URU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 11. april 2011 fra Nepenthes om resultaterne af dansk støtte i Bolivia med særligt fokus på klima, regnskov og oprindelige folk

1: Dansk bistand i Bolivia virkerI løbet af de sidste 20 år er intet mindre end 20 millioner hektar jord blevet tituleret som territoriertil landets oprindelige folk – svarende til ca. fem gange Danmarks samlede areal. Dansk bistandhovedsagligt repræsenteret via IBIS og Danida har spillet en central rolle i hele den nationale procesi Bolivia for anerkendelse af oprindelige folks rettigheder og tildeling af jord. Jord er heltfundamentalt for de oprindelige folks muligheder for at forsvare sig selv og den regnskov de lever i.Et imponerende resultat som viser, at langsigtet bistand med fokus på rettigheder og godkoordination mellem bistand til både stat og civilsamfund betaler sig.Med en BNI pr. indbygger på blot 1.460 USD er Bolivia det fattigste land i Sydamerika. Ca. 65 %af Bolivias samlede befolkning på ca. 9 millioner er oprindelige folk fordelt på 36 forskelligekulturer, hvoraf langt de fleste (33) lever i Bolivias lavland. Mere end 85 % af de oprindelige folk ilandområderne lever under FN´s absolutte fattigdomsgrænse.Oprindelige folk i Bolivia har efter 500 års massiv undertrykkelse fået en demokratisk stemme pånationalt plan og deres rettigheder til at tale deres eget sprog og praktisere deres egen kultur ogreligion er indskrevet i landets nye grundlov. Fattigdommen i Bolivia er faldende og korruptionenligeså. Uddannelsessystemet er væsentligt forbedret og er ligesom sundhedssystemet blevet meretilgængeligt for alle. Samtidig er det lykkes Bolivia at skabe og opretholde økonomisk vækst trodskrisen. Således rangerer Bolivia også i Danida´s årsrapport 2009 som det mest succesfuldesamarbejdsland efterfulgt af Ghana, Bangladesh og Nicaragua.Ved offentliggørelsen af dette års finanslovsforslag udtalte udviklingsminister Søren Pind (V): ”Etklarere fokus på resultater vil være kendetegnende for dansk bistand i de kommende år. Derfor vilregeringen udarbejde kerneindikatorer og benchmarks på nøgleområder, så fremskridt såvel somtilbageskridt fremover tydeliggøres.”Udviklingsbistand er det mest evaluerede område i den offentlige sektor. Danida har defineretpræcise kerneindikatorer og benchmarks til at måle resultater. Det er eksempelvis på baggrund afdisse at Danida konkluderer Bolivia som det mest effektfulde samarbejde med hele 94,2 %opfyldelse af de planlagte resultater for 2009.

2: 20 års resultater mistesDen historiske skødetildeling af de 20 millioner hektar territorium til Bolivias fattige indianskebefolkning er blevet støttet med mere end 500 millioner danske skattekroner til landopmåling,kortlægning og juridisk bistand til såvel regeringsinstanser som de indianske organisationer. Mendet er kun halvdelen af arbejdet, som er fuldført. Og afgørende dele af den danske investering gårtabt, hvis arbejdet ikke fuldføres. Det samme gør en historisk mulighed for Bolivias oprindeligefolk for”Frihed fra fattigdom – Frihed til forandring”.Hvis ikke de indianske organisationer får teknisk bistand til at forsvare sig overfor de andreinteresser, som stadig truer miljøet i deres nyvundne territorium, og udvikler alternativebæredygtige indtægtskilder, er der stor fare for, at de i praksis har mistet deres naturressourcer igenom 10-20 år. Støtte til indtægtsskabende aktiviteter blandt de oprindelige folk er også afgørende,fordi tildelingen af territorium ikke i sig selv gør dem mindre økonomisk fattige end de var iforvejen. Indtægterne skal på sigt gøre de indianske organisationer uafhængige af bistand udefra, såde også i fremtiden kan tage initiativer til forbedring af sundhed, uddannelse og miljø etc. Dethaster fordi ikke mindst rige kvægfarmere, risproducenter og tømmerselskaber m.fl. står klar medstore økonomiske men kortsigtede tilbud til udnyttelse af indianernes naturressourcer. I takt med atdisse får held med deres forehavende forsvinder også de danske skatteyderes indsats. Dette erbaggrunden for, at de indianske organisationer i Bolivia for nylig har indleveret en officielbeklagelse af den danske regerings beslutning om at efterlade dem på halvvejen efter et langt ogbanebrydende samarbejde.Danmark burde i stedet fortsætte samarbejdet med stolthed over, at folkelige organisationer, somrepræsenterer mere end halvdelen af Bolivias samlede befolkning er gået sammen om at kalde pådansk bistand i erkendelse af, at netop vi har den nødvendige erfaring og tillid blandt dem til isamarbejde at indfri en historisk mulighed for frihed?

3: Klimaforandringer kan begrænses betydeligtNår de indianske folks traditionelle regnskovsområder ryddes, er det ikke kun deres livsgrundlag oget unikt økosystem, som forsvinder. Vi mister også en helt unik mulighed for at yde en klimaindsatsaf gigantiske dimensioner.Ca. 15 % af den globale CO2-udledning, som forårsager globale klimaforandringer, skyldes rydningaf verdens skove. I Bolivias tilfælde repræsenterer skovrydning 80 % af det nationale bidrag tilklimaforandringer i form af CO2-udledning. Derfor er introduktionen og udbredelsen af bæredygtigskovforvaltning og respekt for oprindelige folks territorium i Bolivias Amazonas været helt central iden bolivianske regerings nationale strategi for reducering af klimaforandringer.Hvis de oprindelige folks skovarealer og savanner ryddes for tømmer og konverteres tilgræsningsarealer og landbrugsproduktion, vil det resultere i en udledning af CO2 til atmosfæren,der svarer til hele Danmarks samlede CO2 udledning i mere end 125 år.

Den bolivianske regering og landets oprindelige folk mangler ikke vilje men teknisk og økonomiskstøtte til at iværksætte de nødvendige modtræk til den nuværende ukontrollerede og ofte illegaleskovrydning. Pt. ryddes der ca. 300.000 ha skov om året i Bolivias Amazonas – svarende til etområde på størrelse med Fyn eller svarende til en CO2-udledning på 2½gange Danmarks samledeårlige udledning. Danmark har mere end noget land den erfaring, de kompetencer og nyder dentillid, som er nødvendig for at vende denne udvikling i samarbejde med bolivianerne.Hvis dansk udviklingsbistand ønsker at give et vigtigt bidrag til at stoppe rydningen af verdensskove, reducere udslip af drivhusgasser og forebygge globale klimaforandringer er der intet tilbud,hvor dansk udviklingsbistand kan gøre en større forskel end her.

4: Danmarks udsyn til verdenSydamerika er en vigtig politisk magtfaktor i verden, som det er nødvendig at tage alvorligt, hvisman vil begå sig internationalt i dag. Således var tidligere udenrigsminister, Per Stig Møller (K),også en af de første til at tage afstand fra forslaget om at droppe Danmarks udviklingssamarbejdemed Asien og Latinamerika: ”Det er ikke nogen god ide. Vores udenrigspolitiske mål er at være tilstede i verden. Udviklingspolitikken og partnerskabslandene tjener til at skabe goodwill omkringDanmark i den verdens del, hvor vi er. Selvom vi kun er i Bolivia og Nicaragua, registrerer de andrelande, at vi er interesserede i, har kendskab til og er optaget af problemerne i Latinamerika.”Brasilien har været en samlende figur i den relativt nye og indflydelsesrige globale koalition afudviklingslande. Denne koalition har alle større internationale fora i de senere år lært, at man ikkekan sidde overhørig uden sammenbrud i globale forhandlinger i fx FN,Verdenshandelsorganisationen (WTO) og senest klimatopmødet COP15 i København.Hvem ville have troet for blot ti år siden, at udviklingslandene ville udgøre en betydelig globalmagtfaktor i 2011? Verden er uforudsigelig og interesser, alliancer og magtbalancer forskyder sigkonstant i nye mønstre.Er det klogt, at Danmark indsnævrer sit engagement i en stadig mere globaliseret verden?