URU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 52: Høring om partnerlande

CAMBODJAHistorikPartnerskabet med Cambodja blev etableret i 1997 i forbindelse med støtte til etKystzone-forvaltningsprojekt. I 2001 blev en regeringsaftale om miljøsamarbejdeunderskrevet. Repræsentationskontoret blev etableret i Phnom Penh i oktober 2002.I 2006 blev den danske miljøstøtte omlagt i forbindelse med formuleringen af etprogram for naturressource-forvaltning og fattigdomsbekæmpelse. Programmetblev etableret som et delegeret samarbejde med DFID med Danida som ledendedonor. I 2008 blev partnerskabet med Cambodja yderligere uddybet medetableringen af et privatsektorprogram.Den danske bistand har til formål at fremme fattigdomsbekæmpelse og bæredygtigudvikling, sikre demokratiske rettigheder og retsstatsprincipper samt styrkemarkedsbaseret vækst og beskæftigelse i landet. Dette sker gennem støtte til statsligereformer inden for områderne miljø, naturressourceforvaltning og klima, demokratiog menneskerettigheder samt privatsektorudvikling og til civilsamfundsindsatser påområderne.Cambodja er et af Asiens fattigste lande. Landet kæmper stadig medeftervirkningerne af en konfliktfyldt fortid og store fattigdomsproblemer. Dårligregeringsførelse og udbredt korruption, en ikke-rodfæstet demokratiseringsprocessamt manglende respekt for menneskerettigheder er grundlæggende problemer idagens Cambodja. Ineffektiv forvaltning af naturressourcerne og landets ringekonkurrenceevne medfører, at potentielle muligheder for fattigdomsbekæmpelsegennem økonomisk vækst og jobskabelse ikke realiseres Den voksende ulighedmellem by og land tydeliggør behovet for en øget indsats i land-områderne, hvor 85% af befolkningen bor. Selvom den økonomiske vækst de senere år er kommet deleaf befolkningen til gode, har den ikke forbedret de fattigste befolknings-grupperslevevilkår. Mange er sårbare i situationer med sygdom i familien og ved ekstremevejrforhold såsom tørke og oversvømmelser. Den globale finanskrise har desudenramt landbefolkningen hårdt som følge af mistede indtægter fra sæsonarbejdeindenfor turist- og byggesektoren og afskedigelser af tusinder af unge piger indenfortekstilindustrien. Der er behov for at skabe jobs til de mere end 300,000 unge, somkommer ud på arbejdsmarkedet hvert år. Dette kan ikke ske uden massiveinvesteringer bl.a. i landbrugssektoren. Regeringen mangler kapacitet og ressourcertil at få gang i jobskabelsen gennem privatsektorudvikling til gavn for de fattigste ogtil at afhjælpe de belastninger på miljøet og forvaltningen af landets naturressourcer,som den økonomiske vækst og klimaforandringerne afstedkommer. Effektivfattigdomsbekæmpelse vanskeliggøres også af det stigende antal konflikter overretten til naturressourcer. Problemets omfang forstærkes af korruption,centraliserede beslutningsgange i statsapparatet og en svag håndhævelse afeksisterende lovgivning, som gør det muligt for magtfulde interessegrupper at skabesig hurtige gevinster på bekostning af miljøet og de fattigste i befolkningen. Adgangtil retfærdig rettergang for alle og gennemsigtige beslutningsprocesser er svagtudviklede eller ikke-eksisterende, hvilket nødvendiggør en fortsat støtte tilcivilsamfundsindsatser på områderne. De nylige fund af olie, naturgas og mineraler

tydeliggør behovet for forbedret regeringsførelse.RelevansDen danske støtte til miljø, naturressourceforvaltning og klima fokuserer påbæredygtig forvaltning af de lokale naturressourcer og forbedring aflandbefolkningens levevilkår indenfor skov- og fiskerisektoren samt styrkelse afcivilsamfundets og den private sektors kapacitet til at bidrage til fattigdomsorienteretlokal udvikling. Støtten har haft stor betydning for udviklingen af de nationalestrukturer indenfor skov- og fiskerisektoren og har bidraget væsentligt tilopbygningen af strategisk og operationel kapacitet til reformernes gennemførelse.Styrkelse af de enkelte institutioner på decentralt niveau er langsomt påbegyndt somled i en national decentraliseringsproces. På lokalt plan har den danske støttemedvirket til at integrere bæredygtig forvaltning og brug af naturressourcer i denkommunale planlægning, sikret de fattiges adgang til jord og andre naturressourcergennem dannelsen af landsbybaserede brugergrupper, opbygget civilsamfundetskapacitet til at styrke beslutnings-processer og lydhørhed hos myndighederne samtforbedret markedsvilkår for lokale varer. Et fortsat dansk engagement med fokus påstøtte til decentral naturressourceforvaltning, herunder styrkelse aflandbefolkningens indflydelse på lokale beslutningsprocesser, vil bidrage til atforbedre levevilkår og skabe økonomisk udvikling. Den danske støtte til demokratiog menneskerettigheder støtter både statslige reformtiltag og civilsamfunds-indsatser med henblik på at sikre overholdelsen af de fundamentalemenneskerettigheder, øge adgangen til retfærdig rettergang og styrke civilsamfundetsrolle som vagthund i forbindelse med overvågning af menneskerettighedssituationeni landet. Reformtiltag og indsatser til fremme af gennemsigtigheden ogansvarligheden i den offentlige forvaltning samt korruptionsbekæmpelse bliver ogsåstøttet i erkendelse af, hvor vigtigt forbedret regeringsførelse er forfattigdomsbekæmpelse. Endelig bidrager den danske støtte til forbedringen af denprivate sektors konkurrenceevne gennem støtte til tilpasning til internationaleregelsæt, skabelse af bedre forhold for udenlandske investorer samt styrkelse afregeringens evne til at udforme og forfølge handelspolitiske strategier.Udviklingssamarbejdet har trukket på den stærke danske ressourcebase, der harleveret bistand af høj kvalitet til kapacitetsopbygning af lokale partnere. Dette harstyrket tillidsforholdet mellem Danida og dets partnere, hvilket giver godemuligheder for at påvirke reformdagsordenen og fremme de danskeudviklingspolitiske målsætninger. Dette gælder især indenfor miljø og klima, deadministrative reformer og reformerne på retsområdet. Selvom den danske bistand i2009 udgjorde 1,5 % af den samlede donorbistand i landet, er den danske støtte påfokusområderne rimelig substantiel både hvad angår kapacitets-opbygning ogfinansiering. Indenfor skov- og fiskerisektoren er der kun enkelte andre donorer.Selvom regeringen har vist politisk vilje til at ændre visse grundlæggende strukturer isamfundet i mere demokratisk retning, bl.a. gennem decentraliseringsprocessen ogafholdelsen af frie og retfærdige valg, er der fare for, at den vil optræde mereautoritær og kontrollerende i fremtiden, som reaktion på manifestationer af folkeligutilfredshed.

Den samlede donorbistand udgør 57 % af det samlede nationale budget ogforventes ikke at falde markant de kommende år grundet de store udviklingsbehovog regeringens problemer med at øge de statslige indtægter. Der er i alt 25 multi- ogbilaterale donorer i landet. Japan er den største enkeltdonor. Donorharmoniseringog -koordinering foregår både blandt EU-donorerne og i den samlede donorgruppe,dog uden deltagelse af asiatiske donorer såsom Kina og Vietnam. Kina får stigendeindflydelse politisk og økonomisk, selvom EU-donorerne samlet set er den størstedonor i landet. Egentlige SWAPs er etableret indenfor enkelte sektorer. Der er ingenformel arbejdsfordeling blandt Cambodjas donorer, dog arbejdes der på at etablereen sådan blandt EU-donorerne.Cambodja har ikke stor politisk tyngde internationalt. En fortsat dansktilstedeværelse i landet kan måske bidrage til fremme af regional stabilitet gennemsamarbejdet med de andre EU-donorer. Det er vigtigt, at Cambodja optræder somen god nabo, og at landets regering deltager konstruktivt i internationale ogregionale dialogfora såsom ASEM, ASEAN og samarbejdet i Mekong RiverKommissionen.Regeringen arbejder i disse år aktivt på at tiltrække udenlandske investeringer,hvilket optagelsen i WTO er det mest synlige bevis på. Landet har et stort uudnyttetkommercielt potentiale. Det har et stort naturressourcegrundlag, storeungdomsårgange og ligger i en økonomisk vækstregion. Særlige danskekommercielle interesser inkluderer miljø (vand, skov og fiskeri), klima (CDM +REDD) og sundheds- og levnedsmiddelindustrien. Væksten indenfor tekstil- ogturistindustrien og fremtidig udvinding af olie, naturgas og mineraler vil på længeresigt kunne åbne muligheder for dansk erhvervslivDoingBusinessIndex:183 lande147Ibrahim Indexof AfricanGovernance:53 lande-Int. PropertyRights Index:125 landeUtilstrækkeliginformationGlobalCompetitivenessIndex:139 lande109HumanDevelopmentIndex:169 lande124CorruptionPerceptionIndex:178 lande154Freedom inthe WorldIndex: Frit,delvist ellerikke frit landIkke frit