URU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 46: Kopi af EU-note E 22 om grønbog om fremtidens udviklingspolitik i EU

SammenfatningEU-Kommissionen har udsendt en grønbog, som skal sætte gang idebatten om, hvordan EU’s udviklingspolitik bedst kan understøtte ud-viklingslandenes indsats i forhold til at opfylde FN’s såkaldte millen-niumudviklingsmål.Kommissionen fremlægger grønbogen for EU-landenes regeringer på detkommende rådsmøde for udenrigsanliggender den 9. december 2010.EU-landene forventes her at have en meningsudveksling om de bred-der linjer i Kommissionens udspil samt om det videre forløb – herunderhvordan landene indgår mest hensigtsmæssigt i processen

Millenniumudviklingsmålene, der blev vedtaget på FN’s Generalforsamling i2000, fastlægger otte hovedmålsætninger, som bl.a. skal være med til at ned-bringe fattigdom og sult i verden inden år 2015.FN bekræftede disse mål på det seneste møde i Generalforsamlingen, somfandt sted den 20.-22. september 2010. Her understregede man behovet forat holde løfterne fra 2000, og at der trods tilbageslag forårsaget af bl.a. fi-nanskrisen var gjort bemærkelsesværdige fremskridt vedrørende bl.a. fattig-domsbekæmpelse i flere lande.

Kommissionen fremlægger grønbogen for EU-landenes regeringer på detkommende rådsmøde for udenrigsanliggender den 9. december 2010.EU-landene forventes her at have en meningsudveksling om de bredder linjeri Kommissionens udspil samt om det videre forløb – herunder hvordan lande-ne indgår mest hensigtsmæssigt i processen.Der er mulighed for at sende høringssvar til Kommissionen frem til den 17.januar 2011, hvor lande, organisationer og privatpersoner kan fremsende svarpå en række spørgsmål, som Kommissionen rejser i grønbogen.EU’s udviklingspolitikI løbet af de seneste ti år har EU øget sin udviklingsbistand betydeligt. Sidenår 2000 har EU og medlemsstaterne ifølge Kommissionen fordoblet den of-fentlige udviklingsbistand og forbedret bistandseffektiviteten.

I 2010 vedtog EU-landene det fælles mål, at man inden år 2015, skulle afsæt-te 0,7 pct. af BNI til offentlig udviklingsbistand.Bistand gør det dog ifølge Kommissionen ikke alene, hvis man skal nå millen-niumudviklingsmålene. Bistand skal også tjene som katalysator for, at udvik-lingslandene selv kan skabe økonomisk vækst. Ifølge Kommissionen vil enstigning på bare 1 pct. i udviklingslandenes BNI være langt mere effektiv iforhold til at nedbringe fattigdom end en stigning i bistanden til disse lande.Ifølge Kommissionen anerkender EU i dag, at det er udviklingslandene selv,som bærer det primære ansvar for at fastlægge deres egne udviklingsstrate-gier. EU har derfor i stigende omfang tilpasset sin strategi fra at bygge på etdonor-modtager-forhold til at være orienteret mod partnerskaber, som byggerpå politisk dialog, hvor resultaterne er knyttet til specifikke samarbejdspro-grammer eller – instrumenter.Kommissionen understreger dog, at opfyldelsen af FN’s udviklingsmål fortsater EU’s altoverskyggende prioritet, og at det vil være den europæiske kon-sensus om udvikling, der fastlægger de grundlæggende principper for den2videre indsats .Med dette mål for øje opstiller Kommissionen i grønbogen fire hovedudfor-dringer, som EU og medlemsstaterne sammen skal forsøge at finde svar på:I.II.III.IV.Hvordan får EU en effektiv udviklingspolitik?Hvordan opnår man øget inklusiv vækst i udviklingslandene, somkan nedbringe fattigdom?Hvordan kan man gøre bæredygtig udvikling til en drivkraft forfremskridt i forhold til at realisere udviklingsmålene?Hvordan opnår man bæredygtige resultater på landbrugsområdetog inden for fødevaresikkerhed?

I. En effektiv udviklingspolitik?Det er et centralt mål for Kommissionen, at gøre EU’s udviklingspolitik mereeffektiv i forhold til at nå FN’s udviklingsmål. Udviklingspolitikkens gennem-slagskraft er dog afhængig af mange forskellige faktorer.En af de vigtigste er, hvilkefinansielle midlerder er til rådighed.Her er der ifølge Kommissionen et betydeligt finansieringsbehov, som langtovergår de offentlige midler, der er til rådighed i dag. Samtidig er bistands-budgetterne under pres i de fleste lande pga. den aktuelle økonomiske ogfinansielle krise.Man bør derfor ifølge Kommissionen overveje, om man kan finde innovativefinansieringskilder. Kommissionen nævner selv et forslag fra Europa-Parlamentet om at indføre enafgift på finansielle transaktioner,som kanbidrage til finansiering af udviklingssamarbejdet.Derudover mener Kommissionen, at EU og medlemsstaterne bør stille enrække ”effektivitetskrav” til deres programmer, projekter og støtte.F.eks. atEU-bistand skal skabe merværdii forhold til national bistand. EU-midler skal investeres i projekter, som mobiliserer yderligere midler og skabervækst i udviklingslandene - f.eks. private midler eller indenlandske budgetmid-ler.Kommissionen foreslår desuden, at derstilles krav omen forudgående ko-ordinering på EU-plan forud for godkendelsen af konkrete programmer.Endelig skal EU og medlemsstaterne ifølge Kommissionenfremme god ogeffektiv regeringsførelsei udviklingslandene, hvis bistandsprogrammerneskal fungere optimalt. Demokratisk regeringsførelse, bekæmpelse af korrupti-on, respekt for menneskerettigheder, overholdelse af retsstatsprincippet ognødvendigheden af stats- og institutionsopbygning er nogle af grundpillerne iEU’s samarbejdsstrategier med udviklingslandene.II. Hvordan fremmer man inklusiv vækst?EU’s udviklingspolitik skal ifølge Kommissionen fremme inklusiv og bæredyg-tig vækst i udviklingslandene, idet det kan have betydelig positiv effekt pånedbringelse af fattigdom.Kommissionen nævner i grønbogen følgende vigtige faktorer, som kan bidra-ge til at skabe et sådant vækstfremmende miljø:---makroøkonomisk stabilitetgod regeringsførelsesikkerhed

Kommissionen foreslår, at EU og medlemslandene overvejer atvedtage nyefælles strategierfor inklusiv vækst, som bl.a. fremmer:-----produktive og bæredygtige investeringer i de fattigste udviklingslandeadgang til kapital og lån på lempelige vilkår for især små og mellem-store virksomhederretlige og reguleringsmæssige rammer, som gør det lettere og billige-re at oprette og drive en virksomhedinnovation: videnskabeligt og teknologisk samarbejde og kapacitets-opbygning samt investering i viden, innovation og nye teknologieranstændigt arbejde og social beskyttelse med fokus på bekæmpelseaf ulighed og investering i menneskelig kapital

De fælles strategier udviklesi partnerskabermed enkelte udviklingslandeeller regionale grupper af udviklingslande, hvor man inddrager interessenterfra den private sektor, fonde, universiteter og interesseorganisationer.Endelig finder Kommissionen, atøget regional økonomisk integration oghandeler en afgørende faktorer, hvis man vil fremme vækst og udvikling iudviklingslandene. En vigtig forudsætning for øget integration i verdensøko-nomien er ifølge Kommissionen en gradvis liberalisering af landenes handelmed varer og tjenesteydelser.III. Bæredygtig udvikling drivkraft for udviklingsmålIfølge Kommissionen vil øget global vækst stille EU og medlemsstater over fornogle betydelige udfordringer med hensyn til miljømæssig bæredygtighed og iforhold til afbødning af klimaændringerne i verden.Dette gælder også i udviklingslandene, hvor den økonomiske vækst også vilskulle foregå på et bæredygtigt grundlag.På FN’s klimatopmøde i København blev der derfor afsat 7,2 mia. euro til densåkaldte ”hurtige opstartsfinansiering”, ligesom de udviklede lande besluttede,at der skulle rejses 100 mia. dollar om året, som kan være med til at hjælpe

udviklingslandene med at håndtere klimaændringer og støtte overgangen tilen kulstoffattig udvikling.Disse klima- og udviklingsmidler bør ifølge Kommissionen have fokus på atstyrke evnen i alle dele af samfundet til at tiltrække investeringer i kulstoffatti-ge teknologier og bæredygtig arealudnyttelse.En af de allervigtigste udfordringer i forhold til at opfylde FN’s millenniumud-viklingsmål er ifølge Kommissionen almindeligadgang til bæredygtig energii udviklingslandene. Der er behov for sikre leverancer af energi til stabile pri-ser – navnlig elektricitet er afgørende for udryddelsen af fattigdom og af vitalbetydning for sundhed, uddannelse, landbrug og økonomisk udvikling. Detkræver ifølge Kommissionen innovative svar. Klimamidlerne bør derfor bl.a.bruges til at fremme investeringer i vedvarende energi og elektricitet i udvik-lingslandene, hvilket kan nedbringe deres afhængighed af og sårbarhed overfor de svingende oliepriser.Endelig foreslår Kommissionen, at EU og udviklingslandene inden for eksiste-rende partnerskaber opstiller konkrete programmer, som kan tilvejebringebæredygtig energi til borgerne. Med disse programmer kan EU og udviklings-landene sammen med energiindustrien og EU-finansieringsinstitutter iværk-sætte fælles tiltag, som indebærer reformer i lavindkomstlande med hensyn tilinvesteringsbeskyttelse, beskatning og regionalt samarbejde.IV Landbrug og fødevaresikkerhedEndelig er fødevaresikkerhed fortsat en af de største udfordringer i mangeudviklingslande. Kommissionen anslår, at verdens landbrugsproduktion skaløges med 70 pct. for at ernære verdens befolkning, som forventes at stige tilca. 9. mia. i 2050.Ifølge Kommissionen går udvikling og fødevaresikkerhed hånd i hånd. Inve-steringer og reformer i landbruget har et stort potentiale i forhold til at stimule-re en indkomstforøgelse i udviklingslandene og dermed nedbringe fattigdom.Kommissionen foreslår på den baggrund, at EU og medlemslandene sætterfokus på, hvordan man bedst kan fremme et rummeligt, intensiveret, bære-dygtigt og økologisk effektivt landbrug og fiskeri i udviklingslandene.Med venlig hilsenMorten Knudsen(3695)

FN’s millenniumudviklingsmål vedtaget i september 2000