UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 134: Henvendelse af 20/4-11 fra Torben Wilken vedr. materiale til dep.

Folketingets Europa udvalg /Folketingets UdlændingeudvalgI DNM gerne vil takke begge udvalg for deres imødekommenhed over for voresanmodning om foretræde i et fællesudvalgsmøde d. 26. april 2011.Vi kan hermed meddele, at den foreslåede dato og tid vil passe for os.Vi vil møde frem med de samme personer som tidligere anført og med det sammeemne på dagsordenen. Vi vil dog anmode om tilladelse til, i forlængelse af dette, atfremlægge et helt frisk eksempel på bevidst vildledning fra Udlændingeservice sideog anføre hvilke menneskelige konsekvenser det har medført for en dansk-udenlandskfamilie i relation til Danmarks medlemskab af EU og de indgåede internationalekonventioner. Vi vedlægger til udvalgets medlemmers orientering, 2dokumentmapper der skal dokumenterer vores påstande og de alvorlige bekymring vinærer for danske statsborgeres retssikkerhed ved deres sagsbehandling iUdlændingeservice, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, samtendelig efterfølgende ved politiets og domstolenes håndtering.Den 16. september 2003 indstillede et enigt Europaudvalg, at Danmark skulle tiltrædeEU-direktiv 2004/38/eu som Danmark som formand i foråret 2002 for EU startede ogledede behandlingen af, samtidig med at folketinget behandlede en helt nyUdlændingelov (L 150) til vedtagelse, som ville være uforenelig med Danmarksmedlemskab af EU og i strid med ROM-traktaten, De GrundlæggendeFrihedsrettigheder, De internationale Konventioner og EMRK som er en del af DanskLov.Det fremgår således af ROM-traktaten og De Grundlæggende Frihedsrettigheder, atfundamentet er familielivet indenfor EU-medlemslandenes områder og at EMRK art.8 skal respekteres uindskrænket gældende for alle statsborgere i medlemslandene ogderes familie uanset nationalitet eller mangel heraf. Danske myndigheder kan derforikke med retsvirkning påstå, at familielivet ikke behøver at ske i Danmark. Dennepåstand er fremført utallige gange og er lovmæssigt knyttet til Udlændingelovensbestemmelse om ”Tilknytningskrav”. Den indførte 24-årsregel er tilsvarendeproblematisk. (Ulovlig forskelsbehandling)Danmark har forsøgt at få EU-domstolen til at ”Blåstemple”den valgte danskeadministration ved påstanden om, at danske statsborgere, der bor i Danmark ikke eromfattet af EU-reglerne, men kun kan have en afledt virkning heraf og at lovgivningindenfor dette område er et rent internt dansk anliggende. Dette skete i et såkaldt

Indlæg i EU-sagen (C-291/05) Eind og hvor domstolens samlede dommerpanel i fuldenighed afviste Danmarks fremlagte påstande som totalt uantagelige. Dommen faldtd. 11. december 2007 lige efter tidl. Minister Birthe Rønn Hornbech (MF)(V) varudnævnt og tiltrådt minister, som efterfølger for Rikke Hvilshøj.Birthe Rønn Hornbech blev kaldt i et åbent samråd i Udlændingeudvalget d. 6. januar2008, men meddelte DNM inden mødets start, at dette nederlag og eventuellekonsekvenser heraf, som ministeren var kaldt i samråd for at besvare, det villeministeren slet ikke kommentere. Denne oplysning og holdning har den nuforhenværende minister holdt til dato. Det var dette forhold der skabte ”Den tavseminister”. EU-direktivet 2004/38/eu skulle efter direktivet bestemmelse træde i kraftd. 30. april 2004 og skulle senest juni 2005 være oplyst til borgerne i samtligemedlemslande, herunder også Danmark ved oplysnings- kampagner rundt om i landet.Dette nægtede både Udlændingestyrelsen, nu Udlændingeservice at efterkomme. Manfortsatte med kun at oplyse om EU-forordning 1216/68 Arbejdskraftens friebevægelighed, hvis centrale del var ophævet til fordel for direktivet.Danmark har fortsat til dato ikke implementeret Direktiv 2004/38/eu i Dansk Lov ogministeriets seneste lovforslag afhjælper fortsat ikke det uoverskuelige ”Kludetæppe”af bestemmelser, som ingen borgere kan finde hoved eller hale i og hvor selvsagsbehandlere i administrationen til tider må give op. Ministeriet tilkendegiver, kunmundtligt ganske vist, at det er direktiv 2004/38/eu der er gældende lov, men deradministreres ikke herefter, tværtimod.I Bilags mappe A fremlægger vi dokumentation for den manglende vilje til atorientere Europa-udvalget korrekt og fuldstændigt. Indlæg i Eind-sagen og Nota tilEuropaudvalget af d. 14. maj 2009. Ministeriets fastholdelse af, at danske statsborgereikke er omfattet af EU-retten, men kun har en afledt virkning heraf. Denne opfattelsehar EU-domstolen ”Skudt ned” i Eind-dommen.Folketingets medlemmer har i dag så mange sager at forholde sig til, at kravet til enkorrekt og fyldelsgørende orientering er en klar forudsætning for arbejdet i tinget.Folketingets medlemmer må umiddelbart kunne stole på de oplysninger de modtagerfra ressort ministerierne. Her fornemmer vi stor enighed.Del 2Danmark er et Demokratisk Retssamfund hvor alle borgere, høj som lav, skal rette sigefter de love og bestemmelser, som er givet med retsgyldighed. Tredelingen afmagten forudsætter, at alle tre led respekterer og efterlever det, som er lovfæstet.Politi og Domstole skal sikre, at ingen borger uberettiget udsættes for retssvigt ellerovergreb fra magthavernes side. Dette kan alle ansvarlige politikere tilslutte sig uansetpolitisk observans eller standpunkt. Det er vores politiske grundholdning, at sådanskal tingene være i Danmark. Det er den enighed vi holder af og derfor værner om.DNM vil gerne overfor Udvalgene fremlægge dokumentation for, hvilket skred iborgernes retssikkerhed der er sket især i de seneste ti år, indenfor Udlændingelovensog Familiesammenførings område. Vi vil gerne fremlægge et helt frisk eksempel på,hvordan helt lovlige borgere og deres børn bliver mishandlet og vildledt afmagthaverne på et helt ulovligt grundlag og reelt helt uden den retssikkerhed, somdomstolenes kontrol skulle være garanten for. Vi taler her om grove overgreb og en

metodik, der er så indarbejdet i systemet, at borgeren og dennes forsvarer ikke får etben til jorden. Alt kører efter ”bogen”, som politiet siger. Vi får jo medhold i retten.Bilags mappe B indeholder dokumenter i den pågældende Mehmet-sag, kun indlagtsom dokumentation alene overfor Udvalgets medlemmer. Jeg skal her kort risesituationen op.En ung dansk kvinde rejser til Tyrkiet og bor der i nogle år. Hun møder en tilsvarendeung mand, en rigtig fin fyr forøvrigt, som hun forelsker sig i. De gifter sig lokalt,uautoriseret, men vigtig for dem begge i forhold til deres tro og religion ved en Iman.Hun føder deres første fællesbarn. Parret der begge er over 24 år beslutter sig for, atderes børn skal have en dansk opdragelse, gå i dansk skole og få en dansk uddannelse,alt sammen helt normalt for et helt normalt ægtepar, der er startet på familielivet.Moderen og barnet flytter først til Danmark og den tyrkiske statsborger, samleveren,kommer efterfølgende på et visum. Ankommet til Danmark indgives der en ansøgningom opholdstilladelse ved familiesammenføring, de nationale bestemmelser. Sagenbehandles og der gives et afslag med påbud om at udrejse straks. Begrundelse detmanglende tilknytningskrav. Den danske kvinde har jo boet i Tyrkiet og så kanfamilielivet (EMRK art.8) jo leves der nede. Dette er i strid med EU-retten, ROM-traktaten, nu Lissabon-traktaten sikrede borgerrettigheder og respekt for familielivetog at det skal kunne udøves overalt indenfor EU-medlemslandenes territorium.Udlændingeservice beslutning bliver forkyndt og der fastsættes en seneste udrejse fraDanmark. Dagen før udløbet rejser Familien på tre personer til Sverige. Kvinden, derer højgravid, lader sig folkebogføre, men for familieøkonomien tager hun, sin tilstandtil trods, alligevel et arbejde i byen Klippan nord for Helsingborg. Der betales svenskskat. Lige før jul rejser kvinden til Danmark på julebesøg og her føder hun sit andetbarn på Esbjerg Sygehus, helt uden nogen problemer. Faderen ønsker naturligvis at sesit nye barn og være sammen med hustruen i den nye situation. Han indrejser derfor d.20. januar 2011 lovligt efter EU-reglerne til Danmark. Han er af myndighederne iDanmark (Udlændingeservice) godkendt som samlever med hustruen og har derfor ihenhold til direktiv 2004/38/eu ret til at opholde sig sammen med sin familie i EU-medlemslandet Danmark i optil 3 måneder uden at foretage sig noget med hensyn tilregistrering.Politiet fra Syd og Sønderjyllands Politi ankommer efter et tip til familiens lejlighed iEsbjerg, som lovligt er bebeholdt, d. 30. marts 2011 om morgenen og anholder dentyrkiske far for øjnene af chokerede og grædende børn og en meget chokeret mor.Politiet meddeler, at han vil blive overført til Vestre fængsel efter et Grundlovsforhørog derfra blive udsendt, tvangsmæssigt, til Tyrkiet, fordi han opholder sig ulovligt iDanmark. Politiet drager af med manden og hustruen må ikke kontakte ham. Derprotesteres og der henvises til Torben Wilken, som er mandatar for familien og somhar sagt god for indrejsen til Danmark. Det vil man blæse på. Sagen er klar ogmanden vil blive udsendt uanset om han vil det eller ej, er den eneste besked denrystede hustru modtager. Det ældste barn er fuldt ud vidende om, hvad der sker medfaderen nu. Hun forstå udmærket dansk.Den tyrkiske mand bliver nægtet adgang til advokat under politiforhøret og helt fremtil Grundlovsforhøret i retten. Advokat det kan han få ved selve fremstillingen iGrundlovsforhøret siger politiet i Esbjerg til ham. Udlændingeservice udarbejder enafgørelse dagen efter anholdelsen. Den er dateret d. 31. marts 2011, hvoraf detfremgår, at han opholder sig ulovligt i Danmark og derfor skal udsendes med et

indrejseforbud i to år i hele Schengen-landenes område. Sagsforløbet beskrives, ogsådet forhold, at familien har boet og hustruen har arbejdet i Sverige, men alle forholdder skal iagttages, affærdiges med standart sætningen, ”kan ikke føre til noget andetresultat”. Den tidligere afgørelse lægges sammen med den ny i et krav til byretten iEsbjerg om en frihedsberøvelse og en tvangsmæssig udsendelse til Tyrkiet med etindrejseforbud i 2 år. Politiadvokaten udarbejder et fremstillings skrift på dennebaggrund. Grundlaget for handlingen kontrolleres slet ikke som den skal. Dette er joen normal sag som alle de andre.Den tyrkiske familiefar lider af en kendt alvorlig grad af klaustrofobi og kan ikkeopholde sig i mindre lukkede rum uden at gå amok. Dette meddeler hustruen politietved anholdelsen og efterfølgende gentager dette flere gange, fordi hun frygter for hansreaktion., men politiet afslår at tage hensyn hertil. En anmodning om lægetilsyn afslåstilsvarende. Arresthusforvaltningen agerer lægetilsyn som en anden ”DoktorLivingstone”. Han får udleveret to stk. vist nok kalkpiller. Denne behandling erulovlig tortur og må naturligvis ikke finde sted og slet ikke i DanmarkVed afhøringen nægtes den tyrkiske mand som anført advokatbistand. Det betyder athan kun får ca. 5 minutter med en advokat under retsmødet. Advokat Knud SanderEsbjerg der beskikkes som advokat fremføre, at hans klient opholder sig helt lovligt iDanmark og kan det i optil 3 måneder efter indrejsen. Dette forhold afvises afdommeren. Sagen er afgjort. Det er en standartsag om frihedsberøvelse ogtvangsudsendelse. Sagen ankes til Vester Landsret på fængslingen. Mandatar TorbenWilken taler med Landsretten og anmoder om, at man udsætter sagens behandling ikort tid, men Landsretten vælger at stadfæste dommen fra byretten i Esbjerg med debegrundelser som er angivet der.For Landsretten er det en ren ”stempel-sag”. Der sker ingen form for retslig kontrol afretsgrundlaget. Det er jo ressor-myndigheden der står bag anmodningen og den måretten gå ud fra, er retslig korrekt funderet. Det er rystende at konstaterer, at borgerensretsstilling er nået så langt ud, at den indskrænker sig til, at der gennemføres endomstolsprøvelse der gennemføres uden at sagen elementer og grundlag kontrolleres.Det der er sket her er rendyrket standret og et rent justitsmord.Hustruen tvinges under slet skjulte trusler om overførsel til Vestre Fængsel ogyderligere trængsler for hendes mand til at udlevere mandens nationalpas hvori derstemples en ”Jødestjerne”.Fra sin vinterferie i Polen må mandatar Torben Wilken modtage sagens dokumenterfra advokat og Vester Landsret for at sikre sig sagens rette sammenhæng. En megetomgående anke til ministeriet bliver afsendt pr. telefax og flere telefonsamtaler, hvorder, indrømmet, ikke blev lagt fingre imellem. Det lykkes først at få givet den tyrkiskemand et 14 dages processuelt ophold, der efterfølgende blev ændret/rettet til etalmindeligt processuelt ophold medens sagen behandles i ministeriet. Efter endnumere verbalt slagsmål lykkedes det også at få ministeriet til at rette henvendelse tilVestjyllands Politi med beslutning om, at den tyrkiske familiefar omgående skulleløslades.En rasende politibetjent ringede herefter til hustruen for at oplyse. at hendes mandkunne afhentes ved arresten nu eller blive kørt hjem senere på aftenen, da man ikke

havde tid før til at køre. Politibetjenten udlod ikke at give højlydt udtryk for, hvad hanmente om ministeriet ovre i København. Han følte sig groft gjort til nar i sit arbejde.Han glemte naturligvis i samme moment at erindre sig selv om, at han ikke havdekontrolleret sin egen anholdelse lovlighed og om Udlændingeservice anmodning varlovlig funderet.Hvad kan man slutteligt konkludere? Hvad er det DNM vil sige til Folketingetsmedlemmer af Europaudvalget og Udlændingeudvalget`?Ved den massive vildledning af offentligheden, Folketinget og landets myndighederder særligt er foregået siden 2002 om lovligheden ved ikke at rette sig efter EU-rettenklare bestemmelser, forpligtigelsen til eller rettere egen berettigelsen af, netop ikke atville respektere egne højtidelige underskrevne internationale forpligtigelser i praksis,er der i Danmark skabt en situation, hvor retssamfundets fundament viger for enpolitisk strategi, hvor ikke bare borgerens mest sikrede rettigheder kan blive opfyldtumiddelbart, men hvor de metoder der anvendes, i denne standart behandling af ikkeunionsborgere der er gift eller lever i samliv med en Unionsborger, herunder også endansk statsborger, er en rendyrket straffemission med det ene formål, at give denuønskede håndgribelige beviser på, at vedkommende virkelig er aldeles uønsket ogikke skal drømme om at vise sig mere her i landet. Vedkommende kan for øvrigt tagehele sin familie med sig, for de har selv, ved valg af familiemedlem, gjort sig uønsketi det danske samfund hvor de er statsborgere og hvor Danmark er deres fædreland..Dette er det alvorlige budskab DNM ønsker at bibringe Udvalgenes medlemmer.Det er Folketingets flertal der har ændret det Danske Demokratiske Retssamfund medmenneskerettighederne og den frie Ytringsfrihed i centrum, til et samfund, hvorretstilstanden er skredet til fordel for et politisk tilpasset flertalssystem, der er endiktaturstat værdi og hvor menneskelig tortur accepteres i praksis som et brugbartredskab, bare det ikke er egne statsborgere det direkte går ud over.Jeg skal spare udvalgene for og undlade at sige de stærke ord der ligger lige pålæberne, men kraftigt bede medlemmerne om nu at se realiteterne i øjne og en gangfor alle melde klart ud om dette er samfundsmæssigt i orden at bryde med det Danskeretssystem grundlæggende principper i en håndhævelse af ulovlige metoder tilfremme af en Udlændingepolitik der ikke respekterer borgernes sikrede rettigheder.Dette uvæsen og dets afsmittende virkning ud i systemet må få panderynkerne fremog skabe stor bekymring hos de fleste redelige politikere. Vort ønske er, at et bredtflertal blandt medlemmerne i Folketinget bringer disse ulovlige tilstande til et endeligtophør.