UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 76: Talepapir fra samrådet den 23/11-10, vedr. musikfaget, fra undervisningsministeren

1. IndledningDette samråd er i virkeligheden to samråd, der er slået sammen, og hvor jeg erstillet i alt 6 spørgsmål. Efter aftale med udvalgets sekretær besvares spørgs-målene i en anden rækkefølge, end den de er stillet i.Jeg vil gerne besvare dem i denne rækkefølge: P, S, N, O, Q, R.2. Spørgsmål PSpørgsmål P:”Ministeren bedes redegøre for status for regeringens hand-lingsplan fra 2009 for styrkelse af de praktiske/musiske fag i folkeskolen”(Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Frahm, SF)Langt de fleste af de initiativer, som fremgår af regeringens handlingsplan forstyrkelse af de praktiske/musiske/kunstneriske fag er allerede igangsat. De fåinitiativer, som endnu ikke er udmøntet i konkret form, er i øjeblikket underforberedelse i ministeriet.Vi har bl.a. igangsat en treårig Syngelystkampagne, styrket morgensang i sko-len og iværksat en kampagne, hvor vi præmierer gode undervisningsforløb i dekreative fag. Vi har sat forsøg i gang med et nyt fag; håndværk og design, for-søg med udstrækning af disse fag i skoleforløbet og forsøg med afsluttendeprøver i valgfagene musik og billedkunst.Undervisningsministeriet er aktuelt i gang med at udarbejde et oplæg til enkortlægning af de praktisk/musiske fags status og vilkår i folkeskolen. Kort-lægningen omfatter også en undersøgelse af de nordiske landes prakti-ske/musiske fags betegnelse, indhold, timetal, udstrækning og placering i sko-leforløbet.

På Kulturministeriets område kan jeg oplyse, at Huskunstnerordningen, somsætter fokus på børn og unges møde med professionel kunst, videreføres. Detsamme gør tilskuddet til skolekoncerter gennem ”Levende musik i Skolen”.Samlet set har regeringen afsat i alt 92 mio. kr. over en periode fra 2009 til2014 til udmøntning af handlingsplanen. Her udgør støtten til Huskunstnerord-ningen alene godt 41 mio. kr. og tilskuddet til Levende Musik i Skolen udgør39 mio. kr. af det samlede beløb. På Undervisningsministeriets område er derafsat ca. 8,3 mio. kr.3. Spørgsmål SSpørgsmål S: ”Harministeren aktuelle planer om at følge Undervisningsmini-steriets egen rådgivningsgruppe om styrkelse af de praktiske musiske fag i fol-keskolen, som i 2007 anbefalede musik som et obligatorisk fag med fast time-antal fra 1.-9. klasse?”(Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Frahm,SF)Rådgivningsgruppens anbefalinger var samlet set meget dyre, og den daværen-de undervisningsminister gav da umiddelbart efter offentliggørelsen udtryk for,at alt ikke ville blive gennemført. Det er således fortsat regeringens holdning.Derfor har jeg ikke til hensigt at gøre musik obligatorisk gennem hele folke-skolen.Jeg er indtil videre tilfreds med den plads, musik har i dag, hvor faget er obli-gatorisk fra 1.-6. klasse, og hvor den enkelte skole har mulighed for at udbydefaget som valgfag på 8.-9. klassetrin.Derudover giver en ny lov kommunerne hjemmel til at beslutte, at undervis-ningen i fagene tillige kan gives på andre klassetrin inden for 1.-9. klasse.I forbindelse med folkeskoleudspillet vil regeringen komme med forslag tilyderligere frihedsgrader for kommunerne, der også vil komme musikfaget tilgode.Som det også fremgår af handlingsplanen, vil regeringen i 2011 på baggrund afen evaluering af de relevante forsøg og undersøgelser afgive en redegørelse tilFolketinget om behovet for yderligere initiativer for at styrke de prakti-ske/musiske fag i folkeskolen.

4. Spørgsmål N og OJeg vil i det følgende gerne besvare spørgsmål N og O samlet.Spørgsmål N: ”Hvader ministerens kommentarer til ny forskningsrapport fraDPU, Aarhus Universitet: Musikfaget i undervisning og uddannelse, Status ogperspektiv 2010, som dokumenterer, at der er sket kraftige reduktioner i mu-sikundervisningen på landets uddannelsesinstitutioner gennem de seneste 10år, hvilket ifølge forskerne bag rapporten på sigt betyder, at hele vores musik-kultur er på spil?”(Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Jelved, RV)Spørgsmål O: ”Hvilkeovervejelser og initiativer giver forskningsrapporten fraDPU, Aarhus Universitet: Musikfaget i undervisning og uddannelse, Status ogperspektiv 2010, ministeren anledning til?”(Spørgsmålet er stillet efter ønskefra Marianne Jelved, RV)Den omtalte rapport fra DPU omhandler faget musik mere generelt i uddannel-sessystemet.Jeg kan af gode grunde i dette samråd som sagt alene forholde mig til den mu-sikundervisning, der finder sted inden for min ressort, dvs. i folkeskolen, på detgymnasiale niveau samt i pædagog- og læreruddannelsen.Musik i folkeskolenDer henvises i rapporten til en tidligere udarbejdet timetalsundersøgelse udar-bejdet af DPU og Folkeskolens Musiklærerforening i 2008.Af denne undersøgelse fremgår det, at 43 pct. af folkeskolerne giver færre un-dervisningstimer i musik end det, ministeriet anbefaler.Her sigtes der således til ministeriets vejledende timetal for musik.I vores regeringsperiode har det vejledende timetal i folkeskolens musikunder-visning været konstant, og med timetalsmodellen, som blev indført i 2003, blevdet muligt for skolerne at tilrettelægge undervisningen mere fleksibelt, f.eks. itemauger eller i andre tværfaglige perioder.Det er kommunalbestyrelsens ansvar at beslutte antal og fordeling af undervis-ningstimer i de enkelte fag.Kommunerne er samtidigt forpligtede til at overholde et mindste antal timerinden for de enkelte fagblokke. Her hører musik til den praktisk/musiske fag-

blok. Samtidig skal den enkelte skole sikre, at undervisningen i alle fag leverop til de bindende mål for faget, dvs. slut- og trinmålene.Hvert år indberetter skolerne til UNI-C om, hvor mange timer der planlæggesmed i de enkelte fag.Tallene for de seneste 5 skoleår viser, at skolerne på landsplan planlæggermed, hvad der svarer til det vejledende timetal, ja endda med lidt flere timer,når man ser på det samlede antal undervisningstimer og udviklingen over tid.Med indførelsen af Fælles Mål med bindende slut- og trinmål for folkeskolensfag, sikrede regeringen, at der blev opstillet fælles nationale kvalitative mål forundervisningen for alle landets folkeskoler.Jeg hæfter mig da også ved, at rapporten ser positivt på den udvikling, faget pådet indholdsmæssige område har gennemgået, især efter indførelsen af FællesMål.Regeringen arbejder for at få en folkeskole i verdensklasse, som vi kommermed et udspil til i næste måned.Musik er en vigtig del af skolens virke, og i vores forslag om at indføre en ud-videt skoledag for indskolingen, hvor kreativitet vil indgå, er det oplagt, at mu-sik får en plads her.Undervisningsministeriet er samtidigt aktuelt i gang med udarbejdelsen af etoplæg til en kortlægning af folkeskolens praktiske/musiske fag som opfølgningpå handlingsplanen for styrkelse af de praktiske/musiske fag.Musik i gymnasietDer var i de politiske forhandlinger op til aftalen om gymnasiereformen i 2003enighed om at styrke naturvidenskab og sprog.En uundgåelig konsekvens af dette var, at der blev mindre plads til de kunstne-riske fag. Enigheden blandt de politiske partier om dette blev senere bekræftet iFolketinget ved vedtagelsen af gymnasiereformen i foråret 2004. Ingen af par-tierne stemte således imod.Der var imidlertid også enighed om at fastholde, at musik som det eneste af dekunstneriske fag fortsat kan tages på A-niveau.Med gymnasiereformen fik musik altså status af fortsat at være det eneste af dekunstneriske fag, der kan vælges på A-niveau, og som har skriftlig prøve.Dermed opretholder faget den position, det fik allerede i 1958 i forbindelse5

med indførelsen af grengymnasiet. Musik kan i dag vælges på alle niveauer,dvs. som A-, B- eller C-niveau.I den nye gymnasieordning er det obligatorisk for alle elever i stx at have etkunstnerisk fag på C-niveau. Det betyder i praksis, at de kunstneriske fag erkommet i en slags indbyrdes konkurrence om elevernes valg.Da musik C før reformen var obligatorisk for alle elever, og da eleverne nuskal vælge mellem musik, billedkunst, dramatik og mediefag på C-niveau, hardet på forhånd været klart for Folketinget, at musikfaget på C-niveau ville gåtilbage. Det er en klar konsekvens af Folketingets beslutning om de kunstneri-ske fag.Musik er dog fortsat det største af de kunstneriske fag, og som nævnt det ene-ste, der har et A-niveau.Og lad mig så lige minde om, at vi som led i gymnasiereformen besluttede atindføre en mundtlig eksamen i musik på C-niveau. I den tidligere gymnasie-ordning var der kun en årskarakter, men man kunne ikke komme til eksamen imusik C. Der er for mig ingen tvivl om, at muligheden for at komme til eksa-men i musik C har styrket fagligheden.Musikfagets generelle konsolidering i gymnasiet og hf op til gymnasierefor-men 2005 har betydet en stor ekspansion også inden for efteruddannelse afgymnasielærere. Denne efteruddannelse har knyttet an til en lang række under-visningspublikationer om musikrelaterede emner.Musik på pædagoguddannelsenMusikundervisningen er ganske vist ikke, som det var tilfældet på den tidligerepædagoguddannelse, obligatorisk. Til gengæld er omfanget af faget, som ogsåindeholder ”udtryk og drama”, blevet større. I dag udgør linjefaget 30-ECTSpoint. I den tidligere uddannelse var musikfaget på 7,5 ECTS-point.Overgangen fra obligatorisk til valgfrit linjefag indebærer, at færre pædagog-studerende end tidligere dimitterer med kompetencer og kundskaber i musik.Til gengæld får de studerende, som vælger faget, et grundigere og nok også etmere engageret kendskab til musik. Jeg tror på, at de studerende, der i dag væl-ger musik, er meget målrettede og interesserede i den musiske dimension, ognetop vælger faget, fordi de aktivt ønsker at anvende det i professionen.Der er i uddannelsen ikke krav til antallet af undervisningstimer i faget ”ud-tryk, musik og drama”. Det er i den sammenhæng vigtigt for mig at pointere, at6

det som i alle andre professionsbacheloruddannelser er professionshøjskolernesansvar, at de studerende når de mål, der er sat for den enkelte uddannelse ogdet enkelte fag.Det musiske element har stor betydning i det pædagogiske arbejde. Derfor erdet også vigtigt, at musikfaget i pædagoguddannelsen har det faglige indholdog det niveau, som kræves i arbejdet med børn og unge.I 2011 gennemfører vi en større evaluering af pædagoguddannelsen. Jeg vil iden forbindelse sørge for, at også musikfaget kommer under lup. Vi skal haveafdækket, om musikundervisningen har det indhold og det niveau, der modsva-rer de behov og den efterspørgsel, der er på det pædagogiske arbejdsmarked,og vi skal have undersøgt, om musikfaget har et passende omfang i uddannel-sen.Jeg vil afrunde mine bemærkninger vedrørende pædagoguddannelsen med atgøre opmærksom på, at det musiske område som sagt er en vigtig del af ud-dannelsen, og at den nuværende pædagoguddannelse skal ses som resultatet afen politisk og faglig prioritering af en lang række vigtige pædagogiske indsats-områder. Det gælder eksempelvis områder som udsatte børn og unge, den kri-minalitetsforebyggende indsats og sprogstimulering.Musik på læreruddannelsenRapporten fremhæver, at 50 pct. færre elever vælger linjefaget musik. Ifølgerapporten skyldes det ændringer i linjefagsstrukturen, som blev indført medden seneste reform af læreruddannelsen i 2007, hvor der blev færre - men stør-re obligatoriske fag i uddannelsen.I forlængelse heraf fremgår det, at udviklingen er sket samtidig med et fald isøgningen til uddannelsen. Det har så igen resulteret i, at færre uddannelsesste-der udbyder musik.Ja, det er ganske rigtigt, at vi gennem en årrække har måttet opleve en nedgangi antallet af lærerstuderende. Dertil kommer, at overgangen fra flere små linje-fag til færre større linjefag i uddannelsen samlet set har betydet en nedgang –også af de studerende, der vælger musik.Det er dog vigtigt for mig at fremhæve, at 73 pct. af de lærere, der underviser imusik, har faget som linjefag, og at yderligere 18 pct. har tilsvarende kompe-tencer.I samråd med forligskredsen har jeg iværksat en række standardforsøg med enændret linjefagsstruktur på læreruddannelsen. Forsøgene skal medvirke til, at7

flere studerende får mulighed for at vælge tre frem for to linjefag. På den mådeunderstøttes valget af små og udsatte fag som musik.Jeg forventer, at forsøgene vil have en positiv effekt for de studerendes valg afmusik. Præcis hvor stor effekten bliver, ved vi først endeligt i løbet af 2011 iforbindelse med den evaluering af læreruddannelsen, som Følgegruppen forlæreruddannelsen gennemfører.Men jeg kan allerede nu oplyse, at vi netop har fået de seneste tal for de stude-rendes valg af linjefag. Ministeriet er i øjeblikket i gang med at analysere talle-ne. De tyder på, at standardforsøgene har resulteret i, at hovedparten af de stu-derende nu vælger tre frem for to linjefag. Dette vil betyde, at flere studerendefår mulighed for at vælge musik.De nye tal viser også, at de studerendes valg af musik er begyndt at gå i denrigtige retning. Der er sket en stigning på knap 10 pct. i tilvalget af musik fra2009 til 2010 - fra 122 til 133 studerende.Musik udbydes aktuelt på 12 ud af 18 uddannelsessteder, hvor det sidste år var10. Igen et lille skridt, men dog i den rigtige retning.Endelig vil jeg fremhæve, at den faldende søgning til læreruddannelsen nu serud til for alvor at være vendt. Flere vil igen være lærere. Det vil i sig selv med-føre, at flere også vil vælge musik.Jeg kan endvidere oplyse, at der som forsøg er indført mulighed for, at de stu-derende ud over den normerede uddannelse kan vælge et ekstra linjefag.Vi har ikke opgørelser over, hvor mange der har benyttet sig af muligheden –de tal får vi først, når eksamen i faget har været afholdt. Men muligheden for attage et ekstra linjefag var blandt andet begrundet i ønsket om at styrke musik-faget. Så jeg håber selvfølgelig på, at der er mange studerende, der har valgt atprioritere musikfaget i denne sammenhæng.Konklusion på svar på spørgsmål N og OSom det er fremgået, er der sket omlægninger i uddannelsessystemet, som harbetydet ændrede vilkår for musikfaget.Rapporten om musikfaget i undervisning og uddannelse giver indtryk af, at detbetyder, at hele vores musikkultur er på spil. Det mener jeg nu ikke er tilfældet,men rapporten er en god anledning til drøftelse af en række problemstillinger,som vi er i gang med at adressere.

5. Spørgsmål QSpørgsmål Q: ”Erder efter ministerens opfattelse reelt at tale om, at de prakti-ske, musiske og kunstneriske fag har fået højere status, når realiteten er, at an-tallet af undervisningstimer i musik er reduceret med 25 pct. fra 1970 til i dag,jf. forskningsrapport fra DPU: Musikfaget i undervisning og uddannelse, Sta-tus og perspektiv 2010?”(Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Frahm,SF)Når der i spørgsmålet anføres, at antallet af undervisningstimer i musik i folke-skolen er reduceret med 25 pct. fra 1970 til i dag, henviser man således til rap-portens historiske oversigt.Her skal man dog være opmærksom på 2 ting.For det første er der alene tale om en opgørelse af det vejledende timetal i mu-sik.For det andet viser oversigten, at faldet siden 1970 allerede sker i 1975, hvorantallet af lektioner reduceres fra 12 til 8 over et helt skoleforløb.Fra 1994 og frem til i dag har det vejledende timetal været konstant med 9 lek-tioner over et skoleforløb.Jeg mener således ikke, at den reduktion af det vejledende timetal i musik, derfandt sted for 35 år siden, er et frugtbart udgangspunkt for en diskussion af depraktiske/musiske fags status.6. Spørgsmål RSpørgsmål R: ”Delerministeren sin forgængers holdning til de prakti-ske/musiske fag, jf., at daværende undervisningsminister Bertel Haarder i 2007udtalte følgende (ministeriets nyhed af 21/6-07): ’De boglige fag og de prakti-ske/musiske fag er ikke konkurrenter. De forudsætter hinanden. De prakti-ske/musiske fag udvikler både kreativitet, forstand og glæden ved at gå i skole.Derfor skal der sættes mål og stilles krav i dem som i alle andre fag. De skalvære kreative, ikke rekreative.’”(Spørgsmålet er stillet efter ønske fra PernilleFrahm, SF)Afslutningsvis spørges der om, hvorvidt jeg deler min forgængers holdning tilde praktiske/musiske fag. Herunder at de praktiske/musiske fag udvikler bådekreativitet, forstand og glæden ved at gå i skole.