URU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 52: Høring om partnerlande

BURMAHistorikDanmark har i de sidste to årtier ført en aktiv og engageret politik i forhold tilBurma. Målet med den danske politik er at: Bidrage til fremskridt mod demokratiog national forsoning samt bidrage til at afbøde følgevirkningerne af regimets politikpå den burmesiske civilbefolkning. Dansk Burma-politik føres via bilaterale tiltag,men også multilateralt i bl.a. EU og FN. Til fremme af den danske politik har enkombination af sanktioner, bistand til civilbefolkningen og dialog med de asiatiskelande været anvendt (tre strengs politikken).Cyklonen Nargisramte Burma i maj 2008 og medførte store ødelæggelser afinfrastruktur og fødevareforsyning i Irrawaddy delta området, hvilket resulterede i etstort fald i generelle levevilkår med fejlernæring og forringet fødevaresikkerhed tilfølge. I alt skønnes 2,5 mio. burmesere at være blevet berørt af Nargis. Det massivebehov for nødhjælp muliggjorde en forøget tilstedeværelse af internationale NGO’eri landet og har således været med til at bane vejen for, en begyndende opbyggelse afcivilsamfundsstrukturer ikke mindst i deltaet.Burma afholdte den 7. november i år de første valg i 20 år.Der har været et megetbegrænset manøvrerum for oppositionen og de etniske grupper. Oppositionslederog nobelprismodtager Aung San Suu Kyi blev løsladt d. 13. november 2010, menmere end 2000 politiske fanger sidder fortsat indespærrede i Burma..Valget varikke frit og fair efter vestlige standarder, men valget kan blive begyndelsen på enproces, der på langt sigt kan lede frem mod mere demokratiske tilstande. Det erDanmarks målsætning på langt sigt at bidrage til et fredeligt og demokratisk Burma ibæredygtig vækst. På kort og mellemlangt sigt ønsker Danmark at bidrage til en sååben og demokratisk proces som muligt samt at forbedre levevilkårene og denhumanitære situation for civilbefolkningen, herunder de etniske minoriteter.Danmark har gennem længere tid anmodet de burmesiske myndigheder omtilladelse til at åbne et projektkontor i Yangon. En endelig beslutning heromforventes først truffet, når en ny regering er på plads i begyndelsen af næste år.Sektorvalg/fokusområderDanmark arbejder i Burma indenfor sektorerne uddannelse, sundhed og levevilkårmed fokus på menneskerettigheder og demokrati og opbygning afcivilsamfundsstrukturer som tværgående emner.Burmas investeringer i uddannelsessektoren har været støt faldende de sidste 15 år. I2007/2008 anslås de offentlige udgifter til uddannelsessektoren at udgøre 0,7 pct. afBNP. Antallet af skoler er øget, men ikke i tilstrækkelig grad til at dække detvoksende behov. Kvaliteten af undervisning og indlæring er dalet.Det burmesiske sundhedssystem er alvorligt underfinansieret. De offentligeinvesteringer i sundhed udgør kun 0,2 pct. af BNP, hvilket er et af de lavesteoffentlige sundhedsbudgetter i verden. Infektionsraterne på områder som malaria,tuberkulose og HIV/AIDS er stadig blandt Asiens højeste. F. eks. anslås det, at derårligt forekommer 4 mio. nye tilfælde af malaria, hvoraf ca. 9.000 har dødeligtudfald.

Grundet den massive fattigdom i landet er Burma sammen med Østtimor, det land iSydøstasien, som er længst fra at opfylde FN’s Millennium Development Goals. Derer således et stort behov for levevilkårsforbedringer i form af beskæftigelse,boligforhold etc. Ved at fokusere indsatsen på græsrodsniveau og kanaliserebistanden gennem det burmesiske civilsamfund øges viden om demokrati og evnentil organisering, hvorved forudsætningerne for en demokratisk udvikling og politiskeforandringer forbedres. En styrkelse af civilsamfundet har således været et vigtigtstrategisk element i den danske bistandsindsats med hovedvægt på forbedring aflevevilkår og fødevaresikkerhed.UdviklingsbehovBurma er fortsat i en økonomisk og humanitær krise og blandt verdens fattigste ogmindst udviklede lande. Landet er frugtbart og rig på naturressourcer som gas ogmineraler, men investeringsklimaet er dårligt og udenlandske (især Kinesiske,Thailandske, Singaporianske og Indiske) investeringer er få men stigende –koncentreret om udnyttelsen af naturressourcer og udbygning af infrastruktur. Ca.32 procent af den burmesiske befolkning skønnes at leve under fattigdomsgrænsen.Der er således behov for massive investeringer i at skabe arbejdspladser,uddannelse, sundhed og levevilkårsforbedringer for herved på kort sigt at mindskefølgevirkningerne af den dårlige regeringsførelse og den udbredte fattigdom samtbefolkningens sårbarhed overfor naturkatastrofer. Der er derudoverbehov/potentiale for at skabe større frihed for den enkelte burmeser og udbredekendskabet til demokrati og menneskerettigheder samt sikre en bæredygtigudnyttelse af Burmas rige naturressourcer.RelevansDen danske bistand til Burma indenfor uddannelse, sundhed og levevilkår bidragerdels til at afbøde virkningerne af regimets politik på civilbefolkningen dels tilopbygningen af civilsamfundsstrukturer med henblik på at skabe et grundlag for etmere demokratisk Burma i bæredygtig vækst på længere sigt.Dansk bistand sætter tydelige spor i Burma. Dette skyldes først og fremmest, atstørstedelen at de Danida finansierede projekter bliver implementeret i megetfattige, ofte etniske områder, som ikke tidligere har modtaget bistand. Projekternefokuserer især på at forbedre levevilkårene gennem en øget produktion aflandbrugsprodukter og dermed en forbedret fødevaresikkerhed samtindtjeningsmuligheder for fattige i landområderne. Endvidere bliver der lagt særligvægt på kvindernes rolle i de pågældende projekter med særlig fokus på kvindersdeltagelse i beslutningsprocessen, deres rettigheder og adgang til reproduktiveserviceydelser samt muligheder for at optage mikrokredit lån.Mulighederne for at implementere udviklingsprojekter i store dele af Burma eroverordnet set blevet bedre de senere år. Dette gælder især for de lokale samtinternationale ngo’er, som formår at arbejde under de retningslinjer den burmesiskeregering udstikker. Det bør samtidig understreges at de lokale samt internationalehjælpeorganisationer arbejder under svære vilkår og konstant må stå til regnskaboverfor de lokale myndigheder.Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige, hvilke konsekvenser det

nyligt afholdte valg vil have på udviklingssamarbejdet.DonoroverblikDen politiske situation i Burma har bevirket, at kun relativt få af de traditionellebilaterale bistandsdonorer har aktiviteter i landet, og endnu færre har en permanenttilstedeværelse i form af en ambassade eller et projektkontor. Blandt EU-landene erdet kun UK, Tyskland, Frankrig og Italien, som har ambassade i Yangon.De tre hovedmodaliteter for bistand til Burma er bilateral og multilateral bistandsamt bistand via multidonorfonde. Grundet den politiske situation er de forskelligeformer for bistand pålagt forskellige restriktioner. Burma modtager en årliginternational bistand svarende til 11 USD per capita. Burmas BNP er på 489 USDper capita (markedspris), hvilket er betydelig mindre end sammenlignelige, mindreudviklede lande.Særlige politiskehensynBurma nævnes ofte i sammenhæng med andre udviklingslande præget af etrepressivt, totalitært politisk styre med store militære kapabiliteter.Endvidere er Burma medlem af ASEAN, hvor landet er under konstant pres forforbedringer i demokratisk retning fra de øvrige Sydøstasiatiske lande. Landet erogså tilsluttet det Asiatiske/Europæiske dialog forum ASEM.Særlige kommercielleinteresserPå grund af EU’s og Danmarks sanktionspolitik er Burma p.t. kun sværttilgængeligt for danske virksomheder, men på længere sigt er der potentiale fordanske kommercielle interesser.DoingBusinessIndex:183 landeUtilstrækkeliginformationIbrahim Indexof AfricanGovernance:53 lande-Int. PropertyRights Index:125 landeUtilstrækkeliginformationGlobalCompetitivenessIndex:139 landeUtilstrækkeliginformationHumanDevelopmentIndex:169 lande132CorruptionPerceptionIndex:178 lande176Freedom inthe WorldIndex: Frit,delvist ellerikke frit landIkke frit