UPN, Alm.del - 2010-11 (1. samling)

WikiLeaks’ offentliggørelse af knapt 400.000 doku-menter om indsatsen i Irak har ført til, at der i me-dierne er rejst en række spørgsmål i forhold til dendanske indsats i Irak.Jeg vil gerne understrege, at det er en sag, som vi iregeringen ser på med allerstørste alvor.Vi har alle en interesse i at få det belyst, hvis der erforegået noget forkert.Der skal ikke herske nogen tvivl om min holdning.Danmarks internationale forpligtelser skal naturligvisoverholdes.Jeg er derfor også meget tilfreds med, at forsvaretsøverste ledelse hurtigt tog initiativ til at iværksætteen gennemgang af det meget omfattende materialesom følge af de lækkede Wikileaks dokumenter._______________________________________________________________________________________________________________________________________________HOLMENS KANAL 421060 KØBENHAVN KTELEFON: 33 92 33 20TELEFAX: 33 32 06 55MAIL: [email protected]WEB: www.FMN.DKCVR: 25-77-56-35EAN: 5798000201200

Det er som bekendt aftalt med forsvarschefen, atForsvarskommandoen udarbejder en skriftlig rede-gørelse til Forsvarsministeriet på baggrund af gen-nemgangen.Forsvarets redegørelse skal medvirke til at skabeklarhed over spørgsmål, som har været omtalt imedierne. F.eks. spørgsmål om hvad forsvaret vid-ste om mishandling, antallet af tilbageholdte og sik-kerheden for irakiske tolke.Forsvarets redegørelse skal derudover behandle deoplysninger, som er fremkommet fra anonyme sol-dater, samt andre oplysninger af relevans for sa-gen. Dette omfatter eksempelvis også oplysningerfra den hotline, som forsvaret har åbnet.Forsvarets redegørelse skal foreligge hurtigst mu-ligt. Men det er klart, at der er tale om et omfatten-de materiale, som forsvaret nu er i færd med atgennemgå.Når forsvarets redegørelse foreligger, vil jeg udar-bejde en samlet skriftlig redegørelse til Folketinget.Den vil dels basere sig på den skriftlige redegørelse,som Forsvarskommandoen er ved at udarbejde tilSide 2/14

Forsvarsministeriet. Dels vil den omfatte de merefolkeretlige spørgsmål, regeringens viden samt ihvilket omfang Folketinget har været orienteret.Hr. John Dyrby Paulsen, Hr. Holger K. Nielsen ogHr. Frank Aaen har stillet 8 spørgsmål til det åbnesamråd i dag.Flere af de stillede spørgsmål vil naturligt kunne bli-ve berørt i min samlede skriftlige redegørelse tilFolketinget.Der kan derfor være spørgsmål, som jeg på nuvæ-rende tidspunkt må henvise til redegørelsen.Det gælder i øvrigt også for en lang række af deskriftlige spørgsmål, som blandt andet hr. Frank Aa-en har stillet i forsvarsudvalgets regi.Det håber jeg naturligvis, at Forsvarsudvalget kanse det rigtige i og har forståelse for.Lad mig nu tage samrådsspørgsmålene et for et. Ogsom sagt vil der være en række af spørgsmålene,hvor jeg må henvise til den samlede skriftlige rede-gørelse, som jeg vil give til folketinget.Det førstespørgsmål Blyder:

”Hvad kan ministeren oplyse om fanger, taget un-der operationer med dansk deltagelse i Irak og ud-leveret til andre landes myndigheder?”Der er her tale om et spørgsmål, som naturligt vilkunne blive berørt i den samlede skriftlige redegø-relse til Folketinget. Jeg kan derfor ikke gå ind i enmere konkret besvarelse af dette spørgsmål i dag.Spørgsmål Clyder:

”Hvad kan ministeren oplyse om disse fangers vide-re skæbne?”Også her må jeg henvise til den kommende redegø-relse.Spørgsmål Dlyder:”Hvorfor er de oplysninger om danske soldatersoperationer i Irak, som nu er fremlagt af Wikileaks,ikke tidligere tilgået Folketinget og den danske of-fentlighed?”Som nævnt vil redegørelsen til folketinget også om-fatte spørgsmålet om, hvad Folketinget har væretorienteret om. Jeg er sikker på, at redegørelsen vilvise, at mange af oplysningerne om danske solda-Side 4/14

ters operationer i Irak allerede er tilgået Folketinget.Jeg synes derfor, at spørgerne måske skulle værelidt mere forsigtig med de konkluderende forudsæt-ninger, som er lagt ind i spørgsmålet.Hvis vi så vender os modspørgsmål E:”Hvorfor trak den danske regering de danske solda-ter ud af Irak med den begrundelse, at sikkerheds-situationen i det danske område var forbedret, nårdokumenterne fra Wikileaks tyder på det stik mod-satte?”.Spørgsmålet om, hvorfor regeringen trak de danskesoldater ud af Irak, har været drøftet før, bl.a. i for-bindelse med at Folketinget traf beslutning om ved-tagelse af B 162 af 1. juni 2007.Der var (og er) to overordnede mål med den støtte,vi har givet til Irak. For det første at hjælpe irakernetil selv at overtage ansvaret for sikkerheden i dereseget land. For det andet at støtte den folkevalgteregering i genopbygningen af landet.Beslutningen om at ændre den danske militære ind-sats tog udgangspunkt i den irakiske regerings egetønske om at overtage et større ansvar for sikkerhe-den i løbet af 2007. Det tog også udgangspunkt i enSide 5/14

fremgang i de irakiske sikkerhedsstyrkers kapacite-ter.Den irakiske regerings ønsker blev offentligt udtryktved flere lejligheder allerede i 2006. Bl.a. gav denirakiske premierminister Maliki den 30. november2006 i et interview med det amerikanske TV-selskabABC udtryk for, at irakerne kunne overtage ansvaretfor sikkerheden i Sydirak i løbet af 2007. Sammeindstilling tilkendegav Maliki ved et møde med da-værende statsminister Anders Fogh Rasmussen imaj 2006.Regeringen førte løbende en dialog med den iraki-ske regering. Dialogen omhandlede bl.a. det iraki-ske ønske om at overtage sikkerhedsansvaret ogkapaciteterne hos de irakiske sikkerhedsstyrker.I takt med, at de irakiske styrker gradvist ønskedeog magtede at overtage ansvaret for sikkerheden,blev de multinationale styrkers rolle ændret til atvære mere tilbagetrukken.Tilpasningen af det danske styrkebidrag til den mul-tinationale styrke i Irak i august 2007 skal derforses i sammenhæng med den kapacitetsopbygning,der løbende fandt sted i de irakiske sikkerhedsstyr-ker.Side 6/14

Danmarks bidrag til den multinationale styrke skulletilpasses bedst muligt til den rolle, som den multina-tionale styrke havde i Basra-provinsen på det tids-punkt.I takt med en gradvist mere tilbagetrukket rolle forden multinationale indsats i Basra området blev denmilitære del mere rettet mod observation og over-vågning. Herved kunne der hurtigere og mere effek-tivt sættes ind, hvis situationen udviklede sig i for-kert retning.Netop derfor valgte Danmark at udsende et obser-vationshelikopterbidrag i andet halvår 2007, da dendanske bataljon blev hjemtaget. Samtidig valgteman fra dansk side at øge støtten til træning af ira-kiske sikkerhedsstyrker i rammen af NATO’s og koa-litionens træningsindsats i Bagdad.Spørgsmål Flyder:

”Er ministeren indstillet på at lade hele sagen, her-under grundlaget for Irak-krigen, undersøge af enuvildig instans?”.Spørgsmålet om grundlaget for den militære indsatsi Irak har været drøftet i Folketinget adskillige gan-Side 7/14

ge før, og der er besvaret et stort antal spørgsmålfra Folketinget om sagen.Det er ikke nyt, at der er forskellige opfattelser afdet folkeretlige grundlag for den militære indsats iIrak.Diskussionen kredser stadig om, hvorvidt de rele-vante FN resolutioner tilsammen gav grundlaget formagtanvendelsen mod Irak. Det mente – og mener– regeringen fortsat, at de gjorde.Regeringen ser derfor ikke et behov for en uvildigundersøgelse af grundlaget for Irak-krigen.Grundlaget for den danske beslutning om at deltagei Irak i 2003 blev lagt åbent frem i Folketinget ogkan læses i beslutningsforslag B 118.Og nu til spørgsmål Gsom lyder:

”Hvad gør Danmark for, at udlevering af fanger tiltortur ikke gentager sig i Afghanistan eller andresteder?”.Igen synes jeg, at spørgerne er lige lovlig konklude-rende i den forudsætning, de opstiller i sit spørgs-mål.Side 8/14

Danmark udleverer ikke fanger til tortur!Regeringen lægger derimod stor vægt på overhol-delsen af international ret, og vi søger i mangesammenhænge aktivt at påvirke, at international retrespekteres.Også specifikt på tilbageholdelsesproblematikkenhar regeringen et stort fokus. På det internationaleplan tog regeringen allerede tilbage i 2007 initiativtil den såkaldte Copenhagen Process om håndterin-gen af tilbageholdte.Ambitionen er at opnå en bred, international tilslut-ning til et sæt retningslinjer for håndtering af tilba-geholdte. Både relevante internationale organisatio-ner samt en bred kreds af lande fra hele verden del-tager i processen.Der foregår altså et aktivt dansk arbejde med hen-blik på at håndtere udfordringerne omkring tilbage-holdte personer i internationale operationer.I relation til Afghanistan har Danmark som bekendtindgået en overdragelsesaftale den 8. juni 2005.

Aftalen skal sikre, at personer, som danske soldateroverdrager til afghanske myndigheder, behandles ioverensstemmelse med internationale forpligtelser.Samtidig har den afghanske regering forpligtet sigtil ikke at eksekvere dødsdomme over personer,som danske styrker har tilbageholdt og overdragettil afghansk varetægt.Danske styrker fører løbende tilsyn med tilbagehold-te, der overdrages til afghanske myndigheder. Lige-ledes har både Internationalt Røde Kors og denUafhængige Afghanske Menneskerettighedskom-mission adgang til at besøge de overdragne perso-ner.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at danske styrkerhar overdraget i alt 4 personer til afghanske myn-digheder. Der er én person tilbage i afghanskefængsler, som danske styrker fører tilsyn med, hvil-ket også er oplyst Folketinget.Endvidere er Danmark – i samarbejde med andreISAF lande – i dialog med afghanske myndighederom forhold vedrørende tilbageholdte.Fra dansk side lægger vi stor vægt på, at de perso-ner, som danske styrker måtte tilbageholde ogSide 10/14

overdrage til afghanske myndigheder, behandleskorrekt. Afghanistan er dog en suveræn stat. Vi erder for at støtte afghanerne i opbygningen af deresland.Jeg vil også gøre opmærksom på, at danske solda-ter både har en handlepligt og en meldepligt, så-fremt de bevidner tortur eller umenneskelig be-handling.Det følger af Forsvarskommandoens direktiv omforbud mod tortur, at - og jeg citerer: ”forsvaretspersonel skal søge at hindre enhver i at udøve tor-tur, grusom, umenneskelig eller nedværdigendebehandling eller straf, hvis det kan ske, uden atpersonellet derved udsætter sig selv eller andre forsærlig fare eller opofrelse”. Citat slut.Dette er ledsaget af en meldepligt – og jeg citerer:”Personellet skal straks indberette til nærmestechef, hvis de har kendskab til eller rimelig mistankeom, at nogen har til hensigt at overtræde, overtræ-der eller har overtrådt forbuddet”. Citat slut.Denne handle- og meldepligt gælder for alt forsva-rets personel både i Danmark og i internationalemissioner.

Samme pligt gentages også i missionsspecifikke di-rektiver, som eksempelvis det, der er udstedt forsoldaterne i Afghanistan.Derudover fremgår det også af ”Soldatens kort”, athvis man bevidner overtrædelser af reglerne formagtanvendelse, krigens love, menneskerettighedereller i øvrigt overværer opførsel, der strider modkorrekt adfærd for myndighedspersoner, skal detnoteres og øjeblikkeligt rapporteres til chefen.Som bekendt skal der udarbejdes en militærmanualtil brug for forsvarets personel. Manualen skal om-fatte en række relevante forhold for udsendte sol-dater blandt andet i relation til den humanitære fol-keret.Jeg skal understrege, at den humanitære folkeretaltså allerede er indarbejdet i forsvaret i form af di-rektiver mv.Det er derfor vigtigt, at militærmanualen får enmerværdi for forsvaret.Så samlet set gør Danmark en masse. Og lad miggentage: Danmark udleverer ikke fanger til tortur!Næstespørgsmål Hlyder:Side 12/14

”Er ministeren enig med flere eksperter i, at rege-ringen og den daværende forsvarsminister vidstebesked om brugen af tortur i Irak?”.Der er også her tale om et spørgsmål, som naturligtvil kunne blive berørt i den samlede skriftlige rede-gørelse til Folketinget. Jeg kan derfor ikke gå ind ien mere konkret besvarelse af dette spørgsmål idag.Og nu til det sidste spørgsmål,spørgsmål I:

”Kan ministeren afvise, at de fremgangsmåder, derer blevet anvendt i Irak til at ”omgå” reglerne om-kring udlevering af fanger, også bruges eller harværet brugt i forbindelse med den danske indsats iAfghanistan?”.Det folkeretlige udgangspunkt er - som det har væ-ret sagt mange gange før - at det er den nation, derhar en person i sin varetægt, der har ansvaret forvedkommende. Danmark har således som udgangs-punkt ikke ansvar for personer, der ikke er eller al-drig har været i vores varetægt.Men, som jeg også har sagt flere gange i dag, vilmin samlede skriftlige redegørelse om Wikileaks og

Irak til Folketinget, blandt andet behandle de merefolkeretlige spørgsmål om tilbageholdte, knyttet tilDanmarks indsats i Irak.Er der procedurer, der viser sig at være uhensigts-mæssige, så skal vi naturligvis ændre dem.Hermed slutter min besvarelse af spørgsmålene.