PISA har på skift ét af fagområderne læsning, matematik og naturfag som hoveddomæne. I 2000 varhoveddomænet læsning, i 2003 var hoveddomænet matematik, i 2006 var hoveddomænet naturfag, og i2009 er hoveddomænet igen læsning. Det betyder i 2009, at der er gennemført en mere omfattende testi læsning, ligesom elever, skoleledere og forældre har udfyldt en række spørgsmål om læsning i enspørgeskemaundersøgelse.Den samlede resultatskala for de tre fagområder kan inddeles i kompetenceniveauer, hvor niveau 6 erdet mest avancerede niveau, og niveau 1 (1a og 1b i læsning) og derunder er det laveste niveau afkompetencer. I PISA har man fastlagt niveau 2 som det laveste acceptable kompetenceniveau, hvilketbetyder, at elever, der har færdigheder på niveau 1 og derunder, vurderes at have utilstrækkelige læse-,naturfags- og/eller matematikkompetencer i forhold til, hvad de forventes at skulle klare i enungdomsuddannelse eller i et job.Sammenligneligheden mellem åreneIkke alle PISA-resultater kan sammenlignes direkte mellem årene. Sammenligneligheden afhænger af,hvornår faget har været hoveddomæne, da testen i den forbindelse justeres. Når et fagligt domæne harværet hoveddomæne, vil en delmængde af opgaverne (link-opgaver) blive anvendt i efterfølgende PISA-runder, så der sikres en mulighed for at se på udviklingen i de faglige færdigheder blandt de enkeltelandes 15-årige elever. Resultaterne kan med andre ord linkes med tidligere resultater. Resultaterne ilæsning er direkte sammenlignelige mellem 2000, 2003, 2006 og 2009, da læsning var hoveddomæneallerede i den første PISA-runde i 2000. Resultaterne i matematik er sammenlignelige mellem 2003-2009, da matematik var hoveddomæne i PISA 2003, mens sammenligning med 2000 skal tages medforbehold. Resultaterne i naturfag kan sammenlignes mellem 2006 og 2009, da naturfag varhovedområde i PISA 2006.De stiplede linjer i figurerne angiver, at udviklingen mellem to runder i undersøgelsen skal tages medforbehold for justeringer i testens indhold.De danske resultater i læsning, matematik og naturfagFigur 1 viser udviklingen i Danmarks resultater i de fire runder af PISA. I læsning ligger Danmarkstabilt omkring det internationale gennemsnit. I matematik ligger Danmark lige over gennemsnittet iOECD – på trods af et fald i scoren til 503 point i PISA 2009 fra 513 point i 2006. I naturfag har dedanske elever fastholdt deres resultat fra PISA 2006, og dermed er Danmarks resultat i naturfag ogsåinden for gennemsnittet i OECD.

Danske unge læser som OECD-gennemsnittetDanmark ligger med 495 point omkring OECD-gennemsnittet, som er på 493 point. Der er sket en lillestigning fra 494 point i 2006 til 495 point i 2009, men denne stigning er ikke statistisk sikker.Sammenlignet med læseresultaterne i PISA 2000, hvor læsning sidst var hoveddomæne, er der sket etlille fald fra 497 point i 2000 til 495 point i 2009. Dette fald er heller ikke statistisk sikkert. Blandt de 65deltagende lande er Danmark placeret som nummer 24, og blandt OECD-landene er Danmarknummer 18.Danmark ligger lavest blandt de nordiske landeDet fremgår af figur 2, at de danske elevers resultater i læsning er lavere end elevernes resultater i deandre nordiske lande. Danske elevers testscore i læsning er ikke signifikant forskellig fra de svenskeelevers resultater i PISA 2009. Til gengæld klarer både islandske, norske og finske elever sig signifikantbedre end de danske elever. Elevernes resultater i Norge og Island er gået frem fra PISA 2006 til PISA2009, således at eleverne i de to lande i gennemsnit scorer signifikant over det internationalegennemsnit.Færre dårlige læsere i DanmarkAndelen af danske elever med manglende funktionel læsekompetence (niveau 1a, 1b og derunder) erfaldet. I PISA 2000 var der 18 % med manglende funktionel læsekompetence, og i PISA 2006 varandelen 16 %. Andelen med manglende funktionel læsekompetence er i PISA 2009 reduceret til 15 %.Ændringen er ikke signifikant, og man skal være varsom med konklusioner, da andelen af danske elever,der på grund af for eksempel manglende sproglige forudsætninger eller psykiske eller fysiske handikapikke deltager i undersøgelsen, har været stigende fra PISA 2000 til PISA 2009.Danmark har knap 5 % virkelig gode læsere (niveau 5 og 6), hvilket er færre end OECD-gennemsnittetpå 8 %. Andelen af virkelig gode danske elever i læsetesten er faldet lidt siden PISA 2006, hvor der varknap 6 % virkelig gode læsere blandt de danske elever. Denne ændring er heller ikke signifikant.

Danske elever er bedst til at finde og uddrage informationerLæsefærdighederne inddeles i PISA i tre typer: finde og uddrage informationer, sammenkæde ogfortolke informationer samt reflektere over og vurdere informationer. Danske elever får i gennemsnit502 point i at finde og uddrage informationer, hvilket er over OECD-gennemsnittet, men lavere end deøvrige nordiske lande. Danmark ligger indenfor OECD-gennemsnittet, når det gælder de to andre typeraf læsefærdigheder, men ligger lavest i forhold til de andre nordiske lande.Tosprogede elever læser fortsat dårligere end elever med dansk som modersmålTosprogede elever, som er elever, der taler et andet sprog end dansk hjemme, opnår i gennemsnit 434point på den samlede læseskala. Elever med dansk som modersmål opnår 501 point. Forskellen på 67point er signifikant. OECD har i PISA 2009 beregnet, at 39 point svarer til et klassetrin, det vil sige atde tosprogede elever i gennemsnit forlader skolen et – to klassetrin under deres klassekammerater meddansk som modersmål. 38 % af de tosprogede elever mangler funktionel læsekompetence (under niveau2), mens det gælder for 13 % af eleverne med dansk som modersmål.Social baggrund har stor betydning i DanmarkI Danmark spiller den sociale baggrund en forholdsvis stor rolle for elevernes læsefærdigheder ogforklarer 15 % af variationen i elevernes læseresultater. Denne andel er på niveau med OECD-gennemsnittet (14 %) og procentandelen i Sverige (13 %). I de øvrige nordiske lande Norge, Finland ogIsland er procentandelen, som kan forklare læseresultaterne, under 9 %. Disse resultater tyder på, at densociale arv betyder mindre i de tre sidstnævnte lande, end den gør i Danmark og Sverige.Danmark har en forholdsvis lille kønsforskel i læsning.I alle lande scorer piger bedre end drenge i læsetesten, men i Danmark er kønsforskellen mindre endgennemsnittet i OECD. I Danmark scorer pigerne i gennemsnit 509 point i læsetesten, mens danskedrenge i gennemsnit scorer 480 point. Kønsforskellen i læsefærdigheder blandt piger og drenge er endel mindre i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Som det ses i tabel 3, så skyldes forskellen, atdanske piger i gennemsnit opnår en lavere score end pigerne i de øvrige nordiske lande, mens danskedrenge klarer sig på samme niveau som drenge i de andre nordiske lande (Finland undtaget). Dette eren tendens, som også er set i de foregående runder af PISA.

Tabel 3:Forskel i læsefærdigheder (samlet læsescore) blandt drenge og piger i norden i PISA 2009Alle eleverDrengePigerForskel i scoreDanmark49548050929Island50047852244Sverige49747552146Norge50348052747Finland53650856355OECD-49447451339gennemsnitFærre elever læser dagligtPISA undersøger elevernes læseengagement ved at spørge eleverne om deres lyst til at læse, den tid deanvender på at læse i fritiden, samt hvad de læser. Der kan ses et tydeligt fald i eleverneslæseengagement fra PISA 2000 til PISA 2009 i stort set alle de deltagende lande. Det er en tendens,som også går igen i de nordiske lande. For danske elever gælder det, at der i PISA 2009 er 7 % færreelever, som dagligt læser i sammenligning med PISA 2000.

Figur 3:

Udviklingstendenser i nordiske elevers daglige læsning

Læseengagement påvirker læsefærdighederneDer er signifikant sammenhæng mellem elevernes læseengagement og læseresultater. Det betyder, atelever, der er engageret i at læse, også har bedre læseresultater. Denne sammenhæng gælder også,selvom der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Det viser sig samtidig, at drengegennemsnitligt oplever mindre glæde ved læsning end piger. Forskellen i læseengagement kan derforvære en del af forklaringen i forskellen i pigers og drenges læsefærdigheder.En halv times læsning for fornøjelsens skyld giver bedre læsefærdighederDanske elever, der læser for deres egen fornøjelses skyld en halv time eller mindre hver dag, læser 39point bedre på den samlede læseskala end de elever, der ikke læser hver dag. OECD-gennemsnittet er

en forskel på 44 point, og forskellen mellem de elever, der læser, og de elever, der ikke læser, ersignifikant. (39 point svarer i PISA 2009 til et klassetrin.)Bedre læseresultater på store skolerUndersøgelsen tyder på at der er sammenhæng mellem skolestørrelsen og elevernes læsefærdigheder.Eleverne på store skoler på 800 eller flere elever scorer i gennemsnit signifikant bedre i læsetesten endelever på skoler med 400-499 elever. Forskellen findes, selvom der tages højde for elevernessocioøkonomiske baggrund. Der er ingen forklaringer i PISA undersøgelsen på, hvorfor elever fra destørste skoler læser bedre.Bedre læsefærdigheder i store klasserPISA 2009 viser endvidere, at elever i små klasser gennemsnitligt opnår lavere resultater i læsetestenend andre elever. Elever i meget små klasser med 15 eller færre elever klarer sig relativt dårligere endelever i større klasser. PISA 2009 kan ikke forklare, hvorfor det er tilfældet. Mulige forklaringer kanifølge de danske forskere involveret i PISA være, at de små klasser er små, fordi de rummer mangesvage børn, eller fordi forældre til fagligt stærke børn har valgt at flytte deres børn til andre klasser ellerskoler.Forskernes kommentarer til resultaterne i læsningDe danske forskere, der indgår i det danske PISA-konsortium, har på baggrund af deres analyser afPISA-resultaterne en række kommentarer til de danske resultater. De vigtigste kommentarer erbeskrevet nedenfor.PISA har nu gennemløbet en fuld cyklus med læsning som hovedområde i både 2000 og 2009. Det kankonstateres, at danske elever fortsat placerer sig på det internationale gennemsnit. Der er således ikkesket nogen udvikling af 15-årige danske elevers læsefærdigheder, som de undersøges i PISA. Detvækker bekymring af flere årsager. For det første har PIRLS-undersøgelsen af læsefærdigheder blandtelever i 4. klasse, som blev rapporteret i 2008, vakt håb om, at man også i PISA 2009 ville kunne se enforbedring af elevernes læsefærdigheder i 9. klasse. I PIRLS etablerede man et link til resultater fra IEA-undersøgelsen af 3.-klasse-elevers læsefærdigheder (1991 og 2000), og herved kunne man konstatere, atder på det tidlige mellemtrin så ud til at være sket en positiv udvikling af elevernes læsefærdighedersvarende til et klassetrinDen positive udvikling af elevernes læsefærdigheder i PIRLS er blevet koblet sammen med den indsats,der har været gjort i Danmark for at fremme god læseundervisning på begyndertrinnet og foregribelæsevanskeligheder gennem en tidlig indsats.Selv om man således har kunnet se en positiv udvikling på det tidlige mellemtrin, så er denne positivetendens altså ikke ført videre op til grundskolens ældre klassetrin. Der er ingen data i PISA-undersøgelserne, som kan forklare, hvorfor der ikke er sket en udvikling i læsefærdigheden for deældste elever i grundskolen i Danmark, når der har været et øget fokus på læsning på tværs afgrundskolens fag. Men der er ændringer i besvarelsesmønstret hos de danske elever fra 2000 og til2009, som kan give anledning til overvejelser over, hvad der kan have været på spil. Som opfølgning påelevernes besvarelse af PISA er der udarbejdet en rapport over elevernes fejlsvar på tværs afdeltagerlandene. I de fleste tilfælde skyldes en mærkelig svarprofil i Danmark, at eleverne i 2009 (ihøjere grad end i de tidligere undersøgelser) har sprunget opgaver over. Dette kan have forskelligeårsager.Danske elever er ringere til at besvare opgaver i at sammenkæde/fortolke og reflektere over og vurdereinformationer, end de er til at finde informationer i tekster. Især er andelen af rigtig dygtige elevermindre end i de andre nordiske lande på disse områder. Danskundervisningens litteraturundervisning

har i en årrække været præget af ‘reader response theory’, i hvilken læserens reaktion på og egnerefleksioner over teksten og dens relevans for læserens egen erfaringsverden er i fokus. Det er muligt, atdenne tilgang til tekstundervisning i højere grad fremmer elevernes lyst til at diskutere tekstens tema,end den fremmer deres evne til at lave en tekstnær fortolkning af tekstens indhold eller til at reflektereover specifikke udsagn i teksten.PISA 2009 bekræfter resultaterne af andre undersøgelser, som har dokumenteret en stærk sammenhængmellem elevers læselyst og læseerfaring og deres læsefærdigheder. Det gør en indsats for at styrkeelevernes læselyst og læsning i fritiden yderst relevant. Det ses især af, at der på tværs af alle OECD-lande er en bekymrende tendens til, at elevernes læselyst er dalende.Data fra PISA 2009 kan indikere, at det muligvis har en bedre effekt på elevernes læsefærdigheder, at derent faktisk jævnligt læser i hverdagen, end at de bruger mange timer på det. Der ses således en markantforbedring af læsefærdigheder blandt elever, der læser maksimum en halv time dagligt, sammenlignetmed elever, der slet ikke læser, mens denne effekt flader ud, jo mere tid eleverne bruger på at læsedagligt. Kampagner, der skal fremme elevers læselyst, kan med fordel fokusere på det ‘lille’ dryp dagligt,fx at man hjemme afsætter en halv time hver dag til at læse gode bøger. I mange folkeskoler har manindført ‘læsebånd’, hvor alle elever på skolen læser på et bestemt tidspunkt hver dag. Sådanne initiativerkan tænkes især at støtte elever fra ikke-boglige hjem, og kan muligvis også have en positiv effekt påelevernes læselyst ud over skolens regi.

Tabel 4:Matematik – kompetenceniveauer i de nordiske lande i PISA 2009(med forbehold for afrunding)PointAndel med særdelesAndel med manglendegode kompetencerkompetencer(niveau 5 og 6)(niveau 1 og derunder)Danmark50312 %17 %Norge49810 %18 %Sverige49411 %21 %Finland54122 %8%Island50714 %17 %OECD-gennemsnit49613 %22 %Faldende resultat i matematikDanmark ligger fortsat over OECD-gennemsnittet i matematik. De danske elevers resultater er dogsignifikant lavere i PISA 2009 i forhold til PISA 2006, hvor det gennemsnitlige resultat i matematik erfaldet til 503 point i PISA 2009 fra 513 point i PISA 2006. Danmark er nummer 19 blandt alledeltagende lande og nummer 12 blandt OECD-landene.Danmark klarer sig bedre end SverigeMens Danmarks resultat er faldet fra PISA 2006 til PISA 2009, så er både Island og Norge gået frem.Det betyder, at Danmark i PISA 2009 ikke er signifikant forskellig fra Island og Norge. Danmark erdog fortsat signifikant bedre end Sverige, der klarer sig på niveau med det internationale gennemsnit.Finland er også i matematik markant bedre end Danmark.Danmark er under OECD-gennemsnittet, når det gælder elever med svage matematik-kompetencer17 % af de danske 15-årige har manglende funktionel matematikkompetence (niveau 1 eller derunder)mod 22 % i gennemsnit for alle OECD-lande. I den anden ende har 12 % af de danske elever megetgode matematikkompetencer (niveau 5 og 6), hvilket er tæt på OECD-gennemsnittet på 13 %. I PISA2006 havde 14 % af eleverne meget gode matematikkompetencer, mens 14 % havde manglendefunktionel matematikkompetence – udviklingen fra PISA 2006 til 2009 er ikke signifikant.Drenge er fortsat bedre end piger i matematikForskellen mellem drenges og pigers resultater i matematiktesten er i Danmark i gennemsnit på 16point. Forskellen er større end i PISA 2006, hvor forskellen var 10 point i gennemsnit, men på niveaumed forskellen i PISA 2003, hvor den var 17 point.Forskernes kommentarer til resultaterne i matematikDe danske forskere, der indgår i det danske PISA-konsortium, har på baggrund af deres analyser afPISA-resultaterne en række kommentarer til de danske resultater. De vigtigste kommentarer erbeskrevet nedenfor.PISA 2009 viser en negativ udvikling i danske elevers præstationer i matematik. Det ses,at:danske elever præsterer over OECD-gennemsnittet i 2009, men præsterer signifikant ringere i2009 end i de tidligere PISA-undersøgelserdanske drenges præstationer har været for nedadgående siden 2003danske pigers præstationer har i alle PISA-undersøgelser været signifikant ringere end danskedrenges og er i 2009 under OECD-gennemsnittet

Analyserne af PISA 2009 data giver ikke i sig selv nogen årsagsforklaringer på de præstationer, somafspejles i resultaterne, men de giver indikationer på områder, der bør fokuseres på i relation til eleverslæring af matematik og i relation til undervisning i matematik.Matematikresultaterne fra 2003 til 2009 indikerer, at et større fokus på pigerne og de elever, derpræsterer henholdsvis i top og bund, vil kunne styrke udviklingen mod de mål, der er beskrevet i FællesMål 2009, da disse mål generelt harmonerer med den tænkning, der er om mathematical literacy i PISA.I betragtning af, at de danske piger i alle PISA-undersøgelser har præsteret signifikant dårligere enddrengene, vil det være væsentligt at vide, om undervisningen i matematik i Danmark i for ringe omfanginddrager kontekster, der har interesse for piger i grundskolen.

Danmark ligger med et gennemsnit på 499 point i en lille gruppe af lande, hvis gennemsnit ikke ersignifikant forskelligt fra OECD-gennemsnittet på 501 point. Isoleret set er det 3 point bedre end iPISA 2006, men denne forskel er ikke signifikant. Resultatet i PISA 2009 er bedre end Danmarksplacering i PISA 2003, hvor resultatet lå signifikant under OECD-gennemsnittet. Danmark har dermedfastholdt de gode resultater i naturfag fra PISA 2006.Danske resultater i naturfag på niveau med resultaterne i Sverige, Norge og IslandDanmarks resultater er ikke signifikant forskellige fra Sverige, Norge og Island, mens de finske eleversresultater er markant bedre end det internationale gennemsnit og de øvrige nordiske lande. Danmarkopnår en placering som nummer 26 blandt samtlige lande i undersøgelsen og nummer 19 blandtOECD-landene.Færre elever klarer sig dårligtAndelen af elever med manglende naturfagskompetencer (niveau 1 eller derunder) er faldet en smulefra lidt over 18 % i PISA 2006 til lidt under 17 % i PISA 2009. Udviklingen er dog ikke signifikant.Udviklingen blandt de bedste danske elever er uændret. Både i PISA 2009 og PISA 2006 klarer 7 % afeleverne sig på niveau 5 og 6.Drenge er en smule bedre end pigerneForskellen i drenges og pigers resultater i naturfag er en smule større i PISA 2009 i sammenligning medPISA 2006. I 2006 fik drengene 500 point og pigerne 491 point, altså en forskel på 9 point. I 2009 hardrengene fået 505 point og pigerne 494, altså en forskel på 12 point. Tilbage i 2003 var forskellen 17point.Forskernes kommentarer til resultaterne i naturfagDe danske forskere, der indgår i det danske PISA-konsortium, har på baggrund af deres analyser afPISA-resultaterne en række kommentarer til de danske resultater. De vigtigste kommentarer erbeskrevet nedenfor.De danske elever præsterer i naturfag som OECD-gennemsnittet. Det gjorde de også i PISA 2006. Detkan dermed konstateres, at den ganske markante stigning, der var sket i 2006 i forhold til 2003 og 2000,har holdt sig. Det er også positivt, at der kan noteres en reduktion af andelen af elever med manglendenaturfagskompetencer, omend denne ændring heller ikke er signifikant. En mulig forklaring påvedligeholdelsen af resultaterne fra PISA 2006 og de små pointforbedringer kan være, at der er kommetflere vejledende timer til naturfag i 2006, og at flere elever dermed har mulighed for at nå op til niveauetfor scientific literacy. En anden bidragende årsag kan være indførelsen af afgangsprøver i alle fagenefysik/kemi, biologi og geografi, hvilket sætter et større fokus på undervisningen i skolen og et størrefokus på valg af lærere til at varetage undervisningen.Det viser sig dog også i 2009, at kønsforskellen er meget stor i forhold til de øvrige lande iundersøgelsen, hvor drengene præsterer bedre end pigerne (12 point). I forskellen indgår det forhold, atdanske piger springer over flere opgaver end drengene. Resultatet tyder på, at der inaturfagsundervisningen i skolen ikke skabes en inkluderende ramme for læring og evaluering. PISA-undersøgelsen kan ikke give årsagsforklaringer til resultaterne, så her ligger et felt for yderligereforskning. Uddybende analyser af PISA-data og kompletterende dataindsamlinger ville kunne sættefokus på forklaringer på de store kønsforskelle.

Alle deltagerlandes resultater i de tre fagområderDen internationale sammenligning - Asien dominererSer man nærmere på de lande og regioner som er top-præsterende i PISA 2009, er der dominans afasiatiske lande. Finland er det eneste ikke-asiatiske land, der er placeret blandt de fem bedste i læsningog naturfag, mens alle øvrige er asiatiske lande og regioner. I matematik er alle lande og regioner i top-5placeret i Asien. Finland har det sjette bedste gennemsnitlige resultat i matematiktesten.LæsningShanghai-KinaKoreaFinlandHong Kong-KinaSingaporeCanadaNew ZealandJapanAustralienNederlandeneBelgienNorgeEstlandSchweizPolenIslandUSALiechtensteinSverigeTysklandIrlandFrankrigKinesisk TaipeiDanmarkStorbritannienUngarnPortugalMacao-KinaItalienLetlandSlovenienGrækenlandSpanienTjekkietSlovakietKroatien556539536533526524521520515508506503501501500500500499497497496496495495494494489487486484483483481478477476MatematikShanghai-KinaSingaporeHong Kong-KinaKoreaTaipei TaiwanFinlandLiechtensteinSchweizJapanCanadaNederlandeneMacao-KinaNew ZealandBelgienAustralienTysklandEstlandIslandDanmarkSlovenienNorgeFrankrigSlovakietØstrigPolenSverigeTjekkietStorbritannienUngarnLuxembourgUSAIrlandPortugalSpanienItalienLetland600562555546543541536534529527526525519515514513512507503501498497497496495494493492490489487487487483483482NaturfagShanghai-KinaFinlandHong Kong-KinaSingaporeJapanKoreaNew ZealandCanadaEstlandAustralienNederlandeneTaipei TaiwanTysklandLiechtensteinSchweizStorbritannienSlovenienMacao-KinaPolenIrlandBelgienUngarnUSATjekkietNorgeDanmarkFrankrigIslandSverigeØstrigLetlandPortugalLitauenSlovakietItalienSpanien575554549542539538532529528527522520520520517514512511508508507503502500500499498496495494498493491490489488

Baggrund om PISA 2009Eleverne i undersøgelsenFra Danmark har 5.924 unge under uddannelse deltaget i PISA 2009. Alle deltagerne er født i 1993, ogde var mellem 15 år og 2 mdr. og 16 år og 3 mdr. gamle i testperioden. Deltagerne var fordelt på 285uddannelsesinstitutioner. Elever fra alle typer af uddannelsesinstitutioner kan udtrækkes til at deltage iundersøgelsen, og der deltager elever fra folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler samt nogle ganskefå elever fra ungdomsuddannelser.Deltagelse er frivilligBåde skoler og enkeltelever deltager frivilligt i undersøgelsen, og de 5.924 elever i undersøgelsen svarertil 89 % af de oprindeligt udtrukne elever. Dermed lever Danmark op til det internationale krav om, atmindst 80 % af de udtrukne elever skal deltage.Den praktiske gennemførelse af testenPISA-testen gennemføres på skolen og tager ca. 3,5 time. Eleverne anvender 2,5 timer til at løsetestopgaver og 45 minutter til at udfylde et spørgeskema om deres baggrund og holdninger mv. Denresterende tid går med pauser og introduktion til testen. Et særligt uddannet korps aftestadministratorer har ansvaret på hver enkel skole for, at testen foregår ens for alle elever.Umiddelbart efter testen bliver alle besvarelser pakket og sendt tilbage til det danske PISA-konsortium,som står for at behandle alle besvarelser.Danmark har en forholdsvis stor andel udeladte eleverI Danmark er 8,6 % af de udtrukne elever ekskluderet af PISA 2009-undersøgelsen på grund af foreksempel manglende sproglige forudsætninger eller psykiske eller fysiske handikap. Danmark har denstørste eksklusionsrate af de deltagende lande. En høj eksklusionsrate vil teoretisk set kunne medvirketil at forbedre et lands resultater, da de elever, der ekskluderes, typisk har ringe forudsætninger på defaglige områder, men det danske PISA-konsortiums vurdering er, at det i forbindelse med PISA 2009kun har haft en lille ikke-signifikant betydning. Det den enkelte skoleleder, der beslutter, om elever skalekskluderes fra undersøgelsen.Opgave- og spørgsmålstyperPISA undersøger elevernes læsefærdigheder med to opgavetyper:multiple-choice-opgaver, hvor eleven skal afkrydse den rigtige blandt flere svarmulighederåbne spørgsmål, hvor eleven selv skal skrive et kortere eller længere svar.De åbne spørgsmål udgør ca. 40 % af opgaverne. I kodningen af de åbne spørgsmål lægges der vægt på,at elevens skriftlige formåen, fx retstavning og kommatering, ikke påvirker elevens score således, at deter elevens læsefærdigheder, der vurderes, ikke dennes skrivning. Opgaverne i PISA stiller forskelligekrav til elevernes færdigheder, og en række opgaver udløser et forskelligt antal point alt efterkvaliteterne i elevens besvarelse. De kriterier, som elevernes besvarelser vurderes efter, er udviklet af etinternationalt team af forskere og har været igennem en lang kvalitetssikringsproces, som har resultereti en grundig manual, som de personer, der koder, benytter i deres arbejde.7. december 2010Charlotte Rotbøll og Tine BakSkolestyrelsen