Udenrigsudvalget 2010-11 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 100
Offentligt
Foretræde for Udenrigsudvalget
Kvaliteten af beslutninger om den bilaterale bistand.
NGO Forum diskuterede på sit møde den 31. januar den politiske beslutningsproces omkring denbilaterale bistand generelt og mere specifikt beslutningen i december om at fravælge tre lande(Benin, Zambia og Cambodja). Denne henvendelse er udtryk for en dyb bekymring overfor dels denvilkårlighed, der kendetegner beslutningerne, dels fraværet af en rimelig beslutningsproces. Beggeelementer er efter vores vurdering til stor skade for dansk udviklingspolitik.For første gang i rigtig mange år er der ikke et bredt politisk flertal bag den danskeudviklingspolitik. For knap et år siden blev den nye strategi vedtaget med et snævert politisk flertal.Den formelle høringsproces resulterede kun i kosmetiske ændringer, f.eks. forblev uddannelsenedprioriteret på trods af markante tilkendegivelser fra stort set alle sider, vel og mærke ogsåtilkendegivelser fra (alle?) partiernes ordførere.Landefravalg er sket helt uden konsultation (Bolivia, Nicaragua) eller efter en meget kort og formelhøringsproces (Benin, Zambia, Cambodja), hvor resultatet var mere eller mindre givet på forhånd.NGO Forum tilkendegav i den forbindelse, at vi ikke ville deltage i debatten, fordi høringsfristenvar meget kort og fordi processen ikke var tilrettelagt med henblik på en reel diskussion af, hvorforvi vælger til og fra.Den sikkerhedspolitiske vurdering spiller tydeligvis en stedse større rolle i vurderingen af, hvilkelande Danmark prioriterer. Det betyder reelt mindre om dansk bistand gør eller har gjort en vigtigforskel, om der er tale om en ’donor darling’, som alle donorer flokkes omkring, eller om en ’donororphan’, hvor få donorer er til stede, ligesom andre substantielle perspektiver tillægges mindrebetydning. Eksempelvis blev Bolivia fravalgt på trods af at DANIDAs indsats ifølge DANIDA selvhavde den højeste målopfyldelse (over 90%) af samtlige bilaterale samarbejdslande og selv omDanmark havde en central rolle i en relativ beskeden donorkreds.Mange af NGO Forums medlemmer har støttet en stærkere indsats i ’skrøbelige stater’, men vihavde håbet og forventet en mere seriøs debat om de særlige udfordringer dét giver og hvilkestrategiske overvejelser det bør afføde. Alle ved at indsatsen i sådanne lande er langt mererisikofyldt end i andre lande, og at man af samme grund må forvente grimme fiaskoer engangimellem. Derfor er der et stærkt behov for at etablere et mere sikkert strategisk fundament og for atetablere en bred politisk opbakning til en sådan indsats. Mange af NGO Forums medlemmer harårtiers erfaring i at arbejde i skrøbelige stater og kan bidrage seriøst til en sådan debat.Verdensbankens rapport i 2011 vil fokusere på arbejdet i netop skrøbelige stater. Rapportenlanceres så vidt vides i slutningen af april. Vi håber at rapporten kan være et godt grundlag for enseriøs dansk debat om mål og midler og til at etablere et mere sikkert grundlag for strategisketilvalg og fravalg af lande, hvor Danmark bilateralt gør en indsats. Vi håber også, at hovedformåletmed dansk udviklingsbistand – bekæmpelse af fattigdom – vil få den plads, det fortjener, uanset omder er stærke sikkerhedspolitiske interesser, der måtte trække i en anden retning.Vi vil gerne invitere Udenrigsudvalget til sammen med NGO Forum at sikre at ovennævnteproblemstillinger bliver diskuteret seriøst og konstruktivt.