Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen 2010-11 (1. samling)
UUF Alm.del Bilag 5
Offentligt
1
UDKAST TIL POLITISK UDTALELSE FRA UNDERUDVALGETS FORMAND FLEMMING
DAMGAARD LARSEN.
1.
Udvalget konstaterer, at PET-kommissionens beretning har afdækket kritisable forhold og påvist,
at regeringserklæringen af 30. september 1968 ikke er efterlevet. Folketinget finder anledning til at
fremhæve, at reglerne om ministeransvar betyder, at det i sidste ende er justitsministeren, der har
ansvaret, hvis PET ikke har overholdt gældende regler og retningslinjer.
Udvalget finder det i den forbindelse kritisabelt
- at PET med Arne Nielsens hemmelige instruks af december 1968 fortsatte registreringer på
grundlag af lovlig politisk virksomhed,
- at Wamberg-udvalget blev forholdt adgang til et antal personregistreringer,
- at Wamberg-udvalget i nogle situationer blev fejlinformeret,
- at Wamberg-udvalget formentlig ikke fik forelagt Justitsministeriets notat af 14. september
1968 om PET’s registreringer og videregivelse af oplysninger om danske statsborgere, samt
- at Folketingets Kontroludvalg trods gentagne anmodninger fra Wamberg-udvalget ikke
modtog denne information før Kontroludvalgets daværende sekretær i 1988 blev underrettet.
Folketinget har i notat om ministres oplysningspligt fastslået, at det er en fundamental del af det
demokratiske parlamentariske system, at Folketinget i udøvelsen af sin kontrolfunktion kan stille
spørgsmål, og at regeringen leverer korrekte, rettidige og fyldestgørende svar til Folketinget.
Udvalget finder sammenfattende, at PET-kommissionen afdækker eksempler på kritisable forhold,
men at der ikke efter så mange år er grundlag for at drage nogen til ansvar. Udvalget ser med stor
alvor på disse eksempler.
Udvalget konstaterer samtidig, at PET i de senere år har gennemgået større omorganiseringer, og at
åbenheden om tjenestens virke er styrket.
2.
Udvalget har overvejet, om der i lyset af PET-kommissionens beretning bør indføres en generel
adgang til at få indsigt i PET’s personsager fra perioden 1945 –
1989 (historisk indsigt), men finder
at en stillingtagen hertil bør afvente resultatet af de mere samlede overvejelser, som foretages i det
såkaldte Wendler Pedersen-udvalg, der forventes at færdiggøre sit arbejde i løbet af 2011.
3.
Udvalget har herudover overvejet, hvilke mere fremadrettede initiativer der kan være grund til at
tage i forlængelse af PET-kommissionens beretning.
 UUF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 5: Udkast til politisk udtalelse fra Underudvalgets formand Flemming Damgaard Larsen.
2
Udvalget ser som nævnt med stor alvor på de eksempler, der er omtalt i PET-kommissionens
beretning, på, at PET i perioden 1945
–
1989 har overtrådt eller omgået gældende regler og
retningslinjer.
Det er af hel central betydning for et demokrati som det danske, at befolkningen har tillid til, at
myndighederne holder sig inden for de retlige rammer, der gælder for deres virksomhed. Dette er
naturligvis i særdeleshed vigtigt i forhold til en efterretningstjeneste, bl.a. fordi der i sagens natur
ikke kan være den samme åbenhed om tjenestens virksomhed som i forhold til andre myndigheder.
Udvalget konstaterer, at PET’s arbejde med at styrke åbenhed og informationerne om tjenestens
aktiviteter har bidraget til befolkningens tryghed ved og tillid til tjenesten generelt er øget de senere
år.
En måde at værne om befolkningens tillid til PET er at sikre, at de retlige rammer for
efterretningstjenesten er tidssvarende, og udvalget ser derfor frem til, at arbejdet i Wendler
Pedersen-udvalget snart færdiggøres. Udvalget lægger i den forbindelse afgørende vægt på, at
regeringen følger hurtigt op på betænkningen og fremlægger et forslag til en ny samlet regulering af
PET’s virksomhed, som kan fastholde og styrke befolkningens
tillid til efterretningstjenesten.
4.
PET-kommissionen
har med udgangspunkt i beskrivelsen af PET’s virksomhed bidraget til at
belyse aspekter af såvel den ældre som den nyere danske historie.
Udvalget finder dog grund til at påpege skævheden i, at en stor del af det, der er offentliggjort i
PET-kommissionens beretning
–
og i den bog som nogle af deltagerne i kommissionens arbejde
efterfølgende har udgivet
–
bygger på materiale, som de omtalte personer og organisationer og
andre forskere ikke kan få adgang til, fordi kommissionens beretning og bogen især bygger på
kilder i PET, men også på samtaler, vidneforklaringer og dokumenter fra ministerier. Der er således
ved brug af dette materiale ikke tale om almindelig historisk forskning, der kan udsættes for kritisk
gennemgang af andre forskere ud fra en kildekritisk tilgang. Dette indebærer, at det samlede resultat
især belyser PETs opfattelse af forskellige personer, organisationer og begivenheder.
Historieskrivningen er generelt set af væsentlig betydning for et samfund og er navnlig en opgave
for forskere. Udvalget har den principielle holdning, at der på den ene side bør være størst mulig
åbenhed med hensyn til statens arkivmateriale, men at åbenheden på den anden side ikke bør skade
de registrerede personers interesser.
Arkivloven afspejler denne afvejning. Loven bygger således på et udgangspunkt om mest mulig
åbenhed. Omvendt må den, der får adgang til ikke umiddelbart tilgængeligt arkivmateriale, ikke
 UUF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 5: Udkast til politisk udtalelse fra Underudvalgets formand Flemming Damgaard Larsen.
1024239_0003.png
3
offentliggøre fortrolige oplysninger, som den pågældende har fået kendskab til gennem
arkivadgangen. En overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder.
Det er endvidere ifølge Rigsarkivet fast praksis, at der ved meddelelse af arkivadgang fastsættes
vilkår om, at oplysninger om enkeltpersoners private forhold ikke viderebringes, at der ikke må
rettes henvendelse til personer, som er nævnt i det materiale, der gives adgang til, og at dokumenter
mv. ikke gengives i deres helhed eller kopieres. Overtrædes et vilkår, kan dette straffes med bøde
eller fængsel i indtil 6 måneder.
Der er således snævre rammer for, hvad en forsker lovligt kan bruge personoplysninger til. Særligt i
forhold til PET’s arkivalier kan der imidlertid være grund til at overveje den registreredes stilling,
når
forskere gives indsigt i PET’s arkivmateriale.
Udvalget er opmærksom på, at der i almindelighed vil være meget væsentlige forhold, der taler
imod, at en person, som er registreret af PET, får kendskab hertil. Udvalget finder imidlertid, at det
navnlig i forhold til nulevende personer kan forekomme paradoksalt, hvis en person først får
kendskab til oplysninger, som PET har registreret om vedkommende, når en forsker offentliggør
oplysningerne.
Udvalget er derfor meget tilfreds med, at Justitsministeriet har tilkendegivet, at PET, når der til brug
for offentliggørelse af forskningsprojekter sker afklassificering af oplysninger i en personsag, som
en forsker har fået adgang til, samtidig giver den person, som sagen omhandler, adgang til det
afklassificerede materiale.
5.
Udvalget skal afslutningsvis understrege, at tidsforløbet vedrørende kommissionsberetningen om
PET har været usædvanligt. Udvalget finder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis justitsministeren
ved fremtidige nedsættelser af undersøgelseskommissioner i samråd med Folketinget overvejer, om
det i kommissoriet bør tilkendegives, at kommissionen bør tilrettelægge sit arbejde således, at den så
vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse inden for et nærmere angivet antal
år efter, at kommissionen er endeligt nedsat. I givet fald bør det i kommissoriet også anføres, at hvis
kommissionen ikke kan afgive beretning inden det nævnte tidspunkt, anmodes kommissionen om at
orientere justitsministeren skriftligt om baggrunden herfor og om, hvornår kommissionen forventer
at kunne afgive sin beretning. Justitsministeren bør derefter, i samråd med Folketinget, overveje
skridt til at imødegå den truende forsinkelse.