Det Udenrigspolitiske Nævn 2010-11 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 113
Offentligt
975728_0001.png
975728_0002.png
975728_0003.png
975728_0004.png
975728_0005.png
975728_0006.png
975728_0007.png
975728_0008.png
975728_0009.png
975728_0010.png
975728_0011.png
975728_0012.png
975728_0013.png
975728_0014.png
975728_0015.png
975728_0016.png
975728_0017.png
975728_0018.png
975728_0019.png
975728_0020.png
975728_0021.png
975728_0022.png
975728_0023.png
975728_0024.png
975728_0025.png
975728_0026.png
975728_0027.png
975728_0028.png
975728_0029.png
975728_0030.png
975728_0031.png
975728_0032.png
975728_0033.png
975728_0034.png
975728_0035.png
DET EUROPÆISKE RÅD
Bruxelles, den 25. marts 2011(OR. en)
EUCO 10/11
CO EUR 6CONCL 3
FØLGESKRIVELSEfra:Generalsekretariatet for Rådettil:delegationerneVedr.:DET EUROPÆISKE RÅDDEN 24.-25. MARTS 2011KONKLUSIONER
Hermed følger til delegationerne konklusionerne fra Det Europæiske Råd (den 24.-25. marts 2011).
________________________
EUCO 10/11
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011Vi udtrykker vores dybeste medfølelse i forbindelse med de omfattende tab af menneskeliv i Japanog vores solidaritet med det japanske folk og den japanske regering. EU-borgernes tanker går til demange tusinder af efterladte familier og de hundrede tusinder af mennesker, som nu skal genopbyg-ge deres liv og samfund. Vi udtrykker vores anerkendelse af de japanske myndigheder, der harhandlet hurtigt og resolut. Vi erindrer om det varige venskab og de nære politiske og økonomiskeforbindelser, som knytter EU og Japan sammen, og er fast besluttet på at bistå Japan i bestræbel-serne på at overvinde de udfordringer, det står over for.
�� �
Europa har i løbet af de seneste måneder gennemgået en alvorlig finansiel krise. Selv om den øko-nomiske genopretning i Europa nu er på sporet, er der fortsat risici, og vi må fortsætte vores be-slutsomme indsats. Vi har i dag vedtaget en omfattende pakke med foranstaltninger, der skal gøredet muligt at lægge den finansielle krise bag os og fortsætte vejen frem mod en bæredygtig vækst.Pakken skal styrke den økonomiske styring i Den Europæiske Union og sikre varig stabilitet i euro-området som helhed. Vi nåede desuden til enighed om en solid indsats på EU-plan til stimulering afvæksten ved at styrke det indre marked, reducere den samlede regelbyrde og fremme handelen medtredjelande.Vi drøftede den alvorlige situation i Libyen, idet vi udtrykte vores tilfredshed med vedtagelsen afUNSCR 1973 og understregede, at vi er fast besluttet på at bidrage til gennemførelsen af den. Hvadangår de sydlige nabolande, gentog vi vores vilje til at udvikle et nyt partnerskab med regionen ogopfordrede til en hurtig gennemførelse af de retningslinjer, der blev fastlagt den 11. marts 2011. Vier blevet enige om de første konkrete skridt til at støtte de sydlige nabolande på kort sigt. Endelighar vi drøftet, hvad der kan læres af begivenhederne i Japan, navnlig hvad angår nuklear sikker-hed.
�� �
EUCO 10/11
1
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011I.ØKONOMISK POLITIK
1.
Det Europæiske Råd vedtog i dag en samlet pakke med foranstaltninger med henblik på atreagere på krisen, fastholde den finansielle stabilitet og bane vej for intelligent, bæredygtig,socialt inklusiv og jobskabende vækst. Dette vil styrke den økonomiske styring og konkur-renceevnen i euroområdet og Den Europæiske Union.
Gennemførelse af det europæiske halvår: Europa 2020, finanspolitisk konsolidering og struktur-reform
2.
Inden for de nye rammer af det europæiske halvår tilsluttede Det Europæiske Råd sig priorite-terne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer1. Det understregede behovet for atprioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af le-digheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Allemedlemsstaterne vil omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages ideres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer. På det grund-lag vil Kommissionen fremlægge sine forslag til landespecifikke udtalelser og henstillinger igod tid, så de kan vedtages inden Det Europæiske Råds møde i juni.
3.
Medlemsstaterne skal navnlig fremlægge en flerårig konsolideringsplan, herunder specifikkeunderskuds-, indtægts- og udgiftsmål, den strategi, de har til hensigt at følge for at nå dissemål, samt en tidsplan for dens gennemførelse. Finanspolitikkerne for 2012 bør sigte mod atgenskabe tilliden ved at bringe gældsudviklingen tilbage på en bæredygtig vej og sikre, at un-derskud bringes ned under 3 % af BNP inden for den af Rådet fastlagte tidsplan. Dette kræveri de fleste tilfælde en årlig strukturtilpasning på et godt stykke over 0,5 % af BNP. Konsolide-ringen bør fremskyndes i de medlemsstater, der har meget store strukturelle underskud eller etmeget højt eller stærkt stigende statsgældsniveau.
1
I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelseaf Kommissionens årlige vækstundersøgelse. Jf. også formandskabets sammenfattende rap-port af 16. marts 2011.2
EUCO 10/11
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 20114.De finanspolitiske konsolideringstiltag skal suppleres med vækstfremmende strukturreformer.I den forbindelse understreger medlemsstaterne deres tilslutning til Europa 2020-strategien.De skal navnlig gennemføre foranstaltninger for at:
---------
gøre det mere attraktivt at arbejdehjælpe de arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedetbekæmpe fattigdom og fremme social inklusioninvestere i uddannelseskabe balance mellem sikkerhed og fleksibilitetreformere pensionssystemernetiltrække privat kapital til finansiering af vækstenfremme forskning og innovationgive omkostningseffektiv adgang til energi og optrappe energieffektivitetspolitikkerne.
5.
Medlemsstaterne skal fastlægge de vigtigste foranstaltninger, der er nødvendige for at bevægesig i retning af de overordnede Europa 2020-mål som vedtaget i juni 2010. De skal også frem-lægge politikforanstaltninger for at korrigere skadelige og vedvarende makroøkonomiske uba-lancer og forbedre konkurrenceevnen.
6.
I forbindelse med gennemførelsen af disse politikker og for at sikre et bredt ejerskab skal derfortsat være et tæt samarbejde med Europa-Parlamentet og de øvrige EU-institutioner og råd-givende organer (EØSU, Regionsudvalget) med fuld inddragelse af de nationale parlamenter,arbejdsmarkedets parter, regionerne og andre interessenter.
EUCO 10/11
3
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 20117.Det indre marked spiller en central rolle, når det gælder om at skabe vækst og beskæftigelseog fremme konkurrenceevnen. Det Europæiske Råd hilser Kommissionens planer om at fore-lægge akten for det indre marked velkommen og opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet tilinden udgangen af 2012 at vedtage et første sæt prioriterede foranstaltninger med henblik påat give ny fremdrift til det indre marked. Der bør især lægges vægt på foranstaltninger, derskaber vækst og beskæftigelse og fører til konkrete resultater for borgere og virksomheder.Der bør også lægges vægt på at fuldføre det digitale indre marked. Den samlede regelbyrde,navnlig for SMV'er, bør nedbringes både på EU-plan og nationalt plan. Kommissionen vil se-nest til sommer aflægge rapport herom. Det Europæiske Råd hilste det også velkommen, atKommissionen har til hensigt at foreslå metoder, så mikrovirksomheder kan fritages fra vissefremtidige regler. På grundlag af Kommissionens meddelelse "Mod et mere velfungerende in-dre marked for tjenesteydelser" opfordrer Det Europæiske Råd medlemsstaterne til at gen-nemføre servicedirektivet fuldt ud og Kommissionen og medlemsstaterne til om nødvendigt attræffe yderligere foranstaltninger for at forbedre det indre marked for tjenesteydelser.
8.
Det indre markeds eksterne dimension er også vigtig, og der bør sættes fokus på at fremmefri, fair og åben handel med særlig vægt på at få afsluttet WTO's Doharunde og frihandelsafta-ler i 2011 i overensstemmelse med konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den16. september 2010. Der bør arbejdes hurtigt videre i forlængelse af Kommissionens rapport,der opstiller prioriteter for at fjerne handelshindringer i tredjelande.
Styrket styring
9.
Pakken med seks lovgivningsforslag om økonomisk styring er afgørende for at sikre en øgetfinanspolitisk disciplin og undgå uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Denomfatter en reform af stabilitets- og vækstpagten, der sigter mod en øget overvågning affinanspolitikkerne og en mere konsekvent og tidlig anvendelse af håndhævelsesforanstaltnin-ger, nye bestemmelser om nationale finanspolitiske rammer og en ny overvågning af makro-økonomiske ubalancer.
10.
Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den generelle indstilling, som Rådet nåede fremtil vedrørende forslagene, og som baner vejen for forhandlinger med Europa-Parlamentet. Detopfordrede til at videreføre arbejdet med henblik på vedtagelse af forslagene i juni 2011.
EUCO 10/11
4
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011Levering af en ny kvalitet i koordineringen af den økonomiske politik: europluspagten
11.
Europluspagten, som stats- og regeringscheferne i euroområdet er nået til enighed om, og somBulgarien, Danmark, Letland, Litauen, Polen og Rumænien har tilsluttet sig (jf. bilag I), vilstyrke den økonomiske søjle i ØMU'en yderligere og føre til en ny kvalitet i koordineringen afden økonomiske politik med det formål at forbedre konkurrenceevnen og derved føre til enhøjere grad af konvergens, hvorved vores sociale markedsøkonomi styrkes. Pagten vil fortsatvære åben for tilslutning fra andre medlemsstater. Pagten vil fuldt ud respektere det indremarkeds integritet.
12.
De medlemsstater, der har tilsluttet sig pagten, skal på grundlag af de indikatorer og princip-per, som den indeholder, give meddelelse om et sæt konkrete tiltag, der skal være gennemførtinden for de næste 12 måneder. En række medlemsstater har allerede givet meddelelse om de-res første tilsagn. Alle deltagende medlemsstater skal fremlægge deres tilsagn snarest muligtog under alle omstændigheder i så god tid, at de kan medtages i deres stabilitets- og konver-gensprogrammer og nationale reformprogrammer, der skal fremlægges i april og vurderes påDet Europæiske Råds møde i juni.
Genetablering af en sund banksektor
13.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og de relevante myndigheder gennemfører stresstest.Det Europæiske Råd understreger betydningen af den peer review-proces, der skal gennemfø-res i tæt samarbejde med de nationale tilsynsførende, Det Europæiske Udvalg for SystemiskeRisici, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank med henblik på at øge resultaterneskonsistens og kvalitet. Omfattende krav til bankernes offentliggørelse vil blive sikret, herun-der vedrørende beholdninger af statsobligationer.
EUCO 10/11
5
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 201114.Medlemsstaterne skal forud for offentliggørelsen af resultaterne udarbejde specifikke og am-bitiøse strategier til omstrukturering af sårbare institutioner, herunder løsninger inden for denprivate sektor (direkte finansiering fra markedet eller salg af aktiver), men også solide rammeri overensstemmelse med statsstøttereglerne for at yde offentlig støtte, hvis behovet opstår.
15.
Som vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd i juni 2010 bør indførelsen af en global afgiftpå finansielle transaktioner undersøges og videreudvikles. Det Europæiske Råd noterer sig, atKommissionen har til hensigt at udarbejde en rapport om beskatning af den finansielle sektorsenest i efteråret 2011.
Styrkelse af stabilitetsmekanismerne for euroområdet
16.
Da det er vigtigt at sikre finansiel stabilitet i euroområdet, vedtog Det Europæiske Råd afgø-relsen om ændring af TEUF med hensyn til etablering af den europæiske stabilitetsmekanis-me. Det opfordrer til hurtig iværksættelse af nationale godkendelsesprocedurer med henblikpå dens ikrafttræden den 1. januar 2013.
17.
Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de beslutninger, som stats- og regeringscheferne ieuroområdet traf den 11. marts, og tilslutter sig elementerne i ESM (jf. bilag II). Udarbejdel-sen af ESM-traktaten og ændringerne til EFSF-aftalen med henblik på at sikre den en effektivlånekapacitet på 440 mia. EUR skal færdiggøres, så begge aftaler kan undertegnes på sammetid inden udgangen af juni 2011.
EUCO 10/11
6
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011II.LIBYEN/DE SYDLIGE NABOLANDE
18.
Det Europæiske Råd drøftede situationen i Libyen og tilsluttede sig de konklusioner, somRådet for Udenrigsanliggender vedtog på samlingen den 21. marts. Det Europæiske Råd erin-drede om sin erklæring af 11. marts og udtrykte tilfredshed efter vedtagelsen af FN's Sikker-hedsråds resolution 1973, der udtrykker princippet om ansvaret for at yde beskyttelse, og detunderstregede, at det er fast besluttet på at bidrage til resolutionens gennemførelse. Det hilsteogså topmødet i Paris den 19. marts velkommen som et afgørende bidrag til gennemførelsen.Det fordømte det libyske regimes fortsatte overtrædelse af FN's Sikkerhedsråds resolution1970 og 1973 og dets ligeledes fortsatte voldelige og brutale undertrykkelse af landets egneborgere. Det bemærkede, at de initiativer, der er taget i overensstemmelse med Sikkerhedsrå-dets mandat, i væsentlig grad har bidraget til at beskytte civilbefolkningen og angrebstruedeområder, som er befolket af civile, og til at redde civile liv. Når den civile befolkning er i sik-kerhed for trusler om angreb, og målene i UNSCR 1973 er nået, vil militæroperationerne bli-ve indstillet.
Det Europæiske Råd fremhævede den nøglerolle, de arabiske lande og navnlig Den ArabiskeLiga har spillet, idet de aktivt har støttet gennemførelsen af UNSCR 1973 og bidraget til atfinde en politisk løsning på krisen.
19.
I overensstemmelse med UNSCR 1973 vil Den Europæiske Union sammen med DenArabiske Liga, De Forenede Nationer og Den Afrikanske Union intensivere sine bestræbelserpå at finde en løsning på krisen, der imødekommer det libyske folks legitime ønsker. DetEuropæiske Råd gentog sin opfordring til oberst Gaddafi om omgående at give afkald påmagten, så Libyen hurtigt kan indlede en velordnet overgang til demokrati gennem en bredtbaseret dialog, også fordi det er nødvendigt at sikre Libyens suverænitet og territoriale integri-tet. EU er rede til at hjælpe med at skabe en sådan dialog, bl.a. med det nationale overgangs-råd, yde økonomisk bistand til et nyt Libyen og bistå med opbygningen af landets nye institu-tioner i samarbejde med De Forenede Nationer, Den Arabiske Liga, Den Afrikanske Union ogandre.
EUCO 10/11
7
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 201120.Den Europæiske Union har reageret hurtigt og gennemført sanktionerne i UNSCR 1970 og1973, herunder udpeget yderligere personer og enheder til EU's autonome liste over personerog enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger. Den Europæiske Union er rede til attage initiativ til og vedtage yderligere sanktioner, herunder foranstaltninger, der kan sikre, atolie- og gasindtægter ikke kommer Gaddafiregimet i hænde. Medlemsstaterne vil forelæggelignende forslag for FN's Sikkerhedsråd.
21.
Den humanitære situation i Libyen og ved landets grænser er stadig en kilde til dyb bekym-ring. EU vil fortsat yde humanitær bistand til alle de berørte i tæt samarbejde med alle de in-volverede humanitære agenturer og ngo'er. EU har intensiveret og vil gå videre med planerneom støtte til humanitær bistand / civilbeskyttelsesoperationer, bl.a. med maritime midler.
22.
Det Europæiske Råd noterede sig med tilfredshed, at folkeafstemningen om forfatningsæn-dringer, der blev afholdt den 19. marts i Egypten og var et vigtigt skridt på vejen mod et mereåbent og demokratisk politisk system, blev afviklet i god ro og orden.
23.
Det Europæiske Råd noterede, at situationen er forskellig i de enkelte lande, og gav udtryk forsin allerstørste bekymring over situationen i Syrien, Yemen og Bahrain, fordømte på det kraf-tigste den eskalerende vold og anvendelsen af magt mod demonstranter og opfordrede ind-trængende alle berørte parter til omgående og uden forhåndsbetingelser at indlede en me-ningsfuld og konstruktiv dialog. Det gav sin tilslutning til de konklusioner, der blev vedtagetaf Rådet for Udenrigsanliggender på samlingen den 21. marts.
EUCO 10/11
8
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 201124.Der bør hurtigt arbejdes videre med at udvikle et nyt partnerskab med regionen i overens-stemmelse med Det Europæiske Råds erklæring af 11. marts 2011. Dette partnerskab skal ba-seres på en dybere økonomisk integration, bredere markedsadgang og et tættere politisk sam-arbejde og følge en differentieret og resultatbaseret tilgang. Som de første skridt i gennemfø-relsen af 11. marts-pakken og på grundlag af den fælles meddelelse fra Kommissionen og denhøjtstående repræsentant opfordrer Det Europæiske Råd til, at der gøres hurtige fremskridt påfølgende områder:
--
EU og dets medlemsstater skal optrappe deres humanitære bistandigangværende hjælpeprogrammer i de sydlige Middelhavslande skal gennemgås oghave nyt fokus, om muligt i dialog med de berørte lande
-
loftet for EIB's transaktioner til gavn for Middelhavslande, der gennemfører politiskereformer, bør hæves med 1 mia. EUR, uden at der sker en reduktion af transaktioner iEU's østlige nabolande
-
EBRD's aktionærer bør overveje, om bankens aktiviteter eventuelt kan udvides til atomfatte de sydlige nabolande
-
forslagene om oprindelsesregler for pan-Euro-Middelhavs-området bør vedtages omgå-ende, og Kommissionen opfordres til at fremlægge forslag om yderligere midler tilfremme af handel og direkte udenlandsk investering i regionen på kort, mellemlang oglang sigt.
25.
Det Europæiske Råd hilser det velkommen, at formandskabet og Kommissionen for nylig harbesøgt Egypten som led i første fase af konsultationer mellem landene i den sydlige nabo-skabsregion og Den Europæiske Union med henblik på at fremme en samlet migrationsstrate-gi. I denne forbindelse opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremlægge sineforslag om såvel en samlet migrationsstrategi som mobilitetspartnerskabet i god tid inden DetEuropæiske Råds møde i juni.
EUCO 10/11
9
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 201126.Det Europæiske Råd ser også frem til, at Kommissionen forelægger en plan for udvikling afkapaciteter til at forvalte migrations- og flygtningestrømme forud for Det Europæiske Rådsmøde i juni. Der bør senest i juni 2011 opnås enighed om forordningen om forøgelse afFrontex' kapaciteter. I mellemtiden vil Kommissionen stille yderligere ressourcer til rådighedtil støtte for agenturets operationer Hermes og Poseidon 2011, og medlemsstaterne opfordrestil at stille yderligere menneskelige og tekniske ressourcer til rådighed. EU og medlemsstater-ne er rede til at vise konkret solidaritet med de medlemsstater, der er mest direkte berørt afmigrationsbevægelserne, og yde den nødvendige støtte, efterhånden som situationen udviklersig.
III. JAPAN27.Den Europæiske Union vil støtte Japan i bestræbelserne på at overvinde de udfordringer, detstår over for efter jordskælvet og tsunamien, der ramte det med så tragiske konsekvenser.
28.
Efter en første anmodning fra den japanske regering mobiliserer EU nødhjælpsforsyninger tilden berørte befolkning. Det er rede til at yde mere støtte, hvis der anmodes herom. Mere ge-nerelt er EU interesseret i at udvikle sit samarbejde med Japan om katastrofehjælp.
29.
Den Europæiske Union udtrykker sin anerkendelse af de japanske myndigheder, der har hand-let hurtigt og resolut som respons på uroen på de finansielle markeder. EU hilser G7's tiltagvedrørende yennen velkommen. Det er parat til at samarbejde fuldt ud med Japan om at tacklede økonomiske og finansielle konsekvenser af disse begivenheder, bl.a. inden for rammerne afG8 og G20.
30.
Hvad fremtiden angår, bekræfter Det Europæiske Råd på ny den strategiske betydning af for-bindelserne mellem EU og Japan. Det forestående topmøde skal anvendes til at styrke disseforbindelser og fremme vores fælles dagsorden, herunder ved at der vil kunne indledes for-handlinger om en frihandelsaftale på grundlag af, at Japan bl.a. er villig til at tage spørgsmåletom ikke-toldmæssige hindringer og restriktioner vedrørende offentlige indkøb op til behand-ling.
EUCO 10/11
10
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 201131.I den forbindelse understreger Det Europæiske Råd, at det er nødvendigt fuldt ud at tage vedlære af disse begivenheder og give offentligheden alle nødvendige oplysninger. Det minderom, at spørgsmålet om energimiks hører under medlemsstaternes kompetence, og opfordrertil, at der arbejdes videre med følgende aspekter som en prioritet:
-
sikkerheden i forbindelse med alle EU's nukleare anlæg bør kontrolleres på grundlag afen omfattende og gennemsigtig risiko- og sikkerhedsvurdering ("stresstest"); EuropeanNuclear Safety Regulators Group (Ensreg) og Kommissionen opfordres til snarest mu-ligt at udvikle omfanget af og de nærmere bestemmelser for disse test inden for koordi-nerede rammer i lyset af erfaringerne fra ulykken i Japan og med fuld inddragelse afmedlemsstaterne, idet den i fuldt omfang drager nytte af tilgængelig ekspertise (navnligDe Vesteuropæiske Nukleare Tilsynsmyndigheders Sammenslutning); vurderingen skalforetages af uafhængige nationale myndigheder og ved hjælp af peer reviews, og resul-tatet og alle nødvendige heraf følgende foranstaltninger, der skal træffes, bør videregi-ves til Kommissionen og Ensreg og bør offentliggøres. Det Europæiske Råd vurderer deførste resultater inden udgangen af 2011 på grundlag af en rapport fra Kommissionen
-
prioriteringen af sikring af sikkerheden ved nukleare anlæg ophører tydeligvis ikke vedvores grænser; EU vil anmode om, at der udføres tilsvarende "stresstest" i nabolandeneog i hele verden, både hvad angår eksisterende og planlagte anlæg; i den forbindelse børder gøres fuld brug af relevante internationale organisationer
-
der bør gennemføres de højeste standarder for nuklear sikkerhed, som løbende bør for-bedres i EU og fremmes internationalt
-
Kommissionen vil gennemgå de eksisterende retlige og reguleringsmæssige rammer forsikkerheden ved nukleare anlæg og inden udgangen af 2011 foreslå de forbedringer, dermåtte være nødvendige. Medlemsstaterne bør sikre, at direktivet om nukleare anlægssikkerhed gennemføres fuldt ud. Det foreslåede direktiv om håndtering af brugt nukleartbrændsel og radioaktivt affald bør vedtages så hurtigt som muligt. Kommissionen op-fordres til at overveje, hvordan nuklear sikkerhed kan fremmes i nabolandene
EUCO 10/11
11
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011
-
konsekvenserne for hele verden og for EU skal overvåges nøje, idet der lægges særligvægt på energi- og råvareprisernes volatilitet, især i forbindelse med G20.
________________________
EUCO 10/11
12
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011BILAG I
EUROPLUSPAGTENSTÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅKONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS
Stats- og regeringscheferne i euroområdet er nået til enighed om denne pagt, som Bulgarien,Danmark, Letland, Litauen, Polen og Rumænien også har tilsluttet sig, for at styrke Den MonetæreUnions økonomiske søjle, opnå en ny kvalitet i koordineringen af den økonomiske politik og for-bedre konkurrenceevnen og derigennem nå frem til en højere grad af konvergens. Denne pagt foku-serer primært på områder, der henhører under medlemsstaternes kompetence, og som er vigtige forat øge konkurrenceevnen og undgå skadelige ubalancer. Konkurrenceevnen er afgørende for athjælpe EU med at opnå hurtigere og mere holdbar vækst på mellemlang og lang sigt, frembringehøjere indkomstniveauer for borgerne og bevare vores sociale modeller. Andre medlemsstater ind-bydes til at deltage på frivillig basis.
Denne fornyede indsats for stærkere koordinering af den økonomiske politik med henblik på kon-kurrenceevne og konvergens hviler påfire retningsgivende regler:
EUCO 10/11BILAG I
DA
13
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011a.Den vil værei tråd med og styrke den eksisterende økonomiske styringi EU og samtidigfrembringe merværdi. Den vil være i overensstemmelse med og bygge videre på eksisterendeinstrumenter (Europa 2020, det europæiske halvår, de integrerede retningslinjer, stabilitets- ogvækstpagten og den nye ramme for makroøkonomisk overvågning). Den vil indebære en sær-lig indsats ud over det, der allerede findes, og vil omfatte konkrete forpligtelser og tiltag, derer mere ambitiøse end dem, der allerede er vedtaget, og blive ledsaget af en tidsplan for gen-nemførelsen. Disse nye forpligtelser vil derefter blive indarbejdet i de nationale reform- ogstabilitetsprogrammer og blive underlagt rammen for regelmæssig overvågning; Kommissio-nen vil få en stærk central rolle med hensyn til at overvåge gennemførelsen af forpligtelserne,og alle relevante rådssammensætninger og Eurogruppen vil blive inddraget. Europa-Parlamentet vil spille sin rolle fuldt ud i overensstemmelse med sine beføjelser. Arbejdsmar-kedets parter vil blive inddraget fuldt ud på EU-plan via det sociale trepartstopmøde.
b.
Den vil være fokuseret, handlingsorienteret og dækkeprioriterede politikområder, der er af-gørende for at fremme konkurrenceevne og konvergens.Den vil være koncentreret om til-tag, der henhører under medlemsstaternes kompetence. Inden for de valgte politikområdervilder blive vedtaget fælles mål på stats- og regeringschefniveau. De deltagende medlemsstatervil arbejde frem mod disse mål med deres egen politiksammensætning under hensyntagentil deres specifikke udfordringer.
c.
Hvert år vil hver enkelt stats- og regeringschef påtage sig konkrete nationale forpligtelser.Medlemsstaterne vil i den forbindelse tage hensyn til bedste praksis og opstille benchmarks iforhold til dem, der opnår de bedste resultater, både inden for Europa og i forhold til andrestrategiske partnere.
Gennemførelsen af forpligtelserne og fremskridtene hen imod de fælles politikmål vil bliveovervåget politisk af stats- og regeringscheferne for euroområdetog de deltagende lande engang om året på grundlag af en rapport fra Kommissionen. Medlemsstaterne forpligter sigendvidere til at konsultere deres partnere om enhver større økonomisk reform med potentiellespillovereffekter, inden den vedtages.
EUCO 10/11BILAG I
DA
14
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011d.De deltagende medlemsstater er fast besluttet på gennemførelsen af det indre marked, der erafgørende for at øge konkurrenceevnen i EU og euroområdet. Denne proces vil være fuldt ud ioverensstemmelse med traktaten.Pagten vil fuldt ud respektere det indre markeds integritet.
Vores mål
De deltagende medlemsstater forpligter sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at arbej-de hen imod følgende mål:
§fremme konkurrenceevnen§fremme beskæftigelsen§bidrage yderligere til holdbare offentlige finanser§styrke den finansielle stabilitet
Hver deltagende medlemsstat fremlægger de specifikke foranstaltninger, den vil træffe for at nå dis-se mål. Hvis en medlemsstat kan påvise, at der på et eller flere områder ikke er behov for handling,medtager den ikke området. Valget af, hvilke specifikke politiktiltag der er nødvendige for at nå defælles mål,forbliver det enkelte lands ansvar, men der rettes særlig opmærksomhed mod neden-stående sæt af mulige foranstaltninger.Konkrete politiske forpligtelser og overvågningFremskridtene hen imod ovennævnte fælles mål vil blive overvåget politisk af stats- og regerings-cheferne på grundlag af en række indikatorer, der omfatter konkurrenceevne, beskæftigelse, finans-politisk holdbarhed og finansiel stabilitet. De lande, der står over for store udfordringer på et hvilketsom helst af disse områder, vil blive identificeret og vil skulle forpligte sig til at tage disse udfor-dringer op inden for en given tidsramme.
EUCO 10/11BILAG I
DA
15
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011
a. Fremme konkurrenceevnenFremskridtene vil blive vurderet på grundlag af løn- og produktivitetsudviklingen og behovet fortilpasning af konkurrenceevnen. For at vurdere, om lønningerne udvikler sig i overensstemmelsemed produktiviteten, vil enhedslønomkostningerne blive overvåget over en periode, ved at dersammenlignes med udviklingen i andre lande i euroområdet og hos de vigtigste sammenligneligehandelspartnere. For hvert land vil enhedslønomkostningerne blive vurderet for økonomien somhelhed og for hver større sektor (fremstillingsindustrien, servicesektoren samt den konkurrenceud-satte og den ikke-konkurrenceudsatte sektor). Store og vedvarende stigninger kan føre til en svæk-kelse af konkurrenceevnen, især hvis de kombineres med et stigende underskud på betalingsbalan-cens løbende poster og faldende markedsandele for eksporten. Det er nødvendigt med en indsats forat øge konkurrenceevnen i alle landene, men der vil blive rettet særlig opmærksomhed mod dem,der står over for store udfordringer i denne henseende. For at sikre afbalanceret og udbredt vækst ihele euroområdet vil der blive overvejet specifikke instrumenter og fælles initiativer for at fremmeproduktiviteten i økonomisk svage regioner.
Hvert land vil være ansvarligt for de specifikke politiktiltag, som det vælger for at fremme konkur-renceevnen, men der vil blive rettet særlig opmærksomhed mod følgende reformer:
i)
foranstaltninger til at sikre en omkostningsudvikling, der er i overensstemmelse med produk-tiviteten, med respekt for de nationale traditioner for arbejdsmarkedsdialog og -relationer,f.eks.:
•
gennemgang af lønfastsættelsesordningerne og om nødvendigt af graden af centralise-ring i forhandlingsprocessen og af prisreguleringsmekanismerne, dog således at ar-bejdsmarkedets parters autonomi under de kollektive forhandlinger fastholdes
•
sikring af, at lønoverenskomster i den offentlige sektor understøtter bestræbelserne ved-rørende konkurrenceevnen i den private sektor (under hensyntagen til den vigtige signal-effekt af lønningerne i den offentlige sektor)
EUCO 10/11BILAG I
DA
16
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011
ii)
foranstaltninger til at øge produktiviteten, f.eks.:
•
yderligere åbning af beskyttede sektorer, ved at der træffes foranstaltninger på nationaltplan for at fjerne ubegrundede begrænsninger inden for professionelle tjenesteydelser ogdetailsektoren for at fremme konkurrencen og effektiviteten under fuld overholdelse afgældende fællesskabsret
•
specifikke bestræbelser på at forbedre uddannelsessystemerne og fremme FoU, innova-tion og infrastrukturer
•
foranstaltninger til at forbedre erhvervsklimaet, særlig for SMV'er, navnlig ved at fjerneoverdrevent bureaukrati og forbedre de lovgivningsmæssige bestemmelser (f.eks. kon-kurslovgivningen og handelslovgivningen).
b. Fremme beskæftigelsen
Et velfungerende arbejdsmarked er afgørende for euroområdets konkurrenceevne. Fremskridtene vilblive vurderet på grundlag af følgende indikatorer: langtidsarbejdsløsheden, ungdomsarbejdsløshe-den og erhvervsfrekvensen.
Hvert land vil være ansvarligt for de specifikke politiktiltag, som det vælger for at fremme beskæf-tigelsen, men der vil blive rettet særlig opmærksomhed mod følgende reformer:
•
arbejdsmarkedsreformer for at fremme "flexicurity", begrænse sort arbejde og øge er-hvervsfrekvensen
••
livslang læringskattereformer, f.eks. nedsættelse af skat på arbejde for at gøre det attraktivt at arbejdeog samtidig bevare de samlede skatteindtægter, og iværksættelse af foranstaltninger til atlette sekundære forsørgeres deltagelse i arbejdsstyrken.
EUCO 10/11BILAG I
DA
17
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011
c.
Fremme holdbare offentlige finanser
For at sikre fuld gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten vil der blive rettet meget stor op-mærksomhed mod:
§Pensionernes, sundhedsplejens og de sociale ydelsers holdbarhedDette vil navnlig blive vurderet på grundlag af indikatorer for holdbarhedsgab1. Disse indikatorermåler, om gældsniveauerne er holdbare, på grundlag af de aktuelle politikker, især pensionsordnin-ger, sundhedspleje og sociale ydelser, og under hensyn til demografiske faktorer.
De reformer, der er nødvendige for at sikre holdbare og tilstrækkelige pensioner og sociale ydelser,vil kunne omfatte:•tilpasning af pensionssystemet til den nationale demografiske situation, f.eks. ved at til-passe den faktiske pensionsalder til den forventede levetid eller ved at øge erhvervsfre-kvensen•begrænsning af ordninger for tidlig pensionering og anvendelse af målrettede incitamen-ter til at ansætte ældre arbejdstagere (især i aldersgruppen over 55).
1
Holdbarhedsgabet er indikatorer, som Kommissionen og medlemsstaterne er blevet enige omtil vurdering af den finanspolitiske holdbarhed.18
EUCO 10/11BILAG I
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011§Nationale finanspolitiske regler
De deltagende medlemsstater forpligter sig til at omsætte EU's finanspolitiske regler, som de er fast-lagt i stabilitets- og vækstpagten, til national lovgivning. Medlemsstaterne vil stadig kunne vælge,hvilket specifikt nationalt juridisk instrument der skal anvendes, men vil skulle sikre, at det har entilstrækkelig stærkt bindende og varig karakter (f.eks. forfatningen eller en rammelov). Den nøjag-tige udformning af reglen vil også blive besluttet af det enkelte land (f.eks. kan den tage form af en"gældsbremse", en regel, der er relateret til den primære saldo, eller en udgiftsregel), men den børsikre finanspolitisk disciplin på både nationalt og regionalt plan. Kommissionen får mulighed formed fuld respekt for de nationale parlamenters beføjelser at blive hørt om den konkrete finanspoliti-ske regel, inden den vedtages, så det sikres, at den er forenelig med og støtter EU's regler.
d.
Styrke den finanspolitiske stabilitet
En stærk finansiel sektor er afgørende for euroområdets generelle stabilitet. Der er igangsat en om-fattende reform af EU's rammebestemmelser for tilsyn med og regulering af den finansielle sektor.
I den forbindelse forpligter medlemsstaterne sig til at indføre national lovgivning vedrørende bank-afvikling under fuld overholdelse af gældende fællesskabsret. Der vil regelmæssigt blive gennem-ført strenge stresstest af bankerne koordineret på EU-plan. Endvidere vil formanden for ESRB ogformanden for Eurogruppen blive opfordret til regelmæssigt at orientere stats- og regeringscheferneom spørgsmål vedrørende den makrofinansielle stabilitet og makroøkonomiske udviklinger i euro-området, som kræver særlige tiltag. Især vil omfanget af den private gæld i banker, husholdningerog ikke-finansielle virksomheder blive nøje overvåget for den enkelte medlemsstat.
***
EUCO 10/11BILAG I
DA
19
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011Foruden ovennævnte spørgsmål vil opmærksomheden blive rettet modkoordinering af skatte-politikken.
Direkte beskatning henhører fortsat under medlemsstaternes kompetence. En pragmatisk koordine-ring af skattepolitikkerne er et nødvendigt element i en stærkere koordinering af den økonomiskepolitik i euroområdet til støtte for finanspolitisk konsolidering og økonomisk vækst. I den forbin-delse forpligter medlemsstaterne sig til at gå ind i strukturerede drøftelser om skattepolitiskespørgsmål, navnlig for at sikre udveksling af bedste praksis, undgåelse af skadelig praksis og for-slag til at bekæmpe svig og skatteunddragelse.
Udvikling af et fælles selskabsskattegrundlag vil kunne være et indtægtsneutralt middel til at sikrekonsistens mellem nationale skattesystemer, samtidig med at nationale skattestrategier respekteres,og til at bidrage til finanspolitisk holdbarhed og europæiske virksomheders konkurrenceevne.
Kommissionen har fremsat et lovgivningsforslag om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag.
Konkrete årlige forpligtelser
For at vise et reelt engagement med henblik på forandring og sikre den nødvendige politiske driv-kraft til at nå vores fælles mål vil de deltagende medlemsstater hvert år på højeste niveau nå til enig-hed om et sæt konkrete tiltag, der skal nås inden for 12 måneder. Valget af, hvilke specifikke poli-tiktiltag der skal gennemføres, forbliver det enkelte lands ansvar, men valget vil blive truffet ud fraovervejelser om navnlig ovennævnte spørgsmål. Disse forpligtelser vil også blive afspejlet i de na-tionale reformprogrammer og stabilitetsprogrammer, der indgives hvert år, og som vil blive vurde-ret af Kommissionen, Rådet og Eurogruppen inden for rammerne af det europæiske halvår.
________________________
EUCO 10/11BILAG I
DA
20
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011BILAG II
Lånebetingelser i forbindelse med ESM
Det Europæiske Råd har besluttet at tilføje følgende stykke i artikel 136 i traktaten:
"De medlemsstater, der har euroen som valuta, kan etablere en stabilitetsmekanisme, der skal akti-veres, hvis det er strengt nødvendigt for at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed. Ydelsen afenhver påkrævet finansiel støtte inden for rammerne af mekanismen vil være underlagt streng kon-ditionalitet".
I forlængelse af denne beslutning er Det Europæiske Råd nået til enighed om, at medlemsstaterne ieuroområdet skal etablere en permanent stabilitetsmekanisme: den europæiske stabilitetsmekanisme(ESM). ESM aktiveres ved fælles overenskomst1, hvis det er strengt nødvendigt for at sikre den fi-nansielle stabilitet i euroområdet som helhed. ESM varetager rollen som den europæiske finansiellestabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) og yderekstern finansiel støtte til medlemsstater i euroområdet efter juni 2013.
Adgangen til finansiel støtte fra ESM ydes på grundlag af streng politisk konditionalitet som led i etmakroøkonomisk tilpasningsprogram og en nøje bæredygtighedsanalyse af statsgælden, som foreta-ges af Kommissionen sammen med IMF og i samarbejde med ECB. Modtagermedlemsstaten skaliværksætte en passende form for involvering af den private sektor på baggrund af de specifikke om-stændigheder og på en måde, der er fuldt ud i overensstemmelse med IMF's praksis.ESM skal have en effektiv udlånskapacitet på 500 mia. EUR2. Om udlånskapaciteten er tilstrække-lig, tages op til revision med regelmæssige mellemrum og mindst hvert femte år. ESM skal søge atsupplere sin udlånskapacitet gennem IMF's deltagelse i finansielle støtteaktioner, og medlemsstateruden for euroområdet kan også deltage på ad hoc-basis.
1
2
En afgørelse ved fælles overenskomst er en afgørelse truffet med enstemmighed blandt demedlemsstater, der deltager i afstemningen, dvs. medlemsstater, der undlader at stemme, hin-drer ikke, at afgørelsen kan vedtages.Under overgangen fra EFSF til ESM må den samlede udlånskapacitet ikke overstige dette be-løb.21
EUCO 10/11BILAG II
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011Resten af denne oversigt over lånebetingelser fastsætter de vigtigste strukturelle elementer i ESM:
Institutionel form
ESM etableres ved en traktat mellem medlemsstaterne i euroområdet som en mellemstatslig organi-sation i henhold til international offentlig ret og vil få hjemsted i Luxembourg. Statutten for ESMfastsættes i et bilag til traktaten.
Funktion og finansieringsstrategi
ESM's funktion skal bestå i at tilvejebringe finansiering og yde finansiel støtte under streng kondi-tionalitet til gavn for de medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige finansie-ringsproblemer, med henblik på at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed.
Medlemsstaterne i euroområdet skal give ESM de finansielle sanktioner, de modtager som led i sta-bilitets- og vækstpagten og procedurerne i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Dissesanktioner vil indgå i den indbetalte kapital.
ESM skal anvende en passende finansieringsstrategi for at sikre bred adgang til finansieringskilderog gøre det muligt for den at tildele finansielle støttepakker til medlemsstater under alle markeds-forhold. Eventuelle tilknyttede risici vil blive begrænset ved en passende forvaltning af aktiver ogpassiver.
Ledelse
ESM skal have et repræsentantskab bestående af finansministrene i medlemsstaterne i euroområdet(som stemmeberettigede medlemmer) samt EU-kommissæren for økonomiske og monetære anlig-gender og formanden for ECB som observatører. Repræsentantskabet vælger en formand blandtsine stemmeberettigede medlemmer.
EUCO 10/11BILAG II
DA
22
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011Repræsentantskabet er ESM's øverste beslutningsorgan og træffer følgende vigtige afgørelser vedfælles overenskomst:----tildeling af finansiel støttevilkår og betingelser for finansiel støtteESM's udlånskapacitetændringer i udvalget af instrumenter.
Alle andre afgørelser i repræsentantskabet træffes med kvalificeret flertal, medmindre andet er fast-sat.
ESM skal have en bestyrelse, der udfører særlige opgaver, som den pålægges af repræsentantskabet.Hver medlemsstat i euroområdet udnævner et bestyrelsesmedlem og et stedfortrædende bestyrel-sesmedlem. Derudover udpeger Kommissionen og ECB hver især en observatør og en stedfortrædertil bestyrelsen. Alle bestyrelsens afgørelser træffes med kvalificeret flertal, medmindre andet erfastsat.
Stemmevægten i repræsentantskabet og bestyrelsen skal være proportional med medlemsstaternesrespektive indskud i ESM's kapital. Et kvalificeret flertal defineres som 80 % af stemmerne.
Repræsentantskabet udpeger en administrerende direktør, der er ansvarlig for den daglige ledelse afESM. Den administrerende direktør er formand for bestyrelsen.
Kapitalstruktur
ESM skal sigte mod at opnå og bevare den højeste kreditvurdering fra de største kreditvurderings-bureauer.
EUCO 10/11BILAG II
DA
23
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011ESM skal have en samlet tegnet kapital på 700 mia. EUR. Af dette beløb skal 80 mia. EUR haveform af indbetalt kapital fra medlemsstaterne i euroområdet, som fra juli 2013 indfases i fem ligestore årlige rater. Derudover skal ESM også råde over en kombination af engageret kapital, der kankræves indbetalt, og garantier fra medlemsstaterne i euroområdet til et samlet beløb af620 mia. EUR. I overgangsfasen fra 2013-2017 forpligter medlemsstaterne sig til, hvis det mod for-ventning bliver nødvendigt, at stille relevante instrumenter til rådighed med henblik på at oprethol-de en ratio på mindst 15 procent mellem indbetalt kapital og det udestående beløb for ESM-udstedelser.
Fordelingsnøglen for hver medlemsstats andel af ESM's samlede tegnede kapital baseres på ECB'snøgle for indbetalt kapital, jf. bilaget. Ved at ratificere traktaten om oprettelse af ESM forpligtermedlemsstaterne sig retligt til at yde deres bidrag til den samlede tegnede kapital.
Repræsentantskabet træffer ved fælles overenskomst afgørelse om tilpasning af størrelsen af densamlede tegnede kapital eller om indbetaling af kapital, undtagen i de særlige tilfælde, der er be-skrevet nedenfor. For det første kan bestyrelsen med simpelt flertal beslutte at genoprette den indbe-talte kapitals niveau ved at kræve kapital indbetalt, såfremt størrelsen af den indbetalte kapital redu-ceres ved dækning af tab3. For det andet indføres der en procedure for indfrielse af garantier på an-fordring, som gør det muligt automatisk at kræve kapital indbetalt fra indehaverne af kapitalandele iESM, hvis det er nødvendigt for at undgå manglende betaling til ESM's kreditorer. Det ansvar, denenkelte indehaver af kapitalandele har, er under alle omstændigheder begrænset til vedkommendesandel af den tegnede kapital.Alle bidrag til den tegnede kapital fra en medlemsstat4, der tilslutter sig ESM efter juli 2013, vil bli-ve foretaget på de samme betingelser som dem, der gjaldt for de oprindelige bidrag. De praktiskevirkninger for den samlede størrelse af den tegnede kapital og fordelingen af kapital blandt med-lemsstaterne afgøres af repræsentantskabet ved fælles overenskomst.
3
4
Den stemme, som indehaves af den medlemsstat, hvis misligholdelse ligger til grund for dettab, der skal dækkes, suspenderes ved denne afgørelse.Med optagelsen i euroområdet bliver en medlemsstat medlem af ESM med fuldgyldige rettig-heder og forpligtelser.24
EUCO 10/11BILAG II
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011Så længe ESM ikke er blevet aktiveret, og forudsat at den effektive udlånskapacitet ikke er på under500 mia. EUR, vil udbyttet af investeringerne af den kapital, der er indbetalt i ESM, blive tilbagebe-talt til medlemsstaterne efter fradrag af driftsomkostninger. Når ESM er blevet aktiveret førstegang, vil udbyttet af investeringerne af ESM's kapital og finansielle støtte forblive i ESM. Oversti-ger den indbetalte kapital det niveau, der kræves for at opretholde ESM's udlånskapacitet, kan be-styrelsen dog med simpelt flertal beslutte at udlodde en dividende til medlemsstaterne i euroområ-det efter en fordelingsnøgle.
Instrumenter
Hvis det er strengt nødvendigt for at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed, i overensstemmel-se med ændringen af artikel 136 i traktaten, skal ESM yde finansiel støtte på grundlag af strengkonditionalitet som led i et makroøkonomisk tilpasningsprogram, der er afpasset efter, hvor alvorli-ge medlemsstatens ubalancer er. Støtten har form af lån. Den kan dog undtagelsesvis intervenere påde primære markeder for gæld på grundlag af et makroøkonomisk tilpasningsprogram med strengkonditionalitet og med repræsentantskabets godkendelse ved fælles overenskomst.
§ESM-stabilitetsstøtte (ESS)
ESM kan yde kort- eller mellemfristet stabilitetsstøtte til en medlemsstat i euroområdet, som haralvorlige finansieringsproblemer. Adgangen til ESS kræver et makroøkonomisk tilpasningsprogrammed passende politisk konditionalitet, der er afpasset efter, hvor alvorlige modtagermedlemsstatensunderliggende ubalancer er. Programmets varighed og lånenes løbetid afhænger af ubalancerneskarakter og modtagermedlemsstaternes udsigter til på ny at få adgang til de finansielle markederinden for det tidsrum, hvor der er ESM-ressourcer til rådighed.
EUCO 10/11BILAG II
DA
25
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011
§
Støttefacilitet for det primære marked
ESM kan købe obligationer udstedt af en medlemsstat, som har alvorlige finansieringsproblemer, pådet primære marked med det formål at maksimere støttens omkostningseffektivitet. De betingelserog nærmere bestemmelser, der skal gælde i forbindelse med obligationskøb, præciseres i afgørelsenom vilkårene og betingelserne for finansiel støtte.
Repræsentantskabet kan tage de instrumenter, som ESM har til sin rådighed, op til fornyet overve-jelse og beslutte at ændre udvalget af instrumenter.
IMF's involveringESM samarbejder meget tæt med IMF i forbindelse med ydelse af finansiel støtte5. Under alle om-stændigheder skal der tilstræbes aktiv deltagelse af IMF, både på teknisk og finansielt plan. Gælds-bæredygtighedsanalysen foretages af Kommissionen og IMF i fællesskab og i samarbejde medECB. De politiske betingelser, der knyttes til en fælles ESM/IMF-støtte, forhandles af Kommissio-nen og IMF i fællesskab og i samarbejde med ECB.
5
Det er dog en forudsætning, at enhver involvering af IMF skal være i overensstemmelse meddens mandat i henhold til overenskomstens artikler og gældende afgørelser og politikker, somIMF's repræsentantskab har vedtaget.26
EUCO 10/11BILAG II
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011Aktivering af finansiel støtte, programovervågning og opfølgning
Finansiel støtte fra ESM aktiveres i alle tilfælde efter anmodning fra en medlemsstat til de andremedlemsstater i euroområdet. Eurogruppen underretter Rådet om, at der er fremsat en anmodningom aktivering af støtte. Når der er modtaget en sådan anmodning, beder repræsentantskabet Kom-missionen om i samarbejde med ECB at vurdere, om der foreligger en risiko for den finansielle sta-bilitet i euroområdet som helhed, og sammen med IMF og i samarbejde med ECB at foretage ennøje analyse af bæredygtigheden af den pågældende medlemsstats statsgæld. De efterfølgendeskridt i aktiveringen af finansiel støtte fra ESM er følgende:
§Hvis der anmodes om ESS, vurderer Kommissionen, sammen med IMF og i samarbejdemed ECB, de faktiske finansieringsbehov for den pågældende medlemsstat og karakteren afden nødvendige involvering af den private sektor, som skal være i overensstemmelse IMF'spraksis.
§På grundlag af denne vurdering giver repræsentantskabet Kommissionen mandat til, sam-men med IMF og i samarbejde med ECB, at forhandle om et makroøkonomisk tilpasnings-program med den pågældende medlemsstat i form af et MOU.
§Kommissionen forelægger Rådet et forslag til afgørelse om godkendelse af det makroøko-nomiske tilpasningsprogram. Repræsentantskabet træffer afgørelse om ydelse af finansielstøtte og om, hvilke vilkår og betingelser der skal gælde for ydelsen af støtten. Når Rådethar vedtaget programmet, undertegner Kommissionen MOU på vegne af euroområdets med-lemsstater med forbehold af forudgående enighed i repræsentantskabet. Bestyrelsen godken-der derefter aftalen om finansiel støtte, som skal indeholde de tekniske aspekter af den fi-nansielle støtte, der skal ydes.
§Kommissionen har, sammen med IMF og i samarbejde med ECB, ansvaret for at overvåge,at den politiske konditionalitet, som et makroøkonomisk tilpasningsprogram kræver, over-holdes. Den aflægger rapport til Rådet og bestyrelsen. På grundlag af denne rapport træfferbestyrelsen ved fælles overenskomst afgørelse om udbetaling af de nye lånetrancher.
EUCO 10/11BILAG II
DA
27
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011§Efter drøftelse i repræsentantskabet kan Rådet på forslag af Kommissionen træffe afgørelseom at foretage overvågning efter programmets gennemførelse, som kan opretholdes, så læn-ge et bestemt beløb af den finansielle støtte ikke er betalt tilbage.
Overensstemmelse med EU's multilaterale overvågningsramme
Det tilstræbes at opnå EU-medlemsstaternes godkendelse af, at euroområdets medlemsstater giverKommissionen til opgave, sammen med IMF og i samarbejde med ECB, at foretage analysen afgældsbæredygtigheden for den medlemsstat, der anmoder om finansiel støtte, at udarbejde det til-pasningsprogram, der ledsager den finansielle støtte, og at overvåge dets gennemførelse.
Repræsentantskabet kan uafhængigt træffe afgørelse om, hvorvidt der skal ydes finansiel støtte ellerej, og hvilke nærmere bestemmelser der skal gælde herfor, inden for en mellemstatslig ramme, menden politiske konditionalitet, der fastlægges som led i en forstærket overvågning eller et makroøko-nomisk tilpasningsprogram, bør være i overensstemmelse med EU's overvågningsramme og skalsikre, at EU-procedurerne overholdes. Kommissionen agter med henblik herpå at foreslå en forord-ning, der præciserer de nødvendige proceduremæssige skridt i henhold til traktatens artikel 136, forat fastlægge den politiske konditionalitet i rådsafgørelser og sikre overensstemmelse med EU's mul-tilaterale overvågningsramme. Rådet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om ESM's etablering og funktion.
Prisfastsættelse
Repræsentantskabet træffer afgørelse om prisstrukturen i forbindelse med finansiel støtte til en med-lemsstat.
ESM kan yde lån til en fast eller variabel sats. ESM's prisfastsættelse skal være i overensstemmelsemed IMF's prisfastsættelsesprincipper og omfatte en passende prisforhøjelse i forbindelse medrisici, samtidig med at den ligger over ESM's finansieringsomkostninger.
EUCO 10/11BILAG II
DA
28
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011Følgende prisstruktur gælder for ESM-lån:
1)
ESM's finansieringsomkostninger
2)
En afgift på 200 basispoint på alle lån
3)
En tillægsafgift på 100 basispoint for lånebeløb, der fortsat udestår efter tre år.
For fast forrentede lån med løbetider på over tre år skal margenen være et vægtet gennemsnit af af-giften på 200 basispoint for de første tre år og 200 basispoint plus 100 basispoint for de følgende år.
Prisstrukturen fastlægges i ESM's prispolitik, som tages op til fornyet overvejelse med regelmæssi-ge mellemrum.
Involvering af den private sektor
1. Nærmere bestemmelser for involvering af den private sektor
En tilstrækkelig og forholdsmæssigt afpasset involvering af den private sektor forventes i hvert en-kelt tilfælde, hvor en stat modtager finansiel støtte. Karakteren og omfanget af denne involveringbestemmes i hvert enkelt tilfælde og afhænger af resultatet af en gældsbæredygtighedsanalyse, ioverensstemmelse med IMF's praksis6, og af de mulige følger for euroområdets finansielle stabili-tet.
6
I overensstemmelse med IMF anses gæld for at være bæredygtig, hvis en låntager forventes atvære i stand til fortsat at betale renter og afdrag på gælden uden en urealistisk stor korrektionaf sine indtægter og udgifter. Denne vurdering bestemmer, om der er finansiering til rådighed,og hvilket omfang der vil være rimeligt.29
EUCO 10/11BILAG II
DA
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011a)Hvis det ud fra en bæredygtighedsanalyse skønnes realistisk, at et makroøkonomisk til-
pasningsprogram kan bringe statsgælden tilbage på en bæredygtig kurs,skal modtagermed-lemsstaten tage initiativer til at tilskynde de vigtigste private investorer til at bibeholde deres ekspo-nering (f.eks. en tilgang svarende til Wieninitiativet). Kommissionen, IMF, ECB og EBA skal in-volveres tæt i overvågningen af gennemførelsen af disse initiativer.
b)
Hvis det ud fra en bæredygtighedsanalyse ikke skønnes realistisk, at et makroøkono-
misk tilpasningsprogram kan bringe statsgælden tilbage på en bæredygtig kurs,skal modta-germedlemsstaten gå ind i aktive forhandlinger i god tro med sine kreditorer, så det sikres, at de erdirekte involveret i at genoprette gældsbæredygtigheden. Det er en forudsætning for finansiel støtte,at medlemsstaten fremlægger en troværdig plan og udviser tilstrækkeligt engagement, så der sikrestilstrækkelig og forholdsmæssigt afpasset involvering af den private sektor. Planens gennemførelseskal overvåges som led i programmet og indgå i afgørelsen om udbetalinger.
Modtagermedlemsstaten skal overholde følgende principper i forhandlingerne med kreditorerne:
o
Proportionalitet:medlemsstaten skal søge at opnå løsninger, der står i et rimeligt forhold tilsit gældsbæredygtighedsproblem
o
Gennemsigtighed:den pågældende medlemsstat skal indgå i en åben dialog med kreditorerneog rettidigt dele relevante oplysninger med dem
o
Rimelighed:medlemsstaten skal høre kreditorerne om udformningen af enhver omlægningeller omstrukturering af statsgælden med henblik på at nå frem til forhandlingsløsninger. For-anstaltninger til at reducere gældens aktuelle nettoværdi overvejes kun, når andre mulighederikke kan forventes at give de forventede resultater
EUCO 10/11BILAG II
DA
30
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011oGrænseoverskridende koordinering:ved udformningen af foranstaltninger til at involvere denprivate sektor skal der tages behørigt hensyn til risikoen for afsmitning og potentiellespillovereffekter på andre medlemsstater og tredjelande. Foranstaltningerne skal ledsages afpassende kommunikation fra den pågældende medlemsstat med henblik på at bevare den fi-nansielle stabilitet i euroområdet som helhed.
2. Klausuler om kollektiv optræden
Klausuler om kollektiv optræden (CAC) skal indgå i alle nye statspapirer med en løbetid på over etår, der udstedes i euroområdet, fra juli 2013. Formålet med disse klausuler er at fremme enighedmellem staten og dens kreditorer i den private sektor i forbindelse med den private sektors involve-ring. Selv om en bestemt obligation er forsynet med CAC, vil der ikke være større sandsynlighedfor, at den misligholdes eller inddrages i gældsomlægning. Statsobligationers kreditorstatus vil så-ledes ikke være berørt af, at de er forsynet med CAC.CAC's hovedelementer skal være i overensstemmelse med dem, der har været almindeligt anvendtpå det amerikanske og det britiske marked siden G10-rapporten om CAC. CAC indføres på en må-de, der giver lige vilkår for medlemsstaterne i euroområdet. Det indebærer, at alle medlemsstaternei euroområdet skal anvendeidentiske og standardiserede klausuler,der er harmoniseret i vilkåre-ne og betingelserne for de værdipapirer, medlemsstaterne udsteder. Grundlaget for dem skal væreioverensstemmelse med de CAC, der er almindelige i amerikansk og britisk ret.CAC skal omfatte ensammenlægningsklausul,der giver mulighed for, at et stort flertal af obliga-tionsejere på tværs af flere obligationsudstedelser, der er forsynet med en sådan klausul og er under-lagt en enkelt jurisdiktion, kan indsætte en klausul om flertalsafgørelser i de tilfælde, hvor der ikkeinden for en enkelt obligationsudstedelse kan opnås det nødvendige flertal af kreditorer for om-struktureringen. Der skal indførespassende repræsentation.I de vigtigste spørgsmål - spørgsmålom reserver - (f.eks. centrale betalingsvilkår, konvertering eller ombytning af obligationer) skal dertræffes afgørelse med et størreflertalend i spørgsmål, der ikke omhandler reserver. Der skal gældepassende regler ombeslutningsdygtighed.Ændringer, der er vedtaget af de relevante flertal, erbindende for alle obligationsejere.En passende klausul omtab af stemmeretskal sikre en korrekt afstemningsproces. Det vil bliveovervejet at medtage passende klausuler, der skal afværge ødelæggende retssager.
EUCO 10/11BILAG II
DA
31
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011CAC indføres på en standardiseret måde, der sikrer, at deres retsvirkning bliver den samme i allejurisdiktioner i euroområdet, så medlemsstaterne i euroområdet får lige vilkår. Medlemsstaterne ieuroområdet vedtager de fornødne foranstaltninger til iværksættelse af CAC.Medlemsstaterne i euroområdet vil stadig kunne foretage tapudstedelser i forbindelse med udestå-ende gæld uden CAC på forud fastsatte betingelser efter juni 2013 for at bevare de ældre obligatio-ners nødvendige likviditet og give medlemsstaterne i euroområdet tilstrækkelig tid til i god ro ogorden at udstede nye obligationer ved alle benchmarkudløbsdatoer. Der vil blive truffet afgørelseom de nærmere juridiske ordninger for indsættelse af CAC i statspapirer i euroområdet på grundlagaf de drøftelser, der skal finde sted i EFC's underudvalg vedrørende EU-statsobligationsmarkederefter passende konsultationer med markedsdeltagere og andre interessenter, og som skal afsluttesinden udgangen af 2011.
3. ESM's status som foretrukken kreditor
ESM skal ligesom IMF yde finansiel støtte til en medlemsstat, når dens sædvanlige adgang til mar-kedsfinansiering er forringet. Derfor har stats- og regeringscheferne erklæret, at ESM vil få statussom foretrukken kreditor svarende til IMF, samtidig med at IMF vil have status som foretrukkenkreditor i forhold til ESM.
Denne ordning får virkning fra den 1. juli 2013, jf. dog vilkårene og betingelserne i eventuelle andreaftaler, der indgås i henhold til EFSF og den græske facilitet.
Overgangsordninger mellem EFSF og ESM
Som det oprindelig var planen, vil EFSF blive bibeholdt efter juni 2013 for at forvalte de resterendeobligationer. Faciliteten vil forblive operationel, indtil den har modtaget den fulde betaling for fi-nansiering, der er ydet medlemsstaterne, og har tilbagebetalt de beløb, den skylder i henhold til definansielle instrumenter, der er udstedt, og eventuelle forpligtelser over for kautionister. Ikke-udbetalte og ikke-finansierede dele af eksisterende lånefaciliteter bør overføres til ESM (f.eks. beta-ling og finansiering af rater, der først forfalder, når ESM er trådt i kraft). De konsoliderede EFSF-lån og ESM-lån må ikke overstige 500 mia. EUR.
EUCO 10/11BILAG II
DA
32
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011For at sikre en smidig overgang fra EFSF til ESM pålægges den administrerende direktør for EFSFat varetage den praktiske forberedelse af oprettelsen af ESM. Han skal holde Eurogruppen løbendeorienteret om arbejdet.
Deltagelse af medlemsstater uden for euroområdet
Medlemsstater uden for euroområdet kan på ad hoc-basis deltage side om side med ESM i finansiel-le støtteaktioner til medlemsstater i euroområdet. Hvis medlemsstater uden for euroområdet deltageri sådanne aktioner, repræsenteres de i de relevante møder i ESM's repræsentantskab og bestyrelse,hvor der træffes beslutning om at yde og overvåge støtte. De skal have rettidig adgang til alle rele-vante oplysninger og skal høres på behørig vis. Medlemsstaterne i euroområdet skal tilslutte sig, atESM og andre medlemsstater, der yder bilaterale lån side om side med ESM, får samme kreditorsta-tus.
Bilæggelse af tvister
Hvis der opstår en tvist mellem en medlemsstat i euroområdet og ESM i forbindelse med fortolk-ning og anvendelse af traktaten om oprettelse af ESM, træffer repræsentantskabet afgørelse om tvi-sten. Hvis medlemsstaten anfægter denne afgørelse, forelægges tvisten for Den Europæiske UnionsDomstol i henhold til artikel 273 i TEUF.
Med hensyn til forholdet mellem ESM og tredjepart vil spørgsmål om jurisdiktion og gældende lovblive behandlet i henhold til juridiske og aftalemæssige dokumenter, der iværksættes mellem ESMog de pågældende tredjeparter.
EUCO 10/11BILAG II
DA
33
Konklusioner - den 24.-25. marts 2011
Bilag:ESM-fordelingsnøgle på grundlag af ECB-nøglenLandØstrigBelgienCypernEstlandFinlandFrankrigTysklandGrækenlandIrlandItalienLuxembourgMaltaNederlandenePortugalSlovakietSlovenienSpanienI altBemærkninger:
ISOATBECYEEFIFRDEELIEITLUMTNLPTSKSIESEA17
ESM-nøgle2,7833,4770,1960,1861,79720,38627,1462,8171,59217,9140,2500,0735,7172,5090,8240,42811,904100,0
ESM-nøglen bygger på ECB's kapitalfordelingsnøgle.
Medlemsstater med et BNP pr. indbygger på under 75 % af gennemsnittet i EU vil være omfattet af en midlertidig korrektion itolv år efter deres indtræden i euroområdet.Den midlertidige korrektion vil være tre fjerdedele af forskellen mellem BNI-andelen og ECB-kapitalandelen (i praksis 75 % afBNI-andelen og 25 % af ECB-kapitalandelen), jf. følgende:ESM-andel = andel ifølge ECB-nøglen - 0,75*(andel ifølge ECB-nøglen - BNI-andel)Disse landes nedadgående udligning fordeles blandt samtlige andre lande i overensstemmelse med deres andel ifølge ECB-nøglen.BNI og BNP pr. indbygger i 2010.Kilder:Beregninger foretaget af ECB, Ameco og GD ECFIN.
________________________
EUCO 10/11BILAG II
DA
34