Udenrigsudvalget 2010-11 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 52
Offentligt
BENIN
Historik
Udviklingssamarbejdet med Benin startede i slutningen af 1960’erne. I 1992 fik Beninstatus som programsamarbejdsland grundet store fattigdomsproblemer samt ikke mindsten lovende omstillingsproces fra totalitært styre til demokrati. Efter en nationalkonference i 1990 gennemførtes frie og fredelige præsident- og parlamentsvalg i 1991.Udviklingssamarbejdet med Benin tilpasses aktuelt til samarbejde inden for trehovedområder:i) Økonomisk vækst og beskæftigelseii) Støtte til demokrati, kvinders rettigheder og god regeringsførelseiii) Uddannelse, inklusiv faglige og tekniske uddannelserUdviklingsbehovet er fortsat stort. Til trods for realvækst i BNP lever en tredjedel afbefolkningen fortsat under FN’s fattigdomsgrænse, bl.a. fordi befolkningstilvæksten ergodt 3 pct. per år. Gennemførelse af de nødvendige reformer, herunder privatisering afoffentlige virksomheder samt modernisering og effektivisering af den offentlige sektorforhales af den økonomiske og politiske elite. Yderligere styrkelse af den private sektorsamt interesse- og civilsamfundsorganisationer er afgørende for gennemførelse af dereformer, der skal forbedre de demokratiske institutioner og regeringsførelsen. Dertilkommer en sårbar beninsk økonomi, der er helt afhængig af de internationalekonjunkturer. De væsentligste indtægter er eksport af landbrugsprodukter, især bomuld,samt transithandel til nabolandene. Benin har de seneste år oplevet de negativekonsekvenser af klimaforandringerne i form af oversvømmelser af store dele af landet.Landeprogramevalueringen i 2008 fastslog, at den danske bistandsindsats er i godoverensstemmelse med Benins prioriteringer og politikker. Med et dansk fokus påøkonomisk vækst og beskæftigelse styrkes indsatsens relevans yderligere, idet Beninnetop sætter den private sektor i centrum som motor for den nationale udviklingsprocesog fattigdomsbekæmpelse. Dansk erfaring inden for decentralisering skal være med til atfremme mere effektive politiske beslutningsprocesser på lokalt niveau. Dette skalsammen med støtten til civilsamfundet fremme større økonomisk, social og politisklighed Danmark vil fortsat arbejde for de nødvendige reformer i den offentlige sektorogfor en ændring af de utidssvarende sociale og økonomiske strukturer i landområderne.Regionalt burde Benin kunne spille en stabiliserende og konfliktforebyggende rolle i enregion præget af skrøbelighed og radikalisering, men landet har hidtil generelt spillet enbegrænset regional rolle.Der er opnået betydelige resultater i det hidtidige udviklingssamarbejde. Benin nærmersig væsentlige 2015-mål, herunder inden for uddannelse, vandforsyning samt mødre- ogbørnedødelighed. Rækken af vellykkede præsident- og parlamentsvalg vidner om enbegyndende demokratisk tradition. Der er behov for at konsolidere Benins demokratiskeog økonomiske udvikling, idet der ellers er en risiko for øget skrøbelighed ogradikalisering, der kendetegner store dele af regionen. Benin har de seneste årtier været etmere stabilt land i en ellers urolig region.Den danske støtte til en skolemadsordning har dannet skole for et nationalt program, ogstøtten til transportsektoren har bidraget til en forbedring af lokal økonomi og
beskæftigelse. På vand- og sanitetsområdet har støtten medvirket til en forbedring af enbetydelig del af landbefolkningens betingelser.Et fortsat dansk engagement vil bidrage til at fastholde og styrke den beninske traditionfor konfliktløsning, der gennem de sidste årtier har sikret en sjælden grad af fredeligsameksistens mellem religiøse og etniske befolknings-grupper. Den danske indsatsbidrager til at fastholde og konsolidere den demokratiske udvikling i Benin og bidrager tilen accelereret økonomisk og social udvikling i landområderne. Vægten er på styrkelse afcivilsamfundet og centrale demokratiske institutioner som parlament,ombudsmandsinstitution, samt medier.Donoroverblik
Der er kun få DAC-donorer i Benin (DK, NL, DE, FR, BE, CH, USA, Japan, EU).Kina, Indien og Brasilien spiller en voksende - men ukoordineret - rolle. Danmark har ien årrække været den største bilaterale donor, dog er Nederlandene i de seneste årkommet op på samme niveau. Op mod en tredjedel af statsbudgettet er aktueltdonorfinansieret. Pga. det begrænsede antal donorer i Benin er arbejdsdeling ikke denvæsentligste hindring for øget effektivitet; det er snarere donorernes forskelligemodaliteter, politiske hensyn og nationale interesser, som stiller sig i vejen. Danmarkskaber forandringer i udviklingsarbejdet og spiller en ledende rolle i opfølgningen påParis-erklæringen. Det gælder bl.a. opbygning af finansministeriets kapacitet til atkoordinere donorernes støtte og i EU-kredsen leder Danmark fast track initiativet.På grund af den beskedne befolkningsmæssige og økonomiske vægt spiller Benin ikke enbetydelig regional rolle, men bidrager til fredsbevarende operationer gennem ECOWAS,FN og AU med et fast kontingent på godt 1.300 soldater.Den beninske forfatning fastsætter rammerne for et retssystem i overensstemmelse medinternationale principper. I praksis døjer retssystemet dog med kapacitetsproblemer,ineffektivitet og korruption. Udviklingen af et effektivt retssystem er imidlertid enprioritet for den beninske stat såvel som donorerne. Den private ejendomsret ergaranteret og beskyttet af beninsk lov. Der er generelt god håndhævelse heraf, omend deri forhold til jordrettigheder endnu er klare udfordringer. For så vidt angårmenneskerettigheder udmærker Benin sig i en regional kontekst ved at en høj grad afrespekt for og beskyttelse af de borgerlige og politiske rettigheder.
Særlige
kommercielle
interesser
Benin er et kystland med en stor havn, der også betjener nabolandene mod nord og vest,og danske maritime interesser har altid været væsentlige. Mærsk opererer med fast kontori Benin og har en markedsandel på 50 pct. Succesfuld produktion af danskemejeriprodukter har vist, at det er muligt at lave privatsektorudvikling, der inddrager defattigste befolkningsgrupper direkte. Fra beninsk side er der stor interesse for nordiskviden om produktion og transformation samt erhvervsfilosofi. Det svage erhvervsklimahæmmer vækst i den private sektor. Regeringen arbejder for at ændre dette med bredopbakning fra donorerne.
Placering på
internationale
indeks for god
regeringsførelse
Doing BusinessIndex:183 lande170
Ibrahim Indexof AfricanGovernance:53 lande13
Int. PropertyRights Index:125 lande75
GlobalCompetitivenessIndex:139 lande103
HumanDevelopmentIndex:169 lande134
CorruptionPerceptionIndex:178 lande110
Freedom in theWorld Index:Frit, delvist ellerikke frit landFrit land