelande.Frontex tillægges en koordinerende rolle i forbindelse med gennemførelsen affælles tilbagesendelsesaktioner.Frontex får beføjelse til at analysere operationelle risici og behov i de enkeltemedlemsstater.

Under afsnittet om væsentligste opgaver, har Kommissionen i artikel 2 foreslået at udvideagenturets opgaver under risikoanalyser, således at agenturet nu også skal foretage evalue-ringer af medlemsstaternes kapacitet til at imødegå trusler og pres på de ydre grænser. Derlægges endvidere op til, at agenturet ikke længere kun skal følge udviklingen inden forforskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser, men også deltage iudviklingen af denne forskning. Agenturet får endvidere mulighed for at koordinere tilrette-læggelsen af fælles tilbagesendelsesaktioner. Hertil får agenturet nye beføjelser i forhold tilat udvikle og drive informationssystemer samt at yde den nødvendige bistand til udvikling ogdrift af et europæisk grænseovervågningssystem.Under forhandlingerne er der opnået enighed om at bløde op på formuleringen af artikel 2,således at det ikke er medlemsstaternes kapacitet, der skal evalueres, men at Frontex skalforetage studier af udvalgte sektorer ved de ydre grænser for bedre at kunne planlægge sineoperationer.Der er i artikel 2, stk. 1a, indsat et nyt afsnit om, at alle grænsevagter og andet af medlems-staternes personale samt agenturets eget personale forud for deltagelse i operationer skalhave modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder i de grundlæggende ret-tigheder og adgang til international beskyttelse.I artikel 2, stk. 2, indføres som noget nyt en rapporteringspligt for Frontex’ administrerendedirektør i forhold til bestyrelsen i forbindelse med medlemsstaternes rapporter til agenturetom operative spørgsmål ved de ydre grænser uden for agenturets rammer.Fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænserI artikel 3, stk. 1, foreslås det skrevet ind, at agenturet forud for fælles operationer og pilot-projekter udfærdiger en grundig risikoanalyse. Herudover foreslås det skrevet ind, at fællesoperationer og pilotprojekter kan bringes til ophør af agenturet selv, hvis betingelserne forgennemførslen ikke længere er til stede.I artikel 3, stk. 2, foreslås det indført, at agenturet opretter en pulje af grænsevagter til et fæl-les støttehold til eventuel indsættelse under fælles operationer og pilotprojekter.I artikel 3, stk. 4, indføres som noget nyt en forpligtelse for agenturet til at fremsende evalue-ringsrapporterne fra fælles operationer og pilotprojekter til Frontex’ bestyrelse senest 60 da-ge efter aktivitetens afslutning.Operative aspekter af fælles operationer og pilotprojekterSom noget nyt foreslås indsat artikel 3a, som fastsætter regler for de operative aspekter vedfælles operationer og pilotprojekter. Det fremgår, at Frontex’ administrerende direktør i for-bindelse med fælles operationer og pilotprojekter udarbejder en operativ plan for aktiviteter-ne. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten indgår aftale om den operativeplan med en deltaljeret angivelse af de organisatoriske forhold med videre.

Sammensætning og indsættelse af Frontex’ fælles støtteholdSom noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 3b, der fastsætter regler for sammensætningog indsættelse af fælles støttehold. Der vil være en national pulje, som medlemsstaterne ud-peger, efter at Frontex’ bestyrelse har truffet afgørelse om det samlede antal grænsevagtertil denne pulje. Disse grænsevagter stilles til rådighed med henblik på indsættelse efter, atagenturet anmoder medlemsstaterne herom. Medlemsstaterne har, medmindre der er op-stået en usædvanlig situation, pligt til at bidrage med grænsevagter, uden at antallet er angi-vet nærmere. Agenturet har en frist på 30 dage til at indgive anmodning til medlemsstaterneom indsættelse af grænsevagter fra den fælles pulje. Agenturet betaler omkostningerne iforbindelse med medlemsstaternes nationale puljes grænsevagters deltagelse i de fællesstøttehold. Herudover bidrager medlemsstaterne medsekunderinger i form afnationaleeksperter, som udstationeres til agenturet i op til seks måneder, og som agenturet kan ind-sætte i forbindelse med fælles operationer og pilotprojekter uden forinden at have anmodetmedlemsstaterne herom. Medlemmerne af støtteholdene skal i forbindelse med udførelsenaf deres opgaver fuldt ud overholde de grundlæggende rettigheder og respektere den men-neskelige værdighed.Under forhandlingerne er der opnået enighed om, at medlemsstaternes bidrag med sekun-deringer i form af nationale eksperter gøres fakultativ.Instruktion af Frontex’ fælles støtteholdSom noget nyt foreslås indsat artikel 3c om instruktion af Frontex’ fælles støttehold. Detfremgår, at det under indsættelsen af de fælles støttehold er værtsmedlemsstaten, som ud-steder instrukser til holdene i overensstemmelse med den operative plan. Agenturet kangennem sin koordinationsansvarlige overbringe sine synspunkter til værtsmedlemsstaten,som skal tage hensyn til disse synspunkter. Værtsmedlemsstaten giver den koordinations-ansvarlige den nødvendige bistand og fuld adgang til støtteholdene under indsættelsen.RisikoanalyseSom noget nyt er der i artikel 4 om risikoanalyse indført en forpligtelse for medlemsstaternetil at videregive alle de nødvendige oplysninger om situationen og om eventuelle trusler vedde ydre grænser til agenturet. Herudover foretager agenturet regelmæssigt en vurdering afmedlemsstaternes kapacitet til at imødegå forestående udfordringer ved de ydre grænser.Agenturet evaluerer på den baggrund medlemsstaternes strukturer, udstyr og ressourcermed hensyn til grænsekontrol. Resultaterne heraf forelægges mindst en gang årligt for Fron-tex’ bestyrelse.Under forhandlingerne er der opnået enighed om, at det bør præciseres, at disse risikoana-lyser ikke skal overlappe Schengen-evalueringerne.Uddannelse og forskning

Under afsnittet om uddannelse i artikel 5 er der som noget nyt indført en forpligtelse for med-lemsstaterne til at indarbejde agenturets fælles grundlæggende uddannelsesprogram i med-lemsstaternes uddannelse af nationale grænsevagter. Herudover der indsat en henvisningtil, at de nationale grænsevagter blandt andet skal undervises i de grundlæggende rettighe-der og adgang til international beskyttelse.Som noget nyt foreslås det i artikel 6, at agenturet ikke alene følger relevant forskning foragenturets mandat, men også yder bidrag til denne forskning.Teknisk udstyrUnder afsnittet om teknisk udstyr i artikel 7, stk. 1, foreslås som noget nyt, at agenturet nufår mulighed for selv at indkøbe eller lease teknisk udstyr i forbindelse med fælles operatio-ner, pilotprojekter, indsættelse af hurtige grænseindsatshold, tilbagesendelsesaktioner ellerprojekter vedrørende teknisk bistand. Inden erhvervelse af udstyr, der medfører væsentligeudgifter for agenturet, skal der foretages en grundig behovs- og costbenefit-analyse. Vedstørre indkøb eller leasing skal agenturet indgå aftale med en medlemsstat, som sørger forindregistrering af udstyret. Indregistreringsstaten eller leverandøren af udstyret tilvejebringernødvendige eksperter og teknisk mandskab til at betjene det tekniske udstyr.I artikel 7, stk. 2 til 4 foreslås indsat bestemmelser, hvoraf det fremgår, at en central forteg-nelse over teknisk udstyr til rådighed udarbejdes af agenturet, og at denne fortegnelse skalindeholde et minimumsantal af hver type teknisk udstyr. For så vist angår minimumspuljen,som medlemsstaterne er forpligtet til at bidrage til, skal medlemsstaterne kunne stille udsty-ret til rådighed efter anmodning fra agenturet med en frist på 30 dage, medmindre at med-lemsstaten står over for en helt usædvanlig situation. Medlemsstaternes bidrag til puljen afteknisk udstyr revideres en gang årligt.Under forhandlingerne er der vedrørende medlemsstaternes forpligtelse til at bidrage medteknisk udstyr opnået enighed om at indsætte en bestemmelse om, at denne forpligtelsefastlægges nærmere i forbindelse med de årlige bilaterale forhandlinger mellem den enkeltemedlemsstat og Frontex.Som noget nyt foreslås indsat artikel 7, stk. 5, om medlemsstaternes refusion af udgifter. Detforeslås, at agenturet finansierer det tekniske udstyr, som er en del af minimumspuljen,mens teknisk udstyr herudover samfinansieres af agenturet med op til 60 % af udgifterne.Bestemmelsen er indsat som et incitament til medlemsstaterne til at bidrage mest muligt tilminimumspuljen, som agenturet finansierer fuldt ud.Under forhandlingerne er der et udestående spørgsmål vedrørende finansieringen på 60 %af det udstyr, som ikke er en del af minimumspuljen, idet nogle medlemsstater ønsker fuldfinansiering af alt teknisk udstyr.Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 7, stk. 6, hvor bestyrelsen pålægges pligt tilat aflægge rapport en gang om måneden til Frontex’ bestyrelse om sammensætning og ind-sættelse af det tekniske udstyr.Side 20

Støtte til medlemsstater i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de yd-re grænserDen nuværende artikel 8 foreslås ophævet, da reglerne dækkes af bestemmelserne om fæl-les operationer, teknisk bistand og Frontex’ fælles støttehold.Operativ plan og omkostninger (ved de hurtige grænseindsatshold)Af mere teknisk art foreslås artikel 8e, stk. 1, litra f) til i), hvoraf litra h) og i) er nye, affattetsåledes, at de stemmer overens med artikel 3a, litra f) og g) om operative aspekter af fællesoperationer og pilotprojekter.Af samme årsag foreslås artikel 8h affattet således, at der indsættes en bestemmelse omrefusion af omkostninger i forbindelse med Frontex’ fælles støttehold.Samarbejde om tilbagesendelseUnder afsnittet om samarbejde om tilbagesendelse i artikel 9 foreslås det som noget nyt, atmedlemsstaterne kan anmode agenturet om at yde den nødvendige bistand og sikre koordi-neringen af tilrettelæggelsen af medlemsstaternes fælles tilbagesendelsesaktioner inden forrammerne af EU’s tilbagesendelsespolitik. Det foreslås endvidere, at agenturet forpligtes tilat opstille en adfærdskodeks for tilbagesendelse med fly af tredjelandsstatsborgere. Ad-færdskodeksen skal være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder. Det fo-reslås endvidere, at adfærdskodeksen udfærdiges, så der effektivt kan udøves tilsyn underhele tilbagesendelsesaktionen. Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne endvidere til atafgive en meddelelse en gang om måneden til agenturet om tilbagesendelsessituationen i deenkelte medlemsstater. I forbindelse med samarbejdet om tilbagesendelse samarbejderagenturet ligeledes med relevante tredjelande herom.Under forhandlingerne er der opnået enighed om, at medlemsstaterne alene skal afgivemeddelelse til Frontex om tilbagesendelsessituationen, hvis der er behov herfor.Under forhandlingerne er det i forhold til tilbagesendelsesoperationerne fortsat et udeståen-de spørgsmål, om der skal være et uafhængigt tilsyn, og hvordan det i så fald skal indrettes.Systemer til udveksling af oplysninger og databeskyttelseUnder afsnittet om systemer til udveksling af oplysninger foreslås det indsat i artikel 11, atagenturet udvikler og driver et informationssystem, der kan udveksle klassificerede oplysnin-ger, som ikke er personoplysninger, med Kommissionen og medlemsstaterne.Som noget nyt foreslås endvidere indsat bestemmelser i artikel 11a og 11b om databeskyt-telse og behandling af klassificerede og ikke-klassificerede følsomme oplysninger, hvor detfremgår, at behandlingen af disse oplysninger foretages i henhold til gældende EU-ret ogKommissionens regler og principper herom.Side 21

Under forhandlingerne har der været bred enighed om, at Frontex skal have en vis adgang tilat kunne behandle persondata, om end den nærmere fastlæggelse fortsat udestår.Samarbejde med EU-agenturer og internationale organisationerUnder afsnittet om samarbejde med andre EU-agenturer og -organer og internationale orga-nisationer i artikel 13 foreslås indsat en henvisning til, at agenturet endvidere kan samarbej-de med Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder.Fremme af det operative samarbejde med tredjelandeSom noget nyt foreslås der under afsnittet om samarbejde med tredjelande i artikel 14, stk.1, indsat en direkte henvisning til menneskerettighederne.Det foreslås endvidere i artikel 14, stk. 2-3, at agenturet skal have mulighed for i tredjelandeat indsætte forbindelsesofficerer, som skal indgå i et samarbejde med medlemsstaternesforbindelsesofficerer. Der kan kun indsættes forbindelsesofficerer i tredjelande med engrænseforvaltning, som er i overensstemmelse med minimumsstandarder for menneskeret-tigheder.I artikel 14, stk. 4 foreslås, at der skabes mulighed for, at agenturet kan opnå EU-finansieringtil at iværksætte projekter til at yde tredjelande teknisk bistand.I artikel 14, stk. 5, præciseres, at medlemsstaterne i deres aftaler med tredjelande efter om-stændighederne indsætter bestemmelser om agenturets rolle og kompetence.Endelig foreslås det indsat som noget nyt i artikel 14, stk. 7, at forinden indsættelse af for-bindelsesofficerer i medfør af artikel 14, stk. 2, eller agenturets samarbejde med tredjelande imedfør af artikel 14, stk. 6, skal Kommissionen have udtalt sig til fordel herfor.Hjemstedsaftale og personaleDer foreslås som noget nyt indsat artikel 15a, hvor det præciseres, at der skal indgås enhjemstedsaftale om mere praktiske forhold mellem agenturet og den medlemsstat, som hu-ser agenturet.Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 17, stk. 3, hvor det præciseres, at det aleneer agenturets personale, der under nærmere betingelser kan udnævnes til koordinationsan-svarlige for fælles operationer og pilotprojekter, og det alene er nationale eksperter udsendtaf medlemslandene, som kan tilknyttes Frontex’ fælles støttehold.Som noget nyt indsættes de mere tekniske bestemmelser artikel 17, stk. 4-5, hvor det frem-går, at bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelser i forhold til vedtægten for EU-tjenestemænd, og at bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, så de nationale eksperter kanudstationeres ved agenturet.Side 22

Bestyrelsens beføjelser og sammensætning og den administrerendes direktør opgaver ogbeføjelserSom noget nyt foreslås det indsat i artikel 20, stk. 2, litra h), at Kommissionen skal forhånds-godkende agenturets organisationsplan og personalepolitik. Bestemmelsen er indsat for, atKommissionen overordnet kan sikre, at budgettet overholdes.Som noget nyt indsættes endvidere i artikel 20, stk. 2, litra i), en bestemmelse om, at Fron-tex’ bestyrelse godkender agenturets flerårige plan med henblik på at sikre den langsigtedestrategi.Det foreslås som en mindre justering i artikel 20, stk. 4, at bestyrelsen kan rådgive den ad-ministrerende direktør om blandt andet aktiviteter vedrørende forskning.Som noget nyt foreslås det indsat i artikel 31, stk. 1, at bestyrelsesmedlemmernes mandat-periode kan forlænges. I den nuværende forordning er det alene muligt at forlænge mandat-perioden en enkelt gang.Det foreslås endvidere, at artikel 21, stk. 3, om de Schengen-associerede lande (Norge, Is-land og Schweiz) deltagelse i agenturets arbejde justeres.Det foreslås indsat som noget nyt under den administrerende direktørs opgaver og beføjel-ser i artikel 25. stk. 3, litra g), at den administrerende direktør har til opgave at iværksætteden operative plan ved fælles operationer og pilotprojekter.EvalueringSom noget nyt foreslås det indsat under artikel 33, stk. 2a, at den eksterne evaluering af for-ordningens gennemførelse, som foretages hvert femte år, skal indeholde en analyse afagenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter til at virke med instruks fra agen-turet og en beskrivelse af de retlige rammer, der ville være nødvendige til dette formål.Under forhandlingerne er der opnået enighed om at ændre teksten med hensyn til evaluerin-gerne af agenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter, så ordvalget er i over-ensstemmelse med Stockholm-programmet, hvor man opererer med begrebet ”et europæisksystem af grænsevagter”.Det foreslås endvidere indsat under artikel 33, stk. 2b, at evalueringen skal indeholde enanalyse af, hvordan charteret om de grundlæggende rettigheder er blevet overholdt i hen-hold til nærværende forordning.IkrafttrædenDet fremgår af artikel 2 i forslaget til ændring af forordningen, at forordningen træder i kraftpå tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.Side 23

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIfølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-de for eller finder anvendelse i Danmark.Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, atRådet har truffet foranstaltning om et forslag om eller et initiativ til udbygning af Schengen-reglerne træffe foranstaltning om, hvorvidt det vil gennemføre foranstaltningen i den nationa-le lovgivning.Forslaget udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne.Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark ikke del-tager i vedtagelsen, og ændringsforslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse iDanmark.En gennemførelse af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil ikke få lovgivningsmæssi-ge konsekvenser i Danmark.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter videreudviklingen af Frontex, idet dette har til formål at forbedre effektivi-teten af Frontex’ arbejde.5. Generelle forventninger til andre landes holdningGenerelt forventes landene at være overordnet tilfredse med forslaget, men flere landeharunder forhandlingerne arbejdet for ændringer af enkelte dele af forslaget.6. HøringForslaget til forordningen har senest været sendt iskriftlig høring iSpecialudvalget vedrø-rende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)med frist tirsdag den 19. april 2011.7. Europa-ParlamentetKommissionen har sendt ændringsforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversen-delsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens-stemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der krævesenighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Formandskabet har indledt uformelle drøftelser med udvalget for borgernes rettigheder ogretlige og indre anliggender (LIBE), og forslaget forventes behandlet på plenarsamling i Eu-ropa-Parlamentet den 4. juli 2011.8. NærhedsprincippetÆndringsforslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, daspørgsmålet om effektivisering af Frontex ikke løses gennem national regulering i de enkeltemedlemsstater.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserEn vedtagelse af ændringen af forordningen vil ikke få direkte statsfinansielle eller sam-fundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark ikke deltager i vedtagelsen. Forordningen erikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.Det vurderes ikke, at gennemførelsen af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil fåstatsfinansielle konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de eksisterende rammer ellerEU-budgetmæssige konsekvenser, idet Kommissionen ikke har stillet forslag om en ændringaf Frontex’ samlede budget.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikHenholdsvis den 31. maj 2010 og 1. juni 2010 blev grundnotatet oversendt til FolketingetsEuropaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.Sagen blev forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folke-tingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 11.-12. februar 2010, rådsmøde den 8.-9. no-vember 2010og rådsmøde den 11.-12. april 2011.

Resumé:Kommissionen har stillet forslag om oprettelse af et agentur, som skal stå for den operatio-nelle forvaltning af de store informationssystemer inden for området for retlige og indre an-liggender, dvs. anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), visuminforma-tionssystemet (VIS) og Eurodac-fingeraftrykssystemet samt eventuelt kommende it-systemerpå operationelt niveau. Danmark deltager i den operationelle anvendelse af de eksisterendesystemer. Forslaget er en del af en lovgivningspakke, der blev fremsat før Lissabon-traktatens ikrafttræden, hvor det ene forslag vedrører Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om oprettelse af agenturet (KOM(2009)293), og det andet forslag vedrører Rådetsafgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS II og VIS (KOM(2009)294), hvis indholdogså efter Lissabon-traktatens ikrafttræden vil blive omfattet af forbeholdet. Forslaget er efterLissabontraktatens ikrafttræden blevet genfremsat af Kommissionen den 19. marts 2010(KOM (2010) 93). På rådsmødet den 12. maj 2011 forventes formandskabet at give en sta-tus på de igangværende trialog-forhandlinger, hvor der søges opnået enighed med Europa-Parlamentet under førstebehandlingen. Forslaget vurderes hverken at have lovgivnings-mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet skønnes overholdt. Da for-slaget udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Danmark inden seks månederefter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i dansk ret.Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan sikre en mere effektiv for-valtning af SIS II, VIS og Eurodac.1. BaggrundI forbindelse med vedtagelsen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SISII) og visuminformationssystemet (VIS) blev der tilknyttet fælles erklæringer fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om oprettelse af et agentur med ansvaret for driften afdisse systemer på lang sigt.Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 5.-6. juni 2008 et sæt konklusioner om for-valtningen af EU-medlemsstaternes ydre grænser og opfordrede heri Kommissionen til atforelægge de forslag til lovgivning, der er nødvendige for den langsigtede operationelle for-valtning af SIS II, VIS og Eurodac og eventuelt andre omfattende it-systemer på området forretlige og indre anliggender på grundlag af en konsekvensanalyse med en grundig analyse

af mulige alternative løsningsforslag set fra et finansielt, operationelt og organisatorisk syns-punkt.Kommissionen fremsatte på den baggrund et forslag til forordning om oprettelse af et regule-ringsagentur som skal fungere som forvaltningsmyndighed for SIS II, VIS og Eurodac(KOM(2009)293).Forslaget blev fremsat på baggrund af en konsekvensanalyse i forhold til forskellige løsnin-ger der viste, at et nyt reguleringsagentur bedst vil kunne varetage en forvaltningsmyndig-heds opgaver i forbindelse med disse systemer på lang sigt.Kommissionens fremsatte desuden forslag til Rådets afgørelse om overdragelse af forvalt-ningen af SIS II og VIS inden for rammerne af afsnit VI i EU-traktaten til dette agentur(KOM(2009)294), der er fremsat med hjemmel i artikel 30, stk. 1, litra a) og b) og artikel 34,stk. 2, litra c) i EU-traktatens afsnit VI (om det mellemfolkelige EU-samarbejde om politi ogstrafferet).De to forslag er efter Lissabontraktatens ikrafttræden blevet genfremsat af Kommissionenden 19. marts 2010 (KOM (2010) 93) (Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om oprettelse af et agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemerinden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed) med hjemmel i traktaten om Den Euro-pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk. 2, litra a, og b, artikel 78, stk. 2, litra e,artikel 79, stk. 2, litra c, artikel 74, artikel 82, stk. 1, litra d og artikel 87, stk. 2, litra a.Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige beslutningsprocedure, jf.TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel 2er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF, træffer Danmark i henhold til ar-tikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vilgennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vilafgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater,der er bundet af foranstaltningen.Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.Danmark har gennemført forordningerne om SIS II og VIS i medfør af artikel 5 i protokollenom Danmarks stilling på mellemstatsligt grundlag (efter ikrafttræden af Lissabon-traktatenartikel 4 i protokollen), mens Danmark anvender den nuværende Eurodac-forordning i med-før af en såkaldt parallelaftale indgået med Fællesskabet på mellemstatsligt grundlag i 2006.

På rådsmødet den 12. maj 2011 forventes formandskabet at give en status på de igangvæ-rende trialog-forhandlinger, hvor der søges opnået enighed med Europa-Parlamentet underførstebehandlingen.2. Formål og indholdForslaget til forordning har til formål at etablere et agentur, som er ansvarligt for den operati-onelle forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac og for udvikling og drift af andre store it-systemerpå området for retlige og indre anliggender. Forslaget sigter mod at skabe en fælles strukturog fastlægge rammen for agenturets udvikling og operationelle forvaltning. Der er efterføl-gende stillet forslag om, at formålsbestemmelsen (artikel 1) skal indeholde en definition afagenturets opgaver.Agenturet skal sørge for, at systemerne fungerer døgnet rundt alle ugens syv dage, så dersikres en kontinuerlig, uafbrudt udveksling af oplysninger. Agenturet vil bl.a. få pålagt ansvarfor vedtagelse af sikkerhedsforanstaltninger, rapporteringer, offentliggørelse, overvågning,informationsopgaver, afholdelse af kurser og overvågning af forskning. Ved at samle syste-merne i et fælles agentur, kan faciliteter og personale deles. Der lægges op til en ledelses-struktur med deltagelse af både EU-lande, som deltager i systemerne i forskelligt omfang ogpå forskellig vis, og associerede Schengen-lande.De eksisterende centrale systemer for SIS II og VIS er placeret i henholdsvis Strasbourg iFrankrig (CS-SIS og det centrale VIS) og i Sankt Johann im Pongau i Østrig (backup-systemer til CS-SIS og til det centrale VIS). Eurodac forvaltes i dag af Kommissionen i Bru-xelles.Det vil senere skulle besluttes, hvor det foreslåede nye agentur skal placeres.Forslagets kapitel 2 (artikel 2-6) indeholder en beskrivelse af agenturets opgaver, der i ho-vedtræk indeholder følgende:Agenturet har til opgave at udføre de opgaver, der er pålagt forvaltningsmyndigheden vedforordning (EF) nr. 1987/2006 om etablering af SIS II, afholde fælles kurser for medarbejde-re, uddanne eksperter i SIS II, udføre de opgaver, som er pålagt ved forordning (EF) nr.767/2008 om VIS, udføre opgaver vedrørende uddannelse i anvendelsen af VIS, udføre deopgaver, som er pålagt ved forordningen om Eurodac-fingeraftrykssystemet, overvåge udvik-lingen inden for forskning, som er relevant for operationel forvaltning af it-systemer, løbendeholde Kommissionen informeret om udviklingen inden for en sådan forskning og gennemførepilotordninger for udviklingen af operationel forvaltning af it-systemer.Forslagets kapitel 3 (artikel 7-16) indeholder en beskrivelse af agenturets struktur og organi-sation, der i hovedtræk indeholder følgende:

Agenturet er et EU-organ og har status af juridisk person og repræsenteres af sin admini-strerende direktør (artikel 7). Agenturets ledelse består af en bestyrelse, en administrerendedirektør og rådgivende grupper (artikel 8).Bestyrelsen har blandt andet beføjelse til at udnævne og afskedige den administrerende di-rektør, udøve disciplinærmyndighed over direktøren, fastlægge agenturets organisationsplanog forretningsorden efter høring af Kommissionen, vedtage en flerårig personalepolitik, ved-tage det årlige arbejdsprogram og aktivitetsrapport efter nærmere fastlagte procedurer, ud-pege en regnskabsfører, vedtage en sikkerhedsplan, udpege en databeskyttelsesansvarligog offentliggøre statistikker (artikel 9).Bestyrelsen sammensættes af en repræsentant udpeget af hver medlemsstat og to repræ-sentanter udpeget af Kommissionen på baggrund af relevant erfaring og ekspertise inden forit-systemer. Medlemmerne har mandat i fire år. De associerede Schengen-lande deltager iagenturet og udpeger hver en repræsentant for bestyrelsen.Bestyrelsen vælger en formand blandt sine medlemmer, der får et fireårigt mandat og mulig-hed for to perioder (artikel 11). Formanden indkalder til minimum to årlige ordinære bestyrel-sesmøder, og agenturets direktør deltager i disse møder. Bestyrelsens medlemmer kan bi-stås af eksperter fra de rådgivende grupper ved møderne, og enhver person, hvis synspunkthar interesse, kan deltage i møderne som observatør (artikel 12). Af artikel 12 fremgår end-videre, at Europol og Eurojust tildeles observatørstatus på møder i agenturets bestyrelse,når et spørgsmål om SIS II er på dagsordenen i forbindelse med, at anvendelse af afgørelse2007/533/RIA er på dagsordnen. Europol tildeles observatørstatus på bestyrelsens møder,når et spørgsmål vedrørende VIS i forbindelse med anvendelsen af Rådets afgørelse2008/633/RIA er på dagsordenen.Bestyrelsens afgørelser træffes ved simpelt flertal. Hvert stemmeberettigede medlem harsom udgangspunkt én stemme, men dette er modificeret ved en særlig bestemmelse, hvor-efter ethvert medlem, der er udpeget af en medlemsstats, som deltager i vedtagelsen af enretsakt vedrørende et it-system, som forvaltes af agenturet, kan stemme om et spørgsmålvedrører det pågældende it-system (artikel 13). Artikel 13 er efterfølgende ændret, og i detforeliggende tekstforslag er Danmark tildelt stemmerettigheder i forhold til Schengen-systemer som Danmark tilslutter sig i medfør af protokollen om Danmarks stilling, også selv-om Danmark, som følge af forbeholdet, ikke deltager i vedtagelsen af sådanne retsakter.Den administrerende direktør er uafhængig, har til opgave at lede og repræsentere agentu-ret dagligt og har det fulde ansvar for agenturets opgaver i form af bl.a. at gennemføre pro-cedurer, beslutninger og strategier vedtaget af bestyrelsen, fastlægge et effektivt system,som gør regelmæssig overvågning og evaluering af it-systemerne mulig, og forvalte perso-nalemæssige spørgsmål. Direktøren skal bl.a. fremlægge udkast til årligt arbejdsprogram,årlig aktivitetsrapport, budget, en flerårig plan for personalepolitik, rammer for evalueringenaf agenturet og sikkerhedsforanstaltninger for bestyrelsen med henblik på vedtagelse (artikel14). Direktøren udnævnes af bestyrelsen for fem år med mulighed for én forlængelse påhøjst tre år iblandt kandidater foreslået af Kommissionen. Bestyrelsen kan afskedige den

administrerende direktør (artikel 15).Medlemsstaterne, de associerede Schengen-lande og Kommissionen udpeger hver et med-lem af rådgivende grupper for henholdsvis SIS II, VIS, Eurodac og andre it-systemer, somudvikles eller forvaltes af agenturet. De rådgivende grupper har til opgave at yde bestyrelsenekspertise vedrørende disse it-systemer. Både Europpol og Eurojust kan udpege en repræ-sentant for den relevante rådgivende gruppe om SIS II. Europol kan udpege en repræsen-tant til den relevante rådgivende gruppe under agenturet for VIS Proceduren for de rådgi-vende gruppers arbejde fastlægges i forretningsordenen (artikel 16).Forslagets kapitel 4 (artikel 17-27) indeholder forordningens regulering af agenturets drift,der i hovedtræk indeholder følgende:Der henvises til de nærmere EU-retlige regler for ansættelsesvilkår og tavshedspligt foragenturets personale (artikel 17). Bestyrelsesmedlemmer, direktøren og medlemmerne af derådgivende grupper skal handle i offentlighedens interesse (artikel 18). Der fastlægges enhjemstedsaftale med det værtsland, som skal huse agenturet og regulere dispositioner i for-bindelse med tilvejebringelse af lokaler og faciliteter og regler for direktøren og personalet(artikel 19). Agenturets ansvar i kontraktforhold bestemmes af den lovgivning, som finderanvendelse på den pågældende kontrakt. EU-Domstolen har kompetence til at træffe afgø-relse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en af agenturet indgået kontrakt (artikel 21).Den sprogordning, som finder anvendelse for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab,gælder for agenturet. Det årlige arbejdsprogram og den årlige aktivitetsrapport skal udarbej-des på alle Unionens officielle sprog (artikel 22). EU’s regler om aktindsigt finder anvendelsepå agenturets dokumenter (artikel 23). Agenturet tager selv stilling til kommunikation til of-fentligheden inden for ansvarsområdet (artikel 24). EU’s forordning vedrørende beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger finder anvendelse (ar-tikel 25). Agenturet skal evalueres efter tre års drift (artikel 27).Forslagets kapitel 5 (artikel 28-31) indeholder forordningens finansielle bestemmelser, der ihovedtræk indeholder følgende:Agenturet modtager midler fra EU’s almindelige budget og bidrag fra de lande, der er asso-cieret i gennemførelsen af Schengen-reglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodacsamt eventuelle frivillige finansielle bidrag fra medlemsstaterne. Der fastlægges i øvrigtnærmere regler om bestyrelsens, Kommissionens og budgetmyndighedens inddragelse medtidsfrister og angivelse af, hvilke oplysninger der skal foreligge (artikel 28). Budgettet gen-nemføres af den administrerende direktør. Der fastlægges nærmere regler for afgivelse afårsregnskab mv. Det endelige årsregnskab skal offentliggøres (artikel 29).Forslagets kapitel 6 (artikel 32-34) indeholder forordningens afsluttende bestemmelser.Kommissionen har ansvaret for oprettelsen af agenturet og den indledende drift, indtil agen-turet har operativ kapacitet til at gennemføre sit eget budget. Kommissionen udpeger enfungerende administrativ direktør, indtil bestyrelsen er nedsat og har udnyttet sit mandat til atSide 30

udnævne en direktør (artikel 32). Der træffes foranstaltninger for bl.a. at præcisere arten ogomfanget af og de detaljerede regler for associerede Schengen-landes deltagelse i agentu-rets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale (artikel 33) ogstemmerettigheder.Agenturet skal indlede sin virksomhed den 1. januar 2012 (artikel 34). Der lægges nu op til,at dette ændres til den 1. juli 2012.Der er til forslaget vedlagt en finansieringsoversigt for finansieringen af agenturet.3. Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herforForslaget er omfattet af det danske forbehold. Eventuel senere vedtagelse af forslaget harikke lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter protokollen om Danmarks stillingikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Dan-mark.Da der er tale om en retsakt, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Dan-mark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden 6 måneder efter forord-ningens vedtagelse tage stilling til, hvorvidt forordningen skal gennemføres i national lovgiv-ning.Hvis Danmark herefter beslutter sig for at deltage i agenturet på mellemstatsligt grundlag,vurderes en sådan tilknytning på mellemstatsligt grundlag alene at nødvendiggøre mindrelovændringer af teknisk karakter.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan sikre en mere effektiv for-valtning af SIS II, VIS og Eurodac.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er ikke kendskab til officielle tilkendegivelser om forslagene fra andre lande.6. HøringSagen harsenest været sendt i skriftlig høringi Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-vandringssamarbejdet (SPAIS)med frist til den 19. april 2011.7. Europa-ParlamentetForslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige beslutningsprocedure, jf.TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Europa-Parlamentet afholdt den 11. oktober 2010 vejledende afstemning i Europa-Parlamentets LIBE-Udvalg om udkastet til betænkning(PE440.994v01-00)om det nævnteforslag til forordning, og ordføreren fik mandat til at indlede forhandlinger om forslaget medRådet og Kommissionen.Fra udkastet til betænkning kan fremhæves, at der lægges op til en accept af, at Rådet kanbeslutte placeringen af agenturets hjemsted, men at placeringen bør centraliseres, bortsetfra back up enheder, at lokationen bør leve op til en række kvalitetsmæssige krav og i øvrigtvære omkostningseffektiv.I betænkningsudkastet anføres vedrørende stemmerettighederne i agenturets bestyrelse, athvert medlem har stemmerettigheder, for så vidt som den medlemsstat, det pågældendemedlem kommer fra, er bundet af en retsakt vedrørende dette it-systems etablering, udvik-ling, og drift, men at hvis medlemsstater kun deltager i en del af it-systemet, kan medlemmetkun stemme for så vidt angår anliggender vedrørende denne del.Formandskabet for Rådet arbejder i trialogforhandlingerne på højt niveau mellem Rådet,Kommissionen og Europa-Parlamentet for at forslaget kan vedtages i førstebehandling.8. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at målet med overdragelsen af den operationelle forvaltning af it-systemerne ikke kan opfyldes af medlemsstaterne selv.Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserAgenturet skal finansieres over fællesskabsbudgettet. Det er planlagt at oprette agenturet ibudgetåret 2011.Ifølge Kommissionen er de anslåede samlede finansielle omkostninger i forbindelse medforslaget 113 mio. euro (2009-prisniveau) i perioden fra 2010-2013. Kommissionen anfører,at de bevillinger, som er nødvendige for at dække agenturets aktiviteter, tages fra de bevil-linger, som i den finansielle programmering er afsat til SIS II, VIS og Eurodac.Kommissionens forslag om oprettelse af agenturet har som udgangspunkt hverken statsfi-nansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konse-kvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre an-liggender.

På denne baggrund vil Danmark som udgangspunkt skulle modtage refusion fra EU svaren-de til to procent af de samlede finansielle omkostninger forbundet med forslaget, dvs. cirka2,26 mio. euro.Da der er tale om en retsakt, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Dan-mark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder efter for-ordningens vedtagelse træffe afgørelse om, hvorvidt forordningen skal gennemføres i natio-nal lovgivning.Hvis Danmark træffer beslutning herom, vil Danmark ikke modtage den ovennævnte refusionpå ca. 2,26 mio. euro fra EU, idet det bemærkes, at Danmark allerede har truffet beslutningom at deltage i SIS II, VIS og Eurodac og dermed allerede bidrager til finansieringen heraf.Forslaget har ikke samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssigekonsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg, og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitikblev orienteret om forslaget forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 30. no-vember 2009 til 1. december 2009, den 3. - 4. juni 2010, den 2. - 3. december 2010og den11. - 12. april 2011.Desuden har Retsudvalget modtaget grundnotatet om sagen.