Udenrigsudvalget 2010-11 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 52
Offentligt
GHANA
Historik
Det er mere end 350 år siden, at det første danske skib ankrede op ud for Accra påGuinea-kysten, som det dengang blev kaldt. I 1661 stod Christiansborg, det danskehovedfort, færdigt. Formålet var handel med bl.a. guld og elfenben og – senere – slaver. I1850 blev de danske besiddelser solgt til England. I 1958, året efter Ghanasuafhængighed, blev det officielle udviklingssamarbejde indledt. I 1961 blev en danskambassade åbnet i Accra men lukket igen i 1983 pga. den politiske udvikling. Ghana blevi 1989 udpeget som programsamarbejdsland og i 1991 blev ambassaden genåbnet. Fratraditionel projektbistand har samarbejdet udviklet sig betydeligt hen imod størrevolumen, stærk fokusering i indsatsen, vægt på koordinering med andre partnere og enhøj grad af tilpasning til ghanesiske politikker og systemer.Landeprogrammet omfatter 3 sektorprogrammer, et tematisk program vedr. godregeringsførelse og generel budgetstøtte. Den primære modalitet er budgetstøtte.Decentralisering: Budgetstøtte til udvalgte distrikters udviklingsplaner, kommunalkapacitetsopbygning, vand- og sanitetsforsyning og rehabilitering af biveje.Sundhed: Sektorbudgetstøtte til Sundhedsministeriets 5-års plan, støtte til private non-profit sundhedsudbydere og til bekæmpelse af AIDS.Privatsektorudvikling: Budgetstøtte til gennemførelse af regeringens privatsektorstrategi,etablering af efterspørgselsdrevet uddannelsesfond, udvikling af værdikæder ilandbrugssektoren inkl. rådgivning og kreditfaciliteter.God regeringsførelse: Kapacitetsopbygning i retsvæsnet og i Menneskerettigheds- ogOmbudsmandsinstitutionen, styrkelse af civilsamfundet.Generel budgetstøtte til gennemførelse af den ghanesiske udviklingsstrategi forprivatsektordrevet vækst og beskæftigelse.Udviklingsbehov
Selv om Ghana p.t. fremstår som vel nok det mest positive eksempel på de senere årsudvikling i Afrika, er landet fortsat fattigt, med et betydeligt udviklingsunderskud. Detgælder næsten alle områder af samfundsudviklingen. Ghana vil sandsynligvis nå MDG1-målet om fattigdomsbekæmpelse i 2015. Indikatorerne for social udvikling er positive,men der er langt til, at undervisning og sundhed når blot en rimelig kvalitet målt meddagens internationale målestok. Selv om frihedsbegrebet klinger mere positivt i Ghanaend i andre dele af Afrika, skal demokratiet konsolideres, uligheden reduceres og den of-fentlige sektor effektiviseres gennem reformer og kapacitetsopbygning.Erhvervsudvikling kræver mega-investeringer i infrastruktur, og markedsføring af Ghanasom investeringsland vil kræve styrket fokus på god regeringsførelse, korruptionsbekæm-pelse og kvalitetsuddannelse på alle niveauer. En ærlig partnerdialog vil være heltafgørende for at sikre den type bæredygtig udvikling.Danmark har et særdeles positivt omdømme i Ghana, ikke mindst som følge af enudviklingsindsats, der gennem 20 år har været trend-sættende for udviklingssamarbejde.Den danske indsats ligger i front i forhold til den internationale udviklingsdagsorden medvægtning af harmonisering, afsæt i Ghanas udviklingsprioriteringer og kanaliseringgennem eksisterende systemer. Det kræver en engageret dialog om de udviklingsmæssigeprioriteringer og dokumentation af resultater. Landeprogrammet afspejler klart Ghanasprioriteringer, der vægter økonomisk vækst som en nødvendig forudsætning for job-skabelse og dermed bekæmpelse af fattigdom. Privatsektorprogrammet er her centraltmed dets fokus på beskæftigelse i landbrugssektoren. Erhvervssektorstøtten dragerdanske virksomheder ind i Ghanas udviklingsproces, og bidrager dermed tilkonsolidering af det dansk-ghanesiske partnerskab på et fremtidigt grundlag, der ikke erbaseret på udviklingsstøtte.Effekt og
resultater
I 1991/92 levede 52,7 % af Ghanas befolkning i fattigdom. I 2005/06 var andelenreduceret til 28,5 %. Resultaterne af udviklingssamarbejdet mellem Danmark og Ghana iomtrent samme periode blev i 2008 evalueret: ”Samleter det evalueringens vurdering, at detdanske bidrag til Ghanas sociale og økonomiske udvikling i perioden 1990 til 2006 har væretbetragteligt. Indsatsen påskønnes også af Ghanas regering, andre donorer og civilsamfundet”.Denghanesiske regering og civilsamfundet har været inddraget i processen omkring Danidasnye udviklingsstrategi, og der er generelt konsensus omkring flere udviklingspolitiskehovedprioriteter bl.a. vigtigheden af privatsektordrevet økonomisk vækst og øgning ibeskæftigelsen, hvor Danmark er en stærk partner i kraft af Privatsektorprogrammet,B2B-programmet, IFU’s Ghana kontor og Blandede Kreditter. Også indenfordemokratisk deltagelse, god regeringsførelse og respekt for menneskerettigheder erDanmark en stærk partner med en høj profil som følge af vedholdende støtte tildecentraliseringsprocessen såvel som til styrkelse af Menneskerettigheds- ogOmbudsmandsinstitutionen, retsvæsnet, og andre uafhængige statslige institutioner og tilcivilsamfundet. Der er således gunstige betingelser for fortsatte resultater iudviklingssamarbejdet. De største risici (og potentialer) er pt. forbundet med Ghanaskommende status som (mindre) olieproducent: Risici for ”hollandsk syge”(markedsbaseret opskrivning af den lokale valutas værdi forårsaget af storevalutaindtægter fra råvaresalg, med tab af international konkurrenceevne forforarbejdningsindustri – og dermed tab af arbejdspladser – til følge), for negligering aflandbrugets behov, for udemokratisk udvikling efterhånden som indkomst franaturressourceforvaltning fortrænger personskatter som vigtig finansieringskilde mm. Denævnte risici drøftes blandt udviklingspartnere, regering og i civilsamfundet.Udviklingssamarbejdet med Ghana har været stigende de sidste 10 år og forventes atfinansiere 36-37 % af det nationale budget i 2010 og 2011, hvorefter regeringen forventeret fald i både gave- og lånebistand. Olieindtægter indgår ikke i ovennævnte tal, men vilfra 2011 øge budgettet og dermed reducere udviklingsbistandens relative betydning.Danmark var blandt de 5 største ydere af gavebistand i perioden 2003-07 (seneste tal).Øvrige var USA, Storbritannien, Holland og EU Kommissionen. De vigtigsteuviklingspartnere (ovennævnte samt bl.a. Verdensbanken, den AfrikanskeUdviklingsbank, Canada, Frankrig, Tyskland, Japan og Schweiz) står bag en fælleslandestrategi 2007-2010 om støtte til gennemførelsen af regeringens fattigdomsstrategi ogtil principperne for øget bistandseffektivitet. Resultatet har været øget fokusering, enreduktion i projektbistanden og en stigning i programbistanden, bedre harmonisering ogstørre forudsigelighed i udbetalingerne. I september 2010 fremlagde regeringen en nyfattigdomsstrategi for 2010-2013 samt en Aid Policy, som omfatter en arbejdsdelingspro-ces. Ambassaden er aktiv mht. at øge bistandseffektiviteten og indgår i flere lokalearbejdsgrupper om arbejdsdeling.Ghana fremstår i dag som det største håb for accelereret politisk, økonomisk og social
udvikling i Afrika. På rettighedsområdet er Ghana i front, og landet har sidenuafhængigheden for 53 år siden bidraget aktivt og positivt til FN’s fredsbevarendeindsatser. Den generelle fattigdom og den åbenbare udviklingsmanko gør imidlertid, atlandet på det mellemlange sigt har behov for konsolidering af de opnåede fremskridt.Den danske velfærdsstat har været model for skiftende regeringers udviklingsambitioner.Den tidlige danske tilstedeværelse på kysten binder de to lande sammen i et fællesskab,som forunderligt nok ikke belastes af slavehandlen. Det fælles værdigrundlag i dagdanner rammen om et spirende bredere politisk samarbejde mellem Danmark og Ghana,som bl.a. har ført til afholdelse af et fælles initiativ om fremme af R2P dagsordnen underUNGA 65.F.s.v.a. retssikkerheden i landet er domstolenes uafhængighed beskyttet i forfatningen.Ineffektivitet og nogen korruption er dog fortsatte udfordringer. For at fremmesagsbehandlingstiden praktiserer domstolene også alternativ konfliktløsning. Den privateejendomsret er i hht. loven ukrænkelig i Ghana. Staten har kun adgang til ekspropriationmod behørigt varsel ved lov og mod kompensation. Tvister om jordrettigheder er dogfortsat udbredt bl.a. grundet sameksistens af moderne og traditionel ret.Særlige
kommercielle
interesser
I et internationalt perspektiv er Ghanas erhvervsliv rudimentært og tilbagestående.Landet er først og fremmest råvareproducent, men har ambitioner om at opbygge enforarbejdningsindustri, i første omgang baseret på landbrugsvarer. Dansk erhvervsliv errepræsenteret i Ghana gennem Mærsk-gruppens aktiviteter, men også indenfor landbrugog dambrug. Emborg-gruppen grundlagde og har gennem et halvt århundrede værethovedaktionær i den beskæftigelsestunge is og yoghurtvirksomhed Fan Milk (med ak-tiviteter i 6 vestafrikanske lande), der med en enkelt udlænding (direktøren) og i øvrigtflere tusinde beskæftigede, af ghanesere opfattes som ”ægte” ghanesisk. Danskeinteresser er ligeledes at finde i lokal produktion af højteknologiske chip-kort til bankerog det offentlige, og lokal fremstilling at bærbare computere og fladskærms tv. Flereandre danske virksomheder har på det seneste vist interesse for erhvervsengagement iGhana.Doing BusinessIndex:183 lande67Ibrahim Indexof AfricanGovernance:53 lande7Int. PropertyRights Index:125 lande59GlobalCompetitivenessIndex:139 lande114HumanDevelopmentIndex:169 lande130CorruptionPerceptionIndex:178 lande62Freedom in theWorld Index:Frit, delvist ellerikke frit landFrit land
Placering på
internationale
indeks for god
regeringsførelse