UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 81: Talepapir fra samråd den 1. december vedrørende spm. X-Y

2. Spørgsmål X – om ufordringsrettenSpørgsmål X:”Har ministeren planer om at give dispensation fra reglerne omholddeling i folkeskolen uden at drøfte spørgsmålet med forligskredsen om fol-keskolen, jf. vedhæftede ansøgning fra Jammerbugt Kommune?”Jeg kan oplyse, at der ikke er en fast praksis for, at forsøgsansøgninger skaldrøftes med folkeskoleforligskredsen. Dette er i øvrigt i overensstemmelse medforligskredsens aftale af 10. januar 2008 om forsøg på folkeskoleområdet.Folkeskoleforligskredsen vil derfor heller ikke i forhold til den konkrete an-søgning fra Jammerbugt Kommune blive inddraget i drøftelserne af, hvorvidtden skal imødekommes eller ej. Men forligskredsen vil – ligesom med andreigangsatte forsøg – blive orienteret, hvis ansøgningen imødekommes.Jeg kan endvidere oplyse, at ansøgningen fra Jammerbugt Kommune er indgi-vet i medfør af udfordringsretten.Det er i regi af udfordringsretten som udgangspunkt muligt at ansøge om for-søg inden for hele folkeskoleområdet – herunder også reglerne om holddannel-se. Det er dog et krav, at formålet med lovgivningen respekteres under for-søgsperioden, og at borgerne ikke fratages rettigheder.Ansøgningen fra Jammerbugt Kommune er pt. under behandling i Undervis-ningsministeriet, og jeg kan derfor ikke kommentere på, om der vil blive givetforsøgsdispensation eller ej.

Jeg kan dog helt generelt oplyse, at regeringen er åben for, at konstruktive ide-er, nye forslag og fremsynede initiativer kan bringes i spil til gavn for elever-nes trivsel og udbytte af undervisningen. Også når det gælder muligheden forudvidet holddannelse.3. Spørgsmål Y – om holddannelse og niveaudelingSpørgsmål Y:”Hvorfor udtaler regeringen sig positivt om at øge niveaudelin-gen i folkeskolen, når den tilgængelige uddannelsesforskning i både Danmarkog internationalt peger på, at øget niveaudeling fører til et dårligere fagligt ni-veau for de svageste elever og i øvrigt ikke øger det faglige udbytte for destærkeste elever?”Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege, at regeringen ikke har i sin-de at afskaffe enhedsskolen.Enhedsskolen blev i Danmark endeligt indført i 1993. Siden da har en perma-nent sortering af eleverne efter evner i a og b klasser ikke været mulig indenfor normalundervisningens rammer.Jeg – og regeringen – sætter pris på, at børnene får de muligheder for at udvik-le sig i mødet og samværet med skolens børn og unge, der ikke nødvendigvishar de samme forudsætninger, som de selv har.Det er vigtige sociale og personlige kompetencer, som vi skal holde fast i. Mender er jo i disse spørgsmål ligesom i mange andre spørgsmål på uddannelses-området ikke tale om enten eller, men om både og.Man kan godt fastholde klassefællesskabet samtidig med, at eleverne i kortereeller længere tid undervises på hold inden for eller på tværs af klasser og klas-setrin.Det kan være hold, der er dannet ud fra elevernes særlige interesser. Det kanvære hold, der er opdelt efter køn.Og det kan så også være efter fagligt niveau inden for en faglig disciplin ellerfærdighed, der for nogle kræver særlig træning og for andre ekstra udfordrin-ger.Jeg har nævnt det før: skoler er forskellige, lærere er forskellige og elevgrupperer forskellige. Folkeskolens formål og fagmål kan nås ad mange veje.Skolerne ved naturligvis bedst, hvordan man lokalt kan imødekomme ønsker,behov og forudsætninger for en bestemt elevgruppe3

Jeg har tillid til, at skolerne vil det bedste for deres elever, og regeringen vilgerne give skolerne større frihed til at organisere, tilrettelægge og gennemføreundervisningen.Til gengæld skal skolerne dokumentere, at de lever op til de centralt fastsattemål for skolen og for elevernes udbytte af undervisningen.Med udvidede rammer for skolernes brug af holdundervisning, får lærere ogledelse endnu flere handlemuligheder stillet til rådighed.