URU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 48: Notat om de udviklingspolitiske punkter på dagsordenen for mødet i rådet (udenrigsanliggender) den 9. december 2010, fra udviklingsministeren

Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 9. december 2010SAMLENOTAT2. Grønbog: EU’s udviklingspolitik til støtte for inklusiv vækst og bæredygtig udvikling .............23. Afghanistan...................................................................................................................................54. FN’s fjerde konference om de mindst udviklede lande (LDC IV) ..............................................75. Højniveau-møde 4 om bistandseffektivitet i Busan, november 2011 ...........................................96. Innovativ finansiering................................................................................................................. 117. Bistandseffektivitet og transparens ............................................................................................ 13

2. Grønbog: EU’s udviklingspolitik til støtte for inklusiv vækst og bæredygtig udviklingKOM (2010) 0629Nyt notat.1. ResuméKommissionen ventes under mødet i Rådet at præsentere grønbogen om udviklingspolitik til støtte for inklusivvækst og bæredygtig udvikling.2. BaggrundKommissionen lægger i den netop offentliggjorte grønbog op til en modernisering af EU’s ud-viklingsbistand, og muligvis også – hvis det forekommer hensigtsmæssigt – en revision af deneuropæiske konsensus om udvikling fra 2005. Kommissionen peger på, at verden har forandretsig og stiller udviklingspolitikken over for nye udfordringer, som også EU bliver nødt til at for-holde sig til. Det gælder ikke blot behovet for bedre inddragelse af områder som klima, migrati-on, sikkerhed i udviklingspolitikken, men også konsekvenserne af den finansielle krise.Kommissionens formål med grønbogen er i første omgang at skabe debat om EU’s udviklings-politik. Grønbogen er lagt ud i en offentlig høring, der løber fra den 15. november 2010 til den17. januar 2011. Alle interesserede parter – privatpersoner, organisationer, lande – kan deltage.Høringen – og selve grønbogen - består af en række bredt formulerede spørgsmål.Lissabon-traktaten giver udviklingspolitikken en central placering og fremhæver bekæmpelsen affattigdom som udviklingspolitikkens hovedformål. Kommissionen konkretiserer dette i grønbo-gen ved at pege på opfyldelsen af årtusindemålene som EU’s topprioritet.Grønbogen peger på behovet for en målrettet indsats, hvis millennium-udviklingsmålene skalvære nået inden 2015. EU er samlet set verdens største bistandsdonor, men også her vil der værebrug for at tænke i nye baner, herunder se på merværdien af f.eks. mere samlede indsatser. Ogsåsamspillet mellem udviklingspolitikken og andre, nyere globale udfordringer som f.eks. klimafor-andringer, migration og sikkerhed bør indgå i overvejelserne. Det samme gælder nødvendighe-den af folkelig opbakning til udviklingsbistanden i Europa – her peger grønbogen på behovet forat gøre EU-borgerne opmærksom på udviklingspolitikkens relevans i den bredere politiske sam-menhæng.Inden for denne ramme peger grønbogen på fire hovedmålsætninger og foreslår en række ind-satsområder:Udviklingspolitik der virker– fokus på, hvordan det bedst kan sikres, at der kommer resultaterog merværdi ud af bistanden, inkl. forslag om at hovedvægten lægges på følgende kerneområder:Vækst til gavn for menneskelig udvikling (støtte inklusiv vækst og social udvikling); God rege-ringsførelse (støtte resultatorienterede regeringsreformer); Sikkerhed og skrøbelighed (sikre bedresammenhæng mellem sikkerhed og udvikling i skrøbelige stater/konfliktlande);Bistandskoordination i praksis (arbejde for bl.a. fælles programmering af bistanden);2

Politik-sammenhæng (sikre at der ved formulering af EU’s øvrige politikker tages hensyn til evt.konsekvenser for udviklingslandene) og Budgetstøtte (Særskilt grønbog herom i høring i øjeblik-ket).Udviklingspolitik som katalysator for inklusiv og bæredygtig vækst– fokus på, hvordanEU bedst kan støtte udviklingslandenes bestræbelser på at gennemføre vækstfremmende politik-ker og indsatser, inkl. forslag om EU-indsatser på følgende områder: Partnerskaber for inklusivvækst (støtte privatsektorvækst, der også tilgodeser behovet for bl.a. social beskyttelse) ogFremme regional integrationBæredygtig udvikling – en ny drivkraft– fokus på, hvordan EU bedst kan bidrage til, at ud-viklingslandenes vækst – i egen og global interesse – sker på et bæredygtigt grundlag, inkl. forslagom følgende hovedprioriteter: Klimaforandringer, biodiversitet og udvikling (støtte til bl.a. kli-masikring, bedre naturressource- og økosystemforvaltning samt opstartsfinansiering) ogEnergi og udvikling (introduktion og samarbejde om vedvarende energiteknologi).Landbrug og fødevaresikkerhed– fokus på, hvordan EU bedst kan bidrage til større fødeva-resikkerhed gennem først og fremmest støtte til udviklingen af bæredygtige og effektive land-brug.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdKommissionen ventes på rådsmødet at præsentere grønbogen. Der forventes en meningsudveks-ling om de bredere linjer i Kommissionens oplæg samt en præcisering af det videre forløb, her-under hvordan medlemslandene indgår mest hensigtsmæssigt i processen.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.9. HøringIkke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt enig i behovet for et eftersyn af EU’s udviklingspolitik, også i lyset af demuligheder for et tættere samspil med EU’s forskellige politikker og instrumenter, der er skabtmed Lissabon-traktaten. Kommissionens initiativ til et ”selv-eftersyn” og en åben debat om ud-viklingspolitikkens rolle er således velkomment. Regeringen har foreløbig med tilfredshed noteretsig, at der lægges op til et fortsat fokus på fattigdomsbekæmpelse som omdrejningspunktet forEU’s udviklingspolitik. Regeringen er som udgangspunkt enig i behovet for at give høj prioritettil de hovedmålsætninger, som skitseres i grønbogen. De konkrete forslag i grønbogen kræver ennærmere undersøgelse. I undersøgelsen vil også kunne indgå spørgsmålet om, hvorvidt yderligereprioriteter bør indgå i Kommissionens videre arbejde.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes at være almindelig opbakning til Kommissionens ønske om at modernisere EU’sudviklingspolitik, men næppe på nuværende tidspunkt i processen klare udmeldinger i relation tilde mere konkrete forslag i grønbogen.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

3. AfghanistanKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméRådet ventes at drøfte EU bistandens udrulning i Afghanistan, herunder EU’s halvårlige statusrapport for Af-ghanistan.2. BaggrundRådet har i oktober 2009 under svensk formandskab vedtaget en handlingsplan for styrket ind-sats i Afghanistan. I forlængelse heraf er der udfærdiget en implementeringsplan, som opfølges afhalvårlige ministerdrøftelser på baggrund af statusrapporter. Handlingsplanen fremhæver de tal-rige områder, som EU skal fokusere på: Subnational regeringsførelse, kapacitetsopbygning, valg-reform/demokratisering, reintegration, korruptionsbekæmpelse, narkotikabekæmpelse, politi,retssektor, menneskerettigheder, landbrug og udvikling af landdistrikter, styrket europæisk oginternational koordination samt humanitær bistand. EU's støtte til politi- og retssektoren gennemEU’s politimission er et af de centrale områder. Handlingsplanen er et godt udgangspunkt for atskabe øget sammenhæng og synergi mellem EU’s udenrigs-, udviklings- og sikkerhedspolitik.Samtidig danner den rammen for EU’s udviklingspolitiske støtte til transitionsdagsordenen i Af-ghanistan, hvor regeringsførelse og udvikling figurer som to af de tre kriterier.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdUdviklingsministrene forventes at drøfte udrulningen af EU's bistand i Afghanistan, vurderet ilyset af strategien, implementeringsrapporten samt medlemslandenes egne oplysninger, med del-tagelse af EU's særlige udsending (EUSR), Vygaudas Ušackas. Vurderingen forventes at tage ud-gangspunkt i de generelle bistandspolitiske principper som fx bistandseffektivitet, arbejdsde-ling/budgetstøtte, antikorruption, nationalt ejerskab og udsigter for national overtagelse af aktivi-teter i lyset af transitionsdagsordenen.

EU’s halvårlige statusrapport for Afghanistan på udviklingsområdet, der ventes vedtaget pårådsmødet den 13.-14. december 2010 og indeholde tre overordnede anbefalinger til EU’ssamlede udviklingspolitiske ageren: (1) fokus på opbygning af afghansk kapacitet til at vareta-ge udviklingsmæssige opgaver gennem øget brug af nationale programmer og multilateraletrustfonde; (2) øget regionalt samarbejde med især Pakistan, Indien og Iran samt (3) øget ind-sats for at fremme reformer af retsvæsnet og politiet. For så vidt angår punkt 3 understregesdet, at EU's politimission bør tilføres de nødvendige ressourcer, og at chefen for EU's poli-5

timission bør få mandat til at foretage de nødvendige dispositioner lokalt (jf. Art 6.1,Rådskonklusioner 2010/279/CFSP (18. maj 2010)).6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.9. HøringIkke relevant.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen ønsker, at EU bliver endnu bedre til at samtænke sine mange instrumenter - herun-der diplomati, krisestyringsoperationer som EU’s politimission i Afghanistan samt humanitær- ogudviklingsbistand. Endvidere bør EU’s politimission fokuseres yderligere.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes at være principiel enighed blandt medlemslandene om behovet for at forbedresamtænkningen af EU’s instrumenter i Afghanistan.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4. FN’s fjerde konference om de mindst udviklede lande (LDC IV)KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.1. ResuméRådet ventes at drøfte FN’s fjerde konference om de mindst udviklede lande (LDC IV), der finder sted i Istanbuli maj 2011.2. BaggrundKonferencen finder sted på baggrund af FN’s Generalforsamlings resolution 63/227 og 64/213,hvorved det besluttedes at indkalde til den fjerde FN-konference om de mindst udviklede lande(LDCs) i Istanbul i foråret 2011. Der har tidligere været afholdt konferencer om de mindst ud-viklede lande i 1981, 1991 og 2001 med det formål at mobilisere international støtte til den so-cioøkonomiske udvikling i de mindst udviklede lande. På den tredje LDC-konference, der fandtsted i Bruxelles i 2001, vedtoges Brussels Programme of Action for de mindst udviklede landesudvikling i årtiet 2001- 2010. LDC IV giver det det internationale samfund mulighed for få skabtøget politisk opmærksomhed omkring centrale udviklingsproblematikker i forhold til de mindstudviklede lande samt at evaluere udmøntningen af Brussels Programme of Action.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålet med drøftelsen er at påbegynde en dialog om medlemslandenes prioriteter for LDC IVkonferencen samt afsøge muligheden for fælles EU-prioriteringer.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.9. HøringIkke relevant.7

10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for, at der med LDC IV konferencen fortsat fastholdes fokus på de speci-elle problemer, som de mindst udviklede lande står overfor i forbindelse med deres socio-økonomiske udvikling. Fra dansk side ventes endvidere især fokus på de aspekter, der ligger itråd med de danske udviklingsprioriteter såsom vækst og den private sektors rolle, samt at sikreat konferencens resultat ligger i tråd med slutdokumentet for FN’s MDG-topmøde i september2010.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes, at være en foreløbig udveksling af synspunkter om mulige prioriteter for LDC IVog generel opbakning angående mødets betydning.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

5. Højniveau-møde 4 om bistandseffektivitet i Busan, november 2011KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméRådet ventes, at drøfte Højniveau-møde 4 om bistandseffektivitet i Busan, november 2011.2. BaggrundDet kommende højniveau-møde om bistandseffektivitet i Busan skal ses som en opfølgning påog en fortsættelse af de handlingsplaner for bistandseffektivitet, der blev vedtaget af det interna-tionale samfund i 2005 i Paris og 2008 i Accra. Busan mødet giver det internationale samfundmulighed for at skabe øget politisk opmærksomhed omkring centrale udviklingsproblematikkerog sikre allerede indgåede aftaler efterleves til gavn for udviklingslandene. Konferencens hoved-formål nemlig bistandseffektivitet på baggrund af Paris Deklarationen og Accra Agenda for Ac-tion blev slået fast på det seneste møde i arbejdsgruppen for bistandseffektivitet i Paris. En væ-sentlig del af grundlaget for konferencen vil være resultaterne af den pågående evaluering ogmonitorering af gennemførelsen af Paris og Accra beslutningerne.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålet med drøftelsen er at påbegynde en dialog om medlemslandenes prioriteter for Busansamt afsøge muligheden for fælles EU-prioriteringer.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetSagen ventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.9. HøringSagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for, at der i Busan bliver et øget fokus på resultater, samt at det internati-onale samfund fastholdes på de allerede afgivne løfter for bistandseffektivitet så som brug afmodtagerlandets systemer, ejerskab, forudsigelighed af støtten, samt kapacitetsopbygning. Fradansk side ses det gerne, at det relativt store centrale bureaukrati, der er opstået såvel i Paris somi mange modtagerlande i forbindelse med gennemførelsen af Paris Deklarationen og AccraAgenda for Action finder et mere fornuftigt leje, og at der i konferencens slutdokument fokuse-res på opfyldelse af de allerede indgående initiativer på landeniveau.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes at være opbakning fra gruppen af ligesindede lande til de danske prioriteter samtgenerel opbakning angående mødets betydning.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

6. Innovativ finansieringKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméRådet ventes at drøfte innovativ finansiering.2. BaggrundPå fransk foranledning forventes Udenrigsrådet (udviklingsministre) den 9. december 2010 bl.a.at diskutere innovativ finansiering. Innovativ finansiering er en bred dagsorden, der bl.a. omfat-ter alternative finansieringskilder til udviklingssamarbejde.Blandt flere andre mulige innovative finansieringskilder drøftes internationalt en global transakti-onsafgift (Tobin-skat o.l.) på internationale finansielle transaktioner. I EU er især Frankrig forta-ler herfor, og præsident Sarkozy har blandt andet rejst emnet under MDG-topmødet i FN i sep-tember d.å. og ventes at ville forfølge sagen under det franske G20-formandskab, der netop erindledt. Flere, herunder IMF, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB), har dogpåpeget en række problemer med at indføre en skat på finansielle transaktioner, herunder at denkan virke stærkt adfærdsforvridende og vil påvirke både finansielle virksomheder og andre aktø-rers brug af de finansielle markeder, herunder borgere og virksomheder. Det anføres, at selv enlille skat på finansielle transaktioner vil kunne nedsætte volumen og likviditet på de finansiellemarkeder, hvilket også vil være til skade for virksomheder, borgere, investorer o.l. Desuden pe-ger bl.a. Kommissionen på, at en aftale ville skulle håndhæves globalt, hvis man vil undgå, at denblot fører til, at finansielle transaktioner flytter til lande, som ikke gennemfører og håndhæverskatten.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdRådet ventes på fransk foranledning at drøfte innovativ finansiering.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetSagen forventes på nuværende tidspunkt ikke at have væsentlige konsekvenser for statsfinanser-ne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.9. HøringIkke relevant.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har en klar interesse i at følge debatten om innovativ finansiering tæt, dels ud fra enreel interesse, dels i lyset af de udviklede landes ODA-forpligtelser.Fvsa. en finansiel transaktionsskat deler regeringen det synspunkt, at der er en række væsentligeudfordringer forbundet hermed. Med mindre der kan findes en holdbar løsning på ovennævnteproblemer, er man fra dansk side skeptisk over for en skat på finansielle transaktioner. Man erdog indforstået med, at emnet undersøges nærmere i EU-regi. I denne sammenhæng er det dogvigtigt, at man i EU tager en holistisk tilgang, hvor der både ses på positive og negative forholdog evt. afledte konsekvenser af nye former for innovativ finansiering. Det er samtidigt vigtigt, aten sådan undersøgelse ikke begrænser sig til EU’s medlemsstater, men har et globalt perspektiv.Regeringen har tidligere tilkendegivet sin støtte til andre alternative innovative finansieringskilder.Regeringen støtter således en skat på brændstof til fly og skibe (bunker fuels), hvilket bl.a. er ble-vet drøftet i relation til international klimafinansiering.Det er samtidigt regeringens holdning, at debatten om innovativ finansiering ikke må fordrejeeller overskygge diskussionen om vigtigheden af at leve op til afgivne forpligtelser i forhold til eneventuel manglende efterlevelse af FN’s bistandsmålsætning. Den Europæiske Centralbank(ECB) har i denne sammenhæng udtrykt stærk skepsis over for en finansiel transaktionsskat ogvurderer, at en evt. ensidig indførelse heraf i EU vil være skadelig for de finansielle markeder iEU.Endeligt skal det bemærkes, at det fortsat er uklart, hvordan midler fra innovativ finansiering igivet fald ville blive administreret, fordelt, anvendt og monitoreret.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerForuden Frankrig forventes også enkelte andre lande at være positive over for emnet. Omvendter de fleste andre lande, modstandere af ideen om en finansiel transaktionsskat.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

7. Bistandseffektivitet og transparensKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméRådet ventes, at drøfte transparens og gensidig ansvarlighed som en mulig tilføjelse til EU's operationelle rammefor bistandseffektivitet. Sverige ventes endvidere at præsentere sine ideer på transparensområdet.2. BaggrundSom led i opfølgningen på handlingsplanen for bistandseffektivitet, der blev vedtaget af det in-ternationale samfund i 2008 i Accra, vedtog Rådet i 2009 konklusioner om en operationel rammefor EU's arbejde med bistandseffektivitet. Rådskonklusionerne opfordrer blandt andet medlems-staterne til at styrke arbejdet med transparens og gensidig ansvarlighed i EU’s udviklingssamar-bejde.Sverige har endvidere bedt om en orienterende drøftelse om transparens byggende på et oplægved den svenske minister. Oplæget kan tænkes at være inspireret af den svenske transparensga-ranti. Garantien skal sikre, at dokumenter og data om bistanden er offentligt tilgængelig i Sverigeog i modtagerlandene.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålet er at påbegynde en dialog om transparens og gensidig ansvarlighed, der skal resultere iet nyt afsnit i EU's operationelle ramme for arbejdet med bistandseffektivitet. Betydningen aftransparens og gensidig ansvarlighed i relation til allokering og anvendelsen af bistandsmidlermellem donor og modtager land er væsentligt for at øge ejerskab samt sikre en mere effektiv res-sourceanvendelse af udviklingsmidlerne.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetSagen ventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.13

9. HøringSagen er ikke sendt i høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen tillægger transparens og gensidig ansvarlighed i relation til allokering og anvendelsenaf bistandsmidlerne stor betydning og ser derfor frem til drøftelse. Danmark har allerede en højgrad af åbenhed både hjemme og i partnerlandene via adgang til centrale dokumenter samt tilsammenfatninger af status for fremdriften i udviklingssamarbejdet.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer ventes at være tilslutning til at styrke arbejde for øget transparens og gensidig ansvarlighedikke mindst fra kredsen af ligesindede lande.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.