UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 103: Rapport om Tolkelovens præmisser og sundhedskonsekvenser

ResuméTolkeloven træder i kraft fra juni 2011. I denne rapport gennemgås eksisterende viden om sammenhængenmellem sprog og helbred, med bidrag fra praktiske erfaringer fra Indvandrermedicinsk klinik, OdenseUniversitetshospital.Der er identificeret 13 formodede præmisser for tolkelovens vedtagelse og de analyseres enkeltvis.Det påvises at tolkeloven er i modstrid medsundhedsloven, psykiatriloven, forvaltningsloven oglægeløftet. Loven tvinger læger og sygeplejersker til athandle ulovligt og uprofessionelt til fare for patientershelbred, den gennemtvinger etiske uforsvarligekompromisser, den skaber unødig sygdomsfrygt, erøkonomisk og helbredsmæssig uansvarlig, medførerøget ulighed og kan øge dødeligheden i en gruppe afsærligt skrøbelige etniske minoriteter i et antal svarende til en stor dansk provinsby. Tolkeloven er imodstrid med flere internationale konventioner, som Danmark har underskrevet.Tolkeloven bygger på forkerte præmisser og modarbejder en lang række initiativer, der sigter mod at øgekvaliteten på sundhedsområdet og er i strid med mindst 5 standarder i Den Danske Kvalitetsmodel. Lovenvil endvidere gøre integrationsarbejdet i denne særligt sårbare gruppe borgere endnu sværere. Loven er etbrud med armslængde princippet og ses som et direkte indgreb i lægers faglige frihed.Tolkeloven vil få alvorlige helbredsmæssige, juridiske og samfundsmæssige konsekvenser som ikke erinddraget som grundlag for lovens vedtagelse og den omfattende videnskabelige viden der er på områdeter i praksis blevet ignoreret hvorved de ca. 47.000 med ingen eller meget sparsomme dansk sprogsfærdigheder der rammes af loven marginaliseres endnu mere end de var før socialt, helbredsmæssigt ogsprogligt.På trods af den omfattende og vedvarende juridiske, etiske og sundhedsfaglige kritik af loven siden denblev vedtaget i 2005 fra jurister, forskere og sundhedsprofessionelles side har politikerne bag lovenbagatelliseret dens helbredskonsekvenser.Lægeforeningen og Institut for menneskerettigheder opfordres til at agere talerør for en patient ogborgergruppe der ellers ikke repræsenteres af civile interesseorganisationer, lægelige specialer ellerpatientforeninger.Loven tvinger læger ogsygeplejersker til at handleuetisk, ulovligt oguprofessionelt til fare forpatienters helbred

Fra juni 2011 træder den nye tolkelov i kraft og den betyder atflygtninge og indvandrere der har boet mere end 4 år i landet selvskal betale for tolkebistand hvis de måtte ønske det. Politikernebag loven har med loven ønsket at spare 15 millioner kr om året ogsamtidig ønsket at motivere danskere af anden etnisk herkomst tilat lære dansk ved at fratage dem retten til fri tolkning isundhedsvæsenet.Til ugeskriftet siger sundhedsminister Bertel Haarder »Det er ikkefor at straffe nogen, men derimod for at sige til alle, at dettesamfund mener det, når vi siger til de nye borgere, at de skal lærelandets sprog. Den eneste konsekvens er, at man risikerer at skullebetale tolken selv,« siger Bertel Haarder til Ugeskrift for Læger.»Syv år til at kunne forstå en samtale med en læge er meget langtid. Der er ingen, der bliver afskåret adgang til læge. De skal barebetale for tolkningen selv. Lægen kan bestille tolken, så kommerregningen til patienten,« siger Bertel Haarder videre til ugeskriftet.Mens de åbenbare konsekvenser af loven har været nævnt flittigt iden offentlige debat har præmisserne for loven har været megetlidt debatteret, politikerne har stort set ignoreret ellerbagatelliseret loven og sundhedsministeren har været påfaldendetavs omkring de helbredsmæssige konsekvenser af loven på trodsaf en ret konstant og massiv kritik fra fagkredse. Ministeren harhidtil udtalt at han ”ikke er bekymret”, men har indtil nu valgt ikkeat begrunde den store afstand mellem hans manglende bekymringog de professionelles dybe bekymring bl.a. udtrykt i et direkte brevtil ministeren fra lægeforeningens formand.Fra de professionelles side er der en række spørgsmål der rejser

sig: Hvorfor føres der integrationspolitik i sundhedsvæsenet? Hvordan skal vi så kunne tale medpatienterne? Hvad skal jeg gøre med min bekymring over at jeg ikke kan behandle disse patienterordentligt? Hvorfor gælder der stik modsatte regler i retsvæsenet? Og det overordnede spørgsmål er veldybest set hvorfor der er en gruppe patienter og borgere der ikke får lært dansk. Det politiske argument vari første omgang at loven blev vedtaget 7 år før sin i kraft træden således at de borgere der ikke havde fåetlært dansk havde tid til at lære sproget, men for det første er loven netop lavet om så den træder i kraftallerede efter 4 års ophold, mens der stadig er en helt uændret (muligvis stigende) andel afflygtninge/indvandrere uden funktionelle danskkundskaber tydende på at loven ikke har haft antydning afeffekt.Nu står sundhedsvæsenet alene tilbage med et problem, sompolitikerne antog for løst indenfor 7 år: modsat lovens intentionkan patienterne stadig ikke tale og forstå dansk og de har ikke rådtil at betale for tolkebistand og nu mister de ældre tyrkiske ogvietnamesiske medborgere deres danske sprog så snart de bliverpensionerede eller fyret pga. finanskrisen selvom de har boet iDanmark i mere end 2 årtier. Behovet for tolkebistand isundhedsvæsenet har ikke ændret sig siden 2005.Loven har vakt harme i de sundhedsansattes rækker såvel somblandt sagsbehandlere. Den store afstand der tilsyneladende ermellem de politiske præmisser for loven og de sprog og forståelsesproblemer der er i mødet med etniske minoritetspatienter erpåfaldende og der er derfor grund til at se nærmere på hvilkepræmisser der tilsyneladende må have ligget til grund for en lov,der så åbenlyst både bryder med basale menneskerettigheder ogmarkerer et revolutionerende brud med armslængde princippet iforholdet mellem lægens konkrete valg af værktøj og politiskebeslutninger.Denne rapport gennemgår de formodede præmisser og for hver afdem præsenteres den viden der eksisterer på sammenhængenmellem sprog og helbred dels baseret på videnskab, dels baseretpå praktiske erfaringer fra Indvandrermedicinsk klinik på OdenseUniversitetshospital.

uddannelses- og integrationslovenPræmis 2: Det har ikke helbredsmæssige konsekvenser om der er tolk til stede eller ej.Sproget er midlet patienten bruger som adgang til sundhedsvæsenet, lærer om sundhed og sundhedstilbudog tager beslutninger om sundheds adfærd. Sproget er også det værktøj som ansatte i sundhedsvæsenetbruger til at vurdere patientens opfattelse af sundhed og sygdom hvorved der skabes mulighed for attilpasse og formulere information til patientens egen opfattelse og behov. Ret til, og muligheden for,naturlig og præcis kommunikation er en forudsætning for at patienter kan udtrykke deres opfattelse og forat ansatte i sundhedsvæsenet kan være professionelle i den hjælp der tilbydes patienten. Alt andet erutænkeligt i et rets- og informationssamfund.Sproget overfører ikke bare mening men danner og modellerer mening.Sprog er ofte følelsesmæssigt bearbejdet og internaliseret påhovedsproget, men er ikke nødvendigvis lige så tilgængeligt på 2. sproget.Mange almindelige ord på ét sprog findes ikke på andre sprog, og kræversærlige tolkeerfaringer. Forholdet mellem personens første sprog ogeventuelle andet sprog er meget individuelt og er ikke velundersøgt.Forskelle i opfattelsen af sundhed, sygdom og følelsesmæssigtvelbefindende samt særlige forhold omkring stress oplevelse og hvordandet kommer til udtryk varierer med etnisk baggrund, opvækst vilkår ogreligiøse forhold.Kulturelle nuancer kan være kodet ind i sproget, bevidst og ubevidst, på ensådan måde at de ikke umiddelbart bliver udtrykt på 2.sproget udenmellemkomst af en professionel tolk.For at lægen kan gennemføre et interview med henblik på diagnose ogbehandling kræves det at patient og læge har mulighed for at diskutere,systematisere og omformulere symptomer, patient behov, bivirkninger,tidsmæssig sammenhæng i helbredsproblemer og sammensætning afundersøgelsesprogram. På samme måde.Sprogbarrierer er I sundhedsvæsenet associeret med mindre viden omsundhedstilbud, flere og længere lægekonsultationer, flere dyre ellerunødvendige undersøgelser, flere akutte henvendelser, mindre forståelseaf lægens informationer, mindre opfølgning og mindre tilfredshed medsundhedsvæsenet.Sprogbarrierer hæmmer diskussion mellem lægen og patienten omsymptomer og anbefalet behandling og resulterer I forkerte diagnoser ogringere beslutninger om behandling. Manglende dansk sprog nedsætterpatientens forståelse af sin sygdom og behandling: patienter der har brugfor tolk men ikke har adgang til tolk forstår ikke instrukser om medicinen,får mindre information om bivirkninger og er mindre tilfredse med lægensbehandling.Dette burde ikke komme som en overraskelse. Selv for etniske danskepatienter kan det være en overvældende opgave, og oplevelse, at navigererundt i sundhedsvæsenet. Læger, sygeplejersker og andre sundhedsansatte

bruger tekniske begreber og ord som vil være fremmede for enhver uanset hovedsprog. Den omfattendelovgivning omkring ret og pligt og det frie sygehusvalg og alene det at finde rundt geografisk isundhedsvæsenet kan kræve hjælp fra særligt uddannede patient rådgivere (selv for ansatte isundhedsvæsenet). For patienter der taler eller forstår meget lidt dansk bliver disse udfordringer heltuoverskuelige uden en helt særlig bistand.Patienter der ikke taler flydende dansk har brug for en dygtig tolk til at beskrive potentielt komplekse elleralvorlige medicinske problemer og behandlingsplaner. Ord som kan være relativt almindelige på dansksåsom “allergi” eller “forstoppelse” eller “hypertension” kan ofte ikke oversættes eller forstås direkte udenen tolk. Nogle begreber forudsætter en bestemt (vestlig) opfattelse af bevidsthed og helbred som f.eks.”følelsesmæssig udvikling” , ”egenomsorg” eller ”psykosomatiske65 årig tyrkisksymptomer” og en dialog med dette sigte kræver en erfaren tolk,hvis budskabet skal forstås. Ofte kan små begrebsforskelle havemand, boet ihelt afgørende betydning når patientens symptomer skalDanmark i 40 år:oversættes til ”lægesprog” dvs. undersøgelse og behandling: f.eks.er der stor forskel lægeligt set på om patienten oplever en sviende”Hvordan tror du det er atsmerte i toppen af maven eller en skarp smerte i brystkassen – detkan være en banal sygdom som sure opstød eller en alvorligvære nødt til at bruge tolksygdom som blodprop i hjertet. Når patienter ikke kan tale medlægen om symptomer, diagnoser, blodprøve resultater, medicin,behandlingsplan og opfølgende lægebesøg er det veldokumenteretnår man selv har væretat resultatet er ringere forebyggelse, behandling ogefterbehandling.tolk engang?”I en undersøgelse foretaget af Rockwool fonden fra 2000 har 30 %af flygtninge/indvandrere dårlige danskkundskaber (blandtindvandrerkvinder alene er der 38 % med dårligedanskkundskaber). Der er ca. 100.000 flygtninge/indvandrere iDanmark – dvs. at ca. 30.000 personer i Danmark vil have alvorligekommunikationsproblemer bl.a. i tilfælde af sygdom. En engelskundersøgelse har vist at 25 % af dem der selv mener de hartilstrækkelige sprogkundskaber i virkeligheden er funktionelleanalfabeter. Det betyder at yderligere 17.500 i praksis vil havebetydende sprogproblemer, i alt 47.500 i Danmark.Flere studier tyder på at de forskelle der er i adgang til-, brug af ogeffekt af sundhedstilbud i høj grad er forklaret ved sprogligebarrierer mere end etnisk tilhørsforhold. Hertil skal lægges at derer studier der har vist at selvom man taler 2.sproget sproget godt,så er der en mindre chance for at information om forebyggendesundhedstiltag forstås og anvendes.Netop på grund af sprogbarrierer er det velkendt, isundhedsvæsenet, at flygtninge/indvandrere medhelbredsproblemer, ofte rejser til deres hjemland eller til lande isamme sprogområde for at få bedre information og behandling.Dette har i adskillige konkrete tilfælde medført unødvendigmedicinsk behandling, unødvendige operationer og ikke mindstvarige mén, invaliditet, varige bivirkninger og svære komplikationerder efterfølgende må håndteres i det danske sundhedsvæsen med

de udgifter der er forbundet hermed.Præmis 3: 7 år er rigtig god tid til at lære dansk i og alle kan lære dansk på 7 år. Den gruppe afborgere og patienter som loven er rettet mod adskiller sig kun fra andre flygtninge/indvandrereved at være mindre motiverede for integration og tilegnelse af sprog.De forudsættes altså at have de samme muligheder for sprogtilegnelse som andre. Men selve det atpolitikerne føler sig kaldet til at vedtage en lov, der berører det centrale i patientens møde medsundhedsvæsenet, kommunikation, betyder at man erkender at der er en gruppe af indvandrere der ikkefår lært dansk. Og det problem er så stort og alvorligt at man vælger at lovgive om det påsundhedsområdet. Problemet i denne præmis er at politikerne hargjort regning uden vært.Når man vedtager en lov med den bagtanke at målgruppen skallære dansk 7 år og så forudsætter at det sker af sig selv udenyderligere monitorering eller dokumentation så tyder det på enalvorlig mangel på viden om lovens målgruppe. F.eks. er 85 % af desamtaler der føres i Indvandrermedicinsk klinik på OdenseUniversitetshospital er tolkede samtaler i en gruppe patienter, der igennemsnit har boet i Danmark 12 år. Ingen af disse patienter harnogen sinde hørt om denne lov og er i øvrigt så fysisk og psykiskhelbredsmæssigt påvirkede at de næppe nogen sinde får lært meredansk end det der rækker til en hilsen eller to. I klinikken modtagervi også flygtninge/indvandrere der har boet i Danmark i mere end20 år såsom vietnamesiske bådflygtninge, grønlandske hiv ogtuberkulose patienter, Sri lankanske flygtninge, exil russere ogældre tyrkiske indvandrere – alle med det til fælles at de, efter 30-50 år i Danmark nu har mistet deres danske sprog fra den dag deforlod det danske arbejdsmarked fordi de nåede pensionsalderen,fordi de blev fyret eller fordi de fik en arbejdsskade.Traumatisering i sig selv går ud over koncentrations- og indlærings-evnen, så mange flygtninge/indvandrere er slet ikke i stand til atlære dansk. Smerter fra langvarige skader i kroppen efter tortureller dramatisk flugt, kan gøre det umuligt at koncentrere sig om atlære sprog. Langvarig stresspåvirkning beskadiger hjernecellerne,og den kognitive del af hjernen, der bl.a. styrer sprogligefærdigheder og koncentrationsevnen, rammes først. Nogleflygtninge er altså af biologiske årsager ude af stand til at lære sigfremmedsprog, selv om de ønsker det.Præmis 4: Ingen har brug for tolk efter 7 år (4 år). Hvis dealligevel har brug for tolk er det deres egen skyld og dereseget problem.Danskuddannelsesloven af 2004 siger: Udlændinge, der er over 18år, har opholdstilladelse i Danmark og er tilmeldt Folkeregistret(CPR-nr.), har ret til en danskuddannelse. Danskuddannelse tilvoksne udlændinge m.fl.har til formål at give voksne udlændingede nødvendige dansksproglige forudsætninger for at klare sig ijob, i uddannelse og som borgere i Danmark.

Der er noget der kunne tyde på at intentionen med denne lov ikke følges når estimeret 47.500 borgere iDanmark af anden etnisk herkomst dansk ikke taler dansk nok til at kunne klare et lægebesøg eller samtalemed sagsbehandleren. Hvorfor man nu vælger at ignorere at lovens formål ikke opfyldes og i stedet føreruddannelsespolitik i sundhedsvæsenet er ikke klart, udover at det fra sundhedsansattes side forekommerbagvendt og unødvendigt.Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital har undersøgt 450 patienter fra Odensekommune med komplicerede langvarige og sammensatte helbredsproblemer. Der er på denne baggrund,hvad sprog og helbred angår, 2 væsentlige fund: det ene er at en stor del af patienterne fortæller at defaktisk tidligere talte dansk og kunne begå sig på dansk under og lige efter integrationspakken, men at dederefter mistede sproget, enten fordi de ikke var i stand til atarbejde, finde arbejde, blev fyret, blev syge eller fordi de havde34-årig mor fraalvorlige (ikke kendte) krigs traumer som gav psykiske men i formLibanon, 3af søvnløshed, hukommelses og koncentrationssvigt. En delskolesøgende børn:fortæller at de tidligere arbejdede som eller fungerede som tolkeog nu skammede sig over selv at måtte anvende tolk. Det andet er”Jeg føler mig som en dumat en forbavsende stor del af patienterne var meget lidtinformerede om det danske sundhedsvæsen, deres sygdom,og elendig mor fordi jeg ikkekomplikationer, bivirkninger og muligheder for forebyggelse fordider sjældent blev brugt tolk.kan læse de der små bøgerDet er velunderbygget at en af de første færdigheder derforsvinder hos patienter med krigstraumer er sprogcenteretfor de mindste. De kigger påsamtidig forsvinder ofte evnen til at koncentrere sig.Integrationspakken kompenserer hos fleste, de 3 år den varer, formig når jeg staver de smådette handicap, men derefter er patienterne overladt til sig selv oghar brug for tolkebistand, da de, selv med et moderat ordforråd,ord og siger: mor, altså du erikke har evnen til at anvende det på 2.sproget.jo analfabet. Hvis jeg skalPræmis 5: Patienterne vil og kan betale for en tolk hvis der erbehov for det.have det godt i Danmark vilDe grupper der rammes af loven er familier med børn, enligeflygtninge uden familie og venner eller separerede/fraskiltejeg lære dansk, menfamiliesammenførte uden social eller økonomisk netværk somforsørges på kontanthjælp. I denne type økonomier er der kunsagsbehandleren vil havepenge til busbilletten til sygehuset først på måneden og de fleste afpatienterne i Indvandrermedicinsk klinik har ikke råd til at køre påmig på et værksted”sygehus den sidste del af måneden. En stor del af klinikkenspatienter har optaget lån i private bank netværk for at kunne leve.Et regnestykke, baseret på et faktisk patientforløb, fortolkeomkostninger ved en kikkert undersøgelse af knæet medefterfølgende samtale for en patient der har boet 5 år i Danmarkvil fra juni 2011, med en lavt sat timeløn (410 kr + moms), beløbesig til 6.918 kr inkl. moms, hvis tolken vel at mærke bor i samme bysom sygehuset. Hvis tolken er bosat i en anden by vilomkostningen ved hver tolkesamtale minimum fordobles. For vissesprog gælder det at der i Danmark kun er en håndfuld tolke (f.eks.til ”nye” sprogstammer i Danmark så som burmesisk) og det måforventes at lov om udbud og efterspørgsel vil præge markedet.

Modsat er det ikke svært at forestille sig at dårlige tolke underbyder gode tolkes timeløn.Konsekvensen vil erfaringsmæssigt i mange tilfælde være at patienterne forsøger atl klare sig igennemuden tolk, sjældnere vil det være med hjælp fra naboer og venner eller deres egen familie, herundermindreårige.Præmis 6: det er juridisk set ikke lægens problem at patienten ikke taler dansk. Tolken er kun tilstede for patientens skyld.Lægeløftet indeholder både etiske og faglige krav: ”….anvende mine kundskaber med flid og omhu tilsamfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for denfattige som for den rige uden persons anseelse”.Endvidere harlæger i kraft af deres uddannelsesmæssige baggrund en mere28 årig kvinde fravidtgående hjælpepligt end den, der påhviler borgere imellemøsten:almindelighed og lægen er forpligtet til at føre ordnedeoptegnelser over sin lægevirksomhed, dvs. føre”Det er som om det kun erjournal. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at journalføringspligtennaturligt hører sammen med lægens forpligtelse til at udvise omhumin krop der går ud nårog samvittighedsfuldhed i lægegerningen, jf. autorisationslovens §17 (lov nr. 1350 af 17. december 2008). Tolkeloven berørerendvidere områder der er dækket af lovgivning omkringjeg skal i skole eller tilpatientsikkerhed og sikring mod forveksling.I forvaltningsloven paragraf 7 stk. 1 står der:”Forvaltningsmyndighederne i almindelighed må sikre sig, at de er istand til at forstå og blive forstået af udlændinge.” og samme sted:”Efter omstændighederne må myndighederne således omfornødent stille tolke og oversættelsesbistand til rådighed”.Mette Hartlev, professor i sundhedsret ved KøbenhavnsUniversitet mener det vil bringe en række juridiske problemer medsig når patienter, som har boet i landet i mere end syv år, selv skalbetale, hvis de skal have tolk med hos lægen. Brugerbetaling påtolkeområdet blev indført i sundhedsloven i 2005 som et forsøg påat motivere indvandrere til at lære dansk og træder i kraft tilsommer. »Integrationsinitiativer hører efter min mening ikkehjemme i sundhedsloven. Det er uacceptabelt, at f. eks. fødendekvinder og patienter med blindtarmsbetændelse skal indkrævespenge for tolk efter behandling på hospitalet. Det harmonerer ikkemed sundhedslovens krav om, at der skal være lige adgang tilsundhedsvæsenet. Patienter, der ikke har råd til tolk, kan føle sigpresset til enten at undlade at gå til lægen eller til tage etfamiliemedlem med, som dermed fratager patienten mulighed forprivatliv i forbindelse med sygdom,« siger hun.For lægerne afhænger det hele af et skøn, siger Mette Hartlev. Deskal skønne, om de kan kommunikere med patienten. Ifølgesundhedsloven er lægerne forpligtede til at hente informeretsamtykke fra patienten, inden de begynder på en behandling.Derfor skal de bestille en tolk, hvis de vurderer, at det ernødvendigt for at kunne kommunikere med patienten. Patientenskal være fuldt ud klar over, hvilken behandling lægen vil give, og

omvendt er lægen nødt til at forstå, hvad patienten siger, for at vurdere symptomer, foretageundersøgelser og stille en diagnose. Hvis patienterne nægter at have en tolk med, fordi de ikke vil eller kanbetale for honoraret, så kan lægen vurdere, om et familiemedlem kan sproget godt nok til, at de kankommunikere via denne. Men hvis det ikke er tilfældet, så må lægen ikke behandle.»Hvis lægen starter eller fortsætter en behandling med en patient, der ikke kan kommunikere, risikererdenne at bryde loven. Både fordi der ikke er et gyldigt samtykke, og fordi det kan stride modpatientsikkerheden og lægens pligt til at handle med omhu og samvittighedsfuldhed, hvis man behandleruden at kunne informere og kommunikere med patienten,« siger hun.En rapport fra University of California fra 2010 bestilt af Nationalhealth law program undersøgte alle alvorlige patientklagesager i 4stater hvor sprog barrierer kunne være af betydning. De fandt 35sager hvor sprogbarrierer var af afgørende betydning: tobørnedødsfald og 3 voksen dødsfald, 1 amputation, 1 i koma og 1med blivende organskade, samt flere sager med spredning af kræfttil flere organer på grund af mangelfuld kommunikation. I 32 af de35 sager blev der ikke anvendt kompetente tolke. I 12 af sagerneblev dokumenter vedrørende informeret samtykke og anvisningerom opfølgning efter indlæggelse ikke forsøgt oversat. I alle 35tilfælde var der ringe eller ingen dokumentation af type og omfangaf sprogbarrierer eller hvordan dette blev håndteret. De 35 sagerkostede i alt over 30 millioner danske kroner i erstatning ogsagsomkostninger. Det påpeges i rapporten at antallet af alvorligelægefejl blandt etniske minoriteter formentligt er stærktunderdrevne da sprogbarrierer i sig selv netop forhindrer desprogligt svage i at kunne påpege, anmelde og dokumentere fejl ibehandling som følge af sprogbarrierer.Præmis 6: det er lægefagligt ikke lægens problem atpatienten ikke tale dansk.Lægeløftet og sundhedslovens intentioner er ikke alene juridiskemen har også den hensigt at sikre alle patienter lige adgang tilbehandling uanset herkomst og anseelse. Her tænkes ikke alene påadgang i simpel forstand men også i lige adgang til samme kvalitetog type behandling og til samme effekt af behandling som andrepatienter. Uden en sikker kommunikation vil lægen ikke kunnevære faglig og samvittighedsfuld og vil ikke kunne føre deomhyggelige notater, der sikrer kvalitet, kontinuitet ogpatientsikkerhed. Det er lægens pligt at sikre, at han og en hvilkensom helst patient kan kommunikere så optimalt som muligt medhinanden. Det er politikernes pligt at sikre at lægens rammersætter ham/hende i stand til at udføre denne pligt. Tolkeloven eralene af denne grund lægeligt og menneskeligt uacceptabel fordiden tvinger lægen til ikke at tilbyde alle patienter den sammebehandling og information. Den tvinger lægen til enten at undladenødvendig behandling eller til at iværksætte en behandling, derenten kan stride mod patientens ønsker, eller som kan havebivirkninger og komplikationer som patienten burde have haftkendskab, til før en beslutning om at modtage behandling.

Tolkeloven tvinger lægen til at optræde uprofessionelt og til fare for patientens helbred og førlighed –tolkeloven tvinger lægen til at bryde sundhedsloven og lægeløftet.En lang række af studier har påvist at patienter der ikke behersker andet sprog end deres modersmålsjældnere får tilbudt opfølgning hos lægen eller på sygehuset, sjældnere kommer til aftalt opfølgning,sjældnere indløser nødvendige recepter, sjældnere efterlever lægens anvisninger, angiver færreoplysninger om deres helbredsproblemer, oftere oplever at betydende symptomer ignoreres og at dettedirekte fører til ringere helbredelse, sjældnere tilbydes forebyggende tiltag og gør mindre brug af dem ogsjældnere måler blodsukker hvis de har sukkersyge.Tolkeloven påvirker direkte flere standarder i Danske kvalitetsmodel: I starten af dette årti indgik staten, dedaværende amter og H:S en aftale om at skabe et fælles nationalt kvalitetsudviklingssystem, somskulle dække alle offentligt finansierede sundhedsydelser - på tværs af sektorer. Man valgte - medinspiration fra en række andre lande - at bygge på den metode, der hedder akkreditering. I 2005 etableredeman Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS. Instituttet fik til opgave at stå for denpraktiske planlægning og udvikling af Den Danske Kvalitetsmodel. Denne indeholder en lang rækkestandarder for kvalitet som sygehusene skal vurderes efter: f.eks. er der en serie standarder forkommunikation, omsorg og informationsmateriale. Som eksempel kan nævnes standarden ”Vigtigesamtaler med patienten”, hvor formålet er ” At sikre, at patienten oplever, at vigtige samtaler foregårvelforberedt og respektfuldt”, eller standarden ”Intervention overfor patienten med sundhedsmæssigrisiko”, hvor formålet er ” At sikre information til patienten om muligheder for forebyggelse ogsundhedsfremme” og helt specifikt er der en standard for ”Religiøs og kulturel støtte til patienter”, med detformål at ” sikre, at institutionens ydelser tager højde for patientens og pårørendes religiøse og kulturellebehov”. Tolkeloven interfererer herudover med en række standarder omkring information, pårørende,patient sikkerhed og patient forveksling.Tolkeloven vil give juridiske problemer ved information omkring underretning til de sociale myndigheder,eksperimentel behandling, behandling i delvist forskningsmæssig sammenhæng, særlig behandling veduhelbredelig sygdom og i en række andre situationer hvor lægens ansvar for kommunikation er særligskærpet.Præmis 7: Tolkeloven strider ikke mod internationale konventioner.Danmark har tiltrådt en række internationale erklæringer og konventioner, der omhandler lighed i adgangtil sundhedstilbud:

med henblik på forebyggelse og beskyttelse. Epidemiloven kan i nogle tilfælde tilsidesætte en række andrelove.Herudover er der samfundsmæssige og personlige konsekvenser af sprogbarrierer som har haft alvorligekonsekvenser. I Indvandrermedicinsk klinik er der eksempler på at patienter har fået registeret enfødselsdato på en anden person pga. sproglige misforståelser og i mindst to tilfælde har det betydet at denregistrerede alder afveg med 10 år fra den faktiske biologiske alder og i et tilfælde at vedkommende ikke fikdansk statsborgerskab. Sproglige misforståelser har også haft til følge at en patient har fået et delvistforkert navn og i et tilfælde er familierelationer blevet misforstået således at en moders barn er blevet tilmoderes fætter og dermed blev barnet nægtet indrejse til Danmark. I et tilfælde er det ikke blevet klart formyndighederne at en mor af anden etnisk herkomst havde et mindreårigt barn i hjemlandet som hunønskede familiesammenført. Sprogbarrierer har endvidere medført samfundsmæssige udgifter i form afunødvendig institutionsanbringelse og udpegning af værgefunktion. Retsligt er der flere eksempler på atpatienter i klinikken har været anklaget, og i et enkelt tilfælde dømt, uden anvendelse af tolk.Endelig har en betragtelig del af patienterne i klinikken en omfattende gæld i banker, kommuner og privatebanknetværk fordi myndigheder, virksomheder og banker lader låntagere skrive under uden at sikre sig atde har forstået hvad de skriver under på. Mange steder i verden kender man ikke til renter på lån, og her erikke kun tale om muslimske samfund, og det betyder at man som kontanthjælpsmodtager, analfabet oglåntager af anden etnisk herkomst i Danmark meget hurtigt kommer i en gældsfælde efter at have købt ensofa og et TV med et forbrugslån.I et konkret tilfælde fik en flygtningefamilie fra Etiopien en regning på over 100.000 kr. da de fra flyttede enlejlighed da parketgulvet i stuen var ødelagt. Familien havde boet i flygtningelejr flere år i skyggen af sæk iden sudanesiske ørken, havde ingen skolegang og var vant til at tørre tøj på jorden i solen. De havde derfori den danske lejlighed valgt at tørre tøj på træparket gulvet i stuen da det var for koldt udenfor, hvorforgulvet blev ødelagt. Elregningen var ligeledes astronomisk da de var vant til at lade ilden brænde ud omaftenen og derfor lod komfuret være tændt.I 2 tilfælde er patienter med Post Traumatisk Stress syndrom kommet i en gældsfælde fordi de på grund afmareridt og svær angst altid har lyset tændt om natten og har følt sig nødsaget til at have særligt mangelamper tændt for at opnå en effekt af dagslys om natten.Præmis 9: tolkeloven medfører ikke øgede sundhedsmæssige udgifterFlere studier har påvist at sprogbarrierer medfører øgede, og unødvendige, sundhedsudgifter. I etamerikansk studie medførte det 50 % flere undersøgelser og 20 % længere hospitalsophold hvis lægen vedførste besøg angav at der var tale om en sprog barriere mellem læge og patient. Sprogbarrierer er i andrestudier vist at medføre mindre sandsynlighed for at blive hiv testet selv om man tilhører en risiko gruppe,flere akutte henvendelser, modtager færre forebyggende undersøgelser, flere komplikationer ved kronisksygdom (sukkersyge eller nyresvigt), samme undersøgelse eller behandling kræver flere besøg, ofteremedicin mod psykoser og i højere doser med flere forskellige præparater, flere fejlbehandlinger og andreutilsigtede hændelser, mere alvorlige udfald af utilsigtede hændelser, flere unødvendige indgreb, flereunødvendige undersøgelser og indlæggelser, indlæggelser på forkerte afdelinger, længere indlæggelse endnødvendigt, flere genindlæggelser, manglende rygestop information, flere indlæggelseskrævenderejseinfektioner, højere risiko for at dø af infektioner, manglende information om svangerskabs-forebyggelse, mindre råd om rejseinfektioner, sjældnere indhentet patientsamtykke til indgreb ogbehandling, ringere patienttilfredshed og flere klager over dårlig pleje, dårligere patientoplevet evne til atudtrykke og forklare deres symptomer. Anvendelsen af tolk er vist at medføre bedre og mere præcisehenvisninger til speciallæger og sygehusafdelinger, hvormed man undgår fejlvisitering og unødigeundersøgelser eller længere ventetid. Manglende anvendelse af tolk er vist at medføre længere og dyrereudrednings- og undersøgelsesforløb, mindre viden om egen sygdom og dens behandling og ringere

behandlingseffekt ved kronisk sygdom. Anvendelsen af tolk medfører færre kirurgiske indgreb blandtfødende, færre bivirkninger der fører til skift til dyrere medicin og bedre kontrol af sukkersyge med bedrekolesteroltal og bedre nyrefunktion.I en nylig europæisk undersøgelse blev det påvist at ulighed i adgang til sundhed koster alene det danskesamfund 50 milliarder kroner om året pga. tidlig død samt fysiske og psykiske handicaps og som følge af etsamfundsmæssigt produktionstab som følge af sygdom, handicap og tidlig død. En umiddelbar besparelsepå 15 millioner kroner på om året på tolkeområdet blegner i denne sammenhæng. En væsentlig byrde i denulige adgang til sundhed ligger på ingen, mangelfuld eller forkert information om sundhedstilbud.Information handler om sprog, herunder tolkning og informationsformer tilpasset modtageren.Præmis 9: alle flygtninge/indvandrere kender og forstår loven og dens konsekvenserDer henvises til præmis 3. Der er som sagt ingen effekt af tolkeloven bedømt på antallet af tolkede samtaleri det danske sundhedsvæsen. Der har ikke været én eneste kampagne målrettet den gruppe som loven errettet direkte mod: dem der ikke taler, læser og forstår dansk – hverken på dansk eller på hovedfremmedsprogene. Hvordan er det så man havde tænkt at loven skulle have den forventede effekt? Hvislovens præmis nr. 1 er øget integration gennem bedre dansk kundskaber, så har loven, der træder i kraftom 3 måneder, haft den stik modsatte effekt: den har skubbet ca. 47.000 danskere ud i en des-integrationsproces støttet af en aktivt forværret adgang til forebyggelse, behandling og efterbehandling afsygdomme.Præmis 10: tolkeloven er nem at administrere i sundhedsvæsenet. Der sendes bare et girokortbagefter.Der er en lang række situationer hvor tolkeloven vil give anledning til forsinkelser der givetvis vil giveuløselige konflikter og som kommer til at påvirke patient tilfredshed, patientsikkerhed og kan føre tildødsfald.I akutte situationer vil det stadig være nødvendigt at bruge tid på at forklare patienterne og derespårørende at det er nødvendigt med tolk og hvad prisen på denne tolkning vil blive. Hvis patienten eller depårørende derpå, i stedet for at betale, vælger selv at kontakte en person der kan tolke vilMan vil ikke kunne give patienter et præcist beløb de kan forholde sig til før tolkningen er færdig– mansælger med andre ord en vare, der i princippet ikke har en fast pris. Hvis en patient f.eks. indlæggesbevidstløs vil man ikke på forhånd kunne sige om patienten vil have en svær hjerneblødning, kræft ihjernen, har indtaget narkotika eller om vedkommende er besvimet kortvarigt – det vil afhænge af enscanning. Dermed kan der som udgangspunkt være tale om et kort ophold i skadestuen med en enkelttolket samtale til 680 kr eller der kan være tale om et 3 måneder langt forløb med intensiv ophold,operationer, komplikationer og genoptræning med astronomiske tolkeudgifter. I et konkret tilfældeventede en patient med en mulig sjælden form for kræft i 3 uger på et bestemt radioaktivt stof der skulleanvendes til undersøgelsen fordi der var leveringsvanskeligheder. Familien var urolig og måtte ofte havetolkede samtaler i ventetiden. En sådan situation vil med tolkeloven medføre daglige diskussioner om hvemder skal betale.Et andet spørgsmål, der ligeledes er overladt til den enkelte læge og sygeplejerske i de situationer hvorlægen eller sygeplejersken har behov for (skal) informere om forberedelse til en undersøgelse, bivirkningerog komplikationer eller hvis den sundheds ansatte har et ønske om eller er nødt til at ændre aftaler, ellerændre rækkefølge eller type af undersøgelser etc. , så vil patienten naturligt nok opfatte det somsundhedsvæsenets problem og dermed ikke deres opgave at betale for en eventuel tolkning.

Det nok største problem vil dog givetvis være de situationer, hvor tolkningens kvalitet ikke lever op tilpatientens og de pårørendes krav og ønsker. Dermed påtvinger tolkeloven lægen eller sygeplejersken atbruge værdifuld til i den enkelte konsultation eller samtale til stuegang på forhandlinger om tolkekvalitet ogsom konsekvens unødigt lange indlæggelser eller ambulante forløb mens man afventer en bedre tolk elleren billigere tolk af tvivlsom kvalitet.Herudover undlader tolkeloven at forholde sig til en lang række hyppige problemstillinger i adgangen tiltolk: børn af forældre der har boet i landet mere end 7 år, patienter der tilbydes at deltage i forskning,ældre og demente, handicappede, patienter isoleret på grund af smittefare, genetisk rådgivning, mentalthandicappede, patienter med indlæringsforstyrrelser, krigstraumatiserede, analfabeter, døende, fritsygehusvalg, anmeldelse til patientklagenævnet og patient forsikring, anmeldelse af utilsigtede hændelser,uhelbredeligt syge kræftpatienter, patienter der dør eller er til fare for andres helbred hvis de ikkemodtager behandling, smitsomme sygdomme, under epidemier (H1N1) og gravide. Sygdomme der eropstået netop på grund af manglende anvendelse af tolk er et endnu mere komplekst område, somformentlig vil blive tydeligere hvis tolkeloven træder i kraft som planlagt. Endelig er det uklart ompatienterne også skal betale for tolkenes transporttid og hvem der skal betale for tolkens ventetid i f.eks.ambulatorier, lægesamtaler, aflyste operationer/behandlinger, eller praktiserende lægers konsultationer.Men udfærdigelsen af retningslinjer i disse væsentlige etiske og alment gyldige problemstillinger overladerloven til regionerne, hvilket givetvis vil føre til yderligere forskelsbehandling afhængigt af hvilken regionman befinder sig i.Præmis 11: hvis flygtninge/indvandrere lærte at tale dansk ville de have lige adgang til sundhedmed resten af befolkningen.Flere danske og europæiske rapporter dokumenterer at der er store uligheder i adgang til sundhed ikkemindst hvad angår etniske minoriteter, hvilket i Danmark har resulteret i at der er en betydeligoverdødelighed af infektioner, underlivskræft og en høj dødelighed blandt nyfødte. Hvis man tager ibetragtning at meget få indvandrere ryger og drikker alkohol er der en overdødelighed blandt etniskeminoriteter der i meget høj grad skyldes ingen eller mangelfuld information om forebyggelse og behandlingsom følge af sprog barrierer.Flere undersøgelser har vist at selv om man behersker 2. sproget i skrift og tale, så er risikoen for atsundhedsinformation ikke har den tilsigtede effekt højere end i baggrundsbefolkningen. Årsagerne eruklare, men andre undersøgelser tyder på at jo tættere læge og patient er på hinanden sprogligt, kultureltog uddannelsesmæssigt jo bedre forstår patienten lægens information og jo bedre følger patientenbehandlingen. Baseret på erfaringerne fra Indvandrermedicinsk klinik viser at læger ofte antager en visforhåndsviden eller det modsatte afhængigt af hvem patienten er, men oftest vil lægen i forhold til etniskeminoritetspatienter klart overvurdere patientens grundviden og motivation. Her er tolken ofte en hjælpselv i situationer hvor lægen ikke umiddelbart skønner at der er behov for tolk.Tolken bistår endvidere i lægen i den kliniske situation med at sætte ord på non-verbal kommunikation somkan have meget varierende udtryk afhængig af herkomst og tolken udligner endeligt de forskelle der opstårhvis patienten har ingen eller meget lidt skoleuddannelse.Skævvridningen cementeres af at de indvandrer familier, der har et medlem der kan tale dansk godt nok tiltolkning også vil have en bredere kontakt med det danske samfund, et højere integrationsniveau gennemet større socialt og psykisk overskud. De familier der ikke kan stille med en nogen lunde erfaren tolk viloftest være familier hvor forældrene har meget lidt eller ingen skolegang, ingen uddannelse og med størresandsynlighed uden kontakt med det danske samfund.Flygtninge/indvandrere forsørges, uanset sprogkundskaber, længere tid på sygedagpenge end andredanskere, parkeres længere tid på kontanthjælp og er længere tid om at blive tilkendt pension, hvis de er

berettiget til det. Det tyder på at det at være tosproget i sig selv giver langtrukne og uafklarede forløb ogdet er ikke svært at forestille sig at der også her er væsentlige, men uerkendte, sprog barrierrer.Præmis 12: der er ingen billigere (eller bedre) alternativer til fremmøde tolk.Video tolkeprojektet fra Odense Universitetshospital og Region Syddanmark bliver landsdækkende fra maj2011. I en MTV rapport forud for projektet påvistes de besparelser som videotolkning medfører ogerfaringerne fra pilotprojektet på Odense Universitetshospital har været så positive at projektet nu blivernationalt. Projektet reducerer udgifter til tolkning og øger effektiviteten fordi der spares transporttid ogfordi der kan etableres tolkebistand helt ned til få minutters samtale. Der kan derfor arbejdes med få menbedre uddannede tolke. Det er endvidere påvist at videotolkning medfører kortere og mere præcisesamtaler end fremmøde tolkning. Tolkeloven vil derfor blive overhalet indenom indenfor et par år og dethar politikerne, herunder de involverede ministre, været vidende om da tolkeloven blev strammetyderligere i 2010.Præmis 13:adgang til tolkebistand er den samme uanset type af kontakt med myndigheder.I rapport om tolkebistand i retssager udfærdiget af arbejdsgruppe under Domstolsstyrelsen fra 2003påpeges adgangen til tolkebistanden i §149, herunder at dokumenter i retssager skal ledsages af enoversættelse når retten eller modparten forlanger det. Anklagedes evne til at forsvare sig kan væsentligthindres hvis f.eks. anklageskriftet ikke er oversat. Rapporten konkluderer endvidere at ”…tolke indtager ennøgleposition i bestræbelserne på at sikre en retfærdig rettergang i sager, hvor en part eller et vidne ikkeforstår eller taler det sprog der benyttes i retten”. Det fremgår endeligt utvetydigt af artikel 6 i §149 attiltalte friholdes for udgift til tolkning, der betales af statskassen. Stik imod den bagatelliserende holdningder udvises på sundhedsområdet, så har en tiltalt i en retssag en ret til tolkebistand, som betales afstatskassen.

VurderingHvad ville patienter sige til at et flertal i Folketinget ved lov besluttede at kirurger fremover skal operere imørke med en gaffel? Udover at et sådant forslag ville medføre en udbredt velbegrundet usikkerhed, så erder næppe nogen politiker der turde lægge navn til et sådant forslag. Alligevel er det i praksis hvad et flertali folketinget i praksis har lagt navn til med tolkeloven, der træder i kraft i juni 2011.Herværende rapport dokumenterer at tolkeloven er i direkte modstrid med Sundhedsloven, psykiatriloven,lægeløftet, Den europæiske menneskerettigheds erklæring og flere andre internationale konventioner,forvaltningsloven, integrationsloven og retssikkerhedsloven. Tolkeloven kolliderer også med Den Danskekvalitetsmodel (et fælles kvalitetsudviklingssystem for det danske sundhedsvæsen udviklet af:Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og sundhedsministeriet, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening,Danmarks Apotekerforening og de private Hospitaler) som skal højne og sikre patient sikkerhed og kvalitet isundhedsvæsenet idet den strider direkte mod mindst 5 af standarderne i den danske kvalitetsmodel, dernetop nu rulles ud over det danske sundhedsvæsen. Endelig er der ikke foretaget økonomiske oghelbredsmæssige konsekvensberegninger før loven blev vedtaget.Politikerne har med vedtagelsen af loven handlet mod bedre vidende og har direkte skabt unødigsygdomsangst blandt en i forvejen marginaliseret gruppe af borgere. Flertallet bag loven har tilmed skabt etalvorligt problem i sundhedssektoren, som den nuværende sundhedsminister bagatelliserer ved at afvisebekymring om dårlig behandling uden at begrunde sin manglende bekymring.Loven bygger på 13 forkerte præmisser og fejlbedømmer målgruppen på flere centrale punkter og i etsådant omfang at loven grundlag og konsekvenser bør revurderes omgående inden den får fatalekonsekvenser. Loven skubber fra juni 2011 ca. 47.000 danskere ud i en des-integrationsproces udenmulighed for at kommunikere med det samfund de skal integreres i og med en signifikant forværret adgangtil forebyggelse og behandling af sygdomme.Med loven ophæver politikerne armslængde princippet mellem lovgivere og professionelles konkrete valgaf arbejdsmetoder. Med loven cementeres den tendens der har været i øvrigt påflygtninge/indvandrerområdet: i politikernes frustration over manglende effekt af lovgivning på de direkterelaterede områder såsom det sociale og kommunale område, skole, uddannelse, aktivering og integrationså vælger man at lovgive på områder der normalt er beskyttet af særlige rettigheder f.eks. adgang tilsundhed og andre menneskerettigheder.Det er politikernes privilegium frit at vælge præmisserne for lovgivning, lige fra mavefornemmelser til solidvidenskabelig dokumentation. Imidlertid har alle har ret til egne meninger, men ingen har ret til deres egnedata. Med denne lov har et flertal af politikere valgt at stole blindt på deres egen mavefornemmelse mensde aktivt har ignoreret den massive dokumentation, der foreligger på netop dette område, for atkommunikation og information er centrale barrierer for lige adgang til sundhed blandt etniske minoriteter.Her har politikerne valgt at lytte til mavefornemmelsen mere end den enorme viden der findes på området.Mavefornemmelserne har imidlertid vist sig at bestå af en række præmisser og antagelser som erudokumenterede og ubegrundede.Man kunne indvende at selve grunden til at der er en lov på netop dette område skyldes at politikerne i2005 erkendte at der var et problem med at for mange flygtninge/indvandrere ikke lærte tilstrækkeligtdansk. Den pæne tolkning af forløbet derefter er at politikerne tog fejl da de antog at det var patienterneog borgernes problem alene og at et kærligt skub ville få de sidste til at lære dansk. Det svare vel til at

mene at det sidste trin på trappen er bedre end det første trin på trappen til at få folk op ad hele trappen.Den mindre pæne, men næppe urealistiske, tolkning af lovens hensigt berøres ikke med denne rapport.Det er en skærpende omstændighed at loven så direkte forværrer en i forvejen veldokumenteret ulighed iadgang til sundhed. Loven rammer udelukkende arbejdsløse, enlige, fraskilte familiesammenførte udenfamilie, u-udannede, analfabeter, psykisk syge, statsløse, ældre, handicappede, patienter med krigstraumerog kronisk syge.Dertil kan det konstateres, og det er ikke politikerne ubekendt, at denne gruppe af patienter og borgereikke har en patient eller interesseforening til at tale sin sag, sådan som hjertepatienter, sukkersygepatientereller sklerosepatienter. De har heller ikke et medicinsk speciale at læne sig op ad og har dermed heller ikkeen lægelig opbakning.Denne rapport dokumenterer de alvorlige personlige, sundhedsmæssige og sociale konsekvenser aftolkeloven som udelukkende rammer denne gruppe af patienter. Rapporten dokumenterer også desamfundsøkonomiske udgifter som loven medfører og den påviser at loven strider mod lægeløftet,sundhedsloven, forvaltningsloven og adskillige internationale konventioner. Loven strider direkte mod flerecentrale krav i Den Danske Kvalitetsmodel som alle sygehuse og ansatte i sygehuse skal efterleve. Endeligpåviser den hvordan den placerer den enkelte læge i et alvorligt lovgivningsmæssigt, professionelt og etisktomrum. Loven er tilsyneladende et mislykket forsøg på at føre integrationspolitik med lægens integritet ogpatientens liv og helbred som omkostning. Loven er blevet forklaret med det argument at denne gruppe afpatienter nu ville have syv år til at få lært dansk. Loven og dens konsekvens er desværre ikke blevet hørteller forstået og politikerne har ikke udvist rettidig omhu – der var stadig over 100.000 tolkede samtaler isundhedsvæsenet i Danmark i 2010 og disse samtaler vil fra 1.6 2010 være umulige at gennemføre.Uddannelsesloven garanterer at flygtninge/indvandrere lærer dansk, men loven håndhæves ikke politiskset og der er ingen der har gjort forsøg på at sikre tilpassede sprogtilbud til de 47.000 borgere i Danmark,der om få måneder vil være afskåret fra at tale med lægen om sundhedsforhold.Stik imod præmisserne for tolkeloven er der for lidt tolkning, for dårlig tolkning og for ringe adgang tilpatient informationsmateriale på fremmedsprog. Videotolke projektet der bliver et nationalt program framaj 2011 vil formentlig overhale denne lovgivning indenom på nogle fronter, men de sundhedsmæssigekonsekvenser af at indføre brugerbetaling med den hensigt at det skulle forbedre patienterssprogkundskaber savner ethvert humanistisk, pædagogisk, etisk eller videnskabeligt grundlag. At derudføres lige så mange tolkede samtaler nu som da loven blev vedtaget i 2005 af Lars Løkke Rasmussen atfor så vidt det klareste bevis på at lovens grundpræmis er bizar.Denne rapport dokumenterer, som så mange andre rapporter før denne, at patienter der er forhindret i atkommunikere på grund af sprogbarrierer har en øget risiko for en dårligere behandlingskvalitet, flerebivirkninger og flere lægefejl end andre patienter. Det sker gennem ringere udveksling af information, tabaf vigtig kulturel information, misforståelse af lægens anvisninger, dårligere beslutninger og etiskekompromisser. Patienter og sundhedsansatte skal have hurtig adgang til kompetent bistand til at overvindesprogbarrierer, herunder tolkning samt mundtlige og skriftlige patient informationsmaterialer) fordisprogbarrierer øger antallet af risici for patient sikkerhed, som kunne have været undgået.Der er brug for nationale standarder for kulturelt og sprogligt tilpassede sundhedstilbud hvad angårkulturelt kompetent pleje og behandling, adgang til tolkeservice og organisatorisk støtte til kulturellekompetencer (CLAS standarder i USA). Vi skal væk fra at sprog barrierer løses på tilfældigvis og om der erbehov for en løsning lades op til den enkelte sundhedsansatte. I stedet skal der investeres i koordineredeløsninger der giver universel adgang til ressourcer der reducerer de uligheder der opstår som følge afsproglige barrierer.

Loven blev indført mens nuværende sundhedsminister Bertel Haarder var integrationsminister og efter etkrav fra Dansk Folkeparti. Ifølge Bertel Haarder er loven ikke lavet for at straffe nogen, men for at markere,at »dette samfund mener det, når vi siger til de nye borgere, at de skal lære landets sprog«, udtaler han tilInformation. (Ugeskrift for læger 22.11.2010). Udsagnet er kort, men bekymrende fjernt fra virkeligheden:loven straffer, som dokumenteret i denne rapport, den formentlig svageste gruppe af borgere og patienterog bidrager aktivt til at de yderligere marginaliseres og sygeliggøres. Loven straffer direkte de ansatte isundhedsvæsenet, der nu skal til at føre integrations og uddannelsespolitik i skadestuer, på afdelinger, iambulatorier og hos de praktiserende læger og samtidig tvinges til at handle i strid med lovgivning og stikmodsat sundhedsministeriets eget projekt: Den Danske Kvalitetsmodel. Endelig taler Bertel Haarder modbedre vidende når han anfører at loven”…viser at vi mener det når vi siger (…) at de skal lære landets sprog.Den eneste konsekvens er, at man risikerer at skulle betale tolken selv”. En stor del afflygtninge/indvandrere i Danmark har ikke haft skyggen af udbytte af hverken uddannelseslovens hensigtog de har ingen begreb om hvordan de nogen sinde vil skulle kunne tilegne sig sprog og ordforråd nok til atklare sig på egen hånd i det danske sundhedsvæsen. Sundhedsministeren ved det, integrationsministerenved det og professionelle der arbejder med etniske minoriteter ved det.F.eks. udsendte Bertel Haarder som undervisningsminister i 2009 en pressemeddelelse om projektetFamilieklasse med tolk.Heri siger han bl.a. ”Familieklasse med tolk giver forældre, lærere og elever enchance for at få det optimale ud af skoletiden, trods et vanskeligt udgangspunkt. Er forældrene ikke selvvokset op i en dansk skoletradition, kan det være svært at forstå, hvad skolen kræver af dem og deres børn,og hvordan de kan hjælpe dem. Det giver initiativet dem mulighed for,” siger han. Har man kun gåetkortvarigt i skole eller måske slet ikke, kan det være vanskeligt at forstå, hvad lektier, frikvarterer ogundervisning er. Kan man ikke læse, endsige forstå det danske sprog, er det en svær opgave at væreforælder til et barn i skolealderen. I skoleåret 2008/2009 oprettede skolen familieklasser med en håndfuldforældre og børn, der udelukkende har somalisk baggrund. Samtidig blev der ansat tolke, som oversætterforældrene og elevernes indbyrdes snak og alt det andet, der foregår. Siden har ledelsen og lærerneoplevet en markant forandring i eleverne og forældrenes adfærd. Tilbuddet er blevet modtaget så positivt,at flere forældre ønsker at fortsætte i familieklasse med deres øvrige børn. Tolkene har blandt andethjulpet forældrene til at forstå den danske kultur, hvor voksne taler og lytter meget til børnene. Elevernefår mere respekt for deres forældre, fordi de pludselig kender til og forstår deres børns hverdag.Forældrene deltager oftere i skolens arrangementer og ved nu, hvordan de kan støtte børnene i deresskolearbejde.Tolkeloven er formentlig kun det første skridt mod en tendens til at ophæve armslængde princippet og tilat lovliggøre ulighed i adgang til sundhed. Der har været forslag fra flere partier om at adgangen til frilægehjælp først træder i kraft når en borger af anden etnisk herkomst har opholdt sig 7 år i landet og at detderfor skal være lovpligtigt med en sundhedsforsikring.I en rapport udgivet af Ministeriet for Flygtninge, indvandrere og Integration fra 2002, hvor Bertel Haardervar minister fremgår det: at ”Kortlægningenaf indsatsen på sundheds – og socialområderne viserbetydelige kommunikationsproblemer mellem behandlingssystemerne og de etniske minoriteter, hvilket kanhave alvorlige konsekvenser for effekten og effektiviteten af indsatsen (…..) Da der allerede foreliggeradskillige undersøgelser, der påpeger betydningen af sprog- og kulturforskelle for behandlingen isundhedssystemet, vil det være oplagt at undersøge effekten af foranstaltninger, der bevidst søger atovervinde disse barrierer gennem tolkebistand og evt. gennem uddannelse af personalet for bedre at kunneforstå udlændinges baggrund og situation”.Siden da er intet sket og de nævnte undersøgelser er ikkegennemført : vi ved intet om det faktiske henholdsvis det funktionelle uddannelsesniveau hosflygtninge/indvandrere og omfanget af funktionel analfabetisme er ikke undersøgt. Vi ved stadig ikke hvadder virker og hvad der ikke virker i mødet mellem etniske minoriteter og social- og sundhedsvæsenet og

alligevel vælger daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i 2006 at fremsætte og at få vedtagetet lovforslag om at retten til tolk bortfalder efter 7 års (nu ændret til 4 år) ophold i Danmark fra juni 2011.Tolkeloven har været rigt debatteret i medierne, men de politiske tilbagemeldinger har manglet: hvad vargrundlaget, hvad var dokumentationen og hvilken langsigtet strategi er der i at kaste 47.000 nydanskere ogdet danske sundhedsvæsen ud i en katastrofal og farlig situation for umiddelbart at spare 15 millioner krom året, mens de menneskelige, etiske, helbredsmæssige og samfundsøkonomiske langtidskonsekvenseraktivt bagatelliseres. Herværende rapport dokumenterer at de, formodede, 13 præmisser for lovenmangler ethvert erfaringsgrundlag, er lovstridige og forringer en bestemt befolkningsgruppes adgang tilsundheds tilbud, helbred og efter al sandsynlighed deres overlevelse.Denne rapport dokumenterer at sprogbarrierer er omfattende og manglende erkendelse af det haralvorlige helbredskonsekvenser, men dokumentationen er omfattende og har været tilgængelig påtidspunktet for tolkelovens vedtagelse.For den del af de marginaliserede borgere af anden etnisk herkomst end dansk der også har fysiske ogpsykiske helbredsproblemer har det betydet at tilegnelsen af det danske sprog er kognitivt umuligt. Desenere års stramninger med hensyn til permanent opholdstilladelse, humanitær opholdstilladelse ogfamiliesammenføring har medført en yderligere social og sproglig marginalisering af en ganske stor del afflygtninge og indvandrere fordi deres chancer for at opnå en sikker og tryg tilværelse i Danmark nu errykket endnu længere væk. Deres motivation for at lære det danske sprog, på trods af deres sprogligehandicap, kan ligge på et meget lille sted når deres mulighed for en sikker tilværelse i Danmark ikkelængere findes som en realistisk mulighed.I en åbningstale til konferencen ”En bedre fremtid til flygtninge med ar på sjælen” i 2007 fokuserede BirtheRønn Hornbech, på sin første dag som integrationsminister, på at integration ikke er en solo præstationmen en fælles opgave for hele det danske samfund. Birthe Rønn Hornbech udtalte til Kristeligt dagblad d.15.maj 2009 at ”integrationtager udgangspunkt i det enkelte menneske. Særligt udsatte grupper hjælpessærligt. Særlige projekter hjælper særligt udsatte grupper. Der skal tages udgangspunkt i det enkeltemenneske”.Med herværende rapport dokumenteres hvordan tolkeloven kommer til at isolere 47.000nydanskere fra den lige adgang til sundhed. De bliver dermed til en særlig udsat gruppe, der skal havesærlig hjælp fra særlige projekter. Integrationsministeren har været tavs om tolkeloven og der er ikkeiværksat ét eneste projekt til at afbøde tolkelovens konsekvenser for de 47.000 danskere, der næppekommer til at lære dansk som følge af loven.En ordfører på flygtningeområdet for et af partierne bag tolkeloven sagde: ”vi ønsker ikke manipulerededata” da vedkommende blev præsenteret for en opgørelse over sygelighed i Danmark opdelt på etniskherkomst. Politikere har, lige som alle andre, ret til deres egne meninger, men de har ikke ret til deres egnedata og tolkeloven bygger tilsyneladende på data som ikke findes. Med denne lov går partierne bag lovenover en grænse for hvad der er acceptabelt – hvis flygtninge/indvandrere skal lære dansk, skal det ikkeforegå på operationsbordet eller i skadestuen når patienten har fået en hjerneblødning. Det burde være tilat forstå også uden tolk.