SUDAN

Historik

Siden indgåelsen af fredsaftalen mellem syd og nord i 2005 har Danmark støttetfredsprocessen i Sudan. Støtten er både ydet til gennemførelse af specifikkeelementer i fredsaftalen og ved at støtte udvikling især i den sydlige del af landet,som efter mere end 20 års borgerkrig er et af de ubetinget fattigste områder i Afrika.Der har således primært været tale om en post-konfliktindsats.Konkret har Danmark støttet specifikke elementer i fredsaftalen (ComprehensivePeace Agreement, CPA), såsom demokratiseringsprocesssen og den folketælling, dervar en forudsætning for gennemførelse af det valg, der var en del af fredsaftalen, oggennemførelse af valg og folkeafstemning. Ligeledes er der ydet støtte tiludviklingen af den juridiske sektor. Endelig støttes processer med henblik på athåndtere den forventede deling af landet ved den forestående folkeafstemningprimo 2011. På udviklingssiden er der samarbejde med UNICEF om styrkelse afuddannelsessektoren, ligesom der via de store fælles fonde til udvikling ogkapacitetsopbygning ydes støtte til den bredere udvikling i især det sydlige Sudan.Der ydes også betydelig støtte via nærområdemidlerne, og der er udarbejdet enfælles ramme for brugen af nærområde og udviklingsmidlerne. Den danske støtte ersåledes både strategisk i forhold til Sudans politiske fremtid og humanitær ogudviklingsorienteret.Udviklingsbehovene i Sudan er store i lyset af den post-konflikt situation, somlandet befinder sig i. På FNs Human Development Index ligger Sudan side om sidemed andre danske partnerlande som Kenya, Tanzania og Ghana. Landets størsteindtægtskilde er olien, hvorfra indtægterne både svinger medverdensmarkedspriserne og er skævt fordelt. Den sydlige del af landet har pt. detstørste udviklingsbehov. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at aftaler om fordelingaf energiindtægter ved en eventuel deling af landet i forbindelse medfolkeafstemningen i 2011 på sigt vil bevirke en forskydning af fattigdommen fra sydmod nord, da de største oliereserver må antages at ligge i syd. Indtægter franaturressourcer vil ikke – i nord eller syd – nødvendigvis mindske landetsbetragtelige udfordringer i forhold til demokrati, menneskerettigheder og godregeringsførelse.Situationen i Sudan er fortsat ganske skrøbelig, og der er et udpræget behov for, atdet internationale samfund understøtter og aktivt involverer sig i en fredelig politiskproces i Sudan uanset udfaldet af folkeafstemningen. Sudan er Afrikas geografiskstørste land og har en kraftigt stigende befolkning på pt. godt 40 mio. Beliggende igrænselandet mellem muslimsk og kristent Afrika og med grænser til i alt 9 lande,hvoraf flertallet selv er skrøbelige, er det i regionens og det internationale samfunds– herunder Danmarks – klare interesse at medvirke til at sikre et stabilt Sudan.At Sudan ikke er faldet tilbage til borgerkrig, er i sig selv et resultat af den indsats,som er gennemført af Sudans parter med støtte fra det internationale samfund. Derer fortsat vigtige udeståender i fredsaftalen, og et enigt internationalt samfundsamlet om en fælles dagsorden er en forudsætning for yderligere resultater. Der erofte opfordringer til, at Danmark spiller en større rolle i Sudan, da Danmark anses

for at være en objektiv og neutral aktør i forhold til Sudan. Opfordringerne kommerbåde fra aktører i fredsprocesser og parter i konflikterne. Det var målet ifredsaftalen, at investeringen i udvikling ville bidrage til at fremme, at et samletSudan fortsat var attraktivt for syd, når folkeafstemningen i 2011 skullegennemføres. Det er ikke lykkedes, og der er både politiske og tekniske faktorer,som spiller ind. Det må antages, at det internationale samfund efterfolkeafstemningen står med en ny svag stat i Sydsudan, med meget, storeudviklingsbehov, og meget begrænset kapacitet. I nord vil det ligeledes være vigtigtmed engagement for at reducere risikoen for, at et Nordsudan søger mod mereradikale islamiske kræfter i regionen.

Donoroverblik

Som i andre af verdens strategiske post-konfliktsituationer er der mange donorer iSudan med forskellige dagsordener og modaliteter. Blandt de største bilateraledonorer er USA, EU og blandt de øvrige europæiske lande bl.a. Norge.Donorsamarbejdet fungerer ikke optimalt, da der bl.a. er manglende villighed blandtdonorerne til at opgive synlighed. På sektorniveau er der en del koordination, menpå det vigtige strategiske niveau er der ikke den fornødne koordination. Med detbedre samspil internt i FN og mellem FN, AU og IGAD på den politiske side er derimidlertid udsigt til bedre fodslag i det internationale samfunds tilgang. Der er isærgod grund til at investere mere i at få de fælles donortrustfonde til at fungere mereoptimalt.Sudans strategiske geografiske og politiske placering gør, at der vil være en betydeligeffekt regionalt og internationalt, hvis Sudan falder tilbage i voldelig konflikt.Landene i regionen følger udviklingen i Sudan tæt og har en klar interesse i, at detinternationale samfund samlet set bakker op om en konstruktiv udvikling i Sudan.Det forhold, at Sudans præsident Bashir er anklaget ved den internationalestraffedomstol for krigsforbrydelser (ICC) gør det om muligt endnu vigtigere atsikre internationalt fodslag om fortsat støtte til fredsprocessen, samtidig med at dervedholdende stilles krav om retfærdighed og retsopgør i Sudan som en forudsætningfor stabilitet og udvikling.I Sudan ejes jorden af staten. Der er ifølge forfatningen mulighed for at erhvervejord fra staten, men der er oftest tale om langtidslejemål eller brugsaftaler, der kanfornys. Store jordarealer er i tidens løb blevet tildelt personer og virksomhederm.h.p. landbrugsstordrift, hvilket har medført konflikter med lokalbefolkningen.Lokale tvister om adgang og ejerskab til jord afgøres typisk af lokale, traditionelleledere og ikke af staten. Den dømmende magt i Sudan er ifølge forfatningenuafhængig. I realiteten er retssystemet i et post-konflikt land som Sudan relativtsvagt og komplekst; ikke mindst er der i det sydlige Sudan meget store udfordringerpå retsområdet (manglende lovgivning, få ansatte med svag kapacitet og ringeinfrastruktur i form af retsbygninger, kommunikationsmidler, etc.) Hertil kommereksistensen af traditionelle, parallelle retssystemer, der benyttes i vidt omfang, ogsom ofte ikke på navnlig menneskerettighedsområdet lever op tilforfatningsmæssige eller internationale standarder. Der er i stigende grad danskekommercielle interesser i Sudan. Dette gælder især for medicinalbranchen men ogsåbl.a. entreprenørbranchen. Det er indtrykket, at boykotten af danske varer som

SUDAN

Historik

Sektorvalg/

fokusområder

Udviklingsbehov

Relevans

Effekt og resultater

Donoroverblik

Særlige politiske

hensyn

Særlige kommercielle

interesser

Placering på

internationale indeks

for god

regeringsførelse