UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 126: Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.

Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11. – 12. april2011Dagsordenspunkt 17): EU’s sydlige naboer – Opfølgning på Det Europæiske Rådserklæring af 11. marts 2011......................................................................................................................2Dagsordenspunkt 18): Situationen i Grækenland på asylområdet ..........................................................6Dagsordenspunkt 19): Status på det fælles europæiske asylsystem (CEAS). ........................................9Dagsordenspunkt 20): Evaluering af EU-tilbagetagelsesaftaler – KOM(2011) 76 endelig ....................16Dagsordenspunkt: 21) Forslag til ændring af Frontex-forordningen (KOM(2010) 61) ...........................24Dagsordenspunkt 22) Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS) .......................35Dagsordenspunkt 23) Oprettelse af et it-agentur på området frihed, sikkerhed ogretfærdighed (KOM(2010)93) .................................................................................................................38Dagsordenspunkt 24): Kommissionens meddelelse om en EU-ramme for de nationaleromastrategier ........................................................................................................................................46

Dagsordenspunkt 17): EU’s sydlige naboer – Opfølgning på Det Europæiske Råds er-klæring af 11. marts 2011Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.Resumé:På rådsmødet den 11.-12. april 2011 forventes det, at situationen i Nordafrika og Middelha-vet vil blive drøftet med henblik på en opfølgning på erklæringen fra det ekstraordinære mø-de i Det Europæiske Råd den 11. marts 2011, hvor der blandt andet blev opfordret til, at deriværksættes en række konkrete tiltag med henblik på at bistå humanitært i Nordafrika og sik-re grænsekontrollen i Middelhavet samt at styrke folk til folk kontakten i regionen. Rådet (ret-lige og indre anliggender) er af Det Europæiske Råd blevet opfordret til inden juni 2011 og isamarbejde med Kommissionen at præsentere en plan for udviklingen af kapaciteter til athåndtere flygtninge- og migrationsstrømme fra Nordafrika. Det kan på den baggrund ikkeudelukkes, at formandskabet vil lægge op til vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmødet.Drøftelsen har isoleret set hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenserfor Danmark. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen støtter en hurtig ogeffektiv håndtering af de migrationsmæssige udfordringer i Nordafrika fra EU’s side, herun-der gennem Frontex og EU’s asylstøttekontor under forudsætning af, at internationale regleroverholdes. Sagen er ikke omfattet af det danske retsforbehold.1. BaggrundIfølge oplysninger fra UNHCR er over 350.000 personer flygtet ud af Libyen til nabolandene iperioden fra februar 2011 til den 23. marts 2011.Ifølge oplysninger fra IOM er mange af disse personer egyptere, som er taget tilbage tilEgypten, men omkring 200.000 personer er ikke-statsborgere i Libyen eller Libyens nabo-lande.UNHCR, IOM og andre organisationer har allerede evakueret over 65.000 af de personer,som ikke er libyske statsborgere eller statsborgere i Libyens nabolande, tilbage til dereshjemlande, og evakueringerne fortsætter. Der var den 23. marts 2011 omkring 8.000 perso-ner, som ventede på at blive evakueret.Sideløbende hermed er der i løbet af februar og marts 2011 ankommet omkring 8.500 immi-granter til især den italienske middelhavsø Lampedusa, men også til Sicilien, fra især Tune-sien. Flere skulle være på vej, og Lampedusa er blevet erklæret i undtagelsestilstand.På det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 11. marts 2011 blev der vedtaget enerklæring, som blandt andet opfordrede til, at der blev iværksat en række konkrete tiltag medhenblik på at bistå humanitært i Nordafrika og sikre grænsekontrollen i Middelhavet samt atSide 2

åbne op for flere mobilitetspartnerskaber mellem EU-lande og de nordafrikanske lande. Rå-det (retlige og indre anliggender) er af Det Europæiske Råd blevet opfordret til inden juni2011 og i samarbejde med Kommissionen at præsentere en plan for udviklingen af kapacite-ter til at håndtere flygtninge- og migrationsstrømme fra Nordafrika.På møde i Rådet (udenrigsanliggender) den 21. marts 2011 blev der vedtaget konklusionervedrørende Libyen, hvor EU’s og medlemsstaternes villighed til at vise solidaritet med delande, som er særligt udsat for et migrationspres, blev understreget og gentaget, samtidigtmed at der blev henvist til Det Europæiske Råds konklusioner af 11. marts 2011.På rådsmødet den 11.-12. april 2011 forventes det, at situationen i Nordafrika og Middel-havsregionen vil blive drøftet med henblik på at vurdere, om EU’s indsats er tilstrækkelig.Det kan ikke udelukkes, at formandskabet vil lægge op til vedtagelse af rådskonklusioner pårådsmødet.2. Formål og indholdKommissæren for indre anliggender, Cecilia Malmström, har lovet assistance til både Tune-sien og Italien. Ifølge en tale, kommissæren holdt under Europa-Parlamentets plenarsamlingden 15. februar 2011, vil hjælpen bestå i ekstra bevillinger fra Flygtningefonden og Grænse-fonden. På lidt længere sigt bør Tunesien støttes i sin demokratiske proces og økonomiskeudvikling, og der skal arbejdes med at få Tunesien til at blive bedre til at bevogte sine græn-ser og tage sine egne statsborgere tilbage.Den 16. februar 2011 meddelte Frontex, at de efter at have modtaget en italiensk anmodningom assistance, ville iværksatte en fælles Frontex-operation ved Lampedusa. I første omgangefterlyste Frontex fly til grænseovervågning samt tolke og eksperter, der kunne tale engelskog fransk samt om muligt arabisk. Frontex-operationen løber fra den 20. februar 2011 ogfrem til den 31. marts 2011 med mulighed for forlængelse. Den 25. februar 2011 meddelteFrontex’ administrerende direktør, Ilkka Laitinen, at Frontex med afsæt i drøftelserne pårådsmødet for retlige og indre anliggende nu er gået i gang med at lynudvikle en samlet stra-tegi for fælles operationer og samarbejder i middelhavsområdet.Den 1. marts 2011 anmodede UNHCR om, at der snarest kommer til at ske en genbosæt-ning af flygtninge registreret af UNHCR i Libyen, og som senere er flygtet til nabolandene.I en fælles meddelelse af 8. marts 2011 fra Kommissionen og Den Høje Repræsentant,fremgår det blandt andet, at der skal gives humanitær hjælp (30 mil. euro), sikres evakue-ring, Frontex skal styrkes, der skal bevilliges midler fra EU’s Grænsefond og Flygtningefond,og der bør indgås mobilitetspartnerskabsaftaler og samarbejdes med tredjelande med hen-blik på at styrke folk til folk kontakter og lette procedurerne for opnåelse af visum. Det anfø-res desuden, at det på sigt vil kunne overvejes at bruge EU’s direktiv om midlertidig beskyt-telse i tilfælde af massetilstrømning, der i 2001 blevet vedtaget efter blandt andet at have op-levet en massetilstrømning fra Kosovo i 1999. Direktivet er omfattet af det danske forbeholdpå området vedrørende retlige og indre anliggender.

På det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 11. marts 2011 blev der vedtaget enerklæring, som blandt andet opfordrede til, at der blev skabt adgang for humanitære organi-sationer og hjælp, hvor der var brug for den, at medlemsstaterne støttede Frontex med per-sonel og teknisk bistand til operationen i Middelhavet, og at EU ville sikre finansiel og tekniskstøtte til landene i regionen med henblik på at forbedre grænsekontrollen og tilbagesendel-sen af migranter til deres hjemlande. Rådet (retlige og indre anliggender) er blevet opfordrettil af Det Europæiske Råd inden juni 2011 og i samarbejde med Kommissionen at præsente-re en plan for udviklingen af kapaciteter til at håndtere flygtninge- og migrationsstrømme fraNordafrika. Det fremgår endvidere, at folk-til-folk-kontakter bør styrkes inden for de rammer,som EU’s visumkodeks giver.Rigspolitiet, som siden 2008 løbende har bidraget med personel til Frontex-operationer, haroplyst, at Rigspolitiet efter anmodning fra Frontex forbereder at sende to politibetjente af stedi maj 2011 og to politibetjente i juni 2011 til Frontex-operationen ved Lampedusa.Danmark deltager desuden i en fælles nordisk indsats for at håndtere flygtningestrømmenfra Libyen og gøre evakueringen af flygtninge mere effektiv. I første omgang har FN anmo-det Beredskabsstyrelsen om at bidrage med et feltkontor til en transitlejr ved den tunesiskegrænse til Libyen.Frontex meddelte den 22. marts 2011, at de på foranledning af en henvendelse fra Malta viliværksætte en Frontex-operation på Malta med indsættelse af de hurtige grænseindsatshold.Operationen skal løbe fra den 4. april til den 4. juni 2011.EU’s solidaritetsfonde har fra 2007 til 2013 et budget på godt 4 milliarder euro. Grænsefon-den rummer 1,8 milliarder euro i samme periode. Danmark ventes i perioden fra 2007 til2013 at bidrage med netto omkring 29 millioner euro til Grænsefonden, det vil sige fratrukketdet beløb, som Danmark selv ventes at modtage fra Grænsefonden i perioden. Danmark kanpga. forbeholdene ikke deltage i eller bidrage til de andre solidaritetsfonde i EU.Der forventes en generel drøftelse på møde i Det Europæiske Råd i juni 2011, hvor migrati-onsemner er på dagsordenen for at evaluere gennemførelsen af indvandrings- og asylpag-ten fra 2008, der som en særlig prioritet har bekæmpelse af ulovlig indvandring, herunderved samarbejde med tredjelande.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant i forhold til drøftelsen.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter en hurtig og effektiv håndtering af de migrationsmæssige udfordringer iNordafrika og Middelhavet fra EU’s side, herunder gennem Frontex og EU’s asylstøttekontorunder forudsætning af, at internationale regler overholdes.

5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er generel enighed blandt medlemsstaterne om, at indvandringsbølgen fra Nordafrika eret fælles europæisk problem, som skal håndteres derefter.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 24. marts 2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetNærhedsprincippet er ikke relevant for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har hverken miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser forDanmark. Drøftelsen har isoleret set hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige kon-sekvenser for Danmark, men sagen kan få statsfinansielle konsekvenser, der dog ikke kanvurderes på nuværende tidspunkt.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har tidligere været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmøde for retlige og indre anliggenderden 24.-25. februar 2011 og Udenrigspolitisk Nævn og Europaudvalget forud for ekstraordi-nært møde i Det Europæiske Råd den 11. marts 2011.

Dagsordenspunkt 18): Situationen i Grækenland på asylområdetRevideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat forelagt forud for rådsmødet den 24.-25.februar 2011 er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.Resumé:Situationen for asylansøgere og ulovlige indvandrere i Grækenland forventes drøftet på detkommende rådsmøde, herunder om der er opnået fremskridt i implementeringen af dengræske migrationshandlingsplan. Drøftelsen har ikke isoleret set lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen er ikke forbe-holdsbelagt. Regeringen finder det vigtigt at udvise solidaritet over for de medlemsstater, derer udsat for et særligt stort pres på deres asylsystemer, og støtter det igangværende arbejdemed at genopbygge det græske asylsystem.1.Baggrund

Situationen i Grækenland på asylområdet er meget alvorlig.Situationen i Grækenland på asylområdet har senest været drøftet på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 2.-3. december 2010og den 24.-25. februar 2011,hvor bl.a. opfølg-ningen på den nationale handlingsplan om reform af asylsystemet og styring af migrationen,der blev præsenteret den 25. august 2010 blev drøftet. En række stater, herunder Danmark,har gentagettilbud om støtte til at sikre en effektiv gennemførelse af handlingsplanensamtunderstreget, at bestræbelserne på hurtigt at gennemføre handlingsplanenskalintensiveres.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. februar 2011 understregedes, atgenopbygning af asylsystemet i Grækenland i høj grad afhænger af græsk medejerskab ogtilstedeværelse af de fornødne ressourcer.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 21. januar 2011 dom i sagenM.S.S. mod Belgien og Grækenland (application no. 30696/09). Menneskerettighedsdomsto-len har fundet, at Grækenland har overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on, herunder som følge af forholdene ved den pågældende asylansøgers frihedsberøvelseog leveforholdene for asylansøgeren i øvrigt, samt som følge af manglerne ved de græskemyndigheders behandling af ansøgerens asylansøgning.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den11.-12. april 2011 forventes Kommissionenat give en status på arbejdet med gennemførelsen af den græske migrationshandlingsplanom genopbygning af asylsystemet i Grækenland.

Formålet med punktet er at have en politisk drøftelse af behovet for at genopbygge det græ-ske asylsystem, således at der skabes forsvarlige forhold for ulovlige indvandrere og asylan-søgere, hvor menneskerettighederne respekteres.I relation hertil vil det blive drøftet, hvorledes medlemsstaterne bedst kan bistå en hurtig ogeffektiv gennemførelse af den græske nationale handlingsplan om reform af asylsystemet ogstyring af migrationen. De fire væsentligste emner for handlingsplanen er modtagelse,screening, registrering og asylsagsbehandling. Kommissionen koordinerer arbejdet med atbistå Grækenland med implementeringen af handlingsplanen.Danmark har ligesom en række andre medlemsstater tilkendegivet, at man er villig til at biståGrækenland med kapacitetsopbygning på en række områder, bl.a. indkvarteringsforhold,asylinterviews, uledsagede mindreårige samt udsendelse og frivillig tilbagevenden. Integrati-onsministeriet har over for Kommissionen oplyst, at det er sandsynligt, at Dansk Flygtninge-hjælp og Dansk Røde Kors, der også har erfaring med kapacitetsopbygningsprojekter, vilkunne tilbyde assistance med gennemførelsen af handlingsplanengennem etablering afmodtagefaciliteter.Danmark deltog i en ekspertmission i Grækenland i perioden fra 13. til 21. december 2010.Missionen havde desuden deltagelse fra Nederlandene og Storbritannien og fokuserede påregistrering og screening af sager i en situation med tilstrømning af dels asylansøgere ogulovlige indvandrere.En mission vedrørende afvikling af sagspukler er gennemført, mens toøvrige ekspertmissioner vedrørende uddannelse via det europæiske asylcurriculum og kvali-tet i asylsagsbehandlingen endnu ikkeergennemført.Danmark deltager p.t. i en fælles EU-mission med henblik på at udarbejde et oplæg til den konkrete implementering af den græ-ske migrationshandlingsplan.Integrationsministeriet har indmeldt i alt 14 eksperter til Det Europæiske Asylstøttekontorsasylindsatspulje.3.Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Sagen har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbruger-beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark. Drøftelsen har isoleret set hverken stats-finansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark, men suspensionen af til-bagesendelse af asylansøgere til Grækenland på baggrund af Dublin-forordningen, kan fåstatsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet suspensionen medfører ekstra sags-behandling i Danmark. Udgifter hertil afholdes som udgangspunkt inden for eksisterendeudgiftsrammer. En eventuel bilateral dansk støtte til genopbygningen af det græske asyl-system søges finansieret inden for eksisterende udgiftsrammer, herunder via midler fraEU-Kommissionen10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og Integrationspolitikforud for rådsmødet den 24.-25. februar 2011.

Dagsordenspunkt 19): Status på det fælles europæiske asylsystem (CEAS).Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat forelagt forud for rådsmødet den 8.-9. no-vember 2010 er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.Resumé:På rådsmødet den 11.-12. april 2011 ventes formandskabet på ny at give en status på for-handlingerne om asylretsakterne. Formandskabet forventes at redegøre for status på for-handlingerne om Dublin-forordningen og flygtningedefinitionsdirektivet, mens der fortsat af-ventes forslag fra Kommissionen til ændring af direktiverne om modtagelsesforhold og asyl-procedurer. Redegørelser har ikke i sig selv lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse-kvenser, og nærhedsprincippet er overholdt. Forslagene er alle omfattet af forbeholdet. Re-geringen vil tage formandskabets redegørelse om status til efterretning.1.Baggrund

Af Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for retlige og indre anlig-gender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 fremgår,at formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fællesasylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttel-se. Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventionen og andrerelevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumen-ter, der er vedtaget i første fase. Kommissionen opfordres til at afslutte evalueringen af ret-sinstrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det Europæiske Rådden 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførslen af anden fase af det europæiskeasylsystem udskudt til senest 2012.Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver ændringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningedefinitionsdirektivet ogasylproceduredirektivet.Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, derer indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-forordningen) (KOM(2008) 820), forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om oprettelse af ”EURODAC” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på eneffektiv anvendelse af Dublin-forordningen (EURODAC-forordningen) (KOM(2008) 825) ogforslag til ændring af direktivet om modtagelsesforhold for asylansøgere (modtagelsesdirek-tivet) (KOM2008) 815).Side 9

Kommissionen fremsatte den 18. februar 2009 forslag til forordning om oprettelse af et euro-pæisk asylstøttekontorforslag (Asylstøttekontoret) (KOM(2009) 66).Kommissionen fremsatte ligeledes den 18. februar 2009 forslag til beslutning om ændring afbeslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden2008-2013 for så vidt angår inddragelse af finansieringen af visse fællesskabsforanstaltnin-ger og ændring af finansieringsloftet (beslutning om ændring af flygtningefonden) (KOM2009) 67) med forslag om omprioritering af midler fra Flygtningefonden til Asylstøttekontoret.Kommissionen fremsatte den 2. september 2009 to meddelelser med forslag til et fælles EU-program for genbosætning: KOM(2009) 447 om oprettelse af et fælles EU-genbosættelsesprogram og KOM(2009) 456 med forslag til beslutning om ændring af be-slutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrations-strømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (Det fælles EU-program forgenbosætning).Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, det tilhørende for-slag om ændring af den europæiske flygtningefond og Kommissionens forslag til et fællesEU-program for genbosætning betragtes generelt som delelementer af anden fase af detfælles europæiske asylsystem.Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte de sidste to forslag påasylområdet til gennemførsel af anden fase af det fælles europæiske asylsystem: 1) forslagtil direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsbor-gere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet afen sådan beskyttelse (omarbejdning) (flygtningedefinitionsdirektivet) (KOM(2009) 551) og 2)forslag til direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling ogfratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (asylproceduredirektivet) (KOM(2009)554).På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli 2010 blev formand-skabets foreslåede prioritering af fire retsakter på området drøftet af de øvrige medlemssta-ter. De fire retsakter er Dublin- og EURODAC-forordningen, flygtningedefinitionsdirektivet ogforslaget om at udvide anvendelsesområdet for direktivet om fastboende udlændinge til atomfatte personer med international beskyttelse.Forhandlingerne om asylproceduredirektivet og direktivet om modtageforhold, der forventesat få en længere varighed, blev dermed udskudt til kommende formandskaber.Kommissio-nen har på rådsmødet den 8.-9. november 2010 tilkendegivet, at man på baggrund af med-lemsstaternes tilbagemeldinger i løbet af første halvår 2011 vil fremsætte nye ændringsfor-slag til modtagedirektivet og asylproceduredirektivet.På rådsmødet den 11.-12. april 2011 forventes det ungarske formandskab at give en statuspå forhandlingerne af retsakterne på asylområdet.Side 10

Dublin- og EURODAC-forordningerne (KOM(2008) 820 henholdsvis KOM(2008) 825,KOM(2009) 344 og KOM(2010) 555)Forslagene ændrer de eksisterende retsakter på området, dvs. forordning 343/2003 om fast-sættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig forbehandlingen af en asylansøgning, indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemssta-terne (Dublin-forordningen) og forordning 2725/2000 om oprettelse af ”EURODAC” til sam-menligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen(EURODAC-forordningen).Ændringsforslagene har navnlig fokus på at øge Dublin-systemets effektivitet samt at øgebeskyttelsesniveauet for ansøgere om international beskyttelse. Med ændringsforslagene erder foreslået indført en suspensionsmekanisme, som skal kunne suspendere Dublin-overførsler i forhold til lande, der er under særligt pres. Ændringsforslaget til Dublin-forordningen indeholder herudover forslag om at tillægge princippet om familiens enhed stør-re vægt samt at styrke retsgarantierne for ansøgerne ved at sikre information til alle ansøge-re om Dublin-proceduren, klageadgang og mulighed for opsættende virkning ved klage.Det er fortsat spørgsmålet om en suspensionsmekanisme, der er det væsentligste udestå-ende i rådsregi. Suspensionsmekanismen foreslås erstattet af en nødmekanisme, der inde-holder flere elementer, herunder om varsling og dokumentation af problemstillingen.Det oprindelige ændringsforslag til EURODAC-forordningen indeholder hovedsageligt tekni-ske ændringer, herunder af hensyn til regler om databeskyttelse og muligheden for at med-lemsstaterne ved én søgning kan få flere informationer end hidtil. Med ændringsforslag fra10. september 2009 har Kommissionen foreslået at give retshåndhævende myndighederadgang til oplysningerne i EURODAC.Den 11. oktober 2010 har Kommissionen fremsat ændret forslag til EURODAC-forordningen,hvorved den foreslåede adgang for retshåndhævende myndigheder foreslås fjernet.Sagerne har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Modtagelsesdirektivet (KOM(2008) 815)Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2003/9/EF om fastsættelse af minimumsstandar-der for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (modtagelsesdirektivet).Ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet indeholder blandt andet forslag om at øge denøkonomiske bistand til asylansøgere, således at der ydes bistand på niveau med medlems-statens egne statsborgere, samt en udvidet adgang til arbejdsmarkedet for asylansøgere iden medlemsstat, hvori den pågældende opholder sig, således at der gives adgang på ar-

bejdsmarkedet efter en periode på højst seks måneder efter indgivelse af ansøgningen ominternational beskyttelse.Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure. Som følge af drøftelsernepå det uformelle rådsmøde den 15.-16. juli 2010 har formandskabet besluttet at udskyde for-handlingerne om modtagelsesdirektivet.Kommissionen forventes i første halvår 2011 at fremsætte et nyt ændringsforslag til modta-gelsesdirektivet.Flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009) 551Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstan-darder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller sompersoner, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådanbeskyttelse (flygtningedefinitionsdirektivet).Forslaget ændrer overordnet ikke på beskyttelsesniveauet i det eksisterende direktiv. Der erdog en række tekniske ændringer i forslaget, og forslaget indfører i det væsentlige sammerettigheder for personer, der opfylder betingelserne for at være flygtning henholdsvis har rettil subsidiær beskyttelse.Forhandlingerne om forslagettil et revideret flygtningedefinitionsdirektiver nået langt, ogformandskabet forventes snarligt at indlede egentlige triologforhandlinger med Europa-Parlamentet.Sagen har været forelagt i den nationale procedure.Asylproceduredirektivet (KOM(2009) 554)Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2005/85/EF om minimumsstandarder for proce-durer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (asylproceduredirekti-vet).Forslaget indeholder en lang række ændringer, som for de flestes vedkommende dels giverflere rettigheder for asylansøgeren, dels vil kræve flere ressourcer til sagsbehandlingen.Grundnotat er oversendt til Folketinget.Som følge af drøftelserne på det uformelle rådsmøde den 15.-16. juli 2010 har formandska-bet besluttet at udskyde forhandlingerne om asylproceduredirektivet.Kommissionen forventes i første halvår 2011 at fremsætte et nyt ændringsforslag til modta-gelsesdirektivet.Fælles EU-program for genbosætning (KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456)Side 12

Kommissionens forslag til et EU-program for genbosætning (Kommissionens meddelelserKOM(2009) 447 og KOM(2009) 456) består dels af et ændringsforslag til Den EuropæiskeFlygtningefond (ændringsforslag til beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007) med henblikpå fra år til år at kunne fastlægge kriterierne for, hvilke kategorier af genbosatte personer derudløser bidrag til medlemsstaterne, dels overvejelser om praktisk samarbejde mellem med-lemsstaterne om genbosætning, der vil kunne koordineres af det europæiske asylstøttekon-tor.Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.Asylstøttekontoret (KOM(2009) 66)Forslaget vedrører oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til fremme af praktisk samar-bejde mellem medlemsstaterne på asylområdet. Der blev opnået politisk enighed om forsla-get på rådsmødet den 30. november 2009.Forslaget blev vedtaget som Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) Nr. 439/2010 af19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor.På bestyrelsens første møde den 25. november 2010 på Maltablev nederlandske Rob Vis-ser udpeget som administrerende direktør for Asylstøttekontoret. Asylstøttekontoret ventesat være i fuld drift i juni 2011 og vil få sit sæde på Malta.3.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.På grund af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender deltager Dan-mark ikke i vedtagelsen af de af Kommissionen fremsatte forslag, der alle er fremsat medhjemmel i EF-traktatens afsnit IV (efter Lissabon-traktaten TEUF kapitel V), og disse er hver-ken bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Det bemærkes, at Danmark har parallelaftaler i forhold til de eksisterende Dublin- og Euro-dac-forordninger, der giver Danmark ret til at fortsætte med at være tilsluttet disse retsaktermed ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Danmark giver meddelelse til Kommis-sionen inden 30 dage efter vedtagelsen om, at Danmark vil gennemføre indholdet af æn-dringerne i sin lovgivning.Der henvises i øvrigt til de specifikke notater for de enkelte sager, hvori der er redegjortnærmere for de enkelte forslag og herunder for gældende dansk ret og forslagenes konse-kvenser herfor.Vedrørende Dublin-forordningen, EURODAC-forordningen, modtagelsesdirektivet og forsla-get til ændring af den Europæisk Flygtningefond henvises til notater forud for rådsmødet den4.-5. juni 2009.Side 13

Regeringen kan tage formandskabets statusredegørelse til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer henvises til de notater, hvori de enkelte forslag er nærmere behandlet, jf. ovenfor underpunkt 3.6. HøringSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS)den 24. marts 2011.7. Europa-ParlamentetDa der er tale om en status fra formandskabet, skal Europa-Parlamentet ikke høres.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en status fra formandskabet, er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikkerelevant.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserDa der er tale om en status fra formandskabet er spørgsmålet om statsfinansielle eller sam-funds økonomiske konsekvenser ikke relevant.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om status på arbejdet med det fælles europæiske asylsystem i notat forudfor rådsmødet den 30. november 2009 og forud for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010.Forudfor rådsmødet den 2.-3. december 2010 blev der desuden orienteret herom sammen med enstatus for forhandlingerne af retsakterne på indvandringsområdet.Side 14

Med hensyn til forslagene til ændring af Dublin-forordningen, EURODAC-forordningen, mod-tagelsesdirektivet og forslaget til ændring af beslutningen om den Europæiske Flygtninge-fond kan i øvrigt henvises til notaterne forud for rådsmødet den 4.-5. juni 2009.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik ersenest blevet orienteret om forslagene om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor og etfælles europæisk genbosætningsprogram forud for rådsmødet den 30. november 2009.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik ersenest blevet orienteret om flygtningedefinitionsdirektivet forud for rådsmødet den 2.-3. de-cember 2010.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik ersenest blevet orienteret om asylproceduredirektivet ved grundnotat oversendt til Folketingetden 18. maj 2010.

Dagsordenspunkt 20): Evaluering af EU-tilbagetagelsesaftaler – KOM(2011) 76 endeligNyt notat.Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.Resumé:Kommissionen forventes på rådsmødet den 11.-12. april 2011 at præsentere sin meddelelsevedrørende en evaluering af EU-tilbagetagelsesaftaler, som i overensstemmelse medStockholm-programmet blev fremlagt den 23. februar 2011. Rådet skal på denne baggrundudvikle en sammenhængende strategi for tilbagetagelse, herunder en fælles tilgang til tredje-lande, der ikke samarbejder om tilbagetagelse af deres egne statsborgere. Kommissionensmeddelelse har hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Dan-mark. Nærhedsprincippet er ikke relevant. Da der er tale om en meddelelse, er sagen ikkeomfattet af forbeholdet. Regeringen tager Kommissionens præsentation af meddelelsen tilefterretning. Regeringen støtter, at Rådet udarbejder en ny helhedsorienteret tilbagetagel-sesstrategi med henblik på at fremme udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligtophold mest muligt under forudsætning af, at internationale forpligtelser overholdes.1.Baggrund

Det fremgår af Stockholm-programmet, at en effektiv indsats mod ulovlig indvandring fortsater væsentlig i forbindelse med udviklingen af en fælles indvandringspolitik. Det fremgårblandt andet videre, at Unionen og medlemsstaterne bør intensivere bestræbelserne på atsende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold tilbage. En sådan politik skal gennemfø-res med fuld respekt for non-refoulementprincippet og de enkelte repatrieredes grundlæg-gende rettigheder, friheder og værdier.Rådet opfordrede i Stockholm-programmet Kommissionen til i løbet af 2010 at fremlægge enevaluering af EF/EU-tilbagetagelsesaftalerne og af de igangværende forhandlinger og fore-slå en mekanisme til overvågning af deres gennemførelse. Det anføres i programmet, at Rå-det bør fastlægge en ny sammenhængende tilbagetagelsesstrategi på dette grundlag underhensyn til de overordnede forbindelser med det pågældende land, herunder en fælles stra-tegi over for tredjelande, der ikke samarbejder om at tage deres egne statsborgere tilbage.Kommissionen har den 23. februar 2011 fremlagt sin meddelelse til Europa-Parlamentet ogRådet vedrørende evaluering af EU-tilbagetagelsesaftaler (KOM(2011) 76 endelig).På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11. – 12. april 2011 forventes Kommissio-nen at præsentere sin meddelelse for Rådet. Det forventes, at Rådet derefter vil påbegyndeden første generelle drøftelse af forslaget med henblik på en vedtagelse af rådskonklusionerpå rådsmødet (retlige og indre anliggender) i juni 2011.2.Formål og indhold

Formålet med Kommissionens meddelelse er gennem en evaluering af tilbagetagelseområ-det at belyse styrker og svagheder i den nuværende politiske tilgang til tilbagetagelse samtat give Rådet et fælles grundlag til fastlæggelse af en ny sammenhængende tilbagetagel-sesstrategi under hensyn til de overordnede forbindelser med det pågældende land, herun-der en fælles strategi over for tredjelande, der ikke samarbejder om at tage deres egnestatsborgere tilbage.I 1999 fik Det Europæiske Fællesskab – nu Den Europæiske Union (Unionen) – overdragetkompetencen på dette område. Indgåelsen af EU-tilbagetagelsesaftaler er efter Lissabon-traktatens ikrafttræden klart hjemlet i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde(TEUF) artikel 79, stk. 3. Unionen har indgået tilbagetagelsesaftaler med Hong Kong, Ma-cao, Sri Lanka, Albanien, Rusland, Ukraine, FYROM, Bosnien-Herzegovina, Montenegro,Serbien, Moldova, Pakistan og Georgien, mens der fortsat forhandles med Marokko, Tyrkiet,Kap Verde, Kina og Algeriet.EU-tilbagetagelsesaftalerne er omfattede af det danske forbehold, og Danmark er såledesikke omfattet af indholdet i Kommissionens meddelelse. Danmark indgår bilaterale tilbageta-gelsesaftaler med en stor del af de tredjelande, som EU har indgået aftaler med.Til meddelelsens fem kapitler er der knyttet i alt 15 henstillinger fra Kommissionen.Meddelelsens kapitel 2) Evaluering af gældende EU-tilbagetagelsesaftalerKommissionen påpeger på baggrund af oplysninger fra medlemslandene og Eurostat(Hen-stilling 1)behovet for at udvide Eurostats eksisterende dataindsamling om tilbagesendelsermed henblik på, at disse statistikker kan tjene som et brugbart grundlag ved vurderingen afEU-tilbagetagelsesaftalernes gennemførelse.Kommissionen foreslår endvidere i denne henstilling, at Frontex – idet dette agentur i forve-jen er i besiddelse af statistisk materiale herom – i mellemtiden bør indhente omfattende sta-tistiske data om tilbagesendelse (uden personoplysninger) for på den måde at få mere påli-delige data om det reelle antal tilbagetagelser, som foretages som led i EU-tilbagetagelsesaftalerne.Vedrørende brugen af EU-tilbagetagelsesaftaler viser evalueringen, at de fleste medlemssta-ter anvender disse ved alle deres tilbagesendelser, men at enkelte medlemsstater fortsatanvender bilaterale ordninger, der gjaldt, inden EU-tilbagetagelsesaftalerne trådte i kraft.Kommissionen påpeger i den forbindelse, at den inkonsekvente brug af EU-tilbagetagelses-aftalerne undergraver troværdigheden af EU’s tilbagesendelsespolitik over for tredjelande,som forventes at anvende EU-tilbagetagelsesaftalerne korrekt.Kommissionen henstiller(Henstilling 2),at medlemsstaterne bør anvende EU-tilbagetagelsesaftalerne på alle deres tilbagesendelser. Kommissionen vil nøje kontrollere, at

medlemsstaterne gennemfører EU-tilbagetagelsesaftaler korrekt, og den vil om nødvendigtoverveje juridiske tiltag i tilfælde af ukorrekt eller mangelfuld gennemførelse.Evalueringen viser på trods af ufuldstændige data, at EU-tilbagetagelsesaftalerne spiller envæsentlig rolle som værktøj til bekæmpelse af ulovlig indvandring, når det drejer sig om tred-jelandenes egne statsborgere. Medlemsstaternes data viser, at der er sendt et betydeligt an-tal tilbagetagelsesanmodninger til næsten alle relevante tredjelande, og at anerkendelses-procenten for disse anmodninger ligger på mellem 50 og 80-90 procent.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 3),at Kommissionen bør fortsættedialogerne med tredjelande (navnlig inden for de fælles tilbagetagelsesudvalg) for at forbed-re satsen for godkendte tilbagetagelsesanmodninger og for effektive tilbagetagelser.I modsætning til tilbagetagelse af egne statsborgere peger evalueringen på, at klausulerne iEU-tilbagetagelsesaftalerne om tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse an-vendes langt mindre hyppigt.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 4),at der bør ses nærmere på denkonkrete brug af klausulen om tredjelandsstatsborgere for hvert enkelt land, som EU indle-der tilbagetagelsesforhandlinger med.Kommissionen henstiller(Henstilling 5),at i tilfælde, hvor hverken transitproceduren og denfremskyndede procedure forventes at blive brugt i større omfang i praksis, bør man overvejeat lade dem udgå af fremtidige forhandlingsdirektiver, men i stedet lade dem indgå i bilatera-le implementeringsprotokoller.Meddelelsens kapitel 3) Evaluering af igangværende forhandlinger og udstedte forhand-lingsdirektiverKommissionens evaluering viser, at Kommissionens forhandlinger med tredjelande om ind-gåelse af tilbagetagelsesaftaler generelt tager meget lang tid.Kommissionen påpeger, at hovedårsagen til disse uforholdsmæssige forsinkelser og van-skeligheder ved at få partnerlandene til forhandlingsbordet er manglende incitament for part-nerlandene til at indgå en tilbagetagelsesaftale med EU og en vis mangel på fleksibilitet framedlemsstaternes side med hensyn til visse (tekniske) spørgsmål.EU’s oprindelige tilgang var at opfordre tredjelande til at forhandle om en tilbagetagelsesafta-le, uden at EU tilbød noget til gengæld. Denne tilgang har ikke vist sig brugbar. Tredjelandeønsker oftest at få noget til gengæld for at indgå en tilbagetagelsesaftale med EU – for ek-sempel sideløbende forhandlinger om indgåelse af visumlempelsesaftaler.Kommissionen gør endvidere gældende, at også finansiel bistand til gennemførelse af tilba-getagelsesaftalen, er et andet incitament med stort potentiale, idet tilbagetagelse af egnesåvel som tredjelandsstatsborgere udgør en betydelig finansiel byrde for modtagerlandene.

Kommissionen påpeger, at finansiel bistand kunne fungere som en meget effektiv løftestang,såfremt der tilbydes et væsentligt beløb, og at dette lægges oveni, hvad der allerede er plan-lagt eller givet tilsagn om som led i de relevante geografiske EU-programmer.For at sikre at EU også fremtidigt skal kunne indgå tilbagetagelsesaftaler, er det Kommissio-nens opfattelse, at det er nødvendigt, at der sker en væsentlig ændring af måden, hvorpåEU-tilbagetagelsesaftaler udformes, især med hensyn til incitamenter, herunder gennemrammeaftalerne med tredjelande.Det er Kommissionens opfattelse, at en kobling mellem tilbagetagelsesaftaler og rammeafta-ler enten direkte eller ved sideløbende forhandlinger vil kunne anvendes som løftestang tilhurtigere indgåelse af tilbagetagelsesaftaler.Det er endvidere Kommissionens opfattelse, at tilsidesættelse af tilbagetagelsesforpligtelsenbør føre til, at der vedtages sanktioner for partnerlande, som ikke viser tilstrækkelig samar-bejdsvilje ved håndtering af ulovlig indvandring med forbehold for juridiske forpligtelser irammeaftalerne mellem EU og tredjelande, navnlig med hensyn til kriterierne for suspensionaf samarbejde.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 6),at EU bør udvikle de fire ho-vedincitamenter, der er til rådighed (forskellige visumpolitiske værktøjer, finansiel bistand,elementer af den samlede migrationsstrategis ”værktøjer” og lovlig indvandring), således atdet bliver en sammenhængende pakke, der kan tilbydes det pågældende partnerland, nårforhandlingerne indledes. Der bør ikke længere foreslås forhandlingsdirektiver alene om til-bagetagelse. Forhandlinger om tilbagetagelse bør så vidt muligt indledes sideløbende medforhandlinger om rammeaftaler. Fremtidige forhandlingsdirektiver om tilbagetagelse bør om-fatte de incitamenter, som EU ønsker at give, særligt hvis forhandlingsdirektiverne omfatteren klausul om tredjelandsstatsborgere, og de bør angive, hvilke modforanstaltninger EU vilkunne træffe i tilfælde af partnerskabslandets vedvarende og uberettigede tilsidesættelse afsamarbejdet.Det fremgår videre af Kommissionens meddelelse, at spørgsmålet om fastsættelse af frister iEU-tilbagetagelsesaftalerne i øjeblikket er en af de største hindringer for at få afsluttet for-handlinger hurtigt både for det pågældende tredjeland og for medlemsstaterne.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 7),at alle medlemsstater når tilenighed om én fast frist for, hvor længe tredjelandsstatsborgere kan frihedsberøves forud foren udsendelse. Fristen skal være realistisk og mulig at overholde for både tredjelande ogmedlemsstater.En sidste hindring for en hurtigere aftaleindgåelse, som Kommissionen i sin meddelelse ret-ter fokus mod, er klausulerne om tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere, som har rejstgennem en kontraherende parts område. Disse klausuler er i dag standard i alle EU-tilbagetagelsesaftaler.

Tredjelandsstatsborgerklausuler i tilbagetagelsesaftaler med transitlande er af væsentlig be-tydning for EU. Alle tredjelande har dog vist stor modvilje. Hvis EU ikke krævede en tredje-landsstatsborgerklausul, eller den blev understøttet af reelle incitamenter, kunne nogle for-handlinger være afsluttet allerede eller hurtigere end det er tilfældet i dag.Hvis tredjelandsstatsborgerklausulen ikke benyttes ofte, sådan som medlemsstaternes ogEurostats data indikerer, bør EU i langt højere grad rette sin tilbagetagelsespolitik mod vigti-ge oprindelseslande, og ikke mod transitlande.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 8),at fremtidige forhandlingsdirek-tiver som hovedregel ikke bør dække tredjelandsstatsborgere. Kun i tilfælde af aftaler medtredjelande der er geografisk tæt på EU, og hvorfra der er en stor risiko for ulovlig indvan-dring, bør der være en tredjelandsstatsborgerklausul. I disse tilfælde bør EU også tydeligtanføre, at man i princippet altid først vil forsøge at sende personen tilbage til vedkommendesoprindelsesland.Meddelelsens kapitel 4) Overvågning af gennemførelsen af EU-tilbagetagelsesaftalerne,herunder bedre menneskerettighedsgarantierDet fremgår af Kommissionens meddelelse, at det vigtigste middel til at overvåge gennemfø-relsen af EU-tilbagetagelsesaftalerne hidtil har været de fælles tilbagetagelsesudvalg, i hvil-ke formandskab i fællesskab varetages af Kommissionen (på vegne af EU, men i visse til-fælde bistået af eksperter fra medlemsstaterne) og det pågældende tredjeland.Kommissionen gør gældende, at man i betragtning af den stigende betydning, som EU-tilbagetagelsesaftalerne har for tilbagetagelsesprocessen og deres potentielle indvirkning ipraksis på menneskerettigheder og internationale beskyttelsesstandarder, imidlertid børoverveje muligheden for at invitere relevante NGO’er og internationale organisationer til ud-valgsmøderne. Dette vil naturligvis kræve begge formænds accept.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 9),at det bør overvejes at lademedlemsstaternes eksperter deltage systematisk i tilbagetagelsesudvalgene. Afhængigt afden enkelte sag bør det også overvejes at lade NGO’er og internationale organisationer del-tage i tilbagetagelsesudvalgene. Tilbagetagelsesudvalgene bør arbejde langt mere sammenmed relevante aktører på stedet i tredjelandene, herunder om tilsynet med behandlingen aftredjelandsstatsborgere.Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at den nuværende tilgang til menneskerettighe-der i EU- tilbagetagelsesaftaler, som afspejles af de relevante retsregler i EU-tilbagetagelsesaftalerne, allerede forhindrer, at de anvendes på en person, som risikerer for-følgelse, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i det land, somvedkommende ville blive sendt tilbage til. I den forbindelse sikrer EU’s tilgang naturligvis og-så overholdelsen af non-refoulementprincippet.I betragtning af den væsentlige rolle som EU-tilbagetagelsesaftalerne spiller i EU’s politik tilbekæmpelse af ulovlig indvandring, bør man overveje visse supplerende foranstaltninger,Side 20

kontrolmekanismer og/eller garantier i fremtidige EU-tilbagetagelsesaftaler for at sikre, at demenneskerettigheder, som tilbagesendte personer har, til enhver tid respekteres fuldt ud.Kommissionen foreslår derfor en række foranstaltninger, der primært har til formål at forbed-re menneskerettighedsgarantierne i forbindelse med EU-tilbagetagelsesaftaler:En del af EU-tilbagetagelsesaftalerne indeholder særlige ordninger for personer, der tilbage-holdes i grænseområdet (herunder lufthavne), som gør det muligt at sende dem tilbage in-den for langt kortere frister – den såkaldte ”fremskyndede procedure”. Selv om garantierne iEU-retten (såsom adgang til asylproceduren og overholdelse af non-refoulementprincippet)på ingen måde tilsidesættes af den fremskyndede procedure, er det Kommissionens opfat-telse, at der i praksis er en vis risiko.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 10),at det er væsentligt, at græn-sevagter korrekt identificerer personer, som søger international beskyttelse. Der kunne ogsåindsættes en klausul i aftaleteksten, som gør den fremskyndede procedure betinget af så-danne oplysninger.Kommissionen påpeger endvidere, at der i praksis – på trods af udsendelsesdirektivets be-stemmelser til sikring af asylansøgeres adgang til effektive retsmidler og appellers opsæt-tende virkning – kan forekomme forsøg på at sende en person tilbage, selvom en appelpro-cedure med opsættende virkning endnu ikke er afsluttet.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 11),at det skal fremgå tydeligt afEU-tilbagetagelsesaftalerne, at de kun kan anvendes på personer, hvis tilbagesendelse ikkeer midlertidigt suspenderet.Kommissionen foreslår i sin meddelelse, at der indføres en suspensionsklausul i fremtidigeEU-tilbagetagelsesaftaler, idet der hersker tvivl om, hvorvidt der bør indgås EU-tilbagetagelsesaftaler med lande med tradition for en ringe respekt for menneskerettighederog international beskyttelse. En løsning herpå kunne være indførelsen af en suspensions-klausul ved vedvarende tilsidesættelse af menneskerettigheder i det pågældende tredjeland.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 12),at medlemsstaterne skal re-spektere de grundlæggende rettigheder, når de gennemfører EU-tilbagetagelsesaftalerne,og de må derfor suspendere anvendelsen, hvis den ville medføre en tilsidesættelse af degrundlæggende rettigheder. Indførelsen af en suspensionsklausul ville gøre det muligt ensi-digt at suspendere aftalen midlertidigt i tilfælde af vedvarende og alvorlig risiko for overtræ-delse af tilbagesendte personers menneskerettigheder.Kommissionen påpeger i sin meddelelse, at hensigten med udsendelsesdirektivet er atfremme frivillig udrejse, men i praksis kan det være problematisk at opnå de nødvendige rej-sedokumenter, ligesom personen, der skal udsendes, kan nære en frygt for at blive pålagtadministrative eller strafferetlige sanktioner for overtrædelse af migrationsregler ved hjem-komsten.

Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 13),at EU-tilbagetagelsesaftalerne bør indeholde en bestemmelse om, at parterne forpligter sig til atforetrække frivillig udrejse, til at sørge for de nødvendige papirer og dokumenter til den frivil-lige udrejse og til ikke at pålægge personer, som frivilligt vender tilbage, sanktioner formanglende overholdelse af migrationsreglerne.Kommissionen påpeger endvidere, at der i forhold til tredjelandsstatsborgere der sendes til-bage til et transitland med et svagt system til sikring af menneskerettigheder, herunder inter-national beskyttelse, kan opstå helt særlige problemstillinger, som EU bør være opmærksompå.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 14),at alle EU-tilbagetagelsesaftaler med en tredjelandsstatsborgerklausul bør indeholde en klausul, hvoriparterne udtrykkeligt bekræfter, at de vil behandle tredjelandsstatsborgere i overensstem-melse med de vigtigste internationale menneskerettighedskonventioner, som de har under-tegnet og ratificeret. Hvis det land, der tager en person tilbage, ikke har ratificeret de vigtig-ste internationale menneskerettighedskonventioner, bør EU-tilbagetagelsesaftalerne udtryk-keligt forpligte landet til at overholde standarderne i disse internationale konventioner.Endelig påpeger Kommissionen, at der er et behov for at etablere en mekanisme til efterføl-gende tilsyn i det land, hvortil personer sendes tilbage, for at indhente oplysninger om depågældendes situation, herunder med hensyn til respekt for menneskerettigheder.Kommissionen henstiller på denne baggrund(Henstilling 15),at Kommissionen med EU-udenrigstjenestens opbakning bør overveje at iværksætte et pilotprojekt med en af de storeinternationale organisationer, der er aktiv på migrationsområdet, navnlig i et tredjeland medhvilket, der er indgået en EU-tilbagetagelsesaftale, og give denne organisation til opgave atføre tilsyn med tilbagesendte personers situation samt at give en tilbagemelding til det rele-vante udvalg. På grundlag af en evaluering af pilotprojektet kunne Kommissionen beslutte atudvide projektet til alle de tredjelande, der er indgået EU-tilbagetagelsesaftaler med. Detkunne også undersøges, i hvilken grad tilsynsordningen ved tvangsmæssig tilbagesendelse,som kræves i udsendelsesdirektivet, kunne bidrage til ovennævnte efterfølgende tilsyn.3.Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Dagsordenspunkt: 21) Forslag til ændring af Frontex-forordningen (KOM(2010) 61)Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmøde den 8.-9. november 2010 ermarkeret med kursiv.Sagen er omfattet af det danske forbehold, men der tale om en videreudvikling af Schengen-reglerne.Resumé:Kommissionen har den 24. februar 2010 fremsat forslag til ændring af Frontex-forordningen.Forslaget er fortsat under forhandling. På rådsmødet den 11.-12. april 2011 forventes det, atder vil blive orienteret om status på sagen. Formålet med ændringsforslaget er at tilpasseforordningen i lyset af foretagne vurderinger og indvundne erfaringer med henblik på enpræcisering af agenturets mandat og opgaver og afhjælpning af de mangler, der er fundet,herunder særligt reglerne om fælles operationer og pilotprojekter. Det foreslås, at grænse-agenturet danner en pulje af grænsevagter fra medlemsstaterne i et fælles støttehold (Fron-tex Joint Support Team) til brug for fælles operationer og pilotprojekter. Det foreslås endvide-re, at det gøres muligt for agenturet selv at anskaffe eller lease teknisk udstyr i forbindelsemed fælles operationer og pilotprojekter. Det foreslås præciseret, at det fortsat er medlems-staterne, der har ansvaret for kontrollen og overvågningen af deres egne ydre grænser. Etsamarbejde med Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) er skrevet ind, og bestemmel-serne vedrørende samarbejde med tredjelande er foreslået udbygget, herunder at Frontexskal have mulighed for at anvende forbindelsesofficerer i tredjelande. Også reglerne omFrontex’ rolle i forbindelse med fælles tilbagesendelsesaktioner er foreslået justeret. Forsla-get er omfattet af det danske forbehold, men udgør en videreudvikling af Schengen-samarbejdet. Danmark har tilsluttet sig den nuværende forordning på mellemstatsligt grund-lag. En dansk tilknytning til ændringen af Frontex-forordningen skønnes ikke at have statsfi-nansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de ek-sisterende rammer. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Danmark støtter videreudviklingen af Frontex, idet dette har til formål at forbedre effektivite-ten af Frontex’ arbejde.1. BaggrundFrontex-agenturet blev oprettet i 2004 med Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004. Agenturetindledte sin virksomhed den 1. maj 2005.Danmark deltager i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling i Frontex på mellemstatligtgrundlag, og Rigspolitiet repræsenterer Danmark i Frontex’ bestyrelse.Frontex-agenturet har hidtil haft til opgave at koordinere det operative samarbejde mellemmedlemsstaterne, hvad angår forvaltning af de ydre grænser. Frontex har i den forbindelseblandt andet bistået medlemsstaterne med uddannelse af nationale grænsevagter, udførtrisikoanalyser og fælles operationer.Side 24

Frontex-agenturet er et EU-agentur, men medlemsstaterne er sammenfaldende med med-lemsstaterne af Schengen-samarbejdet og inkluderer derfor også lande uden for EU, som foreksempel Island, Norge og Schweiz.Det Europæiske Råd anmodede i Stockholm-programmet, som blev vedtaget af Det Euro-pæiske Råd i december 2009, Kommissionen om senest i begyndelsen af 2010 at fremsætteforslag til en præcisering af Frontex' mandat og styrkelse af dets rolle under hensyn til resul-taterne af foretaget evaluering af agenturet og medlemsstaternes rolle og ansvar inden forgrænsekontrol.Den 24. februar 2010 fremsatte Kommissionen efter evaluering og konsekvensanalyse af enfremtidig udbygning af Frontex-agenturet forslag til ændring af Frontex-forordningen.Af andre forordninger, som vedrører Frontex-agenturet og dets virke, kan nævnes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af enordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF)nr. 2007/2004 med hensyn til denne forordning og om regulering af gæstemedarbejderesopgaver og beføjelser.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindeligelovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 74 og artikel 77, stk. 1, litra b) og c).Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-de for eller finder anvendelse i Danmark.Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, atRådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initiativ til udvikling af Schengen-reglernetræffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forslaget i den nationale lovgivning.På rådsmødet den 11.-12. april 2011 forventes det, at der vil blive orienteret om status påsagen, idet formandskabet samtidig i overensstemmelse med erklæringen fra det ekstraordi-nære møde i Det Europæiske Råd den 11. marts 2011 prioriterer en snarlig afslutning af for-handlingerne med henblik på at give Frontex et styrket mandat.2. Formål og indholdFormålet med ændringsforslaget er at tilpasse forordningen i lyset af de vurderinger, der erforetaget, og de indvundne praktiske erfaringer med henblik på en præcisering af agenturetsmandat og opgaver og afhjælpning af de mangler, der er fundet, herunder særligt reglerneom fælles operationer og pilotprojekter.

Forordningen indeholder:-En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med ud-styr, kombineret med, at Frontex gradvist vil indkøbe eller lease sit eget tekniske ud-styr.En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med per-sonel, kombineret med en pulje af grænsevagter, der af medlemsstaterne udstatio-neres i Frontex på halvpermanent basis med status som nationale eksperter.Der tillægges agenturet en delvis ledende rolle i forbindelse med udførelsen affælles operationer, herunder udarbejdelse af operativ plan, evaluering og rapporte-ring af hændelser.Frontex får mulighed for at finansiere og gennemføre projekter vedrørende tek-nisk bistand i tredjelande og til at indsætte forbindelsesofficerer i tredjelande.Frontex tillægges en koordinerende rolle i forbindelse med gennemførelsen affælles tilbagesendelsesaktioner.Frontex får beføjelse til at analysere operationelle risici og behov i de enkeltemedlemsstater.

Oprettelse af agenturetAfsnittet om oprettelse af agenturet indeholder som noget nyt i artikel 1 en henvisning tilSchengengrænse-kodeksen, EU-ret, folkeret, forpligtelser vedrørende adgang til internatio-nal beskyttelse og de grundlæggende rettigheder.DefinitionerUnder afsnittet om definitioner er der i artikel 1a foreslået indsat en præcisering af definitio-nen af værtsmedlemsland for at tage højde for operationer til søs. Kommissionen har herud-over foreslået, at begrebet ”medlemmer af holdene” defineres i forhold til Frontex-operationer, og at man reviderer definitionen på teknisk udstyr.Væsentligste opgaverUnder afsnittet om væsentligste opgaver, har Kommissionen i artikel 2 foreslået at udvideagenturets opgaver under risikoanalyser, således at agenturet nu også skal foretage evalue-ringer af medlemsstaternes kapacitet til at imødegå trusler og pres på de ydre grænser. Derlægges endvidere op til, at agenturet ikke længere kun skal følge udviklingen inden forforskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser, men også deltage iudviklingen af denne forskning. Agenturet får endvidere mulighed for at koordinere tilrette-læggelsen af fælles tilbagesendelsesaktioner. Hertil får agenturet nye beføjelser i forhold til

at udvikle og drive informationssystemer samt at yde den nødvendige bistand til udvikling ogdrift af et europæisk grænseovervågningssystem.Under forhandlingerne er der opnået enighed om at bløde op på formuleringen af artikel 2,således at det ikke er medlemsstaternes kapacitet, der skal evalueres, men at Frontex skalforetage studier af udvalgte sektorer ved de ydre grænser for bedre at kunne planlægge sineoperationer.Der er i artikel 2, stk. 1a, indsat et nyt afsnit om, at alle grænsevagter og andet af medlems-staternes personale samt agenturets eget personale forud for deltagelse i operationer skalhave modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder i de grundlæggende ret-tigheder og adgang til international beskyttelse.I artikel 2, stk. 2, indføres som noget nyt en rapporteringspligt for Frontex’ administrerendedirektør i forhold til bestyrelsen i forbindelse med medlemsstaternes rapporter til agenturetom operative spørgsmål ved de ydre grænser uden for agenturets rammer.Fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænserI artikel 3, stk. 1, foreslås det skrevet ind, at agenturet forud for fælles operationer og pilot-projekter udfærdiger en grundig risikoanalyse. Herudover foreslås det skrevet ind, at fællesoperationer og pilotprojekter kan bringes til ophør af agenturet selv, hvis betingelserne forgennemførslen ikke længere er til stede.I artikel 3, stk. 2, foreslås det indført, at agenturet opretter en pulje af grænsevagter til et fæl-les støttehold til eventuel indsættelse under fælles operationer og pilotprojekter.I artikel 3, stk. 4, indføres som noget nyt en forpligtelse for agenturet til at fremsende evalue-ringsrapporterne fra fælles operationer og pilotprojekter til Frontex’ bestyrelse senest 60 da-ge efter aktivitetens afslutning.Operative aspekter af fælles operationer og pilotprojekterSom noget nyt foreslås indsat artikel 3a, som fastsætter regler for de operative aspekter vedfælles operationer og pilotprojekter. Det fremgår, at Frontex’ administrerende direktør i for-bindelse med fælles operationer og pilotprojekter udarbejder en operativ plan for aktiviteter-ne. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten indgår aftale om den operativeplan med en deltaljeret angivelse af de organisatoriske forhold med videre.Sammensætning og indsættelse af Frontex’ fælles støtteholdSom noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 3b, der fastsætter regler for sammensætningog indsættelse af fælles støttehold. Der vil være en national pulje, som medlemsstaterne ud-peger, efter at Frontex’ bestyrelse har truffet afgørelse om det samlede antal grænsevagtertil denne pulje. Disse grænsevagter stilles til rådighed med henblik på indsættelse efter, atagenturet anmoder medlemsstaterne herom. Medlemsstaterne har, medmindre der er op-Side 27

stået en usædvanlig situation, pligt til at bidrage med grænsevagter, uden at antallet er angi-vet nærmere. Agenturet har en frist på 30 dage til at indgive anmodning til medlemsstaterneom indsættelse af grænsevagter fra den fælles pulje. Agenturet betaler omkostningerne iforbindelse med medlemsstaternes nationale puljes grænsevagters deltagelse i de fællesstøttehold. Herudover bidrager medlemsstaterne med nationale eksperter, som udstatione-res til agenturet i op til seks måneder, og som agenturet kan indsætte i forbindelse med fæl-les operationer og pilotprojekter uden forinden at have anmodet medlemsstaterne herom.Medlemmerne af støtteholdene skal i forbindelse med udførelsen af deres opgaver fuldt udoverholde de grundlæggende rettigheder og respektere den menneskelige værdighed.Instruktion af Frontex’ fælles støtteholdSom noget nyt foreslås indsat artikel 3c om instruktion af Frontex’ fælles støttehold. Detfremgår, at det under indsættelsen af de fælles støttehold er værtsmedlemsstaten, som ud-steder instrukser til holdene i overensstemmelse med den operative plan. Agenturet kangennem sin koordinationsansvarlige overbringe sine synspunkter til værtsmedlemsstaten,som skal tage hensyn til disse synspunkter. Værtsmedlemsstaten giver den koordinations-ansvarlige den nødvendige bistand og fuld adgang til støtteholdene under indsættelsen.RisikoanalyseSom noget nyt er der i artikel 4 om risikoanalyse indført en forpligtelse for medlemsstaternetil at videregive alle de nødvendige oplysninger om situationen og om eventuelle trusler vedde ydre grænser til agenturet. Herudover foretager agenturet regelmæssigt en vurdering afmedlemsstaternes kapacitet til at imødegå forestående udfordringer ved de ydre grænser.Agenturet evaluerer på den baggrund medlemsstaternes strukturer, udstyr og ressourcermed hensyn til grænsekontrol. Resultaterne heraf forelægges mindst en gang årligt for Fron-tex’ bestyrelse.Under forhandlingerne er der opnået enighed om, at det bør præciseres, at disse risikoana-lyser ikke skal overlappe Schengen-evalueringerne.Uddannelse og forskningUnder afsnittet om uddannelse i artikel 5 er der som noget nyt indført en forpligtelse for med-lemsstaterne til at indarbejde agenturets fælles grundlæggende uddannelsesprogram i med-lemsstaternes uddannelse af nationale grænsevagter. Herudover der indsat en henvisningtil, at de nationale grænsevagter blandt andet skal undervises i de grundlæggende rettighe-der og adgang til international beskyttelse.Som noget nyt foreslås det i artikel 6, at agenturet ikke alene følger relevant forskning foragenturets mandat, men også yder bidrag til denne forskning.Teknisk udstyr

Under afsnittet om teknisk udstyr i artikel 7, stk. 1, foreslås som noget nyt, at agenturet nufår mulighed for selv at indkøbe eller lease teknisk udstyr i forbindelse med fælles operatio-ner, pilotprojekter, indsættelse af hurtige grænseindsatshold, tilbagesendelsesaktioner ellerprojekter vedrørende teknisk bistand. Inden erhvervelse af udstyr, der medfører væsentligeudgifter for agenturet, skal der foretages en grundig behovs- og costbenefit-analyse. Vedstørre indkøb eller leasing skal agenturet indgå aftale med en medlemsstat, som sørger forindregistrering af udstyret. Indregistreringsstaten eller leverandøren af udstyret tilvejebringernødvendige eksperter og teknisk mandskab til at betjene det tekniske udstyr.I artikel 7, stk. 2 til 4 foreslås indsat bestemmelser, hvoraf det fremgår, at en central forteg-nelse over teknisk udstyr til rådighed udarbejdes af agenturet, og at denne fortegnelse skalindeholde et minimumsantal af hver type teknisk udstyr. For så vist angår minimumspuljen,som medlemsstaterne er forpligtet til at bidrage til, skal medlemsstaterne kunne stille udsty-ret til rådighed efter anmodning fra agenturet med en frist på 30 dage, medmindre at med-lemsstaten står over for en helt usædvanlig situation. Medlemsstaternes bidrag til puljen afteknisk udstyr revideres en gang årligt.Under forhandlingerne er der vedrørende medlemsstaternes forpligtelse til at bidrage medteknisk udstyr opnået enighed om at indsætte en bestemmelse om, at denne forpligtelsefastlægges nærmere i forbindelse med de årlige bilaterale forhandlinger mellem den enkeltemedlemsstat og Frontex.Som noget nyt foreslås indsat artikel 7, stk. 5, om medlemsstaternes refusion af udgifter. Detforeslås, at agenturet finansierer det tekniske udstyr, som er en del af minimumspuljen,mens teknisk udstyr herudover samfinansieres af agenturet med op til 60 % af udgifterne.Bestemmelsen er indsat som et incitament til medlemsstaterne til at bidrage mest muligt tilminimumspuljen, som agenturet finansierer fuldt ud.Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 7, stk. 6, hvor bestyrelsen pålægges pligt tilat aflægge rapport en gang om måneden til Frontex’ bestyrelse om sammensætning og ind-sættelse af det tekniske udstyr.Støtte til medlemsstater i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de yd-re grænserDen nuværende artikel 8 foreslås ophævet, da reglerne dækkes af bestemmelserne om fæl-les operationer, teknisk bistand og Frontex’ fælles støttehold.Operativ plan og omkostninger (ved de hurtige grænseindsatshold)Af mere teknisk art foreslås artikel 8e, stk. 1, litra f) til i), hvoraf litra h) og i) er nye, affattetsåledes, at de stemmer overens med artikel 3a, litra f) og g) om operative aspekter af fællesoperationer og pilotprojekter.Af samme årsag foreslås artikel 8h affattet således, at der indsættes en bestemmelse omrefusion af omkostninger i forbindelse med Frontex’ fælles støttehold.Side 29

Samarbejde om tilbagesendelseUnder afsnittet om samarbejde om tilbagesendelse i artikel 9 foreslås det som noget nyt, atmedlemsstaterne kan anmode agenturet om at yde den nødvendige bistand og sikre koordi-neringen af tilrettelæggelsen af medlemsstaternes fælles tilbagesendelsesaktioner inden forrammerne af EU’s tilbagesendelsespolitik. Det foreslås endvidere, at agenturet forpligtes tilat opstille en adfærdskodeks for tilbagesendelse med fly af tredjelandsstatsborgere. Ad-færdskodeksen skal være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder. Det fo-reslås endvidere, at adfærdskodeksen udfærdiges, så der effektivt kan udøves tilsyn underhele tilbagesendelsesaktionen. Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne endvidere til atafgive en meddelelse en gang om måneden til agenturet om tilbagesendelsessituationen i deenkelte medlemsstater. I forbindelse med samarbejdet om tilbagesendelse samarbejderagenturet ligeledes med relevante tredjelande herom.Under forhandlingerne er der opnået enighed om, at medlemsstaterne alene skal afgivemeddelelse til Frontex om tilbagesendelsessituationen, hvis der er behov herfor.Systemer til udveksling af oplysninger og databeskyttelseUnder afsnittet om systemer til udveksling af oplysninger foreslås det indsat i artikel 11, atagenturet udvikler og driver et informationssystem, der kan udveksle klassificerede oplysnin-ger, som ikke er personoplysninger, med Kommissionen og medlemsstaterne.Som noget nyt foreslås endvidere indsat bestemmelser i artikel 11a og 11b om databeskyt-telse og behandling af klassificerede og ikke-klassificerede følsomme oplysninger, hvor detfremgår, at behandlingen af disse oplysninger foretages i henhold til gældende EU-ret ogKommissionens regler og principper herom.Samarbejde med EU-agenturer og internationale organisationerUnder afsnittet om samarbejde med andre EU-agenturer og -organer og internationale orga-nisationer i artikel 13 foreslås indsat en henvisning til, at agenturet endvidere kan samarbej-de med Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder.Fremme af det operative samarbejde med tredjelandeSom noget nyt foreslås der under afsnittet om samarbejde med tredjelande i artikel 14, stk.1, indsat en direkte henvisning til menneskerettighederne.Det foreslås endvidere i artikel 14, stk. 2-3, at agenturet skal have mulighed for i tredjelandeat indsætte forbindelsesofficerer, som skal indgå i et samarbejde med medlemsstaternesforbindelsesofficerer. Der kan kun indsættes forbindelsesofficerer i tredjelande med engrænseforvaltning, som er i overensstemmelse med minimumsstandarder for menneskeret-tigheder.

I artikel 14, stk. 4 foreslås, at der skabes mulighed for, at agenturet kan opnå EU-finansieringtil at iværksætte projekter til at yde tredjelande teknisk bistand.I artikel 14, stk. 5, præciseres, at medlemsstaterne i deres aftaler med tredjelande efter om-stændighederne indsætter bestemmelser om agenturets rolle og kompetence.Endelig foreslås det indsat som noget nyt i artikel 14, stk. 7, at forinden indsættelse af for-bindelsesofficerer i medfør af artikel 14, stk. 2, eller agenturets samarbejde med tredjelande imedfør af artikel 14, stk. 6, skal Kommissionen have udtalt sig til fordel herfor.Hjemstedsaftale og personaleDer foreslås som noget nyt indsat artikel 15a, hvor det præciseres, at der skal indgås enhjemstedsaftale om mere praktiske forhold mellem agenturet og den medlemsstat, som hu-ser agenturet.Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 17, stk. 3, hvor det præciseres, at det aleneer agenturets personale, der under nærmere betingelser kan udnævnes til koordinationsan-svarlige for fælles operationer og pilotprojekter, og det alene er nationale eksperter udsendtaf medlemslandene, som kan tilknyttes Frontex’ fælles støttehold.Som noget nyt indsættes de mere tekniske bestemmelser artikel 17, stk. 4-5, hvor det frem-går, at bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelser i forhold til vedtægten for EU-tjenestemænd, og at bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, så de nationale eksperter kanudstationeres ved agenturet.Bestyrelsens beføjelser og sammensætning og den administrerendes direktør opgaver ogbeføjelserSom noget nyt foreslås det indsat i artikel 20, stk. 2, litra h), at Kommissionen skal forhånds-godkende agenturets organisationsplan og personalepolitik. Bestemmelsen er indsat for, atKommissionen overordnet kan sikre, at budgettet overholdes.Som noget nyt indsættes endvidere i artikel 20, stk. 2, litra i), en bestemmelse om, at Fron-tex’ bestyrelse godkender agenturets flerårige plan med henblik på at sikre den langsigtedestrategi.Det foreslås som en mindre justering i artikel 20, stk. 4, at bestyrelsen kan rådgive den ad-ministrerende direktør om blandt andet aktiviteter vedrørende forskning.Som noget nyt foreslås det indsat i artikel 31, stk. 1, at bestyrelsesmedlemmernes mandat-periode kan forlænges. I den nuværende forordning er det alene muligt at forlænge mandat-perioden en enkelt gang.Det foreslås endvidere, at artikel 21, stk. 3, om de Schengen-associerede lande (Norge, Is-land og Schweiz) deltagelse i agenturets arbejde justeres.Side 31

Det foreslås indsat som noget nyt under den administrerende direktørs opgaver og beføjel-ser i artikel 25. stk. 3, litra g), at den administrerende direktør har til opgave at iværksætteden operative plan ved fælles operationer og pilotprojekter.EvalueringSom noget nyt foreslås det indsat under artikel 33, stk. 2a, at den eksterne evaluering af for-ordningens gennemførelse, som foretages hvert femte år, skal indeholde en analyse afagenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter til at virke med instruks fra agen-turet og en beskrivelse af de retlige rammer, der ville være nødvendige til dette formål.Under forhandlingerne er der opnået enighed om at ændre teksten med hensyn til evaluerin-gerne af agenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter, så ordvalget er i over-ensstemmelse med Stockholm-programmet, hvor man opererer med begrebet ”et europæisksystem af grænsevagter”.Det foreslås endvidere indsat under artikel 33, stk. 2b, at evalueringen skal indeholde enanalyse af, hvordan charteret om de grundlæggende rettigheder er blevet overholdt i hen-hold til nærværende forordning.IkrafttrædenDet fremgår af artikel 2 i forslaget til ændring af forordningen, at forordningen træder i kraftpå tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIfølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-de for eller finder anvendelse i Danmark.Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, atRådet har truffet foranstaltning om et forslag om eller et initiativ til udbygning af Schengen-reglerne træffe foranstaltning om, hvorvidt det vil gennemføre foranstaltningen i den nationa-le lovgivning.Forslaget udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne.Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark ikke del-tager i vedtagelsen, og ændringsforslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse iDanmark.En gennemførelse af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil ikke få lovgivningsmæssi-ge konsekvenser i Danmark.Side 32

4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter videreudviklingen af Frontex, idet dette har til formål at forbedre effektivi-teten af Frontex’ arbejde.5. Generelle forventninger til andre landes holdningGenerelt forventes landene at være tilfredse med forslaget, men flere lande har allerede un-derstreget vigtigheden af, at Frontex’ koordinerende rolle bliver fremhævet tydeligere, og atder i forbindelse med evalueringer af medlemsstaternes grænsesystemer ikke kommer til atske en overlapning med de allerede eksisterende Schengen-evalueringer.6. HøringForslaget til forordningen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- ogIndvandringssamarbejdet (SPAIS)den 24. marts 2011.7. Europa-ParlamentetKommissionen har sendt ændringsforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversen-delsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens-stemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294.Formandskabet har indledt uformelle drøftelser med udvalget for borgernes rettigheder ogretlige og indre anliggender (LIBE), og forslaget forventes behandlet på plenarsamling i Eu-ropa-Parlamentet den 6. juni 2011.8. NærhedsprincippetÆndringsforslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, daspørgsmålet om effektivisering af Frontex ikke løses gennem national regulering i de enkeltemedlemsstater.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserEn vedtagelse af ændringen af forordningen vil ikke få direkte statsfinansielle eller sam-fundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark ikke deltager i vedtagelsen. Forordningen erikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.Det vurderes ikke, at gennemførelsen af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil fåstatsfinansielle konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de eksisterende rammer ellerEU-budgetmæssige konsekvenser, idet Kommissionen ikke har stillet forslag om en ændringaf Frontex’ samlede budget.

Dagsordenspunkt 22) Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)Revideret notat. Ændringer i forhold til notat udarbejdet forud for rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 24.-25. februar 2011 er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.Resumé:Rådet vil på rådsmødet få forelagt oplæg til en egentlig dato for idriftsættelse af VIS i lyset afden seneste VIS-tidsplan, som Rådet (retlige og indre anliggender) tilsluttede sig i forbindel-se med rådsmødet den 7.-8. oktober 2010, hvoraf fremgår, at den centrale VIS-database erklar til drift den 24. juni 2011. Egentlig idriftsættelse forventes at ske til oktober 2011. Da deralene er tale om et orienteringspunkt, har sagen ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser, ligesom nærhedsprincippet ikke er relevant. Regeringen vil tage dato-oplægget til efterretning.1. BaggrundEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssyste-met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold(VIS-forordningen) blev vedtaget den 9. juli 2008.VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive anvendt af med-lemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige, når den centrale VIS-database ogkommunikationslinjerne mellem medlemsstaterne og den centrale VIS-database er meldtklar til brug, og når alle medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet denødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af oplysnin-ger relateret til visumsagsbehandling. Den officielle dato herfor blev i december 2008 fastlagttil december 2009, men blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novembertil 1. december 2009 udsat til december 2010 som følge af forsinkelse i udviklingen af dencentrale VIS-database og i visse medlemsstaters gennemførelse af VIS.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. til 8. oktober 2010 orienterede formand-skabet og Kommissionen om status for gennemførelsen af VIS og fremlagde en ny tidsplan,der ville medføre endnu en udsættelse af tidspunktet for idriftsættelse af VIS, hvorefter sy-stemet først er klar til idriftsættelse den 24. juni 2011.På rådsmødet den 11.-12. april 2011 forventes formandskabet og Kommissionen at give enstatus for gennemførelsen af projektet og dermed overholdelsen af den nye tidsplan, ligesomRådet vil blive forelagt et oplæg til en egentlig idriftsættelsesdato til oktober 2011.

For at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem(VIS) blev der under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2010 oriente-ret om status for gennemførelsen af VIS og oplyst om en ny tidsplan for VIS, som medlems-staterne tog til efterretning.Efter den nye tidsplan vil den centrale VIS-database først være klar til idriftsættelse ultimojuni 2011, hvor medlemsstaternes konsulære afdelinger i den første region, hvori VIS udrul-les, også forventes at være klar. Kommissionen har således den 30. november 2009 i med-før af VIS-forordningens artikel 48, stk. 4, truffet beslutning (Kommissions beslutning2010/49/EC) om de første regioner, hvor VIS idriftsættes. Den første region bliver Nordafri-ka, den anden omfatter Israel, Jordan, Libanon og Syrien, mens den tredje omfatter landenepå den Arabiske halvø, omkring den Persiske Golf samt Afghanistan. Endnu en forudsæt-ning for en idriftsættelse vil være, at medlemsstaterne også er klar til anvendelse af VIS tilkontrol på grænserne 20 dage efter den planlagte idriftsættelse af systemet.Kommissionen forventes på rådsmødet at fremlægge et oplæg, der lyder på egentlig idrift-sættelse i første halvdel af oktober 2011 for brug af systemet på de diplomatiske repræsen-tationer i Nordafrika og – 20 dage senere – for kontrol ved grænserne ved opslag i VIS forvisumpligtige indrejsende.

Der er alene tale om et orienteringspunkt, der derfor ikke umiddelbart forventes at havestatsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssigekonsekvenser.Gennemførelsen af VIS vurderes efter den på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den7. - 8. oktober 2010 fastlagte tidsplan for VISog den dato for egentlig idriftsættelse af syste-met, som Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11. -12. april 2011 forven-tes at tage til efterretning,at kunne holdes inden for de hidtil afsatte rammer.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om VIS i forbindelse med forhandlingerne om VIS-forordningen, som derblev opnået politisk enighed om ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. ju-ni 2007, og som blev vedtaget den 9. juli 2008.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. fe-bruar 2009, den 6. april 2009 og den 4. - 5. juni 2009, den 21. september 2009, den 23. ok-tober 2009, den 30. november til den 1. december 2009, den 22. - 23. april 2010, den 7.-8.oktober 2010og den 24.-25. februar 2011.

Dagsordenspunkt 23) Oprettelse af et it-agentur på området frihed, sikkerhed og ret-færdighed (KOM(2010)93)Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat forelagt forud for rådsmøde den 2. til 3.december 2010 er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af det danske forbehold, men der er tale om en videreudvikling af Schen-gen-reglerne.Resumé:Kommissionen har stillet forslag om oprettelse af et agentur, som skal stå for den operatio-nelle forvaltning af de store informationssystemer inden for området for retlige og indre an-liggender, dvs. anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), visuminforma-tionssystemet (VIS) og Eurodac-fingeraftrykssystemet samt eventuelt kommende it-systemerpå operationelt niveau. Danmark deltager i den operationelle anvendelse af de eksisterendesystemer. Forslaget er en del af en lovgivningspakke, der blev fremsat før Lissabon-traktatens ikrafttræden, hvor det ene forslag vedrører Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om oprettelse af agenturet (KOM(2009)293), og det andet forslag vedrører Rådetsafgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS II og VIS (KOM(2009)294), hvis indholdogså efter Lissabon-traktatens ikrafttræden vil blive omfattet af forbeholdet. Forslaget er efterLissabontraktatens ikrafttræden blevet genfremsat af Kommissionen den 19. marts 2010(KOM (2010) 93). På rådsmødet den 11.-12. april 2011 forventes formandskabet at give enstatus på sagen herunder på de igangværende trialog-forhandlinger, hvor der søges opnåetenighed med Europa-Parlamentet under førstebehandlingen. Forslaget vurderes hverken athave lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet skønnesoverholdt. Da forslaget udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Danmark indenseks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordnin-gen i dansk ret. Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan sikre en me-re effektiv forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac.1. BaggrundI forbindelse med vedtagelsen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SISII) og visuminformationssystemet (VIS) blev der tilknyttet fælles erklæringer fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om oprettelse af et agentur med ansvaret for driften afdisse systemer på lang sigt.Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 5.-6. juni 2008 et sæt konklusioner om for-valtningen af EU-medlemsstaternes ydre grænser og opfordrede heri Kommissionen til atforelægge de forslag til lovgivning, der er nødvendige for den langsigtede operationelle for-valtning af SIS II, VIS og Eurodac og eventuelt andre omfattende it-systemer på området forretlige og indre anliggender på grundlag af en konsekvensanalyse med en grundig analyseaf mulige alternative løsningsforslag set fra et finansielt, operationelt og organisatorisk syns-punkt.Side 38

Kommissionen fremsatte på den baggrund et forslag til forordning om oprettelse af et regule-ringsagentur som skal fungere som forvaltningsmyndighed for SIS II, VIS og Eurodac(KOM(2009)293).Forslaget blev fremsat på baggrund af en konsekvensanalyse i forhold til forskellige løsnin-ger der viste, at et nyt reguleringsagentur bedst vil kunne varetage en forvaltningsmyndig-heds opgaver i forbindelse med disse systemer på lang sigt.Kommissionens fremsatte desuden forslag til Rådets afgørelse om overdragelse af forvalt-ningen af SIS II og VIS inden for rammerne af afsnit VI i EU-traktaten til dette agentur(KOM(2009)294), der er fremsat med hjemmel i artikel 30, stk. 1, litra a) og b) og artikel 34,stk. 2, litra c) i EU-traktatens afsnit VI (om det mellemfolkelige EU-samarbejde om politi ogstrafferet).De to forslag er efter Lissabontraktatens ikrafttræden blevet genfremsat af Kommissionenden 19. marts 2010 (KOM (2010) 93) (Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om oprettelse af et agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemerinden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed) med hjemmel i traktaten om Den Euro-pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk. 2, litra a, og b, artikel 78, stk. 2, litra e,artikel 79, stk. 2, litra c, artikel 74, artikel 82, stk. 1, litra d og artikel 87, stk. 2, litra a.Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige beslutningsprocedure, jf.TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel 2er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF, træffer Danmark i henhold til ar-tikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vilgennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vilafgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater,der er bundet af foranstaltningen.Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.Danmark har gennemført forordningerne om SIS II og VIS i medfør af artikel 5 i protokollenom Danmarks stilling på mellemstatsligt grundlag (efter ikrafttræden af Lissabon-traktatenartikel 4 i protokollen), mens Danmark anvender den nuværende Eurodac-forordning i med-før af en såkaldt parallelaftale indgået med Fællesskabet på mellemstatsligt grundlag i 2006.

På rådsmødet den 11.-12. april 2011 forventes formandskabet at give en status på sagenherunder på de igangværende trialog-forhandlinger, hvor der søges opnået enighed med Eu-ropa-Parlamentet under førstebehandlingen.2. Formål og indholdForslaget til forordning har til formål at etablere et agentur, som er ansvarligt for den operati-onelle forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac og for udvikling og drift af andre store it-systemerpå området for retlige og indre anliggender. Forslaget sigter mod at skabe en fælles strukturog fastlægge rammen for agenturets udvikling og operationelle forvaltning. Der er efterføl-gende stillet forslag om, at formålsbestemmelsen (artikel 1) skal indeholde en definition afagenturets opgaver.Agenturet skal sørge for, at systemerne fungerer døgnet rundt alle ugens syv dage, så dersikres en kontinuerlig, uafbrudt udveksling af oplysninger. Agenturet vil bl.a. få pålagt ansvarfor vedtagelse af sikkerhedsforanstaltninger, rapporteringer, offentliggørelse, overvågning,informationsopgaver, afholdelse af kurser og overvågning af forskning. Ved at samle syste-merne i et fælles agentur, kan faciliteter og personale deles. Der lægges op til en ledelses-struktur med deltagelse af både EU-lande, som deltager i systemerne i forskelligt omfang ogpå forskellig vis, og associerede Schengen-lande.De eksisterende centrale systemer for SIS II og VIS er placeret i henholdsvis Strasbourg iFrankrig (CS-SIS og det centrale VIS) og i Sankt Johann im Pongau i Østrig (backup-systemer til CS-SIS og til det centrale VIS). Eurodac forvaltes i dag af Kommissionen i Bru-xelles.Det vil senere skulle besluttes, hvor det foreslåede nye agentur skal placeres.Forslagets kapitel 2 (artikel 2-6) indeholder en beskrivelse af agenturets opgaver, der i ho-vedtræk indeholder følgende:Agenturet har til opgave at udføre de opgaver, der er pålagt forvaltningsmyndigheden vedforordning (EF) nr. 1987/2006 om etablering af SIS II, afholde fælles kurser for medarbejde-re, uddanne eksperter i SIS II, udføre de opgaver, som er pålagt ved forordning (EF) nr.767/2008 om VIS, udføre opgaver vedrørende uddannelse i anvendelsen af VIS, udføre deopgaver, som er pålagt ved forordningen om Eurodac-fingeraftrykssystemet, overvåge udvik-lingen inden for forskning, som er relevant for operationel forvaltning af it-systemer, løbendeholde Kommissionen informeret om udviklingen inden for en sådan forskning og gennemførepilotordninger for udviklingen af operationel forvaltning af it-systemer.Forslagets kapitel 3 (artikel 7-16) indeholder en beskrivelse af agenturets struktur og organi-sation, der i hovedtræk indeholder følgende:Agenturet er et EU-organ og har status af juridisk person og repræsenteres af sin admini-strerende direktør (artikel 7). Agenturets ledelse består af en bestyrelse, en administrerendedirektør og rådgivende grupper (artikel 8).Side 40

Bestyrelsen har blandt andet beføjelse til at udnævne og afskedige den administrerende di-rektør, udøve disciplinærmyndighed over direktøren, fastlægge agenturets organisationsplanog forretningsorden efter høring af Kommissionen, vedtage en flerårig personalepolitik, ved-tage det årlige arbejdsprogram og aktivitetsrapport efter nærmere fastlagte procedurer, ud-pege en regnskabsfører, vedtage en sikkerhedsplan, udpege en databeskyttelsesansvarligog offentliggøre statistikker (artikel 9).Bestyrelsen sammensættes af en repræsentant udpeget af hver medlemsstat og to repræ-sentanter udpeget af Kommissionen på baggrund af relevant erfaring og ekspertise inden forit-systemer. Medlemmerne har mandat i fire år. De associerede Schengen-lande deltager iagenturet og udpeger hver en repræsentant for bestyrelsen.Bestyrelsen vælger en formand blandt sine medlemmer, der får et fireårigt mandat og mulig-hed for to perioder (artikel 11). Formanden indkalder til minimum to årlige ordinære bestyrel-sesmøder, og agenturets direktør deltager i disse møder. Bestyrelsens medlemmer kan bi-stås af eksperter fra de rådgivende grupper ved møderne, og enhver person, hvis synspunkthar interesse, kan deltage i møderne som observatør (artikel 12). Af artikel 12 fremgår end-videre, at Europol og Eurojust tildeles observatørstatus på møder i agenturets bestyrelse,når et spørgsmål om SIS II er på dagsordenen i forbindelse med, at anvendelse af afgørelse2007/533/RIA er på dagsordnen. Europol tildeles observatørstatus på bestyrelsens møder,når et spørgsmål vedrørende VIS i forbindelse med anvendelsen af Rådets afgørelse2008/633/RIA er på dagsordenen.Bestyrelsens afgørelser træffes ved simpelt flertal. Hvert stemmeberettigede medlem harsom udgangspunkt én stemme, men dette er modificeret ved en særlig bestemmelse, hvor-efter ethvert medlem, der er udpeget af en medlemsstats, som deltager i vedtagelsen af enretsakt vedrørende et it-system, som forvaltes af agenturet, kan stemme om et spørgsmålvedrører det pågældende it-system (artikel 13).Artikel 13 er efterfølgende ændret, og i detforeliggende tekstforslag er Danmark tildelt stemmerettigheder i forhold til Schengen-systemer som Danmark tilslutter sig i medfør af protokollen om Danmarks stilling, også selv-om Danmark, som følge af forbeholdet, ikke deltager i vedtagelsen af sådanne retsakter.Den administrerende direktør er uafhængig, har til opgave at lede og repræsentere agentu-ret dagligt og har det fulde ansvar for agenturets opgaver i form af bl.a. at gennemføre pro-cedurer, beslutninger og strategier vedtaget af bestyrelsen, fastlægge et effektivt system,som gør regelmæssig overvågning og evaluering af it-systemerne mulig, og forvalte perso-nalemæssige spørgsmål. Direktøren skal bl.a. fremlægge udkast til årligt arbejdsprogram,årlig aktivitetsrapport, budget, en flerårig plan for personalepolitik, rammer for evalueringenaf agenturet og sikkerhedsforanstaltninger for bestyrelsen med henblik på vedtagelse (artikel14). Direktøren udnævnes af bestyrelsen for fem år med mulighed for én forlængelse påhøjst tre år iblandt kandidater foreslået af Kommissionen. Bestyrelsen kan afskedige denadministrerende direktør (artikel 15).Medlemsstaterne, de associerede Schengen-lande og Kommissionen udpeger hver et med-lem af rådgivende grupper for henholdsvis SIS II, VIS, Eurodac og andre it-systemer, somSide 41

udvikles eller forvaltes af agenturet. De rådgivende grupper har til opgave at yde bestyrelsenekspertise vedrørende disse it-systemer. Både Europpol og Eurojust kan udpege en repræ-sentant for den relevante rådgivende gruppe om SIS II. Europol kan udpege en repræsen-tant til den relevante rådgivende gruppe under agenturet for VIS Proceduren for de rådgi-vende gruppers arbejde fastlægges i forretningsordenen (artikel 16).Forslagets kapitel 4 (artikel 17-27) indeholder forordningens regulering af agenturets drift,der i hovedtræk indeholder følgende:Der henvises til de nærmere EU-retlige regler for ansættelsesvilkår og tavshedspligt foragenturets personale (artikel 17). Bestyrelsesmedlemmer, direktøren og medlemmerne af derådgivende grupper skal handle i offentlighedens interesse (artikel 18). Der fastlægges enhjemstedsaftale med det værtsland, som skal huse agenturet og regulere dispositioner i for-bindelse med tilvejebringelse af lokaler og faciliteter og regler for direktøren og personalet(artikel 19). Agenturets ansvar i kontraktforhold bestemmes af den lovgivning, som finderanvendelse på den pågældende kontrakt. EU-Domstolen har kompetence til at træffe afgø-relse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en af agenturet indgået kontrakt (artikel 21).Den sprogordning, som finder anvendelse for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab,gælder for agenturet. Det årlige arbejdsprogram og den årlige aktivitetsrapport skal udarbej-des på alle Unionens officielle sprog (artikel 22). EU’s regler om aktindsigt finder anvendelsepå agenturets dokumenter (artikel 23). Agenturet tager selv stilling til kommunikation til of-fentligheden inden for ansvarsområdet (artikel 24). EU’s forordning vedrørende beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger finder anvendelse (ar-tikel 25). Agenturet skal evalueres efter tre års drift (artikel 27).Forslagets kapitel 5 (artikel 28-31) indeholder forordningens finansielle bestemmelser, der ihovedtræk indeholder følgende:Agenturet modtager midler fra EU’s almindelige budget og bidrag fra de lande, der er asso-cieret i gennemførelsen af Schengen-reglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodacsamt eventuelle frivillige finansielle bidrag fra medlemsstaterne. Der fastlægges i øvrigtnærmere regler om bestyrelsens, Kommissionens og budgetmyndighedens inddragelse medtidsfrister og angivelse af, hvilke oplysninger der skal foreligge (artikel 28). Budgettet gen-nemføres af den administrerende direktør. Der fastlægges nærmere regler for afgivelse afårsregnskab mv. Det endelige årsregnskab skal offentliggøres (artikel 29).Forslagets kapitel 6 (artikel 32-34) indeholder forordningens afsluttende bestemmelser.Kommissionen har ansvaret for oprettelsen af agenturet og den indledende drift, indtil agen-turet har operativ kapacitet til at gennemføre sit eget budget. Kommissionen udpeger enfungerende administrativ direktør, indtil bestyrelsen er nedsat og har udnyttet sit mandat til atudnævne en direktør (artikel 32). Der træffes foranstaltninger for bl.a. at præcisere arten ogomfanget af og de detaljerede regler for associerede Schengen-landes deltagelse i agentu-rets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale (artikel 33) ogstemmerettigheder.Side 42

Agenturet skal indlede sin virksomhed den 1. januar 2012 (artikel 34). Der lægges nu op til,atdette ændres til den 1. juli 2012.Der er til forslaget vedlagt en finansieringsoversigt for finansieringen af agenturet.3. Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herforForslaget er omfattet af det danske forbehold. Eventuel senere vedtagelse af forslaget harikke lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter protokollen om Danmarks stillingikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Dan-mark.Da der er tale om en retsakt, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Dan-mark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden 6 måneder efter forord-ningens vedtagelse tage stilling til, hvorvidt forordningen skal gennemføres i national lovgiv-ning.Hvis Danmark herefter beslutter sig for at deltage i agenturet på mellemstatsligt grundlag,vurderes en sådan tilknytning på mellemstatsligt grundlag alene at nødvendiggøre mindrelovændringer af teknisk karakter.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan sikre en mere effektiv for-valtning af SIS II, VIS og Eurodac.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er ikke kendskab til officielle tilkendegivelser om forslagene fra andre lande.6. HøringSagen harsenest den 24. november 2011været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl-og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).7. Europa-ParlamentetForslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige beslutningsprocedure, jf.TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.Europa-Parlamentet afholdt den 11. oktober 2010 vejledende afstemning i Europa-Parlamentets LIBE-Udvalg om udkastet til betænkning(PE440.994v01-00)om det nævnteforslag til forordning, og ordføreren fik mandat til at indlede forhandlinger om forslaget medRådet og Kommissionen.

Fra udkastet til betænkning kan fremhæves, at der lægges op til en accept af, at Rådet kanbeslutte placeringen af agenturets hjemsted, men at placeringen bør centraliseres, bortsetfra back up enheder, at lokationen bør leve op til en række kvalitetsmæssige krav og i øvrigtvære omkostningseffektiv.I betænkningsudkastet anføres vedrørende stemmerettighederne i agenturets bestyrelse, athvert medlem har stemmerettigheder, for så vidt som den medlemsstat, det pågældendemedlem kommer fra, er bundet af en retsakt vedrørende dette it-systems etablering, udvik-ling, og drift, men at hvis medlemsstater kun deltager i en del af it-systemet, kan medlemmetkun stemme for så vidt angår anliggender vedrørende denne del.Formandskabet for Rådet arbejder i trialogforhandlingerne på højt niveau mellem Rådet,Kommissionen og Europa-Parlamentet for at forslaget kan vedtages i førstebehandling.8. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at målet med overdragelsen af den operationelle forvaltning af it-systemerne ikke kan opfyldes af medlemsstaterne selv.Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserAgenturet skal finansieres over fællesskabsbudgettet. Det er planlagt at oprette agenturet ibudgetåret 2011.Ifølge Kommissionen er de anslåede samlede finansielle omkostninger i forbindelse medforslaget 113 mio. euro (2009-prisniveau) i perioden fra 2010-2013. Kommissionen anfører,at de bevillinger, som er nødvendige for at dække agenturets aktiviteter, tages fra de bevil-linger, som i den finansielle programmering er afsat til SIS II, VIS og Eurodac.Kommissionens forslag om oprettelse af agenturet har som udgangspunkt hverken statsfi-nansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konse-kvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre an-liggender.På denne baggrund vil Danmark som udgangspunkt skulle modtage refusion fra EU svaren-de til to procent af de samlede finansielle omkostninger forbundet med forslaget, dvs. cirka2,26 mio. euro.Da der er tale om en retsakt, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Dan-mark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder efter for-

ordningens vedtagelse træffe afgørelse om, hvorvidt forordningen skal gennemføres i natio-nal lovgivning.Hvis Danmark træffer beslutning herom, vil Danmark ikke modtage den ovennævnte refusionpå ca. 2,26 mio. euro fra EU, idet det bemærkes, at Danmark allerede har truffet beslutningom at deltage i SIS II, VIS og Eurodac og dermed allerede bidrager til finansieringen heraf.Forslaget har ikke samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssigekonsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg, og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitikblev orienteret om forslaget forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 30. no-vember 2009 til 1. december 2009, den 3. til 4. juni 2010 og den 2. - 3. december 2010.Desuden har Retsudvalget modtaget grundnotatet om sagen.

Dagsordenspunkt 24): Kommissionens meddelelse om en EU-ramme for de nationaleromastrategier (dokumentet foreligger ikke)Nyt notatSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.Resumé:Det forventes, at der på rådsmødet vil være en præsentation og efterfølgende drøftelse afKommissionens kommende meddelelse om etablering af en EU-ramme for medlemsstater-nes nationale strategier til inklusion af romaer. Meddelelsen er endnu ikke fremlagt af Kom-missionen. Baggrunden for sagen er Kommissionens ønske om øget fokus på den økonomi-ske og sociale inklusion af romaer i medlemsstaterne, hvilket blandt andet har ført til etable-ring af en roma-taskforce i september 2010. Det formodes, at Kommissionen med den kom-mende meddelelse ønsker, at der skabes en EU-ramme for mere målrettede, intensive ogensartede nationale indsatser for romaer. Det forventes, at en egentlig EU-ramme formeltvedtages på mødet i det Europæiske Råd den 24. juni 2011. Meddelelsen har ikke i sig selvlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant.Regeringen forventes at være overordnet positivt indstillet over for Kommissionens medde-lelse, men anser dog spørgsmålet om en styrket indsats for social og økonomisk inklusion afromaer for at være mindre relevant i en dansk kontekst.

Kommissionen etablerede i september 2010 en intern taskforce på forslag fra kommissærReding, kommissær Malmström og kommissær Andor, der bl.a. skulle se på medlemsstater-nes anvendelse af EU-midler til social og økonomisk inklusion af romaer. Kommissionensmeddelelse om en EU-ramme for de nationale strategier, der endnu ikke er fremlagt, forven-tes at være udarbejdet på baggrund af taskforcens arbejde. Meddelelsen forventes primoapril 2011.Kommissionens meddelelse forventes præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 11.-12. april. Drøftelsen på rådsmødet forventes at ville fokusere på ligebehandlingog menneskerettigheder.Meddelelsen forventes herefter drøftet på rådsmødet (beskæftigelse og socialpolitik) den 19.maj. Det forventes, at en egentlig EU-ramme formelt vedtages på mødet i Det EuropæiskeRåd den 24. juni 2011.Roma-spørgsmålet er en prioritet under det ungarske formandskab.2.Formål og indhold

Meddelelsens indhold kendes endnu ikke. Det formodes, at Kommissionen i meddelelsen viltilkendegive, at man på baggrund af ovenfor omtalte roma-taskforce’s arbejde finder, at derikke er tilstrækkelige indsatser i medlemsstaterne for at håndtere de økonomiske og socialeproblemer, som mange af EU’s romaer oplever. Det formodes endvidere, at Kommissionensmeddelelse på den baggrund vil udstikke rammer, herunder standarder og mål, for med-lemsstaternes nationale politikker for social og økonomisk inklusion af romaer og opfordre til,at landene forpligter sig på disse rammer – herunder at udarbejde nationale roma-strategier.Det forventes, at det i meddelelsen vil blive understreget, at ansvaret for romaers inklusion isamfundet primært ligger hos medlemsstaterne. Det forventes endvidere, at meddelelsen vilvedrøre alle relevante områder, som f.eks. uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedssyste-met og boligområdet. Endelig forventes det, at meddelelsen også vil beskrive de EU-midler,der er til rådighed for medlemsstaterne for roma-indsatser, og hvorledes disse kan brugesmere effektivt.Det bemærkes, at det almindeligvis anslås, at der bor 10-12 millioner personer med roma-baggrund i Europa (inklusiv lande uden for EU). Størsteparten er bosat i lande som Bulgari-en, Ungarn, Rumænien og Slovakiet, der også vurderes at have de største udfordringer iforhold til inklusion. Generelt vurderes 80 pct. af romaerne i Europa at være fastboende, detvil sige ikke vandrende. Antallet af personer med roma-baggrund i Danmark – statsborgereeller udlændinge med lovligt ophold – kan ikke opgøres statistisk, men vurderes generelt atvære meget lille.Det bemærkes desuden, at der i Danmark ikke er særlige integrationstilbud til særskilte etni-ske grupper. Romaer med statsborgerskab eller lovligt ophold i Danmark har adgang til soci-ale ydelser på lige fod med andre borgere og til de generelle integrationstilbud til indvandrereog efterkommere, hvor dette måtte være relevant. I forhold til spørgsmålet om diskriminationhar regeringen i juli 2010 præsenteret en handlingsplan for etnisk ligebehandling, der bl.a.skal styrke grundlæggende rettigheder og forebygge intolerance.3.Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor