TANZANIA

Historik

Tanzania har modtaget udviklingsbistand fra Danmark siden 1962 og var det førsteland i Afrika, som Danmark indledte et langvarigt bistandssamarbejde med.Tanzania førte efter uafhængigheden, en socialistisk økonomisk politik baseret på enkollektiv landbrugsmodel, priskontrol, import-substitution og nationalisering afvirksomheder. Denne politik førte til, at Tanzania var tæt på statsbankerot islutningen af halvfjerdserne og begyndelsen af firserne, hvor krisens omfang blevforstærket af faldende kaffepriser og omkostningerne i forbindelse med krigen modIdi Amin’s styre i Uganda. Krisen ledte til, at Tanzania indgik aftaler med IMF ogVerdensbanken i 1986 om økonomiske reformer og strukturtilpasninger.Efterfølgende er Tanzania gradvist blevet omdannet fra en socialistisk økonomi tilen markedsøkonomi og en spirende demokratisk udvikling efter de førsteflerpartivalg blev afholdt i 1995. De seneste ti år har landet oplevetmakroøkonomisk stabilitet med en gennemsnitlig årlig vækstrate på omkring 7 pct.Den danske bistand til Tanzania er gradvist blevet tilpasset denne udvikling. Fratraditionel projektbistand med fokus på de sociale sektorer før og under krisen tilstigende vægt på reformstøtte, infrastruktur og miljø fra midten af firserne fremmod introduktionen af sektorprogrambistand i midten af 1990’erne. I det senesteårti er bistanden i højere grad målrettet støtte til implementering af Tanzanias egenfattigdomsstrategi med udgangspunkt i en fælles landestrategi og med en øgetanvendelse af sektor- og generel budgetstøtte.

Sektorvalg/

fokusområder

Udarbejdelsen af fattigdomsstrategien og den fælles landestrategi med udgangspunkti Paris-deklarationen har medført en fokusering af den danske bistand på følgendeseks områder (herunder tre sektorer), der ligger tæt op af de fem politiske prioriteteri den nye danske udviklingsstrategi:-Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse.-Vækst og beskæftigelse gennem dannelsen af et dynamisk erhvervsliv.-Miljø- og forvaltning af naturressourcerne.-Ligestilling.-Forbedring af den almene sundhedstilstand, herunder kampen modhiv/aids.-Budgetstøtte til implementering af Tanzanias fattigdomsstrategi.En tredjedel af Tanzanias befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Væksten i deseneste 10 år har i høj grad været understøttet af stigninger i de offentligeinvesteringer og har været drevet af telekommunikation, bygge- og anlæg, turismeog mineindustrien, mens væksten i landbruget, som mere end to tredjedele afTanzanias befolkning er afhængig af, kun har ligget 1-1,5 pct. overbefolkningstilvæksten. Der er behov for, at væksten i Tanzania i højere grad drivesaf den private sektor, inkl. landbrug, for at sikre jobs til de ca. 700.000 nye unge, derkommer ud på arbejdsmarkedet hvert år – jobskabelse er det manglende led mellemøkonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse.På trods af fremgang i demokratiske frihedsrettigheder gennem en friere presse,

gradvist mere transparente valg og en øget rolle for parlamentet siden det førsteflerpartivalg i 1995 står udvikling af frihed og demokrati fortsat overfor storeudfordringer i Tanzania. Vigtige kontrolinstanser som rigsrevisionen, anti-korruptions bureauet og registraturen for politiske partier er fortsat helt eller delvistfinansielt afhængige af den udøvende magt. Rammeværket for jordrettigheder ogejendomsretten er på plads og anses af en af iagttagere for at være det bedsterammeværk, der eksisterer blandt landene i det østlige og sydlige Afrika. Jordlovenesikrer, at der kan udstedes skøder på brugsretten til jord med en maksimaltidsperiode for brugsretten på 99 år. Den store udfordring for sikring afejendomsretten i Tanzania er således ikke lovgivningen og rammeværktøjet, menselve implementeringen af jordlovene, der kræver opmålinger af de ca. 10.500landsbyer i Tanzania, udstedelse af jordcertifikat for hver enkelt landsby,udarbejdelse af lokalplan, der fastlægger anvendelsesmulighederne for landsbyensjorde, etablering af et jordregister og et råd til mægling i tvister inden der kanudstedes skøde for den enkelte ejendomme under landsbyen. Den dømmende magtanses overordnet for at være uafhængig, men domstolene hører ifølgeperceptionsundersøgelser til blandt de mest korrupte institutioner i landet.Lovgivningen for politiske partier, valg, medier, og civilsamfundsorganisationer børfortsat styrkes, ligesom der er behov for forbedring af adgangen til kredit for at øgebefolkningens muligheder for at tage hånd om egen udvikling.

Relevans

Det danske engagement kan på den ene side bidrage til at fastholde og underbyggede relativt gode resultater indenfor de sociale sektorer (sundhed), mens det på denanden side kan være med til at sikre bæredygtigheden af den økonomiske vækstgennem styrkelsen af den private sektor og jobskabelse(erhvervssektorprogrammet). Støtten til demokrati, menneskerettigheder og godregeringsførelse og den generelle budgetstøtte kan endvidere være med til at fremmereformdagsordenen og bevæge Tanzania imod et samfund frit for fattigdom, dersamtidig styrker individets ret til tænke og ytre sig frit.Tanzania har endvidere i de seneste år været en vigtig alliancepartner til fremme afdanske udviklingspolitiske målsætninger, og det langvarige bilaterale samarbejdeblev markeret gennem regentparrets officielle statsbesøg til Tanzania i 2008.Tanzania var en vigtig alliancepartner for Danmark under begge landes medlemskabaf FN’s Sikkerhedsråd i 2005-2006. Præsident Kikwete, som netop er blevetgenvalgt, deltog endvidere som en af frontfigurerne i Afrika-kommissionen ogudtrykte sidste år under FN’s generalforsamling stor støtte til det danske initiativ,ligesom Tanzania er udset til at deltage i 3-4 af de 5 initiativer fra Afrika-kommissionen. Herudover bakker Tanzania også op om det danske MDG3-initiativ,hvor bl.a. Præsident Kikwete var en af fakkelbærerne, og hvor der arbejdes aktivt påbåde politisk og embedsmandsniveau for at fremme flere stillinger og embeder tilkvinder.

Effekt og resultater

Tanzania er blandt de 2-3 lande i Afrika, der i det seneste årti har scoret højest iVerdensbankens og den Afrikanske Udviklingsbank performance baserederessourceallokeringssystem, der ser på økonomisk stabilitet, strukturelle politikkerfor handel, finansiel virksomhed og erhvervslivet, socialpolitik og god

regeringsførelse. Det vurderes, at Tanzania vil nå ca. halvdelen af 2015-målenesærligt indenfor uddannelse og sundhed. Den danske rigsrevision har netopgennemført en forvaltningsrevision af den danske bistand til Tanzania, der bl.a.konkluderer, at bistanden til Tanzania generelt viser tilfredsstillende resultater iforhold til at opfylde de opstillede mål.Donorerne er generelt frustrerede over at den meget brede og omfattendereformdagsorden ikke bevæger sig hurtigt nok fremad, særligt vedrørende denoffentlige finansforvaltning, den private sektors rammevilkår og begrænsetfattigdomsreduktion. Forventningerne er store til, at præsident Kikwete i sin andenvalgperiode vil intensivere reformprocessen med fokus på vigtige områder såsomdet svage retssystem, kampen mod korruption, bedre rammevilkår for den privatesektor samt udvikling af landets infrastruktur med et særligt fokus pålandbrugssektoren. Fremdrift i reformerne er nødvendig for at skabe den bredbaserede økonomiske vækst, der er nødvendig for at bekæmpe Tanzanias fattigdom.

Donoroverblik

Den samlede årlige bistand til Tanzania er ca. 12 mia. kr. og udgør ca. 35 pct. af detnationale budget. Danmark er den 10. største donor til Tanzania efterVerdensbanken, EU-kommissionen, AfDB, den Globale Fond mod HIV/AIDS,Malaria og TB, Storbritannien, USA, Holland, Norge og Sverige. Danmark er blandtde største donorer indenfor fokusområderne sundhed, den private sektor, miljø oggod regeringsførelse og ledte på vegne af donorsamfundet gruppen af lande, deryder generel budgetstøtte til Tanzania i 2008-09 og leder for indeværende policy-dialogen på vegne af donorsamfundet på miljøområdet. Danmark forventesherudover at overtage formandskabet for sundhedsgruppen i 2012. De ti størstedonorer yder 70-80 pct. af den samlede udviklingsbistand til Tanzania. Rammernefor donorsamarbejdet mellem regeringen og de 40 donorer er fastlagt i en fælleslandstrategi for Tanzania. Rammeværktøjerne for harmonisering og alignment erveludviklede, men ejerskabet til den fælles landestrategi er relativt lavt blandtdonorerne og i regeringen og fremskridt i implementeringen går langsomt.Arbejdsdelingen mellem donorerne og samarbejdet med regeringen er beskrevet i enmatrix, der fastlægger hvem der leder dialogen på donor- og regeringsside i de 27sektor- og tematiske grupper. Billedet er dog fortsat, at der er mange partnere inogle sektorer, mens der er relativt få i andre.Tanzania har stærke bånd til de fleste lande i det østlige og sydlige Afrika (især iforhold til magthaverne i Mozambique og Sydafrika) og er et af de mest stabilelande i Østafrika. Tanzania har flere gange bidraget til afhjælpning afflygtningeproblemer i nærområdet, til internationale fredsbevarende missioner ogspillede i 2008-2009 en betydelig rolle som formand for AU, specielt i forhold tilkrisen i Kenya og på Comorerne. Tanzania spiller også en betydelig rolle i regionengennem tidligere præsident Mkapas rolle som AUs særlige repræsentant i forhold tilDe Store Søers region, og multilateralt, hvor posten som FNs vice-generalsekretærbestrides af den tidligere udenrigsminister i Tanzania og medlem af Afrika-kommissionen, Dr. Asha-Rose Migiro. Tanzania er endvidere alliancepartner forDanmark i kampen mod ekstremisme i Somalia og pirateri samt for udviklingen afet endnu stærkere regionalt samarbejde i Østafrika gennem EAC. Landene i

TANZANIA

Historik

Sektorvalg/

fokusområder

Udviklingsbehov

Relevans

Effekt og resultater

Donoroverblik

Særlige politiske

hensyn

Særlige kommercielle

interesser

Placering på

internationale indeks

for god

regeringsførelse