Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling), Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 10, KOM (2010) 0379 Bilag 5
Offentligt
NOTAT
Dato:
INM 319
Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelands-
statsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde(KOM(2010)379)
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har den 13. juli 2010 fremsat et forslag til direktiv til fastsættelse af betingel-
ser for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde. Kommis-
sionen ventes at præsentere forslaget på rådsmødet. Med forslaget ønsker Kommissionen
at imødekomme EU’s strukturelle behov for sæsonarbejdere, da arbejdskraften inden for
dette område internt i EU forventes at blive mindre og mindre i de kommende år. Kommissi-
onen ønsker desuden at imødegå problemer med udnyttelse af visse sæsonarbejdere og
med ulovligt ophold og ulovlig beskæftigelse samt sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for
denne persongruppe. Forslaget skønnes umiddelbart at være i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, men dette vil blive vurderet nærmere. Danmark deltager som følge af
forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget og er ikke bundet af det, hvorfor det hverken får
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Regeringen er umid-
delbart enig i Kommissionens formål om, at der bør sættes ind over for ulovlig indvandring
og beskæftigelse i EU, men er umiddelbart skeptisk over for forslaget. De enkelte elementer
findes dog at burde vurderes nærmere, inden den endelige holdning fastlægges.
1.
Baggrund
I Kommissionens meddelelse fra december 2005, "Politikplan for lovlig migration"
(KOM(2005)669), blev det fastsat, at der mellem 2007 og 2009 skulle vedtages forslag til
fem retsakter om arbejdskraftindvandring, herunder et forslag til et direktiv om indrejse- og
opholdsbetingelser for sæsonarbejdere. I Stockholmprogrammet, som Det Europæiske Råd
vedtog den 10.-11. december 2009, blev Kommissionen og Rådet opfordret til at fortsætte
gennemførelsen af politikplanen for lovlig migration, som anerkender, at en øget arbejds-
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEUF, afsnit V. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse.