URU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 81: Concord Danmarks kommentarer til Kommissionens grønbøger

Europa-Kommissionen er klart den førende donor i brugen af budgetstøtte som et centraltinstrument for udviklingsbistanden og har fortsat en målsætning om, at budgetstøtten på sigt skaludgøre halvdelen af Kommissionens samlede udviklingsbistand. Og til trods for en markant politiskskepsis overfor budgetstøtte i dansk udviklingsbistand, som blandt andet skyldes frygt formanglende kontrol med bistandsmidlerne, er der alligevel enighed blandt danske politikere ogudviklingsorganisationer om, at Kommissionen bør øge brugen af budgetstøtte i fremtiden.Folketingets partier giver udtryk for at budgetstøtten, sammenlignet med andre støttemekanismer,skaber større forudsigelighed, mulighed for langsigtet planlægning og ejerskab til landenes egneudviklingsmålsætninger, og dermed understøtter principperne i Paris Deklarationen omharmonisering og bistandseffektivitet. Et omfattende studie fortaget af Kommissionen i 2009 viserat gennemførelse af Paris-dagsordnen på europæisk plan vil medføre en effektiviseringsgevinst påop til 45 mia. kr. om året, hvilket svarer til tre gange den samlede danske bistand.Positive erfaringer med budgetstøtteDet er til gengæld nogen uenighed om hvorvidt EU-kommissionen kun bør yde budgetstøtte tillande med en god demokratisk udvikling i form af langsigtede MDG-kontrakter. Dette til trods for,at en række nye studier fra Kommissionen, OECD og ODI viser, at budgetstøtte til svage ogskrøbelige lande ligeledes giver stor udviklingseffekt, særligt hvis budgetstøtten målrettesinvesteringer i de sociale sektorer (f.eks. lønninger til lærere, sundhedspersonale o.lign.).Mange andre analyser peger desuden på, at brugen af budgetstøtte har en markant positiv effekt i desociale sektorer. EU-kommissionen vurderer selv at lande, som modtager budgetstøtte fraKommissionen, klarer sig markant bedre indenfor væsentlige indikatorer som f.eks. indskrivning tilgrunduddannelse, ligestilling, adgang til vand m.m. Oxfam har desuden vist i en analyse fra 2008, atsyv afrikanske lande, som er på top 10-listen over modtagere af budgetstøtte fra Kommissionen,gennemsnitligt har øget deres investeringer i sundhedssektoren med 46 procent, hvilket har kunnetmåles på en række af de væsentlige sundhedsindikatorer.Samtidig har brugen af budgetstøtte styrket landenes interne kapacitet og kontrolmekanismer, ogder er derfor ikke længere dokumentation for, at budgetstøtte giver mere korruption isammenligning med andre støttemekanismer. Dette er en særdeles vigtig konklusion idet en rækkehøjt profilerede sager har skabt store betænkeligheder ved budgetstøtten, f.eks. i Danmark og

England, som traditionelt har været tilbageholdende med at sætte ambitiøse målsætninger forbrugen af budgetstøtte.Manglende inddragelse af civilsamfundetEn alvorlig mangel i Europa-Kommissionens grønbog er dog behovet for en strategisk inddragelseaf civilsamfundet i monitorering af budgetstøtten, og det er derfor Concord Danmarks klareanbefaling, at Kommissionens budgetstøtte bør indeholde øremærkede støttemekanismer til lokalefolkelige organisationer (Storbritanniens regering foreslår minimum fem procent), som kan sikrekontrol af de offentlige institutioner og lægge et folkeligt pres på politikerne for at skabe rammernefor en fattigdomsorienteret udvikling, der inkluderer de svageste grupper.Selvom grønbogen fremhæver behovet for inddragelse af civilsamfundet er det Concords vurdering,at inddragelsen ikke har været systematisk eller strategisk og udviklingseffekten af budgetstøtten vilderfor kunne øges markant, hvis Kommissionen fremover inddrager civilsamfundet imonitoreringen fra starten.Behov for mere langsigtet støtteSamtidig er det helt afgørende, at Europa-Kommissionen allokerer budgetstøtten for en længereperiode end blot tre år. Budgetstøtte for en seksårig periode ville for eksempel give de nationaleregeringer en reel mulighed for at koble støtten til langsigtede planer for investeringer i eksempelvisuddannelses- og sundhedssektoren. Det er samtidig vigtigt, at Kommissionen ikke stiller betingelsertil modtagerlandene om for eksempel privatiseringer og nedskæringer i den offentlige sektor, somdet blandt andet kommer til udtryk i Verdensbankens og IMFs låne-konditionaliteter. Sådanne kravvil potentielt kunne modarbejde målsætningerne om fattigdomsbekæmpelse i de sociale sektorer ogvil dermed vil støtten ikke give den ønskede effekt.Kommissionens grønbog om budgetstøtte blev i øvrigt diskuteret i Folketingets Udenrigsudvalg inovember måned, hvor Vagn Berthelsen (IBIS) på vegne af Concord Danmark præsenterede voressyn på grønbogen.Læs grønbogen herEuropaudvalgets udtalelse