Udenrigsudvalget 2010-11 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 52
Offentligt
BURKINA FASO
Historik
Burkina Faso har indgået i et udviklingspolitisk samarbejde med Danmark siden1973 og blev programsamarbejdsland i 1993. Tiden efter uafhængigheden i 1960 varpræget af politiske omvæltninger og markante skift i både politik og styreform,herunder et socialistisk og marxistisk-leninistisk styre fra 1983 til 1991. Dennuværende præsident Compaorés har siddet siden 1991. I den periode er der sket enliberalisering af økonomien, som bl.a. er udmøntet i 2010 gennem en nyfattigdomsstrategi, der satser på vækst og beskæftigelse. Præsidenten har fåetinternational anerkendelse for sit arbejde som fredsmægler og konfliktløser iElfenbenskysten, Togo og Guinea Conakry. Finanslovens bistandsramme forBurkina Faso er på 233 mio. kr. i 2010, med en svag stigning til 250 mio. kr. i 2013.Det danske udviklingspolitiske samarbejde med Burkina Faso fokuseres på 3sektorer (vand, landbrug og uddannelse) og på 3 tematiske områder (godregeringsførelse og menneskerettigheder, ligestilling og hiv/aids) samt generelbudgetstøtte.Burkina Faso placerer sig i bunden af UNDP’s Human Development Index (nr. 161ud af 169 lande). BNI pr. capita er på 480 USD. Statistikken viser et fald ifattigdommen fra ca. 54 pct. i 1998 til ca. 42 pct. i 2006. Fødevarekrisen og deninternationale finanskrise har imidlertid resulteret i, at fattigdommen igen er foropadgående. De i forvejen meget vanskelige klimatiske forhold gør landet megetsårbart overfor klimaforandringer. Mindre end 30 pct. af befolkningen kan læse ogskrive, hvilket sammen med mange andre faktorer skaber store udfordringer fordemokratiets udvikling, for kapacitet i forbindelse med landetsdecentraliseringsproces og for civilsamfundsorganisationernes kapacitet til atudfordre og overvåge regeringen.Danmark har et langvarigt engagement i to meget væsentlige sektorer for BurkinaFaso: Vandsektoren og landbrugssektoren. Danmark er ikke pengemæssigt denstørste donor i disse sektorer, men med vores fokus på integreretnaturressourceforvaltning og bistandseffektivitet er vi den største fortaler og donorfor opbygningen af sektortilgange, der integrerer strategier for vand, landbrug ogmiljø. Der er allerede i nogen grad fokus på tilpasning til klimaforandringer i denuværende programmer, f.eks. gennem støtte til integreret forvaltning afvandressourcer og bæredygtigt skovbrug, men mere vægt derpå vil blive tilstræbt ide kommende programfaser. Danmark yder betydelig støtte til privatsektoren ilandbruget, bl.a. i form af kreditter og en garantifond for låntagning. Underprogrammet for god regeringsførelse, er Danmark den største donor til Ministerietfor fremme af menneskerettigheder, ligestillingstiltag og gennemførelsen afregeringens decentraliseringsstrategi. Danmark er også den største donor til enrække NGO’er, der arbejder for at forbedre demokratiet, for kampen modkorruption, for gennemsigtighed i administrationen af de offentlige finanser, formenneskerettigheder, for pressefriheden og for kampen mod hiv/aids. På danskinitiativ er der oprettet flere fællesfonde til støtte af god regeringsførelse,menneskerettigheder, ligestilling og decentralisering.Det langvarige samarbejde og den gode dialog mellem Danmark og Burkina Fasohar skabt – og kan fortsat skabe - gode resultater. Vandsektoren, fremstår eftermange års samarbejde med dansk finansierede eksperter, nu som en af landets bedstorganiserede sektorer; med en god og sammenhængende sektorstrategi, med etrelativt velfungerende evaluerings- og monitoreringssystem, med årlige reviews ogmed sektorbudgetstøtte. Den danske støtte til vandforsyning i udvalgte regionerdanner skole i den forstand, at staten nu overfører erfaringerne herfra til landetsøvrige regioner. I landbrugssektoren er en lignende proces frem mod ensektortilgang igangsat og en national strategi, der integrerer vand, landbrug og miljøer under udarbejdelse. Danmark er hoveddonor og donorkoordinator for denneproces. I støtten til uddannelsessektoren er Danmark især med til at sætte kvalitet iundervisningen og nye og mere praktisk orienterede metoder forerhvervsuddannelser på den nationale dagsorden.Demokratiet har udviklet sig relativt positivt. Især er der stor pressefrihed og frimeningsudveksling om centrale politiske spørgsmål. Præsidenten, som har været vedmagten i 23 år, overvejer at fremsætte forslag om ændring af grundloven, således athan kan fortsætte i embedet i ubegrænset tid. Argumenter for og imod engrundlovsændring diskuteres livligt i partierne og i pressen både forud forpræsidentvalget den 21. november 2010 og i tiden efter. Den danske støtte tilNGO’er, der arbejder med god regeringsførelse, med hiv/aids, og med nye formerfor erhvervsundervisning, er i høj grad med til at sikre et levedygtigt civilsamfund iBurkina Faso.
Der er mange donorer til stede i Burkina Faso, men der er kun en meget lille kerneaf donorer fra Nordic + kredsen, nemlig Danmark, Holland og Sverige. Denne lillegruppe fungerer (i nogen udstrækning sammen med EU Kommissionen) somlokomotiv for bistandseffektivitetsdagsordenen. Udviklingsbistand udgør ca. 50 pct.af det nationale budget. EU- Kommissionen, Verdensbanken og Den AfrikanskeUdviklingsbank yder ialt ca. 50 pct. af den samlede bistand til Burkina Faso.Danmark er den 4. største bilaterale donor med ca. 6 pct. af den samledeudviklingsbistand, efter USA, Frankrig og Holland. Danmark er som nævnt denstørste donor på flere væsentlige områder. Der er sket store fremskridt i form affællesfonde og sektorbudgetstøtte, ofte på dansk initiativ, i retning af bedretilpasning af bistanden til nationale strategier og procedurer. Ligeledes er deriværksat en proces med sigte på en bedre arbejdsdeling mellem donorerne.Burkina Faso høster stor anerkendelse for sit arbejde som fredsmægler ogkonfliktløser i regionen generelt – og i især Togo, Elfenbenskysten og GuineaConakry. Præsident Compaore betragtes som en nøglefigur i ECOWAS. BurkinaFaso er en stabil og pragmatisk medspiller i multilaterale sammenhænge. I BurkinaFaso er der et eksemplarisk og pragmatisk samarbejde mellem kristne og muslimerog mellem forskellige etniske grupper.F.s.v.a. retssikkerheden i landet er domstolenes uafhængighed beskyttet iforfatningen og national lov. Forbedring af det juridiske system er dog et emne, derofte tages op i højniveaudialogen mellem premierministeren og donorerne, som erfrustrerede over, at reformerne skrider for langsomt frem. Det juridiske system i
Burkina Faso formår dog, på trods af ressourcemangel, ineffektivitet og nogenkorruption, at sikre den private ejendomsret og retssystemet er under fortsatforbedring.Særlige kommercielle
interesser
Der er kun få danske kommercielle interesser i Burkina Faso. Mærsk har et mindrekontor i Burkina Faso, og Aarhus Karlshamn (AAK) opkøber sheanødder, somsendes til forarbejdning på Århus Oliemølle.DoingBusinessIndex:183 landeIbrahim Indexof AfricanGovernance:53 landeInt. PropertyRights Index:125 landeGlobalCompetitivenessIndex:139 landeHumanDevelopmentIndex:169 landeCorruptionPerceptionIndex:178 landeFreedom inthe WorldIndex:Frit, delvisteller ikke fritlandDelvist frit
Placering på
internationale indeks
for god
regeringsførelse
151
18
75
134
161
98