Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen 2010-11 (1. samling)
UUF Alm.del Bilag 3
Offentligt
NOTAT
OM PARTSHØRING AF MINISTRE I FORBINDELSE MED UFO´S UNDER-
UDVALGS BEHANDLING AF BERETNINGEN FRA PET-KOMMISSIONEN
Til brug for afgørelsen af om PET-kommissionens beretning og et endeligt
udkast til beretning fra UFO skal sendes i partshøring hos de personer, der
har været justitsministre i den periode, undersøgelsen omfatter, har Lovsekre-
tariatet udarbejdet dette notat og samlet det mest relevante kildemateriale,
som der er henvist til i notatet. Kildematerialet er sammen med en oversigt
herover optrykt som særskilt bilag.
1. Forretningsordenens § 56 og 58 i kapitel XVIII om ministeransvar
De omhandlede høringsbestemmelser findes i Folketingets forretningsorden:
Forretningsordenens § 56 har følgende ordlyd:
”Alle
beretninger
fra undersøgelseskommissioner, der vedrører ministres,
herunder afgåede ministres, forhold, behandles af udvalget med henblik på
eventuel indstilling om ansvarsspørgsmålet. Vedkommende minister gives
lejlighed til over for udvalget at kommentere kommissionsberetningen.”
Forretningsordenens § 58 har følgende ordlyd:
”Hvis udvalget på grundlag af beretning fra en undersøgelseskommission eller
på andet grundlag overvejer at søge
ministeransvar
gjort gældende, skal ud-
valget tidligst muligt gøre vedkommende minister bekendt med de kritikpunk-
ter, som udvalget overvejer at fremdrage i sin indstilling. Ministeren kan for-
lange at modtage udvalgets udkast til beretning eller betænkning. Ministeren
skal have lejlighed til på det således foreliggende grundlag at afgive skriftlig
udtalelse til udvalget og til i møde med udvalget at redegøre nærmere for sine
synspunkter. Hvis udvalgets behandling undtagelsesvis omfatter en supple-
rende undersøgelse til klarlæggelse af nogle faktiske forhold, bør ministeren
inden en skriftlig eller mundtlig udspørgning gøres bekendt med, hvilke fakti-
ske forhold undersøgelsen omfatter.”
Loven om nedsættelsen af PET-Kommissionen er behandlet sideløbende
med lov om undersøgelseskommissioner, og bestemmelserne om PET-
Kommissionens virke bygger på den samme model som den, der ligger til
grund for ordningen i lov om undersøgelseskommissioner.
12. august 2011
Ref.: 11-000026-25
1