Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 84
Offentligt
Esbjerg, den 1. december 2010
Synspunkt
Voksenefteruddannelserne sendt til tælling?Af Centerrådet for VEU-center Vest:
Jesper Svendsen, rep. for DI og formand for Centerrådet; Tonny Find Nielsen,bestyrelsesformand EUC Vest; Alis Boesen, afdelingsformand i FOA Esbjerg/Varde; Lars Lykkedegn, bestyrelsesmed-lem UC Syddanmark; Helle Pedersen, fuldmægtig Esbjerg Kommune; Ove Møller, bestyrelsesmedlem Kjærgaard Land-brugsskole; Hans Mathiasen, bestyrelsesformand VUC Vest; Torben Lauesen, Direktør TUC Syd A/S.
AMU-systemet har i år 50 års jubilæum. Dette er blevet markeret over hele landet. Det er også i år,at VEU- centrene er etableret og oprettelsen af de 13 centre landet over er et udtryk for, at der frapolitisk hold har været ønske om at styrke indsatsen for livslang læring blandt såvel ufaglærte somfaglærte. VEU-centrene skal optimere samarbejdet mellem de lokale uddannelsesinstitutioner ogforstærke den opsøgende indsats. Ligeledes skal VEU-centrene kortlægge markedets behov, såuddannelsesinstitutionerne får bedre indsigt i det lokale arbejdsmarkeds efterspørgsel for uddan-nelse for derved proaktivt at bidrage til at understøtte udvikling og vækst.Et fleksibelt uddannelsessystem er en forudsætning for, at vi i Danmark kan positionere os på detglobale marked, hvor innovation, kvalitet, produktivitet og omstillingsevne er de væsentligste kon-kurrenceparametre. I VEU-center Vest ser vi med stor undren på Finanslovsforslaget for 2011, derrummer så mange elementer, som kun kan vanskeliggøre betingelserne for at gøre et godt og vig-tigt stykke arbejde i VEU-centre regi. I VEU-center Vest har vi brugt mange kræfter på at etableresamarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner i Vejen, Billund, Varde og Esbjerg kommune, idet viønsker at efterleve regeringens målsætning om en markant styrkelse af voksen- og efteruddannel-sesindsatsen.I Sydvestjylland mærker vi effekten af at traditionelle industriarbejdspladser nedlægges, og vi ernødt til at forholde os til den store udfordring, der består i at omskole og efteruddanne såvel ufag-lærte som faglærte til andre erhverv. Om 10 år vil der være mange tusinde ufaglærte i ”overskud”på arbejdsmarkedet, fordi industriarbejdspladser flytter til udlandet. Samtidig vil arbejdsmarkedetmangle faglærte og mennesker med forskellige videregående uddannelser. Vi har en meget storopgave med at opkvalificere de medarbejdere, der kommer fra industrien og der fremadrettet skalarbejde indenfor andre områder, derfor skal uddannelsesområdet fortsat være et styrket område,så ledige gøres parat til et nyt arbejdsmarked. En mærkbar konsekvens af en forringet økonomiskmulighed for at blive videreuddannet er, at ledige ”gror fast”, og falder ud af dagpengesystemet tilkontanthjælp.
De økonomiske forringelser for efteruddannelsesområdet, der lægges op til i Finansloven for 2011i form af takstnedsættelser på godtgørelse og undervisning, kost og logi vil unægtelig gøre detmindre attraktivt for områdets virksomheder at benytte sig af efteruddannelse. Det siger også sigselv, at disse drastiske ændringer vil nedsætte aktiviteten på voksenefteruddannelsesområdet
1
dramatisk. Det er utopi at tro, at virksomheder, der er presset af krise og generel øget konkurren-ce, vil kunne sende medarbejdere på uddannelse i lige så stor udstrækning som i dag.For skolerne, der udbyder AMU-uddannelse er der således også beskæringer på omkring 1/3 ibevillingsrammen i forhold til bevillingsrammen for 2010. Beskæringen af rammen betyder, at sko-lernes muligheder for at servicere det lokale arbejdsmarked/erhvervsliv – virksomheder og med-lemmer – bliver betydeligt forringet. Det er den alt overskyggende problemstilling og den afgørendekonsekvens. At det også har betydning for den enkelte skoles økonomi og i nogle tilfælde eksi-stens er en alvorlig følgevirkning, som i sin yderste konsekvens kan føre til yderligere forringelserpå sigt.AMU-systemet har i 50 år været anerkendt verden over som et unikt og fleksibelt uddannelsessy-stem. Det er trist, at systemet i dets jubilæumsår skal sættes under så voldsomt pres, at man kanfrygte for dets overlevelse. Det er også trist, hvis omdrejningspunktet for det spirende VEU-samarbejde bliver de trange økonomiske kår og ikke det, der var den politiske udmelding – at sæt-te borgeren i centrum og at skabe mere effekt og kvalitet i voksenefteruddannelse.
2