Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 80
Offentligt
TALEPAPIRDET TALTE ORD GÆLDER
AnledningTitelMålgruppeArrangørTaletidTid og sted
Samråd i Folketingets UddannelsesudvalgUDU alm. del – samrådsspørgsmål T, U, V og WFolketingets UddannelsesudvalgFolketingets UddannelsesudvalgCa. 5-7 minutterFolketingets Uddannelsesudvalg
1
DispositionSpørgsmål THvilke planer har ministeren for at gennemføre eliteforløb i folkeskolen, der kræver ændringer affolkeskoleloven?Spørgsmål UHvorfor har ministeren givet dispensation fra folkeskoleloven til at oprette eliteidrætsklasser uden atorientere folkeskoleforligskredsen forinden, og hvad indeholder dispensationen mere præcist?Spørgsmål VMinisteren udtalte til Berlingske Tidende 11/11-10 (Eliteidrætsklasser overlever):"Jeg er meget tilfreds med, at man sætter fokus på talent i den danske folkeskole, og dette er et ek-sempel på det. Jeg har ikke noget ønske om at gå imod lokale ønsker. Skolerne kan sende dispensa-tionsansøgninger ind, og så vil jeg kigge med milde øjne på dem."a. Skal det forstås sådan, at alle skoler generelt kan regne med at få dispensation til eliteforløb, der idag bryder folkeskolelovens regler om, at folkeskolen skal være åben for alle?b. Ønsker ministeren heller ikke i forhold til fremtidige dispensationsansøgningerat orientere folkeskoleforligskredsen forinden?Spørgsmål WSå sent som 27/10-10 udtalte ministeren til Berlingske Tidende (Forældre: Dyrk børnenes talenter):"Forældrenes holdning glæder undervisningsminister Tina Nedergaard (V), som ønsker at sættemere fokus på folkeskolens særligt talentfulde elever: "Vi kan være med til at løfte gennemsnittetved at løfte de allerstærkeste elever. For talent smitter. Og det er positivt, at det åbenbart er ved atforplante sig meget i befolkningen," siger hun - alligevel vil hun ikke tillade klasser at optage eleverefter talent: "Jeg vil gerne lave en mere smidig lovgivning i forhold til folkeskolen. Men jeg accep-terer ikke en ekskluderende skole eller klasse. Vi har en udfordring i Danmark: at lave en mere in-kluderende folkeskole, så jeg skal ikke opfinde nye måder, vi kan ekskludere på.""Hvorfor har ministeren ændret holdning?
IndledningJeg foreslår, at spørgsmålene besvares samlet.1. Svar på spørgsmål T”Hvilke planer har ministeren for at gennemføre eliteforløb i folkeskolen, der kræver ændringer affolkeskoleloven?”
2
Jeg vil godt starte med at slå fast, at folkeskoleloven allerede i dag giver godemuligheder for, at man lokalt kan vælge at tilrettelægge undervisningen, så enskole får en særlig profil.Det kan fx være en idrætsprofil, hvor undervisningen tilrettelægges fleksibelt,så der tages hensyn til elevernes træningsbehov uden for skoletid.Skolerne kan også lægge særlig vægt på bestemte fag eller fagblokke ved attildele ekstra timer, og med regelsættet om holddannelse er der mulighed for, atelever på tværs af klasser og klassetrin kan tilbydes holdundervisning med fo-kus på et særligt område. Holddannelse kan efter folkeskoleloven også tilrette-lægges på baggrund af den løbende evaluering af eleverne (lovens § 25, stk. 4-6).Det, folkeskoleloven ikke giver mulighed for, er at ekskludere elever på bag-grund af en optagelsesprøve eller anden form for subjektiv vurdering af elevensevner mv.For så vidt angår den særlige gruppe af elever, som dyrker eliteidræt, kan detvære en fordel, at de undervises i en klasse, hvor der er en fælles forståelse fordet at dyrke idræt på eliteniveau.Regeringen ser derfor positivt på, at skoler og kommuner kan oprette elite-idrætsklasser, der ved optagelse af elever lægger vægt på elevernes sportsligeniveau. Det vil derfor indgå som et forslag i regeringens kommende folkesko-leudspil.Jeg vil senere drøfte regeringens folkeskoleudspil med forligskredsen bag fol-keskoleloven.2. Svar på spørgsmål UHvorfor har ministeren givet dispensation fra folkeskoleloven til at oprette eliteidrætsklasser uden atorientere folkeskoleforligskredsen forinden, og hvad indeholder dispensationen mere præcist?
Jeg er ked af, at der er opstået den misforståelse, at jeg har givet en generel di-spensation fra folkeskoleloven, for det har jeg ikke. Jeg har blot tilkendegivet,at jeg er indstillet på at godkende en ansøgning om forsøg fra Århus Kommu-ne.Folkeskoleloven indeholder slet ikke hjemmel til, at ministeren kan dispenserefra loven; hverken konkret eller generelt. Der er alene hjemmel til at fravigelovens bestemmelser i forbindelse med forsøg.3
Jeg kan derfor alene tage stilling til de konkrete forsøgsansøgninger, jeg mod-tager.Århus Kommune har den 22. september 2010 ansøgt om at få godkendt etigangværende forsøg med optagelseskrav til eliteidrætsklasser på to skoler ikommunen, Rundhøjskolen og Vejby Skole. Kommunen har oplyst, at der ertale om et femårigt forsøg, som blev igangsat i 2008, og altså uden at kommu-nen var opmærksom på, at optagelseskravet var i strid med folkeskoleloven.Jeg er indstillet på at godkende Århus Kommunes forsøg, så det femårige for-søg kan færdiggøres i overensstemmelse med kommunens oprindelige forsøgs-planlægning. På den måde vil de to skolers opdeling af eleverne efter deressportslige niveau blive gjort lovlig i forsøgsperioden.Den kommende forsøgsgodkendelse vil mere konkret indebære, at Rundhøj-skolen og Vejby Skole får mulighed for at afvise at optage en elev i en elite-idrætsklasse på baggrund af en vurdering af elevens sportslige niveau, herunderspidskompetencer, talent, potentiale, fysik og træningsmentalitet.Skolerne vil derimod ikke, sådan som der ellers er ansøgt om, få lov til at afvi-se en elev på baggrund af elevens sociale kompetencer eller skolefaglige ni-veau.Andre kommuner, der har igangsat tilsvarende forsøg med eliteidrætsklasser,hvor eleverne opdeles efter deres sportslige niveau, uden at de har været op-mærksomme på, at det er i strid med folkeskoleloven, vil efter ansøgning kun-ne få samme godkendelse som Århus Kommune.Der er ikke en fast praksis for, at forligskredsen får konkrete forsøg forelagt.Derimod er der praksis for, at forligskredsen orienteres i forbindelse med god-kendelsen af forsøget. Dette vil også ske her.3. Svar på spørgsmål VMinisteren udtalte til Berlingske Tidende 11/11-10 (Eliteidrætsklasser overlever):"Jeg er meget tilfreds med, at man sætter fokus på talent i den danske folkeskole, og dette er et ek-sempel på det. Jeg har ikke noget ønske om at gå imod lokale ønsker. Skolerne kan sende dispensa-tionsansøgninger ind, og så vil jeg kigge med milde øjne på dem."a. Skal det forstås sådan, at alle skoler generelt kan regne med at få dispensation til eliteforløb, der idag bryder folkeskolelovens regler om, at folkeskolen skal være åben for alle?b. Ønsker ministeren heller ikke i forhold til fremtidige dispensationsansøgningerat orientere folkeskoleforligskredsen forinden?
4
Folkeskoleloven indeholder som nævnt ikke hjemmel til, at der kan gives gene-rel dispensation til alle skoler, som ønsker at lave et eliteforløb med optagel-seskriterier. Undervisningsministeren kan alene fravige lovens regler i forbin-delse med forsøg.Skoler der ligesom i Århus har igangsat forsøg, hvor eleverne opdeles i elite-idrætsklasser efter deres sportslige niveau, uden at være opmærksomme på, atdette er i strid med folkeskoleloven, kan som udgangspunkt regne med at fågodkendt forsøget, hvis de ansøger om det.Der er som nævnt ikke en fast politisk praksis for, at forligskredsen får forelagtkonkrete forsøgsansøgninger. Derimod er der praksis for, at forligskredsen ori-enteres samtidig med, at godkendelsen gives. Jeg ser ikke nogen grund til atændre på den praksis, og forligskredsen vil blive orienteret, når jeg godkenderforsøget.4. Svar på spørgsmål WSå sent som 27/10-10 udtalte ministeren til Berlingske Tidende (Forældre: Dyrk børnenes talenter):"Forældrenes holdning glæder undervisningsminister Tina Nedergaard (V), som ønsker at sættemere fokus på folkeskolens særligt talentfulde elever: "Vi kan være med til at løfte gennemsnittetved at løfte de allerstærkeste elever. For talent smitter. Og det er positivt, at det åbenbart er ved atforplante sig meget i befolkningen," siger hun - alligevel vil hun ikke tillade klasser at optage eleverefter talent: "Jeg vil gerne lave en mere smidig lovgivning i forhold til folkeskolen. Men jeg accep-terer ikke en ekskluderende skole eller klasse. Vi har en udfordring i Danmark: at lave en mere in-kluderende folkeskole, så jeg skal ikke opfinde nye måder, vi kan ekskludere på.""Hvorfor har ministeren ændret holdning?
Jeg mener fortsat ikke, at den danske folkeskole skal kunne ekskludere eleverpå baggrund af en pædagogisk vurdering af elevernes faglige niveau.Det er heller ikke det, eliteidrætsklasserne gør. Eliteidrætsskolerne får alenemulighed for at afvise elever på baggrund af en vurdering af elevernes sportsli-ge niveau. Eleverne kan ikke afvises på baggrund af en vurdering af deres sko-lefaglige evner mv.Meldingen fra eliteidrætsskolerne er bl.a., at det er vigtigt, at de elever, derdyrker idræt på eliteniveau, går i en klasse med ligesindede, der har en fællesforståelse for det at dyrke eliteidræt. Det giver eleverne en bedre trivsel, nårklassekammeraterne ikke ser skævt til dem, fordi de træner meget og måskeikke går til fester i samme omfang som andre unge.
5
Jeg synes derfor, at det er en fornuftig løsning, at eliteidrætsskolerne får mu-lighed for at samle den særlige gruppe af elever, der dyrker elitesport, i særligeklasser på baggrund af en sportslig vurdering af eleverne.
6
