URU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 58: Udtalelse om Kommissionens grønbog om EU’s budgetstøtte til tredjelande i fremtiden (KOM (2010) 586)

Kære Anne-Marie MeldgaardEuropaudvalget bad i brev af 25. oktober 2010 om Udenrigsudvalgets udtalel-se om Kommissionens grønbog om budgetstøtte. Udvalget har haft lejlighedtil at drøfte grønbogen og har i den forbindelse følgende bemærkninger:Udvalget finder, at budgetstøtte er blevet et naturligt element i EU’s udvik-lingsbistand. Budgetstøtten er en måde at fremme ejerskab hos modtagerenpå og at mindske de transaktionsomkostninger, der er mellem giver og mod-tager i form af forskellige rapporteringsformater m.m. til de forskellige donorer.Kriterier for budgetstøtteDet er imidlertid vigtigt at have for øje, at alle samarbejdslande er forskellige,og at der derfor ikke kan laves en fast model for støtte, der passer til alle lan-de. Budgetstøtte passer ikke nødvendigvis til alle samarbejdspartnere. Kom-missionens forslag om en dynamisk anvendelse af kriterierne for budgetstøttesynes derfor væsentlig og velkommen. I den forbindelse bør Kommissionensikre en tydeliggørelse af de risici, der kan forventes ved at arbejde med bud-getstøtte over for en europæisk offentlighed, når det besluttes at indgå aftalerom budgetstøtte.Tillid og åbenhedEn forudsætning for at indgå i en gensidigt forpligtende relation omkring bud-getstøtte er, at der er gensidig tillid mellem partnerne. Tillid til, at de aftaltepolitikker efterleves og tillid til, at der er eller vil blive etableret de nødvendigeinstitutioner for at fremme gennemsigtighed og åbenhed i forvaltningen. I enrække tilfælde vil sådanne institutioner ikke være fuldt udbyggede ved samar-bejdets start, men må styrkes i løbet af samarbejdet. Det gælder eksempelvisrigsrevision el.lign.Samtidig bør EU styrke samarbejdslandenes mulighed for at øge egenfinan-sieringen af samfundsudviklingen ved at opbygge en kapacitet til at sikre af-gifts- og skatteindtægter på sigt. De nationale institutioner, der opbygges for

at håndtere budgetstøtte, må ikke overstige det institutionelle behov, somsamarbejdslandet selv kan understøtte på længere sigt.Parlament og offentlighedBudgetstøtte fremhæves ofte som et redskab til at give større ejerskab i mod-tagerlandet. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at ejerskabet kan styrkesved at inddrage parlamentet i udarbejdelse og godkendelse af nationale ud-viklingsplaner og budgetter. Det kunne f.eks. være gennem et aktivt finansud-valg og større parlamentarisk kontrol af de offentlige budgetter og åbenhedderom. Det vil styrke det langsigtede mål med samarbejdet ved skiftende re-geringer. Samtidig er det vigtigt at inddrage civilsamfund i ejerskabet til bi-standen. Civilsamfund og medier er en vigtig aktør for at sikre åbenhed omoffentlige budgetter, især når statsinstitutionerne er svage.DonorkoordinationUdvalget finder, at Kommissionens ønske om en høj andel af generel budget-støtte overordnet set er fornuftigt, idet der dog må være forskelle afhængig aflandets kapacitet til håndtering af budgetstøtte. I den forbindelse konstatererudvalget, at Kommissionen i en række tilfælde formodentlig vil være en af defå donorer, der har den fornødne kapacitet lokalt til at kunne indgå i et samar-bejde om generel budgetstøtte. Bilaterale donorer vil i en række tilfælde alenehave kapacitet til sektorbudgetstøtte.Af samme grund bør Kommissionen engagere sig i koordineringen med andredonorer, så der sikres sammenhæng både i forhold til den politiske dialogmed samarbejdslandet og i forhold til implementeringen af støtten. Kommissi-onen kan på den måde i langt højere grad end i dag bidrage til at reduceretransaktionsomkostningerne for samarbejdslandet ved at fremme donorkoor-dinering og -rapportering.TidshorisontEndelig er det udvalgets holdning, at budgetstøtte har begrænset relevans,hvis samarbejdsrelationen er kortsigtet. Udvalget bifalder derfor Kommissio-nens oplæg til såkaldte MDG-kontrakter med en tidshorisont på seks år. Hvisbudgetstøtte skal give resultater, må tidshorisonten for det gensidigt forplig-tende samarbejde være af en vis længde. Det understreger samtidig behovetfor inddragelse af et bredere parlamentarisk og civilsamfundsgrundlag i udar-bejdelsen af strategierne.