Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 94
Offentligt
933893_0001.png
933893_0002.png
933893_0003.png
933893_0004.png
933893_0005.png
933893_0006.png
933893_0007.png
933893_0008.png
933893_0009.png
933893_0010.png
933893_0011.png
933893_0012.png
933893_0013.png
933893_0014.png
933893_0015.png
933893_0016.png
933893_0017.png
933893_0018.png
933893_0019.png
933893_0020.png
933893_0021.png
933893_0022.png
Resultaterne af PISA 2009Uddannelsesudvalget7. December 2010Kl. 15.00
Danmarks resultater 2000 - 20095205105004904804704604502000200320062009OECD-gennemsnit
MatematikLæsningNaturfag
Nordiske resultater i læsning2000 - 20095605505405305205105004904804704604502000200320062009
DanmarkNorgeSverigeFinlandIsland
400
420
440
460
480
500
520
540
560
580
KoreaFinlandCanadaNew ZealandJapanAustralienNederlandeneBelgienNorgeSchweizPolenIslandUSASverigeTysklandIrlandFrankrigDanmarkStorbritannienUngarnPortugalItalienSlovenienGrækenlandSpanienTjekkietSlovakietIsraelLuxembourgØstrigTyrkietChileMexicoOECD-gennemsnit
OECD-landenes placering i læsning2009
Top 5 lande i læsning 2009Shanghai-KinaKoreaFinlandHong Kong-KinaSingapore556539536533526
De tre læsefærdighedsområder 2009
Ordgenkendelse og læseniveau100
80
% Rigtige
60
40
20
0Under 1B1B1A23456
Ordkendskab og læseniveau100
80
% Rigtige
60
40
20
0Under 1B1B1A23456Læseniveau
Kønsforskelle i 15-årige elevers læsefærdighederDanmarkFinlandSverige
Norge
Island
Alle eleverDrengePiger
450
500550Gns. score
600
Andelen af elever der holder af/ikke holder af at læse i fritiden80706050%403020100DanmarkFinlandIslandNorgeSverigePISA gns.Holder ikke afHolder af
Nordiske resultater i matematik2000 - 20095605505405305205105004904804704602000200320062009
DanmarkNorgeSverigeFinlandIsland
400
420
440
460
480
500
520
540
560
580
KoreaFinlandSchweizJapanCanadaNederlandeneNew ZealandBelgienAustralienTysklandIslandDanmarkSlovenienNorgeFrankrigSlovakietØstrigPolenSverigeTjekkietStorbritannienUngarnLuxembourgUSAIrlandPortugalSpanienItalienGrækenlandIsraelTyrkietChileMexicoOECD-gennemsnit
OECD-landenes placering matematik2009
Top 5 lande i matematik 2009Shanghai-KinaSingaporeHong Kong-KinaKoreaTaipei Taiwan600562555546543
Nordiske resultater i naturfag2000 - 20095805605405205004804604404202000200320062009DanmarkNorgeSverigeFinlandIsland
400
420
440
460
480
500
520
540
560
580
FinlandJapanKoreaNew ZealandCanadaAustralienNederlandeneTysklandSchweizStorbritannienSlovenienPolenIrlandBelgienUngarnUSATjekkietNorgeDanmarkFrankrigIslandSverigeØstrigPortugalSlovakietItalienSpanienLuxembourgGrækenlandIsraelTyrkietChileMexicoOECD-gennemsnit
OECD-landenes placering i naturfag2009
Top 5 lande i naturfag 2009Shanghai-KinaFinlandHong Kong-KinaSingaporeJapan575554549542539
Elevens hjemmebaggrundAndel af variationen i elevernes læsescore, som forklares afelevernes socio-økonomiske baggrund (målt ved ESCS indekset)
DanmarkNorgeSverigeFinlandIsland
14,5 %8,6 %13,5 %7,7 %6,2 %
TysklandUSAOECD-gennemsnit
17,9 %16,9 %14,4 %
Skolens elevsammensætningNordiske resultater:Skolens elevsammensætning har mindre betydning for elevernes læseresultaterend i de øvrige lande, men der er forskelle.
Elever med svag socio-økonomiskehjemmebaggrund*Forskel i læsescore på forskellige skolerift. forventet pga. elevens egen baggrund
Skoler, hvoreleverne harfortrinsvissvage socio-økonomiskebaggrunde
Skoler, hvoreleverne hargennemsnitssocio-økonomiskbaggrunde
Skoler, hvoreleverne harfortrinsvisstærke socio-økonomiskebaggrunde
DanmarkFinlandTyskland* Tilhører den laveste ESCS-fjerdedel
-122-39
4-314
22-398
Skolens størrelse25
Pointforskel ilæsescore opdelt efterskolestørrelse med oguden social korrektion(y-akse: Pointforskel ilæsescore)
20
15
10
5
23
0< 300300-399400-499(Reference)500-599600-699700-799
12>= 800
-5Uden social korrektionMed social korrektion
Succesfulde skolesystemerPISA definerer succesfulde skolesystemer ud fra 2 kriterier:(1) Eleverne opnår gode faglige færdigheder(2) Mulighederne for at opnå gode faglige færdigheder er ikke særligafhængig af elevernes hjemmebaggrund
PISA 2009 finder, at flere succesfulde skolesystemer deler nogle fællestræk:• Lav grad af elevdifferentiering på skoler og i klasser• Høj grad af skoleindflydelse på læseplaner• Begrænsede muligheder for forældrenes skolevalg til deres børn• Høje udgifter per elev med særlig fokus på lærerlønninger