ETIOPIEN

Historik

Danmark og Etiopien har ikke haft nævneværdigt udviklingssamarbejde. Etiopien harderimod gennem adskillige år modtaget relativt betydelig humanitær bistand fra Danmark(over 50 mio. DKK/år). Ligeledes har et antal af de FN-programmer, som modtager storebidrag fra Danmark, f.eks. UNFPA, UNHCR, WFH, OCHA, store programmer iEtiopien.Langsigtet, strategisk humanitær indsats for at reducere skrøbelighed, herunder evt. somen integreret del af indsatsen. Bistand inden for klimatilpasning, som er den primæreetiopiske prioritet inden for klimadagsordenen.Etiopien er fortsat et af verdens fattigste lande. I 2000 var Etiopien nr. 4 fra bunden påUNDP’s human development indeks men har over det seneste årti formået at bevæge sigop over gruppen af de 10 lavest rangerende lande i verden. Der er gjort store fremskridtfor at nå MDGerne; ikke mindst MDG1 om halvering af antallet af fattige inden 2015. Enaf de største udfordringer for Etiopien er dog fortsat den skrøbelighed og sårbarhed, somkommer med kronisk fødevareusikkerhed afledt af afhængighed af nedbør, marginalejorde, høj befolkningstilvækst og deraf følgende pres på naturressourcerne. I 2009/10 varca. 5 mio. mennesker afhængige af akut nødhjælp, og ca. 7,5 mio. mennesker modtogunder det donorstøttede, nationale Productive Safety Net Programme (PSNP) bistand endel af året for at undgå at falde i gruppen af mennesker med et akut nødhjælpsbehov. Enfortsat indsats for at reducere skrøbelighed for denne befolkningsgruppe er enforudsætning for, at Etiopien kan fastholde resultaterne vedr. fattigdomsbekæmpelse.Ligeledes er der stort behov for at fokusere på at minimere effekterne af deklimaforandringer, der for Etiopiens vedkommende bl.a. forventes at medføre mereuforudsigelig nedbør, oversvømmelser og tørke, jorderosion og tab af biodiversitet, øgetpres på infrastruktur og knappe naturressourcer samt klimaflygtninge internt og fra deomkringliggende lande. Styrket forvaltning af land- og vandressourcer er et centraltindsatsområde, hvor Etiopien allerede har opnået gode resultater på pilotniveau, ligesomden seneste udviklingsstrategi har som mål, at Etiopien i 2025 skal være et klimaresistentog carbonneutralt mellemindkomstland.En fortsat, men mere strategisk og langsigtet indsats på det humanitære område i Etiopiener i henhold til den netop udkomne 2010-statusrapport for Etiopiens opfyldelse afMDG’erne et af nøgleområderne for at holde Etiopien på rette kurs udviklingsmæssigt.Den etiopiske regering har udviklet programmer, der tager sigte på denne langsigtedeindsats. Blandt elementerne er både en målrettet indsats for at reducere afhængigheden afakut humanitær bistand, men også udvidelse af adgang til basale sundhedsydelser ilandområderne, som har medvirket til at reducere børnedødelighed grundetunderernæring. En af de fortsat store udfordringer er familieplanlægning og reduktion afmødredødelighed, hvor regeringen ønsker at gennemføre en målrettet indsats, men hvorkun et begrænset antal donorer indgår i den strategiske dialog.Med en fortsat målrettet indsats er det vurderingen, at Etiopien vil kunne nå MDG 1, 2, 6og 8. Ligeledes gøres der fremskridt i forhold til MDG 4 og 6. Også på det langsigtedehumanitære område er der gode resultater, idet man har formået at undgå omfattende

sultkatastrofer og begrænset behovet for akut nødhjælp. Målet med den langsigtede indsatsunder bl.a. PSNP er at reducere sårbarhed og sikre bæredygtig, selvdreven udvikling. Detteer endnu ikke lykkedes, men anden fase af programmet, der netop er påbegyndt, har etstyrket fokus på bæredygtighedsaspektet. Det er generelt erfaringen, at der er godemuligheder for at opnå solide resultater, når der samarbejdes tæt med regeringen og ioverensstemmelse med dens udviklingsprioriteter. De økonomiske vækstrater i Etiopienhar over de seneste ti år været blandt Afrikas højeste og forventes at forblive på et relativthøjt niveau de kommende år; jf. også målsætningen om inden 2025 at træde ind i gruppenaf mellemindkomstlande. I forhold til den nye danske udviklingsstrategis femprioritetsområder ligger den største udfordring i Etiopien inden for MRD-området,medens man på de øvrige danske prioritetsområder vil kunne forvente gode resultater af etstyrket politisk og bistandsmæssigt samarbejde. Ved det seneste valg i maj 2010 vandt detregerende parti således 99 pct. af pladserne i parlamentet, og oppositionen blev stort setelimineret.

Donoroverblik

Etiopiens størrelse og udviklingsbehov gør, at det er et af de lande i verden, der samlet setmodtager mest bistand. Bistanden udgør således 20-30 pct. af statsbudgettet. Dette tiltrods modtager Etiopien kun ca. 27 USD per indbygger om året i bistand. Etiopien liggerdermed betydeligt under mange andre udviklingslande og langt under det anslåedeminimumsniveau, hvis Etiopien skal nå MDGerne (ca. 60 USD per indbygger om året).Som en indikation på den humanitære udfordring udgør humanitær bistand 30-50 pct. afden samlede bistand, hvoraf en betydelig del er fødevarebistand fra USA. Andre storedonorer på det langsigtede humanitære område er Verdensbanken, EU og UK, og donorersom Irland, Sverige og Norge spiller ligeledes en rolle. På udviklingssiden er der i stigendegrad arbejdsdeling, mens samarbejdet om den humanitære indsats på det strategiske niveaufortsat er under udvikling.Etiopien spiller i stigende grad en betydelig (sikkerheds-) politisk rolle i regionen ogglobalt. Afrikas Horn er en af verdens mest ustabile regioner, og Danmark og den vestligeverden generelt har en klar strategisk interesse i at understøtte Etiopiens fortsatte stabilitetog konstruktive rolle i regionen og globalt. Etiopien er et af de få lande, der har adgang tildialog med Sudans præsident Bashir, og som kan bidrage positivt til håndteringen af dekommende vanskelige måneder og år i Sudan. Etiopien er ligeledes en nøglespiller iforhold til situationen i Somalia og er generelt en alliancepartner i bekæmpelse afterrorisme og ekstremisme. Etiopien er endvidere en af de store troppebidragydere til FN-indsatser i Afrika med bl.a. 5.000 mand i UNAMID og er rede til at tage ansvar forvanskelige opgaver (f.eks. i Somalia). I globale spørgsmål er Etiopien talsmand for Afrika iklimaforhandlingerne. Det må ventes, at Etiopien i årene fremover i stadigt stigende gradbliver en vigtig spiller i regionen og globalt. Netop derfor var Etiopien også udvalgt tilpolitisk partnerskab med regeringens Afrikastrategi fra 2007.Etiopien har ikke privat ejendomsret til jord. Jorden blev nationaliseret under Mengistu-styret, og er siden ikke privatiseret. I stedet opereres med brugsaftaler. Der er fortsat storeudfordringer vedr. udviklingen af en retsstat i Etiopien, selvom domstolene i princippet eruafhængige. Etiopien forventes som nævnt at have relativ høj vækst de kommende år.Etiopien blev bl.a. i juli/august 2010 på en konference i Canada om emerging economiesnævnt som et af de mulige lande i den næste bølge. Dansk erhvervsliv har endnu ikke vist

ETIOPIEN

Historik

Sektorvalg/

Fokusområder

Udviklingsbehov

Relevans

Effekt og

resultater

Donoroverblik

Særlige politiske

hensyn

Særlige

kommercielle

interesser

Placering på

internationale

indeks for god

regeringsførelse