URU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 52: Høring om partnerlande

INDONESIENHistorikDanmark har siden begyndelsen af 1990’erne haft et udviklingssamarbejde medIndonesien med fokus på miljø, naturressourceforvaltning og katastrofestøtte. Densamlede bistand på dette område beløber sig til ca. 350 mio. kr. i perioden 2001-2012. I 1998 faldt Suharto-regimet, og Indonesien indledte en omfattendedemokratiseringsproces. Året efter begyndte Danmark sin støtte tilmenneskerettigheder, demokrati og god regerings-førelse. Den samlede bistand påMRD-området fra 1999-2013 udgør ca. 150 mio. kr.Danmarks udviklingssamarbejde med Indonesien har fokus på to hoved-områder:miljø og naturressourceforvaltning samt menneskerettigheder, demokrati og godregeringsførelse (MRD). Den nuværende fase af miljø-programmet (ESP2) har enmeget stærk klimaprofil centreret om energi-effektivitet, energibesparelser, alternativenergi til småhusholdninger og bæredygtig miljøforvaltning. Programmet er stærktforankret i fire centrale ministerier med stor indflydelse på energi- ogmiljøforvaltning i Indonesien. MRD-programmets indsatsområder er indenformenneskerettigheder og retssamfundsværdier, terrorbekæmpelse samt anti-korruption. Bl.a. gives der støtte til religiøse og lokale ledere mhp. fremme afretssamfundsværdier og menneskerettigheder i udvalgte geografiske områder.Desuden støttes Transparency International Indonesias arbejde med ”integritypacts” i f.m. offentlige udbud mhp. at sikre transparente kontrakter samt en åben ogfair udbudspolitik. Herudover støttes polititræningscenteret JCLEC, der har fokuspå træning af det indonesiske politi i bekæmpelse af terrorisme og internationalkriminalitet. Hertil kommer et B2B-miljøprogram med en årlig ramme på 10 mio.kr. Ydermere er Indonesien fokusland i f.m. CDM, hvor nu Klimaministeriet har etbudget på 12 mio. kr. (2007-2010). Blandede kreditter gives også til Indonesien.Endelig har Danmark ydet betydelige beløb til humanitær hjælp i f.m.naturkatastrofer, særligt i f.m. tsunamien i 2004. I alt har udviklingsprogrammerne etårligt budget på ca. 60 mio. kr.Indonesiens økonomi vokser med 5-6 % om året, og urbanisering ogindustrialisering vil påvirke miljøforholdene voldsomt fremover. CO2- udledningenfra disse processer vil stige tilsvarende, hvis der ikke ændres energistrategier.Indonesien er verdens tredjestørste CO2-udleder pga. afskovning og industrielaktivitet. Myndighederne viser stigende vilje til at adressere de klima- ogmiljømæssige bivirkninger af den økonomiske vækst. Indonesien har gennemgåeten imponerende demokratisk udvikling siden 1998. Der er sket betydeligefremskridt i retning af bedre demokrati, gennemsigtighed og retssikkerhed, men derer dog fortsat store udfordringer i f.m. anti-korruption og ikke mindst indenforterrorbekæmpelse. På langt sigt er det vigtigt at dæmme op for forsøg påradikalisering.Dansk støtte på miljø/energi- og klimaområdet medvirker til at reducere detbetydelige pres på såvel Indonesiens naturressourcer som den globale opvarmning.Indonesien har stort behov for internationale løsninger og inspiration indenforf.eks. energieffektivitet, vandforsyning, spildevands-behandling og strategisk og

generel miljøplanlægning for at kunne følge med en voksende befolknings stigendeforbrug. Fattigdommen er faldende, men stadig ganske betydelig. De fattigste vilblive ramt hårdest, hvis klima- og miljøproblemerne ikke afhjælpes. Pga.Indonesiens økonomis størrelse og dansk støttes nuværende centrale indflydelse hardanskinfluerede kurs-ændringer på miljøområdet meget stor relativ virkning – bådefor det globale klima, som ”for pengene”. Den danske støtte på MRD-områdetbidrager til at konsolidere det indonesiske demokrati og den omfattende politiskereformproces. Ydermere understøtter programmet en vis holdnings-bearbejdning ibefolkningen mhp. at dæmme op for politisk islam og at undgå en øget tolerance forradikale og ekstremistiske kræfters virksomhed.Effekt og resultaterPga. Danmarks høje profil på miljø- og klimaområdet er Danmark en respekteretpartner for såvel Indonesien som for andre donorer. Et fortsat dansk engagementpå dette område vil have stor vægt i arbejdet med at ændre miljø- ogklimaprioriteterne i et stort land, som også er en af verdens største CO2-udledere.Også på MRD-området er Danmark anerkendt for at besidde kompetencer og storerfaring. Den danske støtte på dette område er meget værdsat af såvel Indonesiensom andre donorer. Bl.a. den indirekte støtte til holdningsbearbejdning oginddæmning af politisk islam samt støtten til JCLEC høster stor anerkendelse.Vigtigheden af en indsats på dette område kan næppe overvurderes.Med udgangspunkt i Paris Deklarationen har den indonesiske regering udarbejdetdet såkaldte Jakarta Commitment, som bl.a. indebærer en sam-ordning afdonorbistanden med Indonesiens regeringssystem og donorerne imellem. Det blevunderskrevet i begyndelsen af 2009 af over 20 donorer, herunder Danmark, og ermed til at danne basis for samarbejdet mellem donorerne i Indonesien. Halvdelen afde eksisterende danske miljømidler formidles via en multidonor trustfond underVerdensbanken. Et element i MRD-programmet er oprettelsen af en multidonortrustfond i samarbejde med hollænderne. I 2008 udgjorde den samlede officielleudviklingsbistand (net ODA) til Indonesien 0,3 % af landets BNI og 1,7 % af detnationale budget. I perioden 2006-2008 var Danmark et af de EU-lande, der gavallermest til miljøsektoren.Indonesien er det land i verden med den største muslimske befolkning, verdenstredjestørste demokrati, verdens fjerde folkerigeste land, det største land i ASEANsamt medlem af G20. Indonesien er et bevis på forenelig-heden af demokrati ogislam og kan tjene som rollemodel for andre muslimske lande. Omkring 90 % aflandets 230 mio. indbyggere er muslimer, hvoraf langt de fleste bekender sig til enmoderat form for islam. Det er af stor betydning, at landet konsoliderer sitdemokrati samt ikke slår ind på en mere konfrontationssøgende linje medudgangspunkt i en mere yderlig-gående form for islam. Indonesien har i stigendegrad gjort sig til talsmand for demokrati og respekt for menneskerettigheder iSydøstasien, herunder i relation til Burma. Danmark og Indonesien har fællesinteresser på en række områder, herunder fremme af demokrati ogmenneskerettigheder, terrorbekæmpelse, klimaspørgsmål, nedrustning m.v.Indonesien har behov for enhver relevant ekspertise indenfor energi- ogmiljøområdet, hvor Danmark i dag står meget stærkt. Indonesiens primære

infrastruktur er helt utilstrækkelig for de eksisterende behov og endnu mere for dekommende. Det drejer sig om f.eks. energiforsyning, vejnet, broer, havne, lufthavne,vandforsyning m.m., hvorfor der er store muligheder for en lang række danskeerhvervsekspertiser indenfor klima-, energi- og miljøsektoren (energibesparelser,energiproduktion, miljørådgivning, vand-forsyning, vandrensning ogaffaldshåndtering), olie- og gassektoren, minesektoren, ingeniørvirksomheder m.m.Salg af forbrugsvarer er ligeledes relevant. Indonesien budgetterer med ca. 125 mia.kroner pr. år til udbygning af og investeringer i infrastrukturen. Synergieffektenmellem det danske miljøprogram og dansk kommerciel ekspertise kan og skaludnyttes til positiv effekt for både danske og indonesiske interesser.