Kvindekommissionens 55. samling (CSW 55) fandt sted i New York fra den 22. februar til den4. marts 2011. Samlingens tema var ”Access and participation of women and girls in education,training, science and technology, including for the promotion of women’s equal access to fullemployment and decent work”.Højniveau-rundbordsdrøftelsen fokuserede på hovedtemaet, og desuden var der følgendeekspertpaneldrøftelser, som tog udgangspunkt i Samlingens hovedtema.Panel 1:Key policy initiatives and capacity-building on gender mainstreaming: focus on science and technology.Idette panel drøftedes betydningen af at fremme videnskab og teknologi med henblik påopfyldelse af MDG-målene. Piger og kvinder var fortsat underrepræsenteret på videnskabs- ogteknologiuddannelserne. Kønsstereotyper udgør de grundlæggende årsager tilbeskæftigelsesmæssig segregation inden for videnskab og teknologi såvel i uddannelserne sompå arbejdsmarkedet.Panel 2:Key policy initiatives and capacity-building on gender mainstreaming: focus on education and training.I dette panel drøftedes bl.a. manglen på finansielle ressourcer til opfølgning på nationaleprincipper og standarder, som findes inden for de fleste nationale undervisningssystemer.Kønsstereotyper i formelle pensum og lærebøger medvirkede til kønsbetinget segregation imandlige og kvindelige studerendes studievalg.Panel 3:Evaluation of progress in the implementation of the agreed conclusions on “The elimination of allforms of discrimination and violence against the girl child”.Med udgangspunkt i mange regeringersindførelse af lovgivning, som skal eliminere vold mod piger, FGM, tidlige ægteskaber ogtvangsægteskaber samt trafficing, drøftedes den fortsatte voldsanvendelse mod piger ogbehovene for at komme volden til livs.Panel 4:Gender equality and sustainable development.I dette panel drøftedes bl.a. integrering afkønsperspektivet i bæredygtig udviklingspolitik, herunder navnlig hvordan kvinder kan deltage ibeslutningstagning på alle niveauer.

Panel 5:Elimination of preventable maternal mortality and morbidity and the empowerment of women.Ipanelet drøftedes årsagerne til den høje dødelighed og sygelighed i forbindelse med fødsler,navnlig i udviklingslandene samt hvordan man vil kunne begrænse eller eliminere disse forhold.Panel vedr. det overordnede tema for CSW 56 (2012):The empowerment of rural women and their rolein poverty and hunger eradication, development and current challenges.På programmet for drøftelsen varnye overordnede policytiltag, der ville kunne fremme målelige og accelererede fremskridt medhensyn til reduktion af kvinders fattigdom i landområder, som vil være temaet for CSW 2012.Samlingen afsluttedes med vedtagelsen af hoveddokumentet med konklusioner - AgreedConclusions - om hovedtemaet, og desuden blev der vedtaget tre resolutioner. Konklusionernevedhæftes som bilag 1.Den danske delegation bestod af repræsentanter for Udenrigsministeriet, Minister forLigestilling, Beskæftigelsesministeriet, Venstre og Socialistisk Folkeparti, Kvinderådet ogKvindernes U-landsudvalg. Vedhæftet som bilag 2.Det nationale danske indlæg er vedhæftet som bilag 3.Dokumenter vedrørende den 55. samling kan findes på Kvindekommissionens hjemmeside –http://www.un.org/womenwatch/daw/csw/55sess.htm

ResuméDet lykkedes først sent på aftenen den 4. marts 2011, efter at Samlingen officielt varsuspenderet, at nå til enighed om Agreed Conclusions (AC), som derfor blev vedtaget i udkast.Samlingen blev genoptaget mandag den 14. marts 2011, hvor konklusionerne blev endeligtvedtaget.Konklusionerne repræsenterer et forsigtigt skridt fremad, på trods af religiøst funderedekræfters ihærdige forsøg på at rulle sprogbruget tilbage til tiden før Beijing Deklarationen. Detlykkedes dog at opnå enighed om en relativt progressiv tekst bl.a. om retten tilseksualundervisning og om fjernelse af barrierer for uddannelse i seksuel og reproduktivsundhed, om nødvendigheden af at nedbryde køns-stereotyper i undervisningsmateriale oglæreruddannelse samt ift. anerkendelse af problemerne med det kønsopdelte arbejdsmarked,hvor kvinder er undertallige i naturvidenskabelige fag og mænd i omsorgssektoren.Under årets samling gik en række lande, anført af Vatikanet, skarpt i rette med flere centraleelementer i det internationale ligestillingsarbejde. Det drejede sig bl.a. om en række afrikanskelande, herunder Benin (som var hovedforhandler for den Afrikanske Gruppe) samt Pakistan,Iran og Yemen. Som del af denne alliance indtog bl.a. Qatar og Singapore en merekompromissøgende linje. Alliancen fremførte velkendt modstand mod seksuel og reproduktivsundhed, sundhedsydelser (health services, der anses som synonym for abort) og mænds ogkvinders arbejdsdeling i hjemmet. Dette år skabte modstand mod ordet ”gender” dog yderligereproblemer. Anfægtelsen af begrebet skal ses i tæt sammenhæng med den meget vanskelige2

diskussion, der kører i andre FN fora vedr. primært homoseksuelles (LGBT - Lesbian, Gay,Bisexual, Transgender) adgang til menneskerettighederne, særligt ikke-diskrimination ogbeskyttelse mod vold. En nylig afstemning i FN’s Generalforsamling førte til en sejr for delande, der kæmper for LGBT rettigheder, hvilket lande fra den religiøst funderede blok,herunder de mest religiøst funderede afrikanske lande, har opfattet som et stort nederlag.Der blev vedtaget tre resolutioner, hvoraf der kun blev stemt om den palæstinensiskekvinderesolution (EU-landene i CSW afstod).Det nationale indlæg blev givet af FN-ambassadør Carsten Staur, som i talen understregedevigtigheden af lige adgang for kvinder, piger, mænd og drenge til uddannelse samt mænds rollesom beslutningstagere for fremme af kvindernes rettigheder.Danmark deltog desuden med indlæg i to fællesnordiske sideevents og var medvært for etsideevent om betydningen af bæredygtighed og ligestilling for genopbygning af den globaleøkonomi.

Kvindekommissionens 55. samling (CSW 55) i New York fra den 22. februar til den 4. marts2011 med hovedtemaet ”Access and participation of women and girls in education, training,science and technology, including for the promotion of women’s equal access to fullemployment and decent work” fik vedtaget hoveddokumentet, Agreed Conclusions, menforhandlingerne var vanskelige og blev først afsluttet efter at samlingen officielt varsuspenderet.

Konklusionernes overordnede budskab

er, at traditionelle forestillinger om kønnene fører tilen uhensigtsmæssig opdeling af uddannelsesvalg og specialisering. Der er særligt brug for, atpiger og kvinder får bedre adgang til naturvidenskab, matematik og teknologi. Resultatet er etkønsopdelt arbejdsmarked, hvor kvinder mangler i de naturvidenskabelige fag, og dermed ikkebidrager i tilstrækkelig grad til udviklingen af fremtidens grønne teknologi, mens der er mangelpå mænd i omsorgssektoren. Køns-stereotyper og fortsat ulige fordeling af arbejdsbyrden ihjemmet er hovedårsager til dette problem.

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

(SRSR) er de seneste år blevet genstand foren tilbagevendende strid mellem progressive og religiøst funderede kræfter i FN-regi. Emnethar tidligere ført til splittelse indenfor EU, men i år valgte Malta at afgive nationalt indlæg efterEU’s indlæg ved Samlingens åbning. Til gengæld blev der indgået kompromis i EU-kredsenifm. forhandlingen af EU’s indspil til Agreed Conclusions. Her måtte Danmark opgive atfastholde rettighedsaspektet. I stedet valgtes en ny strategi, hvor like-mindede lande (SE og NL)stillede tekstforslag, der ’foldede begrebet ud’. Det lykkedes på den måde tidligt at opnå EU-enighed gennem indgåelse af et kompromis, hvor ordet ’rettigheder’ udgik til gengæld formaltesisk og irsk accept af to relativt progressive paragraffer, hvis tekst lyder: “Remove legal,regulatory and social barriers, where appropriate, to sexual and reproductive health education,within formal education programmes regarding women's health issues.” samt ”Take steps toensure access to life skills and sex education , including education in sexual and reproductivehealth, in schools in order to support young people in developing knowledge and skills to

enable them to make informed and responsible decisions to help reduce early marriage andearly child bearing and to combat sexual harassment and gender based violence.” Denførstnævnte paragraf kom med i de endeligt vedtagne konklusioner, hvorimod den sidste kommed uden henvisningen til uddannelse i seksuel og reproduktiv sundhed og med tilføjelse af tomodererende sætninger, som bl.a. stadfæster forældres rolle som deres børns vejledere påområdet.Det nationale indlæg blev givet af FN-ambassadør Carsten Staur, som i talen understregedevigtigheden af lige adgang for kvinder, piger, mænd og drenge til uddannelse. Der lagdes vægtpå mænds rolle som beslutningstagere for fremme af kvindernes rettigheder. Mændene havdecentral betydning og ansvar for opnåelse af kvinders ligestilling. I denne sammenhæng måtteundervisningssystemet indrettes således, at drenge og piger får gensidig respekt for hinandensværdi og kapacitet. Man måtte derfor imødegå kønsbetingede uddannelsesmønstre, som var tilskade for både kvinder og mænd. Indlægget omfattede ligeledes omtale af nødvendigheden af atfremme kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. Endelig hilstes etableringenaf UN WOMEN velkommen, idet Danmark tilsagde sin fulde støtte til organisationensnormative og operative indsats. (Talen er vedhæftet som bilag 3).

Den tidlige EU-enighed

skabte mulighed for opbyggelsen af et stærkt og tæt samarbejde iEU-gruppen, som var nyttigt. EU-landenes fælles linje var afgørende, særligt ift. at imødegå entilbagerulning af fastlagt sprogbrug (agreed language) fra Beijing Deklarationen.Det blev

begrebet ”gender”

som førte til de mest ophedede, intense og trættende drøftelserunder Samlingen. Modstanden mod begrebet, der blev betegnet som ’omstridt’ og ’underomdefinering’, blev anført af Vatikanet og Benin på vegne af Afrikanske Gruppe og med støttefra Pakistan. Det blev gentagne gange fremført, at ordet ”gender” var blevet brugt isammenhæng med diskussionen om homoseksuelles rettigheder. Man mente derfor ikkelængere at have ’garanti’ for, at ”gender” kun refererede til kvinder og mænd, men mistænktebegrebet for også at indbefatte LGBT (Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender). Det skal tilføjes,at Vatikanet ikke generelt anerkender den sociale konstruktion af køn, som begrebet ”gender”beskriver. Man forsøgte derfor over en bred kam (men uden held) at indsætte sprog, somdefinerede kvinder og mænds iboende kvaliteter og biologiske forskellighed.Der var særlig modstand mod begrebet ”gender stereotypes”, som ifølge den religiøstfunderede blok konnoterer diversitet i seksuel orientering. Man ønskede derfor at benytte ”thestereotyped roles of women and men”, som er den definition, der bruges i CEDAWKonventionen (1979). At man på den måde skulle rulle sprogbruget tilbage fra før BeijingDeklarationen (1995), var helt uacceptabelt for EU. Det lykkedes i slutfasen af forhandlingerne,gennem målrettet kontakt til bl.a. moderate afrikanske lande, at formå den Afrikanske Gruppetil at dæmpe deres modstand. Også NGO’erne bl.a. fra den danske delegation fik - med held -engageret afrikanske NGO’er. En bred vifte af like-mindede delegationer gav udtryk for dybfrustration over, at Samlingen ikke blev brugt på at skabe fremskridt på ligestilling oguddannelsesområdet, men på at diskutere definitionen af hævdvundne begreber.

Det lykkedes til sidst, efter at Samlingen officielt var suspenderet, at opnå enighed om at brugebegrebet ”gender stereotypes” to gange i teksten, til gengæld for tilføjelsen af en paragraf, somunderstregede sammenhængen mellem kvinder, mænd og stereotyper.Der blev afholdt 5 ekspertpaneler under samlingen. De nordiske lande indgik i samarbejde omdisse ekspert-paneler, således at ét nordisk land talte på hvert af panelerne med fremhævelse afpraksis i de nordiske lande og nordiske holdninger til det pågældende emne. Det skete for atsikre, at en nordisk stemme blev hørt i alle paneldiskussioner. Danmark førte ordet i panel IIom “Access and participation of women and girls to education, training, science andtechnology, including for the promotion of women´s equal access to full employment anddecent work”.

Resolutioner

1. ”Women, the girl child and HIV/AIDS”. Resolutionen, der var en proceduremæssigopdatering af sidste års resolution, blev vedtaget ved konsensus. Resolutionen varfremlagt af Namibia på vegne af SADC landene og blev co-sponsoreret af alle EU-lande.2. “Situation of and assistance to Palestinian women”. Resolutionen var fremlagt afArgentina på vegne af G-77 gruppen og var den eneste, der blev stemt om. EU-landenei CSW afstod fra at stemme, 26 lande stemte for, 2 (USA og Israel) imod. På danskinitiativ afgav EU et indlæg inden afstemningen, der fremhævede, at EU ikke finder, atresolutionen skal behandles i CSW, og at den endvidere ikke i tilstrækkelig grad tagerhøjde for indholdet i FN-generalsekretærens rapport om palæstinensiske kvindersforhold i OpT.3. ”Mainstreaming gender equality and empowerment of women in climate changemitigation and adaptation strategies”. Resolutionen var fremlagt af Filippinerne og blevco-sponsoreret af alle EU-lande.Om de enkelte resolutioner kan især bemærkes:1. Om vedtagelsen af HIV-AIDS resolutionen kan bemærkes, at såvel Chile som Vatikanet togordet efter vedtagelsen. Chile påpegede, at resolutionsvedtagelsen ikke kunne ses somlegalisering af abort. Vatikanet påpegede, at abort i deres øjne ikke er omfattet af begrebetfamily planning og at brug af kondomer ej heller kunne endosseres, ligesom al uddannelseindenfor seksualitet forudsatte forældrenes godkendelse.2. Heller ikke på den 55. samling kunne der opnås enighed mellem EU og PA om en udfasningaf PA-kvinderesolutionen i CSW, hvorfor de 5 EU-medlemmer af CSW – Belgien, Tyskland,Italien, Spanien og Sverige – var enige om at afstå i forbindelse med afstemningen omresolutionen.Resolutionen blev vedtaget med 26 ja-stemmer, 2 nej-stemmer (Israel og USA) og 8 afståelser.

Der var blandt EU-medlemmerne bred enighed om, at resolutionen ikke hører til i CSW, og atresolutionsteksten ikke i tilstrækkeligt omfang tog indholdet af Generalsekretærens rapport ompalæstinensiske kvinders situation i OpT til indtægt. Der blev derfor, på dansk initiativ, opnåetenighed om et EU-indlæg, der indeholdt disse to budskaber.3. Kvindekommissionen vedtog ved konsensus en helt ny resolution om mainstreaming afligestilling og fremme af empowerment af kvinder i politikker og strategier vedr. klima. Det erførste gang, at dette emne behandles i en tematisk resolution i FN. Initiativet blev taget afFilippinerne.Resolutionen har to hovedspor: Integrering af et ligestillingsperspektiv samt effektiv deltagelseaf kvinder og piger i alle aspekter af klimapolitik og strategiudvikling. Stater, FN’s fonde ogprogrammer og andre aktører anmodes om at sikre træning vedr. kvinders og pigers behov ogrettigheder, og staterne anmodes om at sikre en ligestillingsorienteret ressourceanvendelse iklimakontekster og en forøgelse af kvinders ressourcekontrol gennem land- ogejendomsrettigheder.Forhandlingerne var vanskelige – ikke mindst fordi initiativet var nyt. Filippinerne havde gjortet godt forsøg på at kombinere klima og ligestillingsrelevant sprog fra Beijing Handlingsplanen,Cancun-aftalen og tidligere acquis fra Kvindekommissionen. En hyppig indsigelse var, at detskulle undgås at teksten blev for ”klimateknisk” eller på nogen måde åbnede op for tidligerevedtagelser på klimaområdet.EU var en proaktiv og konstruktiv spiller og en lang række af EU’s forslag blev indarbejdet iteksten, hvilket resulterede i, at samtlige 27 EU lande co-sponsorerede resolutionen.Staterne og FN systemet har nu for første gang agreed language på emnet, som formentlig vildukke op allerede under næste års samling af Kvindekommissionen, hvor temaet er”Empowerment of rural women and their role in poverty and hunger eradication, developmentand current challenges”.

Den danske delegation deltog dagligt i side events, i flere som aktive deltagere. Kst. kontorchefKira Appel deltog som stedfortræder for Ligestillingsministeren i den nordiske side event ”Whyaccess for girls and boys to education pays off”. Kira Appel talte desuden på EU side-eventen”New skills for green jobs: where are the women?”, mens Janice Førde, forkvinde for KULU,talte på Nordisk Ministerråds ekspert side-event ”Elimination of violence against girls andboys”.Danmark var, sammen med Sydafrika og UNDP, medværter for side-eventen ”Rebuilding theglobal economy: Towards sustainable and gender equitable development”. FN-ambassadørCarsten Staur påpegede i sit indlæg, at kvinder er nøgleaktører f.s.v. angår forandringer, og at dehar en multipliceringseffekt på den økonomiske vækst og på udviklingsresultaterne, hvorfor”investering i kvinder betaler sig”. Han henviste endvidere til Verdensbankens konklusion om,at investering i kvinder er den bedste måde, hvorpå man kan investere i udviklingen afsamfund. Det anførtes endvidere, at en effektiv imødegåelse af miljømæssige udfordringer ikke6

Et af Kvindekommissionens vigtigste formål er at følge op på gennemførelsen afsluterklæringen og handlingsplanen fra den fjerde verdenskvindekonference i Beijing i 1995 ogden 23. særlige samling af FN’s Generalforsamling i 2000 (Beijing +5). På det grundlag arbejdesder for at styrke og udvide den internationale enighed om denne politiske og normsættenderamme for forbedring af kvinders og pigers status og rettigheder.For den danske delegation var og er udgangspunktet for arbejdet i Kvindekommissionengennemførelsen af Beijing-erklæringen, handlingsplanen samt Beijing +5. Fra dansk side læggesisær vægt på en styrkelse af kvinders rettigheder, herunder særligt kvinders seksuelle ogreproduktive sundhed og rettigheder, kvinders muligheder (empowerment), inklusiv kvinder iledelse, bekæmpelse af feminiseringen af HIV/AIDS, styrkelse af arbejdet for at bekæmpe voldmod kvinder – det være sig i fredstid eller i forbindelse med konflikter – samt kvindersøkonomiske muligheder som ”agents of change”.Det har gennem de senere år været tydeligt, at dele af Beijing-deklarationen, AfP samt Beijing+5 er under pres, da politiske og religiøst funderede kræfter i Syd og Nord er blevet mere”aggressive”. Den nye amerikanske administrations tiltræden og dens mere åbne holdning tilkvinders seksualitet og reproduktive rettigheder har skabt bedre muligheder for at få udbyggetog styrket den internationale enighed om at fremme kvinders rettigheder og status, men det harogså øget incitamentet blandt de religiøst funderede kræfter til at mobilisere sig.På den 55. Samling så man en styrket alliance mellem Vatikanet, amerikansk baserede anti-abortorganisationer, Pakistan, Benin og et par andre religiøst funderede delegerede som Yemenog Iran udfolde sig med intensiveret modstand mod alle formuleringer vedr. seksuel ogreproduktiv sundhed, sundhedsydelser (’health services’, der i de kredse anses som synonym forabort) og mænds og kvinders arbejdsdeling i hjemmet. Hertil kom modstanden mod ordet”gender” i det hele taget.I lighed med det foregående års beretning må det igen konkluderes, at de resolutioner, der blevopnået konsensus om, ikke repræsenterede afgørende fremskridt. De udelod snarerekontroversielle fremskridt for at undgå deciderede tilbageskridt i forhold til tidligere enighed.

FN's Kvindekommission blev oprettet i 1946 som en funktionel kommission under detØkonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) med henblik på at udarbejde anbefalinger ograpporter til ECOSOC om styrkelse af kvinders rettigheder i politisk, økonomisk, civil, socialog uddannelsesmæssig sammenhæng. Kvindekommissionen samles normalt en gang om året imarts måned.Målet med Kvindekommissionens virke er gennemførelsen af princippet om, at kvinder ogmænd skal have lige rettigheder. Efter den 4. Verdenskvindekonference i Beijing i 1995 blevKvindekommissionen af FN's Generalforsamling pålagt at medvirke til gennemførelsen afkonferencens resultater ved regelmæssigt at gennemgå de 12 kritiske områder i handlingsplanen(Platform for Action (PfA)). Disse temaer blev gennemgået i perioden 1996-1999, mensKvindekommissionen i 2000 havde en samlet gennemgang af handlingsplanen på dagsordenensom forberedelse af den 23. særlige samling af FN's Generalforsamling i juni 2000 "Kvinder2000: Ligestilling, udvikling og fred i det 21. århundrede" - populært kaldet Beijing +5. Underden 49. samling, der markerede 10-året for Beijing, lykkedes det kun efter svære forhandlingerat få genbekræftet Beijing-rammeværket.Kvindekommissionen består af 45 medlemmer, som vælges for fire år ad gangen. Den aktuellesammensætning af kommissionen kan findes på Kvindekommissionens hjemmeside -http://www.un.org/womenwatch/daw/csw/index. Danmark var medlem til og med den 48.samling. De nordiske lande er normalt repræsenteret ved ét medlem i Kvindekommissionen.Island blev den 29. april 2003 i ECOSOC for første gang valgt til den "nordiske plads" fra2004-2008. Nu har Sverige pladsen.

1) The crisis analysis: We are facing a 3-headed crisis. The food crisis, theenergy crisis and the financial and economic crisis since 2008 have had heavyconsequences for the global economy. The multiple crises have hit the poorercountries a bit later than others, but when it hit, it hit that much harder. At thesame time, climate change has exacerbated the effects of the multiple crises, asextreme weather conditions have dramatically affected the world‟s food supplyand security. Climate change has thus become a crisis multiplier. From theonset, it has been clear that the burden of the three of fourfold crisis is primarilyfalling on women. In many developing countries, women provide up to 80 % ofagricultural labor. They produce the bulk of domestically consumed food. Asmanagers of households they are the ones who experience how climate changenegatively affects daily life. And being employed predominantly in the informaleconomy – and in low-paid, service sector jobs – women are also heavilyaffected by cut-downs and lay-offs.

But there is another multiplier, which have become much clearer over recentyears, and which paints a less depressing picture. We know that women are keydrivers of change. We know that the active engagement and participation ofwomen can have a multiplier effect on both economic growth and developmentoutcomes. And we know that investments in women pay off. There‟s ampleproof of that assertion.It is there more pressing than ever to achieve MDG3 and to advance Women‟sEconomic Empowerment – both as a goal in itself and as a means to achieve allthe other MDGs. Denmark has been pursuing these ambitious goals through ourMDG3 Call to Action Campaign – the Torch Campaign – which was launchedin 2008 and has solicited important commitments for gender equality aroundthe world.

2) This takes me to my second point: The MDG context.I had the privilege of co-facilitating the negotiations of the outcome document,emerging from the MDG Review Summit last September. The outcomedocument clearly recognized the critical importance of investing in expandedopportunities for women and girls as a basis for sustainable development. It isin my view a fairly good outcome – both in general and in relation to thespecific MDG‟s. Especially MDG 4 and 5 attracted a lot of political attention,with the SG‟s initiative on “Every Woman, Every Child” being able to generatea substantial amount of new resources for intensifying the effort to combatmaternal and child mortality.

and sanitation. It doesn‟t capture the economic underpinnings of this servicedelivery – at least not to the same degree. Poverty reduction and the economicempowerment of women are, of course, important in this regard, but thebalance is slightly skewed. The clearest targets, the best defined indicators, andthe strongest political will pertain to the social service delivery parts of theMDG‟s.3) This takes me to the way forward – the post MDG-regime. How do weprepare for goals beyond 2015 – globally and/or nationally – which takes intoaccount social delivery as well as the inclusive growth underpinnings necessaryto sustain improved social service delivery? Goals that at the same time reflectsthe need for a global low-carbon trajectory and „green growth‟ aspirations,reducing the carbon footprints and the other negative ecological effects usuallyassociated with growth? And Goals which takes into account a higher degree ofgender equality, and increased participation of women in all aspects?

This discussion is just starting up now. The most important immediate elementin the shaping of the discussion will be the Rio Summit – Rio + 20 – nextSpring. The preparatory process for this is just getting into gear. The nextprepcom will take place in two weeks time – and it will, of course be importantto assure that the process will not only focus on growth – and green growth –but also on the gender aspect of achieving growth – and on the gender aspect inrelation to utilizing growth, including for improved social services.The SG‟s Panel on Global Sustainability, chaired by presidents Zuma andHallonen - in one of their working papers published last week - asserted thatover half of the poorest people are women who are dependent on their natural23

It is clear that responding effectively to environmental threats cannot beaccomplished without greater social equality and engagement of women. It‟sabout very practical issues: Food security, energy access, forest and landrestoration, and new socially and environmentally sustainable businessenterprises. It‟s about men and women as farmers, land managers, communityleaders, technology designers, and entrepreneurs.Women hold the key to development. Unleashing women‟s potential andproviding women with the space to share and utilize their creative solutions, isthe single most important contribution we can make to foster – and accelerate –green and sustainable growth; nationally and worldwide. But it will onlyhappen, if women engage heavily in the preparations for Rio. Rio will not bethe end of the road, but it will be the first step in a long journey towards 2015and beyond.