URU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 21: Statsrevisorernes besigtigelser i Tanzania og Uganda, august 2010

KonklusionTanzania og Uganda er to af Danmarks programsamarbejdslande. De ligger isamme region – det centrale Østafrika – og det er to af verdens fattigste lan-de. Nationalindkomsten pr. indbygger er af næsten samme størrelse: BNI pr.indbygger opgøres i Tanzania til 440 USD og i Uganda til 420 USD (Iflg. Ver-densbanken 2008 – hvor Danmarks BNI udgjorde 58.800 USD).Disse tal underbygger baggrunden for ydelse af danske udviklingsbistand i deto lande – dansk udviklingsbistand er fattigdomsorienteret.Statsrevisorerne har helt generelt fået et positivt indtryk af de besigtigede ak-tiviteter vedr. anvendelsen af dansk udviklingsbistand i Tanzania og Uganda.Dette indtryk indebærer naturligvis ikke, at egentlige evalueringer af effektenaf sektorprogrammerne eller af enkelte projekter ikke senere vil kunne vise, atbistanden kunne være ydet anderledes eller bedre.Derfor opfordrer Statsrevisorerne til, atevalueringen af den danske indsatsi udviklingslande fortsat udvikles, jf. også Statsrevisorernes bemærkninger iberetningen, nedenfor side 8.Statsrevisorerne har på besigtigelsesrejsen til Tanzania og Uganda ikke erfa-ret sådanne forhold, som nødvendiggør, at rigsrevisor og/eller ministrene af-giver yderligere oplysninger – ud over den lovbestemte ministerredegørelse tilBeretning nr. 12/2009 om Danmarks bistand til Tanzania – jf. nedenfor.

Dansk udviklingspolitik bygger på at bekæmpe fattigdom gennem langsigtedeog forpligtende partnerskaber med et antal udviklingslande, der har statussom programsamarbejdslande.Tanzania og Uganda er programsamarbejdslande og modtager årligt ca. 900mio. kr. tilsammen.Statsrevisorernes formål med rejsen har været at se på resultaterne af dendanske udviklingsbistand til Tanzania og Uganda og at få et indtryk af de for-skellige aktiviteter og de betingelser, hvorunder bistanden gennemføres.Statsrevisorerne har under rejsen besigtiget institutioner, projekter og pro-grammer og har haft møder med relevante samarbejdspartnere og institutio-ner - fx landenes statsrevisorer og finansministre.Statsrevisorerne har samtidig ønsket ved selvsyn at erfare, hvorledes der i deto lande arbejdes med fattigdomsbekæmpelse inden for rammen af FN’s årtu-sindeerklæring – de såkaldte 2015-mål, som omfatter et gensidigt løfte fraverdens statsledere og regeringschefer om at samarbejde for fred og sikker-hed og fastsættelse af mål for bekæmpelse af fattigdom mv. indtil 2015.Statsrevisorernes rejse har ikke givet anledning til at anmode udviklingsmini-steren eller rigsrevisor om yderligere oplysninger.

Statsrevisorernes konklusionerDansk udviklingsbistand undergår løbende ændringer, men det overordnedeformål er at bekæmpe fattigdom. Den danske udviklingsbistand beløber sig idisse år til godt 15 mia. kr., hvilket betyder, at Danmark opfylder FN’s mål-sætning om at yde mindst 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand.Ud fra den erkendelse, at Danmark ikke kan løse alle problemer, har man i enårrække søgt at fokusere danske udviklingsbistand - på færre lande (koncen-tration) og færre sektorer (fokusering).I regeringens nyeste plan (august 2010) for udviklingsrammer for dansk udvik-lingssamarbejde for 2011-2015 er der fem prioritetsområder:1) Frihed, demokrati og menneskerettigheder, 2) vækst og beskæftigelse, 3)ligestilling, 4) stabilitet og skrøbelighed samt 5) miljø og klima.Prioriteringerne er nye og vil betyde ændrede indsatser, men Statsrevisorernefinder, at de ligger i forlængelse af mange års målrettet indsats i dansk udvik-lingsbistand.Samtidig opererer man nu med 26 partnerlande, hvoraf man har et langsigtetsamarbejde med de 15 – tidligere kaldet programsamarbejdslande. I dekommende år vil man reducere antallet af partnerlande og herunder koncen-trere bistanden til Afrika og andre skrøbelige stater. Hensigten er, at Danmarkskal være dér, hvor man kan gøre en forskel, opnå de bedst mulige resultater

1.Koncentration af dansk udviklingsbistandStatsrevisorerne har tidligere anbefalet, at der fortsat er fokus på mulighederfor og konsekvenser af en yderligerekoncentration af dansk udviklingsbi-standom færre programsamarbejdslande, færre sektorprogrammer og bedredonorkoordination.I både Tanzania og Uganda findes en stor skare donorlande. Derfor er donor-koordination vigtig og vanskelig. Et af de danske svar på denne udfordring harsom nævnt været koncentration: færre programsamarbejdslande og bistand ifærre sektorer.Statsrevisorerne konstaterer på baggrund af de nedennævnte sektorpro-grammer og de mange elementer heri, atkravet om koncentration på færresektorer synes vanskeligt at gennemføre i praksis– jf. oversigterne påside 6 & 9.2.Generel budgetstøtteMålet med donorkoordination er at reducere transaktionsomkostninger, frem-me opbygning af national kapacitet og at øge overblik og forudsigelighed.Men donorkoordination er i sig selv en transaktionsomkostning, og Statsrevi-sorerne finder, at ikke kun færre donorer og sektorer i det enkelte land er af-gørende, men også måden bistanden ydes på.Dette er baggrunden for anvendelse af generel budgetstøtte i de lande, hvisoffentlige sektor er parat til dette skridt – en mulighed for at trække sig ud afsektorprogrammer.I Tanzania ydes generel programstøtte, idet det vurderes, at landet har nåeten sådan udvikling på en række området, at det er en relevant bistandsform.Udenrigsministeriet har fastlagt 10 kriterier for en vurdering af om - og i hvilketomfang - det er muligt at yde et bestemt land budgetstøtte.De 10 kriterier er repræsenteret inden for følgende områder:God regeringsførelse – bl.a. fokus på menneskerettigheder og korrupti-onsbekæmpelseFattigdomsreducerende politik – en strategi, vilje til gennemførelse og re-sultaterNødvendig offentlig økonomiforvaltning – offentlige budgetter og regnska-ber, regler for offentlige indkøb, uafhængig rigsrevision, kapacitet i øko-nomiforvaltningenPartnerskab mellem donorer og modtagerland – efterlevelse af aftalte for-pligtelser og koordinerede betingelser for generel budgetstøtteStatsrevisorerne finder, atder kan være gode grunde til at yde generelbudgetstøtte.Det kan bl.a. være medvirkende til kapacitetsopbygning i denoffentlige sektor, sætte fokus på prioriteringerne i statsbudgettet og i det heletaget styrke dialogen med modtagerlandet – herunder fx spørgsmålet om be-

kæmpelse af korruption, indførelse og indretning af indkomstskattesystemerog prioritering af fattigdomsbekæmpelse.Statsrevisorerne skal imidlertid fastslå, at det er nødvendigt løbende at fast-holde fokus på kravene til modtagerlandet for modtagelse af generel budget-støtte. Derfor må der være en aktiv dialog med modtagerlandets regering ogder må findes en passende balance mellem håndhævelse af kravene og delængerevarende tilsagn om støtte, som generel budgetstøtte indebærer, hvisden skal have nogen mening.Eksempelvis er Statsrevisorerne opmærksomme på deudeblivende resulta-ter af fattigdomsbekæmpelsen i Tanzania.Faktorerne heri kan være man-ge, men det er naturligvis afgørende, at der skabes en i udvikling i landdistrik-terne – dvs. i landbrugserhvervet – hvor de fleste og de fattigste bor. Denmanglende udvikling kan betyde, at Tanzania ikke kvalificerer sig til modta-gelse af generel budgetstøtte – men kan omvendt være anledning til at læggevægt bag en kvalificeret debat om Tanzanias regerings prioriteringer mht. ud-vikling og fattigdomsbekæmpelse.Uganda modtager ikke generel budgetstøtte.3.Resultater i forhold til 2015-målene2015-målene er en række mål om bekæmpelse af fattigdom, som verdenslande på baggrund af FN’s årtusindetopmøde er enedes om at ville opnår in-den 2015.Der er 8 hovedmål, som kan have mere konkrete undermålsætninger – i alt21. Nedenfor er hovedmålene listet med en afgivelse af nogle af de undermål,som man forfølger i Tanzania og Uganda sammen med bistandspartnerne.Konklusionen af de opnåede resultater i 2008 er, atdet er ikke sandsynligt,at man når alle 2015-målene:enkelte målsætninger er allerede indfriet – fxreduktion af børnedødelighed i Tanzania - der er fortsat mulighed for at indfrihovedparten af målsætningerne, og en del vil næppe blive indfriet - fx redukti-onen af mødredødeligheden.Målsætningerne ikke er ens i de to lande, idet udgangspunktet naturligvis erafgørende, i de tilfælde målsætningerne er relative - fx en reduktion på 50 % ibørnedødeligheden.I Tanzania er der ikke udsigt til at nå målet for reduktion af andelen som leverunder hungergrænsen, mens det sandsynligvis nås i Uganda. I Tanzania harman næsten nået målet om skoleundervisning til alle, i begge lande er målenefor bekæmpelse af hiv/aids nået, mens adgangen til rent vand er opnået iUganda (over 50 %), men kun nås i byerne i Tanzania (over 84 %), mensmålsætningen (74 %) ikke nås i landdistrikterne.4.MøderDet er Statsrevisorernes indtryk fra møderne med Revisionsudvalgene/PAC (iTanzania med formanden, Mr. John Cheyo), rigsrevisorerne, ombudsmandeni Uganda og finansministeren i Uganda, Ms. Syda Bbumba, og finansministe-

rens stedfortræder i Tanzania, Mr. Jerome Buretta, at der på politisk niveau ergod forståelse for det udviklingspolitiske samarbejde og enighed om målsæt-ningerne – og for vigtigheden af at bekæmpe korruption – som desværre ermeget udbredt i begge lande.Både formanden for PAC i Tanzania, Mr. John Cheyo og i Uganda, Mr. Na-than Nandala Mafabi er oppositionspolitikere, som gav udtryk for utilfredsstil-lende opfølgning fra regeringens side i sager om kritisabel forvaltning ellerkorruption.Tanzania og Uganda har regeringer, som er baseret på ét parti med solidtflertal, hvilket begrænser parlamentets interesse i – og dermed mulighedenfor - at følge op på revisionssager.5.Fakta om de to landeNedenfor findes fakta for hvert land:1. landebeskrivelser2. sektorprogrammer og øvrig bistand3. 2015 målene og4. Statsrevisorernes bemærkning til beretning 12/2009 om DanmarksUdviklingsbistand til Tanzania../.Med notatet følger et bilag, hvori rejsens enkelte programpunkter er refereret ien form, som skulle muliggøre en identifikation af de indtryk, der er refereretnedenfor under de respektive sektorprogrammer.

Tanzania1.LandebeskivelseTanzanias areal er godt 20 gange så stort som Danmarks.Ca. 1/3 af statsbudgettet på ca. 30 mia. kr. finansieres af bistand. Ver-densbanken opgjorde BNI i 2008 til 440 USD/indb.Befolkningen udgjorde i 2008 42,5 mio. og befolkningstilvæksten var på2,9 %, men har været faldende. Det betyder, at der hvert år tilføres ar-bejdsmarkedet 700.000 unge mennesker.Fattigdommen er ikke faldende i absolutte tal: 13 mio. befandt sig i 2007under fattigdomsgrænsen mod 9,5 mio. i 2001 – men relativt: ca. 34 % le-ver i dag under fattigdomsgrænsen mod ca. 36 % for knap 10 år siden.Det kan undre, at antallet af fattige ikke falder, når den økonomiske væksthar ligget omkring 7 % årligt det seneste 10-år. Det skyldes bl.a., at denøkonomiske vækst især har været i sektorerne telekommunikation, mine-drift, bygge- og anlæg og turisme, mens landbruget, hvor størsteparten afbefolkningen er beskæftiget, ikke har haft denne vækst, men en årligvækst på omkring 4-5 %, hvilket ikke har været meget højere end befolk-ningstilvæksten. Den økonomiske krise de seneste år har dog givet lidt la-vere vækst og lidt højere inflation (omkring 6 %).Der er religionsfrihed og befolkningens religiøse tilhørsforhold er på fast-landet 45 % kristne, 45 % muslimer og 10 % oprindelige religioner. PåZanzibar (1,2 mio. indb.) er 99 % muslimer.Politiske forhold – Siden det første flerpartivalg har CCM (Chana Cha Ma-pinduzi – eller ”Revolutionspartiet”) været ved magten og dannet regering,hvilket forventes at være tilfældet ved valget den 31. oktober 2010, hvorman også forventer, at præsident Kikwete bliver genvalgt (der er direktevalg af præsidenten, mens parlamentet sammensættes efter valg i en-keltmandskredse). Zanzibar har selvstyre og eget parlament og præsi-dent, men også her er regeringspartiet CCM.Tanzania er p.t. det af de danske programsamarbejdslande, som modta-ger den største andel af den danske udviklingsbistand – i 2009 udgjordede samlede udbetalinger af bistand i alt 571 mio. kr.Tal om status og udviklingen i Tanzania:oForventet levealder 55,9 åroBørnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 157/116oProcentdel børn, der er indskrevet i grundskole 52(1991)/98(2006)oProcentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006) 49(1990)/552.Sektorprogrammer i Tanzania -Rigsrevisionen gennemgik i beret-ning 12/2009 følgende sektorprogrammer: (udbetalinger referer til 2009)1. Sundhedssektoren - 130 mio. kr. – 3 komponenter:a.sektorbudgetstøtteb.øget kvalitet i distrikternes sundhedsydelser

c.støtte til Zanzibar2. Generel budgetstøtte (støtte til makroøkonomiske og institutionelle re-former) – 100 mio. kr. – til 3 komponenter:a.generel budgetstøtteb.reformering af den offentlige økonomistyringc.reformering af offentlige serviceydelser3. Erhvervssektoren – 76 mio. kr. – 4 komponenter:a.bedre rammebetingelser for erhvervssektorenb.bedre markedsadgangc.forbedring af arbejdsmarkedetd.bæredygtig bank- og finansieringsvirksomhed4. God regeringsførelse, menneskerettigheder og demokrati – 29 mio. kr. –til 2 komponenter:a.demokrati og ansvarlighedb.menneskerettigheder og retssikkerhedHerudover omfattede den danske bistand til Tanzania:5. Andre sektorprogrammer (veje og miljø) – 122 mio. kr.a.Veje bliver udfaset i 2012, men dele af hovedvejen TANZAM fi-nansieres ved blandet kredit til reduktion af omkostningerneHerudover ydes støtte på følgende områder:6. B2B, blandede kreditter, nærområdebistand mv. – 58 mio. kr.7. NGO-bistand gennem danske NGO’er – 42 mio. kr.8. Øvrig bistand – 14 mio. kr.3.1.2.3.4.2015-målene i TanzaniaUdryddelse af fattigdom og sult1.c, mål 19,5 % (under hungergrænse) – nås ikkeUddannelse for alle, mål 100 % - nås – (2008: 97,2%)Fremme af ligestilling og kvinders rettighederReducere børnedødelighed4. a. børnedødelighed, 1 år, mål 38/1000 – nås formentlig (2008: 58)4. b. børnedødelighed, 5 år, mål 64/1000 - nås formentlig (2008: 94)Reducere mødredødelighed, mål 133/100.000 – nås ikke (2007: 368)Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme6.a. Hiv forekomst, 15-24 årige, Mål <6 % - er nået – (2008: 5,7 %)Sikre miljøvenlig og bæredygtig udvikling7c: adgang rent vand, mål på landet, 74 %, nås ikke – (2008 57 %)mål i byer, 84 % - nås – (2008 83 %)Globalt partnerskab for udvikling indeholder 6 mål for internationaltsamarbejde – fx udvikling af åbne økonomier, definering af udvik-lingsbarrierer, håndtering af gældsproblemer og henstillinger til privatevirksomheder vedr. billig medicin og teknologioverførsel. Det er sværtat finde et land, der modtager mere bistand og har flere samarbejds-partnere end Tanzania, så underskud mht. globalt partnerskab ernæppe den væsentligste begrænsende faktor for udvikling i Tanzania.

4.Beretning nr. 12/2009 om Danmarks bistand til Tanzania.Statsrevisorerne afgav beretningen den 23. juni 2010 med følgende statsrevi-sorbemærkning:Denne beretning om Danmarks udviklingsbistand til Tanzania skal ligge tilgrund for Statsrevisorernes besigtigelsesrejse til Tanzania og Uganda iaugust 2010. Beretningen indeholder endvidere en undersøgelse afUdenrigsministeriets praksis for evaluering af udviklingsbistandens resul-tater og effekt, som Statsrevisorerne har anmodet om. Baggrunden forStatsrevisorernes anmodning var kritik i medierne af, at Udenrigsministe-riet ikke i tilstrækkelig grad fulgte op på negative evalueringer af indsatsenog kritik af, at de konsulenter, som udfører evalueringerne, ikke var til-strækkeligt uafhængige af Udenrigsministeriet.Danmark har ydet udviklingsbistand til Tanzania siden 1962, og Tanzaniaer samlet set det land, der har modtaget mest bistand fra Danmark. I 2009var den samlede bistand til Tanzania på 571 mio. kr. Heraf udgjorde ho-vedparten støtte til et program eller projekt inden for bestemte sektorer(sundhed, veje og miljø, erhverv, god regeringsførelse mv.).Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Udenrigsministeriet sam-men med Tanzania overordnet set har opnået positive resultater i forholdtil de opstillede mål for udviklingsbistanden. Statsrevisorerne finder detimidlertid ikke helt tilfredsstillende, at ingen af de 4 undersøgte sektorpro-grammer fuldt ud har opfyldt målene, og at flere af målene ikke har kunnetopgøres, fordi de ikke var tilstrækkeligt operationelle. En større målopfyl-delse vil kunne opnås, når man i Tanzania har gennemført en række re-former og styrket kapaciteten hos myndighederne.Statsrevisorerne finder det positivt, at Udenrigsministeriet gennem syste-matiske reviews og evalueringer af udviklingsbistanden får viden om, hvil-ke indsatser der giver de bedste resultater – en viden der kan nyttiggøresi den fremtidige indsats. Statsrevisorerne bemærker dog, at Udenrigsmi-nisteriet i højere grad bør systematisere og følge op på anbefalingerne ireviews og evalueringer. Rigsrevisionen konstaterer, at Udenrigsministe-riet løbende har vurderet om de konsulenter, der skal evaluere, er uaf-hængige.På baggrund af udenrigsministerens og udviklingsministerens redegørelse tilberetningen og rigsrevisors notat hertil tager Statsrevisorerne endelig stilling ilberetningen – formentlig den 17. november 2010.

Uganda1.LandebeskivelseUgandas areal er knap 6 gange så stort som Danmarks.Knap 1/3 af statsbudgettet finansieres ved bistand. Verdensbanken op-gjorde BNI i 2008 til 420 USD/indb.Befolkningen udgjorde i 2008 31,7 mio., og befolkningstilvæksten var på3,3 %. Den høje befolkningstilvækst må betragtes som et problem. Allige-vel er fattigdommen faldende, idet 31 % lever under fattigdomsgrænsenmod 34 % for knap 10 år siden. Reduktionen er sket i den centrale ogvestlige del af landet, mens ca. 70 % af befolkningen i det nordlige Ugan-da lever i absolut fattigdom efter mere end 20 års konflikt.Efter våbenhvilen i 2006 har Lord’s Resistance Army (LRA) forladt detnordlige Uganda, freden er vendt tilbage, men flygtningelejrene tømmeskun langsom, mens befolkningen vænner sig til et normalt (erhvervs-)liv(fx er den yngre, voksne befolkning er født i flygtningelejrene).Den økonomiske vækst har i 10-året 1988-2008 udgjort 7,1 %, men er si-den faldet lidt - og skal sammenholdes med den høje befolkningsvækst,som næsten ”sluger” halvdelen af væksten.Der er religionsfrihed og befolkningen fordeler sig med ca. 42 % katolik-ker, 42 % protestanter, 12 % muslimer og 4 % oprindelige religioner ogandre trosretninger.Politiske forhold – Museveni har været præsident siden 1986 og hans par-ti, National Resistance Movement (NRM) har været ved magten lige si-den. Forfatningen fra 1995 blev revideret i 2005, hvorved det blev indførtflerparti-systemet, og bestemmelsen om at præsidenten kun kunne sidde i2 perioder blev ophævet. Næste valg finder sted i februar 2011.Den danske bistand udgjorde i 2009 samlede udbetalinger af bistand i på ialt 371 mio. kr.Tal om status og udviklingen i Uganda:oForventet levealder 53 åroBørnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 175/130oProcentdel børn, der er indskrevet i grundskole N/A/95(2007)oProcentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2006) 43(1990)/642.Sektorprogrammer i Uganda har 3 hovedindsatsområder og om-fatter:(størrelsen af udbetalinger i 2009 er vist)1. Økonomisk vækst og beskæftigelse – 84 mio. kr.1. Offentlige serviceydelser til landbruget2. Støtte til distriktsveje, som giver bedre markedsadgang3. Landbrugsrelateret erhvervsudvikling, herunder finansiering2. Menneskerettigheder og god regeringsførelse – 75 mio. kr.1. Demokrati, retfærd og freda. Demokratisering og menneskerettighederb. Retsvæsen

c. Håndtering og forebyggelse af væbnede konflikter2. Reformer i den offentlige sektora. Styrkelse af statsministeriets strategiske koordinationb. Støtte til forbedringer af den offentlige service.c. Støtte til decentralisering gennem kommuner og sogne3. Anti-korruptionsprograma. Støtte til styrkelse af ombudsmandenb. Støtte til reaktion på korruptionssagerc. Støtte til civilsamfundsorganisationers antikorruptionsindsats3. Social udvikling – 195 mio. kr.1. HIV-AIDS program fase 22. Vand- og sanitetssektoren3. SundhedssektorprogrammetHerudover omfatter den danske bistand i Uganda følgende særlige ind-satser– 17 mio. kr.:Genopbygningen I NordugandaHåndterning af klimaforandringerUdvikling af den private sektors konkurrenceevneRådgiver og stipendiebestandSamarbejdet med civilsamfundet/NGO’er3.1.2015-målene i UgandaUdryddelse af fattigdom og sultMål 1c: 28 % (hungergrænse) - nås sandsynligvis - stærk nationalstøtteUddannelse for alleMål: 100 %- nås sandsynligvis - stærk national støtteFremme af ligestilling og kvinders rettigheder (her piger/drenge igrundskolen)Mål: 100 %- nås sandsynligvis - stærk national støtteReducere børnedødelighedMål: 56 af 1000 - usandsynligt - svag national støtteReducere mødredødelighedMål 5a: 131af 100.000 - usandsynligt - svag national støtteBekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdommeMål 6a: hiv/aids <20 % - er nået - stærk national støtteAndre, mål 6.c - potentielt - nogenlunde national støtteSikre miljøvenlig og bæredygtig udviklingMål 7c: adgang rent vand >50 % - er opnået - stærk national støtteGlobalt partnerskab for udvikling indeholder 6 mål for internationaltsamarbejde – fx udvikling af åbne økonomier, definering af udvik-lingsbarrierer, håndtering af gældsproblemer og henstillinger til privatevirksomheder vedr. billig medicin og teknologioverførsel. Ugandamodtager ikke helt så meget international bistand som Tanzania, men

TANZANIA 21. – 25. august 2010Lørdag den 21. augustLørdag morgen gav ambassadør Bjarne Henneberg Sørensen en briefing påhotel Mövenpick i Dar Es Salaam om den generelle politiske og økonomisksituation i Tanzania og om Danmarks udviklingssamarbejde med Tanzania.Herefter blev Statsrevisorerne kørt i minibus til Morogoro - godt 200 km.Besøgi Morogoro på en gård med 100 malkekøer – sektorprogram 3.aPrivate Agricultural Sector Support (PASS) – under Business Sector SupportProgrammet. Programmet letter adgangen til at opnå lån i kommercielle ban-ker. PASS støtter landmændene i udvikling af en idé, til et projekt og et bud-get, som bankerne vil yde lån til – evt. med en kredit garanti fra PASS. Denbesøgte gård fik et lån på 120.000 kr. i 2002 til køb af 15 malkekøer, kunst-vandingsanlæg, stalde mv.I dag har gården som nævnt 100 malkekøer, som hver giver 20 l mælk daglig(mange andre landmænd må nøjes med 5 l/dag), og man er i øjeblikket isamarbejde med PASS ved at ansøge om et nyt lån på til etablering af et mi-nimejeri, og til udvidelse af antallet af køer, traktorer og maskiner.På gården arbejder pt. 15 fastansatte og 30 deltidsansatte.Siden 2002 har PASS garanteret for ca. 1500 lån til landmænd og landbrugs-sektoren – hvilket vurderes af have forbedret indkomsten for 20.000 familier.Herefter kørsel videre til overnatning i Mikumi National Park – godt 90 km.Søndag den 22. augustKørsel til Iringa – knap 200 km – med stop undervejs på hovedvejen, somforbinder Dar Es Salaam med grænsen til Zambia via the Sourthern Higlands(og med videre adgang til Malawi og den Demokratiske Republik Congo,DRC).Besøgved ”Tanzam” hovedvejen – sektorprogram 5.a (”Mixed Credits”)Den 920 km lange hovedvej mellem Dar Es Salaam og grænsen til Zambia eranlagt i begyndelsen af 1970’erne og trængte til rehabilitering – ikke bare fordiden er mere end 30 år gammel, men også pga. mere og tungere trafik. Dan-mark har tidligere støttet dele af vejens rehabilitering direkte, men sektorpro-grammet til vejsektoren er under udfasning.I stedet har Danmark i 2008 støttet vejprojektet via ordningen for blandedekreditter/mixed credits. Blandede kreditter anvendes for at lette udviklingslan-des adgang til at opnå kredit og ydes til udgifter i form af rentestøtte, risiko-

præmie, informationsudgifter, leverancekontrol, tekniske assistance og forun-dersøgelsesstudier mv.Vejprojektets kontraktsum var på 76 mio. EUR (ca. 570 mio. DKR) til rehabili-tering af 150 km hovedvej mellem Iyovi og Iringa, og der er nu givet tilsagnom en ny blandet kredit til et supplerende projekt for vejstrækningen Iringa-Mafinga – en vejprojekt, som forventes at koste 30-35 mio. EUR.Kontrakten for vejprojektet – TANZAM Highway – er indgået mellem regerin-gen ved TANROADS, som har engageret Cowi A/S til at føre tilsyn, og et jointventure blev den udførende entreprenør efter licitation. Der er tale om et part-nerskab mellem Per Aarsleff A/S fra Danmark og Interbeton BV fra Holland –med navnet Aarsleff/Interbeton JV I/S, som er registreret i Danmark.Vejprojektet blev fremvist af I/S’ danske direktør Johannes Hooge Pedersenved flere stop på vejen, ved projektets asfaltværk og ved selskabet kontor.Der er tale om en omfattende renovering, som indebærer dræning, jordarbej-de, klippesprængning, etablering af vejkasse, støbning af grøfter, afløb, auto-værn mv. samt asfaltarbejde.Besigtigelsen gjorde et uudsletteligt indtryk, da der undervejs var sket etuheld: en bil var kørt i floden, nogle lastbilchauffører søgte at bjerge bilen ogde 3 lig og der var en større sammenstimlen af mennesker – på et sted, hvorder hverken var mobiltelefon-dækning eller rednings-/ambulancekøretøjer.Ved projektet er ansat ca. 40 udlændinge og godt 800 lokale, som er en stabilog lærevillig arbejdskraft (der er tale om avancerede vejbygningsmaskiner),som i et vist omfang (godt 40 %) har fulgt entreprenøren fra projekt til projekt.Hovedvejene er vigtige elementer i den sociale og økonomiske udvikling aflandet, da en ordentlig infrastruktur er nødvendig for markedsadgang, importeksport – og dermed for, at der kan skabes et effektivt marked for bl.a. land-brugsprodukter.Efter godt 100 km’s kørsel fra Iringa til Mafinga:Besøgved Mafinga Districts Sygehus – sektorprogram 1.aDanmark har støttet sundhedssektoren i Tanzania i mange årtier – sidensundhedsreformen i 1996 ved sektorprogramstøtte. I indeværende 5 års peri-ode – 2009-2014 – er det hensigten at yde sektorprogrambistand for 910 mio.kr. Det betyder, at den danske støtte indgår i Tanzanias nationalbudget –øremærket til sundhedssektor. Ti andre lande støtter også sundhedssektorengennem sektorprogrambistand.Støtten indgår dermed også i regeringens decentraliseringspolitik, dvs. at dendanske støtte bidrager til at styrke sundhedsydelserne på distriktsniveau, hvordistriktsrådene er øverste ansvarlige myndighed. Der er pt. 133 distrikter iTanzania.Systemet for sundhedsydelser i Tanzania er pyramideopbygget, idet henvis-ningsrækkefølgen er følgende: medicinudleveringsdepoter, sundhedscentre,

distriktssygehuse, regionale sygehuse og centralsygehuse. I 2006 var der i alt5.379 steder for sundhedsydelser – de 4679 var medicindepoter.Sundhedsvæsenet udfordres bl.a. af mangel på ressourcer – fx uddannetsundhedspersonale. Der er kun 4 læger og 38 sygeplejersker pr. 100.000indbyggere - og de regionale forskelle er store – i 14 regioner findes en ellermindre end 1 læge pr. 100.000 indbyggere.Børnedødeligheden er faldet fra 99 til 58 per 1000 levendefødte i perioden1999 -2008, mens u/5års dødeligheden er faldet fra 147 til 94 (årsagen er ica. halvdelen af tilfældene fejl-ernæring – i kombination med sygdomme somfx malaria 40 %, HIV/AIDS og mæslinger). Malaria er den væsentligste døds-årsag, 6,5 % af den voksne befolkning har HIV/AIDS og efter disse 2 syg-domme kommer tuberkulose.Mandag den 23. augustBesøgKibebe farm, Iringa – Business-to-Business (B2B) – Sektorprogram 6Illustration af mulighederne for at anvende B2B i landbrugssektoren. Farmensproblem er en stadig mindre overskudsmargin og ejerens plan var at forædleprodukterne, fx ved etablering af eget mejeri. Under pilotprojektet har dendanske partner, Forum Østergaard, i stedet tilrådet omkostningsreduktion, ogbl.a. tilrådet kunstvanding, med henblik egenproduktion af foder til kvæget.Farmen har hidtil produceret mindre end 10 % af foderet, men målet er nu atøge andelen til 25 %. Hvis udviklingen går som planlagt, er det den danskepartners ønske at indgå i et formelt joint venture.Kibebe farm er på 485 ha og har knap 500 stk. kød- og malkekvæg og 220får. Der er 26 fastansatte og antallet af sæsonarbejdere kan være op til 70.BesøgNational Organisation for Legal Assistance and High Court/RegionalMagistrate/District Court in Iringa – Sektorprogram 4.b, menneskerettighederog retssikkerhedUdfordringerne I retsvæsenet.Danmark støtter retsreformerne i Tanzania - det såkaldte Legal Sector ReformProgramme, LSRP, som er startet for 3 år siden. Som andre steder i udvik-lingslande er problemet i høj grad ressourcer, fx retsbygninger, teknologi oguddannede dommer.Danmark støtter også The National Organization for Legal Assistance – nola -en NGO, hvis mål det er at yde juridisk bistand til den brede befolkning.BesøgSavings and Credit Cooperation Organisation (SACCOS) in Iringa –Sektorprogram 3.d.Udvikling af den finansielle sektor i Tanzania – kun 12 % af befolkningen haradgang til formel, finansiel service.Danmark har støttet både SACCOS og CRDB Bank. Under SACCOS findes idag 475 mindre finansierings-institutioner, som yder lån til ca. 600.000 med-lemmer.

Den enkelte institution - fx. Soko Kuu SACCOS Ltd. I Iringa – har mulighed forat blive finansieret i CRDB Bank. Soko Kuu SACCOS i dag ca. 690 medlem-mer som i gennemsnit har et lån på 3.300 kr. Der er erfaring for, at 97-98 % aflånene tilbagebetales.Retur med lejet fly fra Iringa landingsbane til Dar Es SalaamTirsdag den 24. augustMødepå den danske ambassade i Dar Es SalaamSekretariatschef Gitte Korff gav ambassadens medarbejdere en orienteringom Statsrevisorernes opgaver og funktioner.Mødemed formanden for PAC John CheyoOm parlamentets rolle i forhold til de offentlige budgetter og regnskaber.Tanzanias parlament, Bunge, er placeret i Dodoma, 500 km inde i landet fraDar Es Salaam – hvor regeringens administration holder til. Der er samling af3 ugers varighed 4 gange om året. Bunge har været en svag institution, delspga. af medlemmernes uddannelses- og vidensniveau og manglende sekreta-riatsbistand, men også pga. at regeringspartiet, CCM, er så dominerende, atdebat ikke nødvendig.Bunge har 17 stående udvalg, hvor af 3 spiller en rolle i forhold til revisionen:Public Accounts Committee (PAC)Local Authority Accounts Committee (LAAC)Public Investments Committee (PIC).John Cheyo er fra oppositionen og formand for PAC, hvis rolle sidste år blevstyrket på baggrund af en efter forholdene imponerende rapport om stats-regnskabet for 2006. Der blev peget på flere kritisable forhold, bl.a. at regn-skabsaflæggelsen var utilstrækkelig på en del områder.PAC’s rapport blev for første gang drøftet i Bunge – hvilket også er gode tegnpå parlamentets voksende rolle.Mødemed rigsrevisor, Mr. Ludovic Utoh og chef for overvågning af offentligeindkøb, Dr. Ramadhan S. MlingaDrøftelse af resultater og udfordringer for de 2 myndigheder.Orienteringom valg i Tanzania – Valget finder sted 31. oktober 2010Orienteringen blev givet af Mr. Bashiru Ally, fra Universitetet i Dar Es Salaamog Ms, Ummy Mwalimu, særlige kvinde-kandidat for regeringspartiet CCM.Onsdag den 25. augustMødemed i Finansministeriet - Mr. Jerome J.R. Buretta, chef for multilateralbistandStatus på Tanzanias strategi for vækst og reduktion af fattigdom, de fremtidi-ge planer (herunder om mulighederne for at nå FN’s 2015-mål) og brugen afgenerel budgetstøtte som et bistandsinstrument.

UGANDA 25. - 28. augustOnsdag den 25. augustEfter afhentning i lufthavnen i Entebbe gav ambassadør Nathalia Feinberg enbriefing på hotel Lake Victoria Hotel om den generelle politiske og økonomisksituation i Uganda og om Danmarks udviklingssamarbejde med Uganda.Torsdag den 26. augustDelegationen tog med lejet fly fra Entebbe til Gulu – i luftlinie godt 300 km.Besøghos Straight Talk Foundation – Sektorprogram 3.1. HIV/AIDS, fase 2 –2015-mål 6.aStraight Talk ungdomscenter og klinik yder vejledning og støtte vedrørendeHIV/AIDS, prævention, seksualitet og graviditet mv.Besøgi Gulu fængsel/juridisk rådgivning af indsatte – Sektorprogram 1.1.a ogb. menneskerettigheder og retsvæsen.Paralegal Service – PAS – er jordnær, juridisk rådgivning om retsvæsenetsfunktion for indsatte i Ugandas fængsler – mens de venter på at blive stillet foren dommer. Årsagen til de indsattes forbrydelser er i mange tilfælde fattig-dom. Fængslet husede godt 600 indsatte, selv om det kun var normeret til400. Under delegationens besøg sad de indsatte på en græsplæne på stør-relse med en fodboldbane – omkranset af indkvarteringer og fængselsmure.Besøgved Danish de-mining group – støttet af ambassadens NGO-bistandDDG arbejder i det nordlige Uganda pga. den tidligere borgerkrig (LRA-konflikten), som betyder meget ueksploderet ammunition og i mindre omfanglandminer. Arbejdet består i især i undervisning af den Ugandiske hær og poli-ti samt informationsaktivitet – fx på skoler.Besøgved Gulu Agricultural Development company – Sektorprogram 1.3:Landbrugsrelateret erhvervsudvikling, herunder finansiering – 2015 mål 1Fremvisning af og orientering om programmet på West Asholi Cotton Union’sbomuldstærskeværk. Gulu Agrucultural Development Company er i B2b sam-arbejde med det danske Firma Noir Illuminati. Det danske firma er et mode-hus som i dette tilfælde er gået ind i samarbejdet om produktion af Fair Tradebomuld til modehusets kollektioner. Peter Ingwersen fra Noir Illuminati med-virkede på PC-skærm fra København. Samarbejdet kommer landmændene tilgode i form af en højere pris, og man regner med, at der i løbet af 4 år vil væ-re 10.000 bondefamilier, som leverer certificeret bomuld til produktionen. Pla-nerne omfatter finansiel støtte til bøndernes såsæd og vejledning i dyrkning afbomuld.Retur med lejet fly til Entebbe

Fredag den 27. augustBesøgpå African Organic/Amfri Farms - Sektorprogram 1.3: Landbrugsrelate-ret erhvervsudvikling, herunder finansiering – 2015 mål 1Besøg på eksportvirksomhedens pakkeri i Ntinda og orientering om B2Bsamarbejdet med det danske firma ”Solhjulet” om eksport/import af økologi-ske grøntsager og frugter. Solhjulet leverer bl.a. til Årstiderne, Thise mejeri,Coop og catering firmaer. 80 % af produktionen kommer fra ca. 150 mindrelandmænd, og resten dyrker African Organic selv på en gård nord for Kampa-la.Mødemed Public Accounts Committee i UgandaStatsrevisorerne afholdt møde med deres kolleger det ugandiske parlament.Frokostmødemed Ugandas rigsrevisor og Ugandas ombudsmand - Sektor-programmerne 2.2, Reformer i den offentlige sektor og 3.3.a, Støtte til styrkel-se af ombudsmanden.Møde i residensen og orientering af rigsrevisor John Muwanga om Rigsrevisi-onens finansielle revision og forvaltningsrevision af det statslige regnskab ogbudget. Ombudsmanden Raphael Baku Obudra fortalte bl.a. om arbejdet medkorruptionsbekæmpelse.Mødemed finansminister Ms. Syda Bbumba SydaMøde og diskussion om fremskridt mht. økonomisk ansvarlighed, korruptions-bekæmpelse, den nationale udviklingsplan (NDP) og udviklingsbistand.Lørdag den 28. augustBesøghos AgroWays Ltd. I Jinja – Sektorprogram 1.3, Landbrugsrelatereterhvervsudvikling – FN 2015-mål 1.AgroWays opbevarer, tørrer, sorterer og handler med majs og korn. Firmaeter blevet støttet via landbrugsprogrammets innovationsfond, idet støtten be-stod i hjælp til indkøb af maskiner til tørring og rensning af korn. Virksomhe-den har 94 ansatte og tilbyder lagerplads til småbøndernes afgrøder. Bønder-ne kan herefter bruge kvitteringen, som sikkerhed for evt. lån.Statsrevisorerne deltog i en paneldebat, hvoraf det fremgik, at småbøndernesyntes, priserne var for små, hvilket kunne gøre det usikkert at investere i så-sæd i produktionen af fx majs.