URU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 52: Høring om partnerlande

PAKISTANHistorikPakistan er et nyt partnerskabsland fra 2010. Det er besluttet at etablere et treårigt program 2010-2012 på 130 mio. kr. dels for støtte til et demokratisk Pakistan dels til genopbygning igrænseområderne til Afghanistan: i Khyber Pakhtunkhwa provinsen (KPK tidl. NWFP) og istammeområderne (FATA). Danmark har herudover tidligere bl.a. ydet humanitær bistand tilPakistan i forbindelse med jordskælvene i 2005 og i 2008, ligesom der er ydet humanitær bistandtil de internt fordrevne efter de militære operationer i 2009 og efter oversvømmelserne i 2010.Det danske bistandsprogram har tre fokusomåder:1.Uddannelse:Målet er at få børn i kriseområderne (særligt piger), ind i offentligt drevne skoler.Midlerne til formålet kanaliseres gennem FN’s Børnefond, UNICEF, der skal genopbygge skoleri KPK og FATA2.Basale serviceydelser og infrastruktur:Målet er at understøtte regeringens og provinsregeringensleverancer af basale serviceydelser og infrastruktur, forbedre levevilkårene samt at styrkeinstitutionerne i kriseområderne. Midlerne til formålet kanaliseres gennem den Verdensbank-administrerede trustfond for udvikling i KPK, FATA og Balochistan3.Støtte til indsatser inden for demokrati, frie medier og menneskerettigheder.Midlerne kanaliseresovervejende gennem pakistanske og internationale NGO’er, der samtidigt kan skabe en platformfor styrket dansk interaktion med og indsigt i det pakistanske samfund.Udvik-lings-behovPakistan er af FN klassificeret som tilhørende gruppen af mindst udviklede lande. Pakistan er enskrøbelig stat, hvis stabilitet har afgørende regional betydning ikke mindst i forhold tilAfghanistan og Indien. Pakistan befinder sig i en meget vanskelig situation, hvor Taliban primærti grænseområderne har opbygget kapacitet til at udføre omfattende terror og skabe ustabilitet iregionen. Der er tale om en potent blanding af væbnet konflikt i grænseområderne, terrorisme ogradikalisering, korruption og narkorelateret kriminalitet, fattigdom, høj befolkningstilvækst, svagøkonomisk vækst og svage offentlige finanser, svage demokratiske institutioner og endeligtmangel på basale serviceydelser: elektricitet og vand, primær uddannelse og sundhed.Problemerne er blevet forstærkede af oversvømmelserne i 2010, som ramte mange af de iforvejen særligt fattige områder bl.a. KPK og Balochistan, der i forvejen er plaget af konfliktermed militante ekstremister.Fattigdom er både et stort og et stigende problem. Tre fjerdedele af befolkningen skønnes at levefor under 2 USD om dagen. Omkring 50 procent er analfabeter. Der er behov for en årligøkonomisk vækst på omkring 8% for at følge med befolkningsudviklingen og skabe omkring 1mio. nye arbejdspladser årligt. Det er imidlertid langt fra tilfældet. I KPK, FATA og Balochistaner fattigdomsproblemerne meget markante, og forholdene kan sammenlignes med Afghanistan.Grænseområderne har været kraftigt berørt af de militære operationer, og senest er de blevethårdt ramt af oversvømmelser. Spredningen af ekstremisme og radikalisering har en klarsammenhæng til den udbredte fattigdom og til manglen på adgang til offentlige skoler.Hæren – med atomvåben - er garant for stabilitet i Pakistan men sætter samtidigt dagsordenen pådet udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske område med den traditionelle fokus på Indien, etstort militærbudget og en selektiv indsats mod militant ekstremisme. I kampen mod Taliban igrænseområderne er de militære midler helt nødvendige, men de er ikke tilstrækkelige. Det er

også nødvendigt med selvbærende socioøkonomisk udvikling. Det kan på længere sigt kun skegennem styrkelse af de demokratiske og civile institutioner – herunder af valgsystemet - som kanfremme god regeringsførelse, bekæmpe korruption og øge de basale serviceleverancer.Pakistan har betydelige problemer indenfor menneskerettigheder og ligestilling, hvor en del afproblemerne er knyttet til islamisk lovgivning, medens andre er af kulturel og social karakter ogmed sammenhæng til det høje voldsniveau i samfundet. Der er behov for at styrke mediernes ogNGO’ers rolle med at synliggøre disse problemer.RelevansEt stabilt Pakistan og stabilisering i grænseområderne er af stor betydning for stabiliteten iAfghanistan, bekæmpelse af international terrorisme, inddæmning af islamisk radikalisering, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, opdæmning af narkotikaeksport og for opbremsning afuønsket migration til EU. Danmark og Europa har således meget direkte egeninteresser i atfremme en stabil, fredelig og demokratisk udvikling i Pakistan. Pakistan har økonomiskepotentialer, der – i mindre målestok - kan sidestilles med Indiens, men har samtidigt negativefællestræk med Afghanistan, der medfører betydelige regionale risici. Danmark kan gennem enskarpt prioriteret bistandsindsats – og den indsigt og de kontakter der følger deraf - bidrage medøget vægt til den konstruktive og kritiske dialog mellem det internationale samfund og Pakistan iet forsøg på at imødegå landets mange og store udfordringer.Danmark er en lille donor i Pakistan. Danmark deltager i gruppen Friends of DemocraticPakistan (FODP), som er et strategisk forum på højt niveau - ledet af Pakistan - der sigter på atstyrke det demokratiske Pakistan i kampen mod ekstremisme og terror. Ligeledes har Danmark inovember 2010 for første gang deltaget i Pakistan Development Forum (PDF), der også er etdonorforum for dialog med Pakistan. Gennem bl.a. deltagelse i FODP, i PDF og gennem EUsamarbejdet har Danmark mulighed for at anvende erfaringerne og troværdigheden frabistandssamarbejdet til at fremme danske udviklingspolitiske målsætninger med det overordnedeformål at øge stabiliteten i Pakistan. Bistandssamarbejdet baner også vejen for øget bilateralkontakt.Pakistan er et risikabelt bistandsland. Det forstærkes af, at Danmark står uden særlige erfaringermed bistand der. En del af risikoen imødegås ved, at der arbejdes gennem store og erfarneorganisationer, UNICEF og Verdensbanken. En regional destabilisering f.eks. i form af enafgrænset konflikt med Indien eller en politisk udvikling i Pakistan, hvor Taliban igen tillades øgetlokal autonomi vil kunne få alvorlige konsekvenser for de områder, hvor den danske bistand erfokuseret. Hertil kommer den nuværende sikkerhedssituation i FATA og i dele af KPK, derindebærer, at internationale medarbejdere ikke må tage dertil. For såvel Verdensbanken somUNICEF er projekttilsyn derfor problematisk, da det bliver gennemført af en 3. part.Projektforsinkelser på grund af militære operationer, den generelle sikkerhedssituation ogrevideret planlægning efter oversvømmelserne må forudses. Endeligt er der en overordnet risikofor, at den pakistanske stat enten ikke kan eller ikke vil gennemføre de økonomiske oginstitutionelle reformer, der skal medvirke til at gøre den internationale indsats bæredygtig.Donor-overblikDonorsiden i Pakistan domineres af især USA, der med Kerry-Lugar Berman Bill årligt yder 1,5mia. USD i civil bistand. Hertil kommer en tilsvarende bistand til militæret. ADB, IMF ogVerdenbanken har meget betydelige ”bløde” låneengagementer i samme størrelsesorden som detcivile amerikanske engagement. UK, EU, Japan, Canada, Tyskland, Norge og Saudi Arabien erogså væsentlige donorer. Støtte fra internationale donorer er budgetterede til omkring 20 procent

af centralregeringens indtægter. Pakistan er afhængig af international bistand og har en svagøkonomi med underskud på betalingsbalancen, utilstrækkelig vækst og offentligebudgetunderskud (bl.a. som følge af en alt for svag skatteinddriving), men valutareserverne er dogp.t. tilstrækkelige.Donorsamarbejdet i Pakistan er meget svagt. Hovedforklaringen er, at den pakistanke regeringikke har påtaget sig den koordinerende rolle. Det skaber manglende gennemsigtighed og gør detvanskeligere at komme igennem med udviklingspolitiske krav til regeringen. En anden forklaringer, at de sikkerhedspolitiske interesser ofte vejer tungt i forhold til de udviklingspolitiskemålsætninger for flere af de store donorer.SærligepolitiskehensynPakistan er en atommagt og har fire gange, og senest i en begrænset konflikt i 1999, været i krigmed Indien. Pakistan har, som en del af strategien overfor Indien, fastholdt et koncept omstrategisk dybde og begrænsning af indisk indflydelse i Afghanistan, ligesom man har fremmetmilitante islamiske organisationer. Af økonomiske og strategiske årsager har man samtidigtfastholdt en del af grænseområderne udenfor almindelig lovgivning og med begrænset statsligkontrol. Andre kræfter har bidraget økonomisk og ideologisk til radikaliseringen i Pakistan bl.a.gennem støtte til koranskoler. Det vil være væsentligt for stabiliteten i regionen, at Pakistan ikkeradikaliseres men i stedet udvikler sig økonomisk og demokratisk, at forholdet til Indien gradvistforbedres, og at grænseområderne til Afghanistan normaliseres socioøkonomisk og institutionelt.De danske kommercielle interesser i Pakistan er begrænsede. I 2008 var eksporten på 446 mio. kr.og importen 529 mio. kr. F.L. Smidth er den største danske investor med et større engagement icementindustrien. Mærsk er centralt involveret i transit-transporterne til Afghanistan. Der kanvære potentielle danske kommercielle interesser indenfor vindenergiDoing BusinessIndex:183 lande83Ibrahim Indexof AfricanGovernance: 53lande-Int. PropertyRights Index:125 lande104GlobalCompetitivenessIndex:139 lande123HumanDevelopmentIndex:169lande125CorruptionPerceptionIndex:178lande143Freedom in theWorld Index:Frit, delvisteller ikke fritlandDelvist frit