ZAMBIA

Historik

Samarbejdet startede allerede i 70’erne med omfattende rådgiverbistand, statslån(veje, cementproduktion, siloanlæg, mejerier, slagterier, el-transmission ogdieselkraftværker) og støtte gennem den såkaldte apartheidbevilling samt støtte tilregionale institutioner og humanitære formål, herunder flygtninge. Desuden havdedanske NGO’er, især MS, FKN, Ibis og UFF store programmer. P.g.a. Zambiaspolitiske situation som et-parti stat med statsstyring af produktionen blev Zambiaførst egentligt programsamarbejdsland i 90’erne. Efter 2001 optrappedes bistanden,og der udvikledes et mere tæt og velkoordineret samarbejde under en fællesdonorstrategi (JASZ)Under donorstrategien blev fokus for dansk bistand forankret i uddannelse,infrastruktur (veje), vand og sanitet samt god regeringsførelse. Som følge af stadigfornyelse af de danske prioriteter i bistanden er en række nye programmer kommettil i de seneste år, nemlig miljø og klima, HIV/AIDS og privatsektorudvikling(Afrika-kommissionen).På trods af bedre makroøkonomisk planlægning af landets udvikling – senest den 5.Udviklingsplan - er fattigdommen ikke nedbragt i de seneste år. Der er en rækkegrunde hertil: for det første er befolkningstilvæksten uændret høj, omkring 3%.Zambias økonomi baseredes ved selvstændigheden i 1964 på udvinding af kobber.Det har været en ”blessing in disguise”, da udvikling af især landbruget (hvorpotentialet er enormt) er blevet forsømt. Samtidig bor omkring halvdelen afbefolkningen i eller omkring de større byer, og det har været vanskeligt at fålandområderne med i udviklingen. En skattereform er tiltrængt og vil kunne gørelandet mere uafhængigt af bistand udefra. En minebeskatning synes f.eks. oplagt,men den nuværende regering har været tilbageholdende, da den har ønsket attiltrække udenlandske investeringer. Effektivisering af statsapparatet og retsvæsenetsamt effektiv bekæmpelse af korruption er påtrængende behov. Landet er sårbartover for klimasvingninger, og den private sektor, der først udvikledes i 90’erne, erstadig rudimentær og ikke velstruktureret, endsige velintegreret i regionen.Dansk bistand har en markant placering i Zambia, dels p.g.a. den relativt højedonorandel af det samlede nationalbudget, men også en generelt høj effektivitetsrateog nu om dage mere intenst donorsamarbejde og arbejdsdeling. DK har envelrespekteret dialog på højeste niveau og slår dermed igennem langt ud over densnævre bistandseffekt. Gennem bistandssamarbejdet er DK med i en stabilisering afregionen, og set i et lidt længere perspektiv har den danske tilstedeværelse klart haftbetydning for den regionale udvikling (apartheid, demokratisering,frihedsrettigheder, ligestilling, privatisering m.m.)På flere områder skiller dansk bistand sig ud og gør en forskel. Det gælder både påmiljøområdet og i god regeringsførelse. Ligeledes i vand- og sanitet er der opnåetgode resultater, mens de seneste års bistand til vejsektoren har været skuffende,p.g.a. manglende planlægning og omfattende korruption. Der spores stor interessefor øget B2B samarbejde, men arbejdsformen er tidkrævende og bevæger sig kunlangsomt frem. Der er generelt stort sammenfald mellem zambiske og danske

prioriteter og mål på privatsektorområdet. DK bidrager ikke med generelbudgetstøtte, men der er igangsat flere gode initiativer i kampen mod korruption, ogden zambiske rigsrevisionen fremstår som en stærk og uafhængig institution.Overordnet er der imidlertid en vis bekymring mht. de samlede anti-korruptionsbestræbelser.

Donoroverblik

De fleste traditionelle vestlige donorer samt USA er i Zambia, ogdonorafhængigheden er stor, da donorernes bidrag udgør over 20% af de samledestatslige indtægter. De nordiske lande har traditionelt været store bidragydere, mennu hvor der igen er høje kobberpriser, er der stigende krav fra donorside om størrezambisk ansvar for økonomien. Indflydelsen fra nye donorer såsom Kina, Indien ogBrasilien er stigende og er med til at svække zambisk interesse for kritisk dialog. Derer ingen eller begrænset gennemsigtighed i de nye donorers bistand, omfang ogbetingelser, men mellem de traditionelle donorer er der en sund arbejdsdeling(JASZ) og opmærksomhed på Paris Deklarationen.Zambia har sin sårbarhed til trods været et stabilt land i en ellers oprørt region,præget af borgerkrige og økonomiske op- og nedture. Som sådan har det været værtfor store flygtningestrømme fra især Angola, Mozambique og Den demokratiskeRepublik Congo. Zambia har været vært for flere regionale modstandsbevægelser ogførende i kampen mod apartheid. Med Sovjetunionens opløsning skete der i Zambiaen drejning mod vest, demokratisering og privatisering af økonomien. Samtidig stodden tidligere zambiske regering op mod Mugabe og stod stærkt i kampen modintern korruption, herunder retsforfølgning af den tidligere præsident FrederickChiluba. Nu afdøde præsident Mwanawasa var meningsdanner i den sydligesamarbejdsorganisation SADC. Under den nuværende regering er dialogen svækket,bl.a. om udviklingen i Zimbabwe og kampen mod korruption, demokratiskefriheder m.m. Næste valg er i 2011(senest september). Korruption og behovet forfastere strukturer for at sikre retsvæsenets uafhængighed er problemer, der skal tagesfat på fra regeringens side. I relation til samarbejdet i internationale organisationer erder generelt godt gensidigt samarbejde. Zambia tilsluttede sig Københavnsaftalenefter COP15.Med mindre end 1% af DK’s eksport til hele Afrika er det klart, at der ikke fornærværende er særlige eksportinteresser. Derimod har Zambia enormtudviklingspotentiale, efterhånden som produktionen bevæger sig op påværdiskalaen. DK har ikke vist interesse for mineindustrien, men der er stigendetegn på interesse, også i denne sektor. På landbrugsområdet er der oplagtemuligheder for øget samarbejde i den private sektor. Ejendomsretten til jordrespekteres generelt, og der er nylige eksempler på større danske investeringer ilandbrug. Der er lovende nye initiativer fra den regionale økonomiske organisationCOMESA, og skulle bestræbelserne for øget regional integration tage fart, vil deropstå nye muligheder for danske virksomheder.

ZAMBIA

Historik

Sektorvalg/

fokusområder

Udviklingsbehov

Relevans

Effekt og resultater

Donoroverblik

Særlige politiske

hensyn

Særlige kommercielle

interesser

Placering på

internationale indeks

for god

regeringsførelse