Udenrigsudvalget 2010-11 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 87
Offentligt
951972_0001.png
951972_0002.png
Kære Søren,Tak for dit svar, som jeg selvfølgelig har læst med ærgrelse. Jeg er ked af at fortælle, at jeg har besluttet attræde ud af Oplysningsudvalget, fordi jeg ikke længere kan stå inde for, at vi i udvalget gør den bedstmulige og mest fagligt forsvarlige indsats for området.Oplysning er efter min mening grundstenen i udviklingsarbejdet, fordi udvikling er et politisk eksperiment,hvor vi alle konstant forsøger at lære, hvad der virker – og hvad der skaber opbakning.Udviklingsoplysningen, som den er tænkt i dansk lovgivning, er netop ikke propaganda for skiftendeChristiansborg-politiske modemærkesager, men inspirerende, uafhængige og kritiske indblik i udviklingensbetingelser i den 3. verden og Danmarks erfaringer med at deltage i udviklingsarbejdet.Derfor er oplysningen essentiel for en udviklingspolitik, der ikke handler om almisser, men om at lave enbedre verden, blandt andet gennem at forstå den og diskutere den. Det er derfor, jeg brænder for det.Jo mere usikre områder, udviklingsarbejdet foregår på, jo vigtigere er oplysningsarbejdet – og for tidenbevæger dansk udvikling sig ud i overordentligt usikre vande. Det gælder udviklingsindsatsen ikonfliktområder, skrøbelige stater, antiradikalisering og statsopbygning i forbindelse med Danmarks øvrigesikkerhedsindsatser – alle indsatsområder, som løbende opprioriteres, men som der ikke er lavet mangeveldokumenterede bistandssucceser i. Oplysningsarbejdet er altafgørende for, at vi finder ud af hvad dervirker, hvad der er værd at sende vores soldater i slagmarken for, og for at skabe et kendskab ibefolkningen for, at der er behov for og muligheder i udviklingsarbejdet.Nu er der imidlertid fra ministeriet kommet begrænsninger for udvalgets muligheder for at støtte og skabeoplysning om ovennævnte afgørende områder. Det gælder først og fremmest ministeriets nye, ikke-offentliggjorte praksis med at afvise i øvrigt kvalificerede ansøgninger med henvisning tilsikkerhedssituationen i skiftende lande.Foreløbig kender jeg til ansøgninger, som er blevet afslået eller krævet modereret, til Afghanistan, Pakistanog Somalia. Jeg har hørt om bekymring over de nye toner i mediemiljøet og endda i ministeriet selv. Dennye praksis er indført – først i rejsestipendierne og siden i Oplysningsbevillingen - uden at ændringen iansøgningskravene er blevet annonceret på forhånd. Og den er i ét tilfælde blevet anvendt direkte i stridmed udvalgets faglige vurdering af, at ansøgerne var i stand til at håndtere de sikkerhedsudfordringer, derfulgte med ansøgningen (i Somalia).Jeg kan forstå på dit svar, at begrænsningerne begrundes med juristers hypotetiske betænkelighed ved, atministeriet kunne udsættes for ansvarspådragelse under arbejdet med de støttede projekter. Det er for detførste en bekymring, som jeg ikke kan tro på, ikke kan klares med, at bevillingstagerne udvælges ud fra detfaglige udvalgs viden om, om de kan håndtere deres job, og fx skriver under på, at de tager ansvaret for sigselv. For det andet er det ikke et hensyn, som man kan forsvare at udelukke oplysningsansøgere med, sålænge Danida herudover ikke lader det spille ind på sin øgede brug af bistandsmidler i de selvsammeområder, og til tider med brug af de selvsamme personer, som får afslag på at lave oplysning om dem. Hvisdit ministerium behandler sine sikkerhedshensyn så selektivt, gør det sig også sårbart for anklager om atpolitisere med midlerne eller lave projekter, der ikke kan tåle dagens lys, og det finder jeg hverken klogteller acceptabelt.Den nye praksis følges med andre tiltag, som efter min opfattelse bevæger sig ind i gråzonen mellemafhængighed og uafhængighed, som Oplysningsudvalget som et armslængdeudvalg skal passe gevaldigt på.Det gælder- det øgede samarbejde mellem udvalget og ministeriet om samkoordinerede kampagner- den nyligt annoncerede ”dialog” med ministeren om ansøgninger til den innovative pulje, og- den nye praksis med, at ministeriet medsender input fra ambassaden til ansøgerne og derved ligestillerembedsapparatets redaktionelle ønsker med udvalgets.
Jeg har sådan set stor respekt for dit engagement og havde derfor også håbet, at du var enig i minekritikpunkter. I dit svar påpeger du, at den nye praksis kun vil ramme ”enkelte lande”. Problemet er bare, atdisse ”enkelte lande” er helt centrale i nye danske bistandsindsatser. Samtidig henviser du til, atOplysningsmidlerne kan søges af alle, både nybegyndere og globetrottere - men dét er jo netop en afgrundene til at der findes et fagligt udvalg, nemlig os, til at sidde og vurdere ansøgernes egnethed projektfor projekt. Endelig skriver du, at ministeriet jo ikke forbyder folk at rejse til de pågældende lande, manafviser blot at støtte dem. Det synspunkt kan i sig selv være fair nok, men det er efter min mening ikkeforeneligt med oplysningsmidlernes overordnede formål, som må være at skabe den bedst muligeforståelse for udviklingsspørgsmål som sådan – og ikke bare for udviklingsspørgsmål, som skiftendeministre eller deres embedsmænd måtte finde mest passende eller bekvemme.Det har været en fantastisk chance at få lov at være med til at præge udviklingsoplysningen i de seneste parår sammen med udvalget og sekretariatet, som jeg har stor respekt for. Jeg er stolt af denprofessionalisering, jeg synes vi har stået for, med slagkraftige dokumentarfilm og nye medier-projektersom Pirat-TV, avisen.dk og lærings-computerspillene. Med højere krav til mediepartnerne som harinvolveret store spillere som fx de store dag- og formiddagsblade og Danmarks Radio på et niveau, som jegsynes vi kan være stolte af. Og endelig med mindre umiddelbart synlige ting som de skærpedeevalueringskrav, aktiviteter med NGO’erne som Dialogdøgnet, og den koncentrerede indsats isamarbejdsudvalget op til den nye strategi, som jeg var glad for at være med i.Men jeg vil ikke sidde i et udvalg på et område, som jeg mener er så vigtigt, for at hæve det gode honorarog blåstemple kompromiser, som jeg ikke mener er i udviklingsarbejdets interesse.Så derfor vil jeg sige tak for samarbejdet for denne gang.VH LotteLotte Folke KaarsholmInternational redaktørDagbladet Information+45 3369 6125