UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 87: Offentliggørelse af regeringens folkeskoleudspil, fra undervisningsministeren

aglighed og frihed F1. Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse 2. et, eleverne nu kan i 9. klasse, Dskal de fremover kunne i 8. klasse 3. ærre elever skal i specialklasser Fog på specialskoler 4. remtidens lærere skal rekrutteres blandt Fde bedste studerende 5. ndervisningen skal baseres på viden, Uikke på vane 6. lever, forældre og skolebestyrelser skal Ei højere grad være med til at udvikle folkeskolen 7. lare mål og åbenhed om resultater skal Kmindske behovet for at styre i detaljen

Faglighed og frihedVores børn er Danmarks fremtid. Og børnene og frem·tiden formes i høj grad i den danske folkeskole.Men en bedre skole for alle fordrer også, at vi alle tager etansvar. Det gælder regeringen og Folketinget. Det gælderkommunerne som skolernes arbejdsgiver. Det gælderaftagerne i form af erhvervsliv og uddannelsessteder.Og det gælder selvfølgelig elever, forældre, lærere ogskoleledelse.Vi har alle en fælles forpligtelse til at gøre en god folke·skole endnu bedre.

en skole med høj faglighedog videbegærlige, glade børn…Derfor skal vi gøre en god dansk folkeskole endnu bedre.Vi skal have en folkeskole, hvor børnene lærer at læse,at regne og hele rækken af folkeskolens øvrige fag.Fagligheden skal være høj, og hvert enkelt barn skaludfordres så langt, som evnerne overhovedet rækker.Børnenes videbegærlighed og nysgerrighed skal stimu·leres hele vejen gennem folkeskolen. Og børnene skalmøde en skole, hvor de trives, hvor der ikke er mobning,og hvor de udvikler deres personlighed og lærer at sam·arbejde.

...men regeringens opgave at give skolenklare mål og rammerDet er regeringens og Folketingets opgave at sætte klaremål og gode rammer for folkeskolen. Regeringen harsiden 2001 haft et stærkt fokus på skolen. Vi har satkraftigt ind for at forbedre det faglige niveau. Undervis·ningspligten er blevet udvidet fra ni til ti år. Og lærer·uddannelsen er reformeret.Samtidig har vi investeret i skolens fysiske rammer.Investeringerne i folkeskolen har under denne regeringværet næsten dobbelt så høje som under den tidligereregering. Vi har investeret i bedre it·værktøjer. Medkommuneaftalen for 2009/Kvalitetsfonden er der medhenblik på at løfte de fysiske rammer for børn og ungepå dagtilbuds·, folkeskole· og ældreområdet samt ved·rørende idrætsfaciliteter etableret en kvalitetsfond påi alt 22 milliarder kroner til statslig medfinansiering afkommunale investeringer i perioden 2009·2018.Desuden er folkeskolens driftsudgifter per elev fra 2001til 2009 steget fra 63.700 kroner til 67.100, det vil sigemed 5,3 procent korrigeret for den almindelige pris·udvikling.

Regeringens hidtidige indsats– de vigtigste initiativer• Flere timer i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk,historie og idræt• Obligatoriske test i dansk, læsning, matematik,engelsk, geografi, fysik/kemi og biologi• Obligatorisk sprogvurdering af alle børn i startenaf børnehaveklassen• Elevplaner fra børnehaveklassen til og med 9. klasse·trin – elevplanerne skal sikre, at svage elever får hjælpi tide, og at dygtige elever får ekstra udfordringer• Kvalitetsrapporter, som sikrer systematisk dokumenta·tion og samarbejde mellem lokale politikere, forvaltningog skoler om udvikling af kvaliteten i folkeskolen• Bindende nationale trin· og slutmål: Med ændringeri Fælles Mål i 2009 er mål og indholdsbeskrivelserfor folkeskolens fag blevet styrket• It i folkeskolen: Indkøb af computere til 3. klassetrin.Den faglige brug af it er øget på alle klassetrin,i specialundervisningen, i efteruddannelse af lærereog i udvikling af nye organisations· og undervisnings·former• Kvalitetsfondens investeringer i bedre fysiske rammerpå skolerne (kommuneaftalen for 2009)• Undervisningspligten er udvidet fra ni til ti år, ved atundervisningen i børnehaveklassen er gjort obligatorisk• Reform af læreruddannelsen med blandt andet færreog større linjefag og aldersspecialisering af danskog matematik

Trods fremskridt er danske eleverikke blandt de dygtigste...Vores folkeskole er blevet bedre. I dag læser børn lige sågodt i 3. klasse, som de før gjorde i 4. klasse. Og børni 4. klasse er lige så gode til matematik og naturfag, somde før var i 5. klasse.Men der er stadig et stykke vej til regeringens ambitiøsemålsætning for folkeskolen: At danske skolebørn skalvære i topfem internationalt i læsning, matematik, natur·fag og engelsk.

hvad er den danske folkeskole god til,og hvad er den knap så god til?Hvor er der styrker?• Forholdsvis lille andel af elever med svage fagligefærdigheder• Højt niveau for kundskaber og færdigheder indenfor politik, demokrati og samfundsforhold• Positiv holdning til samarbejde, høj grad affællesskabsfølelse og et stærkt tilhørsforholdtil skolen• Elever har høj selvtillid og stor indflydelse på egenuddannelse• Stærk tradition for forældreinddragelse• Læsning samt matematik og naturfag påmellemtrinnetKilder: PISA 2000, 2003, 2006 og 2009, PIRLS 2006, TIMMS 2007, ICCS 2009, “Internationale hovedresultater”, DPU 2010, OECD 2004,OECD (“Education at a Glance”, OECD 2009) og (“Specialundervisning i folkeskolen · veje til en bedre organisering og styring” 2010).

Regeringens syv målfor folkeskolen1. Alle børn skal kunne læse ved udgangenaf 2. klasse2. Det, eleverne nu kan i 9. klasse, skal defremover kunne i 8. klasse3. Færre elever skal i specialklasser og påspecialskoler4. Fremtidens lærere skal rekrutteres blandtde bedste studerende5. Undervisningen skal baseres på viden,ikke på vane6. Elever, forældre og skolebestyrelser skali højere grad være med til at udviklefolkeskolen7. Klare mål og åbenhed om resultater skalmindske behovet for at styre i detaljen

Regeringens nye folkeskoleudspil indeholder i alt 19konkrete initiativer til at nå målene. Initiativerne bygger ibetydeligt omfang på det grundige forarbejde fra SkolensRejsehold og regeringens 360·graders·serviceeftersynaf folkeskolen.Faglighed og frihed er grundpillerne i regeringens udspil.Vi vil give fagligheden endnu højere prioritet. De ungeskal have lært at læse, regne og tænke i folkeskolen,så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse efterfolkeskolen. Solid faglig lærdom vil give fremtidens børnfrihed til at tage kontrol over deres eget liv og kommevidere efter skolen.

Samtidig skal vi fortsat udvikle danske elevers selv·stændighed og refleksion, lyst og evne til at samarbejde,demokratiske forståelse og udsyn. Det er kvaliteter, somikke står i modsætning til fagligheden, men som tvært·imod ansporer til høje faglige ambitioner.Vi vil give kommunerne og skolerne øget frihed til at tilret·telægge undervisningen, så det enkelte barn kan sættesi centrum. Og vi vil sikre, at de friere rammer går hånd ihånd med klare mål og åbenhed om resultater – bådesom garant for og som værktøj til, at undervisningenskvalitet løbende udvikles på et højt fagligt niveau.

Derudover vil vi sætte et forsøg i gang, hvor ti skolerbliver sat så fri af regulering, som det overhovedet ermuligt. Det gør vi for at hente inspiration til nytænkningfor alle folkeskoler.Konkret vil kommunalbestyrelsens kompetencer bliveoverført til skolebestyrelsen, der får betydelige beføjelsertil for eksempel at ansætte og afskedige skolelederenog ansvar for budget og regnskab. Samtidig opfordresoverenskomstparterne (KL og Danmarks Lærerforening)til at frisætte de pågældende skoler for gældendearbejdstidsregler.

Faglighed og frihed– de vigtigste initiativer i regeringens folkeskoleudspil•Læseløfte– alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse•Sekstimers skoledag i de små klasserskal give en tryg og solid skolestart•Kundskabsløft:Mere ambitiøse mål og flere timer i dansk, matematik, engelsk og naturfag•Offentliggørelse af resultaterne af de nationale testskal modsvare større frihed til skolerne•500 millioner kroner til it i folkeskolen•Karakterkrav til læreruddannelsenskal gøre det mere prestigefyldt at blive lærer•Mere efteruddannelse til lærerne og flere penge til forskning•Elever og forældre skal inddrages mere– for eksempel skal eleverne i de større klasservurdere undervisningen•Mulighed for talent- og eliteidrætsklasser samt styrkelse af entreprenørskab– alle elever skal have udfordringer

Vi giver alle børn et læseløfteLæsning er nøglen til viden på alle andre områder.Desuden ved vi, at det er vigtigt at sætte tidligt ind forat forebygge læsevanskeligheder. At lære at læse tidligtsikrer en god skolestart og et solidt afsæt for en godskolegang.Derfor vil vi give børnene et konkret læseløfte. Vi loverbørnene, at de skal lære at læse – og læse godt – indenudgangen af 2. klasse.Læseløftet er et fælles ansvar. Kommuner og skoler skalhave en klar forpligtelse til, at alle børn lærer at læse i deførste skoleår. Og “alle” betyder så tæt på alle, som detoverhovedet er muligt at komme. Resten samler vi opefter 2. klasse. Ingen bliver ladt i stikken.Helt konkret skal der sættes så tidligt og målrettet indsom muligt blandt andet ved at indføre fagopdelt dansk·undervisning i børnehaveklassen og en obligatorisksproglig vurdering i 1. klasse. Der skal gennemføresen national test i læsning inden jul i 2. klasse, for at sikreat børnene læser alderssvarende. For de børn, der ikkelæser alderssvarende, får kommunen pligt til at iværk·sætte en intensiv læseindsats i sidste halvdel af 2. klasse.Ved udgangen af 2. klasse følges der op med endnu ennational test i læsning for alle elever, for at sikre at læse·løftet nu er opfyldt.For de elever, der trods den intensive læseindsats ibørnehaveklassen til 2. klasse endnu ikke kan læse vedudgangen af 2. klasse, får kommunen pligt til at afklare,hvilken læsestøtte den enkelte elev har krav på. Ogkommunen får ligeledes pligt til at tilrettelægge støttenfremadrettet, så eleverne bliver bedre til at læse.Elevernes ret til læsestøtte skal indskrives i elevplanen,så den indsats, som den enkelte elev har ret til, står klartfor skolen, eleven og forældrene.Kommuner og skoler får redskaber stillet til rådighed,så indsatsen kan lykkes.

Lærere og pædagoger skal efteruddannes som basisfor en kompetent og kraftfuld indsats hele vejen frabørnehaveklassen til 9. klasse. Vi vil efteruddanne alleDanmarks børnehaveklasseledere, så børnene kan fådansktimer allerede i børnehaveklassen – rigtig fagopdeltundervisning i betydningen nu·har·vi·en·times·dansk.Vi vil uddanne 900 flere læsevejledere, så der er mindstén læsevejleder på hver af de små skoler og mindst tolæsevejledere på hver af de store skoler.Vi skal følge op på indsatsen gennem hele skoleforløbet.At kunne læse alderssvarende i 2. klasse betyder ikke,at man kan læse sikkert i 9. klasse. Vi skal have bedreundervisningsmateriale. Vi skal være bedre til at opdageelever med ordblindhed. Alle skal med på læseholdet.

De små elever får seks timers trygog sammenhængende skolestartEn god og tryg start på skolen er i det hele taget afgø·rende for, at alle elever får det bedst mulige ud af skole·gangen. Derfor vil vi give de yngste en sekstimers sam·menhængende skoledag fra klokken 8 til klokken 14.Børn er af natur misundelsesværdigt videbegærlige. Detskal vi kunne tilfredsstille. Men det kræver, at lysten driverværket i en god og tryg skolestart, hvor der er plads tilat veksle mellem undervisning og andre aktiviteter.Elever i børnehaveklasse til 3. klasse får i dag under·visning i mellem 4,8 timer og 5,4 timer. Regeringen viludvide dette antal timer, så alle elever får en skoledagpå seks timer. Det skal sikre en tryg og sammenhæn·gende dag, hvor eleverne får en stærk faglig ballast.Det vil gavne indlæringen, når der i løbet af skoledagenbliver bedre plads til, at man kan veksle mellem under·visning, leg og fysisk aktivitet. Især gælder det for mangedrenge, at hjernen bliver klar til mere viden, hvis der ogsåer tid til at spille bold eller løbe en tur. Og vi skal stimulerealle børns lyst til at lære ved at give plads til at lege nyviden ind.

Samtidig harmonerer muligheden for for eksempel lektie·læsning i skoletiden med mange moderne familiers hver·dag, hvor lektierne ellers skal passes ind efter skolefritids·ordningen og mellem fritidsaktiviteter, aftensmad ogfornuftige sengetider.Vi finansierer den sekstimers sammenhængende skole·dag, ved at ikke alle på ungdomsuddannelserne, der idag får SU efter hjemmeboendesatsen, længere har ret tilSU – de såkaldte cafépenge. Det gør vi, fordi vi prioritereren god folkeskole med en styrket faglighed som afsæt forvidere uddannelse højere end cafépenge til alle hjemme·boende.

Klare og høje forventninger til elevernes faglige kund·skaber og færdigheder er et fællestræk blandt de skole·systemer, der ligger i top internationalt.Derfor skal målene være så enkle og præcise, at elever,forældre og lærere ved, hvad de skal nå, og hvad dekan forvente af undervisningen i de enkelte fag. Det givermulighed for, at forældre bedre kan forholde sig til ogstøtte op om deres barns skolegang. Og klare mål sikrer,at vi kan følge op i tide, hvis resultaterne er for langt framålene.Mere ambitiøse mål skal følges op med flere timer idansk, matematik, engelsk og naturfag. Og folkeskolensafgangsprøve skal opdateres, i takt med at der stilleshøjere krav til eleverne.Samtidig skal vi fortsat udvikle danske elevers selvstæn·dighed og refleksion, lyst og evne til at samarbejde,demokratiske forståelse og udsyn. Det er kvaliteter, somikke står i modsætning til til fagligheden, men som tvært·imod ansporer til høje faglige ambitioner. Derfor indføresder mål for elevernes alsidige udvikling, herunder foreksempel udvikling af elevernes evner vedrørende entre·prenørskab. Der vil blandt andet være tale om mål, derudfordrer elevernes samarbejdsevner, nysgerrighed,opfindsomhed og virkelyst.

hele skolen får et kundskabsløftEn god skolestart skal lægge grunden til et kundskabsløftgennem hele folkeskolen. Når danske børn skal væreblandt de dygtigste i verden i 2020, forudsætter det,at overliggeren hæves. Regeringen vil hæve målene forde enkelte fag på de enkelte klassetrin. Kvaliteten iundervisningen skal løbende udvikles.Målene skal hæves, så de afspejler, at 8.·klasse·niveauethæves med et helt klassetrin. Derfor vil der også bliveudviklet et helt nyt og højere niveau for 9. klasse, derkonkretiseres i nye, enkle og mere ambitiøse mål.

book i skoletasken, som det i dag er at have en lomme·regner og et pennalhus. Derfor skal der laves en nationalstrategi for it i folkeskolen. Der afsættes 500 millionerkroner fra ABT·fonden til sikring af fremtidens it·baseredelæremidler.Strategien skal blandt andet have fokus på, hvordan visikrer en fremadrettet it·infrastruktur, der matcher folke·skolens behov, og på, hvordan it kan anvendes pædago·gisk, hvor viden leges ind, og hvor der er skræddersyedetilbud til elever med særlige behov.

Resultaterne af de nationale test læggesåbent frem, og skolen sættes friKlare mål skal følges af åbenhed om resultater.Gode resultater i folkeskolen forudsætter, at kvaliteteni undervisningen hele tiden bliver bedre. Frit tilgængeligog sammenlignelig dokumentation om resultater er eneffektiv måde til at udbrede viden om, hvad der virker.Samtidig viser resultaterne skolens evne til at udvikle ogforbedre sig. På den måde kan elever, forældre og sko·lens øvrige interessenter holde skolerne og kommunernefast på udviklingen af undervisningens kvalitet.Åbenhed om resultaterne giver derfor både mulighedfor udvikling og forbedringer og respekt om skolen oglærerne.Friheden skal slippes løs – men det skal være frihedunder ansvar for at opnå gode resultater. Derfor skal allerelevante oplysninger om skolernes resultater – inklusiveresultaterne af de nationale test – offentliggøres.Jo mere vi ved om skolernes resultater, desto mindrebehov er der desuden for detailstyring og bureaukrati.Skolerne skal have frihed til at tilrettelægge undervis·ningen efter lokale ønsker og behov, for eksempelgennem større frihed til fastsættelse af holddannelse,klassestørrelse og ansættelse af ikke·læreruddannedemedarbejdere.

Vi hæver karakterkravet forlæreruddannelsenDygtige lærere er den allervæsentligste forudsætning fordygtige elever. Derfor skal vi tiltrække de bedste til lærer·uddannelserne.Lærergerningens prestige skal løftes. Man skal væredygtig for at blive lærer og have bevist, at man fagligt harforudsætningerne og interessen for at undervise andre.Det vil medvirke til at sikre bedre undervisningskvalitet pålæreruddannelsen med fokus på faglighed. Erfaringer fraandre lande viser, at de lande, der har det højeste fagligeniveau i folkeskolen, også evner at tiltrække studerendefra den bedste ende af en årgang til læreruddannelsen.Hidtil har alle ansøgere kunnet optages på læreruddan·nelsen, bortset fra i København og Århus. Et gennemsnitpå mindst 4,5 (eller højere linjefagskarakterer) bliver nytadgangskrav, samtidig med at optaget via kvote 2 grad·vist vil blive reduceret.

Vi styrker inddragelsen af elever og forældreBørnenes udvikling er naturligvis først og fremmestforældrenes ansvar. Derfor har forældrene berettigedeforventninger til skolen. Men skolen skal modsat ogsåkunne stille krav til forældrene om, at børnene møderudhvilede, har bøger med og er klar til skoledagen.Eleverne skal også have større medindflydelse på deresegen skoledag, for eksempel skal eleverne i de størreklasser vurdere deres lærere og undervisning.

Snævre bindinger i arbejdstidsaftalerne gør det unødven·digt vanskeligt at lave en god skole. Her er der brug fornysyn, og øget brug af undervisningsassistenter ogpædagoger i undervisningen skal være et led heri.Skolens ledelse er helt central for undervisningen i skolen.Stærk og synlig ledelse er især vigtig, når der skal sættesnye mål og opnås bedre resultater.Her er der brug for at se med friske øjne på mulighedenfor at ansætte skoleledere, der ikke har en læreruddan·nelse, men som har eller tilegner sig de nødvendigekompetencer inden for pædagogisk ledelse og evalueringaf undervisningen mv. Regeringen opfordrer derfor til,at overenskomsterne ændres, så skolerne kan ansættemere bredt. Det kan for eksempel være en erhvervsskole·leder, der gerne vil prøve kræfter med folkeskolen.Lærerens løn afspejler generelt ikke lærerens kompe·tenceniveau, eller hvor stor en del af arbejdstiden lærerenbruger på at undervise. I dag aflønnes lærerne primærtmed udgangspunkt i en centralt fastsat løn, som variererafhængig af lærerens anciennitet. En større sammen·hæng mellem lærernes resultater, indsats og løn kanvære med til at understøtte bedre resultater i folkeskolen.Og klar anerkendelse, for eksempel i form af en kontantbelønning via resultatløn, frihed til deltagelse i efteruddan·nelse, internationale konkurrencer, konferencer mv., børderfor fremmes. Regeringen vil opfordre KL og de enkeltekommuner til at øge anvendelsen af resultatløn for skole·ledere, lærere mv. i folkeskolen.

Kommunerne og organisationerne harogså et ansvar – for mere undervisningstid,bedre ledere, resultatløn og mindre fraværMed regeringens udspil for en bedre folkeskole tagerregeringen sin del af ansvaret for at sikre vores børnen bedre skole. Skolens aftaleparter på overenskomst·området bør også tage deres del af ansvaret.Lærernes undervisning i klasselokalet er skolens omdrej·ningspunkt. Men sammenlignet med andre lande brugerdanske lærere en lille del af deres samlede arbejdstid påundervisning. Samtidig er der stor forskel på, hvor megetlærerne underviser fra skole til skole.Hvis for eksempel alle Danmarks folkeskolelærere under·viste lige så meget som i de fem kommuner, hvor lærerneunderviser mest, så kunne det frigive omkring 2,3 millionerundervisningstimer på hver 60 minutter. Det svarer tilmere end 3.000 fuldtidsstillinger. Det ville kunne give etvæsentligt løft til undervisningen i folkeskolen. Og sam·tidig kunne vi sikre især de unge nyuddannede lærereen hurtigere opbygning af rutine, som kan smitte positivtaf på den enkeltes undervisningskompetence og dermedbidrage til en højere kvalitet af undervisningen.

Meget tid sammen med dygtige og engagerede lærere erafgørende for elevernes udvikling og skolernes resultater.Og omvendt er for meget fravær dårligt for elever, lærereog skoler – fagligt såvel som socialt. Kommunerne ogskolelederne bør derfor gøre så meget som muligt for atnedbringe ikke bare elevernes fravær, men også lærernessygefravær.Vi har brug for alle de dygtige og erfarne lærere til atskabe en ny og bedre folkeskole. Kommunerne og skole·lederne bør derfor tage initiativer, der kan bidrage til atfastholde lærerne på skolerne, herunder ved at nedbringeantallet af lærere, som ender på førtidspension. Og såvil regeringen gerne have, at lærerne trækker sig seneretilbage fra arbejdsmarkedet.Regeringen opfordrer til, at skolens forskellige partertager ansvaret på sig, så vi sammen kan skabe en endnubedre folkeskole.

Danmark har en af verdens dyreste folkeskoler. Derforvil regeringen først og fremmest løfte folkeskolen vedat bruge de nuværende ressourcer bedre, for eksempelde mange penge til specialundervisning. Og så fårkommunerne med regelforenklingerne og de øgedefrihedsgrader bedre muligheder for selv at tage ansvarfor og prioritere indsatsen for en endnu bedre folkeskole,herunder ved at omprioritere de frigivne midler til andreområder inden for folkeskolen.Men der er også brug for at afsætte ekstra penge tilomstilling, når vi skal nå regeringens ambitiøse mål forfolkeskolen. Derfor vil regeringen prioritere en endnubedre folkeskole ved samlet at tilføre 180 millioner kroneri 2011 stigende til 850 millioner kroner om året, når initia·tiverne er fuldt indfasede, jævnfør tabel 2.En del af pengene kommer fra regeringens forslag om,at ikke alle unge på ungdomsuddannelserne, der mod·tager SU efter hjemmeboendesatsen, længere har ret tilSU – de såkaldte cafépenge.

I dag falder mange unge fra en ungdomsuddannelse,fordi de ikke har en tilstrækkelig faglig ballast med frafolkeskolen. Der er intet, der tyder på, at cafépenge ihøjere grad får unge til at gennemføre en ungdomsud·dannelse. Derimod er faglig ballast fra folkeskolen heltafgørende for gennemførelse af en ungdomsuddannelse.Derfor prioriterer regeringen en god folkeskole meden styrket faglighed højere end cafépenge til hjemme·boende.Desuden tilfører vi midler fra Læsefonden, for det eren afgørende prioritering for regeringen, at børn lærerat læse tidligt.Herudover tilfører vi 500 millioner kroner fra ABT·fondentil anvendelse af it i folkeskolen, for vi prioriterer en frem·tidssikret folkeskole funderet på it·baserede læremidler.

alle børn skal kunne læseved udgangen af 2. klassealle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse, og resultaterne skal fastholdespå mellemtrinnet og i udskolingen (“læseløftet”). antallet af unge, der forladerfolkeskolen uden at kunne læse ordentligt, skal halveres inden 2015.Regeringen har siden 2003 sat fokus på læsning, særligti indskolingen. Vi har givet flere timer i dansk i 1.·3. klasse,og med ændringer i Fælles Mål i 2009 er der i dansk satskærpet fokus på progressionen i elevernes læseudvik·ling i trin· og slutmålene og på faglig læsning i alle fag.Der er indført nationale, obligatoriske test i læsning på 2.,4., 6. og 8. klassetrin, så undervisningen kan tilrettelæg·ges med bedst muligt udbytte for eleven. Vi har styrketundervisningen i dansk som andetsprog og givet adgangtil mere fleksibelt at henvise tosprogede elever til andreskoler end distriktsskolen for at give dem bedre lærings·muligheder, og vi har afsat midler til uddannelse af læse·vejledere.Men trods en massiv indsats har skolen ikke hidtil evnetat lære alle børn, der har mulighed for det, at læse.Hver sjette elev forlader stadig folkeskolen uden at kunnelæse godt nok til at kunne gennemføre en ungdoms·uddannelse. Læsning er en forudsætning for at tilegnesig anden viden. Derfor er sikker læsning en altafgørendefaktor for et højere fagligt niveau i folkeskolen for alleelever. Forskningen viser, at der skal satses på læsninggennem hele skoleforløbet.Mere end 50 procent af de tosprogede af ikke·vestligherkomst er uden funktionelle læsekompetencer vedafslutningen af folkeskolen og opnår i gennemsnit enmarkant lavere PISA·score i både læsning, matematikog naturfagene end elever af dansk herkomst. Folke·skolen er ikke god nok til integration, jævnfør ogsåregeringens ghettoudspil.Regeringen vil derfor iværksætte følgende initiativer:

Regeringsinitiativer for at styrkelæsning siden 2001• Nationale, obligatoriske test i læsning på2., 4., 6. og 8. klassetrin (2010)• Obligatorisk sprogvurdering af alle børn istarten af børnehaveklassen (2009)• Indførelse af i alt seks ekstra ugentlige lektioneri dansk i 1.·3. klasse (ikrafttræden 2003og 2006) (gradvis indfasning i skoleårene2003/04·2005/06 og 2006/2007·2008/09)• Læreruddannelsens linjefag i dansk er blevetaldersopdelt, så lærerstuderende kan specia·lisere sig i at undervise enten 1.·6. klasseeller 4.·10. klasse (2007)• Oprettelse af en læsevejlederuddannelse(2007)• Efteruddannelse af over 1.000 læsevejledere(2006·2009)• Obligatorisk afgangsprøve i læsning (2006)• Etablering af et Nationalt Videncenter forLæsning, der har til opgave at indsamleog formidle viden om læsning (2006)

Læsning er forudsætningen for tilegnelse af viden i alleandre fag. Langt de fleste vil kunne lære at læse alders·svarende inden udgangen af 2. klasse, mens kun enmindre gruppe elever på grund af særlige indlærings·vanskeligheder, for eksempel ordblindhed, ikke kan læreat læse alderssvarende inden udgangen af 2. klasse.Det er vigtigt at fastholde fokus på læsning igennem heleskoleforløbet. Alderssvarende sikker læsning er ikke detsamme i 2. klasse som i 9. klasse.Læsevejledere har haft afgørende indflydelse på udvik·lingen de steder, hvor man har succes med at få alle børntil at lære at læse.

alderssvarende inden udgangen af 2. klasse. Ele·vernes niveau måles som noget nyt ud fra et nationaltfastsat minimumsniveau for alderssvarende læse·færdigheder i 2. klasse. Hvis ikke eleven læser alders·svarende, får kommunen pligt til at iværksætte enintensiv opfølgende læseindsats baseret på fagligtanerkendte undervisningsmetoder. Indsatsen skalbeskrives og konkretiseres i elevplanen. Den særligeindsats kan for eksempel bestå af en daglig lektion i15 uger organiseret som individuelt tilrettelagt under·visning i små hold. Der gennemføres en opfølgendenational test i læsning for alle elever ved udgangenaf 2. klasse, med henblik på at sikre at læseløftet eropfyldt.•Særlig indsats efter 2. klasse.For de elever, dertrods den intensive læseindsats i børnehaveklassen til2. klasse endnu ikke kan læse ved udgangen af 2.klasse, får kommunen pligt til at afklare, hvilken læse·støtte den enkelte elev har krav på. Og kommunen fårligeledes pligt til at tilrettelægge støtten fremadrettet,så eleverne bliver bedre til at læse. Elevernes ret tillæsestøtte skal indskrives i elevplanen, så den indsats,som den enkelte elev har ret til, står klart for skolen,eleven og forældrene.•Fokus på læsning i hele skoleforløbet.Som opfølg·ning på læseløftet udvikles materialer og redskabertil styrkelse af læsning på særligt mellemtrinnet og iudskolingen. Der sættes øget fokus på læsning og pådansk som andetsprog i læreruddannelsen. Og derafsættes midler til rådgivning og vejledning af skoler ogkommuner med særlige udfordringer på læseområdet.

Regeringen foreslår derfor:•Tidlig indsats.Der sættes fælles klare mål for børnslæring i dagtilbud, herunder for sprogudviklingen. Derindføres fagopdelt danskundervisning i børnehave·klassen. Børnehaveklasseledere efteruddannes medhenblik på at kunne varetage danskundervisningeni børnehaveklassen, og der sættes øget fokus pålæsning i læreruddannelsen. Der indføres endvidereobligatorisk sproglig vurdering i 1. klasse, herunder iforhold til ordblindhed eller andre læsevanskelighedermed henblik på så tidligt som muligt at kunne sættemålrettet ind i forhold til læseproblemer.•Nationalt minimumsniveau for læsefærdighedi 2. klasse.I 2. klasse gennemføres inden jul nationaletest i læsning. Testen udgør grundlaget for en vurde·ring af, om eleven forventes at kunne læse sikkert og

Undervisningen i dansk som andetsprog skal styrkes, og kommunerne skal,hvor der er særlige udfordringer i forhold til mange tosprogede elever, havebedre muligheder for lokalt at tage hånd om problemerne. De frie grundskolerskal tilskyndes til at tage et større ansvar for integrationsopgaven.Forskning i Danmark og udlandet tyder på, at skolermed mange tosprogede elever klarer sig dårligere endskoler med færre tosprogede elever. Flere børn og ungei udsatte boligområder skal bryde ud af den sociale iso·lation. Målet er, at disse børn og unge skal tilegne sigbedre danskkundskaber, gennemføre folkeskolen medbedre resultater, og at flere af de unge efterfølgende skalgennemføre en uddannelse.“integrationspladser” til børn med anden etnisk bag·grund end dansk, så de lettere kan skifte skole ogkomme i en klasse med relativt få tosprogede elever.•Frie grundskoler skal løfte en større del af inte-grationsopgaven.Der etableres en pulje inden forde frie grundskolers bevillingsramme, der belønnerde frie grundskoler, som vil gøre en ekstra indsats forat løfte deres andel af integrationsopgaverne i områdermed mange tosprogede elever. Puljen målrettes skolermed få tosprogede elever, der optager disse elever.

Regeringen foreslår derfor:•Undervisningen i dansk som andetsprog styrkes.Lærere og ledere på skoler med mange tosprogedeelever opkvalificeres i undervisning i dansk somandetsprog. Der sættes øget fokus på læsning fortosprogede elever i læreruddannelsen. Og der udar·bejdes inspirationsmateriale til lærernes arbejde meddansk som andetsprog.•Øgede frihedsgrader i ghettoområder.I regerin·gens ghettoudspil fra oktober 2010 indgår en rækkeinitiativer, som sigter på at forbedre kommunernesmuligheder for integration i skolen. Kommuner medstørre udsatte boligområder får mulighed for at opretteskoledistrikter, der ikke er geografisk sammenhæn·gende. Kommunerne får frihed til at oprette heldags·skoler blandt andet i – eller i tilknytning til – udsatteboligområder. Initiativerne vil blive udmøntet efteraftale med den enkelte kommune, herunder indenfor rammerne af det strategiske samarbejde, somomfatter de 17 kommuner, der har ghettoområder.•Styrket tilsyn i skoler med mange tosprogede.Regeringen vil skærpe tilsynet med elevernes færdig·heder i dansk i de frie grundskoler ved at benyttede nationale test i dansk som en obligatorisk del af til·synet. Regeringen vil desuden skærpe tilsynet i forholdtil kommunale folkeskoler med mange tosprogedeelever eller mange elever med sprogstøttebehov, vedat dette særlige fokusområde indgår i kommunerneskvalitetsudviklingsrapporter. Endelig vil regeringengive kommunerne mulighed for at etablere et antal

Regeringsinitiativer påintegrationsområdet siden 2001• Fremrykket og obligatorisk sprogstimuleringtil alle tosprogede småbørn med behov herforfra treårsalderen (2003 og 2004). Fra 2010 eralle småbørn med sproglige, adfærdsmæssigeeller andre forhold, der giver formodning om,at barnet kan have behov for sprogstimulering,omfattet af reglerne (2010)• Etablering af en Tosprogs·Taskforce (2008 –medio 2012), der arbejder med at udbredeviden, værktøjer og gode eksempler på, hvor·dan kommuner og skoler sikrer tosprogedeelevers faglighed på grundskoler• Reform af pædagog· og læreruddannelserne,som blandt andet sikrer, at nyuddannedepædagoger og lærere har viden om sprog·stimulering og undervisning af tosprogedeelever (2007)• Styrket dansk som andetsprog for tosprogedeelever i folkeskolen, herunder udvidet adgangtil at henvise tosprogede elever til andre skolerend distriktsskolen (2006)

Det, eleverne nu kan i 9. klasse,skal de fremover kunne i 8. klasseambitionsniveauet for undervisningen skal sættes op. elever i 8. klasseskal i 2020 kunne det samme, som eleverne i 9. klasse kan i dag.Regeringen har siden 2001 taget en række initiativer forat løfte det faglige niveau i folkeskolen. Vi har blandtandet indført obligatoriske nationale test, elevplanerog kvalitetsrapporter. Og vi har tilført flere timer i dansk,matematik, fysik/kemi, engelsk, historie og idræt.Det tager ti år, fra en elev begynder i skolen, til resul·taterne af anstrengelserne viser sig i afgangsprøven ogi PISA·undersøgelserne. Det er derfor stadig for tidligtat konkludere, hvor stor virkningen af de enkelte initiativerhar været. Men det kan konstateres, at danske eleversfaglige færdigheder, når de forlader folkeskolen, stadigkun er gennemsnitlige set i forhold til andre lande. Denhelt nye PISA·undersøgelse fra 2009 viser, at de fagligefærdigheder blandt 15·årige danske elever ikke er påniveau med de bedste lande, men fortsat kun gennem·snitlige.Samtidig har regeringen et overordnet mål om, at dedanske elever kommer hurtigere igennem uddannelses·systemet og ud på arbejdsmarkedet. Fagligheden skalstyrkes, så eleverne kan tilegne sig viden hurtigere ogbedre. Og så der bliver en bedre balance mellem detantal år, vi uddanner os, og det antal år, vi er på arbejds·markedet.I mange af de lande, vi normalt sammenligner os med,starter børnene tidligere og har ofte en længere skoledagend danske børn. Danske skolebørn har i indskolingenofte en meget kort skoledag. Som følge heraf tilbringerdet store flertal af skolebørn lang tid i skolefritidsordnin·gen (SFO) før og efter den obligatoriske skoledag, mensundervisningen i skolens fag finder sted i et relativt sam·menpresset forløb.Hvis vi skal fremtidssikre folkeskolen, er der fortsat storeudfordringer med – og et stort potentiale i – at øgeanvendelsen og integrationen af it i skolens dagligdag,ligesom vi kan blive bedre til at inddrage den inter·nationale dimension i folkeskolen og til at understøttetalentudviklingen.Regeringen vil derfor iværksætte følgende initiativer:

Regeringens hidtidige initiativerfor at styrke fagligheden• Obligatoriske nationale test (2010)• Flere timer i fagene dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk, historie og idræt (gradvisindfasning i skoleårene 2003/04·2009/10)• Undervisningspligten er udvidet fra ni til ti år(2009), ved at børnehaveklassen er gjortobligatorisk• Krav om kommunale mål· og indholdsbe·skrivelser for skolefritidsordningerne (2009)• Obligatoriske afgangsprøver ved afslutningenaf 9. klasse, samtidig med at flere fag er blevetprøvefag (2006)• Bedre fysiske rammer i folkeskolen gennemKvalitetsfonden, hvor der er afsat midler tilfysiske forbedringer til blandt andet folkeskolen• Styrket it·anvendelse i folkeskolen gennem pro·grammet “it i folkeskolen”, hvor der var afsat495 millioner kroner i perioden 2004·2007• Præcisering af folkeskolens formålsparagrafmed tydeliggørelse af, at det er en centralopgave for folkeskolen at give eleverne kund·skaber og færdigheder, der forbereder demtil videre uddannelse (2006)• Elevplaner (2006)• Kvalitetsrapporter (2006)• Bindende nationale mål for undervisningen(2003)

2.1Folkeskolens mål skalpræciseres og prioritereselever, forældre og lærere skal vide, hvad der skal nås, og hvad de kan forventeaf undervisningen i de enkelte fag. Det vil være afgørende for en hurtigerefaglig progression, der leder til, at elever i 8. klasse i 2020 kan det samme,som elever i 9. klasse kan i dag.De nuværende mål, Fælles Mål, er meget omfattende,uklare og kan være svært forståelige for dem, der skalbruge dem, nemlig elever, lærere og forældre. Måleneer ikke præcise nok i forhold til, hvad eleverne specifiktskal kunne på bestemte klassetrin i bestemte fag. Folke·skolens mål skal fremover være enkle, præcise og i øvrigtogså omfatte mål for elevernes alsidige udvikling, som eren væsentlig del af skolernes opgave, der ikke i dag eropstillet mål for.

Regeringen foreslår derfor:•Fælles Mål skærpes og præciseres.Vi skal haveet kundskabsløft. Målene hæves derfor, så de afspejler,at elever fremover skal kunne det, de kan i dag i 9.klasse, allerede i 8. klasse. Samtidig skal det fagligeniveau for 9. klasse højnes. Der skal fastsættes et nyt9.·klasse·niveau. Et års ekstra læringstilvækst svarer tildet niveau, som vil være nødvendigt for at løfte danskeelever fra den nuværende gennemsnitlige placering iPISA·undersøgelserne til et niveau i topfem. Måleneskal samtidig være færre og tydeligere, så det bliverlettere for lærere, elever og forældre at forstå og for·holde sig til målene. Der skal på hvert klassetrin i allefag være klare og præcise mål for, hvad alle elever skallære (basismål), og hvad der herudover skal stræbesefter, så alle elever udfordres mest muligt.•Flere timer i dansk, matematik, engelsk og natur-fag (natur/teknik, biologi, geografi og fysik/kemi).De eksisterende timer – i alt 240 klokketimer gennemhele skoleforløbet – reserveret til “klassens tid” afskaf·fes, og timerne anvendes til at udvide de vejledendetimetal i dansk, matematik, engelsk og naturfag (natur/teknik, biologi, geografi og fysik/kemi). Emner, der harværet drøftet i klassens tid, vil fremover fleksibelt bliveintegreret i øvrige fag og aktiviteter.•Slut- og trinmål for den alsidige udvikling.Derfastsættes mål, der angiver, hvilke kompetencer detforventes, at eleverne har tilegnet sig på udvalgteklassetrin gennem skoleforløbet. Kompetencernekan blandt andet være i forhold til samarbejde,konfliktløsning mv.•Styrkelse af undervisning i entreprenørskab iskolen.I forbindelse med udarbejdelsen af nye målfor folkeskolen skal entreprenørskab afspejles i rele·vante fags trin· og slutmål. Der udarbejdes endvidereen vejledning til arbejdet med entreprenørskab i grund·skolen og i ungdomsskolen.

Eksempler på trinmål og slutmål i Fælles Mål 2009:•Matematik, trinmål efter 3. klasse:bruge uformelle repræsentationsformersammen med symbolsprog og arbejde medderes indbyrdes forbindelser (repræsentations·kompetence)•Dansk, slutmål efter 9. klasse:gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske oghistoriske aspekter i litterære tekster og andreudtryksformer•Geografi, trinmål efter 9. klasse:kende til muligheder for beskæftigelse i vækst·områder og udkantsområder•Biologi, trinmål efter 9. klasse:forklare årsager, betydning og foranstaltningeri forbindelse med miljø· og sundhedsproblemersåvel lokalt som globaltDer er i dag et meget stort antal trinmål i fagene.Eksempelvis er der i faget matematik 132 trinmål,og i faget geografi 70 trinmål.

godt eksempel på, hvordan der kan arbejdesmed mål for alsidig udvikling i dagI en kommune har man valgt at udforme arbejdet medelevernes alsidige udvikling efter samme model sommålene for fagene. Det betyder, at der er opstillettrinmål efter 3., 6. og 9./10. klasse inden for seksudvalgte kompetenceområder, der hver især ernærmere defineret. Kompetenceområdet Samarbejds·færdighed er for eksempel defineret således: “Sam·arbejdsfærdighed drejer sig om at kunne fastholdeen fælles opgave eller aktivitet, at hjælpe andre,at følge regler og at kunne tage initiativ og kommemed konstruktive forslag.” Trinmålene for Samarbejds·færdighed efter 9./10. klasse er som følger: “Arbejdetskal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sigkompetencer, der sætter dem i stand til at:• Være aktive og tage initiativ i forskelligesamarbejdssituationer• Kunne se sig selv som en del af et størrefællesskab og opstille mål for fællesskabeti samarbejde med andre• Foretage selvstændig konfliktløsning• Hjælpe andre og modtage hjælp• Udføre hverdagens faste rutiner.”

2.2Udvidet sekstimerssammenhængende skoledagen god start på skolen er afgørende for, at alle eleverfår det bedst mulige ud af deres skolegang.En sammenhængende sekstimers skoledag vil give deyngste elever en tryg og sammenhængende skoledagog sikre, at børnene får den bedst mulige start på skole·gangen. Den sekstimers skoledag med mere under·visning skal være grundlaget for en ny og bedre folke·skole, hvor fundamentet for en væsentlig forøgelse afelevernes faglige ballast støbes.Det vil gavne indlæringen, når der i løbet af skoledagenbliver bedre plads til, at man kan veksle mellem undervis·ning, leg og fysisk aktivitet. Især gælder det for mangedrenge, at hjernen bliver klar til mere viden, hvis der ogsåer tid til at spille bold eller løbe en tur. Og vi skal stimulerealle børns lyst til at lære ved at give plads til at lege nyviden ind.Samtidig harmonerer muligheden for for eksempel lektie·læsning i skoletiden bedre med mange moderne familiershverdag, hvor lektierne ellers skal passes ind efter skole·fritidsordningen og mellem fritidsaktiviteter, aftensmadog fornuftige sengetider.Vi finansierer den sekstimers sammenhængende skole·dag ved, at ikke alle på ungdomsuddannelserne, der idag får SU efter hjemmeboendesatsen, længere har ret tilSU – de såkaldte cafépenge. Det gør vi, fordi vi prioritereren god folkeskole med en styrket faglighed højere endcafépenge til hjemmeboende.udfoldelse. Skoledagen kan for eksempel bestå af femlektioner med traditionel faglig undervisning kombi·neret med en times øvrige aktiviteter, der kan omfattemusiske og kreative projekter og ikke mindst fysiskudfoldelse og lektiehjælp. Længere pauser vil også giveeleverne tid og ro til at spise deres frokost og eventueltdeltage i skolens madordning. Regeringen vil opfordrekommunerne og skolerne til at tilrettelægge under·visningen i indskolingen via et øget samarbejde mellempædagoger og lærere og med en større inddragelseaf undervisningsassistenter.

Muligheder ved brug afundervisningsassistenterI forbindelse med etableringen af en sekstimerssammenhængende skoledag vil en anvendelseaf undervisningsassistenter i langt højere gradkunne bidrage i følgende situationer:• Fysiske og kreative aktiviteter såsom boldspil,musik og sanglege, billedværkssted mv.• Varetagelse af lektiehjælpscafeer og deltagelsei projektorienterede aktiviteter• I forbindelse med undervisningen af elevermed særlige behov• Støtte til elever med særlige behov i løbetaf timen• Tilsyn med eleverne i frikvartererne, voksen·tilstedeværelse i timerne mv.

eksempel på en sekstimers skoledagfor børnehaveklasse til 3. klasseEn skoledag på seks timer i de små klasser skal give en tryg og solid skolestart med mere undervisningog plads til leg, lektielæsning, fysisk aktivitet og kreativ udfoldelse.Skoledagens aktiviteter kan for eksempel deles op i1. Fagrelaterede lektioner. For børnehaveklassensvedkommende er der tale om temarelateret under·visning og fagopdelt dansk. For de øvrige klasserer der tale om undervisningstid i fag og tværfagligetemaforløb2. Fag·/emne·/projektstyrede lektioner kaldet øvrigeaktiviteter. Dette er en kombination af undervis·ningstid og pædagogisk tid, der tilrettelæggesi overensstemmelse med faglige/tværfaglige målog mål for den alsidige udvikling3. Pauser.

Fagrelaterede lektioner eller fag·/emne·/projektstyrede lektioner for eksempel natur/teknik,musik og bevægelse, billedkunst. Om onsdagen fortsættelse af onsdagstemaerne.Frokost og pause samt fysisk aktivitetFagrelaterede lektioner eller fag·/emne·/projektstyrede lektionerPauseNatur/teknik/lektiecafé/læsebåndPauseUdeidræt/lektiecafé/læsebåndPauseMatematik/lektiecafé/læsebåndPauseDansk/lektiecafé/læsebåndPauseFysisk aktivitetog motion

De sidste år i folkeskolen er vigtige for elevernes videre valgaf uddannelse og erhverv. i disse år er det derfor afgørende atunderstøtte elevernes forskellige interesser og måder at lære påog lette overgangen til fortsat uddannelse eller eventuelt job.Alt for mange elever på de ældste klassetrin (7.·9. klasse)er svære at motivere og bliver derfor skoletrætte. Deer ofte også uafklarede i forhold til valg af ungdoms·uddannelse. Andre unge har brug for ekstra udfordringerog mulighed for at udfolde deres talenter.nationaliseringslinje med fokus på fremmedsprog,en erhvervslinje i samarbejde med en erhvervsskoleeller en it·linje. Det vil også være muligt at oprettesærlige emnebaserede udskolingslinjer i for eksempelinnovation og entreprenørskab. På skoler, der indførerlinjer i udskolingen indføres en linjeprojektopgave,hvor eleverne går til prøve i et projekt, der udarbejdesinden for den valgte linje.•Foreløbig vurdering af uddannelsesparathed i8. klasse.Der udarbejdes en foreløbig vurdering afuddannelsesparathed for eleverne i 8. klasse, såledesat elever, lærere og forældre tidligt bliver opmærk·somme på, om der er brug for en ekstra indsats, forat den unge kan nå sine mål for videre uddannelse.Vurderingen udformes sammentænkt med vurderingenaf uddannelsesparathed i 9. og 10. klasse, således atfolkeskolen og vejledningen i samarbejde kan fokuserepå de elever, der skønnes at få vanskeligt ved at opnåuddannelsesparathed ved udgangen af 9. eller 10.klasse.

2.4Folkeskolens afgangsprøverskal moderniseresFolkeskolens prøver skal vurdere og udfordre elevernes færdigheder ogkundskaber. Samtidig skal prøverne motivere og engagere eleverne tilat gøre deres bedste og måle hele spekteret af kompetencer hos eleverneog deres evne til at bruge den tilegnede viden.Afgangsprøverne, de nationale obligatoriske test ogøvrige evalueringsmetoder skal opdateres i takt med,at der opstilles nye ambitiøse mål og højere faglige kravtil eleverne. Der vil således blive tale om ændringer bådei prøveformen og prøvernes indhold, så det sikres, at derer overensstemmelse mellem, hvad fagenes indhold er,og hvad prøverne tester. Endvidere skal det sikres,at afgangsprøverne afspejler kravene ved start på enungdomsuddannelse.I dag får eleverne fra 8. klassetrin mindst to gange omåret karakterer i alle prøvefag. Herudover får eleverneen udtalelse i idræt.Regeringen lægger vægt på, at alle fag karakterbe·dømmes i de større klasser for at sikre børn og forældreen tydelig tilbagemelding på elevens præstation og forat understrege, at alle fag er vigtige.

Regeringen foreslår derfor:•Karakterbedømmelse i alle fag.Der skal fremovergives standpunktskarakter i alle fag senest fra 6.klasse.•Modernisering af prøver.Prøverne tilpasses i for·hold til de nye ambitiøse mål og højere faglige krav.Samtidig moderniseres prøverne i forhold til dendigitale udvikling mv. For eksempel vil det være muligtat tilrettelægge prøver, hvor der er frihed til at anvendeinternettet, og hvor der automatisk kontrolleres forplagiat og anden uretmæssig hjælp. Det vil også væremuligt at tilrettelægge prøver, hvor lærernes arbejdemed at rette prøven minimeres. Lærerne kan tilgengæld fokusere mere på at give en fremadrettettilbagemelding til eleverne på prøverne.•Prøve i projektopgaven.Der indføres en prøve i pro·jektopgaven/den nye linjeprojektopgave på 9. klasse·trin, så eleverne får en egentlig prøveevaluering medcensur af deres præstation i lighed med de øvrigeafgangsprøver.

Fremtidens folkeskole vil være baseret på it og viden.Men selv om udviklingen er i gang på mange skoler, ervi ikke gode nok til at bruge it i undervisningen. Vi skalallerede nu tage forskud på den dag, hvor det er ligesåalmindeligt at have sin egen bærbare pc eller notebooki skoletasken, som det i dag er at have en lommeregnerog et pennalhus.Mange elever har allerede i dag en bærbar pc eller note·book. Regeringen lægger vægt på, at elevernes egetudstyr så vidt muligt udnyttes og nyttiggøres i undervis·ningen, og at de offentlige midler dermed kan målrettesde elever, som ikke selv har adgang til tidssvarendeudstyr.

og nyttiggøre elevernes egne pc’er/notebooks i under·visningen, i takt med at flere og flere får adgang tildisse, herunder behovet for standarder, som digitalelæremidler skal leve op til, for at disse kan anvendesproblemløst på forskelligt udstyr. Der afholdes politisketemadrøftelser om arbejdet med involvering af rele·vante interessenter primo 2011, og strategien offent·liggøres senest primo maj 2011.•500 millioner kroner fra ABT-fonden.Der reser·veres 500 millioner kroner fra ABT·fonden til udrulningaf fremtidens it·baserede læremidler. De konkreteinvesteringer prioriteres på baggrund af den nationalestrategi for it i folkeskolen.•Digitale demonstrationsskoler.Der iværksættesforsøg med digitale demonstrationsskoler i sam·arbejde med it·branchen, forlag, KL, interesseredekommuner og eventuelt med inddragelse af DPU,professionshøjskolerne og IT·universitetet med flere.Samtidig udarbejdes i samarbejde med KL en stan·dardkontrakt, som kan anvendes af skoler, der ønskerat lade for eksempel private virksomheder sponsorerelæremidler eller lignende, herunder digitale læremidler.Det videre arbejde med den nationale strategi for anven·delsen af it i folkeskolen vil indgå i den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Regeringen foreslår derfor:•National strategi for it i folkeskolen.Regeringenvil i 2011 udarbejde en fælles national strategi foranvendelsen af it og digitale læremidler i undervis·ningen for yderligere at understøtte en styrkelse affagligheden i folkeskolen. Strategien skal blandt andethave fokus på, hvordan vi sikrer en fremadrettet it·infrastruktur, der matcher folkeskolens behov, og på,hvordan it kan anvendes pædagogisk, hvor videnleges ind, og hvor der er skræddersyede tilbud tilelever med særlige behov. Strategien skal vurderemulighederne for i videst muligt omfang at udnytte

Lande som Kina og Indien satser massivt på sprogfag,ved at deres elever ikke bare kan et eller to – men flerefremmedsprog. Samtidig udvikles deres skolesystemeri et internationalt miljø via blandt andet udvekslingsaftalerog filialer af skoler i andre lande. Det er de lande,Danmark skal konkurrere med om fremtidens vækst·markeder. Vi må ikke sakke agterud.Særligt en række frie grundskoler har taget fat på at til·passe sprogudbuddet mv. til en ny verden, hvor blandtandet Asien fylder mere. Den udvikling skal folkeskolenogså have mulighed for at koble sig på.

•Flere udvekslingsaftaler.Regeringen vil opfordrekommuner og skoler til at indgå flere udvekslings·aftaler mellem danske skoler og skoler i udlandetom udveksling af lærere og elever. Opfordringen skalses i sammenhæng med de nye muligheder forinternationaliseringslinjer i udskolingen, herundermed mulighed for undervisning på engelsk.•Alle elever skal kunne vælge mellem tysk ogfransk.Det skal være muligt for samtlige elever atvælge mellem tysk og fransk som tilbudsfag fra senest7. klasse. Det vil sige, at mindst en af kommunensskoler skal tilbyde undervisning i fransk, eller der skalindgås aftale med en nabokommune om at varetageundervisningen. Det fastholdes, at alle skoler skaltilbyde tysk.

Regeringen foreslår derfor:•Strategi for fremmedsprog.Regeringen vil udarbejdeen samlet strategi for fremmedsprog i uddannelserne,herunder i folkeskolen, der sætter fokus på, hvordandanske elever og studerende får tilstrækkelige frem·medsprogskompetencer til at konkurrere mod debedste i verden om fremtidens vidensjob. Endvidereskal der åbnes mulighed for at tage folkeskolensafgangsprøve i andre sprogfag end engelsk, tyskog fransk. Det kan for eksempel være kinesisk,som flere skoler har vist interesse for.

Folkeskolen skal være med til at spotte, udvikle og udfordre elevermed særlige talenter. gode vilkår for de særligt talentfulde ungeer med til at løfte det samlede niveau i skolen.Alle skal udfordres maksimalt i forhold til deres evner. Viskal gøre op med mantraet om, at det, ikke alle kan lære,skal ingen lære. Dygtige og talentfulde børn skal udfor·dres. Gode vilkår for de mest talentfulde elever er ogsåmed til at trække niveauet for de øvrige elever op.så det for eksempel bliver muligt at undervise deelever fra en klasse, som har talent og behov forekstra udfordringer i for eksempel matematik, på éthold, mens klassens elever, som har behov for merestøtte, undervises på et andet hold, jævnfør afsnit 7.2om større frihedsgrader til blandt andet holddannelse.•Eliteidrætsklasser.Det skal være muligt, at skolerefter godkendelse fra Undervisningsministeriet kanoprette eliteidrætsklasser, hvor det er en forudsætningfor optagelse, at eleverne har et højt sportsligt niveau.•Opfølgning på talentarbejdsgruppens rapport.Regeringen har nedsat en talentarbejdsgruppe, somi foråret 2011 vil komme med yderligere forslag til,hvordan talentindsatsen i uddannelsessystemet kanstyrkes, herunder i folkeskolen. Der afsættes i alt20 millioner kroner fra 2011 til 2014 til at følge oppå arbejdsgruppens anbefalinger.

Regeringen foreslår derfor:•Talentklasser.Kommunerne skal have frihed til atoprette særlige talentklasser på alle klassetrin. Talent·klasserne giver mulighed for, at undervisningen kantilrettelægges således, at bestemte klasser undervisesi visse fag, for eksempel naturfag eller sprog, på ethøjere niveau, eller at der tages hensyn til elevernesønsker og muligheder for at dyrke for eksempel idræteller musik på et højere niveau eller arbejde målrettetmed idéudvikling og innovation. Talentklasserneskal være åbne for alle, der ønsker det, og er ikkeekskluderende. Dette skal ses i sammenhæng med,at reglerne for holddannelse liberaliseres markant,

Færre elever skal i specialklasserog på specialskolerFærre elever skal i specialklasser og på specialskoler. Mindst 97 procent af alleelever i folkeskolen skal inkluderes i den almindelige undervisning i 2020.i 2015 skal andelen være øget til 96 procent.Med kommunalreformen den 1. januar 2007 blev m yndigheds- og finansieringsansvaret for folkeskolens specialundervisning, herunder den specialpædago-giske bistand til førskolebørn, og specialundervisning for voksne samlet hos kommunalbestyrelserne. Det var kommunalreformens mål, at opgaverne skulle løses tættere på borgerne og i samarbejde med de alminde-lige tilbud, samtidig med at de specialiserede tilbud blev fastholdt og videreudviklet.Men omfanget af og udgifterne til specialundervisning har været kraftigt stigende de senere år. 14 procent af eleverne i folkeskolen modtager i dag specialunder-visning svarende til 84.000 elever. Knap halvdelen af disse elever – svarende til seks procent af alle elever i folkeskolen – undervises i pecialskoler og special-sklasser. Der bruges samlet set cirka 13 milliarder kroner årligt på specialunder isningsområdet svarende til vcirka 30 procent af de samlede udgifter til folkeskolen. Disse midler skal bruges bedre og målrettes en folke-skole, der kan rumme alle elever, og hvor vi kan d okumentere udbyttet for den enkelte elev. Det ligger også i tråd med den internationale anerkendte mål-sætning om inklusion af specialundervisningselever i den almindelige folkeskole, som blev vedtaget på v erdenskonferencen i Salamanca om specialunder-visning i juni 1994. Regeringen vil derfor iværksætte følgende initiativ:

Regeringens hidtidige initiativerpå specialundervisningsområdet• ndring af proceduren for indsendelse Æaf klager til Klagenævnet for vidtgående special ndervisning. Klager skal fremover usendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen, med henblik på genvurdering (2010)• nddragelse af pædagogisk-psykologisk Ir ådgivning kan undlades i de tilfælde, hvor skolens leder vurderer, at en pædagogisk-psykologisk vurdering af eleven ikke er n ødvendig for iværksættelse af special nder-uvisning i enkelte fag, og hvor forældrene er enige heri (2009)• ed kommunalreformen den 1. januar 2007 Mblev myndigheds- og finansieringsansvaret for folkeskolens specialundervisning, her-under den specialpædagogiske bistand til førskolebørn og specialundervisning for voksne samlet hos kommunalbestyrelsen

Regeringen og Kl er enige om vigtigheden af, at stort set alle eleverskal kunne rummes i den almindelige undervisning.En gradvis flytning af visse grupper af elever, så regeringensmålsætning om, at 97 procent af eleverne er inkluderet iden almindelige undervisning, vil isoleret set kunne frigøreet provenu på cirka 350 millioner kroner i 2012 stigendetil minimum 2 milliarder kroner i 2020 til styrkelse afundervisningen i normalklassen. Det svarer til godt 4.300lærere ved fuld indfasning. Til gengæld vil kommunernei et vist omfang skulle afholde ekstra udgifter til ekstrastøtte mv. i forbindelse med integrationen af de tidligerespecialskoleelever i den almindelige folkeskole. Hervedvil flere lærere med specialpædagogiske kompetencerkunne indgå i den almindelige undervisning.•Moderniseret lovgivning og eftersyn af klage-regler.I forlængelse af kommuneaftalen for 2011gennemføres en lovændring med henblik på atafgrænse specialundervisning til kun at omfatte elevermed behov for støtte i den overvejende del af under·visningstiden. Regeringen vil desuden gennemføreet eftersyn af reglerne for Klagenævnet for vidtgåendespecialundervisning, der understøtter kommunernesmuligheder for at gøre folkeskolen mere inkluderende.•Understøttende indsatser.I forlængelse af kommu·neaftalen gennemføres en række inklusionsfremmendeindsatser vedrørende budget· og økonomistyring,pædagogisk·psykologisk rådgivning og lærernes kom·petenceudvikling. Regeringen vil opfordre til, at de højtspecialiserede undervisningsressourcer målrettes modat undervise andre lærere i at bruge særlige metoderog teknologi til at hjælpe elever med særlige behovsom led i den almindelige undervisning. I dag er detofte sådan, at højt specialiserede undervisere under·viser ganske få børn med specialundervisningsbehov.

Fremtidens lærere skal rekrutteresblandt de bedste studerendeDanske lærere skal fremover rekrutteres blandt de bedste studerende.Samtidig skal der ske en målretning af lærernes efteruddannelse. Skolelederneslederuddannelse skal styrkes med stærkt fokus på ledelse af pædagogiskeprocesser og evaluering af undervisningen.Regeringen har i 2007 gennemført en reform af lærer·uddannelsen med færre og større linjefag, linjefag ispecialpædagogik samt aldersspecialisering af linje·fagene dansk og matematik. De første lærere fra dennye læreruddannelse bliver færdige i sommeren 2011.Regeringen har også styrket rammerne for efter· ogvidereuddannelse i forbindelse med kvalitetsreformenog har blandt andet afsat midler i de offentlige overens·komster til styrket kompetenceudvikling og efter· ogvidereuddannelse af folkeskolelærere og skoleledere.Men der er fortsat for mange på læreruddannelsen,som har for dårlige faglige kompetencer med sig fraungdomsuddannelsen. På trods af at læreruddannelsener landets andenstørste videregående uddannelse, haruddannelsen i en årrække været forbundet med faldendeprestige, og mange dygtige unge fravælger af den grunduddannelsen. Flere analyser har peget på, at den til tidernegative opfattelse af læreruddannelsen er forbundetmed, at der på størstedelen af landets læreruddannelses·steder er frit optag.Regeringen vil derfor iværksætte følgende initiativer:

Regeringens initiativer vedrørendeen bedre læreruddannelse• Ramme for forsøg med læreruddannelsen– blandt andet med henblik på forsøg medøget faglighed (2009)• Afsat 100 millioner kroner i forbindelse medkvalitetsreformen til styrkelse af lærernesgrunduddannelse (2008)• Styrkelse af rammerne for efter· og videre·uddannelse i forbindelse med kvalitetsreformen(blandt andet afsat midler i de offentlige over·enskomster) (2008)• Reform af læreruddannelsen (færre og størrelinjefag, linjefag i specialpædagogik, alders·specialisering af linjefagene dansk og mate·matik og karakterkrav til de enkelte linjefag)(2007)

Hidtil har alle ansøgere kunnet optages på læreruddan·nelsen, bortset fra i København og Århus. Desuden haren lavere andel af de studerende, som i august 2009 blevoptaget på den danske læreruddannelse, et eksamens·gennemsnit på 7 eller derover sammenlignet med helestudenterårgangen for 2009.Regeringen forventer, at et eventuelt mindre optag pålæreruddannelsen ved et generelt karakterkrav vil blivemodvirket af højnet prestige i læreruddannelsen, der viltiltrække en ny gruppe af studerende og sikre hurtigeregennemførelse og mindre frafald. Hertil kommer, at en delaf institutionstilskuddet til professionshøjskolerne medfinanslovsaftalen for 2011 er omlagt til et udkantstilskud,der tilgodeser de institutioner, der har de største udfor·dringer i forhold til regional uddannelsesdækning.

bedre kvalificerede lærere og øge prestigen i lærer·uddannelsen. Endvidere øges andelen af optagnevia kvote 1 gradvist til niveauet for universitets·uddannelserne.•Praktik.Nye lærerstuderende skal tidligt på førsteår møde undervisningsopgaven via intro·praktik, ogfremover skal der gives karakter for praktikperioderne.Det er herudover regeringens mål, at de lærerstude·rende altid mødes af en praktiklærer, når de er udepå skolerne, og at lærere, der vejleder de studerende,skal have de pågældende linjefag.•Nyeste viden.Den nyeste viden om, hvad der virker,skal være udgangspunktet for undervisningen pålæreruddannelsen. Herved højnes det pædagogiskeog didaktiske niveau, jævnfør initiativ 5.1.

4.2Uddannelse af særligeressourcelærereefteruddannelsesindsatsen skal målrettes og tænkes mere strategisk.lærerne skal efter- og videreuddannes inden for de områder, hvor skolernehar brug for øgede kompetencer. efteruddannelsen skal tilrettelægges,så det ikke indebærer aflysning af planlagte timer.Skal vi nå målet om at være i topfem i 2020 i folkeskolenscentrale fag, er det ikke nok, at de nye lærere bliver dyg·tigere. De nuværende medarbejdere i folkeskolen skalogså have et kompetenceløft.naturfag, engelsk, dansk som andetsprog, special·pædagogik samt praktiklærere. Det langsigtede måler, at der skal være uddannede ressourcelærere indenfor disse fagområder på alle skoler. Indsatsen reali·seres, i takt med at de nødvendige midler kan tilveje·bringes.•Prioriteret efteruddannelse.Regeringen vil søgeat aftale måltal for uddannelse af ressourcevejledereog for den øvrige efteruddannelsesaktivitet med KL,og at der årligt gøres status over, om målene nås.Regeringen vil opfordre kommuner og skoler tilat udarbejde en efteruddannelsesstrategi for med·arbejdergruppen som helhed, så efteruddannelses·behovet på kommunens skoler prioriteres og ses isammenhæng. Efteruddannelsen skal tilrettelægges,så den ikke medfører aflysninger af undervisningen.

Regeringen foreslår derfor:•Uddannelse af læsevejledere og matematik-vejledere mv.I de kommende år uddannes 900læsevejledere svarende til, at der vil være mindst énlæsevejleder på hver lille skole og mindst to på hverstor skole, som blandt andet har viden om læse·vanskeligheder. Desuden uddannes 500 matematik·vejledere. Målet er, at der fremover skal være mindstén matematikvejleder på hver skole. I forlængelse afuddannelsen af læse· og matematikvejledere afsættesder midler til at uddanne ressourcelærere inden for

4.3bedre kvalificeredeskoleledere og skolechefergode folkeskoleledere, der tør og evner at lede og give retning,er afgørende for udviklingen af den danske folkeskole.Ledelse af folkeskolen skal sættes i fokus. Det at være engod lærer betyder ikke nødvendigvis, at man er en godleder. Som i alle andre erhverv skal ledelse i folkeskolenogså handle om kvalifikationer og evner til at motivere,prioritere, udvikle og skabe resultater.og masterniveau, herunder den nye offentlige leder·uddannelse, omfatter moduler målrettet folkeskolensudfordringer, herunder evaluering af undervisningenog skolens organisationsudvikling.•Førlederforløb.Rekrutteringsprojektet “Talent forledelse – fremtidens folkeskole” videreføres, så yder·ligere 200 potentielle folkeskoleledere får mulighedfor at gennemføre et talentudviklingsforløb i 2012.Hvis ordningen bliver en succes, vil den eventueltkunne gøres permanent.

Undervisningen skal baserespå viden, ikke på vaneUndervisningen og skoleudviklingen skal baseres på viden, ikke på vane.Derfor skal forskningen i, hvad der virker, styrkes, og det skal ske i et tætsamarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler. Resultaterneaf forskningen skal anvendes i undervisningen på skolerne.Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), AarhusUniversitet, forsker i grundskolen, herunder i skoleudvik·lingen. Der har for eksempel været forskningsprojekterom forskellige undervisningsformer, om hvordan elevermed særlige behov inkluderes i den normale undervis·ning, og hvordan der udøves klasserumsledelse.Desuden er der taget en række andre initiativer for atbringe forskningsresultater ind i undervisningen, herunderi forbindelse med den seneste revision af læreruddan·nelsen og oprettelsen af professionshøjskolerne.Men der forskes fortsat ikke tilstrækkeligt i det, derer centralt for udviklingen af skolen og undervisningen.Og formidlingskæden fra forskningsmiljøerne og udpå skolerne er ikke god nok.Regeringen vil derfor iværksætte følgende initiativer:

Regeringens initiativer vedrørendeforskning i hvad der virker• Etablering af Center for Strategisk Uddan·nelsesforskning (2010)• Etablering af professionshøjskolerne – styrkedefaglige miljøer og krav om samarbejde meduniversiteter, herunder etablering af videns·centre, som konkret skal bidrage til omsæt·ningen af forskningsresultater i folkeskolensundervisning (2008)• Reform af læreruddannelsen – det blev medrevisionen indskærpet, at læreruddannelsenskal inddrage resultater af national og inter·national forskning, som skal bidrage til atudvikle ny lærerprofessionel viden (2007)• Styrket skoleforskning ved Center for Grund·skoleforskning (2008) og Dansk Clearinghousefor Uddannelsesforskning under DanmarksPædagogiske Universitetsskole (2006)

5.1Styrkelse af praksisorienteretforskningDen nyeste viden skal ud og virke, hvor der er mest brug for den,og anvendes i forhold til skolernes og lærernes konkrete udfordringer.En øget satsning på praksisorienteret uddannelsesforsk·ning skal have fokus på, hvordan folkeskolens under·visning kan give størst mulig udbytte for alle elever bådefagligt og i forhold til alsidig udvikling, trivsel og motivationtil videreuddannelse.Der er med aftalen mellem regeringen, Socialdemokra·terne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om fordelingaf globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010·2012 i 2011 afsat 28 millioner kroner til uddannelses·forskning, herunder uddannelse af ph.d.’er.•Ny model for forsøg og udvikling på undervis-ningsområdet.Der etableres en ny model for udmønt·ning af de eksisterende forsøgs· og udviklingsmidlerpå Undervisningsministeriets område, herunder pågrundskoleområdet. Modellen skal bygge på krav omvidenskabelig metode og sikre generaliserbar videnog resultater, der kan formidles ud på skolerne oganvendes direkte i undervisningen. Samtidig skalmodellen sikre, at erfaringerne fra forsøgs· og udvik·lingsarbejdet videreformidles og finder anvendelsebredt på uddannelsesområdet.

Regeringen foreslår derfor:•100 nye ph.d.’er og tilknyttet forskning.Frem mod2020 uddannes i alt 100 nye ph.d.’er med henblik på,at de kan undervise på læreruddannelsen både underph.d.·forløbet, og når de er færdiguddannede. Ph.d.·projekterne skal tage udgangspunkt i den undervisning,der udføres på skolerne. I tilknytning hertil afsættes dermidler til forskning og forskeruddannelsesaktiviteterpå de deltagende institutioner.

elever, forældre og skolebestyrelserskal i højere grad være med tilat udvikle folkeskolenelever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med tilat udvikle folkeskolen og udnyttes aktivt som en vigtig ressource.Forældrene har berettigede forventninger til skolen. Men skolen skal også kunne stille krav til forældrene. Basale krav om, at børnene for eksempel møder u dhvilede op, har fået morgenmad, har bøger med og i øvrigt er klar og motiverede til at modtage under-visning. Skolebestyrelsen skal være bindeled mellem for ldrene æog skolen og være den drivende kraft i ællesskabet fom folkeskolen, så rammerne for den enkelte elevs faglige, sociale og personlige udvikling er ptimale. oHerved genskabes ansvarsfølelsen og medansvaret for den lokale folkeskole. Samarbejdet mellem skole og hjem fungerer dog stadig ikke godt nok alle steder. Det gælder særligt i forhold til gruppen af udsatte børn og unge, hvor skole-hjem-samarbejdet ofte lider under, at forældrene ikke del-tager eller har ressourcerne hertil. Initiativerne vedrørende en styrkelse af skole-hjem-samarbejdet skal også bidrage til, at eleverne ind-drages mere i forhold til selv at tage medansvar for at løse egne og skolens overordnede udfordringer, for eksempel i forhold til fravær.Regeringen vil derfor iværksætte følgende initiativer:

Skolebestyrelsernes rolleer blevet styrket ved:Regeringen har styrket skolebestyrelsens rolle ved at stille krav om udarbejdelse af et værdi-regelsæt for skolen, herunder en overordnet antimobbestrategi, og ved at præcisere skole-bestyrelsens ansvar for at føre tilsyn med s kolens virksomhed. De indførte krav om elev-planer er et konkret eksempel på et værktøj, der i skolens dagligdag styrker samarbejdet mellem skole og hjem.

6.1opprioritering afskole-hjem-samarbejdetForældrene skal engageres positivt i skolens hverdag oginddrages som en aktiv ressource, og der skal være klarhedom roller og ansvar i skolen.Forældrene skal bruges bedre som en aktiv ressource iskolens hverdag. Skolen og forældrene skal kunne stillekrav til hinanden.i stand til at indgå som en ressource i dialogen mellemhjem og skole. Samtidig permanentgøres bevillingentil Skole og Forældres forældrerådgivning, som hartil formål at give uvildig rådgivning til forældre, deroplever, at deres børn har problemer i skolen.•Inspiration til godt forældresamarbejde.I sam·arbejde med skolens interessenter udarbejdes enforældresamarbejdsstrategi, som indeholder goderåd om og vejledning til, hvordan et forældresam·arbejde bedst kan etableres, herunder samarbejdetmed socialt marginaliserede forældre.•Webbaseret pjece.Der udarbejdes en webbaseretpjece, som beskriver ansvarsfordelingen på skole·området mellem Folketing, kommune, skoleledelse,forældrebestyrelse, elevråd mv. Pjecen skal under·strege rettigheder og ansvar og betone, at såvel skolesom forældre og elever kan stille krav til hinanden.

Regeringen foreslår derfor:•Forældreansvar.Skolelederen skal fremover kunnekræve, at forældrene henter et barn, som for eksempelenten er stærkt forstyrrende og derfor ødelæggerundervisningen for andre elever, eller som på grundaf mangel på søvn og kost eller lignende er ude afstand til at koncentrere sig og deltage i undervisningen.Ordningen vil svare til den nuværende praksis ved foreksempel sygdom og tilskadekomst. Dette krav tilforældre skrives ind i folkeskoleloven.•Familieklasser og forældrerådgivning.Der afsæt·tes midler til forsøg med familieklasser i samarbejdemed Skole og Forældre og Børnerådet. Tilbuddet skalhenvende sig til elever i skolen og deres forældre, såsamarbejdet mellem skole og hjem forbedrer elevenstrivsel fagligt og socialt, og så forældrene bliver bedre

Danske skoleelever vil nu og i fremtiden møde en skole,der stiller krav til deres faglige evner og almene ogpersonlige udvikling. Eleverne skal have mulighed forat påvirke deres skoledag mere. Ved at kende deresrettigheder og ved at blive inddraget mere aktivt i skolenskvalitetsudvikling, for eksempel via evalueringer. Elev·evalueringen skal give de større elever mulighed forsystematisk at evaluere deres lærere og undervisningengenerelt.

gennemføre sammenlignelige brugertilfredsheds·undersøgelser i forlængelse af kvalitetsreformen.Resultaterne offentliggøres i skolernes nye kvalitets·udviklingsrapporter og på den tilhørende internet·portal.•Elevdemokrati.Regeringen vil i samarbejde medskolens interessenter gennemføre en kampagneom elevdemokrati.•Undervisningsmiljø skal drøftes i elevråd ogskolebestyrelse.Den lovpligtige undervisningsmiljø·vurdering, herunder elevernes trivsel og opfølgendehandleplan, som skal gennemføres af alle skolermindst hvert tredje år, skal drøftes i elevråd og i skole·bestyrelsen, for eksempel som led i drøftelsen af dennye kvalitetsudviklingsrapport.

Såvel læreres som elevers deltagelse og tilstedeværelsei undervisningen er en helt nødvendig forudsætning forat forbedre de faglige resultater i folkeskolen.Fravær er et problem i skolens hverdag. Undersøgelserover en otte måneders periode viser, at en andelsvarende til cirka 6.300 elever på landsplan havdeet ulovligt fravær på mere end 20 dage i perioden.Og på en række skoler har også lærerne højt fravær.•Kampagne mod fravær.Der iværksættes en nationalkampagne, der sætter fokus på fravær. Kampagnensbudskab er blandt andet, at fravær er et socialt ogfagligt problem for den enkelte og ressourcespildfor samfundet. Såvel lærernes som elevernes fraværskal desuden fremgå af skolernes kvalitetsudviklings·rapporter. Herved sikres, at der lokalt og med skole·bestyrelsens inddragelse er fokus på eventuelle fra·værsproblemer blandt såvel elever som medarbejdere.

Regeringen foreslår derfor:•Fravær skal indgå i elevplaner og vurderingeraf uddannelsesparathed.En indsats mod fraværindskrives i elevplanen for de fag, hvor fravær er etproblem, så der tages hånd om fraværsproblemet idialogen mellem skole og hjem. Fravær skal fremoverogså indgå som element i Ungdommens Uddan·nelsesvejlednings og lærernes vurdering af elevensuddannelsesparathed i forhold til påbegyndelsenaf en ungdomsuddannelse.

Klare mål og åbenhed omresultater skal mindske behovetfor at styre i detaljenKvaliteten i undervisningen skal løbende udvikles. Derfor skal der være klare målog åbenhed om resultater, så skolerne og kommunerne kan holdes fast på udviklingeni undervisningens kvalitet. Samtidig skal kommunerne og skolerne have større frihedtil selv at styre folkeskolen og anvende ressourcerne, hvor det giver bedst mening.Skolen og kommunerne skal måles på resultater og fri·gøres fra snærende proceskrav og overflødige regler. Derskal være maksimal lokal frihed til at indfri de ambitiøsemål for folkeskolen. Dette forudsætter, at folkeskolensmål for de enkelte fag er klare, ambitiøse og enkle, så alleforstår dem og ved, hvad de kan forvente sig af undervis·ningen, og at skolen dokumenterer og offentliggør sineresultater.Regeringen har allerede gennemført en række forenklin·ger, herunder friere rammer for placering af fag på lavereklassetrin, og løftet loftet for undervisningstid. Der er ogsåigangsat initiativer, som styrker evalueringen. Det gælderindførelsen af nationale test, elevplaner og kommunal pligttil at udarbejde kvalitetsrapporter og etableringen af etnyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen.Men der har været for lidt fokus på en systematisk målingaf skolens resultater, herunder skolens evne til at løfteelevernes faglige niveau. Der er behov for en enkel ogubureaukratisk dokumentation af resultater, der kanunderstøtte en løbende kvalitetsudvikling af skolen.Alle skoler skal ikke nødvendigvis gå samme vej. Lokaleproblemer forudsætter lokale løsninger, som regering ogFolketing ikke skal fastsætte regler for. Der er behov forøget frihed i tilrettelæggelsen og gennemførelsen afundervisningen og for yderligere afbureaukratisering ogregelforenkling, for at sikre at kommunerne kan udnytteressourcerne til folkeskolen bedst muligt.Regeringen vil derfor iværksætte følgende initiativer:

Forenkling og friere rammer:• Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin(2010)• Udvidelse af loft for daglig undervisningstid (2010)• Udskydelse af fristen for beslutning om skole·nedlæggelse (2010)• Øget fleksibilitet i reglerne om uddannelses·kvalifikationer i folkeskolens indskoling (2010)• Mulighed for at henlægge 10.·klasse·undervisning tilinstitutioner, der udbyder erhvervsuddannelse (2010)• Samordning af elevplan, uddannelsesbog oguddannelsesplan (2009)• Sammenskrivning af læseplan og beskrivelser afudviklingen i undervisningen frem mod trin· og slutmål(2009)• Mere fleksible rammer for indskolingen (adgang tilholddannelse i børnehaveklassen samt mulighedfor aldersintegrerede klasser til og med 2. klassetrinog rullende skolestart) (2008)

• Udvidet adgang til at henvise tosprogede elevertil en anden skole end distriktsskolen (2005)• Frit skolevalg inden for og over kommunegrænser(2005)Evaluering:• Nationale test (2010)• Styrket evaluering (inddragelse af trin· og slutmåli evalueringen af eleverne) (2006)• Elevplaner (2006)• Obligatoriske afgangsprøver efter 9. klasse (2006)• Pligt for kommunalbestyrelserne til at udarbejdekvalitetsrapport for kommunens skolevæsen (2006)• Etablering af råd for evaluering og kvalitetsudviklingaf folkeskolen (Skolerådet) (2006)

7.1.Dokumentation afog fokus på resultaterKommunerne skal have større frihedsgrader, så skolen kan udvikles ogindrettes efter lokale behov. Skolens resultater skal kunne dokumenteresog skal offentliggøres.Kommunerne udarbejder i dag årlige kvalitetsrapporterom kommunernes skolevæsen. Rapporterne sætter ikkefokus på den enkelte skoles resultater og understøtterdermed ikke den enkelte skoles fokus på sine resultaterog inspiration fra andre skoler i tilstrækkelig omfang.

Regeringen foreslår derfor:•Offentliggørelse af resultater.Alle relevante oplys·ninger, som findes om skolernes resultater – inklusiveresultaterne af de nationale test – skal offentliggøresog bruges i den løbende kvalitetsudvikling. Resulta·terne skal offentliggøres på skoleniveau. Resultaterneskal også vises korrigeret for elevernes sociale ogøkonomiske baggrund mv.•Årlig kvalitetsudviklingsrapport.Den enkelte skoleskal hvert år udarbejde en kvalitetsudviklingsrapport,der fokuserer på forbedringer i forhold til elevernesfaglige niveau. Rapporterne skal indeholde tilgænge·lige oplysninger om blandt andet resultatet af afgangs·prøver, nationale test, overgang til en ungdomsuddan·nelse, elevtilfredshed, fravær og skolens økonomiskeresultater. Hvor det er relevant, skal resultaternesuppleres med resultater korrigeret for elevernessociale og økonomiske baggrund mv. Rapporterneskal også inkludere tilgængelige oplysninger om trivsel,forældretilfredshed mv. Rapporten skal behandles afskolebestyrelsen og elevrådet, der udtaler sig skriftligtom rapportens indhold, hvorefter kvalitetsudviklings·rapporten forelægges kommunalbestyrelsen somgrundlag for dens fremtidige beslutninger om udvik·lingen på folkeskoleområdet. Kvalitetsudviklingsrap·porterne og de bagvedliggende data offentliggørespå en internetportal.

Kommunalbestyrelsens årlige kvalitetsrapporterstattes af en kvalitetsudviklingsrapport for hverenkelt folkeskole, der offentliggør oplysningerom elevernes faglige niveau, alsidige udviklingog trivsel mv.Kvalitetsudviklingsrapporterne er et redskab forden enkelte skole til at forbedre sine resultater.Rapporterne skal på kort, overskuelig vis giveskolerne mulighed for at vurdere, om de udviklersig i den retning, som skoleledelsen, skolebe·styrelsen og kommunalbestyrelsen ønsker.De statistiske oplysninger og selve skabelonen forkvalitetsudviklingsrapporten skal kunne genererespå en internetportal med resultatdata om folke·skolen. Herefter kan den enkelte skole redegørefor sine konkrete mål og kommentere de sta·tistiske oplysninger. Den fælles skabelon forkvalitetsudviklingsrapporten vil gøre det let forden enkelte skole at sammenligne sine resultatermed de andre skolers resultater i og uden forkommunen.Skolens Rejsehold har udarbejdet et eksempel på,hvordan kvalitetsudviklingsrapporten kan se ud.Eksemplet kan findes på:http://www.skolensrejsehold.dk/skolens%20rejse·hold/~/media/SkolensRejsehold/Rapporter/Resultatrapport%20for%20Fremtidsskolen.ashx

•Årlig rapport fra formandskabet for Skolerådetom kvalitetsudviklingen på kommuneniveau.Formandskabet for Skolerådet skal følge kvalitets·udviklingen på kommuneniveau og rådgive kommunal·bestyrelserne gennem en årlig beretning, som inde·holder en systematisk analyse af kvalitetsudviklingi folkeskolen på tværs af kommuner. Skolerneskvalitetsudviklingsrapporter indgår som et vægtigtelement heri. Resultaterne formidles som en selv·stændig del af formandskabets årlige beretning.

•Afprøvning af kvalitetsudviklingsmodeller påskoleområdet.Regeringen vil i samarbejde meden eller flere interesserede kommuner og DanmarksEvalueringsinstitut (EVA) udvikle og afprøve enkvalitetsudviklingsmodel for folkeskolen baseretpå selvevaluering, eksternt review·besøg, vurderingog opfølgning. Modellen skal supplere og tænkessammen med skolernes arbejde med kvalitetsudvik·lingsrapporten og udvikles, så den efterfølgende kanbenyttes af alle interesserede kommuner og skoler.

Der skal være friere rammer for lokal prioritering, der kan frigøre ressourcer,som kan anvendes til at styrke undervisningen og indrette denne efter elevernesforskellige behov, jævnfør også aftalen i forbindelse med finansloven for 2011om at etablere egentlige frikommuneforsøg.Der er i dag en række barrierer for at tilrettelægge under·visningen i de enkelte klasser og på det enkelte klassetrinud fra lokale behov. Alle praktiske erfaringer peger foreksempel på, at det kan være uhensigtsmæssigt at skulleoprette to meget små klasser, så snart den nuværendegrænse på 28 elever er nået, og flere kommuner haransøgt om dispensation fra de nuværende regler. Efterde gældende regler er der endvidere friere muligheder forholddannelse i udskolingen end på de øvrige klassetrinog faste bindinger på, hvor stor en del af tiden eleverneskal undervises sammen.

Muligheder vedholddannelseMed de nye regler for holddannelse vil skolerneblandt andet få mulighed for at bruge holddan·nelse til at:• Opdele eleverne efter fagligt niveau i et ellerflere fag. Skolen vil få mulighed for at undervisede af klassens elever, som har behov for ekstraudfordringer i for eksempel matematik, på ethold, og de af klassens elever, som har behovfor mere støtte, på et andet hold• Opdele eleverne efter interesser. En skole vilsåledes kunne vælge at undervise i forskelligeforløb i et fag. Eleverne kan så på tværs afklassetrin vælge, hvilket forløb de gerne vil følge• Opdele eleverne efter koncentrationsevne.Dette gør det muligt, at skolen for eksempelkan vælge at lave morgentimer for nogle eleverog eftermiddagstimer for andre elever. Elevernevil så kunne vælge, hvornår de helst vil mod·tage undervisning• Målrette antallet af elever efter undervisningenskarakter. Dette vil betyde, at en skole foreksempel kan vælge at undervise flere klassersammen i forbindelse med korundervisningeni musik og dele eleverne ind i mindre hold i for·bindelse med instrumentgennemgang i musik

Regeringen foreslår derfor:•Holddannelse.Der skal gælde samme fleksibleholddannelsesregler hele vejen igennem folkeskolen.Reglerne for holddannelse i børnehaveklassen til7. klasse ændres i overensstemmelse med de eksi·sterende regler for 8.·10. klassetrin, så undervisningenfremover for alle årgange kan organiseres i hold indenfor den enkelte klasse og på tværs af klasser ogklassetrin på baggrund af den løbende evaluering.Holddannelsen kan dog ikke fastlægges for et heltskoleår ad gangen. De eksisterende regler om, at ele·verne på alle klassetrin skal undervises sammen i over50 procent af tiden, ophæves. I stedet kræves blot,at holddannelse skal være pædagogisk begrundet,så der tages hensyn til den samlede børnegruppe.•Klassestørrelse.Der skal være mulighed for atetablere klasser med mere end 28 elever, hvis det erpædagogisk eller socialt begrundet, og hvis de fysiskerammer og personalenormeringer tillader dette. Detvil for eksempel være relevant at samle to små parallel·klasser på et klassetrin suppleret med øget hold·dannelse, der vil kunne tilgodese elevernes forskelligeforudsætninger og potentialer.

Muligheder vedfleksibel klassestørrelseMed de nye regler for klassestørrelse vil skolerneblandt andet få mulighed for at danne størreklasser i følgende situationer:• Når skolen ved en fælles større klasse kansikre, at der undervises af linjefagslærere• Når størstedelen af undervisningen tilrette·lægges i hold• Når alternativet er meget små klasser medfor eksempel 14 og 15 elever• Hvis alternativet er at nedlægge en skole iyderområder, hvor der ikke er basis for at køremed to spor

•Forenklet og forhøjet minimumstimetal.Fremoverskal der alene gælde et minimumstimetal for hvertklassetrin. De nuværende vejledende timetal på 4.·9.klassetrin gøres til minimumstimetal og fastholdes pådet nuværende niveau. Der vil herudover fortsat væreet vejledende timetal for de enkelte fag. Timetallenefor børnehaveklassen til og med 3. klasse er fastlagtpå et højere niveau end i dag, jævnfør forslaget omen sekstimers sammenhængende skoledag. Under·visningsbegrebet for så vidt angår specialskoler ogspecialklasser ændres, så det fastlagte minimums·timetal kan udmøntes dels gennem undervisning ifolkeskolens almindelige fag, dels gennem øvrigeaktiviteter, der imødekommer elevernes særlige behov.•Frihed til at ansætte medarbejdere med forskel-lige kvalifikationer.Reglerne om undervisningskva·lifikationer ændres, så kommuner og skoler får bedremulighed for at inddrage andre end uddannede lærerei undervisningen og tildele disse generel undervis·ningskompetence, forudsat de har eller tilegner sigde nødvendige faglige, pædagogiske og didaktiskekompetencer.•Udvidet skolebestyrelse.Regeringen vil give frihedtil, at skolebestyrelsen kan tilbyde op til to pladseri skolebestyrelsen til repræsentanter for det lokaleerhvervs· og foreningsliv eller fra lokale ungdoms·uddannelser. Derved sikres yderligere lokal forankringaf folkeskolen, og samarbejdet i forhold til elevernesovergang til ungdomsuddannelse styrkes.

•Fælles ledelse af skoler, dagtilbud og biblioteker.Folkeskoleloven ændres, så begrænsningerne for,hvornår der kan etableres fælles ledelse af flere skoler,ophæves. Der stilles i stedet krav til forældrerepræ·sentation i skolebestyrelse eller lokale råd. Begræns·ningerne for, hvornår der kan etableres fælles ledelseaf folkeskoler og dagtilbud og/eller fritidshjem (sam·drift), ophæves, men for at fastholde de to forskelligeformål i institutionerne og begge forældregruppersindflydelse stilles der krav om fælles bestyrelse medrepræsentation af begge forældregrupper. Endeligfår kommunalbestyrelsen mulighed for at integrereledelsen af folkebiblioteket og skolebiblioteket ogbestemme, hvor og hvordan ledelsesopgaven skalvaretages.•Forsøg med fritstående skoler.Som led i udviklingenaf det kommunale selvstyre skal et antal interesseredekommuner have frihed til på forsøgsbasis at frisætteti folkeskoler. Kommunalbestyrelsens kompetenceroverføres til skolebestyrelsen, der således får betyde·

lige beføjelser blandt andet i forhold til at ansætteog afskedige skolelederen. Skolens økonomi baserespå taxameterprincipper, hvorefter skolebestyrelsen fårdet fulde ansvar for budget og regnskab. Der givesendvidere mulighed for, at der kan sammensættesprofessionelle skolebestyrelser. Folkeskolens formåls·paragraf og øvrige bestemmelser om undervisningensstruktur og indhold vil gælde fuldt ud for de fritståendeskoler. Initiativet skal ses i sammenhæng med fri·kommuneforsøget.•Afbureaukratiseringsudvalg.Afbureaukratiseringstopper ikke ved forenkling eller afskaffelse af lov·paragraffer. Alle bekendtgørelser og vejledningerpå folkeskoleområdet skal gennemgås for unødigtbureaukrati. Der nedsættes et afbureaukratiserings·udvalg på folkeskoleområdet, som i 2011 skal bidragetil en ubureaukratisk implementering af initiativerne iregeringens folkeskoleudspil og komme med forslagtil en gennemgribende sanering på folkeskoleområdet.Ressourcerne skal ikke bruges på administration.

Faglighed og frihed– Regeringens udspil til en bedre folkeskoleDecember 2010:40Publikationen kan ikke bestilles.Henvendelse om publikationen kan ske til:UndervisningsministerietFrederiksholms Kanal 211220 København KTelefon 33 92 50 00E-mail [email protected]www.uvm.dkKontaktperson:David Tranekær KlemmensenDirekte telefon 33 92 51 92E-mail: [email protected]ISBN trykt publikation978-87-92480-95-8ISBN elektronisk publikation978-87-92480-96-5Design: BGRAPHICFotos: oul Rasmussen, Lars Skaaning Pog Preben SøborgTryk: Rosendahls – Schultz GrafiskOplag: 1.500 stk.Publikationen kan hentes online på: www.uvm.dk/folkeskoleudspil