UPN, Alm.del - 2010-11 (1. samling)

Spørgsmål 192:”Kristelig Dagblad skriver fredag d. 6. maj 2011 i artiklen ”Kristne mindretal forfølges på flere kontinenter”,at kristne er den mest forfulgte religiøse minoritet og opregner 20 af de værste lande. Vil ministeren redegøre for, ihvilke af de 20 nævnte lande Danmark gør en aktiv indsats for religionsfrihed ved at beskytte de kristnemindretal, og hvordan (jf. Kristeligt Dagblad, 6. maj 2011, 1. sektion side 6 og 7)?”Svar:Regeringen deltager aktivt i det internationale arbejde med at sikre respekt for religiøsemindretal og deres rettigheder og er i hvert enkelt tilfælde opmærksom på muligheden for atrejse spørgsmålet om manglende respekt over for lande, hvor der er problemer.Jeg er meget opmærksom på, at der er brug for et løbende konkret arbejde for religionsfrihedog bekæmpelse af forfølgelse af religiøse minoriteter. I de lande hvor der forekommerforfølgelse af religiøse mindretal, enten på grund af kristendom eller andre religioner,indskærper vi fra dansk side f.eks. i vores bilaterale dialog - men også ofte sammen med voresEU-partnere f.eks. som led i menneskerettighedsdialoger –, at sådanne handlinger er i strid medinternationale menneskerettighedsforpligtelser såvel som relevant national lovgivning.Fra dansk side rejser vi også enkeltsager over for de pågældende lande. Det sker som nævntsom oftest gennem EU. Det var f.eks. i tilfældet i forbindelse med mordet på ministeren forminoriteter Shabaz Bhatti i Pakistan tidligere i år.Som et eksempel kan også nævnes, at EU under sidste års dialog med Turkmenistan specifiktbeklagede chikane og fængsling af medlemmer af religiøse minoriteter, herunder JehovahsVidner. Under det seneste møde i menneskerettighedsdialogen med Usbekistan påpegede EUbl.a. lovgivningens krav om et minimum på 100 personer for at etablere en religiøsorganisation, hvilket blandt andet udgør et problem for visse kristne organisationer i landet.Danmark arbejder for, at EU påtager sig et klart ansvar i forhold til styrkelse og fremme afreligions- og trosfrihed verden over. EU har den gennemslagskraft, som skal til for at gøre enforskel. Senest i februar 2011 vedtog EU’s udenrigsministre rådskonklusioner omreligionsfrihed, som blev udarbejdet i lyset af angrebene mod kristne i bl.a. Egypten og Irak. Jeghar både før og efter på det stærkeste fordømt denne type overgreb. Rådskonklusionerne erogså et godt eksempel på, at et samlet EU arbejder for at fremme og beskytte retten tilreligions- og trosfrihed og samtidigt sender et klart budskab om, at overgreb på religiøsemindretal- både fra kristne – eller fra andre trosretninger – generelt er uacceptable.

Tilsvarende tog regeringen i lyset af det stigende antal overgreb rettet mod forskellige religiøsegrupper i Irak i januar 2011 initiativ til afholdelse af et inter-religiøst seminar i København meddeltagelse af højtstående ledere fra de væsentligste religiøse retninger i Irak. Her blev derudarbejdet en fælles erklæring fra de religiøse ledere, der fordømmer anvendelse af vold ogopfordrer til forsoning og fredelig sameksistens. Denne erklæring er siden blevet offentliggjort iIrak.I Afghanistan har Danmark f.eks. udover samarbejdet med de øvrige nordiske lande, FN ogEU-kredsen også et tæt samarbejde med den uafhængige afghanskemenneskerettighedskommission em emnet. I tilfælde af konkrete eksempler på diskriminationog overgreb som følge af religion, har jeg og øvrige danske ministre gentagne gange rejstforholdet bilateralt over for den afghanske regering.Jeg har også løbende været i kontakt med EU's udenrigsrepræsentant Ashton med henblik på atstyrke og fokusere EU's arbejde på menneskerettighedsområdet. Og det er lykkedes – vi er ifuld gang med at udarbejde en samlet strategi på området. Det er vigtigt, at vi rent faktisk gøren forskel de steder, hvor der er behov. Og at EU er hurtigt på banen, når det handler om atlægge pres på regimer, som ikke effektivt sikrer menneskerettigheder, herunder beskyttelse afreligiøse minoriteter.I FN fremlægger EU årligt en resolution om bekæmpelse af religiøs intolerance, som ogsåberører beskyttelse af religiøse mindretalsrettigheder. Danmark støtter selv sagt denneresolution. Under den seneste samling i FN’s Menneskerettighedsråd i marts i år lykkedes detat få OIC-landene til at opgive den traditionelle religionsforhånelsesresolution til fordel for enresolution med fokus på bekæmpelse af intolerance, diskrimination og vold mod personer påbaggrund af religion eller tro. Den ny resolution ligger i god tråd med EU og Danmarksholdning til religions- og trosfrihed og sender et vigtigt signal i forhold til at få sat religiøseminoriteter på den internationale dagsorden.Også gennem den danske udviklingsbistand til en række af de nævnte lande spiller fremme afmenneskerettigheder og demokrati en fremtrædende rolle. Som et eksempel kan nævnes, atDanmark økonomisk støtter en række menneskerettigheds-organisationer og -projekter iAfghanistan, der arbejder for forbedring af menneskerettighedsvilkårene, herunderreligionsfrihed i Afghanistan.